Indledning: Naviger i studielivet og undgå fælderne
At begynde på et studie eller navigere gennem et uddannelsesforløb er en spændende tid fyldt med nye muligheder, viden og relationer. Men studielivet er også krævende. Mange studerende støder undervejs på udfordringer og faldgruber, som kan påvirke både deres faglige udbytte, deres motivation og deres generelle trivsel. Presset for at præstere, store mængder pensum, nye sociale konstellationer og kravet om øget selvstændighed kan føles overvældende. At kende til de mest almindelige studiefejl er det første, afgørende skridt mod at kunne identificere og undgå dem i sit eget studieliv.
Denne rapport dykker ned i de fem største studiefejl, som studerende typisk begår. Identifikationen af disse fejl bygger på en analyse af erfaringer fra studerende selv, råd fra studievejledere og pædagogiske eksperter samt indsigter fra undersøgelser af studievaner, trivsel og frafald. Formålet er ikke blot at udpege fejlene, men at give en dybere forståelse for, hvorfor de opstår, hvilke negative konsekvenser de kan have for læring og akademiske resultater, og – vigtigst af alt – at præsentere konkrete, handlingsorienterede strategier til at undgå dem. Målet er at udstyre studerende med den viden og de redskaber, der skal til for at skabe et mere succesfuldt, effektivt og tilfredsstillende studieliv.
Rapporten vil systematisk gennemgå hver af de fem identificerede hovedfejl:
- Ineffektive Læringsstrategier: Når den tid, der bruges på at læse, ikke omsættes til reel forståelse og hukommelse.
- Mangelfuld Planlægning og Tidshåndtering: Kampen mod overspringshandlinger, urealistiske forventninger og manglende struktur.
- Tilsidesættelse af Trivsel: Når studiet får lov at overskygge basale behov for søvn, hvile og socialt liv.
- Utilstrækkeligt Engagement og Manglende Hjælpsøgning: At forblive passiv og isoleret i stedet for at interagere proaktivt med studiemiljøet.
- Uhensigtsmæssige Mindsets: Hvordan perfektionisme, sammenligning og tvivl kan underminere både præstation og velvære.
Efter gennemgangen af de fem fejl vil rapporten kort berøre, hvordan disse fejl og strategierne for at undgå dem kan variere afhængigt af uddannelsesniveau (f.eks. gymnasium versus universitet). Afslutningsvis samles trådene i en konklusion, der understreger vigtigheden af bevidste valg og proaktivitet for at navigere succesfuldt gennem studietiden.
Fejl 1: Ineffektive læringsstrategier – når læsning ikke bliver til læring
En af de mest fundamentale og udbredte studiefejl handler om selve måden, man griber læringen an på. Mange studerende investerer utallige timer med næsen i bøgerne, men oplever alligevel, at stoffet ikke rigtig fæstner sig, eller at de ikke kan genkalde det til eksamen. Kernen i denne fejl er ofte en passiv tilgang til læring, hvor man fejlagtigt antager, at det at eksponere sig for materialet – primært gennem læsning – er tilstrækkeligt for at lære det.
Beskrivelse af fejlen
Denne fejl kommer til udtryk på flere måder:
- Passiv Læsning: Den mest almindelige form er at læse pensum fra start til slut, måske endda flere gange, uden aktivt at bearbejde informationen. Det beskrives som at “sætte hjernen på autopilot” og blot “smadre siderne igennem”. Der er en udbredt misforståelse om, at det at have læst meget (kvantitet) er det, der belønnes, frem for at have opnået en dybdegående forståelse (kvalitet). Man forveksler det at kunne genkende teksten med reel forståelse.
- Overfladisk Notatteknik: Mange tager noter uden et klart formål eller en strategi. Nogle skriver næsten alt ned, hvad underviseren siger eller hvad der står i bogen, uden at filtrere eller bearbejde. Andre skriver noter “mere eller mindre bevidstløst” under en forelæsning og undlader efterfølgende at gennemgå, organisere eller rydde op i dem, hvilket gør dem ubrugelige til senere repetition. Nogle tager slet ingen noter, hvilket også kan være problematisk for fastholdelse og overblik.
- Manglende Repetition og Praksis: Læring kræver gentagelse over tid for at blive lagret i langtidshukommelsen. Mange studerende undlader systematisk repetition og tror, at én gennemlæsning er nok. Ligeledes nedprioriteres eller springes øvelsesopgaver og gamle eksamenssæt ofte over, selvom netop disse er afgørende for at træne anvendelsen af viden og ofte afspejler eksamensformen.
- Ikke at Tilpasse Teknikken: En anden faldgrube er at anvende den samme studieteknik på tværs af alle fag og semestre, uanset fagets natur eller kravene. Den metode, der virker til at lære faktuel viden i anatomi, er ikke nødvendigvis den bedste til at forstå komplekse sammenhænge i fysiologi eller til at analysere teoretiske tekster. Studieteknik er ikke en universalløsning, men skal tilpasses konteksten.
- Misforståelse af Læring: Grundlæggende bygger mange af disse ineffektive strategier på en misforståelse af, hvad læring egentlig er. Forskning inden for kognitiv psykologi viser tydeligt, at passive metoder som genlæsning og highlighting er blandt de mindst effektive måder at lære på. Alligevel er de populære, fordi de føles nemme og skaber en illusion af fortrolighed med stoffet. Denne følelse af “at kende det” forveksles let med reel, dybdegående læring, som typisk kræver mere mental anstrengelse.
Konsekvenser
Konsekvenserne af at anvende ineffektive læringsstrategier er betydelige og ofte frustrerende for den studerende:
- Dårlig Forståelse og Glemsel: Når stoffet ikke bearbejdes aktivt, lagres det primært i korttidshukommelsen og glemmes hurtigt igen. Man opnår ikke den dybdeforståelse, der er nødvendig for at kunne anvende viden i nye sammenhænge eller besvare komplekse eksamensspørgsmål.
- Spildt Tid: Utallige timer kan blive brugt på læsning og notetagning, der reelt set giver et meget lille læringsudbytte. Dette skaber en falsk følelse af produktivitet, mens tiden kunne have været brugt langt mere effektivt.
- Dårlige Eksamensresultater: Til eksamen viser den manglende dybdeforståelse sig. Man kan måske genkende termer, men har svært ved at forklare sammenhænge, analysere eller anvende teorier i praksis, hvilket ofte er det, der kræves på videregående uddannelser.
- Frustration og Demotivation: Den gentagne oplevelse af at bruge meget tid på studiet uden at se resultater i form af forståelse eller gode karakterer kan føre til stor frustration, opgivenhed og tab af motivation for studiet.
Undgåelsesstrategier: Skift til aktive og bevidste læringsmetoder
Vejen væk fra ineffektive strategier går gennem et bevidst skift mod aktive læringsmetoder, der engagerer hjernen dybere og fremmer langtidshukommelse og forståelse.
- Praktiser Aktiv Læring: Gør læringen til en aktiv proces:
- Active Recall (Selvoverhøring): Dette er en af de mest effektive teknikker. Test dig selv løbende. Efter at have læst et afsnit, læg bogen væk og prøv at genkalde hovedpointerne med dine egne ord. Forklar stoffet højt for dig selv eller for en medstuderende – hvis du kan forklare det, har du forstået det. Stil dig selv spørgsmål til teksten undervejs: Hvad er hovedargumentet? Hvilke beviser fremlægges? Hvordan relaterer dette sig til tidligere emner?
- Forbind Ny Viden til Eksisterende Viden: Inden du begynder at læse et nyt emne, så brug et par minutter på at tænke over, hvad du allerede ved om det. At aktivere forhåndsviden skaber “knager” at hænge den nye information på, hvilket forbedrer både forståelse og hukommelse.
- Uddybning (Elaboration): Gå dybere end blot at memorere fakta. Spørg dig selv “hvorfor” og “hvordan” tingene hænger sammen. Prøv at finde eksempler, lav analogier, eller forbind koncepter på tværs af forskellige dele af pensum.
- Udvikl Effektiv Notatteknik: Gør dine noter til et aktivt læringsredskab:
- Find Dit System: Der findes ikke én rigtig måde at tage noter på. Afklar formålet: Er det til overblik, detaljeret forståelse, eksamensforberedelse? Eksperimenter med forskellige formater (digitalt, i hånden, mindmaps, Cornell-metoden) og find ud af, hvad der virker for dig. Udvikl dit eget system med forkortelser og symboler for at spare tid.
- Bearbejd Dine Noter: Nøglen ligger i bearbejdningen. Gennemgå og “ryd op” i dine noter kort tid efter forelæsningen eller læsningen. Omskriv dem med dine egne ord, suppler med information fra bogen, identificer hovedpointer og ubesvarede spørgsmål. Brug noterne aktivt til repetition (fx ved at dække dem til og forsøge at genkalde indholdet).
- Prioriter Øvelser og Gamle Eksamenssæt: Anvendelse er afgørende for læring:
- Lav Øvelserne: Prioriter at lave de opgaver og øvelser, der hører til faget. De er ofte designet til at træne centrale færdigheder og afspejler hyppigt den type opgaver, der kommer til eksamen.
- Brug Gamle Eksamenssæt Tidligt: Kig på tidligere eksamenssæt allerede tidligt i semesteret. Det giver et uvurderligt fingerpeg om niveauet, typen af spørgsmål og hvilke dele af pensum, der vægtes højt. Brug dem til at guide din læsning og prioritering. Accepter, at det sjældent er muligt eller nødvendigt at lære hele pensum ned i mindste detalje – fokusér på det centrale.
- Tilpas Teknikken til Faget: Vær bevidst om, at forskellige fag kræver forskellige tilgange. Et sprogfag kræver måske megen udenadslære og praktisk øvelse, et teoritungt fag kræver dybdelæsning og kritisk analyse, og et matematisk fag kræver problemløsning og formelanvendelse. Vær fleksibel og villig til at eksperimentere for at finde de mest effektive metoder til det specifikke fag. Lyt til råd fra ældre studerende eller undervisere, men vær kritisk og tilpas dem til din egen læringsstil og livssituation.
- Brug Undervisningen Aktivt: Få mest muligt ud af den schemalagte tid:
- Forbered Dig: Især til øvelser og seminarer er forberedelse afgørende for udbyttet. At have skimmet materialet gør det muligt at deltage aktivt og forstå, hvad der foregår.
- Udnyt Forelæsninger: Brug forelæsninger til at få overblik over emnet, identificere nøglekoncepter og som udgangspunkt for dine egne noter.
- Deltag i SAU: StudenterAktiverende Undervisning (SAU), hvor man arbejder i mindre grupper med en underviser, kan være ekstremt udbytterigt, hvis man deltager aktivt.
- Undgå Multitasking: Hjernen er ikke designet til at multitaske effektivt, især ikke når det gælder læring. Koncentrer dig fuldt ud om den opgave, du er i gang med. Luk unødvendige faner på computeren, og læg telefonen væk eller sluk notifikationer for at minimere digitale distraktioner.
Det er værd at bemærke, at de mest effektive læringsstrategier ofte føles mere krævende end de passive. Denne “ønskværdige sværhedsgrad” er et tegn på, at hjernen arbejder og skaber stærkere forbindelser. Det kræver en metakognitiv bevidsthed – evnen til at tænke over sin egen tænkning og læring – at genkende, hvornår man reelt lærer, og hvornår man blot lader sig lulle ind i en falsk følelse af at have styr på stoffet.
Desuden er valget af læringsstrategier ikke udelukkende den studerendes ansvar. Læringsmiljøet, herunder undervisernes pædagogiske valg, eksamensformer og de signaler, der sendes om, hvad der vægtes, spiller en stor rolle. Hvis en eksamen primært tester overfladisk faktaviden, vil studerende naturligt tilpasse deres strategier derefter, selvom det ikke fremmer dyb forståelse. Derfor har undervisere og uddannelsesinstitutioner også en vigtig opgave i at designe læringsforløb og vurderingsformer, der aktivt opmuntrer til og belønner brugen af dybdegående og effektive læringsstrategier. Som studerende kan man dog proaktivt forsøge at afkode de reelle krav og forventninger bag eksamensformen, f.eks. ved at analysere gamle eksamenssæt og tale med undervisere.
Nedenstående tabel opsummerer forskellen mellem passive og aktive metoder:
Table 1: Aktive vs. Passive læringsmetoder
| Metode | Beskrivelse | Tilgang | Effektivitet (iflg. forskning) |
| Genlæsning | At læse den samme tekst igennem flere gange. | Passiv | Lav |
| Highlighting/Understregning | At markere vigtige dele af teksten. Gøres ofte uden dybere bearbejdning. | Passiv | Lav (medmindre meget selektiv) |
| Opsummering (passiv) | At skrive et resumé ved primært at kopiere sætninger fra teksten. | Passiv | Lav til moderat |
| Lytte passivt | At høre en forelæsning uden at tage noter eller engagere sig mentalt. | Passiv | Lav |
| Active recall (Selvoverhøring) | Aktivt at forsøge at genkalde information fra hukommelsen (fx via test, flashcards, forklaring). | Aktiv | Høj |
| Øvelser/Praksis | At løse opgaver, anvende formler, skrive analyser, etc. | Aktiv | Høj |
| Uddybning (Elaboration) | At forbinde ny viden med eksisterende viden, stille “hvorfor”-spørgsmål, lave analogier. | Aktiv | Høj |
| Forklare for andre | At strukturere og formidle stoffet med egne ord til en anden person. | Aktiv | Høj |
| Spaced Repetition | At repetere stoffet med stigende intervaller over tid. | Aktiv | Høj |
| Interleaving | At blande forskellige typer opgaver eller emner under en studiesession. | Aktiv | Høj |
Ved bevidst at vælge og praktisere de aktive metoder kan studerende markant forbedre deres læringsudbytte og gøre studietiden mere meningsfuld og effektiv.
Fejl 2: Mangelfuld planlægning og tidshåndtering – kampen mod overspringshandlinger
En anden central faldgrube i studielivet er manglen på effektiv planlægning og styring af tid. Uden en klar struktur og realistiske mål kan studiearbejdet hurtigt føles kaotisk og uoverskueligt, hvilket baner vejen for stress og den velkendte plage: prokrastinering eller overspringshandlinger. Denne fejl handler om den manglende evne til at organisere sin tid, prioritere opgaver og etablere bæredygtige arbejdsrutiner.
Beskrivelse af Fejlen
Mangelfuld planlægning manifesterer sig typisk på følgende måder:
- Prokrastinering (Overspringshandlinger): Den hyppigste manifestation er at udskyde studieopgaver, især dem der opfattes som svære, kedelige eller uoverskuelige. Man finder på alle mulige andre, ofte mindre vigtige, gøremål i stedet for at tage fat på det planlagte studiearbejde. Dette er en næsten universel oplevelse for studerende.
- Urealistiske Planer: Mange studerende har en tendens til at overvurdere, hvor meget de kan nå på en given tid, eller undervurdere hvor lang tid opgaver reelt tager. Dette fører til planer, der er dømt til at mislykkes, hvilket kan virke demotiverende. Andre laver slet ingen planer og lader dagen forme sig tilfældigt.
- Manglende Struktur: Uden faste rammer for, hvornår man studerer, og hvornår man holder fri, kan studiet let flyde ud og infiltrere al fritid. Man ender med konstant at have dårlig samvittighed, enten over ikke at studere nok eller over ikke at holde ordentligt fri. Det forventes ofte, at man bruger omkring 40-41 timer om ugen på et fuldtidsstudie, men uden struktur kan det være svært at leve op til.
- “Alt eller Intet”-Tilgang: Nogle studerende pendulerer mellem ekstremer. Enten arbejder de ekstremt intenst i mange timer ad gangen, ofte til sent ud på natten (“all-nighters”), hvilket fører til udbrændthed og nedsat kognitiv funktion. Eller også går de helt i stå og får intet lavet, men tør ikke holde pause af dårlig samvittighed.
- Manglende Prioritering: Uden en plan er det svært at skelne mellem, hvad der er vigtigst at få gjort. Man risikerer at bruge tid på mindre presserende opgaver, mens vigtige deadlines nærmer sig.
Konsekvenser
De negative konsekvenser af dårlig planlægning og tidshåndtering er mærkbare:
- Stress og Overvældelse: Følelsen af konstant at være bagud, jaget af deadlines og plaget af dårlig samvittighed er en stor kilde til stress for mange studerende.
- Dårligere Kvalitet af Arbejdet: Opgaver, der laves i sidste øjeblik under pres, bliver sjældent lige så gennemarbejdede og velreflekterede. “All-nighters” er særligt skadelige, da de markant svækker kognitive funktioner som hukommelse, koncentration og evnen til at ræsonnere.
- Udbrændthed: Lange, ustrukturerede arbejdsdage uden pauser og restitution dræner både mental og fysisk energi, hvilket kan føre til udbrændthed.
- Den Negative Spiral af Dårlig Samvittighed: Som beskrevet i, kan dårlig samvittighed over ikke at få lavet noget føre til, at man bliver siddende passivt foran skærmen i timevis. Man tør ikke rejse sig og holde en pause, der måske kunne give ny energi, fordi man føler, man burde arbejde. Denne strategi handler mere om at dulme samvittigheden end om at være produktiv og ender ofte med at forværre situationen.
Undgåelsesstrategier: Tag Kontrol Over Din Tid og Dine Opgaver
Heldigvis er planlægning og tidshåndtering færdigheder, der kan læres og forbedres med bevidst indsats og de rette værktøjer.
- Lav Realistiske Planer:
- Planlæg Din Tid: Tag en aktiv beslutning om at ville forbedre dine studievaner. Brug en kalender eller et ugeskema til at skabe overblik over din tid – inklusiv undervisning, studiearbejde, fritid, søvn osv.. Vær realistisk i din planlægning; start eventuelt i det små og øg gradvist mængden af planlagt studietid. Skriv dine planer og aftaler med dig selv ned – det øger forpligtelsen.
- Definer Studiedagen: Sæt faste start- og sluttider for din “arbejdsdag” som studerende, ligesom hvis du havde et job. Dette hjælper med at adskille studietid og fritid og gør det muligt at holde fri med god samvittighed, selvom man ikke har nået alt.
- Bryd Store Opgaver Ned: Store projekter eller eksamenslæsning kan virke uoverskuelige. Bryd dem ned i mindre, konkrete og håndterbare delopgaver. Dette gør det lettere at komme i gang og giver en følelse af fremdrift, når man kan krydse delopgaver af listen. Hvis du har svært ved at starte, så begynd med en lille, nem opgave for at få hul på bylden.
- Prioriter Dine Opgaver: Ikke alle opgaver er lige vigtige eller haster lige meget. Lær at prioritere. Identificer de vigtigste opgaver baseret på deadlines, faglig vægtning, eller hvor du føler, du har de største faglige huller. Brug eventuelt simple prioriteringsværktøjer (se tabel nedenfor).
- Brug Effektive Teknikker:
- Pomodoro-teknikken (eller 45/15): Arbejd i fokuserede intervaller (fx 25 eller 45 minutter) efterfulgt af en kort, planlagt pause (fx 5 eller 15 minutter). Dette hjælper med at opretholde koncentrationen og forebygger mental udmattelse.
- Tidsblokering: Afsæt specifikke tidsblokke i din kalender til specifikke opgaver eller fag. Dette skaber struktur og sikrer, at der bliver afsat tid til det vigtigste.
- Håndter Overspringshandlinger Aktivt:
- Forstå Årsagen: Vær nysgerrig på, hvorfor du udskyder en bestemt opgave. Er du i tvivl om, hvordan den skal løses? Er stoffet kedeligt? Føles opgaven for stor? Er du bange for ikke at gøre det godt nok (se Fejl 5)? Når du kender årsagen, kan du bedre sætte ind. Søg afklaring hos undervisere eller medstuderende ved tvivl.
- Gør Starten Nemmere: Som nævnt, start med noget nemt eller noget, du finder spændende. En anden teknik er at afslutte en arbejdsperiode et sted, hvor det er nemt at genoptage arbejdet næste gang (fx midt i et afsnit, du glæder dig til at skrive færdigt).
- Vend Overspring til Belønning: Hvis du har en typisk overspringshandling (fx tjekke sociale medier, ringe til en ven), så prøv bevidst at bruge den som en belønning efter en fokuseret arbejdsperiode i stedet for en flugt fra arbejdet.
- Optimer Dit Arbejdsmiljø: Find ud af, hvor du arbejder mest effektivt. Er det på læsesalen på campus, det lokale bibliotek, eller hjemme ved skrivebordet? Hvis du arbejder hjemme, kan det hjælpe at etablere små ritualer, der markerer starten og slutningen på din studiedag (fx en bestemt kop kaffe, en kort gåtur). Sørg for at minimere distraktioner på din valgte arbejdsplads.
Det er vigtigt at forstå, at prokrastinering sjældent handler om dovenskab. Ofte er det, som og antyder, et symptom på underliggende udfordringer som tvivl, manglende motivation, følelsen af overvældelse eller perfektionisme. Derfor kræver håndtering af prokrastinering mere end blot viljestyrke; det kræver selvindsigt og strategier, der adresserer den specifikke rodårsag.
Ligeledes er det afgørende at bryde den onde cirkel af dårlig samvittighed. Dette kræver en bevidst accept af, at pauser og fritid ikke er spildtid, men nødvendige forudsætninger for at kunne opretholde energi og fokus på den lange bane. Realistisk planlægning, der inkluderer både arbejde og restitution, er nøglen til at undgå den overvældelse, der ofte starter den negative spiral. At give sig selv lov til at holde fri er en essentiel del af en sund og bæredygtig studiepraksis.
Nedenstående tabel præsenterer et par simple værktøjer, der kan hjælpe med at implementere strategierne:
Table 2: Simple planlægningsværktøjer
| Værktøj | Beskrivelse | Primær fordel |
| Ugeskema | Et skema (digitalt eller fysisk) der viser ugens 7 dage opdelt i timer. Bruges til at indplacere faste aftaler og planlægge studieblokke. | Giver visuelt overblik over tidsforbrug og hjælper med at strukturere ugen. |
| To-do liste (Prioriteret) | En liste over opgaver, der skal løses. Opgaverne prioriteres (fx A=vigtigst, B=vigtig, C=mindre vigtig) for at sikre fokus på det rette. | Sikrer at man husker opgaver og fokuserer på det vigtigste først. |
| Pomodoro-teknikken | Arbejde i fokuserede intervaller (typisk 25 min) adskilt af korte pauser (typisk 5 min). Efter 4 “pomodoros” tages en længere pause. | Forbedrer koncentration, forebygger udmattelse, gør store opgaver overskuelige. |
| Tidsblokering | At reservere specifikke tidsrum i kalenderen til specifikke opgaver eller fag (fx “Mandag 10-12: Læs kapitel 3 i Sociologi”). | Skaber forpligtelse og sikrer, at der afsættes tid til planlagte aktiviteter. |
Ved at tage aktivt styring over sin tid og sine opgaver kan studerende reducere stress, forbedre kvaliteten af deres arbejde og skabe plads til et mere balanceret studieliv.
Fejl 3: Tilsidesættelse af trivsel – når studiet tager overhånd
En tredje alvorlig faldgrube er tendensen til at lade studiet fylde så meget, at det går ud over den grundlæggende trivsel. I jagten på gode resultater eller i et forsøg på at håndtere et stort arbejdspres, nedprioriterer mange studerende essentielle behov som søvn, pauser, sund kost, motion og socialt samvær. Ironisk nok underminerer denne strategi ofte netop den præstationsevne, man forsøger at optimere.
Beskrivelse af Fejlen
Tilsidesættelse af trivsel kan komme til udtryk på flere måder:
- Kronisk Søvnmangel: At betragte søvn som en luksus, der kan skæres væk for at skabe mere tid til læsning eller opgaveskrivning. Dette ses tydeligst i fænomenet “all-nighters” op til deadlines eller eksamener, men kan også være en mere kronisk tilstand af for lidt søvn. Unge voksne har typisk brug for 7-9 timers søvn per nat for at fungere optimalt.
- Manglende Pauser og Hvile: At arbejde i timevis uden pauser, eller aldrig rigtig at koble fra studiet mentalt, selv når man holder fri. Man føler måske, at man konstant burde studere, hvilket forhindrer reel restitution.
- Usund Livsstil: Når presset stiger, er det let at ty til hurtige, usunde måltider, droppe motionen og måske øge indtaget af stimulanser som koffein.
- Social Isolation: At ofre tid med venner, familie, kæreste og deltagelse i hobbyer og fritidsinteresser for at dedikere mere tid til studiet. Dette kan føre til en følelse af ensomhed og isolation.
Konsekvenser
Når trivslen negligeres over længere tid, har det alvorlige konsekvenser:
- Nedsat Kognitiv Funktion: Søvnmangel, stress og mangel på pauser har en direkte negativ effekt på hjernens funktioner. Hukommelsen svækkes, koncentrationsevnen falder, evnen til problemløsning forringes, og reaktionstiden bliver langsommere. Dette betyder, at man lærer dårligere og præsterer ringere, selvom man bruger flere timer på studiet.
- Udbrændthed og Stress: Et konstant højt pres uden tilstrækkelig restitution er opskriften på udbrændthed. Man dræner sine mentale og fysiske ressourcer, hvilket kan føre til langvarig udmattelse og stress.
- Forringet Mental og Fysisk Sundhed: Langvarig stress og usund livsstil øger risikoen for en række problemer, herunder angst, depression, svækket immunforsvar og andre fysiske lidelser.
- Nedsat Studieglæde og Motivation: Når studielivet primært er forbundet med pres, ofre og udmattelse, forsvinder glæden og den indre motivation. Studiet bliver en sur pligt i stedet for en spændende læringsproces.
- Ringere Læringsudbytte: Den ironiske konsekvens er, at man i forsøget på at optimere sin studieindsats ved at skære ned på trivsel, ender med at forringe sit læringsudbytte betydeligt. En træt, stresset og isoleret studerende lærer simpelthen dårligere.
Det er en udbredt misforståelse at se tid brugt på søvn, pauser, motion og socialt liv som tid taget fra studiet. Tværtimod viser både forskning og erfaring, at disse aktiviteter er investeringer i ens studieevne og præstation på den lange bane. At have en “stopklods” og undgå ekstremer som “all-nighters” er ikke et tegn på svaghed, men på en bæredygtig og intelligent tilgang til studiet. Trivsel er ikke en luksus, men en fundamental forudsætning for at kunne lære og præstere optimalt.
Undgåelsesstrategier: Prioriter Din Trivsel som en Forudsætning for Læring
At undgå denne faldgrube kræver en bevidst beslutning om at prioritere sin egen trivsel og integrere sunde vaner i studiehverdagen.
- Prioriter Din Søvn: Gør søvn til en ikke-forhandlingsbar prioritet. Sigt efter 7-9 timers kvalitetssøvn hver nat. Skab gode søvnvaner: Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkter, undgå koffein og store måltider sent på dagen, og minimer skærmbrug (telefon, computer, tv) den sidste time før sengetid, da det blå lys kan forstyrre søvnrytmen. Gør dit sovemiljø mørkt, stille og køligt. Husk, at en god nats søvn er langt vigtigere for din eksamenspræstation end panisk læsning natten før.
- Hold Regelmæssige Pauser: Indbyg pauser i din studiedag. Brug Pomodoro-teknikken eller lignende metoder til at sikre korte, hyppige pauser. Planlæg også længere pauser i løbet af ugen, hvor du kobler helt fra studiet. Det er vigtigt, at en pause er en reel pause – lav noget helt andet, der giver dig energi, i stedet for blot at skifte til en anden form for skærmtid.
- Planlæg Fritid og Socialt Liv: Ligesom du planlægger studietid, skal du også aktivt planlægge tid til afslapning, hobbyer, motion og socialt samvær. Skriv det ind i kalenderen for at sikre, at det bliver prioriteret. Vær bevidst om, hvad der giver dig energi, og hvad der dræner dig – sig ja til det første og lær at sige nej til unødvendige aftaler, der blot øger presset. Socialt samvær er dobbelt vigtigt, da det både bidrager til generel trivsel og kan give faglig støtte og sparring.
- Pas på Din Krop: Din fysiske tilstand påvirker din mentale kapacitet. Sørg for at spise sundt og varieret for at give hjernen det brændstof, den har brug for. Dyrk regelmæssig motion – det behøver ikke være elitesport, en daglig gå- eller cykeltur kan gøre en stor forskel for energiniveauet, stressreduktion og koncentrationsevnen.
- Sæt Grænser og Vær Realistisk: Lær at sætte grænser for dit studiearbejde. Definer din studiedag og hold fri med god samvittighed bagefter. Accepter, at du ikke kan nå alt, og at det er okay. Undgå at påtage dig for mange forpligtelser ud over studiet, hvis det går ud over din restitutionsevne.
Ved at anerkende trivsel som en fundamental del af en effektiv studieindsats, kan studerende skabe et mere bæredygtigt, sundt og i sidste ende mere produktivt studieliv.
Fejl 4: Utilstrækkeligt engagement og manglende hjælpsøgning – at stå alene med udfordringerne
Den fjerde store studiefejl handler om en passiv eller tilbagetrukket tilgang til selve studiemiljøet. Mange studerende undlader at engagere sig aktivt i undervisningen, søge hjælp ved behov eller interagere med undervisere og medstuderende. Dette kan føre til, at man går glip af værdifuld læring, støtte og netværk, og at små faglige usikkerheder får lov at vokse sig store.
Beskrivelse af fejlen
Utilstrækkeligt engagement kan vise sig på flere måder:
- Ikke at Stille Spørgsmål: En meget almindelig tendens er at sidde tilbage med ubesvarede spørgsmål efter en forelæsning eller i en øvelsestime af frygt for at virke dum, forstyrre underviseren eller sinke de andre studerende. Man tænker måske, at man er den eneste, der ikke har forstået det.
- Undgåelse af Undervisere og Vejledere: Mange studerende tøver med at opsøge deres undervisere i kontortiden for at få uddybet faglige pointer eller drøfte udfordringer. Ligeledes undlader mange at kontakte studievejledningen, selv når de oplever faglige vanskeligheder, studietvivl eller personlige problemer, der påvirker studiet.
- Passivitet i Studiegrupper: Gruppearbejde er en central del af mange uddannelser, men det fungerer kun optimalt, hvis alle bidrager. Passivitet kan bestå i ikke at deltage i diskussioner, ikke at tage ansvar for sin del af arbejdet, eller undlade at adressere problemer eller uenigheder i gruppen på en konstruktiv måde. Manglende forventningsafstemning om arbejdsindsats og mål i gruppen er også en hyppig kilde til frustration.
- Social Isolation (i faglig kontekst): At holde sig for sig selv og undgå at socialisere med medstuderende, især i starten af studiet, kan betyde, at man går glip af vigtig uformel læring, faglig sparring, gensidig støtte og opbygning af et socialt og fagligt netværk. Man risikerer at ende “udenfor det sociale”.
- Manglende Brug af Tilgængelige Ressourcer: De fleste uddannelsessteder tilbyder en række ressourcer som studieintranet med vigtig information, biblioteker med adgang til litteratur, workshops om studieteknik, akademisk skrivning eller jobsøgning, samt softwarelicenser. Mange studerende udnytter dog ikke disse tilbud fuldt ud, ofte fordi de ikke er klar over deres eksistens eller ikke tager sig tid til at undersøge dem. At undlade at læse studieordningen grundigt er et klassisk eksempel.
Konsekvenser
Manglende engagement og hjælpsøgning kan have en række negative følger:
- Uafklarede Faglige Tvivl: Små usikkerheder eller misforståelser, der ikke bliver adresseret, kan hobe sig op og skabe huller i forståelsen, som hæmmer den videre læring og gør det sværere at følge med.
- Manglende Støtte og Vejledning: Man går glip af den værdifulde hjælp, indsigt og opbakning, som undervisere, vejledere og medstuderende kan tilbyde. Dette kan være afgørende, når man møder faglige eller personlige udfordringer.
- Ineffektivt Gruppearbejde og Konflikter: Passivitet eller manglende kommunikation i studiegrupper fører til dårligere resultater, ulige arbejdsfordeling og potentielle konflikter, der kan skade både det faglige udbytte og de sociale relationer.
- Ensomhed og Isolation: At stå alene med studiets udfordringer kan føre til følelser af ensomhed og isolation, hvilket er en væsentlig risikofaktor for mistrivsel og i sidste ende frafald fra studiet.
- Forpassede Muligheder: Man går glip af faglig inspiration, nye perspektiver, vigtig information og muligheden for at opbygge et netværk, der kan være værdifuldt både under og efter studiet.
Det er vigtigt at anerkende, at engagement ikke nødvendigvis er en medfødt egenskab. Især for nye studerende kan det være forbundet med usikkerhed at navigere i et nyt akademisk miljø med andre normer og forventninger end i gymnasiet. Mange ved måske godt, at de har brug for hjælp eller burde spørge, men tøver alligevel. Derfor er engagement en adfærd, der kan og skal læres og opmuntres.
Undgåelsesstrategier: Vær proaktiv og opsøgende i dit studiemiljø
Nøglen til at undgå denne faldgrube er at indtage en proaktiv og opsøgende holdning til sit studie og de mennesker og ressourcer, der er en del af det.
- Stil Spørgsmål – Vær Ikke Bange: Tag mod til dig og ræk hånden op i undervisningen, hvis der er noget, du er i tvivl om. Sandsynligheden for, at andre sidder med præcis samme spørgsmål, er stor. Hvis det føles grænseoverskridende i plenum, så opsøg underviseren i pausen, send en høflig mail, eller bank på vedkommendes dør i kontortiden. Der findes ingen dumme spørgsmål, kun ubesvarede.
- Brug Dine Vejledere og Undervisere Aktivt: Se studievejledningen og dine undervisere som ressourcer, der er der for at hjælpe dig. Opsøg studievejlederen, hvis du er i tvivl om studieordning, eksamensregler, oplever studietvivl, eller har personlige udfordringer, der påvirker studiet. Udnyt underviseres kontortid til at få uddybet faglige emner, diskutere opgaver eller få feedback.
- Engager Dig i Gruppearbejdet: Tag aktivt del i diskussioner og beslutningsprocesser i din studiegruppe. Tag ansvar for din del af arbejdet og overhold aftaler. Start ethvert gruppearbejde med en klar forventningsafstemning om mål, arbejdsfordeling og ambitionsniveau. Vær åben og konstruktiv, når der opstår uenigheder – fokuser på sagen og løsningen, ikke på personen. Vær hjælpsom og høflig over for dine gruppemedlemmer; I er i samme båd.
- Socialiser Både Fagligt og Socialt: Gør en indsats for at lære dine medstuderende at kende, især i starten af studiet. Deltag i introforløb, sociale arrangementer og fredagsbarer. Tal med dine medstuderende om både faglige udfordringer og løst og fast – det skaber relationer og åbner for uformel sparring og støtte. Et godt netværk under studiet kan også vise sig værdifuldt i din fremtidige karriere.
- Opsøg og Brug Ressourcer: Sæt dig aktivt ind i, hvilke tilbud og ressourcer dit studiested stiller til rådighed. Tjek studiets intranet regelmæssigt for vigtig information. Undersøg, hvilke workshops der udbydes (fx i studieteknik, skrivning, jobsøgning). Lær bibliotekets faciliteter og databaser at kende. Læs studieordningen og modulbeskrivelser grundigt for at forstå uddannelsens opbygning og krav.
Interessant nok starter vigtigheden af proaktivt engagement allerede før selve studiestart. Undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem et velafklaret studievalg og en lavere risiko for frafald. Denne afklaring opnås typisk netop gennem en aktiv og engageret indsats i valgprocessen: ved at bruge mange forskellige informationskilder, besøge uddannelsesstederne og tale med nuværende studerende og ansatte. Den proaktive adfærd, der er nødvendig for at træffe et informeret studievalg, er således den samme type adfærd, der er gavnlig for at navigere succesfuldt under selve studiet. En grundig og engageret studievalgsproces kan derfor lægge et godt fundament for en mere engageret og succesfuld studietid generelt.
Ved at være proaktiv, nysgerrig og opsøgende kan studerende få langt mere ud af deres studie, både fagligt og socialt, og undgå at stå alene med de udfordringer, der uundgåeligt opstår undervejs.
Fejl 5: Uhensigtsmæssige mindsets – perfektionisme, sammenligning og tvivl
Den femte og måske mest grundlæggende faldgrube handler ikke så meget om ydre adfærd, men om de indre overbevisninger, holdninger og tankemønstre – det mindset – som studerende møder studielivet med. Uhensigtsmæssige mindsets som overdreven perfektionisme, frygt for at fejle, konstant sammenligning med andre og manglende tro på egne evner kan have en dybt underminerende effekt på både læring, præstation og trivsel.
Beskrivelse af fejlen
Disse indre barrierer kan komme til udtryk på forskellige måder:
- Overdreven Perfektionisme: At stille urealistisk høje og ufleksible krav til sig selv og sin præstation. Intet føles nogensinde godt nok, og man fokuserer konstant på fejl og mangler. Dette kan skabe et enormt indre pres.
- Frygt for at Fejle: At opfatte fejl, dårlige karakterer eller faglige udfordringer som beviser på utilstrækkelighed eller som katastrofer, der skal undgås for enhver pris. Dette står i modsætning til at se fejl som naturlige og nødvendige dele af læringsprocessen.
- Konstant Social Sammenligning: At måle sin egen fremgang, sine evner og sine resultater op imod medstuderendes – og ofte konkludere, at man selv kommer til kort. Man fokuserer på, hvad andre gør, og tror måske, at deres måde at studere på er den eneste rigtige eller den bedste.
- Manglende Tro på Egne Evner (Lav Self-efficacy): At tvivle på sin egen grundlæggende evne til at klare studiet og dets krav. Man føler sig måske ikke fagligt dygtig nok, sammenligner sig ufordelagtigt med andre, og frygter konstant ikke at kunne gennemføre.
- Uklar Motivation eller Forkert Studievalg: At mangle en klar fornemmelse af, hvorfor man tager den pågældende uddannelse, hvad ens mål er, eller hvad der driver én. Dette kan hænge sammen med et studievalg truffet på et utilstrækkeligt eller forkert grundlag (fx kun baseret på faglig interesse uden tanke for jobmuligheder, eller baseret på andres forventninger). Manglende afklaring omkring studievalget er en signifikant risikofaktor for frafald.
Konsekvenser
Uhensigtsmæssige mindsets kan have vidtrækkende negative konsekvenser:
- Øget Angst og Stress: Det konstante pres for at være perfekt, frygten for at fejle og den negative selvkritik er store kilder til stress, nervøsitet og angst. Nogle oplever endda fysiske symptomer som ondt i maven op til eksamener eller i hverdagen.
- Handlingslammelse og Prokrastinering: Ironisk nok kan perfektionisme og frygten for ikke at leve op til egne eller andres forventninger føre til handlingslammelse og udskydelse af opgaver (prokrastinering – se Fejl 2). Opgaven føles så overvældende eller risikabel, at det er lettere slet ikke at gå i gang.
- Demotivation og Nedsat Studieglæde: Et negativt selvbillede, konstant tvivl og manglende følelse af mestring dræner energien og lysten til at studere. Glæden ved at lære forsvinder og erstattes af pres og pligtfølelse.
- Dårligere Trivsel og Risiko for Frafald: Disse mindsets er tæt forbundet med generel mistrivsel, ensomhed, udbrændthed og i sidste ende en øget risiko for at droppe ud af studiet.
- Hæmmet Læring: Frygten for at lave fejl afholder mange fra at stille spørgsmål (Fejl 4), prøve nye tilgange eller kaste sig ud i udfordrende opgaver. Man holder sig til det sikre og kendte, hvilket begrænser læringspotentialet. Ægte læring indebærer ofte at turde bevæge sig ud på usikker grund og lære af de fejl, man uundgåeligt begår.
Det er tydeligt, at disse uhensigtsmæssige mindsets ikke er isolerede problemer. De fungerer ofte som en dybereliggende rodårsag, der forstærker eller direkte forårsager flere af de andre studiefejl. Perfektionisme kan drive prokrastinering (Fejl 2). Frygt for at fejle kan føre til manglende engagement (Fejl 4). Konstant sammenligning kan føre til stress og mistrivsel (Fejl 3). Og tvivl på egne evner kan få en til at holde fast i passive og “sikre” læringsstrategier (Fejl 1) frem for mere udfordrende, aktive metoder. Derfor er arbejdet med sit mindset helt fundamentalt for at kunne ændre studievaner effektivt og bæredygtigt.
Undgåelsesstrategier: Arbejd bevidst med dine tanker og holdninger
At ændre dybtliggende mindsets er en proces, der kræver bevidsthed, tålmodighed og aktiv indsats. Her er nogle strategier:
- Flyt Fokus fra Præstation til Læreproces: Prøv bevidst at flytte dit fokus væk fra udelukkende at handle om karakterer og resultater, og over mod selve processen med at lære, udvikle dig og forstå. Se studiet som en mulighed for at blive klogere og tilegne dig færdigheder, ikke kun som en række prøver, der skal bestås. Acceptér, at fejl er en uundgåelig og værdifuld del af enhver læringsproces – det er gennem fejl, vi ofte lærer mest.
- Sæt Realistiske og Fleksible Forventninger: Udfordr perfektionistiske tanker ved at sætte mere realistiske og opnåelige mål for dig selv. Acceptér, at “godt nok” ofte er tilstrækkeligt, og at det er umuligt at være perfekt på alle områder. Øv dig i at være lige så venlig og omsorgsfuld over for dig selv, når du møder udfordringer, som du ville være over for en ven i samme situation.
- Stop den Konstante Sammenligning: Bliv bevidst om, hvornår du sammenligner dig selv med andre, og prøv aktivt at stoppe det. Fokusér i stedet på din egen individuelle rejse, dine egne fremskridt og din egen måde at lære på. Husk, at du sjældent ser hele billedet af andres udfordringer og arbejdsindsats. Anerkend, at din måde at gøre tingene på er valid og rigtig for dig, så længe den virker og bringer dig mod dine mål.
- Opbyg Troen på Egne Evner (Self-efficacy): Arbejd aktivt på at styrke tilliden til din egen faglighed og dine evner. Husk på, at du er blevet optaget på studiet af en grund – du er kvalificeret. Læg mærke til og anerkend dine succeser og fremskridt, uanset hvor små de er. Bryd store opgaver ned i mindre dele for at skabe flere oplevelser af mestring undervejs. Søg konstruktiv feedback og brug den til at lære og forbedre dig.
- Afklar Din Motivation og Dine Værdier: Tag dig tid til at reflektere over, hvorfor du har valgt netop dette studie. Hvad er dine personlige og faglige mål? Hvad finder du meningsfuldt og motiverende ved faget eller den fremtid, uddannelsen peger imod?
- Grundigt Studievalg (før start): Hvis du står over for at skulle vælge studie, så invester tid og energi i processen. Brug mange forskellige kilder til information, besøg uddannelsesstederne, tal med nuværende studerende og færdiguddannede, og overvej grundigt både selve studiet og de fremtidige jobmuligheder. Jo mere afklaret du er fra start, jo større er chancen for et succesfuldt forløb.
- Håndtering af Studietvivl (undervejs): Behovet for afklaring stopper ikke ved studiestart. Hvis du undervejs i studiet oplever vedvarende tvivl, manglende motivation eller føler, du er havnet på den forkerte hylde, så tag det alvorligt. Tal med en studievejleder om dine tanker og muligheder. Det er ikke et personligt nederlag at erkende, at et studie ikke er det rette, og et studieskift kan være den bedste løsning for din fremtidige trivsel og succes.
At arbejde med sit mindset er en kontinuerlig proces, der kræver selvrefleksion og undertiden støtte udefra. Men ved bevidst at udfordre negative tankemønstre og kultivere et mere vækstorienteret og selvmedfølende mindset, kan studerende frigøre betydelige ressourcer til både læring og trivsel.
Studiefejl på tværs af uddannelsesniveauer: Er der forskel?
De fem kernefejl – ineffektive læringsstrategier, mangelfuld planlægning, tilsidesættelse af trivsel, utilstrækkeligt engagement og uhensigtsmæssige mindsets – er sandsynligvis relevante for studerende på tværs af forskellige uddannelsesniveauer, fra gymnasiet til professionsbacheloruddannelser og universitetsstudier. Dog kan måden, fejlene kommer til udtryk på, og hvilke strategier der er mest effektive til at håndtere dem, variere afhængigt af niveauets specifikke krav og kontekst.
- Øget Krav til Selvstændighed og Selvledelse: En af de største forskelle er overgangen fra den mere strukturerede ramme i gymnasiet til den markant øgede grad af selvstændighed på videregående uddannelser. Ansvaret for egen læring, planlægning og tidsstyring flyttes i langt højere grad over på den enkelte studerende. Dette gør Fejl 2 (Mangelfuld Planlægning) særligt kritisk på videregående niveauer. Hvor gymnasiet ofte har tættere opfølgning fra lærere og en mere fastlagt struktur, forventes universitetsstuderende i højere grad selv at kunne administrere deres tid, prioritere opgaver og opsøge nødvendig information og hjælp. Behovet for proaktive planlægnings- og tidshåndteringsstrategier bliver derfor mere presserende.
- Stigende Faglig Kompleksitet og Dybdekrav: Kravene til faglig dybde, kritisk analyse, teoretisk forståelse og selvstændig problemformulering stiger markant på de videregående uddannelser. Dette betyder, at Fejl 1 (Ineffektive Læringsstrategier) får endnu større konsekvenser. Hvor man måske kunne klare sig igennem gymnasiet med udenadslære og overfladisk forståelse i visse fag, er dette sjældent tilstrækkeligt på universitetet, hvor der forventes en dybere bearbejdning og anvendelse af stoffet. Behovet for aktive, dybdegående læringsstrategier som active recall, elaboration og kritisk læsning bliver essentielt.
- Ændringer i det Sociale Miljø: Det sociale landskab ændrer sig også. De mere faste klassestrukturer og hierarkier fra gymnasiet opløses ofte. Samtidig er der på større universitetsstudier en øget risiko for at føle sig anonym og isoleret, hvis man ikke selv aktivt opsøger fællesskaber og interagerer med medstuderende. Dette understreger vigtigheden af at undgå Fejl 4 (Utilstrækkeligt Engagement) ved proaktivt at socialisere og opbygge netværk fra starten.
- Intensiverede Mindset Udfordringer: Presset for at præstere akademisk, definere sin fremtidige karrierevej og navigere i et nyt og mere konkurrencepræget miljø kan forstærke de udfordringer, der er forbundet med Fejl 5 (Uhensigtsmæssige Mindsets). Tendenser til perfektionisme, social sammenligning og tvivl på egne evner kan blive mere udtalte på videregående uddannelser, hvor indsatsen føles højere. Behovet for bevidst at arbejde med sit mindset, sætte realistiske forventninger og praktisere selvomsorg bliver derfor endnu vigtigere.
Sammenfattende kan man sige, at mens de fem kernefejl er genkendelige på tværs af niveauer, bliver konsekvenserne af dem ofte større, og behovet for selvstændige, proaktive og bevidste strategier for at håndtere dem mere presserende, jo længere man kommer op i uddannelsessystemet. Overgangen til videregående uddannelse kræver en aktiv tilpasning af studievaner og en øget grad af selvindsigt og selvledelse.
Konklusion:
Denne rapport har identificeret og analyseret fem af de største og mest almindelige faldgruber, som studerende møder i deres studieliv: ineffektive læringsstrategier, mangelfuld planlægning og tidshåndtering, tilsidesættelse af egen trivsel, utilstrækkeligt engagement og hjælpsøgning, samt uhensigtsmæssige mindsets som perfektionisme og tvivl. Disse fejl er udbredte og kan have betydelige negative konsekvenser for både fagligt udbytte, motivation og generelt velvære.
Analysen viser, at fejlene sjældent optræder isoleret. De hænger ofte tæt sammen og kan forstærke hinanden i negative spiraler. For eksempel kan uhensigtsmæssige mindsets (Fejl 5) føre til prokrastinering (Fejl 2) og manglende engagement (Fejl 4). Mangelfuld planlægning (Fejl 2) kan føre til stress og tilsidesættelse af trivsel (Fejl 3). Og ineffektive læringsstrategier (Fejl 1) kan resultere i frustration og demotivation, der yderligere påvirker trivsel og mindset.
Den gode nyhed er imidlertid, at ingen af disse faldgruber er uoverkommelige. Nøglen til at undgå dem og skabe et mere succesfuldt og tilfredsstillende studieliv ligger i bevidsthed og proaktiv handling. Det handler om at tage et aktivt ansvar for sin egen læring og trivsel ved at træffe bevidste valg om:
- Hvordan man lærer mest effektivt (ved at anvende aktive strategier).
- Hvordan man bedst styrer sin tid og sine opgaver (gennem realistisk planlægning og struktur).
- Hvordan man passer på sig selv (ved at prioritere søvn, pauser og velvære).
- Hvordan man interagerer med sit studiemiljø (ved at være engageret og opsøgende).
- Hvordan man håndterer sine tanker og følelser (ved at arbejde med sit mindset og udfordre negative mønstre).
Denne rapport har præsenteret en række konkrete strategier og værktøjer til at adressere hver af de fem fejl. Det opfordres til, at man bruger denne viden som inspiration til at reflektere over sine egne studievaner. Hvor genkender man sig selv? Hvilke områder trænger mest til opmærksomhed? Det er sjældent realistisk at ændre alt på én gang. Vælg et eller to konkrete områder, hvor du vil sætte ind, og lav en plan for, hvordan du vil gribe det an.
Husk, at det tager tid at ændre vaner – ifølge eksperter i gennemsnit omkring 66 dage for at indlære en ny vane. Vær tålmodig med dig selv, og acceptér, at der vil komme dage, hvor det ikke lykkes at følge planen. Se fejl og tilbagefald som læringsmuligheder, ikke som nederlag. Vær omsorgsfuld over for dig selv i processen. Og vigtigst af alt: Ræk ud efter hjælp og støtte, når du har brug for det. Tal med dine medstuderende, dine undervisere og studievejledningen – de er der for at hjælpe dig.
Du har potentialet til at tage kontrol over dine studievaner, navigere uden om de klassiske faldgruber og skabe et studieliv, der er både fagligt givende og personligt meningsfuldt. Held og lykke på din vej!
Kontakt
GDPR