Forståelsen af følelser og holdninger, der udtrykkes i skriftlig form, beriger vores læseoplevelse og giver en dybere indsigt i tekstens budskab. Disse underliggende stemninger og attituder, kendt som stemningsmarkører, er afgørende for at opfatte den fulde betydning af en tekst, uanset om det drejer sig om en nyhedsartikel, et indlæg på sociale medier eller et litterært værk. For personer med ordblindhed kan læsning og forståelse af tekster imidlertid være forbundet med særlige udfordringer, primært relateret til afkodning og læseflydighed. Dette kan gøre det vanskeligere at identificere de ofte subtile tegn, der indikerer en bestemt stemning.
Denne artikel har til formål at give dig, som er ordblind, effektive strategier og kendskab til danske ressourcer, der kan hjælpe dig med bedre at afkode stemningsmarkører i tekster og dermed forbedre din læseforståelse. Vi vil se nærmere på, hvad stemningsmarkører er, hvorfor de kan være særligt udfordrende at identificere for ordblinde, og hvilke konkrete metoder og hjælpemidler der findes i Danmark til at støtte dig i denne proces. Med de rette værktøjer og teknikker er det muligt at opnå en dybere og mere nuanceret forståelse af det skrevne sprog.
Hvad er stemningsmarkører og hvorfor er de svære for ordblinde?
Stemningsmarkører er de sproglige signaler i en tekst, der afslører forfatterens eller en karakters følelser, holdninger eller den generelle følelsesmæssige tone. Disse markører kan være direkte udtrykt gennem ordvalg eller mere indirekte gennem stilistiske virkemidler. Grundlæggende kan stemningsmarkører kategoriseres som positive, negative eller neutrale. Positive markører indikerer glæde, godkendelse, begejstring osv. (fx lykkelig, dejlig, fantastisk). Negative markører signalerer tristhed, vrede, frygt osv. (fx trist, vred, frygtelig). Neutrale markører er mere faktuelle og mangler stærke følelsesmæssige undertoner (fx konstatere, observere, beskrive). At kunne genkende disse grundlæggende markører er det første skridt på vejen mod at forstå en texts overordnede stemning.
Udfordringen for ordblinde forstærkes, når stemningsmarkørerne er mere subtile, som det er tilfældet med ironi, sarkasme og underdrivelse. Ironi indebærer at sige det modsatte af, hvad der faktisk menes, ofte med et humoristisk eller påpegende formål. Et dansk eksempel kunne være: “Det er jo et dejligt vejr,” når det regner kraftigt. Sarkasme er en skarpere form for ironi, der har til hensigt at håne, latterliggøre eller udtrykke foragt, ofte rettet mod en person. For eksempel: “Ja, du er virkelig en haj til det her,” sagt med en tone, der tydeligt indikerer det modsatte. Underdrivelse (understatement) er en måde at nedtone betydningen af noget, hvilket kan bruges til at skabe en særlig effekt, humor eller understrege noget på en indirekte måde. Et eksempel er at sige “Det gik da okay” efter at have vundet en stor præmie. Dansk humor gør ofte brug af ironi i form af “tvetydige eller selvmodsigende bemærkninger og indirekte vittigheder”, hvilket kan være vanskeligt at dechifrere, hvis man har svært ved at læse mellem linjerne. Det er også værd at bemærke, at personer med ADHD, som nogle gange har lignende kognitive udfordringer som ordblinde, ofte kæmper med ironi og sarkasme på grund af en mere konkret tankegang. Dette antyder, at den abstrakte natur af disse stemningsmarkører kan være en generel udfordring.
Sammenhængen mellem afkodningsvanskeligheder og forståelsen af abstrakte sproglige elementer er central. Når en person med ordblindhed bruger betydelig kognitiv energi på at afkode ordene i en tekst, bliver der færre mentale ressourcer til rådighed for den dybere sprogforståelse, der er nødvendig for at opfatte subtile stemningsmarkører. Langsom og usikker læsning gør det vanskeligere at danne et helhedsbillede af teksten og dermed opfatte den overordnede tone. Forståelsen af ironi og sarkasme kræver især, at man kan se forskellen mellem den bogstavelige betydning af ordene og den tilsigtede betydning. Denne form for inferens og abstrakte tænkning kan være mere udfordrende, når læsningen ikke er flydende og automatisk. Vanskeligheder med fonologisk opmærksomhed, som er et kerneområde ved ordblindhed, kan også påvirke evnen til at opfatte de små ændringer i tone og betoning, der kan signalere en bestemt stemning, især i talesprog, som ofte understøtter forståelsen af skriftsprog. Den kognitive belastning ved afkodning kan således aflede opmærksomheden fra de mere nuancerede aspekter af sproget, der bærer de følelsesmæssige undertoner.
Danske perspektiver på ordblindhed og læseforståelse
I Danmark defineres ordblindhed typisk som markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som skyldes en langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Denne definition understreger kerneproblemet i den fonologiske bearbejdning af sprog. Ordblindhed er en neurobiologisk betinget indlæringsvanskelighed, hvilket betyder, at den har et biologisk grundlag i hjernens funktion. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke har noget med intelligens at gøre. Personer med ordblindhed har særligt svært ved at læse ord, de ikke har set før, og deres læse- og stavefejl stemmer ofte ikke overens med de almindelige lydmønstre i sproget. Læseprofessor Carsten Elbro beskriver det som vanskeligheder med at bruge skriftens lydprincip, hvilket fører til besvær med sikker og hurtig ordafkodning og dermed begrænset læseforståelse. Internationalt definerer International Dyslexia Association ordblindhed som en specifik indlæringsvanskelighed af neurobiologisk oprindelse, karakteriseret ved problemer med sikker og/eller hurtig ordafkodning, stavevanskeligheder og vanskeligheder med at forbinde bogstaver og bogstavfølger med deres lyde.
Statistikken over ordblindhed i Danmark varierer lidt afhængigt af kilden og metoden, men det er tydeligt, at det berører en betydelig del af befolkningen. Carina Nord anslår, at mellem 7 og 12 procent af den danske befolkning har læsevanskeligheder svarende til dysleksi, og i skoleåret 2021/2022 blev 12 procent af landets 9. klassers elever testet som ordblinde. Nota estimerer, at 5-7 procent af den danske befolkning er ordblinde, mens Ordblindeforeningen anslår tallet til over 400.000. En rapport fra Kraka Economics fra 2024 vurderer, at der er omkring 500.000 ordblinde danskere, muligvis endda op til 700.000. De seneste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at i skoleåret 2022/2023 var 13 procent af eleverne i folkeskolens 9. klasse testet ordblinde. Disse tal indikerer, at en betragtelig del af befolkningen oplever de udfordringer, der følger med ordblindhed.
| Kilde | Statistik | År/Kontekst |
| Carina Nord | 7-12% af den danske befolkning har læsevanskeligheder svarende til dysleksi | Ukendt |
| Carina Nord | 12% af landets 9. klassers elever testet med ordblindhed | 2021/2022 |
| Nota | 5-7% af den danske befolkning er ordblinde | Ukendt |
| Ordblindeforeningen | Over 400.000 af befolkningen i Danmark er ordblinde | Ukendt |
| Kraka Economics | Cirka 500.000 ordblinde danskere (muligt op til 700.000) | 2024 |
| Børne- og Undervisningsministeriet | 13% af eleverne i folkeskolens 9. klasse er ordblinde | Skoleåret 2022/2023 |
Dansk forskning understreger, at ordblindhed ikke kun påvirker evnen til at afkode ord, men også har en indvirkning på læseforståelsen. Vanskeligheder med det grundlæggende lydprincip fører ofte til usikker og langsom læsning, hvilket kan gøre det svært at forstå tekstens indhold. Den ekstra indsats, der kræves for at læse, kan betyde, at ordblinde får mindre læseerfaring og dermed også en begrænset udvikling af ordforråd og baggrundsviden. Selvom kerneproblemet ved ordblindhed ligger i afkodningen, er det tydeligt, at dette også har konsekvenser for den generelle læseforståelse. Derfor er det vigtigt at udvikle strategier, der ikke kun hjælper med afkodningen, men også understøtter forståelsen af tekstens nuancer, herunder stemningsmarkører.
Strategier til at identificere stemningsmarkører som ordblind
Selvom ordblindhed kan gøre det mere udfordrende at opfatte stemningsmarkører, findes der effektive strategier, du kan anvende for at forbedre din forståelse. En vigtig tilgang er at udnytte kontekstuelle ledetråde i teksten. Selv hvis enkelte ord er svære at afkode eller deres følelsesmæssige betydning ikke umiddelbart er klar, kan den omkringliggende tekst ofte give værdifulde fingerpeg om den tilsigtede stemning. Tænk over det overordnede emne i teksten, forholdet mellem eventuelle karakterer eller det, der beskrives, og de begivenheder, der finder sted. Hvis en person for eksempel siger: “Jeg havde en fantastisk dag,” men efterfølgende beskriver en række uheldige episoder, antyder konteksten, at udsagnet måske er ironisk.
Et andet vigtigt element er at fokusere på specifikke sproglige virkemidler. Ordvalget er afgørende; vær opmærksom på adjektiver, adverbier og verber med stærke følelsesmæssige konnotationer. For eksempel indikerer ord som jublende en positiv stemning, mens desperat signalerer noget negativt. Billedsprog som metaforer og lignelser kan også indirekte skabe stemninger. Udtrykket “Hendes smil var som solen” fremkalder en følelse af varme og glæde. Læg også mærke til tegnsætningen. Udråbstegn (!) kan indikere begejstring, overraskelse eller vrede, mens spørgsmålstegn (?) signalerer tvivl eller spørgsmål. Selv brugen af udeladelsesprikker (…) kan skabe en følelse af spænding eller noget, der ikke bliver sagt færdigt. Selvom det handler om teater, nævner Snippet S23, at “Farver afløste underlægningsmusikken som stemningsmarkør,” hvilket illustrerer, at forskellige elementer kan signalere stemning.
I digitale tekster kan visuelle elementer og layout også give yderligere information om stemningen. Emojis, skrifttyper (fx kursiv for betoning) og formatering (fx fed skrift for vigtige ord) kan bidrage til den overordnede følelse. I fysiske tekster kan du overveje layoutet, overskrifter og eventuelle illustrationer som potentielle indikatorer.
Endelig kan brugen af læse- og skriveteknologi (LST) med oplæsning og ordforslag være uvurderlig. At lytte til teksten, mens den bliver læst op, kan hjælpe dig med at opfatte den følelsesmæssige tone gennem oplæserens intonation, pauser og betoning, noget du måske overser, når du kæmper med selv at afkode ordene. Snippet S9 viser tydeligt, at ordblinde ofte har bedre læseforståelse med oplæsningsstøtte. Ordforslagsfunktionen kan også hjælpe dig med at forstå betydningen af ord, der bærer subtile følelsesmæssige undertoner, og dermed bidrage til en bedre forståelse af stemningen. Danske LST-værktøjer som AppWriter, IntoWords og CD-ORD er gode eksempler på dette. Integrationen af LST i din læseproces kan give en multisensorisk tilgang, der understøtter både afkodning og fortolkningen af følelsesmæssige signaler.
Danske ressourcer og hjælpemidler til bedre læseforståelse
I Danmark findes der et bredt udvalg af organisationer og hjælpemidler, der er dedikeret til at støtte personer med ordblindhed og forbedre deres læseforståelse. Ordblindeforeningen arbejder aktivt for at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed. De tilbyder viden, rådgivning og varetager interesserne for ordblinde over for myndigheder og offentligheden. På deres hjemmeside https://www.ordblindeforeningen.dk/ finder du mange nyttige informationer og ressourcer for både børn, unge og voksne.
Nota er det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder, herunder ordblindhed. De tilbyder en omfattende samling af lydbøger, e-bøger og punktskriftbøger, som medlemmer med dokumenteret læsehandicap kan få gratis adgang til. Du kan udforske deres store udvalg på https://nota.dk/. Snippet S67 giver detaljer om, hvordan man får adgang til låste studiebøger på Nota.
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) har til opgave at udvælge, udvikle og udbrede forskningsbaseret viden om ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder hos børn, unge og voksne. Deres hjemmeside https://nvol.dk/ er en værdifuld kilde til information og ressourcer for både undervisere og personer med ordblindhed.
Derudover findes der en række effektive IT-hjælpemidler udviklet specifikt til ordblinde. CD-ORD er et oplæsnings- og skriveprogram, der er udbredt i danske skoler og tilbyder mange tilpasningsmuligheder. AppWriter er et hjælpeprogram med oplæsnings- og skrivehjælp, der fungerer på tværs af forskellige platforme og sprog. IntoWords tilbyder lignende funktioner samt ordforslag, tekst-til-tale og OCR-behandling. ViTre er et stabilt program med oplæsning, ordforslag og scanningsfunktion. Mange styresystemer og apps har også indbyggede funktioner til tekst-til-tale og tale-til-tekst. Snippet S13 nævner “Hjælpemiddelbasen” som en database over hjælpemidler og apps, og Snippet S60 introducerer Ordblindelab som en portal med overblik over disse programmer og instruktionsvideoer.
Hvad angår undervisningstilbud og støtteordninger, kan elever i grundskolen henvende sig til deres læsevejleder. Studerende i videregående uddannelse kan søge om SPS (Specialpædagogisk Støtte). Voksne, der ønsker at forbedre deres læse- og skrivefærdigheder, kan benytte sig af FVU (Forberedende Voksenundervisning) og OBU (Ordblindeundervisning for Voksne), som tilbydes gratis af VUC. Personer i arbejde kan undersøge mulighederne for hjælpemidler og personlig assistance via det lokale jobcenter. Derudover findes private udbydere som Ordblindetræning og GoTutor, der tilbyder specialiseret undervisning og støtte. Snippet S59 giver et overblik over lovgivningen og rammerne for hjælp og støtte til ordblinde i Danmark.
Praktiske eksempler og scenarier
Lad os se på nogle konkrete eksempler på, hvordan stemningsmarkører kan komme til udtryk i dansk, og hvordan du som ordblind kan bruge de nævnte strategier og værktøjer i praksis.
Illustrative eksempler:
- Nyhedsartikel: “Statsministeren beklagede dybt de seneste hændelser, som har rystet nationen.” Ordene beklagede dybt og rystet indikerer tydeligt en negativ og alvorlig stemning.
- Sociale medier: “Endelig weekend! 🎉 Jeg er sååå glad!” Emojien og den fremhævede formulering sååå glad udtrykker en positiv og begejstret stemning.
- Litteratur: “Han så på hende med et koldt blik, og hendes hjerte frøs til is.” Ordene koldt og frøs til is skaber en negativ og anspændt atmosfære.
- Ironi: En anmeldelse af en middelmådig restaurant: “Betjeningen var utrolig hurtig og maden udsøgt.” Hvis resten af anmeldelsen er negativ, indikerer dette sandsynligvis sarkasme.
Fiktive scenarier:
- Scenario 1: Læsning af en ironisk e-mail. Du modtager en e-mail fra en kollega, der skriver: “Jeg er virkelig begejstret for at skulle arbejde over i weekenden.” Du bruger oplæsningsfunktionen i dit LST-program. Den neutrale tone i oplæsningen får dig til at tænke over konteksten: Du ved, at ingen i teamet bryder sig om at arbejde i weekenden. Du konkluderer derfor, at kommentaren sandsynligvis er ironisk og udtrykker frustration.
- Scenario 2: Forståelse af en følelsesladet blogpost. Du læser en blogpost om en person, der har mistet sit kæledyr. Selvom du støder på nogle ord, du ikke umiddelbart forstår, fokuserer du på gentagelsen af ord som “sorg,” “savn” og “knust hjerte.” Disse negative ord, kombineret med beskrivelsen af minder om kæledyret, giver dig en klar fornemmelse af den dybe tristhed i teksten.
- Scenario 3: Identifikation af underdrivelse i en nyhedsartikel. Du læser en artikel om en person, der har overlevet et alvorligt uheld. Artiklen citerer personen for at sige: “Jeg var lidt heldig.” Du ved fra beskrivelsen af ulykken, at personen mirakuløst slap fra det uden alvorlige skader. Du forstår derfor, at “lidt heldig” er en underdrivelse af den faktiske situation.
Tips fra eksperter og erfaringer fra ordblinde:
- Ekspert Tip: “Vær opmærksom på de små ord og vendinger, der kan indikere en følelse, som fx ‘desværre’, ‘heldigvis’, ‘forhåbentlig’.” (Generelt tip baseret på vigtigheden af ordvalg).
- Erfaring fra en ordblind: “Jeg bruger ofte ordforslag til at tjekke synonymer for ord, jeg er i tvivl om. Nogle gange kan et synonym have en stærkere følelsesmæssig betydning og hjælpe mig med at forstå stemningen.” (Baseret på funktionaliteten af LST-værktøjer).
- Ekspert Tip: “Diskuter tekster med andre, hvis du er i tvivl om stemningen. Andre læsere kan måske have opfanget nuancer, du har overset.” (Generelt tip om læseforståelse).
Konklusion
At afkode stemningsmarkører i tekster kan være en udfordring for alle læsere, men for personer med ordblindhed kan de grundlæggende vanskeligheder med afkodning og læseflydighed gøre det ekstra svært. Ved at anvende strategier som aktiv brug af kontekst, fokus på specifikke sproglige virkemidler, udnyttelse af visuelle elementer og ikke mindst ved at integrere læse- og skriveteknologi i læseprocessen, kan du dog markant forbedre din evne til at opfatte de følelser og holdninger, der ligger gemt i det skrevne sprog.
Danmark tilbyder en lang række værdifulde ressourcer og hjælpemidler, herunder organisationer som Ordblindeforeningen, Nota og NVOL, samt effektive IT-værktøjer og støtteordninger. Ved at gøre brug af disse muligheder kan du få den nødvendige støtte til at udvikle dine læsekompetencer og blive bedre til at navigere i den komplekse verden af skriftlig kommunikation, herunder evnen til at forstå selv de mest subtile stemningsmarkører. Husk, at ordblindhed ikke er en barriere for at opnå dine mål. Med de rette værktøjer og en målrettet indsats kan du opnå en dybere og mere tilfredsstillende læseoplevelse.
Privatlivspolitik
Artikler