AI som motivationsværktøj i undervisningen

Kunstig intelligens (AI) har udviklet sig til et værdifuldt redskab, der kan løse mange udfordringer i vores hverdag. Særligt for ordblinde elever synes jeg virkelig, at AI har vist sig som et uvurderligt hjælpemiddel. Men AI’s potentiale rækker langt videre end bare de ordblinde elever – det er i min optik også et kraftfuldt værktøj i stort set alle andre dele af undervisningssektoren. Et værktøj som virkelig kan hjælpe os som undervisere med at gøre vores undervisning mere engagerende, mere levende og måske faktisk også mere interessant for både os og vores elever.

Der findes efterhånden mange AI-baserede redskaber, som kan understøtte planlægningen af undervisningen, og jeg tror fuldt og fast på, at brugen af AI i vores undervisning kan have en markant gavnlig effekt på især de elever, der har mistet motivationen for skolegang.

Udfordringen med motivation

For mange elever er det en kæmpe overvindelse at møde op i skolen hver morgen. Det er ikke nødvendigvis det at stå tidligt op, der er problemet, men snarere udsigten til at skulle sidde stille og modtage undervisning i syv timer.

I de mest voldsomme tilfælde, er det relationelle arbejde ikke en gang nok til at sikre motivationen. Det relationelle har helt sikkert en betydning for, at de møder op, for langt hen ad vejen er der mange elever, som møder op i skole udelukkende for at hygge sig. Men dette fordrer ikke just den faglige motivation og trivsel.

Og det er så netop her, at jeg mener, at AI kan hjælpe os. Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan AI kan hjælpe.

Indre og ydre motivation

For at forstå hvordan AI kan hjælpe, er det vigtigt at skelne mellem to typer motivation:

Den indre (intrinsiske) motivation
Den ydre (ekstrinsiske) motivation

Den indre motivation er den, vi føler, når vi gør noget, fordi vi har lyst. Fordi vi helt enkelt ikke kan lade være. Det er der, hvor vi virkelig kan mærke, at vi ikke har lyst til at stoppe og vi er, som andre har kaldt det, i flow. Det er velsagtens denne stilstand, rigtig mange af os ønsker at befinde os i.

Den ydre motivation er den, som er styret af løftet om belønning eller truslen om straf. Men det er også den, som kan påvirkes af, at der laves noget sjovt eller anderledes og den, som kan påvirkes af, om underviseren i en kortere eller længere sekvens gør noget, der fanger opmærksomheden.

AI kan måske ikke direkte påvirke den indre motivation, men den kan være et effektivt redskab til at styrke den ydre motivation. Det kunne eksempelvis ske gennem oplevelsen af succes og synlige fremskridt, selv når disse er små. Det handler ikke altid om at skabe store spring i læringen, men om at sikre, at eleverne oplever fremgang og forståelse.

For nogle gange kan den mindste gnist – den miste lille smule opmærksomhed – være starten til mere. Måske til at en opgave pludselig synes interessant eller at en opgave faktisk tillægges energi. Og nogle gange er det virkelig ikke mere, der skal til, før en elev (om end måske i korte perioder) føler motivation for at komme i skole.

Hvordan kan AI så hjælpe?

Der er flere konkrete måder, hvorpå AI kan støtte eleverne lad mig give et par eksempler:

I en klasse sidder en elev og synes, at tysk bare er megasvært. Eleven kan måske ikke sætte to ord korrekt sammen for at redde sit liv. Her kan et redskab som skrivsikkert, eller en anden chatbot med den rette prompt, være et godt redskab for eleverne at gribe til. Ikke fordi det skal være sådan, at eleverne altid og for evigt griber til AI for at løse opgaver. Men for den elev, som ikke føler, at han eller hun kan finde ud af noget, kan det at have et produkt virke enormt motiverende. Men det skal være en del af en progression, hvor de lærer at sætte sig fri af AI.

Lad os nu lege til, at der sidder en elev med en masse gode noter til en tekst. Eleven har intet problem med at forstå teksten og intet problem med at finde ud af, hvad hun skal skrive, men det med at få det sat sammen til noget, der giver mening, det er straks mere besværligt. Her kan AI hjælpe – eksempelvis kunne man indsætte sine noter i chatbotten og bede den om at sammensætte noterne til en sammenhængende tekst. Det er ikke sikkert, at den leverer det endelige produkt – men den kan give noget inspiration.

Til sidst vil jeg bruge et eksempel, som jeg også oplever tit: Mine elever sidder hjemme og skal lave lektier, men de kan simpelthen ikke forstå opgaverne eller teksten. Her kan især chatbots med den rette prompting virkelig hjælpe og fungere som en sparringspartner, som vil kunne forklare stoffet på en mere tilgængelig måde. Det betyder selvsagt ikke, at man bare skal bruge AI som erstatning for samtalen med ens underviser – men man kan måske se AI som et supplement til sin underviser. For modsat ens underviser, så svarer chatbotten når man har tid.

Konklusion

Selvom AI på mange måder virker overvældende, så er der ingen tvivl om, at vi, ved at implementere det på en hensigtsmæssig måde, kan hjælpe mange elever, der føler sig utilstrækkelige i skolesystemet. Det handler ikke om at hjælpe dem med at snyde eller komme let omkring det, men om at lære eleverne at bruge kunstig intelligens som et konstruktivt værktøj i deres læring. Dette kan være med til at vende nederlag til succeser og styrke elevernes motivation for læring.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik

Brian Holm Sørensen

30. januar 2025