Uddannelsesvalg

maj 6, 2025

Alternative uddannelsesveje for ordblinde: Find din sti i Danmark

Indledning: Når den slagne vej føles forkert – og en ny skal findes

For mange unge er valget af uddannelse en spændende, men også udfordrende proces. Det traditionelle uddannelsessystem, med sin klare struktur fra folkeskole til ungdomsuddannelse og videregående studier, fungerer godt for en stor del. Men hvad nu, hvis den slagne vej føles forkert? Hvad hvis du oplever, at systemets faste rammer, det teoretiske fokus eller den måde, der undervises på, ikke stemmer overens med din måde at lære på, dine interesser eller din personlige situation? Du er ikke alene. I Danmark er der en betydelig gruppe unge, for hvem det traditionelle system ikke er det rette match. Næsten hver femte ung ender i dag uden en uddannelse, og årsagerne kan være mange: mistrivsel, et presset økonomisk klima, eller måske frister muligheden for at tjene penge her og nu mere end et langt og måske usikkert studieforløb. For nogle handler det om en grundlæggende skoletræthed eller en lav faglig selvtillid, der gør det svært at se sig selv i de gængse uddannelsesrammer.

Denne situation er ikke kun et problem for den enkelte unge, men udgør en samfundsmæssig udfordring. Den peger på et dybereliggende behov for et mere fleksibelt og varieret uddannelseslandskab, der kan rumme og engagere en bredere vifte af unge med forskellige forudsætninger og drømme. Mange unge vælger eksempelvis 10. klasse, ikke nødvendigvis for at forbedre karakterer, men som en tiltrængt “pause” fra det traditionelle system, en mulighed for at modnes og blive mere afklaret i et mindre presset miljø. Dette understreger, at systemet ikke er en “one-size-fits-all”-løsning, og at behovet for alternativer er centralt for at flere unge kan lykkes med at få en uddannelse.

Heldigvis findes der et rigt og varieret udbud af alternative uddannelsesveje i Danmark. Disse veje tilbyder andre måder at lære på, andre fællesskaber og andre muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt. Denne artikel er tænkt som en guide til dig, der overvejer en alternativ rute. Vi vil udforske forskellige muligheder, herunder erhvervsuddannelserne (EUD), Forberedende Grunduddannelse (FGU), højskoleophold, online uddannelser og tilbuddene på Voksenuddannelsescentre (VUC).

Et helt særligt fokus i denne artikel vil være på dig, der er ordblind. At være ordblind kan medføre specifikke udfordringer i et uddannelsessystem, der ofte er meget tekstbaseret. Men med den rette viden, de rigtige støttemuligheder og de passende pædagogiske værktøjer er der særdeles gode muligheder for at finde en uddannelsesvej, hvor du kan trives, lære og udfolde dit fulde potentiale. Vi vil dykke ned i, hvad ordblindhed indebærer, hvilke statistikker der tegner billedet i Danmark, hvilke omfattende støttesystemer der findes – såsom Specialpædagogisk Støtte (SPS) og diverse læse-skriveteknologier (LST) – og hvordan forskellige uddannelsesretninger kan tilpasses netop dine behov.

I de følgende afsnit kan du forvente at få konkret indsigt i forskellige uddannelsestilbud. Du vil høre om pædagogiske tilgange, der har vist sig at virke, og få en grundig gennemgang af de støttesystemer, du som ordblind har ret til. Vi vil også præsentere generaliserede eksempler og fiktive scenarier, der illustrerer, hvordan andre unge, herunder unge med ordblindhed, har navigeret i uddannelseslandskabet og fundet veje, der passede til dem. Målet er at give dig ikke blot information, men også inspiration og konkrete redskaber, så du føler dig bedre rustet til at træffe det uddannelsesvalg, der er det helt rigtige for dig.

At være ordblind i det danske uddannelsessystem: Udfordringer og muligheder

For at kunne navigere bedst muligt i uddannelseslandskabet, er det vigtigt at forstå, hvad ordblindhed er, hvilke udfordringer det kan medføre, og ikke mindst, hvilke enorme muligheder der åbner sig med den rette støtte og anerkendelse.

Hvad er ordblindhed? Myter og fakta

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en specifik og vedvarende indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave ord korrekt og flydende. Kernen i ordblindhed er typisk vanskeligheder med den fonologiske processering – altså evnen til at opfatte, bearbejde og huske sproglyde – og at koble disse lyde til bogstaver og bogstavkombinationer. Det betyder, at det kan være svært at “knække læsekoden” og automatisere læse- og staveprocesserne.

En af de vigtigste fakta at slå fast er, at ordblindhed absolut intet har med intelligens at gøre. Ordblinde er lige så intelligente og har de samme potentialer som alle andre. Desværre lever myter om dovenskab, manglende evner eller ligefrem dumhed stadig i nogle kredse, og disse fordomme er dybt skadelige og forkerte. Ordblindhed er en neurologisk betinget forskel i hjernens måde at bearbejde sprog på.

Selvom ordblindhed er en vedvarende vanskelighed, betyder det ikke, at man ikke kan lære at læse og skrive eller gennemføre en uddannelse. Tværtimod. Med de rette strategier, effektive kompenserende hjælpemidler (LST), målrettet undervisning og pædagogisk støtte (SPS), kan man i høj grad lære at håndtere sine vanskeligheder og opnå succes i både uddannelse og senere i arbejdslivet.

Almindelige udfordringer for ordblinde elever og studerende

De specifikke udfordringer, man oplever som ordblind, kan variere meget fra person til person og afhænger også af graden af ordblindhed. Nogle af de mest almindelige udfordringer i en uddannelsessammenhæng inkluderer:

Langsommere læsehastighed: Det tager ofte længere tid at afkode ord og sætninger, hvilket gør det svært at nå den samme mængde læsestof som jævnaldrende.
Vanskeligheder med at huske det læste: Fordi en stor del af den kognitive energi bruges på selve afkodningen af teksten, kan det være sværere at fastholde og bearbejde indholdet.
Problemer med store tekstmængder: Omfangsrige læse- og skriveopgaver kan virke uoverskuelige og være svære at gennemføre inden for de givne tidsrammer.
Udfordringer med skriftlig formulering: Det kan være svært at omsætte tanker til sammenhængende skrift, at strukturere en tekst logisk og at formulere sig præcist og varieret.
Stavevanskeligheder: Problemer med at stave korrekt er et kernesymptom. Det kan dreje sig om udeladelse eller ombytning af bogstaver, forkerte endelser, og generel usikkerhed omkring retskrivning, især ved ord der ikke er lydrette.
Træthed og koncentrationsbesvær: Den ekstra anstrengelse, det kræver at læse og skrive, kan føre til hurtigere mental træthed og nedsat koncentrationsevne.
Udfordringer med fremmedsprog: Særligt de skriftlige aspekter af fremmedsprog kan være vanskelige, da de ofte involverer nye og anderledes koblinger mellem lyd og bogstav.

Disse akademiske udfordringer eksisterer sjældent i et vakuum. De kan have en betydelig psykosocial dimension. Gentagne nederlag, manglende forståelse fra omgivelserne, og følelsen af ikke at kunne leve op til forventningerne kan føre til lavt selvværd, præstationsangst, eksamensangst og en generel modvilje mod skolerelaterede aktiviteter. Hvis ikke den rette støtte og anerkendelse er til stede, risikerer ordblinde unge at miste troen på egne evner og undgå situationer, der involverer læsning og skrivning. Dette kan desværre begrænse deres uddannelsesvalg og fremtidige karrieremuligheder. Som foredragsholder Jesper Sehested, der selv er ordblind, påpeger, kan negative skoleoplevelser og følelsen af at være “dum” sætte dybe spor. Derfor handler en succesfuld indsats for ordblinde ikke kun om at stille tekniske hjælpemidler til rådighed, men i lige så høj grad om at skabe et anerkendende, støttende og motiverende læringsmiljø. Alternative uddannelsesveje kan ofte tilbyde netop sådanne rammer.

Ordblindhed i tal: Statistik for Danmark

Ordblindhed er en relativt udbredt vanskelighed i Danmark. De nyeste tal viser et billede af omfanget:

I skoleåret 2022/2023 blev 13 procent af eleverne i folkeskolens 9. klasse testet ordblinde med den nationale Ordblindetest. Dette svarer til næsten hver ottende elev. For skoleåret 2021/2022 var tallet 12 procent.
Der ses en stigning i både andelen af elever, der testes, og andelen, der diagnosticeres som ordblinde. Dette skyldes sandsynligvis et øget fokus på ordblindhed, tidligere opsporing og bedre adgang til testværktøjer som Ordblindetesten.
Frafaldet på erhvervsuddannelserne er markant – næsten fire gange større end på de gymnasiale uddannelser. Selvom mange faktorer spiller ind, kan udiagnosticeret eller utilstrækkeligt støttet ordblindhed være en medvirkende årsag til, at nogle unge ikke gennemfører. Egmont Rapporten fra 2018 viste, at 30 procent af unge med ordblindhed ikke havde gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige, sammenlignet med 20 procent af deres jævnaldrende.
Uden den rette støtte og kompenserende hjælpemidler klarer ordblinde elever sig statistisk set dårligere til eksamener i alle fag sammenlignet med deres jævnaldrende.
Blandt voksne er det kun en meget lille procentdel, der formelt er blevet testet for ordblindhed, selvom det antages, at mange lever med udiagnosticerede læse- og skrivevanskeligheder. Dette indikerer et “mørketal” og et fortsat behov for oplysning, testning og støttemuligheder også senere i livet.

Den relativt høje forekomst af ordblindhed – med gennemsnitligt to til tre ordblinde elever i hver skoleklasse – understreger, at alle uddannelsesinstitutioner, fra grundskole til videregående uddannelser, skal have viden, strategier og kompetencer til at identificere, støtte og undervise ordblinde elever og studerende. Det er ikke et nicheproblem, der kan overlades til få specialister, men en central og integreret pædagogisk opgave for hele uddannelsessystemet. At sikre ordblindevenlig pædagogik og lettilgængelige støttemuligheder er ikke blot “ekstra service”, men en fundamental nødvendighed for at sikre lige uddannelsesmuligheder for alle.

Vigtigheden af tidlig identifikation og anerkendelse

Forskning og erfaring peger entydigt på, at jo tidligere ordblindhed identificeres, og jo hurtigere en målrettet indsats sættes i gang, desto bedre er den enkeltes forudsætninger for at udvikle kompenserende strategier og klare sig godt fagligt og socialt.

Mange unge og voksne beskriver det som en enorm lettelse at få stillet diagnosen ordblindhed. Pludselig er der en forklaring på de vanskeligheder, de har kæmpet med, måske i årevis. Det fjerner skyldfølelse og selvbebrejdelse og åbner døren for anerkendelse, forståelse og ikke mindst adgang til relevant støtte og hjælpemidler.

Omvendt kan sen opsporing betyde mange års unødvendige nederlag, lavt selvværd og manglende faglig udvikling, som kan være svære at rette op på. Derfor er der et stort fokus på tidlig indsats i det danske skolesystem, med mulighed for risikotestning allerede i børnehaveklassen og adgang til Ordblindetesten fra 3. klasse.

Anerkendelse af ordblindheden – fra uddannelsessystemet, fra den enkelte underviser, fra medstuderende og ikke mindst fra den ordblinde selv – er helt fundamental for trivsel, motivation og læring. Det handler om at skabe et miljø, hvor det er okay at have brug for hjælp, hvor LST er en naturlig del af hverdagen, og hvor fokus er på den enkeltes styrker og potentialer, fremfor på begrænsninger.

Forestil dig “Line”. Hun kæmpede sig igennem folkeskolen, fik ofte at vide, at hun var doven eller ikke prøvede hårdt nok, når hun ikke kunne følge med i læsningen. Følelsen af at være anderledes og utilstrækkelig voksede. Først som ung voksen, efter flere afbrudte uddannelsesforsøg, blev hun testet ordblind. Diagnosen var en øjenåbner og en lettelse. Med den rette støtte, herunder et højskoleophold der gav hende selvtilliden tilbage, turde hun pludselig drømme om en fremtid med uddannelse og et meningsfuldt job.. Lines historie er desværre ikke unik, men den understreger, hvor afgørende tidlig identifikation og anerkendende støtte er.

Veje væk fra traditionen: Et landkort over alternative uddannelser

Når den traditionelle uddannelsesvej ikke føles rigtig, åbner der sig et landskab af alternative muligheder. Disse veje er ikke nødvendigvis nemmere, men de tilbyder ofte en anden pædagogik, mere fleksibilitet eller et stærkere fokus på praktiske færdigheder, som kan være afgørende for trivsel og succes – især hvis du er ordblind eller har andre udfordringer med det konventionelle system.

Erhvervsuddannelser (EUD, EUV, EUX): Lær et håndværk, find din faglighed

Erhvervsuddannelserne (EUD) er en central del af det danske uddannelsessystem og tilbyder en direkte vej til faglært arbejde og videreuddannelse. De er opdelt i EUD for unge, EUV (erhvervsuddannelse for voksne over 25 år, ofte med mulighed for merit for erfaring) og EUX, som kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, der giver adgang til videregående uddannelser.

Struktur og muligheder: Der findes over 100 forskellige EUD-uddannelser fordelt på fire hovedområder: “Omsorg, sundhed og pædagogik”, “Kontor, handel og forretningsservice”, “Fødevarer, jordbrug og oplevelser” samt “Teknologi, byggeri og transport”. En EUD veksler typisk mellem skoleperioder på en erhvervsskole og praktisk oplæring i en godkendt virksomhed. Denne vekselvirkning mellem teori og praksis er kernen i uddannelserne.

Relevans for ordblinde: Den stærke vægt på praktisk læring (“hands-on”) på EUD kan være en stor fordel for mange ordblinde, som trives bedre med at lære gennem handling end gennem omfattende teoretisk læsning. Muligheden for at specialisere sig inden for et konkret fagområde tidligt i forløbet kan også virke meget motiverende. At se resultaterne af sit arbejde direkte og opleve mestring i et praktisk fag kan styrke selvtilliden markant.

Udfordringer og frafald: Selvom EUD’s praktiske natur er attraktiv, er det vigtigt at være opmærksom på, at frafaldet på disse uddannelser er betydeligt. Omkring 36% af eleverne falder fra på grundforløb 2 eller i overgangen til hovedforløbet. Frafaldet er næsten fire gange større end på de gymnasiale uddannelser. Årsagerne til frafald er komplekse og mangeartede. Det kan skyldes:

Manglende afklaring omkring uddannelsesvalg.
Sociale eller personlige problemer.
Faglige vanskeligheder – enten at eleven ikke kan følge med, eller omvendt, ikke bliver tilstrækkeligt udfordret.
Manglende social trivsel på skolen eller i praktikken.
Mangel på en læreplads, hvilket er en afgørende forudsætning for at kunne gennemføre hovedforløbet.

For ordblinde elever kan de skriftlige krav på skoleperioderne, herunder teoriprøver og dokumentationsopgaver, stadig udgøre en betydelig udfordring, hvis ikke den rette støtte er på plads.

Pædagogisk støtte og hjælpemidler på EUD (SPS, LST): Heldigvis har elever på erhvervsuddannelser med dokumenteret ordblindhed ret til Specialpædagogisk Støtte (SPS). Denne støtte er afgørende for at udligne de udfordringer, ordblindheden kan medføre. Støtten kan omfatte:

IT-hjælpemidler (LST): Adgang til programmer som IntoWords, AppWriter eller CD-Ord, der tilbyder oplæsning af tekster, ordforslag under skrivning og tale-til-tekst funktioner. Der kan også bevilges scannerpenne eller håndscannere.
Digitale studiematerialer: Adgang til undervisningsmaterialer i tilgængelige formater, ofte via Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder).
Studiestøttetimer: Individuel undervisning eller undervisning på små hold med fokus på læse- og skrivestrategier, brug af LST, og hjælp til at strukturere skolearbejdet. Disse timer varetages ofte af skolens SPS-vejleder eller specialuddannede lærere.
Forlænget tid til eksamen: Mulighed for ekstra tid ved både skriftlige og mundtlige prøver.

Alle erhvervsskoler har SPS-vejledere, hvis opgave det er at informere om mulighederne, hjælpe med at søge om SPS og koordinere støtten for den enkelte elev. En kortlægning fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at Ordblindetesten anvendes i udstrakt grad på erhvervsskolerne, og at SPS-indsatsen oftest består af LST, materialer fra Nota og studiestøttetimer. Samme kortlægning peger dog også på et behov for at forbedre sparringen og samarbejdet mellem SPS-vejledere og de erhvervsfaglige lærere for at sikre, at støtten integreres bedst muligt i den daglige undervisning.

Selvom EUD’s praktiske fokus kan være en god match for mange ordblinde, er en succesfuld gennemførelse tæt forbundet med en proaktiv, velorganiseret og individuelt tilpasset SPS-indsats. Det kræver et godt samarbejde mellem eleven, skolen (både SPS-vejledere og faglærere) og praktikvirksomheden. Den generelt høje frafaldsprocent på EUD understreger, at støtten skal være mere end blot tekniske hjælpemidler; den skal også adressere elevens motivation, faglige afklaring, sociale trivsel og eventuelle personlige udfordringer.

Eksempel: Mød “Mads”. Han har altid været glad for at bruge sine hænder og løse praktiske opgaver, men dansk og engelsk i folkeskolen var en konstant kamp. Mads er ordblind. Da han startede på grundforløbet som tømrer, var han tæt på at give op. De teoretiske fag virkede uoverskuelige. Men et møde med skolens SPS-vejleder ændrede tingene. Mads fik installeret IntoWords på sin computer, som han brugte til at få læst teoritekster op. Han fik adgang til lydbøger fra Nota og et par ugentlige studiestøttetimer, hvor han lærte strategier til at tage noter og forberede sig til prøver. Mindst lige så vigtigt var det, at hans mester i praktikvirksomheden viste stor forståelse. Mesteren var god til at forklare opgaver mundtligt, vise tingene i praksis og give Mads tid til at lære i sit eget tempo. I dag er Mads i lære, trives med sit fag og har fået troen på, at han kan gennemføre sin uddannelse.

Forberedende grunduddannelse (FGU): En ny start med dig i centrum

Forberedende Grunduddannelse (FGU) er et relativt nyt uddannelsestilbud i Danmark, etableret i 2019 for at give unge under 25 år, der ikke umiddelbart er klar til en ordinær ungdomsuddannelse eller job, en ny chance for at komme videre. FGU henvender sig specifikt til unge, der af faglige, personlige eller sociale årsager har brug for et anderledes og mere individuelt tilrettelagt forløb.

Målgruppe og formål: Målgruppen er unge under 25 år, som har afsluttet grundskolen, men som endnu ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i fast beskæftigelse. Formålet med FGU er at styrke de unges faglige, personlige og sociale kompetencer, så de bliver parate til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (typisk en erhvervsuddannelse eller en 2-årig HF) eller komme i job.

De tre spor – hvad passer til hvem? FGU er bygget op omkring tre spor, der kan kombineres og tilpasses den enkelte elevs behov og mål :

Almen Grunduddannelse (AGU): Dette spor har fokus på at styrke de boglige færdigheder i fag som dansk, matematik og engelsk. Undervisningen er dog tæt koblet til praksis og virkelighedsnære problemstillinger for at gøre læringen mere meningsfuld og anvendelig. AGU kan forberede til optagelse på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, især den 2-årige HF, hvis man består en række specifikke fag på bestemte niveauer.
Produktionsgrunduddannelse (PGU): Her er omdrejningspunktet praktisk arbejde og produktion på forskellige værksteder, f.eks. inden for håndværk, madlavning, medier eller service. Skoledagen ligner en arbejdsdag, hvor eleverne producerer varer eller ydelser. Sideløbende modtager eleverne undervisning i dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære). PGU sigter mod at gøre eleverne klar til en erhvervsuddannelse eller et ufaglært job.
Erhvervsgrunduddannelse (EGU): Dette spor er for unge, der lærer bedst gennem praktisk erfaring på en arbejdsplads. Størstedelen af tiden foregår i praktik i en virksomhed, suppleret med kortere skoleforløb med relevant teori og undervisning i dansk, matematik og PASE. EGU forbereder primært til ufaglært job eller overgang til en erhvervsuddannelse, eventuelt med merit for praktikken.

Et ordblindevenligt FGU: Pædagogik, LST og SPS-muligheder: FGU-lovgivningen stiller krav om, at alle FGU-institutioner skal skabe et ordblindevenligt læringsmiljø. Dette er en hjørnesten i FGU’s pædagogik og indebærer blandt andet:

Viden og kompetencer hos personalet: Alle lærere på FGU skal have en basal viden om ordblindhed, om kompenserende læse-skriveteknologi (LST), og om hvordan man skaber ordblindevenlige undervisningsforløb. Skolerne har typisk også specialiserede ordblindelærere eller -vejledere.
Åbenhed og aftabuisering: Der arbejdes aktivt på at skabe en kultur, hvor det er naturligt at tale åbent og positivt om ordblindhed, så det ikke opfattes som et tabu eller tegn på dovenskab.
Praksisnær og differentieret undervisning: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og læringsstil. Der er fokus på praktiske elementer, og undervisningsmaterialer skal så vidt muligt være digitalt tilgængelige, så LST kan anvendes.
Screening og test: Elever på FGU screenes for læse- og skrivevanskeligheder, og der tilbydes en ordblindetest ved mistanke om ordblindhed.
Specialpædagogisk Støtte (SPS): Ordblinde elever på FGU har ret til SPS. Støtten omfatter typisk IT-hjælpemidler som en computer med relevant software (f.eks. IntoWords), oplæsningsværktøjer som C-Pen eller håndscannere, samt grundig instruktion i brugen af disse værktøjer. Adgang til digitale studiematerialer via Nota er også en del af pakken. Støttetimer kan bevilges til elever på EGU-sporet, når de er i virksomhedspraktik.
Elevfortællinger: Erfaringer fra FGU-elever med ordblindhed peger på, at FGU kan være en afgørende ny start. Mange oplever at få genopbygget deres selvtillid, få succesoplevelser og genfinde troen på, at de kan gennemføre en uddannelse og forfølge deres drømme.

FGU-baseret EUD: En særlig mulighed inden for FGU-systemet er den FGU-baserede erhvervsuddannelse. Her kan en FGU-institution, typisk et PGU-værksted, blive godkendt som praktiksted for en elev, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Dette sker ofte efter modellen for “Ny Mesterlære”, hvor størstedelen af oplæringen foregår på FGU-institutionen i stedet for i en traditionel virksomhed. Denne model er særligt relevant for unge, der har haft dårlige erfaringer med det almindelige skolesystem, måske har forsøgt et EUD-grundforløb uden succes, men som trives og viser potentiale i FGU’s mere praktiske og støttende rammer.

FGU repræsenterer på mange måder et af de mest lovende alternative spor for ordblinde unge, især dem der bærer på negative skoleerfaringer og har mistet troen på egne evner. Kombinationen af et stærkt fokus på praktisk læring (især i PGU og EGU), individuel tilpasning af forløbet, et lovkrav om ordblindevenlig pædagogik og gode muligheder for SPS og LST, adresserer mange af de barrierer, som ordblinde typisk støder på i mere traditionelle og teksttunge uddannelsesrammer. Succesen afhænger naturligvis af den konkrete implementering og kvaliteten af indsatsen på den enkelte FGU-institution, men potentialet er stort. Som foredragsholder Jesper Sehested, der selv er ordblind og ofte besøger FGU-skoler, fremhæver, har mange FGU-elever brug for hjælp til at bryde med gamle, negative mønstre og genopbygge deres selvværd – noget FGU’s struktur og pædagogik netop kan understøtte.

Scenarie: “Sofie” er 17 år. Hun er diagnosticeret ordblind og har haft det svært i folkeskolen. Hun opgav 10. klasse efter få måneder på grund af massiv skoletræthed og en følelse af konstant at være bagud i de boglige fag. Hendes UU-vejleder foreslår FGU som en mulighed for en ny start. Sofie er skeptisk, men indvilliger i at prøve. Hun starter på PGU-sporet med fokus på “Mad og ernæring”, da hun altid har været glad for at lave mad. Til sin store overraskelse oplever hun for første gang i mange år, at læring kan være både sjovt og meningsfuldt. Undervisningen er overvejende praktisk, og når der er teoretiske oplæg eller opskrifter, der skal læses, bruger hun den computer med IntoWords, hun har fået bevilget via SPS. Hendes FGU-lærere er tålmodige, gode til at forklare tingene på forskellige måder og anerkender hendes indsats. Langsomt begynder Sofie at tro på, at hun måske alligevel har evnerne til at tage en uddannelse. Hun overvejer nu, i tæt dialog med sine lærere, at søge ind på gastronomuddannelsen via en FGU-baseret EUD, hvor hun kan fortsætte i de trygge rammer, hun kender fra FGU-værkstedet.

Folkehøjskoler: Fordybelse, fællesskab og personlig vækst

Et højskoleophold er for mange unge en unik mulighed for at dykke ned i faglige interesser, udvikle sig personligt og socialt, og finde ny inspiration og retning i livet – alt sammen i et miljø uden karakterpres og eksaminer. Højskolerne bygger på en lang tradition for “livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse” og tilbyder et frirum til fordybelse og fællesskab.

Højskolens unikke pædagogik og værdier: Kernen i højskolepædagogikken er dialogen, det forpligtende fællesskab og den enkeltes personlige udvikling. Undervisningen er ofte projektorienteret og tager udgangspunkt i elevernes egne interesser og engagement. Der er ingen formelle eksaminer, hvilket fjerner et betydeligt pres for mange unge.

Fagudbud: Der findes omkring 75 højskoler i Danmark, og fagudbuddet er enormt varieret. Det spænder fra kreative og kunstneriske fag som musik, teater, billedkunst, design og skrivning, til idræt og friluftsliv, samfundsfag, filosofi, journalistik, film og meget mere. Mange skoler har en særlig profil eller et tema, de fokuserer på.

Målgrupper: De fleste højskoler henvender sig til unge over 17½ år, men der findes også ungdomshøjskoler for aldersgruppen 16-19 år og seniorhøjskoler. Vigtigt er det, at en del højskoler aktivt tilkendegiver, at de har plads og faciliteter til unge med handicap eller særlige behov, herunder unge, der er læsesvage eller har brug for specialundervisning.

Særlige tilbud for ordblinde og unge med andre udfordringer: For unge med ordblindhed eller andre udfordringer, der har gjort den traditionelle skolegang svær, kan et højskoleophold være særligt givende:

Specialiserede højskoler: Nogle højskoler har et specifikt fokus på at støtte unge med ordblindhed, skoletræthed eller lavt selvværd. Et fremtrædende eksempel er Brande Højskole, der målrettet arbejder med ordblinde, skoleramte og tosprogede unge. Her tilbydes individuelt tilrettelagt undervisning i små danskhold, intensiv træning i brug af LST-værktøjer som AppWriter, og et stærkt, forstående fællesskab med andre unge i lignende situationer. Forstanderen på Brande Højskole, Mogens Sommer Madsen, har en klar vision om højskolens rolle i at løfte de unge, der er blevet marginaliseret af det traditionelle uddannelsessystem, og ser dem som “nutidens almue”, der fortjener en chance for at blive medskabende i samfundet.
Højskoler med fokus på inkluderende læring: Andre almene højskoler, som f.eks. Vrå Højskole, tilbyder intensive læringsforløb i dansk og matematik, der er tilpasset ordblinde og unge med diagnoser eller skoletræthed. Her er der fokus på små hold, trygge rammer og alternative læringsmetoder. Højer Efterskole, selvom det er en efterskole, arbejder også aktivt med at styrke ordblinde elevers færdigheder med hjælpemidler i et inkluderende miljø.
SPS-muligheder: Højskoler har mulighed for at søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS) til ordblinde elever gennem Slots- og Kulturstyrelsen. Dette kan give adgang til LST-værktøjer og eventuelt anden støtte. Nogle højskoler tilbyder desuden en økonomisk rabat til elever med dokumenteret ordblindhed.
Trivsel og selvtillid: Erfaringer fra både højskoler og efterskoler viser, at disse miljøer kan gøre en markant positiv forskel for ordblinde unges faglige udvikling og generelle trivsel. En ordblindevenlig skole handler ikke kun om teknik, men i høj grad om ledelsens fokus, undervisningens tilrettelæggelse og lærernes viden og positive indstilling.

Højskole som “tænkepause” og vej til afklaring: For mange unge fungerer et højskoleophold som en værdifuld “tænkepause” – en periode til personlig modning, afklaring af interesser og fremtidsplaner, og til at genfinde lysten til læring. Et højskoleophold kan også give point ved ansøgning til videregående uddannelser via kvote 2. Fortællingen om Line Pedersen, der efter negative skoleoplevelser og en ordblindediagnose fandt modet til at tage en uddannelse som lastbilchauffør efter et højskoleophold, illustrerer potentialet.

Højskolerne tilbyder et unikt pædagogisk frirum, der kan være særligt helende og udviklende for ordblinde og skoletrætte unge. Ved at fjerne det traditionelle fokus på prøver og karakterer og i stedet prioritere lystbetonet læring, kreativ udfoldelse og et stærkt, forpligtende fællesskab, kan højskoler bidrage til at genopbygge den selvtillid og motivation, som ofte er blevet skadet i det ordinære uddannelsessystem. Dette er afgørende forudsætninger for at kunne (gen)indtræde i et uddannelsesforløb med fornyet energi og tro på egne evner. Specialiserede højskoler som Brande viser en dybdegående forståelse for målgruppens specifikke behov og potentialer. At højskoler kan søge SPS-midler og at nogle målretter deres tilbud specifikt mod ordblinde, styrker deres position som et reelt og værdifuldt alternativ.

Eksempel: “Emil” er 19 år. Han er ordblind og følte sig konstant presset og utilstrækkelig i gymnasiet, som han droppede ud af efter første år. Læsetempoet var for højt, og han følte sig dum sammenlignet med sine klassekammerater. Efter et år med forskellige småjobs, hvor selvtilliden ikke just voksede, beslutter han sig for at tage på Brande Højskole. Her bliver han mødt med en helt anden forståelse. Han kommer på et lille danskhold med andre ordblinde, hvor der er fokus på at bruge AppWriter og lydbøger strategisk. Han vælger linjefaget “Musikproduktion”, hvor han kan udfolde sine kreative evner og oplever succes. Fællesskabet med de andre elever, hvoraf mange har lignende historier, betyder enormt meget. Efter højskoleopholdet har Emil fået troen på sig selv tilbage. Han føler sig bedre rustet til at håndtere sin ordblindhed og overvejer nu at søge ind på en EUD som eventtekniker, hvor han kan kombinere sin interesse for lyd og musik med praktisk arbejde.

Online uddannelse og HF-enkeltfag (VUC): Fleksibel læring på dine præmisser

For dig, der har brug for stor fleksibilitet, mulighed for at studere i eget tempo, eller som måske trives bedst med at lære uden for de traditionelle klasserumsrammer, kan online uddannelse og HF-enkeltfag på et Voksenuddannelsescenter (VUC) være attraktive alternativer.

Fordele ved online læring og tilpasningsmuligheder: Online uddannelse tilbyder en høj grad af frihed til selv at tilrettelægge sin studietid og -sted. Dette kan være en stor fordel, hvis du bor langt fra et uddannelsessted, har job ved siden af, eller af andre årsager har brug for at kunne tilpasse studiet til din hverdag. Selvom undervisningen foregår online, er indholdet og omfanget det samme som på tilsvarende “almindelige” uddannelser, og de giver samme formelle kompetencer. Både VIA University College og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole udbyder en række anerkendte professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser som online forløb, f.eks. lærer, pædagog, socialrådgiver, datamatiker og professionsbachelor i skat. Undervisningen kan variere, men involverer ofte en blanding af synkron online undervisning (live), selvstudie og studiegrupper, samt et vist antal fysiske fremmødedage på campus.

HF-enkeltfag på VUC: VUC’er over hele landet tilbyder HF-enkeltfag, som giver mulighed for at tage præcis de fag på gymnasialt niveau, du har brug for – enten for at supplere en tidligere uddannelse, opfylde specifikke adgangskrav til en videregående uddannelse, eller for at sammensætte en fuld HF-eksamen i dit eget tempo. Man kan typisk starte på HF-enkeltfag et år efter, man har afsluttet 9. eller 10. klasse. Undervisningsformerne kan variere og inkludere klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og værkstedsundervisning med fokus på studieteknik. En fuld HF-eksamen sammensat af enkeltfag giver adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Med en udvidet fagpakke (overbygning) kan man også opnå adgang til universitetsuddannelser.

HF for ordblinde på VUC: En særlig interessant mulighed for ordblinde er de målrettede HF-forløb for ordblinde, som flere VUC’er udbyder. Disse forløb er typisk tilrettelagt over tre år i stedet for de normale to, hvilket giver mere tid til fordybelse og til den specialiserede støtte. Undervisningen foregår ofte i mindre klasser med andre ordblinde, og lærerne har særlig erfaring og uddannelse inden for ordblindepædagogik. Centrale elementer i disse forløb er:

Specialiseret ordblindeundervisning: Fokus på læse-, skrive- og stavestrategier.
Intensiv brug af IT-hjælpemidler (LST): Adgang til og undervisning i brug af f.eks. IT-rygsæk med oplæsnings- og ordforslagsprogrammer.
Særlig støtte i alle fag: Lærerne er opmærksomme på de ordblindespecifikke udfordringer.
Forlænget tid til eksamen: Både skriftlige og mundtlige prøver tilpasses. Institutioner som KVUC i København , VUC Klar i Slagelse , HF & VUC Nord , Vestegnen HF & VUC og HF & VUC Holbæk er eksempler på udbydere af sådanne tilpassede HF-forløb.

Tilgængelighed og LST i online uddannelser og på VUC: Både online uddannelser og VUC-tilbud har generelt gode muligheder for at integrere LST og tilbyde støtte til ordblinde:

Online platforme: Den digitale natur af online læring gør det ofte lettere at integrere oplæsningssoftware og andre digitale hjælpemidler direkte i læringsmiljøet.
Ordblindetest og OBU på VUC: VUC’er er centrale aktører i forhold til ordblindetestning af voksne og udbyder Ordblindeundervisning for Voksne (OBU). OBU er gratis og fokuserer på at forbedre læse-, stave- og skrivefærdigheder samt at lære at anvende relevante IT-hjælpemidler og apps. OBU kan også tages som fleksible online forløb.
SPS-muligheder: Man kan søge SPS til SU-berettigede HF-enkeltfag og online uddannelser, hvilket giver adgang til LST-pakker, studiestøttetimer mv..

Kombinationen af den store fleksibilitet i online uddannelser og HF-enkeltfag, sammenholdt med de målrettede og specialiserede ordblindeforløb og støttetilbud på VUC, udgør en yderst relevant alternativ vej for mange. For ordblinde, der har brug for at kunne styre deres eget læringstempo, tilpasse metoderne til egne behov, eller som måske har haft svært ved dynamikken og tempoet i en traditionel klasse, kan disse formater virke frigørende og give mulighed for at opnå de ønskede kompetencer på egne præmisser. Den digitale tilgang i online læring kan desuden gøre integrationen af LST-værktøjer mere sømløs og naturlig i studiehverdagen.

Eksempel: “Ali” er 22 år og arbejder deltids i en elektronikbutik. Han er ordblind og har tidligere kæmpet sig igennem 9. klasse. Drømmen er at blive pædagog, men en fuld gymnasial uddannelse på traditionel vis virker uoverskuelig. Efter rådgivning fra en studievejleder på det lokale VUC starter Ali på HF-enkeltfag i dansk og engelsk som online forløb. Han får via SPS bevilget adgang til IntoWords og ugentlige online studiestøttetimer med en ordblindelærer. Fleksibiliteten betyder, at han kan passe sit arbejde og samtidig se videoforelæsninger flere gange, bruge oplæsningsfunktionen på alt undervisningsmateriale og få individuel feedback på sine skriftlige opgaver i et tempo, der passer ham. Ali planlægger at tage de resterende HF-fag over de næste to år, så han kan opfylde adgangskravene til pædagoguddannelsen.

Andre inspirerende veje: Fra alternativ behandling til kreative fag

Udover de mere etablerede alternative uddannelsesveje som EUD, FGU, højskoler og VUC-tilbud, findes der et bredt spektrum af andre kurser og uddannelser, der kan åbne døre til spændende nicher og karrierer, som måske passer perfekt til netop dine interesser og din måde at lære på.

Uddannelser inden for alternativ behandling: Dette felt dækker over en række forskellige praksisser, hvoraf mange har fokus på krop og velvære. Eksempler inkluderer uddannelser til zoneterapeut, akupunktør, massageterapeut/massør, og Body SDS terapeut. Disse uddannelser udbydes ofte af private skoler og institutioner. Nogle af uddannelserne er RAB-godkendte (Registreret Alternativ Behandler), hvilket er en brancheordning under Sundhedsstyrelsen, der stiller krav til uddannelsens indhold og omfang, og som kan give visse fordele, f.eks. mulighed for momsfritagelse og at klienter kan få tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”. Disse uddannelser appellerer ofte til personer, der ønsker at arbejde med mennesker på en helhedsorienteret måde og kan have en stærk praktisk og erfaringsbaseret tilgang til læring.

Kreative og serviceorienterede kurser/uddannelser: Der findes også mange kortere kurser og mere specialiserede uddannelser inden for kreative fag og servicebranchen. Det kan være alt fra bartenderkurser, der giver hurtig adgang til et job med oplevelser, til uddannelser inden for hotel- og hospitality management, der åbner for en international karriere. Uddannelser som designteknolog eller multimediedesigner er andre eksempler på kreative, erhvervsrettede veje.

Relevans for ordblinde: For nogle ordblinde kan disse mere nicheprægede veje være særligt attraktive. Hvis uddannelsen indebærer mindre traditionelt, teksttungt arbejde og i stedet har et stærkere fokus på praktiske færdigheder, kreativ udfoldelse, eller direkte klientkontakt, kan det mindske nogle af de barrierer, man som ordblind kan opleve. Det er dog afgørende at undersøge de specifikke krav på den enkelte uddannelse grundigt. Selvom en uddannelse virker praktisk orienteret, kan der stadig være teoretiske moduler, skriftlige opgaver eller eksaminer, der kræver opmærksomhed.

En vigtig overvejelse er støttemulighederne. Specialpædagogisk Støtte (SPS) er typisk knyttet til offentligt anerkendte og SU-berettigede uddannelser. Mange af uddannelserne inden for f.eks. alternativ behandling er private og ikke nødvendigvis SU-berettigede, hvilket kan betyde, at man ikke har samme adgang til SPS og LST-hjælpemidler gennem det offentlige system. Det er derfor essentielt at undersøge finansieringsmuligheder og eventuelle interne støtteordninger på den enkelte private skole, inden man træffer sit valg.

Nicheuddannelser og specialiserede kurser kan tilbyde dybt meningsfulde og givende karriereveje for dem, hvis passioner og talenter ligger uden for de mere traditionelle akademiske eller håndværksmæssige rammer. For ordblinde kan disse veje være en mulighed for at omgå nogle af de skriftsproglige barrierer, der kan være dominerende i andre uddannelsestyper. Men det kræver en grundig research af den enkelte uddannelses reelle krav, undervisningsformer og ikke mindst de økonomiske og støttemæssige aspekter, især hvis der er tale om private udbydere.

Eksempel: “Frida” er ordblind og har altid været dybt fascineret af kroppens funktioner og alternativ behandling. Efter et FGU-forløb, hvor hun genfandt glæden ved at lære i et mere praktisk orienteret miljø, begynder hun at undersøge mulighederne for at blive zoneterapeut. Hun finder en privat zoneterapeutskole , der har et godt ry og lægger stor vægt på praktisk træning. Selvom der er en del teori om anatomi og fysiologi, er undervisningsmaterialet tilgængeligt i forskellige formater, og skolen er åben for, at Frida bruger den LST-software, hun kender fra FGU. Frida undersøger også skolens RAB-godkendelse, da det kan have betydning for hendes fremtidige muligheder som selvstændig behandler. Hun er bevidst om, at hun selv skal finansiere uddannelsen, men ser det som en investering i en fremtid, hun brænder for.

Tabel 1: Oversigt over centrale alternative uddannelsesveje og deres relevans for ordblinde

Uddannelsestype	Kort Beskrivelse	Særlige fordele/overvejelser for ordblinde	Typiske støttemuligheder (SPS/LST)
Erhvervsuddannelse (EUD/EUV/EUX)	Veksler mellem skole og praktik. Fører til faglig kunnen inden for et specifikt erhverv. Over 100 forskellige retninger.	Praktisk læring (“hands-on”) appellerer til mange. Skriftlige krav på skoleophold kan være en udfordring. Højt frafald generelt.	SPS, LST (oplæsning, ordforslag, tale-til-tekst), Nota, studiestøttetimer, forlænget eksamenstid.
Forberedende Grunduddannelse (FGU)	For unge under 25 uden ungdomsuddannelse/job. Tre spor: AGU (almen), PGU (produktion), EGU (erhverv). Forbereder til uddannelse/job.	Skal have ordblindevenligt læringsmiljø. Fokus på praksis, individuel tilpasning. Godt for skoletrætte. Mulighed for FGU-baseret EUD.	SPS (IT-hjælpemidler, LST-programmer som IntoWords, C-Pen, computer), instruktion, Nota. Studiestøttetimer for EGU-elever i praktik.
Folkehøjskole	Fokus på faglig fordybelse, personlig udvikling og fællesskab. Ingen eksaminer. Korte og lange kurser.	Frirum fra præstationspres. Kan genopbygge selvtillid og motivation. Nogle højskoler har specialfokus på ordblinde (fx Brande Højskole ) eller tilbyder støtte. Kan give point til kvote 2.	Kan søge SPS via Slots- og Kulturstyrelsen. Individuel LST-brug. Nogle skoler tilbyder rabat.
HF-enkeltfag (VUC)	Tag enkelte fag på gymnasialt niveau eller sammensæt en fuld HF. Fleksibelt tempo.	Mulighed for at tage uddannelse i eget tempo. Særlige 3-årige HF-forløb for ordblinde på mange VUC’er med intensiv LST-brug og specialundervisning.	SPS (IT-rygsæk, LST-programmer), studiestøttetimer, Nota, forlænget eksamenstid, ordblindeundervisning (OBU).
Online Uddannelse	Professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser udbudt online. Fleksibilitet ift. tid og sted. Samme indhold som traditionelle.	Stor fleksibilitet. Mulighed for at studere i eget tempo. Lettere integration af LST-værktøjer. Kræver selvdisciplin. Undersøg fysisk fremmøde.	SPS hvis SU-berettiget. LST-adgang via egen computer. Undersøg specifikke støttemuligheder på den enkelte uddannelse.
Andre (fx alternativ behandling, kreative kurser)	Private uddannelser/kurser inden for specifikke nicher (massør, bartender, designteknolog etc.).	Kan matche specifikke interesser og være mindre teksttunge. Vigtigt at undersøge de reelle krav og omkostninger. Mange er private og ikke SU-berettigede.	Støttemuligheder varierer meget. SPS typisk kun på SU-berettigede, offentligt anerkendte uddannelser. Undersøg skolens egne støttetilbud.

Kend dine rettigheder: Støttesystemet for ordblinde i Danmark

At være ordblind betyder ikke, at du skal klare dig alene gennem uddannelsessystemet. Der findes et omfattende og lovsikret støttesystem i Danmark, designet til at give dig de nødvendige redskaber og den rette hjælp, så du kan gennemføre din uddannelse på lige fod med alle andre. Det er afgørende, at du kender dine rettigheder og de muligheder, der findes.

Specialpædagogisk Støtte (SPS): Din livline i uddannelsessystemet

Specialpædagogisk Støtte, bedre kendt som SPS, er en central ordning, der har til formål at sikre, at elever og studerende med en dokumenteret funktionsnedsættelse – herunder ordblindhed – kan deltage i og gennemføre en uddannelse på lige vilkår med deres medstuderende. SPS er altså ikke en ekstra luksus, men en kompenserende foranstaltning, der skal afhjælpe de barrierer, din ordblindhed kan medføre i en uddannelsessammenhæng.

For at modtage SPS skal din ordblindhed være dokumenteret, typisk via den nationale Ordblindetest eller en tilsvarende anerkendt test. Støtten tildeles altid på baggrund af en individuel vurdering af dine specifikke behov og de krav, din uddannelse stiller. Det betyder, at den SPS-pakke, du får bevilget, kan se forskellig ud afhængigt af, om du går på en erhvervsuddannelse, FGU, HF eller en videregående uddannelse.

Ansøgningen om SPS foregår altid gennem det uddannelsessted, du er optaget på eller går på. Hver skole og institution har en eller flere SPS-ansvarlige eller SPS-vejledere, som kan hjælpe dig med at afklare dine behov, udfylde ansøgningen og indsende den til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som administrerer SPS-ordningen. Det er en rigtig god idé at tage kontakt til SPS-vejlederen så tidligt som muligt i processen – gerne allerede når du er blevet optaget på uddannelsen – da der kan være sagsbehandlingstid. Hvis du skifter uddannelse, kan de hjælpemidler (f.eks. computer eller softwarelicenser), du tidligere har fået bevilget via SPS, ofte overflyttes til din nye uddannelse. Dette skal også koordineres med SPS-vejlederen på det nye sted.

SPS er en lovsikret ret og en afgørende faktor for mange ordblindes mulighed for at navigere succesfuldt i uddannelsessystemet. Systemets reelle effektivitet for den enkelte afhænger dog af flere ting: din egen viden om ordningen og dine rettigheder, kompetencerne og proaktiviteten hos den SPS-ansvarlige på dit uddannelsessted, og en smidig og rettidig ansøgningsproces. Selvom systemet er der for at hjælpe, er det ofte nødvendigt, at du som ordblind (eller dine pårørende) selv er proaktiv og vedholdende i forhold til at sikre, at du får den støtte, du har brug for og ret til. Guides fra eksempelvis Ordblindeforeningen og en generel åbenhed omkring ens behov kan være vigtige redskaber i denne proces.

Læse- og skriveteknologi (LST): Digitale værktøjer, der gør en forskel

Læse- og Skriveteknologi (LST) udgør en helt central og ofte transformerende del af den SPS, der tilbydes ordblinde. LST dækker over en bred vifte af softwareprogrammer og hardwareenheder, der er designet til at kompensere for de specifikke læse- og skrivevanskeligheder, man oplever som ordblind. Disse teknologier kan i mange tilfælde bygge bro over de kløfter, skriftsproget ellers kan skabe.

Eksempler på LST-værktøjer inkluderer:

Oplæsningsprogrammer (Tekst-til-tale): Disse programmer kan læse digital tekst højt med en syntetisk stemme. Det gælder tekst på hjemmesider, i PDF-filer, e-mails, og dokumenter du selv har skrevet. Kendte programmer er IntoWords, AppWriter, og CD-Ord. Mange styresystemer og programmer (f.eks. Microsoft Edge, Word) har også indbyggede oplæsningsfunktioner.
Ordforslagsprogrammer: Mens du skriver, kommer disse programmer med forslag til ord, baseret på de bogstaver du taster. Det hjælper med stavning og kan også foreslå alternative formuleringer.
Tale-til-tekst (Diktering): Her kan du indtale din tekst via en mikrofon, hvorefter programmet omsætter din tale til skrevet tekst. Dette kan være en stor hjælp, hvis det er hurtigere og nemmere for dig at formulere dig mundtligt end skriftligt. Eksempler er Dictus, samt funktioner indbygget i Office 365, Google Docs og de fleste smartphones.
OCR-programmer (Optical Character Recognition): Disse programmer er essentielle, når du har brug for at gøre trykt tekst (f.eks. fra en fysisk bog eller et udprintet ark) digital og redigerbar. Du tager et billede af teksten med din telefon eller en scanner, og OCR-programmet “genkender” bogstaverne og omdanner billedet til en tekstfil, der kan læses op eller redigeres. Eksempler er Prizmo Go, Text Fairy og professionelle programmer som FineReader.
Scannerpenne (C-pen) og Håndscannere: En scannerpen er en lille, håndholdt enhed, du kan føre hen over en tekstlinje i en bog. Pennen scanner teksten og kan læse den højt direkte i hovedtelefoner eller overføre teksten til en computer. Håndscannere kan scanne større tekstblokke.
Nota Bibliotek: Nota er Danmarks nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Som dokumenteret ordblind kan du få gratis adgang til Notas enorme samling af studie- og skønlitteratur i tilgængelige formater, primært som lydbøger og digitale tekstfiler (e-bøger), der kan bruges med oplæsningssoftware.

Det er vigtigt at understrege, at adgang til LST-software og -hardware ikke er nok i sig selv. For at få fuldt udbytte af disse værktøjer er grundig instruktion i brugen helt afgørende. Denne instruktion er ofte en del af den SPS-pakke, der bevilges. Der findes også online ressourcer som Ordlab.dk, der tilbyder videovejledninger til mange LST-programmer.

LST har uden tvivl revolutioneret mulighederne for ordblinde i uddannelse. Men for at teknologien virkelig skal gøre en forskel, kræver det mere end blot at få udleveret et program. Det kræver, at du som bruger får den nødvendige oplæring, at der er løbende support tilgængelig, og at brugen af LST bliver en naturlig og accepteret del af undervisningen og studiehverdagen. Der er en reel risiko for, at LST kan blive en “sovepude” eller en kilde til frustration, hvis ikke der samtidig arbejdes målrettet med at udvikle effektive læse-, skrive- og studiestrategier, hvor LST indgår som et integreret redskab. Det handler om at lære hvordan man bruger værktøjerne mest hensigtsmæssigt i forskellige situationer.

Ordblindetesten: Vejen til anerkendelse og målrettet hjælp

Den nationale Ordblindetest er et centralt redskab i Danmark til at identificere ordblindhed hos elever og studerende fra 3. klasse i grundskolen og helt op gennem ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksenuddannelsessystemet.

Testen er digital og administreres typisk af en læsevejleder eller en anden fagperson med specialviden om læsning og læsevanskeligheder på uddannelsesstedet. Den består af et kort spørgeskema om elevens egne oplevelser med læse- og skrivevanskeligheder samt tre computerbaserede deltests, der primært undersøger de fonologiske færdigheder (evnen til at arbejde med sproglyde) og det basale ordforråd.

Resultatet af Ordblindetesten inddeler testpersonen i én af tre kategorier:

Rød kategori: Indikerer ordblindhed. Et resultat i denne kategori vil typisk udløse ret til Specialpædagogisk Støtte (SPS).
Gul kategori: Indikerer “usikker fonologisk kodning”. Dette betyder, at personen har vanskeligheder med at koble bogstav og lyd, men ikke i samme grad som ved ordblindhed. Personer i gul kategori kan i visse tilfælde også få adgang til SPS, især på videregående uddannelser, eller hvis der er supplerende test, der peger på velkompenseret ordblindhed.
Grøn kategori: Indikerer, at der ikke er tegn på ordblindhed ifølge testen.

Det er vigtigt at huske, at Ordblindetesten er et screenings- og diagnosticeringsværktøj. Selvom den er nationalt anerkendt og bruges som grundlag for tildeling af SPS, har Ordblindeforeningen rejst en faglig debat om dens begrænsninger. Kritikken går blandt andet på, at testen er relativt kort, har et meget snævert fokus på fonologiske færdigheder, og at der kan være en risiko for fejldiagnoser (både falsk positive og falsk negative), hvis resultatet ikke suppleres med individuelle analyser og en bredere pædagogisk vurdering af elevens samlede læse- og skriveprofil. Foreningen peger på et behov for grundigere testning, der også ser på de funktionelle læse- og stavevanskeligheder i praksis.

Selvom Ordblindetesten er et vigtigt og nødvendigt redskab for at sikre en standardiseret identifikation og adgang til støtte, er det afgørende for den enkelte at huske, at en testscore aldrig står alene. En grundig pædagogisk vurdering, en åben dialog om de specifikke udfordringer og behov, og en individuelt tilrettelagt støtteindsats er altid central for at sikre den bedst mulige hjælp. Testen er et værktøj til at åbne døre – ikke en endegyldig dom over ens evner eller fremtidsmuligheder.

Vigtige medspillere: Organisationer og ressourcer

Heldigvis står du ikke alene, hvis du er ordblind eller støtter en person med ordblindhed. Der findes et solidt netværk af både offentlige institutioner og private organisationer i Danmark, som arbejder dedikeret på at forbedre vilkårene for ordblinde, formidle viden og tilbyde konkret hjælp og støtte. At kende til disse aktører kan være en stor hjælp i din navigation gennem uddannelsessystemet og i din hverdag.

Ordblindeforeningen i Danmark: Dette er den primære interesseorganisation for mennesker med ordblindhed og deres pårørende i Danmark. Foreningen arbejder politisk for at forbedre vilkår, tilbyder gratis og professionel rådgivning via deres Vejledningscenter, afholder kurser og arrangementer, og spreder viden om ordblindhed for at bekæmpe fordomme og øge forståelsen i samfundet.
Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL): Etableret som en del af Ordblindepakke III, har NVOL til opgave at samle, udvikle og formidle forskningsbaseret og praksisnær viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Centeret er forankret under Nationalt Videncenter for Læsning og retter sig mod fagprofessionelle på tværs af uddannelsessystemet – fra dagtilbud og grundskole til FGU, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.
Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): Nota er en institution under Kulturministeriet, der producerer og udlåner et meget stort udvalg af bøger – både studie-, fag- og skønlitteratur – i tilgængelige formater som lydbøger, e-bøger og punktbøger. Adgang til Notas materialer er gratis for personer med dokumenteret ordblindhed eller andre læsehandicaps og er en uvurderlig ressource, især under uddannelse.
Spsu.dk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet): Dette er den officielle statslige portal, hvor du finder al information om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Hjemmesiden beskriver støttemulighederne på de forskellige uddannelsesniveauer (grundskole, FGU, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, voksenuddannelser), dokumentationskrav, ansøgningsprocedurer og kontaktoplysninger.
Emu.dk (Danmarks Læringsportal): Børne- og Undervisningsministeriets digitale platform for lærere, pædagoger og ledere. Her findes også meget relevant viden og inspiration om ordblindhed, herunder materialer om ordblindevenlige læringsmiljøer på FGU og overgange i uddannelsessystemet for ordblinde elever.
Ordblindhed.dk: En national informationsportal, der har samlet viden om ordblindhed, lovgivning og støttemuligheder (bemærk: portalen lukker pr. 1. juni 2025 og henviser derefter til emu.dk, Nota.dk og NVOL.dk).

Dette netværk af offentlige og private aktører udgør en solid støttestruktur. Den største udfordring for den enkelte ordblinde eller pårørende kan dog være at navigere i dette landskab af information og tilbud, og at finde frem til den rette hjælp på det rette tidspunkt. En centraliseret og letforståelig guide, der samler trådene og peger på de vigtigste ressourcer – som denne artikel forsøger at være – er derfor af stor værdi. Det handler om at vide, hvem der gør hvad, og hvor man skal henvende sig for at få den støtte, man har brug for.

Tabel 2: Vigtige IT-hjælpemidler (LST) og støtteressourcer for ordblinde

Ressourcetype	Eksempler/Navn	Kort beskrivelse af funktion/tilbud	Hvor findes mere info/adgang?
Oplæsningsprogram (Tekst-til-tale)	IntoWords, AppWriter, CD-Ord, Adgangforalle.dk, indbygget i Microsoft Edge/Word	Læser digital tekst højt. Kan bruges på computer, tablet og smartphone.	Via SPS-bevilling, nogle gratis. Se spsu.dk, ordblindhed.dk, udbydernes hjemmesider.
Tale-til-tekst (Diktering)	Dictus, funktion i Office 365/Google Docs, smartphones	Omsætter tale til skrevet tekst. Godt til at få tanker ned på skrift hurtigt.	Via SPS-bevilling, indbygget i mange systemer. Se spsu.dk.
Ordforslagsprogram	Funktion i IntoWords, AppWriter, CD-Ord m.fl.	Giver forslag til ord under skrivning, hjælper med stavning.	Typisk del af LST-pakker via SPS.
OCR-program (Tekstgenkendelse)	Prizmo Go, Text Fairy, FineReader	Konverterer billeder af tekst (fx fra scannede bøger) til redigerbar og oplæselig digital tekst.	Apps til smartphone (nogle gratis/betalt), software via SPS.
Scannerpen/Håndscanner	C-Pen, diverse håndscannere	Scanner og oplæser enkeltord eller tekstlinjer direkte fra trykt materiale.	Via SPS-bevilling.
Digitalt bibliotek	Nota	Nationalbibliotek med studie- og skønlitteratur som lydbøger og e-bøger for ordblinde.	Gratis medlemskab ved dokumenteret ordblindhed. Se nota.dk.
Interesseorganisation	Ordblindeforeningen i Danmark	Rådgivning, viden, kurser, politisk arbejde for ordblindes vilkår.	ordblindeforeningen.dk, tlf. 69 13 80 07.
Videncenter	Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL)	Samler og formidler forskningsbaseret og praksisnær viden om ordblindhed.	nvol.dk (under videnomlaesning.dk).
Officiel SPS-information	spsu.dk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)	Information om SPS-regler, støttemuligheder og ansøgningsprocedurer.	spsu.dk.
Pædagogisk inspiration (FGU m.m.)	emu.dk (Danmarks Læringsportal)	Artikler, værktøjer og inspiration til ordblindevenlig undervisning.	emu.dk.
Testværktøj	Ordblindetesten	National, digital test til identifikation af ordblindhed.	Udføres af fagpersoner på uddannelsessteder. Info på ordblindetest.dk.
Videovejledninger til LST	Ordlab.dk	Videoguides til brug af forskellige LST-programmer.	ordlab.dk (adgang via uddannelsesinstitutioner med SPS-tilskud).

Din vej videre: Praktiske råd til dig og dine nærmeste

At finde den rette uddannelsesvej, især når man er ordblind eller føler, at det traditionelle system ikke passer, kan virke som en stor mundfuld. Men med den rette information, støtte og en proaktiv tilgang er der mange muligheder for at skabe en positiv og succesfuld fremtid. Her er nogle praktiske råd til dig og dem, der støtter dig.

Valg af uddannelse: Hvem kan du tale med?

Det er sjældent en god idé at stå alene med store beslutninger som valg af uddannelse. Heldigvis findes der mange kompetente fagpersoner og ressourcer, der kan hjælpe dig med at afklare dine muligheder, behov og ønsker:

Studievejledere på skoler og uddannelsesinstitutioner: Enhver ungdomsuddannelse og videregående uddannelse har studievejledere. De kender de specifikke uddannelser på deres institution, adgangskravene, og de kan informere om interne støttemuligheder, herunder hvordan man søger SPS. Hvis du overvejer en bestemt skole, så tøv ikke med at kontakte deres studievejledning.
UU-vejledning (Kommunal Ungeindsats): Den kommunale ungeindsats (tidligere Ungdommens Uddannelsesvejledning) spiller en central rolle i vejledningen af unge, især i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse eller andre tilbud. De har et bredt kendskab til lokale og nationale uddannelsesmuligheder og kan være særligt behjælpelige, hvis du overvejer FGU, STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ) eller andre specialiserede forløb.
Ordblindeforeningen i Danmark: Foreningen tilbyder gratis og professionel vejledning specifikt rettet mod ordblinde, deres pårørende og fagfolk. Deres vejledere har dybdegående viden om ordblindes rettigheder, støttemuligheder, LST, og hvordan man navigerer i uddannelsessystemet med ordblindhed. De kan være en uvurderlig sparringspartner i din afklaringsproces.
eVejledning: En national, online vejledningstjeneste, hvor du anonymt kan chatte, maile eller ringe med professionelle vejledere om alle aspekter af uddannelse og karriere.
Lærere og mentorer: Lærere fra din nuværende eller tidligere skole, eller en mentor, der kender dig godt, kan ofte give værdifuld sparring baseret på deres kendskab til dine styrker, interesser og udfordringer.
Forældre og netværk: Dine forældre, familie og venner er ofte vigtige støtter. Det er dog afgørende, at de lytter til dine ønsker og drømme, og er åbne og støttende, selv hvis dine ideer til uddannelse er anderledes end det, de måske selv kender eller havde forestillet sig. En åben dialog, hvor dine tanker anerkendes, er guld værd.

Rettidig og kvalificeret vejledning er essentiel, når du som ordblind skal finde vej i et komplekst uddannelsessystem. Vær ikke bange for at opsøge flere forskellige kilder til vejledning. Det er vigtigt at finde vejledere, der ikke kun har generel viden om uddannelser, men som også har specifik indsigt i ordblindhed, de relevante støttesystemer og de alternative uddannelsesveje, der kunne være relevante for netop dig. Spørg ind, vær nysgerrig, og husk, at der ikke findes dumme spørgsmål, når det handler om din fremtid.

Vær åben om din ordblindhed – det åbner døre

For mange kan det være svært at tale åbent om sin ordblindhed. Måske er du bange for at blive misforstået, stemplet eller set ned på. Men erfaringer fra utallige ordblinde viser, at åbenhed ofte er nøglen til at få den rette forståelse, accept og støtte fra omgivelserne – hvad enten det er undervisere, medstuderende, kolleger eller arbejdsgivere.

Når du er åben om dine udfordringer, giver du andre en chance for at forstå, hvorfor du måske har brug for lidt ekstra tid til at læse, hvorfor du foretrækker mundtlige forklaringer, eller hvorfor du bruger LST-værktøjer. Det kan fjerne fordomme og misforståelser, f.eks. om at du er doven eller uengageret, og i stedet skabe plads til, at du kan vise dine reelle kompetencer og styrker.

Mange uddannelsessteder og arbejdspladser er i dag langt mere oplyste om ordblindhed og er ofte villige til at tilpasse rammerne og stille de nødvendige hjælpemidler til rådighed, hvis de kender til dine behov. Men de kan kun hjælpe dig, hvis de ved, at du har brug for det.

Et stærkt eksempel er forfatter og foredragsholder Jesper Sehested. Han fortæller åbent om sin egen rejse som ordblind – fra at have 71 fejl i en diktat i folkeskolen til i dag at have gennemført uddannelse og drive egen virksomhed. For ham har åbenhed og en ukuelig tro på egne evner, trods massive skriftsproglige udfordringer, været afgørende. Hans historie, og mange andres, viser, at ordblindhed ikke behøver at være en stopklods for at nå sine mål.

Gode studiestrategier for ordblinde

At have adgang til LST-værktøjer er vigtigt, men mindst lige så vigtigt er det at udvikle gode studie- og arbejdsstrategier, der tager højde for dine specifikke udfordringer og styrker som ordblind. Her er nogle generelle råd, som du kan tilpasse til din egen situation:

Brug LST aktivt og strategisk: Lær dine LST-programmer grundigt at kende. Brug dem ikke kun passivt til oplæsning, men aktivt i din læreproces. Eksperimenter med forskellige funktioner til notatteknik (f.eks. at kombinere oplæsning med at skrive stikord eller lave mindmaps), til skriveprocessen (brug ordforslag og tale-til-tekst til at få dine tanker ned), og til at strukturere information.
Planlægning og struktur er din ven: Ordblinde kan have stor gavn af at skabe overblik og struktur. Opdel store opgaver og læsemængder i mindre, mere overskuelige bidder. Brug en kalender (fysisk eller digital) til at planlægge din tid og dine deadlines. Lav realistiske to-do-lister, og fejr de små sejre, når du når dine delmål.
Multisensorisk læring: Engager flere sanser i din læring. Lyt til tekster (lydbøger, oplæsningssoftware), se videoer, der forklarer komplekse emner, brug farver, billeder, diagrammer og mindmaps til at visualisere information. Diskuter stoffet med medstuderende – at forklare noget for andre er en fantastisk måde at bearbejde og huske det på.
Find din notatteknik: Traditionel notetagning kan være en udfordring. Eksperimenter med forskellige metoder. Måske virker mindmapping bedst for dig, eller at tegne små symboler og illustrationer. Nogle har gavn af Cornell-notesystemet, mens andre foretrækker at optage vigtige pointer fra forelæsninger på en diktafon (husk at spørge om lov først) og så genlytte og supplere med skriftlige noter senere. Ordblindeforeningen har udgivet en guide med gode råd til studie- og notatteknikker.
Vær aktiv i undervisningen: Stil spørgsmål, når der er noget, du er i tvivl om – der er helt sikkert andre, der sidder med de samme spørgsmål. Deltag aktivt i gruppearbejde og diskussioner. Mundtlig bearbejdning af stoffet kan ofte være en styrke for ordblinde.
Søg hjælp og sparring: Brug de studiestøttetimer, du eventuelt får bevilget via SPS, aktivt. Din studiestøttelærer kan hjælpe dig med at udvikle personlige strategier. Tal åbent med dine undervisere om dine behov – de fleste vil gerne hjælpe, hvis de ved hvordan. Spar med dine medstuderende; måske kan I lave læsegrupper, hvor I fordeler opgaver eller hjælper hinanden med at forstå svære tekster.

Gode studiestrategier er mindst lige så afgørende som adgangen til teknologiske hjælpemidler. Det handler om at udvikle en personlig “værktøjskasse” af metoder og tilgange, der hjælper dig med at tilegne dig viden, strukturere dit arbejde og formidle din forståelse på måder, der kompenserer for dine læse- og skrivevanskeligheder, og som samtidig udnytter dine styrker. LST er et kraftfuldt værktøj i denne kasse, men det er strategierne for, hvordan du lærer og arbejder, der i sidste ende gør den store forskel.

Du er ikke alene: Inspiration fra andre ordblindes erfaringer

At høre andres historier kan være en utrolig kilde til inspiration, motivation og genkendelse. Mange ordblinde har gået vejen før dig, kæmpet med lignende udfordringer og fundet veje til at trives og opnå succes i uddannelsessystemet og i livet generelt.

Fortællinger om at overvinde og finde vej:

Der findes mange beretninger fra ordblinde, der med den rette støtte, de rigtige værktøjer og en ukuelig vilje har vendt udfordringer til styrker.

Forestil dig “Cecilie”, som i mange år kæmpede i skolen. Hun lærte diktater udenad for at skjule sine stavevanskeligheder, men da det ikke længere var en mulighed, ramlede korthuset. Først da hun blev anerkendt som ordblind og fik adgang til hjælpemidler og forståelse, kunne hun begynde at arbejde med sin ordblindhed i stedet for imod den. Hendes historie, som minder om mange andres , viser, hvor forskelligt ordblindhed kan opleves, og hvor vigtigt det er ikke at lade de “stopklodser”, man møder, definere ens muligheder.
Eller tag “Line” , der efter en folkeskoletid præget af nederlag og beskeder om, at hun var doven, havde opgivet drømmen om en uddannelse. Hendes ordblindhed og indlæringsvanskeligheder virkede som uoverstigelige barrierer. Men et EGU-forløb og et efterfølgende højskoleophold, hvor hun oplevede et støttende miljø og succes med læring på en ny måde, gav hende modet tilbage. Med hjælp fra sin kommune og en tro på, at støtten nu var der, startede hun på uddannelsen til lastbilchauffør – en vej, hun aldrig havde turdet håbe på.
Jonas Bay, en selvstændig murermester, er et andet eksempel på, at praktiske færdigheder og evnen til at tænke løsningsorienteret kan være mindst lige så værdifulde som fejlfri skriftlighed. Hans historie understreger, at der er mange veje til et succesfuldt arbejdsliv.

Fælles for mange af disse positive historier er betydningen af åbenhed, adgang til de rigtige LST-værktøjer på det rigtige tidspunkt, og et læringsmiljø – hvad enten det er på FGU, en højskole, en erhvervsskole med god SPS-vejledning eller et VUC-forløb – der er præget af forståelse, anerkendelse og en tro på den enkeltes potentiale.

Vigtigheden af rollemodeller og at se styrker:

At se andre, der har stået i lignende situationer og er kommet godt videre, kan have en enorm betydning. Rollemodeller kan afstigmatisere ordblindhed og vise, at det er muligt at forfølge sine drømme, uanset læse- og skrivevanskeligheder.

I Danmark har vi mange kendte personer, der åbent har fortalt om deres ordblindhed. Forfattere som Sara Blædel og H.C. Andersen, politikere som Karsten Lauritzen, skuespillere som Ghita Nørby og Mick Øgendahl, museumsdirektør Rane Willerslev, journalist Abdel Aziz Mahmoud og sportsudøver Fie Udby Erichsen er alle eksempler på mennesker, der har opnået stor succes inden for deres felter, på trods af – eller måske i nogle tilfælde i kraft af – deres ordblindhed. Deres historier viser, at ordblindhed ikke definerer, hvad man kan opnå.
Nogle forskere og ordblinde selv peger på, at de udfordringer, ordblindhed medfører, kan være med til at udvikle andre styrker. Det kan være en skærpet kreativitet, stærke problemløsningsevner, en veludviklet visuel-rumlig intelligens, gode mundtlige kommunikationsevner eller en særlig empati og evne til at se tingene fra andre perspektiver. Det handler om at finde og dyrke disse styrker.

Personlige historier og synlige rollemodeller er utroligt vigtige. De bryder med forældede myter om ordblindhed, de giver håb, og de viser konkret, at der er mange forskellige veje til et godt og meningsfuldt uddannelses- og arbejdsliv. For en ung, der kæmper med bogstaverne og måske føler sig alene med sine udfordringer, kan det være afgørende at se og høre, at andre har gået vejen før dem og er lykkedes. Det handler om identifikation, anerkendelse og modet til at tro på sig selv.

Afslutning:

Vejen gennem uddannelsessystemet er sjældent en lige linje, og for nogle føles den slagne vej decideret forkert. Hvis du er en af dem, der søger alternative ruter, eller hvis du er ordblind og oplever specifikke udfordringer, er det vigtigt at huske, at du ikke er alene, og at der findes et væld af muligheder og støttesystemer i Danmark, som kan hjælpe dig med at finde netop din sti.

De vigtigste pointer at tage med sig er:

Det traditionelle uddannelsessystem er ikke designet til at passe alle. Heldigvis byder det danske uddannelseslandskab på mange værdifulde og anerkendte alternative veje, såsom erhvervsuddannelser (EUD), Forberedende Grunduddannelse (FGU), højskoleophold, HF-enkeltfag på VUC og online uddannelser.
Ordblindhed er en udbredt og anerkendt indlæringsvanskelighed, der ikke har noget med intelligens at gøre. Med den rette viden, en tidlig og anerkendende indsats, adgang til kompenserende Læse- og Skriveteknologi (LST) og Specialpædagogisk Støtte (SPS), kan ordblinde trives, lære og gennemføre uddannelser på lige fod med andre.
Nøglen til succes ligger ofte i at finde den uddannelsesform og det læringsmiljø, der bedst matcher dine individuelle behov, interesser, styrker og din foretrukne måde at lære på. Det handler om at finde et sted, hvor du føler dig set, hørt og støttet.
Vær proaktiv i din søgen efter information og vejledning. Brug de mange ressourcer, der findes – tal med studievejledere, UU-vejledere, Ordblindeforeningen, lærere og andre, der kan guide dig. Vær åben om dine behov og udfordringer; det er ofte første skridt mod at få den rette hjælp.

Din uddannelsesrejse er din egen. Det er helt okay, hvis den ser anderledes ud end dine kammeraters eller familiens forventninger. Det vigtigste er, at du finder en vej, der føles meningsfuld for dig, en vej hvor du kan udvikle dine talenter, forfølge dine drømme og opbygge en fremtid, du glæder dig til.

Du er ikke defineret af de udfordringer, du måtte møde, men af din nysgerrighed, din vilje, dine styrker og de drømme, du bærer på. Der er hjælp at hente, og der er mennesker, der hepper på dig. Måske er din alternative vej ikke en omvej, men tværtimod en genvej til at opdage, hvad du virkelig brænder for, hvad du er exceptionelt god til, og hvor din unikke plads i verden er. Grib mulighederne, tro på dig selv, og skab din egen succes.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik