Kunstig intelligens (AI) udvikler sig hurtigere end vi nærmest kan følge med. Udviklingen kan føles helt overskuelig, og tæt hører man lærere rundt omkring i landet ytre en bekymring om, at teknologien vil erstatte undervisere. Jeg ser også ganske ofte videoer rundt omkring som snakker om, at AI kan det samme eller mere end selv den mest erfarne og fagligt skarpe underviser. Men selv hvis det var korrekt, at AI kan matche mange af lærernes faglige kompetencer, så vil overser vi en fundamental sandhed: Undervisning handler om meget mere end blot at formidle viden.
Selvom AI helt sikker har en ret omfattende viden, og selvom AI faktisk netop langt hen ad vejen kan man af de samme ting som rigtige lærere, så mangler den stadig evnen til at være nytænkende og se nye perspektiver i stoffet. AI er jo netop bygget på det, der ligger på nettet og som den kan træne på – det vil altså sige, at alt den fede undervisning den kan lave, jo bygger på al den fede undervisning, der allerede ligger derude.
Men det er netop en væsentlig pointe: AI finder ikke på noget nyt. Den laver nuancer af noget, der allerede eksisterer. Modsat kan ”menneskelærere” gribe undervisningen an på unikke og tilpassede måder, som AI endnu ikke kan efterligne. Dette gælder særligt evnen til at formidle stoffet på forskellige måder afhængigt af den enkelte elevs behov.
Det kan godt ske, at AI på et tidspunkt kommer til at kunne nyt og lave nye ting – men det ligger en kæmpe kulturel kompetence i det at udvikle undervisning tilpasset den enkelte elev eller klasse. For ofte handler god undervisning ikke nødvendigvis om, at man kan finde ud af at ramme én elev eller en gruppe. Nej, god undervisning handler om, at man kan ramme alle (eller de fleste) elever med det samme materiale.
Hvis man mangler argumenter for, hvorfor læreren er vigtigt, vil jeg gerne hjælpe lidt. For det største argument for menneskelærernes uundværlighed ligger i deres evne til indføling. En lærer ved ofte instinktivt, hvornår en elev har brug for:
Man kan vel netop påstå, at det er evnen til at sætte sig i en andens sted og fange en andens interesse lige der, hvor de er, som gør et menneske menneskelig. Og der er jo en markant kontrast i, at man skulle sidde med den tanke, at AI skal kunne hjælpe eleverne med at blive menneskelig.
For det er jo netop det, eleverne også skal have ud af deres skoletid: At blive mennesker.
Der kan ikke være nogen som helst tvivl om, at AI er et kraftfuldt værktøj til alle mulige ting. Jeg tror de fleste af jer, der læser med her, er med på, at AI er en kraftfuld makker. Men det er også væsentligt at vi husker på, at AI netop er det: et værktøj!
Nogle ganske få eksempler på nogle måder, hvorpå det har være enormt effektivt for mig at anvende AI som et værktøj:
Det er afgørende at fastholde princippet om “human in the loop” – at der altid skal være et menneske involveret i arbejdet med AI – hvilket jo selvsagt og gælder undervisningsprocessen. At erstatte menneskelige lærere med AI ville være at overse undervisningens kerneopgave: at lære mennesker at være mennesker.
Selvom AI utvivlsomt vil fortsætte med at udvikle sig og blive en endnu mere integreret del af uddannelsessystemet, kan den ikke erstatte den menneskelige dimension i undervisningen. Den vigtigste opgave for en lærer er ikke blot at formidle viden, men at se og udvikle det hele menneske – en opgave som kræver ægte menneskelig forståelse, empati og nærvær.
Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.