Uddannelsesvalg

april 27, 2025

Bedre studieliv: Sådan forbedrer du trivsel og studiemiljø

Indledning

At starte på en videregående uddannelse er en spændende, men ofte også overvældende tid. Man skal navigere i nye faglige krav, opbygge sociale relationer og finde sin plads i en ny hverdag. Midt i alt dette spiller studiemiljøet en afgørende rolle – ofte mere end man umiddelbart tænker over. Den seneste tids debat om stigende pres og mistrivsel blandt studerende i Danmark understreger vigtigheden af netop dette.¹ Forskning viser en klar sammenhæng: Et godt studiemiljø fremmer ikke kun trivslen, men forbedrer også det faglige udbytte markant.³ Det miljø, man færdes i dagligt, former altså både oplevelsen her og nu og de kompetencer og den robusthed, man tager med sig videre.

Denne artikel dykker ned i, hvad et studiemiljø egentlig er i en dansk kontekst. Den belyser de faktorer, der har størst betydning for studerendes trivsel og læring generelt. Et særligt fokus rettes mod studerende med ordblindhed – en betydelig gruppe i det danske uddannelsessystem, som kan møde specifikke udfordringer i studiemiljøet, men som også har adgang til målrettet støtte og værdifulde ressourcer.⁵ Artiklen vil udforske, hvordan de forskellige elementer i studiemiljøet påvirker ordblinde studerende, hvilke konkrete hjælpemuligheder der findes, herunder Specialpædagogisk Støtte (SPS) og Nota Bibliotek, og ikke mindst, hvad man selv kan gøre for aktivt at forme og forbedre sit eget studiemiljø.

Målet er at give en dybere forståelse og konkrete redskaber til at navigere og trives i studielivet. Uanset om man identificerer sig som ordblind eller ej, er viden om studiemiljøets dynamikker og de tilgængelige ressourcer essentiel for at skabe de bedste rammer for egen læring, udvikling og trivsel gennem studietiden.

H2: Hvad er et studiemiljø egentlig? De rammer der former din hverdag

H3: Definition og betydning i dansk uddannelse

Begrebet “studiemiljø” dækker over langt mere end blot de fysiske bygninger, en uddannelse foregår i. Det skal forstås som det samlede faglige og sociale miljø, studerende møder i de aktiviteter og på de steder, der er knyttet til deres uddannelse. Det er et komplekst fænomen, der skabes i et kontinuerligt samspil mellem de studerende selv, underviserne, den administrative organisation, de fysiske og digitale rammer, den herskende kultur og de faglige værdier og indhold.⁴ Man kan sige, at studiemiljøet er den kontekst, hvori læring og udvikling finder sted.

Betydningen af studiemiljøet kan næppe overvurderes. Det har ikke alene indflydelse på den enkeltes trivsel og faglige udvikling mens uddannelsen står på, men er også med til at forme de studerende og de kompetencer og værdier, de tager med sig ud på arbejdsmarkedet.⁴ Et velfungerende studiemiljø, hvor studerende føler sig fagligt udfordret på en passende måde og socialt inkluderet, er en afgørende faktor for at fastholde studerende og modvirke frafald.⁷ Dårligt helbred, som kan påvirkes negativt af et dårligt studiemiljø, fordobler eksempelvis risikoen for frafald.⁹ Omvendt øger god trivsel, som i høj grad afhænger af studiemiljøet, sandsynligheden for at blive på studiet.¹⁰ Institutioner som Aalborg Universitet (AAU) anerkender da også eksplicit et godt studiemiljø som en fundamental forudsætning for de studerendes læring og faglige udvikling.¹²

I det danske videregående uddannelsessystem er der en bevidsthed om studiemiljøets betydning, og uddannelsesinstitutionerne arbejder aktivt, omend med varierende fokus og metoder, med at forme og forbedre disse miljøer.⁴ Dette arbejde ses som en integreret del af kvalitetssikringen af uddannelserne.¹² Værktøjer som Uddannelseszoom forsøger at give kommende studerende sammenlignelige informationer om forskellige aspekter af studiemiljøet på tværs af uddannelser, baseret på data fra blandt andet Danmarks Studieundersøgelse.¹⁴

Det er dog væsentligt at forstå, at studiemiljøet ikke er en statisk størrelse. Det er et dynamisk system, der konstant formes og genforhandles i interaktionen mellem de mange forskellige elementer og aktører.⁴ Uddannelsesledelser træffer organisatoriske beslutninger om fx holddeling og studiegrupper ⁴, undervisere tilrettelægger det pædagogiske indhold, og de studerende selv bidrager aktivt til det sociale og faglige liv. Den stigende digitalisering tilføjer yderligere et lag af kompleksitet og forandring.¹⁶ Denne dynamik betyder også, at studiemiljøet kan påvirkes og forbedres – både af institutionen og af de studerende selv.

H3: De fire søjler: Fysisk, socialt, pædagogisk og digitalt miljø

For bedre at forstå kompleksiteten kan studiemiljøet anskues gennem fire centrale dimensioner eller søjler, der gensidigt påvirker hinanden:

Det Fysiske Miljø: Dette omfatter de konkrete fysiske rammer for studielivet. Det inkluderer alt fra auditorier, undervisningslokaler, læsesale og grupperum til biblioteker, laboratorier, værkstedsfaciliteter, kantiner og udendørsarealer.¹⁸ Kvaliteten og ikke mindst tilgængeligheden af disse faciliteter har betydning for både de faglige arbejdsmuligheder og de sociale mødesteder. Undersøgelser viser for eksempel, at mens de fleste studerende oplever, at der findes caféområder til socialt samvær, så oplever mange udfordringer med at få adgang til grupperum og læsepladser, når de har brug for dem.¹⁹ Studerende på mindre uddannelsesudbud oplever ofte bedre adgang til faciliteter som grupperum.²⁰ De fysiske rammer skal desuden være tilgængelige for alle studerende, også dem med fysiske funktionsnedsættelser.²¹
Det Sociale Miljø: Denne søjle handler om de menneskelige relationer og fællesskaber på studiet. Det omfatter relationerne til medstuderende – både i den nære studiegruppe, på holdet, på årgangen og på tværs af uddannelsen – samt relationerne til undervisere og andet personale.⁴ Følelsen af at høre til, at være en del af et fagligt og socialt fællesskab, og at have gode relationer er afgørende for trivslen.¹ Et stærkt socialt miljø kan modvirke ensomhed, som er et udbredt problem blandt studerende ¹⁰, og det styrker tilknytningen til studiet, hvilket mindsker risikoen for frafald.⁸ Det sociale miljø inkluderer også studiestartens organisering, foreningslivet og den generelle atmosfære og kultur på uddannelsen, herunder hvordan internationale studerende integreres.²³
Det Pædagogiske Miljø: Kernen her er selve undervisningen, læringen og den faglige vejledning. Kvaliteten af det pædagogiske miljø afhænger af mange faktorer: Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, deres engagement, evnen til at formidle stoffet klart og skabe relevans, samt kvaliteten og hyppigheden af feedback på de studerendes arbejde.³ Tilgængeligheden af undervisere til faglig sparring og vejledning uden for den skemalagte undervisning er også en vigtig faktor, som har vist sig at have en positiv sammenhæng med lavere stressniveau hos studerende.¹¹ Klare mål for undervisningen og tydelige forventninger til de studerendes indsats kan øge studieintensiteten og læringsudbyttet.⁴ Hele feedback-kulturen, studieordningens struktur, eksamensformer og de anvendte pædagogiske metoder er centrale elementer i det pædagogiske miljø.
Det Digitale Miljø: I takt med teknologiens udvikling er det digitale miljø blevet en stadig mere integreret og betydningsfuld del af studielivet. Det omfatter de digitale læringsplatforme (som Itslearning, Blackboard etc.), online kommunikationskanaler, adgangen til digitale ressourcer (databaser, e-bøger), brugen af digitale værktøjer i undervisningen, og de muligheder og udfordringer, der ligger i online samarbejde og læring.¹⁶ Det digitale miljø handler også om “digital dannelse” – dvs. evnen til at begå sig etisk og kritisk online, forståelse for algoritmer, kildekritik og digital kommunikation.¹⁶ Initiativer som “On – Sammen om digital dannelse” arbejder netop med at styrke denne dimension i dansk uddannelse.¹⁶ Et velfungerende og tilgængeligt digitalt miljø er essentielt, ikke mindst for studerende med behov for kompenserende teknologier som LST (læse-skriveteknologi).

H3: Hvorfor arbejder uddannelserne med studiemiljøet?

Uddannelsesinstitutionernes arbejde med at forme og forbedre studiemiljøet er ikke tilfældigt. Det bunder i en række klare målsætninger, som uddannelsesledere typisk fremhæver ⁴:

Styrkelse af faglig udvikling og læringsudbytte: Det primære formål med en uddannelse er naturligvis læring. Et godt studiemiljø skal understøtte de studerendes tilegnelse af både fagspecifikke kompetencer og mere generelle akademiske og professionelle færdigheder som samarbejde, kommunikation, kritisk tænkning og problemløsning.⁴ Miljøet skal give passende faglige udfordringer og støtte de studerendes læreprocesser.
Fremme af studerendes trivsel: Der er en stigende anerkendelse af, at trivsel er en forudsætning for læring.³ Institutionerne arbejder derfor med studiemiljøet for at skabe rammer, der fremmer social integration, gode relationer mellem studerende og undervisere, og en følelse af tilhørsforhold og tryghed.⁴ Målet er at forebygge mistrivsel, stress, ensomhed og frafald.
Socialisering ind i fag og profession: Studiemiljøet og den kultur, der hersker på en uddannelse, er med til at forme de studerendes faglige identitet og værdier.⁴ Institutionerne bruger studiemiljøet til at socialisere de studerende ind i deres specifikke fagområde og forberede dem på deres fremtidige professionelle rolle. Det handler om at udvikle en professionel selvforståelse og tilegne sig de normer og værdier, der kendetegner feltet.

Arbejdet med studiemiljøet er således en central del af institutionernes overordnede kvalitetsarbejde. Systematiske evalueringer, som eksempelvis Danmarks Studieundersøgelse, bruges til løbende at indsamle viden om de studerendes oplevelser og identificere områder, hvor der er behov for forbedringer.¹² Resultaterne bruges til at justere indsatser og udvikle handlingsplaner for at styrke miljøet.¹²

Der kan dog opstå et spændingsfelt mellem de institutionelle intentioner og de studerendes faktiske oplevelser. Selvom institutionerne har mål om at fremme trivsel ⁴, viser undersøgelser som nævnt udbredt stress og ensomhed blandt studerende.¹⁰ Ligeledes er SPS et centralt støttetilbud, men en stor andel af de berettigede studerende med funktionsnedsættelser benytter sig ikke af det.⁶ Dette understreger, hvorfor kontinuerlig evaluering og en tæt dialog mellem studerende og institution er afgørende for at sikre, at indsatserne for studiemiljøet rent faktisk møder de studerendes behov og bidrager positivt til deres trivsel og læring.

H2: Når studiemiljøet slår gnister: Faktorer der booster trivsel og læring

Et godt studiemiljø opstår ikke af sig selv. Det næres af en række faktorer, der spiller sammen og skaber positive rammer for både faglig og personlig udvikling. Omvendt kan et dårligt studiemiljø dræne energi, hæmme læring og føre til mistrivsel.

H3: Det sociale kit: Fællesskab, relationer og følelsen af at høre til

Mennesker er sociale væsener, og følelsen af at høre til er fundamental for vores trivsel – også i studielivet. Forskning og undersøgelser peger entydigt på, at gode sociale relationer til medstuderende og en stærk følelse af fællesskab på studiet er afgørende faktorer for både trivsel og fastholdelse.¹ Når studerende oplever at være en del af et socialt og fagligt fællesskab, hvor de kan få hjælp og støtte fra medstuderende, og hvor de føler sig set og anerkendt, trives de bedre og har mindre risiko for at føle sig ensomme.² Omvendt er ensomhed, som desværre opleves af en betydelig andel studerende (omkring 1 ud af 8 ifølge en EVA-undersøgelse ¹¹), en væsentlig risikofaktor for mistrivsel og frafald.¹⁰

Studiestartperioden er særligt kritisk for etableringen af sociale bånd. En vellykket social integration i starten af studiet, hvor nye studerende hurtigt lærer hinanden at kende og danner relationer, har vist sig at have en signifikant positiv effekt på fastholdelsen.⁸ Jo mere tilfredse studerende er med det sociale aspekt af studiestarten, des mindre er sandsynligheden for, at de dropper ud senere.⁸

Uddannelsesinstitutionerne kan spille en aktiv rolle i at fremme det sociale miljø. Det kan ske gennem den pædagogiske organisering, for eksempel ved at etablere faste studiegrupper eller holdstrukturer, der fremmer samarbejde og social tilknytning.⁴ De fysiske rammer har også betydning; tilgængelige caféområder, fællesarealer og grupperum kan fungere som vigtige sociale mødesteder.¹⁹ Endelig kan institutionerne understøtte det sociale liv ved at skabe gode rammer for studenterdrevne sociale og faglige foreninger og aktiviteter.¹¹

H3: Undervisning der engagerer: Feedback, kontakt til undervisere og faglige udfordringer

Kvaliteten af undervisningen og relationen til underviserne er en anden hjørnesten i et godt studiemiljø. Engagerede og fagligt dygtige undervisere, der formår at gøre stoffet levende og relevant, og som er gode til at give konstruktiv og brugbar feedback, har stor betydning for de studerendes motivation og læringsudbytte.³ Desværre viser undersøgelser, at danske studerende generelt er mindre tilfredse med den feedback, de modtager, sammenlignet med studerende i andre nordiske lande ³³, hvilket peger på et potentielt forbedringsområde.

Underviserens tilgængelighed for dialog og faglig sparring uden for den skemalagte undervisning er også en vigtig faktor. Studerende, der oplever deres undervisere som tilgængelige, rapporterer signifikant lavere niveauer af stress.¹¹ Dette understøttes af observationer om, at studerende på mindre uddannelsesudbud, hvor relationen mellem studerende og underviser ofte er tættere, generelt oplever underviserne som mere imødekommende og tilgængelige.¹⁹

Klarhed i undervisningen er ligeledes essentiel. Når undervisere formulerer tydelige læringsmål og stiller klare forventninger til de studerendes indsats, kan det øge studieintensiteten og give de studerende en bedre retning for deres arbejde.²⁵ En god forventningsafstemning mellem den studerende og uddannelsens reelle krav og indhold er også vigtig; studerende, der oplever studiet som markant anderledes end forventet (enten lettere eller sværere), har næsten dobbelt så stor risiko for at overveje at droppe ud.⁸ Samlet set er det pædagogiske miljø – undervisningens kvalitet, feedback-kulturen og relationen til underviserne – direkte forbundet med de studerendes oplevelse af deres faglige udbytte og trivsel.³

H3: De fysiske og digitale rammer: Fra læsesal til læringsplatform

De fysiske og digitale rammer udgør infrastrukturen for studielivet. Gode fysiske faciliteter – såsom tilstrækkeligt med læsepladser, velfungerende grupperum, adgang til nødvendigt IT-udstyr, laboratorier eller værksteder – er essentielle for at kunne udføre det faglige arbejde effektivt.¹⁸ Som nævnt oplever mange studerende dog udfordringer med tilgængeligheden, især af grupperum og individuelle læsepladser.¹⁹

Det digitale miljø spiller en stadigt større rolle. Velfungerende læringsplatforme, stabil internetadgang, adgang til relevant software og digitale biblioteksressourcer er i dag grundlæggende forudsætninger for de fleste studier.¹⁶ Samtidig stiller det digitale miljø krav om digital dannelse – evnen til at navigere kritisk og etisk i den digitale verden, kommunikere hensigtsmæssigt online og anvende digitale værktøjer effektivt til læring.²⁶ Både de fysiske og digitale rammer skal desuden designes og vedligeholdes med fokus på tilgængelighed for alle studerende, inklusive dem med funktionsnedsættelser, for at sikre lige deltagelsesmuligheder.²¹

H3: Balancegangen: Studieintensitet, pres og stress

Studielivet indebærer en konstant balancegang mellem faglige krav, sociale aktiviteter, eventuelt studiejob og behovet for hvile og restitution. Studieintensitet – den tid og energi, der investeres i studiet – er et centralt begreb.¹⁵ Mens institutionerne ofte arbejder på at øge studieintensiteten gennem klare mål og forventninger ⁸, oplever mange studerende samtidig et betydeligt pres.²²

Dette pres kan stamme fra mange kilder: Høje faglige krav, egne eller andres forventninger om præstation, bekymringer om fremtidige jobmuligheder, økonomiske udfordringer eller praktiske forhold uden for studiet.¹ Særligt unge kvinder synes at være ramt af et pres for at leve op til idealer, hvilket kan føre til følelser af utilstrækkelighed.¹

Når presset bliver for stort, kan det føre til stress. Stress er desværre et udbredt fænomen blandt danske studerende. Undersøgelser viser, at op mod en tredjedel af førsteårsstuderende føler sig meget stressede allerede et halvt år inde i uddannelsen.⁸ Stress er ikke kun ubehageligt; det har også negative konsekvenser for både læring og fastholdelse, idet stressede studerende ofte er mindre motiverede og har en markant højere risiko for at droppe ud.⁸ Faktorer i studiemiljøet, såsom manglende social støtte fra medstuderende eller oplevelsen af utilgængelige undervisere, har vist sig at have en klar sammenhæng med højere stressniveauer.⁸

(Illustrativt scenarie: Generel studerendes trivsel)

Forestil dig Maja, en førsteårsstuderende på en mellemstor dansk uddannelse. Hun brænder for sit fag, men hverdagen føles ofte overvældende. Læsemængden er enorm, og hun synes sjældent, hun får konkret feedback, der hjælper hende videre. Hun har svært ved at finde en fast studiegruppe, hvor hun føler sig tryg og fagligt udfordret, og savner et stærkere socialt fællesskab på årgangen. Samtidig nager bekymringen for de kommende eksamener og fremtiden. Majas oplevelse er ikke unik. Den illustrerer, hvordan forskellige faktorer i studiemiljøet – det sociale (manglende gruppe og fællesskab), det pædagogiske (stor læsemængde, sparsom feedback) og presset fra studieintensiteten – fletter sig sammen og påvirker hendes samlede trivsel og potentielt også hendes evne til at lære optimalt.

Det er tydeligt, at trivsel og læring ikke påvirkes af isolerede elementer, men af et komplekst samspil mellem de sociale, pædagogiske, fysiske og digitale dimensioner af studiemiljøet. En negativ oplevelse på ét område, som Majas manglende sociale integration, kan let forstærke oplevelsen af pres og usikkerhed på andre områder, fx det faglige.³ Dette understreger behovet for en holistisk tilgang, når institutioner og studerende arbejder på at forbedre studiemiljøet; indsatser bør ideelt set adressere flere dimensioner samtidigt, da de er tæt forbundne.⁸

Et særligt kritisk, men tilsyneladende underudviklet, element i det pædagogiske miljø er feedback. Selvom både forskning og institutionelle mål fremhæver vigtigheden af feedback for læring ⁴, og det er et fast element i evalueringer som Danmarks Studieundersøgelse ¹⁵, så viser sammenlignende nordiske data, at danske studerende er relativt utilfredse med den feedback, de modtager.³³ Dette indikerer et mismatch mellem den anerkendte betydning af feedback og den oplevede kvalitet eller kvantitet i praksis. At styrke feedback-kulturen – både fra undervisere og mellem studerende – fremstår derfor som et centralt indsatsområde for at forbedre både læring og potentielt reducere faglig usikkerhed og stress.

H2: Trivsel under pres: Udfordringer i det danske studielandskab

Selvom de fleste unge i Danmark generelt trives ²², tegner flere undersøgelser et bekymrende billede af en stigende tendens til mistrivsel, især blandt ældre unge og studerende på videregående uddannelser. Dette pres på trivslen udgør en væsentlig udfordring for både den enkelte studerende og for uddannelsessystemet som helhed.

H3: Den stigende mistrivsel: Stress, ensomhed og psykiske udfordringer (med statistik)

Over de seneste 10-15 år har der været en markant og bekymrende stigning i andelen af unge – især i aldersgruppen 15-19 år og opefter – der rapporterer om psykisk mistrivsel.² Denne tendens ses på tværs af flere indikatorer. VIVE’s undersøgelser viser, at flere unge føler sig ensomme, har lav livstilfredshed, vurderer deres helbred dårligere og rapporterer at have haft en psykisk lidelse sammenlignet med tidligere årgange.² Selvom langt de fleste studerende stadig vurderer deres helbred som godt eller meget godt ved studiestart (omkring 80%), falder denne andel til 75% allerede efter et halvt år, mens andelen med dårligt eller meget dårligt helbred fordobles fra 3% til 6%.⁹

Stress er et særligt udbredt problem. Som nævnt føler omkring en tredjedel af førsteårsstuderende sig meget stressede ⁸, og tal fra Danmarks Studieundersøgelse indikerer, at mange studerende oplever stærke stress-symptomer i forbindelse med studiet.³⁰ Ensomhed er en anden væsentlig faktor, hvor data fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har peget på, at omkring hver ottende studerende føler sig ensom ¹¹, og 15% af førsteårsstuderende på universiteterne kategoriseres som ensomme.¹⁰ Samtidig ses en markant stigning i antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose og behandles med psykofarmaka.³⁴

Det er vigtigt at bemærke, at årsagerne til den stigende mistrivsel er komplekse, og forskningen kan ikke give et entydigt svar.² Dog peger udviklingen over tid og på tværs af grupper på, at problemet ikke kun kan tilskrives individuelle faktorer. Strukturelle forhold i uddannelsessystemet og samfundet – såsom øget præstationspres, usikkerhed om fremtiden, studieintensitet og måske utilstrækkelige støttemekanismer – spiller sandsynligvis en væsentlig rolle.¹ COVID-19 pandemien ser ud til at have forstærket presset for nogle grupper, især studerende med faglige vanskeligheder i forvejen og unge piger, der oplevede øget social isolation.¹ Denne vedvarende tendens kalder på en indsats, der både rummer individuel støtte og en kritisk refleksion over de rammer og den kultur, studerende møder.

H3: Faldende studieglæde og motivation?

Parallelt med den stigende mistrivsel ses der også tegn på en dalende glæde ved uddannelse blandt visse grupper. VIVE’s langsgående undersøgelse “Børn og unge i Danmark” har vist et fald i andelen af 7-, 15- og 19-årige, der angiver, at de “virkelig godt kan lide skolen”, i perioden 2009 til 2021.² Faldet var mest markant for de yngste (7-årige) og de ældste (19-årige) i undersøgelsen. Samtidig rapporterer flere unge om koncentrationsbesvær i timerne, og flere – især piger – har skiftet skole på grund af trivselsproblemer.²

På de videregående uddannelser viser undersøgelser fra EVA, at studiemotivationen blandt førsteårsstuderende falder markant i løbet af det første studieår – i gennemsnit med 17%.⁸ Dette fald er særligt udtalt blandt studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund og studerende med lavere karaktergennemsnit fra deres adgangsgivende eksamen. Da lavere studiemotivation er direkte forbundet med en øget risiko for at falde fra uddannelsen, udgør dette et alvorligt problem, der kræver opmærksomhed fra uddannelsesinstitutionerne.⁸

H3: Kønsforskelle og særligt udsatte grupper

Mistrivslen rammer ikke alle grupper lige hårdt. En af de mest gennemgående tendenser i danske trivselsundersøgelser er en markant kønsforskel: Piger og unge kvinder rapporterer konsekvent lavere trivsel, højere niveauer af pres og stress, og de udviser oftere tegn på psykiske trivselsproblemer end drenge og unge mænd.¹

Social baggrund spiller også en væsentlig rolle. Børn og unge fra familier med færre socioøkonomiske ressourcer (fx lavere uddannelsesniveau eller indkomst hos forældrene) oplever generelt lavere livstilfredshed og lavere skoletrivsel end unge fra mere ressourcestærke hjem.³⁴ Børn af forældre med videregående uddannelse (akademikerbørn) synes at have en “hjemmebanefordel” i uddannelsessystemet; de har ofte en mere afsøgende tilgang til studievalg og deres uddannelsesforventninger er mindre afhængige af deres egne karakterer sammenlignet med børn af ufaglærte.³⁸

Andre grupper er også i særlig risiko for mistrivsel. Dette gælder blandt andet LGBT+-unge og børn og unge i udsatte positioner, f.eks. unge der er eller har været anbragt uden for hjemmet, som oplever markant lavere trivsel end deres jævnaldrende.¹ Unge med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, oplever ligeledes større frafald og lavere trivsel.³⁹ For unge med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er billedet mere blandet; nogle undersøgelser viser højere ambitioner og i visse tilfælde højere livstilfredshed end unge med dansk herkomst, men gruppen er også mere udsat på andre parametre.³²

Det er tydeligt, at sårbarhed ofte er kompleks og kan forstærkes, når flere risikofaktorer er til stede samtidigt – for eksempel hvis man både er pige, kommer fra et ressourcesvagt hjem og samtidig har en funktionsnedsættelse som ordblindhed.⁴⁰ Ordblinde unge, der også har en psykisk diagnose eller et andet handicap, klarer sig markant dårligere end andre ordblinde på næsten alle målte parametre.⁴⁰ Ligeledes har unge, der har oplevet flere alvorlige belastninger i opvæksten, en mangedoblet risiko for psykiske problemer.³² Denne intersektionalitet – samspillet mellem forskellige faktorer for udsathed – understreger behovet for differentierede støtteindsatser, der kan håndtere komplekse problemstillinger og ikke ser den enkelte udfordring isoleret.

H2: Ordblindhed på studiet: Når bogstaverne driller, men viljen er stærk

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en af de mest udbredte specifikke indlæringsvanskeligheder. For studerende på videregående uddannelser kan ordblindhed medføre en række særlige udfordringer, men med den rette forståelse, støtte og strategi er det absolut muligt at gennemføre en uddannelse med succes.

H3: Hvad vil det sige at være ordblind studerende? (Udfordringer i studiekontekst)

Ordblindhed er grundlæggende en neurologisk baseret vanskelighed med at afkode og bearbejde sproglyde, specifikt at koble bogstaver og bogstavkombinationer til de lyde, de repræsenterer (fonologisk omkodning).⁵ Dette gør det vanskeligt at opnå en sikker og automatiseret læse- og skrivefærdighed. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed findes i mange forskellige sværhedsgrader, opleves individuelt, og absolut intet har at gøre med intelligens eller evner på andre områder.⁵

På en videregående uddannelse, hvor kravene til læsning og skrivning typisk er høje, kan ordblindhed manifestere sig i en række konkrete studierelaterede udfordringer ⁵:

Læsning: Læsehastigheden er ofte markant nedsat, og det kan være svært at overkomme de store mængder akademisk litteratur. Læseforståelsen kan også påvirkes, da meget mental energi bruges på selve afkodningen af ordene. Det kan være svært at huske det læste.
Skrivning: Stavning kan være en vedvarende udfordring. Det kan være svært at formulere sig præcist og flydende på skrift, og processen med at få tanker omsat til sammenhængende tekst (“fra tanke til skrift”) kan være langsom og krævende.
Struktur og organisering: Det kan være vanskeligt at skabe overblik og struktur i store tekstmængder eller i egne skriftlige opgaver.
Tidsforbrug og udmattelse: Læse- og skriveopgaver tager typisk længere tid for ordblinde studerende. Dette skyldes blandt andet en øget kognitiv belastning.⁴⁵ Fordi selve afkodningen af bogstaver og ord ikke er automatiseret, kræver den mere bevidst mental anstrengelse. Denne ekstra mentale byrde “stjæler” kognitive ressourcer fra selve forståelsen, bearbejdningen og hukommelsen af indholdet. Resultatet er ofte hurtigere mental udmattelse og et behov for flere pauser.⁴⁵

Da ordblindhed ofte er usynligt for omgivelserne, kan det opleves som et “skjult handicap”.⁴⁷ Dette kan føre til frustration, lavt selvværd og en følelse af ikke at slå til, hvis man ikke mødes med forståelse og relevant støtte.

H3: Studiemiljøets særlige betydning for ordblinde (Kognitiv belastning, tilpasningsbehov)

Studiemiljøets forskellige dimensioner har en særlig betydning for ordblinde studerendes muligheder for at trives og lære:

Det Pædagogiske Miljø: Undervisningsformerne er afgørende. Er der primært fokus på skriftlighed, eller inddrages mundtlige og visuelle elementer? Er undervisningsmaterialer tilgængelige i digitale formater, der kan bearbejdes med LST (fx OCR-behandlede PDF’er frem for billed-PDF’er)?.²¹ Adgang til pensum i god tid er vigtigt for at kunne planlægge læsningen.²¹ Kvaliteten af feedback – og om den gives i et tilgængeligt format – er essentiel. Eksamensformer kan være en stor udfordring; muligheden for at søge om dispensation, fx i form af forlænget tid eller brug af hjælpemidler, er derfor afgørende for at sikre lige vilkår.⁴⁸ Tydelig kommunikation og tilgængelige undervisere, der viser forståelse, kan gøre en stor forskel.²¹
Det Sociale Miljø: Åbenhed og accept fra både medstuderende og undervisere er vitalt.²¹ Risikoen for at føle sig anderledes, dum eller isoleret er reel, hvis man mødes med uvidenhed eller fordomme. At skabe rammer for inkluderende studiegrupper, hvor der er plads til forskellige måder at bidrage på, er vigtigt.²¹ At turde være åben om sin ordblindhed kan være svært, men kan også bane vejen for nødvendig støtte og forståelse.⁴⁷
Det Digitale Miljø: Digitale værktøjer, især LST, kan være en afgørende hjælp for ordblinde studerende.⁵ Adgang til relevant software (fx via SPS eller uddannelsesstedets licenser) og velfungerende digitale platforme er derfor essentielt. Samtidig er det vigtigt, at digitale løsninger er universelt designede og tilgængelige, så de ikke utilsigtet skaber nye barrierer.
Det Fysiske Miljø: Behovet for ro til at koncentrere sig under læsning eller skrivning kan være større for ordblinde på grund af den øgede kognitive belastning. Adgang til stille læsepladser eller mulighed for at arbejde uforstyrret er derfor vigtigt. Ligeledes er adgang til computere med den nødvendige LST-software en forudsætning for mange.

Det er tydeligt, at ordblindhed rækker ud over de tekniske vanskeligheder med læsning og skrivning. Det involverer aspekter som øget kognitiv belastning, tidsforbrug, potentielt påvirket hukommelse og struktureringsevne, samt risiko for lavere selvtillid og trivsel, hvis man ikke får den rette støtte.⁵ Støtteindsatser og den generelle tilgang i studiemiljøet bør derfor adressere hele dette spektrum af udfordringer og ikke kun fokusere snævert på afkodningsvanskeligheder.

H3: Ordblindhed i tal: Udbredelse i Danmark (med statistik)

Det er vanskeligt at fastsætte det præcise antal ordblinde i Danmark, da der ikke findes centrale registre, og definitioner samt testmetoder har varieret over tid.⁴³ Ældre estimater pegede på en prævalens på omkring 3-7% af befolkningen.⁴³ Siden indførelsen af den nationale, digitale Ordblindetest i 2015, som bruges fra 3. klasse og op gennem uddannelsessystemet ⁵⁴, tyder tallene dog på en højere forekomst.

I skoleåret 2021/2022 var omkring 12% af eleverne, der forlod 9. klasse, blevet testet ordblinde (rød kategori i testen) i løbet af deres skoletid.⁴¹ Året efter var tallet steget til 13%.⁴¹ Omkring 16-17% af en 9. klasse-årgang er på et tidspunkt blevet testet med Ordblindetesten.⁵⁴ Af de elever, der bliver testet (typisk ved mistanke om vanskeligheder), viser testen, at omkring to tredjedele reelt er ordblinde (rød kategori).⁴¹ Antallet af årligt nytestede ordblinde ligger på omkring 20.000 personer.⁴⁰ Baseret på disse testdata og medlemsdata fra Nota estimerer den samfundsøkonomiske tænketank Kraka Economics, at det reelle antal ordblinde i Danmark forsigtigt kan sættes til 500.000, men potentielt kan være helt op mod 700.000.⁴¹ Det er altså en meget betydelig del af befolkningen og dermed også af de studerende på videregående uddannelser.

Desværre viser statistikkerne også, at ordblinde generelt halter bagefter deres jævnaldrende i uddannelsessystemet. De opnår i gennemsnit lavere karakterer, ikke kun i dansk, men også i matematik og naturfag, og de trives dårligere.⁴⁰ Færre ordblinde påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, og de er markant underrepræsenterede på de lange videregående uddannelser.⁴⁰ Risikoen for at ende uden job eller uddannelse som 25-årig er også højere for ordblinde.⁴⁰

Det er dog afgørende at fremhæve, at dette billede ikke er deterministisk. Analyser viser nemlig, at ordblinde børn og unge fra ressourcestærke familier klarer sig væsentligt bedre og på mange parametre næsten lige så godt som deres ikke-ordblinde jævnaldrende.⁴⁰ Ligeledes viser forskning, at tidlig diagnosticering og relevant støtte (som SPS) har en markant positiv effekt på ordblinde elevers faglige resultater og fastholdelse i uddannelsessystemet.⁶⁰ Dette peger på et enormt potentiale: Med den rette, tilgængelige og effektive støtte – både teknologisk, pædagogisk og socialt – kan udfordringerne ved ordblindhed overkommes, så flere ordblinde studerende får mulighed for at realisere deres potentiale og trives i deres uddannelse.

(Illustrativt Scenarie: Ordblind studerendes udfordringer)

Forestil dig Lasse, der netop er startet på sit drømmestudie på universitetet. Han er skarp mundtligt og elsker de faglige diskussioner. Men de lange, teoretiske tekster på engelsk er en kæmpe udfordring. Det tager ham mindst dobbelt så lang tid at læse som de andre i studiegruppen, og han føler sig konstant bagud og utilstrækkelig. Han kvier sig ved at række hånden op i timerne af frygt for at sige noget forkert, og tanken om at skulle skrive den første store opgave giver ham søvnløse nætter. Han bruger så meget mental energi på at stave korrekt og formulere sig skriftligt, at der er mindre overskud til at fordybe sig i selve indholdet. Han begynder at tvivle på, om han overhovedet er egnet til et universitetsstudie. Lasses situation illustrerer, hvordan ordblindhedens kerneudfordringer med afkodning og den deraf følgende øgede kognitive belastning kan forplante sig til faglig usikkerhed, social tilbagetrækning og en generel følelse af mistrivsel i studiemiljøet.

H2: Din værktøjskasse som ordblind studerende: Støtte og ressourcer i Danmark

Heldigvis står ordblinde studerende i Danmark ikke alene. Der findes et system af støttemuligheder og ressourcer, der er designet til at kompensere for vanskelighederne og skabe mere lige vilkår i uddannelsessystemet. Nøglen ligger i at kende til mulighederne og vide, hvordan man får adgang til dem.

H3: SPS – Din ret til specialpædagogisk støtte (Ansøgning, typer af støtte)

Den mest centrale støtteordning er Specialpædagogisk Støtte (SPS). Det er en lovfæstet ret for studerende på de fleste SU-berettigede uddannelser (fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser), som har en dokumenteret fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse – herunder ordblindhed – der påvirker deres muligheder for at gennemføre uddannelsen.⁵ Formålet med SPS er at sikre, at disse studerende kan uddanne sig på lige vilkår med andre.⁶¹ Ordningen administreres centralt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet.⁴⁷

For at få SPS skal man som udgangspunkt have dokumentation for sin ordblindhed. Den nationale Ordblindetest anvendes som standard, og et resultat i den “røde kategori” (ordblind) udløser typisk adgang til de almindelige støtteformer.⁵ Har man en ældre test eller er testet med en anden anerkendt test, kan den som regel også bruges.⁵ Hvis man har mistanke om ordblindhed, men ikke er testet, kan uddannelsesstedet hjælpe med at arrangere en test.⁶¹

Selve ansøgningsprocessen foregår via uddannelsesstedet. Det første skridt er at kontakte den SPS-ansvarlige eller studievejlederen på ens uddannelse.⁵ Det anbefales kraftigt at gøre dette så tidligt som muligt, gerne allerede inden studiestart eller lige ved starten, da sagsbehandlingen kan tage tid.⁴⁹ SPS-vejlederen vil gennemgå dokumentationen, vurdere støttebehovet sammen med den studerende og efterfølgende indsende ansøgningen til STUK.⁶¹ Selvom SPS er en rettighed, viser undersøgelser, at en stor andel (omkring 4 ud af 10) af de studerende, der potentielt er berettigede, af forskellige årsager ikke søger eller modtager støtten.⁶ Nogle oplever ansøgningsprocessen som kompleks ⁶, er usikre på, om de er berettigede, eller kender måske slet ikke til ordningen.

De typiske støtteformer, der bevilges til ordblinde studerende på videregående uddannelser via SPS, omfatter ⁵:

Kompenserende Læse-Skriveteknologi (LST): Dette er ofte kernen i støtten. Det kan være softwareprogrammer som IntoWords eller CD-ORD, der installeres på den studerendes egen computer, eller det kan være en “IT-startpakke”, hvor man låner en computer med programmerne installeret.⁵
Instruktionstimer i LST: For at sikre, at teknologien bruges optimalt, bevilges der typisk timer til individuel instruktion i, hvordan programmerne fungerer, og hvordan de bedst kan integreres i studiet.⁵
Studiestøttetimer: Dette er timer med en faglig støttelærer eller vejleder (ofte tilknyttet uddannelsesstedet eller en ekstern leverandør), hvor man kan få hjælp til at udvikle strategier for læsning, notatteknik, opgaveskrivning, strukturering af studiet og eksamensforberedelse.⁵ Fokus er på at give strategier til at klare studieopgaverne mere selvstændigt.⁴⁸ Der bevilges typisk op til 20 timer pr. semester, men det vurderes individuelt.⁴⁹
Adgang til Studiematerialer via Nota: SPS-bevillingen giver adgang til at få produceret studiebøger, som ikke allerede findes i Notas bibliotek, i et tilgængeligt format (typisk e-bog).⁵
Andre Hjælpemidler: I nogle tilfælde kan der bevilges yderligere hjælpemidler som fx en C-pen (scannerpen), en håndscanner eller et specifikt OCR-program (til at gøre billedtekst læsbar for LST).⁵

Studerende, hvis Ordblindetest viser et resultat i den “gule kategori” (usikker fonologisk kodning), er som udgangspunkt ikke berettigede til SPS, da de ikke defineres som ordblinde.⁵ Der er dog undtagelser: På universitetsuddannelser (lange videregående uddannelser) er studerende med gul score også støtteberettigede.⁴² For andre uddannelser kan der i særlige tilfælde, hvis der er tegn på velkompenseret ordblindhed, foretages supplerende tests, som kan danne grundlag for en bevilling.⁵

H3: Teknologien som hjælper: Læse-skriveteknologi (LST) og hjælpemidler

Læse-skriveteknologi (LST) er blevet et uundværligt redskab for mange ordblinde studerende. Teknologien kan i høj grad kompensere for de specifikke vanskeligheder og dermed frigive mental energi til selve læringen.⁴⁵ LST dækker over en bred vifte af digitale værktøjer, typisk software til computer, tablet eller smartphone, der tilbyder funktioner som ⁵:

Oplæsning (Talesyntese): Programmet læser digital tekst højt med en syntetisk stemme. Dette gør det muligt at “læse med ørerne”, hvilket ofte er hurtigere og mindre anstrengende end traditionel læsning for ordblinde. Man kan typisk justere oplæsningshastighed og stemme.
Ordforslag: Mens man skriver, kommer programmet med forslag til det ord, man er i gang med at stave, baseret på de indtastede bogstaver og konteksten. Dette hjælper med stavning og kan øge skrivehastigheden.
Stave- og Grammatikkontrol: Ud over standard stavekontrol tilbyder LST ofte mere avanceret hjælp til grammatik og formulering.
OCR (Optical Character Recognition): Denne funktion kan genkende tekst i billedfiler (fx scannede dokumenter eller billed-PDF’er) og omdanne den til digital tekst, som derefter kan læses op af talesyntesen.⁵²
Tale-til-Tekst (Diktering): Gør det muligt at indtale tekst direkte til computeren eller mobilen, som så omskriver talen til skrift. Dette kan være en stor hjælp for dem, der har lettere ved at formulere sig mundtligt end skriftligt.⁵⁰
Andre Funktioner: Nogle programmer tilbyder også skriveskabeloner, mulighed for at lave fagordlister, eller at konvertere tekst til lydfiler (fx MP3), som kan lyttes til på farten.⁵²

De mest udbredte LST-programmer i Danmark, som ofte bevilges via SPS, er IntoWords og CD-ORD fra firmaet Vitec MV.⁵ Andre programmer som AppWriter (Wizkids/Texthelp) og ViTre (ScanDis) findes også.⁵² Mange af disse findes både som programmer til computer (Windows/Mac) og som apps til smartphones og tablets (iOS/Android).⁵² Derudover findes der specialiserede apps som Prizmo Go og Claro ScanPen til hurtig scanning og oplæsning af tekst via mobilkameraet, samt SubReader, der kan læse undertekster op på streamingtjenester og i biografer.⁵² Man skal heller ikke glemme de indbyggede hjælpefunktioner til oplæsning og diktering, der findes i de fleste moderne operativsystemer (Windows, macOS, iOS, Android) og i programmer som Microsoft Word og Google Docs.⁵²

For at få det fulde udbytte af LST er det afgørende ikke blot at have adgang til teknologien, men også at modtage grundig instruktion i brugen (hvilket SPS dækker) og aktivt arbejde med at integrere værktøjerne i sine daglige studievaner.⁵ OrdblindeLab.dk, som er gratis for studerende og ansatte på institutioner, der modtager SPS-tilskud, tilbyder et stort bibliotek af videovejledninger til forskellige LST-programmer.⁴⁸ Effekten af LST afhænger i høj grad af, at man lærer at bruge den strategisk og konsekvent.⁷⁶

H3: Nota Bibliotek: Adgang til studiematerialer (Fordele og adgang)

Nota er Danmarks nationalbibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder, herunder ordblindhed.⁵ Nota tilbyder adgang til et meget stort digitalt bibliotek med over 50.000 titler, herunder skøn- og faglitteratur, aviser, tidsskrifter og ikke mindst studie- og undervisningsmaterialer.⁷⁰ Materialerne findes primært som lydbøger (både indlæst af mennesker og med syntetisk tale) og e-bøger i tilgængelige formater, der kan bruges sammen med LST.⁷²

Adgang til Nota er gratis for personer, der kan dokumentere en læsevanskelighed, fx ordblindhed (typisk via Ordblindetesten).⁷² Studerende, der får bevilget SPS, bliver automatisk tilbudt medlemskab, hvis de ikke er medlemmer i forvejen.⁷⁰

For studerende på videregående uddannelser er Nota en uvurderlig ressource:

Adgang til Eksisterende Materialer: Som medlem kan man frit søge i og downloade alle de studiebøger og andre materialer, der allerede findes i Nota Bibliotek.⁶⁷ Dette kan spare enormt meget tid og besvær sammenlignet med selv at skulle scanne eller købe og konvertere bøger.
Produktion af Nye Studiebøger: Hvis en nødvendig studiebog ikke findes i biblioteket, kan studerende med en aktiv SPS-bevilling bestille Nota til at producere bogen i et tilgængeligt format (typisk e-bog).⁴⁹ Det er den studerende selv, der skal bestille produktionen via Notas hjemmeside.⁷⁰ Det er vigtigt at være opmærksom på produktionstider og bestille i god tid.⁷⁰ SPS-bevillingen skal fornys hvert semester for at kunne bestille nye produktioner.⁴⁹
Produktion af Eksamensmateriale: Nota kan også producere eksamensopgaver i et tilgængeligt format, så de kan læses med LST. Dette kræver ligeledes en aktiv SPS-bevilling, men her er det uddannelsesstedet (typisk SPS-vejlederen), der skal bestille materialet hos Nota – og det skal ske i god tid, mindst 4 uger før eksamen.⁴⁹

Der er dog opstået udfordringer omkring adgangen til visse studiebøger hos Nota. For at imødegå ulovlig deling er mange nyere studiebøger “låste” og kræver en særlig læse-app og et personligt nøgleord for at kunne åbnes. Der er begrænsninger på, hvor mange enheder en bog kan åbnes på, samt hvor længe den kan bruges offline og online, før den skal downloades igen. Der er også begrænsninger på print og kopiering af tekst.⁷⁰ Desuden har Nota indført (pr. februar 2025) en markant begrænsning for brugere uden en aktiv SPS-bevilling: Disse brugere kan kun låne de låste studiebøger i 30 dage ad gangen, hvorefter bogen låses i 6 måneder, før den igen kan lånes i 30 dage.⁷⁹ Ordblindeforeningen har udtrykt stor bekymring over denne begrænsning, da den skaber ulighed og begrænser adgangen til viden for ordblinde, der af forskellige årsager ikke har en SPS-bevilling (fx studerende på ikke-SU-berettigede uddannelser, eller personer uden for uddannelsessystemet).⁷⁹

H3: Andre vigtige støttespillere (Studievejledning, Ordblindeforeningen, m.fl.)

Udover SPS, LST og Nota findes der andre vigtige aktører og ressourcer, som kan støtte studerende – både generelt og specifikt i forhold til ordblindhed:

Studievejledningen / SPS-vejlederen: Som nævnt er vejlederen på ens eget uddannelsessted en central figur. De kan informere om SPS, hjælpe med ansøgninger, vejlede om studieteknik, regler for dispensation (fx forlænget eksamenstid) og henvise til andre relevante tilbud.²¹ De spiller en nøglerolle i at gøre støttesystemet tilgængeligt.
Ordblindeforeningen i Danmark: Er den primære interesseorganisation for ordblinde og deres pårørende i Danmark.⁸¹ Foreningen arbejder politisk for at forbedre vilkårene for ordblinde og udbrede viden.⁸¹ De tilbyder et væld af ressourcer:
- Vejledningscenter: Gratis telefonisk rådgivning for alle (tlf. 69 13 80 07) om alt vedrørende ordblindhed, støttemuligheder, rettigheder mv..⁷²
- Guides og Materialer: Har udgivet guides specifikt til studerende om bl.a. studiestart med SPS og studie-/notatteknikker.⁴⁹
- Netværk: Har lokale kredse og en ungdomsafdeling, Dysleksi Ungdom (tidligere Ordblind Ungdom), for unge mellem 16-30 år.⁶⁹
- Information: Hjemmesiden (ordblindeforeningen.dk) indeholder masser af viden, nyheder og links.⁷⁷
Studenterrådgivningen (SRG): Et landsdækkende, gratis og anonymt tilbud til studerende på videregående uddannelser, der oplever studierelaterede psykiske eller sociale problemer som stress, eksamensangst, depression, ensomhed, lavt selvværd eller studietvivl.²¹ De tilbyder individuelle samtaler, gruppeforløb og workshops. SPS-vejledere og undervisere kan henvise hertil.²¹
Lokale Tilbud (VUC, AOF, Kommune): Især for studerende på ikke-SU-berettigede uddannelser (fx visse efter-/videreuddannelser) eller voksne uden for uddannelsessystemet, kan der være relevante tilbud om ordblindeundervisning (OBU), testning eller hjælp til hjælpemidler via det lokale Voksenuddannelsescenter (VUC), AOF eller kommunen.⁷⁵

H3: Virker støtten? Erfaringer og evalueringer

Overordnet set tegner evalueringer og undersøgelser et positivt billede af effekten af den specialpædagogiske støtte i Danmark, især for ordblinde:

Positiv Effekt på Gennemførelse og Læring: Flere undersøgelser viser, at SPS har en dokumenteret positiv effekt på unges chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse og mindsker risikoen for frafald.⁶⁴ Støtten bidrager til at hæve elevernes faglige niveau ⁸⁵ og øger sandsynligheden for, at de fortsætter på en videregående uddannelse.⁶⁴ Registeranalyser peger på, at elever, der modtager SPS (især pga. ordblindhed), klarer sig næsten lige så godt som elever uden SPS på flere parametre, såsom beskæftigelse efter endt uddannelse.⁶⁴ Nyere forskning fra Aarhus Universitet viser desuden, at det at få stillet en ordblindediagnose og modtage den tilhørende støtte allerede i folkeskolen markant forbedrer elevernes resultater i nationale test (både læsning og matematik) og deres karakterer ved afgangseksamen.⁶⁰ Tidlig indsats og støtte gør altså en reel forskel.
Høj Brugertilfredshed: Blandt de studerende, der modtager SPS på de videregående uddannelser, er tilfredsheden generelt høj. Omkring syv ud af ti oplever i høj eller meget høj grad, at den støtte, de får, imødekommer deres behov.⁶ De fleste føler sig godt hjulpet af støtten.⁵¹
Udfordringer og Forbedringspotentialer: Selvom støtten virker for dem, der får den, er den største udfordring fortsat, at en betydelig gruppe berettigede studerende ikke får søgt eller modtaget SPS.⁶ Der er behov for at gøre adgangen lettere og mere synlig, og måske forenkle ansøgningsprocessen.⁶ Derudover er der indikationer på, at støtten ikke altid er tilstrækkelig for studerende med meget komplekse problemstillinger (fx kombinationen af ordblindhed og psykiske vanskeligheder) ³¹, og der kan være særlige udfordringer forbundet med støtte under praktikforløb.⁸⁵ Behovet for bedre koordination mellem SPS og den almene undervisning fremhæves også.³⁹

Samlet set er det danske støttesystem for ordblinde studerende relativt omfattende og har dokumenterede positive effekter. Der er dog et vedvarende potentiale for forbedring, især hvad angår tilgængelighed, tidlig indsats og håndtering af komplekse behov. Systemet kan opleves som fragmenteret, og det stiller store krav til den enkelte studerendes (eller vejlederens) evne til at navigere i mulighederne og kende sine rettigheder.⁶ Bedre information og mere proaktive indsatser fra uddannelsesstederne kunne potentielt hjælpe flere studerende med at få den nødvendige støtte i rette tid.

(Tabel: Oversigt over centrale støttemuligheder og kontaktpunkter for ordblinde studerende)

Støttemulighed/Ressource	Beskrivelse	Hvem kan få det?	Hvordan får man adgang/kontakt?	Vigtige links/info
SPS (Specialpæd. Støtte)	Lovfæstet støtteordning. Typisk LST (software/computer), instruktion, studiestøttetimer, Nota-adgang (produktion).	Studerende på SU-berettigede udd. med dokumenteret ordblindhed (typisk rød test).	Kontakt SPS-vejleder på eget uddannelsessted. Kræver ansøgning via dem til STUK.	⁵ www.spsu.dk
LST (Læse-Skriveteknologi)	Programmer/apps til oplæsning, ordforslag, diktering, OCR mm. Fx IntoWords, CD-ORD, AppWriter.	Alle ordblinde (SPS dækker ofte licens/udstyr).	Via SPS-bevilling, køb af licens, uddannelsesstedets licenser, gratis indbyggede funktioner.	⁵⁰ www.ordblindelab.dk (video-guides)
Nota Bibliotek	Nationalbibliotek med lydbøger, e-bøger mm. Studieservice producerer studiebøger og eksamensmateriale (kræver SPS).	Personer med dokumenteret læsevanskelighed (fx ordblindhed).	Gratis medlemskab via nota.dk (kræver dokumentation) eller automatisk via SPS. Produktion af nye bøger/eksamensmat. kræver aktiv SPS-bevilling og bestilling (studerende/udd.sted).	⁷⁰ www.nota.dk Tlf: 39 13 46 00
Studievejledning/SPS-vejleder	Vejledning om studieforhold, SPS-ansøgning, dispensationer (fx eksamenstid), henvisning til andre tilbud.	Alle studerende på uddannelsesstedet.	Find kontaktinfo på uddannelsesstedets hjemmeside/intranet.	²¹
Ordblindeforeningen i Danmark	Interesseorganisation. Tilbyder rådgivning, viden, guides, netværk (Dysleksi Ungdom) og arbejder politisk.	Alle interesserede (ordblinde, pårørende, fagfolk).	Vejledningscenter: Tlf. 69 13 80 07. Medlemskab giver adgang til mere.	⁷² www.ordblindeforeningen.dk
Studenterrådgivningen (SRG)	Gratis, anonym rådgivning og behandling ved studierelaterede psykiske/sociale problemer (stress, angst, ensomhed, tvivl).	Studerende på videregående uddannelser.	Kontakt SRG direkte via deres hjemmeside eller tlf. Henvisning mulig fra vejleder/underviser.	²¹ www.srg.dk
Lokale tilbud (VUC, Kommune)	Kan tilbyde ordblindeundervisning (OBU), testning, hjælp til hjælpemidler (især for voksne/ikke-SU-berettigede forløb).	Afhænger af lokale regler og målgrupper.	Kontakt lokalt VUC, AOF eller kommunens jobcenter/borgerservice.	⁷⁵ Find lokalt VUC/kommune.

Bemærk: Adgang til produktion af nye studiebøger og eksamensmateriale hos Nota kræver pt. en aktiv SPS-bevilling.

H2: Tag styringen: Praktiske råd til at forbedre dit studiemiljø og din trivsel

Selvom uddannelsesinstitutionerne har et ansvar for at skabe et godt studiemiljø, har man som studerende også selv en aktiv rolle at spille. Ved at være bevidst om sine egne behov og handle proaktivt, kan man i høj grad påvirke sin egen trivsel og sit læringsudbytte positivt.

H3: Tips til alle studerende (Studievaner, netværk, balance)

Uanset baggrund og eventuelle udfordringer er der en række generelle strategier, der kan styrke studielivet:

Vær Aktiv og Engageret: Deltag aktivt i undervisningen – stil spørgsmål, byd ind i diskussioner, og giv konstruktiv feedback til undervisere og medstuderende, når muligheden byder sig.²⁵ Aktiv deltagelse øger både læringsudbyttet og følelsen af ejerskab over studiet.
Udvikl Gode Studievaner: Find effektive strategier for læsning, notattagning og opgaveskrivning. Planlæg din tid realistisk, sæt delmål for større opgaver, og find ud af, hvornår og hvor du arbejder bedst. Mange uddannelsessteder og biblioteker tilbyder kurser i studieteknik.
Investér i det Sociale: Vær proaktiv i forhold til at opbygge et socialt og fagligt netværk. Deltag i sociale arrangementer i studiestarten og løbende, opsøg aktivt studiegrupper, og overvej at engagere dig i studenterforeninger eller faglige udvalg.¹¹ Vær åben og nysgerrig over for dine medstuderende; gode relationer er en vigtig buffer mod stress og ensomhed.¹¹
Find Balancen: Studielivet kan være intenst. Prioritér at finde en sund balance mellem studiekrav, eventuelt studiejob, socialt liv og nødvendig hvile og restitution. Lær at mærke dine egne grænser og sig fra, når presset bliver for stort, for at forebygge stress.¹ Sørg for at få tilstrækkelig søvn, da det har stor betydning for både læring og generel trivsel.¹
Brug Institutionens Ressourcer: Sæt dig ind i, hvilke støtte- og vejledningstilbud dit uddannelsessted tilbyder ud over den faglige undervisning. Det kan være studievejledning, karrierevejledning, kurser på biblioteket, studenterpræst, psykologhjælp eller særlige studenterservicer.²¹

H3: Strategier specifikt for ordblinde (Brug af hjælpemidler, planlægning, åbenhed)

For studerende med ordblindhed er der yderligere strategier, der kan gøre en stor forskel i hverdagen:

Gør Teknologien til Din Allierede: Hvis du har adgang til LST (fx via SPS), så brug tid på at lære programmerne grundigt at kende.⁵ Deltag aktivt i instruktionstimerne og eksperimentér med de forskellige funktioner (oplæsning, ordforslag, diktering, OCR). Integrer LST konsekvent i alle relevante studieaktiviteter – brug oplæsning til pensum, ordforslag når du skriver noter og opgaver, diktering hvis det fungerer for dig.⁵⁰ Brug også de mobile apps, når du er på farten.⁵²
Planlæg Nøje og Realistisk: God planlægning er ekstra vigtig, når læsning og skrivning tager længere tid. Lav detaljerede tidsplaner for semestre, uger og dage. Læg bevidst ekstra tid ind til læse- og skriveopgaver i forhold til generelle anbefalinger.⁴⁶ Bryd store opgaver (fx specialet) ned i mange små, overskuelige delmål. Overvej at bruge visuelle planlægningsværktøjer som mindmaps eller digitale kalendere med farvekoder for at skabe overblik.⁴⁶ Arbejd i kortere, fokuserede intervaller med pauser imellem for at modvirke mental udmattelse.⁴⁶
Tilpas Dine Studiestrategier: Udnyt de strategier, der virker bedst for dig som ordblind. Læs aktivt med ørerne ved at bruge oplæsningsfunktioner eller lydbøger fra Nota. Brug ordforslag og diktering til at aflaste skriveprocessen. Eksperimentér med forskellige notatteknikker, der ikke udelukkende er tekstbaserede, fx mindmaps, tegninger, eller Cornell-metoden (se Ordblindeforeningens guide ⁷⁶). Sørg for at få adgang til pensumlister og materialer i god tid, så du kan planlægge og evt. bestille bøger hos Nota.²¹
Overvej Åbenhed: Det kan være en stor fordel at være åben om sin ordblindhed over for relevante personer – fx undervisere, vejledere og medlemmer af din studiegruppe.²¹ Det kan afmystificere situationen, skabe forståelse og gøre det lettere at bede om specifik hjælp eller tilpasninger (fx noter fra en undervisningstime eller en anden rolle i gruppearbejdet). Det er dog et personligt valg, hvornår og over for hvem man ønsker at være åben.
Udnyt Dine Støttetimer: Hvis du modtager SPS-studiestøttetimer, så brug dem aktivt. Forbered dig til møderne, medbring konkrete udfordringer (fx en svær tekst, en opgaveformulering, et planlægningsproblem), og arbejd sammen med støttelæreren om at finde konkrete strategier og løsninger, du kan bruge fremadrettet.⁴⁸

H3: Søg hjælp i tide: Hvornår og hvor skal du række ud?

Et af de vigtigste råd til alle studerende – og måske især til dem, der kæmper med ekstra udfordringer – er at søge hjælp i tide. Det er langt lettere at håndtere problemer, før de vokser sig store og uoverskuelige. Vær opmærksom på tidlige tegn på, at noget er galt: Føler du dig konstant stresset, trist eller ensom? Har du svært ved at følge med fagligt, eller virker studieopgaverne uoverkommelige? Falder din motivation, eller overvejer du ofte at droppe ud?

Hvis du oplever den slags tegn, så ræk ud! Det er ikke et tegn på svaghed, men på styrke og ansvarlighed at søge hjælp. Men hvor skal man gå hen?

Faglige udfordringer: Start med din underviser eller en faglig vejleder på studiet.
Struktur, planlægning, ordblindespecifik støtte (SPS), dispensationer: Kontakt SPS-vejlederen eller den generelle studievejledning på dit uddannelsessted.²¹
Teknologi (LST) og Nota: SPS-vejlederen kan hjælpe med adgang og instruktion. Nota kan kontaktes direkte vedrørende deres bibliotek og services.⁷⁰
Stress, angst, ensomhed, personlige problemer: Studenterrådgivningen (SRG) er et oplagt sted at starte.²¹ Din egen læge kan også være en indgang.
Generel sparring og rådgivning om ordblindhed: Ordblindeforeningens Vejledningscenter kan kontaktes.⁷²

Desværre er der ofte barrierer, der afholder studerende fra at søge hjælp. Man kan føle, at ens problemer ikke er “alvorlige nok”, man kan frygte at blive set som svag eller anderledes (stigmatisering), eller man kan være usikker på, om man overhovedet er berettiget til hjælp.³⁶ Det er vigtigt at forsøge at overkomme disse barrierer. Husk, at rigtig mange studerende oplever udfordringer undervejs, og at støttesystemerne er sat i verden for at blive brugt.

(Illustrativt Scenarie: Ordblind studerende anvender støtte)

Husk Lasse, den ordblinde universitetsstuderende, der følte sig bagud og overvejede at droppe ud? Han tog mod til sig og kontaktede SPS-vejledningen på universitetet. Efter en samtale og fremvisning af sin gamle ordblindetest fik han hurtigt bevilget SPS. Han fik installeret LST-programmet IntoWords på sin computer og fik tildelt studiestøttetimer hos en erfaren vejleder. Lasse bruger nu konsekvent oplæsningsfunktionen, når han læser pensum – det går stadig ikke lige så hurtigt som for de andre, men det er markant mindre udmattende, og han husker stoffet bedre. Dikteringsfunktionen bruger han til at få de første udkast til opgaver ned på papir. I studiestøttetimerne har han fået konkrete redskaber til at strukturere sine skriftlige opgaver ved hjælp af mindmaps og skabeloner. Han har også fået adgang til Nota og downloader nu de fleste af sine grundbøger som lydbøger, som han kan lytte til i toget. Han valgte at fortælle sin faste studiegruppe om sin ordblindhed. De reagerede positivt og forstående, og de har nu aftalt, at de skiftes til at tage grundige noter til forelæsningerne, som de deler i gruppen. Selvom studiet stadig kræver en stor indsats, føler Lasse sig nu langt bedre rustet til udfordringerne. Han er mindre stresset, føler sig mere som en del af det faglige fællesskab og har genfundet troen på, at han kan gennemføre sin uddannelse.

Lasses historie illustrerer, hvordan proaktivitet og brugen af de tilgængelige ressourcer kan gøre en afgørende forskel. Selvom systemet tilbyder støtte, kræver det en indsats fra den enkelte studerende at identificere sine behov, opsøge hjælpen og aktivt implementere de strategier og værktøjer, der virker.⁵ Selvindsigt er afgørende. Samtidig viser historien, at støtte ikke kun er individuel, men også relationel. Gode relationer til vejledere, undervisere og ikke mindst medstuderende er en uvurderlig del af et velfungerende studiemiljø og en vigtig kilde til både faglig og social støtte.¹¹ At opbygge og pleje disse relationer er derfor en lige så vigtig strategi som at mestre sin LST-software.

Konklusion

Studiemiljøet på de danske videregående uddannelser er en kompleks størrelse, der omfatter langt mere end de fysiske rammer. Det er et dynamisk samspil mellem sociale, pædagogiske, fysiske og digitale faktorer, som har en afgørende indflydelse på den enkelte studerendes trivsel, læring og faglige udvikling. Forskning viser en klar sammenhæng: Et positivt og støttende studiemiljø fremmer både det faglige udbytte og den mentale sundhed, mens et dårligt miljø kan føre til stress, ensomhed og øget risiko for frafald.

Desværre peger flere undersøgelser på en bekymrende tendens til stigende mistrivsel blandt danske studerende, med udbredte problemer som stress og ensomhed. For studerende med ordblindhed – en betydelig gruppe med specifikke læse- og skrivevanskeligheder – kan udfordringerne i studiemiljøet være særligt udtalte, blandt andet på grund af den øgede kognitive belastning, som studiearbejdet medfører.

Heldigvis findes der i Danmark et relativt veludbygget system af støttemuligheder, målrettet blandt andre ordblinde studerende. Specialpædagogisk Støtte (SPS) giver adgang til kompenserende læse-skriveteknologi (LST), instruktion og studiestøttetimer. Nota Bibliotek tilbyder et stort udvalg af studiematerialer i tilgængelige formater. Dertil kommer vigtige ressourcer som studievejledning, Ordblindeforeningen og Studenterrådgivningen. Evalueringer viser, at disse støttetiltag generelt har en positiv effekt og hjælper mange studerende med at gennemføre deres uddannelse på mere lige vilkår.

Udfordringen ligger dog ofte i at få kendskab til og adgang til støtten. Det kræver proaktivitet og selvindsigt fra den studerende at navigere i systemet og gøre brug af de tilgængelige værktøjer og strategier. Lige så vigtigt er det at investere i de sociale relationer og opbygge et støttende netværk med medstuderende og undervisere.

Ingen studerende skal stå alene med sine udfordringer. Ved at forstå studiemiljøets dynamikker, kende til de ressourcer, der findes, og aktivt tage styring over egen situation, er det muligt at skabe et godt og meningsfuldt studieliv. Det kræver en indsats – både fra institutionerne i form af at skabe inkluderende og støttende rammer, og fra den enkelte studerende i form af at række ud, søge hjælp og bruge de redskaber, der er til rådighed. Med den rette viden og de rette strategier er det muligt at trives og udfolde sit potentiale, uanset hvilke udfordringer man møder undervejs på sin uddannelsesrejse.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik

Uddannelsesvalg

april 27, 2025

Bedre studieliv: Sådan forbedrer du trivsel og studiemiljø

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Har vi hjulpet dig?