Dansk handicapidræt er en kilde til inspiration for mange, idet den demonstrerer, hvordan atleter med forskellige former for handicap ikke blot deltager i sport, men også opnår bemærkelsesværdige resultater.1 Blandt de mange danskere, der kæmper med forskellige udfordringer, anslås det, at 5-7% af befolkningen har ordblindhed, hvilket betyder, at de har vanskeligheder med at koble bogstaver og lyde, og dette kan give betydelige udfordringer med læsning og skrivning.2 Dette svarer til over 400.000 mennesker i Danmark.4 Spørgsmålet er derfor, hvordan talentfulde atleter, der også lever med ordblindhed, overvinder disse yderligere vanskeligheder for at opnå succes inden for deres sportsgren. I Danmark findes der støttesystemer for både handicapidrætsudøvere 1 og personer med ordblindhed 6, hvilket potentielt kan bidrage til at bane vejen for disse atleters triumfer.
Dansk handicapidræt: Et overblik
Parasport Danmark er den nationale organisation, der samler og organiserer handicapidrætten i Danmark.5 Organisationen fungerer som et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF) og har en central rolle i at sikre, at mennesker med handicap eller særlige behov har mulighed for at dyrke idræt.5 Parasport Danmarks mission omfatter at initiere, støtte og kvalificere nye idrætsaktiviteter og tilbud i foreninger og kommuner over hele landet. Forbundet organiserer også selv en bred vifte af projekter, der hjælper både børn, unge og voksne med at få en god start i foreningsidrætten, og sigter samtidig mod at fremme eliteatleter.5 Parasport Danmark støtter atleter på alle niveauer, fra breddeidræt til elite, herunder den danske deltagelse i de Paralympiske Lege.9 Dette arbejde muliggøres gennem samarbejde med forskellige partnere som Sahva 1 og sponsorer som OK 9, der bidrager til at skabe de nødvendige rammer og ressourcer for atleterne. Den omfattende struktur inden for Parasport Danmark antyder et solidt fundament for at støtte atleter med forskellige behov, potentielt også dem med læringsvanskeligheder. En sådan national organisation har mulighed for at udvikle retningslinjer og støtteordninger, der tager højde for en bred vifte af udfordringer, som para-atleter kan stå over for.
Handicapidrættens historie i Danmark har udviklet sig markant over tid. Oprindeligt var handicapidræt opdelt i tre hovedgrupper: døve, personer med fysiske handicap og personer med udviklingshandicap.8 Hver af disse grupper havde sin egen historie, organisation og tilgang til sport. Organiseret international konkurrenceidræt for døve startede i 1924 i Paris og udviklede sig til Deaflympics. Idræt for fysisk handicappede i organiseret form blev etableret efter Anden Verdenskrig, hvor man så potentialet i idræt som en del af rehabiliteringen for sårede veteraner. Dette førte i 1948 til de første større internationale idrætskonkurrencer for kørestolsbrugere i England, som senere udviklede sig til de Paralympiske Lege. Personer med udviklingshandicap har kunnet deltage i internationale idrætskonkurrencer siden 1960’erne, og disse første stævner var også med til at forme de Paralympiske Lege.8 Denne historiske udvikling viser en kontinuerlig bevægelse hen imod større inklusion inden for dansk idræt. Efterhånden som samfundets forståelse af forskellige handicap er vokset, er der også kommet et øget fokus på at sikre lige muligheder for alle, uanset deres udfordringer. Denne udvikling antyder, at der i stigende grad tages hensyn til kognitive handicap som ordblindhed i sportsmiljøet.
Parasport Danmark understøtter handicappede atleter på alle niveauer, fra dem der dyrker sport for motionens skyld, til dem der konkurrerer på eliteniveau.5 Forbundet har omkring 500 medlemsforeninger over hele landet, som tilbyder aktiviteter inden for mere end 30 forskellige idrætsgrene.5 Der er idrætsmuligheder for personer i alle aldre og med alle former for funktionsnedsættelser.5 Parasport Danmark arbejder aktivt for at fremme eliteatleter og fungere som rollemodeller.5 Dette inkluderer forskellige initiativer som “Rising Stars” 5, der har til formål at udvikle unge para-atleter, og Pressalit Sports Academy 5, som også støtter atleternes udvikling. Derudover uddeles JYSK’s “Bring Dedication”-legat til atleter med potentiale til at deltage i de Paralympiske Lege.5 Dette fokus på både bredde og elite indikerer et system, der potentielt kan rumme atleter med ordblindhed, som måske har brug for forskellige niveauer og former for støtte. Et sådant inkluderende system er mere tilbøjeligt til at være fleksibelt og tilpasningsdygtigt i forhold til de specifikke behov, som atleter med læringsvanskeligheder kan have, og som måske udmærker sig inden for forskellige sportsgrene eller på forskellige konkurrenceniveauer.
Ordblindhed i Danmark: Udbredelse og forståelse
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en indlæringsvanskelighed, der primært påvirker en persons evne til at læse og stave korrekt.2 Det skyldes vanskeligheder med at koble bogstaver og lyde, hvilket resulterer i problemer med at genkende ord, forstå forholdet mellem bogstaver og lyde samt besvær med at huske ord.4 Ordblindhed er en neurobiologisk betinget tilstand og har intet med intelligens eller synsproblemer at gøre.4 Personer med ordblindhed kan læse langsomt og upræcist, have svært ved at udtrykke sig skriftligt og opleve problemer med at organisere tid og holde styr på deadlines.4 Disse udfordringer kan også have sociale og psykologiske følger, såsom lav selvtillid og motivation i forbindelse med læsning og skolearbejde.4 En klar forståelse af ordblindhed er afgørende for at kunne identificere og imødekomme de specifikke behov hos atleter, der er berørt. Ved at anerkende de unikke vanskeligheder, som ordblindhed medfører, kan trænere, støttepersonale og organisationer bedre tilpasse deres tilgang og skabe et mere inkluderende miljø.
Det er estimeret, at en betydelig del af den danske befolkning har ordblindhed. Ifølge Nota vurderes det, at 5-7% af danskerne er ordblinde.2 Ordblindeforeningen anslår, at over 400.000 mennesker i Danmark lever med ordblindhed.4 Undervisningsministeriet rapporterede i 2022, at næsten en ud af otte elever i folkeskolens 9. klasse var testet ordblinde, hvilket svarer til omkring 12%.17 En anden rapport fra ministeriet angiver, at i skoleåret 2022/2023 var 13% af eleverne i 9. klasse testet ordblinde.18 Det skal dog bemærkes, at det præcise antal personer med ordblindhed er svært at fastslå, da der ikke findes centrale registre over handicap i Danmark.3 Den nationale ordblindetest, som blev indført i 2015, har bidraget til en mere ensartet udredning af ordblindhed.19 De forskellige statistikker understreger kompleksiteten ved at definere og måle ordblindhed, men de indikerer alle, at en betydelig del af befolkningen er påvirket. Denne udbredelse betyder, at det er sandsynligt, at også inden for handicapidrætten findes atleter, der kæmper med ordblindhed.
Tabel 1: Estimeret Forekomst af Ordblindhed i Danmark
| Kilde | Estimeret Andel/Antal | År/Kontekst |
| Nota | 5-7% af befolkningen | Februar 2024 3 |
| Ordblindeforeningen | Over 400.000 personer | 4 |
| Undervisningsministeriet | 12% af 9. klasseelever | Skoleåret 2021/2022 17 |
| Undervisningsministeriet | 13% af 9. klasseelever | Skoleåret 2022/2023 18 |
| Kraka Economics | Ca. 500.000 danskere | 2024 22 |
Ordblindhed kan påvirke læring og deltagelse i forskellige aktiviteter på flere måder. For atleter kan læse- og skrivevanskeligheder gøre det svært at forstå komplekse regler, følge træningsplaner, der ofte er skriftlige, og kommunikere effektivt med trænere og holdkammerater, især når kommunikationen foregår via skriftlige medier som e-mails eller beskeder. Der kan også opstå udfordringer i forbindelse med at tage noter under taktikmøder, analysere skriftlige oplæg om spillestrategier eller navigere i eventuelle skriftlige materialer, der er relateret til sporten.23 Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke har nogen indflydelse på den fysiske atletiske evne eller den generelle intelligens.4 Erkendelsen af forskellige læringsstile 25 er essentiel, og tilpasning af undervisnings- og træningsmetoder kan være af stor betydning for atleter med ordblindhed. For eksempel kan visuel og auditiv læring være stærke værktøjer for nogle ordblinde atleter.25 Ved at forstå de specifikke måder, hvorpå ordblindhed kan påvirke sportsdeltagelse, kan der udvikles målrettede støttestrategier, der hjælper atleterne med at overvinde deres udfordringer og udnytte deres fulde potentiale.
Ordblinde atleter i rampelyset: Danske succeshistorier
Danske para-atleter har gentagne gange vist, at de kan bryde barrierer og opnå bemærkelsesværdige resultater inden for deres sportsgrene, på trods af deres handicap.1 Danmark har haft stor succes ved de Paralympiske Lege og andre internationale stævner, hvor atleter har vundet medaljer og sat imponerende standarder.5 Nogle af de fremtrædende danske para-atleter inkluderer svømmeren Alexander Hillhouse, der har vundet flere VM-medaljer og er kvalificeret til de Paralympiske Lege i Paris.5 Længdespringeren Bjørk Nørremark har også opnået stor succes med en 4. plads ved VM og deltagelse i Paralympiske Lege.5 Daniel Wagner er en af de mest kendte danske para-atleter, med flere paralympiske medaljer i længdespring og 100-meterløb.5 Cykelrytteren Emma Lund har vundet VM-guld og bronze og er også en stærk medaljekandidat ved de Paralympiske Lege.5 Disse eksempler viser tydeligt, at det er muligt for para-atleter at nå meget høje niveauer af atletisk præstation.
Blandt de danske atleter, der har opnået bemærkelsesværdige resultater, er der flere, som enten har kendt ordblindhed eller hvor det er sandsynligt, at de har stået over for lignende udfordringer. Et konkret eksempel er Fie Udby Erichsen, en elite roer, som offentligt har talt om sin ordblindhed.33 Hun kæmpede med at lære at læse som barn og måtte arbejde hårdt for at overvinde sine vanskeligheder. På trods af dette har hun vundet en sølvmedalje ved OL i London i 2012 og deltaget i flere andre store internationale konkurrencer.33 Hendes historie er et inspirerende eksempel på, hvordan en stærk arbejdsmoral og dedikation til sporten kan hjælpe med at kompensere for læsevanskeligheder. Da det ikke er alle para-atleter, der åbent taler om deres eventuelle ordblindhed, kan man også forestille sig realistiske scenarier, hvor andre danske para-atleter har navigeret gennem lignende udfordringer. For eksempel kunne en visuelt handicappet svømmer, der er afhængig af auditive signaler, have ekstra svært ved at følge skriftlige træningsplaner og derfor i højere grad forlade sig på verbale instruktioner og lydoptagelser. En atlet med cerebral parese, der også har ordblindhed, kunne have behov for særligt tilpassede skriftlige instruktioner til øvelser, suppleret med visuelle hjælpemidler og verbale forklaringer fra træneren. Ligeledes kunne en ung atlet med et fysisk handicap, der bruger teknologiske hjælpemidler til læsning og skrivning i sin hverdag, også anvende disse værktøjer til at håndtere sin ordblindhed i forbindelse med træning og konkurrence.
Disse atleter har håndteret udfordringer relateret til ordblindhed i deres sport på forskellige måder. Fie Udby Erichsen udviklede en stærk arbejdsmoral og en struktureret tilgang til sin træning, hvilket hjalp hende med at kompensere for de ekstra anstrengelser, det krævede at læse og forstå information.33 I de realistiske scenarier kunne den visuelt handicappede svømmer have udviklet effektive strategier for at huske verbale instruktioner og træningsplaner, måske ved at bruge gentagelse og visualiseringsteknikker. Atleten med cerebral parese og ordblindhed kunne have draget fordel af tæt samarbejde med sin træner, som måske har brugt enkle og tydelige instruktioner, kombineret med demonstrationer og visuelle støtte. Den unge atlet med et fysisk handicap kunne have integreret sine assistive teknologier i sin træningsrutine, for eksempel ved at bruge tekst-til-tale software til at få læst træningsplaner op og tale-til-tekst software til at kommunikere med sin træner om fremskridt og eventuelle problemer. Fælles for disse eksempler er vigtigheden af individuelle mestringsstrategier, støtte fra trænere og familie samt adgangen til og brugen af relevante hjælpemidler.
Støtte og ressourcer: Hjælp til ordblinde i dansk idræt
I Danmark findes der flere organisationer og ressourcer, som tilbyder støtte til personer med ordblindhed. Ordblindeforeningen er en central aktør, der arbejder for at skabe gode vilkår for ordblinde i Danmark.4 Foreningen tilbyder information, rådgivning og forskellige ressourcer til både ordblinde, deres familier og fagfolk. Nota er et nationalt bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder og tilbyder adgang til et stort udvalg af materialer i tilgængelige formater, herunder lydbøger og e-tekster.2 Andre relevante online ressourcer inkluderer ordblindhed.dk, hjaelptilord.dk og ordklar.dk, som alle tilbyder information og værktøjer til ordblinde og deres pårørende.6 For studerende med ordblindhed er Specialpædagogisk Støtte (SPS) en vigtig mulighed for at få kompenserende hjælpemidler og støtte i deres uddannelsesforløb.23
Disse ressourcer kan være særligt relevante for atleter med ordblindhed. Nota kan for eksempel tilbyde lydbøger af træningsmaterialer, sportsbiografier og anden relevant litteratur, som atleten kan lytte til i stedet for at skulle læse. Assistive teknologier, som anbefales af Ordblindeforeningen eller stilles til rådighed gennem SPS-ordningen, såsom tekst-til-tale og tale-til-tekst software, kan hjælpe atleter med at få adgang til skriftlig information som træningsplaner, kostanbefalinger og holdinstrukser. Disse teknologier kan også gøre det lettere for atleter at kommunisere skriftligt med trænere og holdkammerater. Derudover kan både Ordblindeforeningen og Nota tilbyde personlig vejledning og støtte, der er skræddersyet til den enkeltes behov.
For at styrke støtten til ordblinde para-atleter i Danmark kunne der etableres et tættere samarbejde mellem idrætsorganisationer som Parasport Danmark og ordblindeforeninger. Et sådant samarbejde kunne omfatte fælles workshops og informationsmøder for trænere, atleter og støttepersonale, hvor der fokuseres på at øge bevidstheden om ordblindhed og give praktiske værktøjer til at håndtere de udfordringer, det kan medføre i en sportslig kontekst. Der kunne også udvikles ordblindevenlige træningsmaterialer i fællesskab, som tager højde for forskellige læringsstile og gør informationen mere tilgængelig. Et formaliseret samarbejde ville kunne sikre, at ordblinde para-atleter får den bedst mulige støtte til at udvikle deres sportslige potentiale uden at blive unødigt hæmmet af deres læsevanskeligheder.
Danske handicapidrætsudøvere bryder barrierer trods ordblindhedEkspertudtalelser og praktiske tips
Forskning inden for ordblindhed understreger vigtigheden af tidlig identifikation og skræddersyet støtte for at hjælpe personer med ordblindhed med at klare sig bedre fagligt og socialt.3 Eksperter på området fremhæver, at ordblindhed ikke er en hindring for at nå sine drømme, men at det kræver intensiv undervisning og fortrolighed med it-baserede læse- og skriveteknologier.4 Lærere og læringskonsulenter spiller en central rolle i at støtte elever med ordblindhed ved at tilpasse undervisningen og sikre adgang til de nødvendige hjælpemidler.19 Det er også vigtigt at lytte til den ordblinde selv, da de ofte ved bedst, hvad der virker for dem.24 Karla, en ung ordblind ambassadør og karateudøver, understreger vigtigheden af åbenhed omkring ordblindhed og opfordrer andre til at være hjælpsomme og forstående.39
For ordblinde atleter kan der være flere praktiske råd og strategier, der kan hjælpe dem i træning og konkurrence. Det anbefales at gøre brug af assistive teknologier som tekst-til-tale software, der kan læse skriftlige træningsplaner og instruktioner højt, samt tale-til-tekst software til at gøre det lettere at kommunikere skriftligt.23 Visuelle hjælpemidler, såsom diagrammer og billeder, kan også være nyttige til at forstå øvelser og strategier, og det er vigtigt at have en åben dialog med trænere om behov for verbale forklaringer og gentagelser.24 Atleter bør ikke tøve med at være åbne omkring deres ordblindhed og søge støtte fra trænere, holdkammerater og relevante organisationer, når de har brug for det.12 Det kan også være en fordel at udvikle personlige læringsstrategier, der tager højde for ens styrker og svagheder, og at bryde komplekse opgaver ned i mindre, mere overskuelige dele.24
Trænere og støttepersonale, der arbejder med ordblinde atleter, bør først og fremmest have en grundlæggende forståelse for, hvad ordblindhed er, og hvordan det potentielt kan påvirke atletens læring og præstation.13 Det er vigtigt at kommunikere klart og præcist og at bruge flere forskellige formater til at videregive information, såsom verbale forklaringer, visuelle demonstrationer og skriftlige materialer i et letforståeligt sprog. Træningsplaner og instruktioner bør ideelt set være tilgængelige i forskellige formater, for eksempel som lydfiler, i stor skrift eller i digitale formater, der kan bruges sammen med assistive teknologier. Det er afgørende at skabe et støttende og forstående miljø, hvor atleten føler sig tryg ved at spørge om hjælp og udtrykke sine behov. Trænere bør også være opmærksomme på de ressourcer og den ekspertise, der findes hos ordblindeforeninger og andre støtteorganisationer, og eventuelt søge samarbejde for at sikre den bedst mulige støtte til atleten.
Konklusion
De inspirerende historier om danske para-atleter viser, at fysiske handicap ikke behøver at være en barriere for succes i sport. Når man tilføjer perspektivet om atleter, der også navigerer gennem udfordringerne ved ordblindhed, bliver deres præstationer endnu mere bemærkelsesværdige. Selvom der ikke altid er direkte dokumentation for mange danske para-atleters ordblindhed, antyder den høje forekomst af ordblindhed i den danske befolkning, at der sandsynligvis er flere atleter, der har overvundet denne ekstra udfordring på vejen mod deres sportslige mål.
De tilgængelige støttesystemer og ressourcer i Danmark for både para-atleter og personer med ordblindhed spiller en afgørende rolle i at hjælpe disse atleter med at realisere deres potentiale. Organisationer som Parasport Danmark, Ordblindeforeningen og Nota tilbyder værdifuld støtte, information og værktøjer, der kan gøre en reel forskel. Ved at skabe et miljø præget af forståelse, åbenhed og tilpasning kan trænere, støttepersonale og medatleter bidrage til at nedbryde de barrierer, som ordblindhed kan skabe i en sportslig kontekst.
I sidste ende understreger historierne om danske para-atleter med eller uden kendt ordblindhed vigtigheden af inklusion i sport. Ved at anerkende og imødekomme de forskellige behov hos alle atleter sikrer man, at talent og dedikation kan skinne igennem, uanset de udfordringer den enkelte måtte stå over for. Dette skaber ikke kun mere retfærdige og lige muligheder, men bidrager også til en rigere og mere inspirerende dansk idrætskultur.
Kontakt
GDPR