Indledning
Forestil dig scenariet: Et barn sidder dybt fordybet i en skærm, ansigtet oplyst af det blå lys, fingrene flyver over glasset. Som forælder eller pædagog står man måske ved siden af og mærker en blanding af fascination over barnets engagement og en snigende bekymring. Digitale medier – smartphones, tablets, computere, spilkonsoller – er unægteligt blevet en integreret del af børn og unges hverdag i Danmark.1 De åbner døre til læring, kreativitet og sociale fællesskaber på måder, vi knap kunne forestille os for få årtier siden.
Men medaljen har en bagside. Det digitale landskab rummer også faldgruber: misinformation spredes med lynets hast, digitale krænkelser er blevet en ubehagelig realitet for mange 3, og skjulte algoritmer former ubemærket børns oplevelser og verdensbillede.5 Bekymringen ulmer hos mange forældre og fagfolk – en bekymring, der understøttes af undersøgelser og ekspertudtalelser.3 Hvordan navigerer man i dette komplekse terræn? Hvordan sikrer man, at børn ikke blot bliver passive forbrugere, men aktive, kritiske og ansvarlige digitale medborgere?
Denne artikel har til formål at give forældre og pædagoger i Danmark konkret, forskningsbaseret og anvendelig viden samt praktiske redskaber til netop dette. Fokus er på at styrke børns kritiske tænkning – evnen til at analysere, vurdere og reflektere over den digitale verden – og at fremme et sundt og balanceret forhold til teknologi. Artiklen adresserer også de særlige muligheder og udfordringer, der knytter sig til børn med ordblindhed i en digital tidsalder, og henviser løbende til relevante danske ressourcer og hjælpemuligheder. Målet er at klæde voksne på til at støtte børn i at navigere trygt og kompetent i den digitale virkelighed.
Børns digitale virkelighed i Danmark: Mellem muligheder og faldgruber
For at kunne vejlede børn effektivt er det essentielt at forstå det landskab, de navigerer i. Børns brug af digitale medier i Danmark er præget af tidlig debut, stigende tidsforbrug med alderen og en række udfordringer relateret til indhold, adfærd og trivsel.
Sådan bruger danske børn og unge medier i dag
Digitale medier introduceres tidligt i danske børns liv. Undersøgelser viser, at knap halvdelen (48 pct.) af børn mellem 0 og 6 år bruger digitale medier dagligt eller næsten dagligt, en tendens der især tager fart i børnehavealderen.9 Denne tidlige eksponering fortsætter på sociale medier, hvor næsten halvdelen (48 pct.) af danske børn har deres debut før de fylder ti år. På trods af at de fleste platforme som Snapchat og TikTok har en aldersgrænse på 13 år, har hele 94 pct. af børnene en profil, før de når denne alder.10 Dette mønster understreger et klart behov for tidlig vejledning og dialog om online adfærd, længe før de formelle aldersgrænser nås.
Skærmtiden stiger markant i takt med alderen. Data fra VIVE viser en tydelig udvikling: Mens kun 7 pct. af 3-årige bruger mere end 2 timer dagligt foran skærme, stiger dette tal til 26 pct. for 11-årige (med yderligere 6 pct. over 4 timer) og eksploderer i 15-årsalderen, hvor 39 pct. bruger 2-4 timer dagligt, og hele 25 pct. bruger mere end 4 timer om dagen.1 Sundhedsstyrelsen supplerer billedet med tal, der viser, at hver tredje pige i 9. klasse bruger mindst fire timer dagligt på sociale medier, mens hver fjerde 13-årig dreng bruger mindst fire timer om dagen på gaming på hverdage – tal der er endnu højere i weekenderne.13 Disse tal peger på, at skærmbrug for mange teenagere udvikler sig til en aktivitet, der optager en meget betydelig del af deres vågne timer.
Brugsmønstrene varierer med alder og køn. Yngre børn under 3 år streamer primært indhold fra DR og YouTube.1 Børnehavebørn bruger oftest tablets til spil og film.1 Fra skolealderen bliver mobiltelefonen den dominerende enhed 1, og fokus flytter sig mod sociale interaktioner. Unge mellem 12 og 18 år bruger hyppigere end voksne internettet til at chatte (92 pct.), være på sociale medier (91 pct.) og surfe som underholdning (89 pct.).1 Populære platforme inkluderer Snapchat, TikTok, Instagram og YouTube.1 Der ses også kønsforskelle, hvor drenge generelt bruger mere tid på gaming, mens piger bruger mere tid på sociale medier.1 En undersøgelse fra Red Barnet peger på Snapchat som den platform, hvor flest digitale krænkelser finder sted.3 Denne differentierede brug understreger behovet for, at voksnes vejledning tager højde for barnets alder, køn og foretrukne platforme.
Den udbredte og tidlige brug af digitale medier, kombineret med den høje skærmtid i teenageårene, tyder på en normalisering af et intensivt digitalt forbrug. Når “alle andre” er online meget af tiden, og det starter fra en tidlig alder, bliver det normen.1 Dette kan skabe et socialt pres, både for børn, der kan opleve ‘fear of missing out’ (FOMO) 1, og for forældre, der kan føle sig usikre på, hvor grænserne for et sundt forbrug går.9
Samtidig afslører tallene en tydelig kløft mellem de officielle regler og den faktiske virkelighed. Den massive tilstedeværelse af børn på sociale medier før den tilladte alder på 13 år 10 viser, at aldersgrænserne i praksis omgås i stor stil. Dette rejser spørgsmål om effektiviteten af platformenes aldersverifikation 12 og understreger, at man som forælder eller pædagog ikke kan forlade sig på disse grænser som en garanti for beskyttelse. Dialog, kritisk sans og andre strategier er nødvendige.
Når nettet udfordrer: Digitale krænkelser, misinformation og trivsel
Den digitale verden er ikke kun et rum for leg og læring; den er også arena for en række udfordringer, der kan have alvorlige konsekvenser for børns trivsel. Digitale krænkelser er desværre blevet en almindelig del af mange børn og unges onlineliv. En undersøgelse fra Red Barnet og TrygFonden viser, at hele to ud af tre (69 pct.) børn og unge mellem 9 og 17 år har oplevet mindst én digital krænkelse eller anden ubehagelig oplevelse online inden for det seneste år. Dette er en foruroligende stigning fra 42 pct. i 2021.4
Spektret af krænkelser er bredt. 29 pct. har oplevet, at andre har talt eller skrevet grimt til dem (en stigning fra 18 pct. i 2021), 21 pct. er blevet holdt udenfor online, 12 pct. har fået spredt rygter om sig, og 10 pct. er blevet mobbet med billeder. Mere alvorlige krænkelser som trusler eller afpresning er oplevet af 10 pct. (næsten en fordobling siden 2021), mens 9 pct. har oplevet at få delt private eller intime billeder uden samtykke (en tredobling siden 2021). Hertil kommer, at 18 pct. har modtaget uønskede intime billeder, og 32 pct. har set voldsomme billeder eller videoer, de ikke ønskede at se.3
Disse oplevelser sætter tydelige spor i børnenes trivsel. Rapporten fra Red Barnet viser, at digitale krænkelser kan føre til vrede (19 pct.), ondt i maven (17 pct.), søvnproblemer (11 pct.), koncentrationsbesvær (10 pct.) og endda manglende lyst til at gå i skole (9 pct.).3 Andre undersøgelser peger på en sammenhæng mellem højt skærmforbrug og lavere livstilfredshed eller øget ensomhed, især for visse grupper af unge.1 Børn og unge, der i forvejen mistrives eller føler sig ensomme, er desuden særligt udsatte for at opleve krænkelser online.4
Udover direkte krænkelser udgør misinformation og den måde, information præsenteres på, en betydelig udfordring. Børn og unge eksponeres for “fake news”, propaganda og manipulerende indhold.14 De algoritmer, der styrer indholdsstrømmen på sociale medier og platforme som YouTube, er designet til at fastholde opmærksomheden og kan skabe såkaldte ekkokamre og filterbobler, hvor brugerne primært eksponeres for indhold, der bekræfter deres eksisterende holdninger.7 Dette kan ikke alene føre til et forvrænget billede af virkeligheden, men også påvirke selvopfattelse og identitetsdannelse, når algoritmerne præsenterer snævre idealer eller trends.5 Mange børn og unge mangler desuden viden om de bagvedliggende mekanismer som platformenes forretningsmodeller, indsamling af personlige data og algoritmernes funktion.5
Den markante stigning i digitale krænkelser over få år 3 indikerer, at det digitale miljø for børn og unge er under pres og potentielt er blevet mere utrygt. Det peger på et strukturelt problem, der rækker ud over enkelttilfælde og kalder på en bredere indsats fra både platforme, lovgivere og de voksne, der omgiver børnene.3
Samtidig viser data en bekymrende tendens: De børn og unge, der er mest sårbare og oftest oplever krænkelser (dem i lav trivsel eller som føler sig ensomme 4), er også dem, der kan have sværest ved at søge hjælp. En undersøgelse fra Medierådet viser, at en ud af fem unge ikke ønsker hjælp, hvis de oplever noget ubehageligt online.11 Desuden er det kun en meget lille andel (3 pct.), der henvender sig til en lærer eller pædagog.3 Dette skaber en farlig cocktail af øget sårbarhed og barrierer for hjælp. Det understreger vigtigheden af at opbygge trygge relationer, hvor børn tør betro sig, nedbryde tabuer omkring digitale oplevelser 4 og sikre, at børn og unge kender til og har nem adgang til rådgivningstilbud som SletDet og BørneTelefonen.
Forældres rolle: Engagement, bekymringer og dialog
Forældre spiller en central rolle i at forme børns digitale vaner og trivsel. Engagementet ser dog ud til at variere med barnets alder. Forældre til yngre børn (0-6 år) er generelt ret involverede: Mange sidder ofte ved siden af barnet under skærmbrug, otte ud af ti tjekker indholdet, før barnet får adgang, seks ud af ti har opstillet regler, og halvdelen taler med barnet om brugen.9 Dog udtrykker mange også usikkerhed; seks ud af ti finder det svært at vurdere digitalt indhold, og en del bekymrer sig for, om de kan vejlede barnet tilstrækkeligt, når det bliver ældre.9
Denne bekymring er måske ikke ubegrundet, da forældreinvolveringen ser ud til at falde, når børnene kommer i skolealderen. Undersøgelser fra Børns Vilkår viser, at kun omkring halvdelen af forældrene til børn i 4. og 7. klasse ofte taler med dem om deres online liv.17 Samtidig oplever knap hvert fjerde barn i 7. klasse, at de ved mere end deres forældre og lærere om emner som dataindsamling og privatlivsbeskyttelse.17 Også i forhold til nyere teknologier som kunstig intelligens (AI) ses en tilbageholdenhed; over halvdelen af forældrene taler kun sjældent eller aldrig med deres børn om AI, selvom mange er bekymrede og mener, det bliver vigtigt for fremtiden.11 Dette fald i tæt involvering sker netop i en periode, hvor børnene ofte møder mere komplekse digitale udfordringer, fra sociale dynamikker til øgede risici for krænkelser.
Forældre er uundgåeligt rollemodeller for deres børn, også digitalt. Børn observerer og kopierer voksnes vaner.18 Forældrenes eget skærmbrug, især når de er sammen med barnet, kan påvirke nærværet og relationen.13 Derfor er det vigtigt med bevidsthed om egne vaner og etablering af fælles spilleregler i familien for teknologibrug.13
Forældrenes egen usikkerhed kan udgøre en barriere for engagement. Svært ved at vurdere indhold 9, manglende viden om nye teknologier som AI 11, eller følelsen af at barnet ved mere 17, kan føre til, at forældre enten trækker sig fra dialogen og undlader at sætte rammer, eller omvendt reagerer med restriktive regler uden forklaring, hvilket kan skade tillidsforholdet.20 Begge dele er uhensigtsmæssige. Dette understreger behovet for lettilgængelig information, konkrete guides og støttetilbud rettet specifikt mod forældre, så de føler sig tryggere og bedre klædt på til at varetage den digitale opdragelsesopgave.2
Kritisk tænkning og sundt tech-forhold: Hvad betyder det for dit barn?
I en verden gennemsyret af digital teknologi er det afgørende, at børn udvikler kompetencer til at navigere i den på en sund og reflekteret måde. To nøglebegreber i denne sammenhæng er kritisk tænkning og et sundt forhold til teknologi, som tilsammen udgør kernen i digital dannelse.
At tænke kritisk i en digital verden: En nødvendig kompetence
Kritisk tænkning defineres grundlæggende som evnen til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.26 Det indebærer at kunne analysere og vurdere information, argumenter og påstande, at kunne formulere begrundede argumenter og at kunne anvende viden til problemløsning.27 Det er anerkendt som en af de vigtigste kompetencer i det 21. århundrede.27
Oversat til den digitale kontekst betyder kritisk tænkning mere specifikt evnen til at vurdere online information – at skelne mellem sandt, falsk og vildledende indhold (kildekritik).26 Men det rækker videre end det. Det omfatter også en forståelse for de underliggende mekanismer, der former vores digitale oplevelser: Hvordan fungerer algoritmerne, der udvælger det indhold, vi ser? Hvilke data indsamles om os, og hvordan bruges de? Hvad er platformenes forretningsmodeller? Hvordan påvirker designet af apps og spil vores adfærd?.5 Digital kritisk tænkning kræver altså både færdigheder i analyse og vurdering, begrundet argumentation og problemløsning, samt en grundlæggende viden om det digitale landskab og dets spilleregler.27
Hvorfor er denne kompetence så afgørende? Uden en kritisk digital sans er børn – og voksne – sårbare over for manipulation, misinformation og svindel. De risikerer at tage falske nyheder for gode varer, at blive påvirket af skjult reklame eller propaganda, at udvikle et forvrænget billede af sig selv og verden, eller at få kompromitteret deres privatliv og sikkerhed.14 Evnen til kritisk at vurdere information og forstå de digitale mediers virkemåde er derfor fundamental for at kunne deltage kvalificeret i et moderne demokrati og træffe informerede valg som medborger.26
Det er væsentligt at forstå, at digital kritisk tænkning rækker ud over traditionel kildekritik. Mens evnen til at vurdere en enkelt kildes troværdighed er essentiel 26, er det digitale informationslandskab formet af komplekse og ofte usynlige kræfter som algoritmer 5, dataøkonomi 15 og adfærdsdesign.6 At tænke kritisk digitalt indebærer derfor også en systemisk forståelse: Hvordan når informationen frem til mig? Hvorfor præsenteres den på denne måde? Hvilke interesser ligger bag? Det er en form for meta-kompetence, der kræver indsigt i selve infrastrukturen og logikken i den digitale verden.
Opskriften på et sundt forhold til teknologi: Balance og bevidsthed
Et sundt forhold til teknologi handler ikke om at undgå skærme fuldstændigt, men om at finde en balance, opøve bevidsthed om egen brug og sikre, at brugen er meningsfuld. Det indebærer evnen til selvregulering – at kunne styre sit forbrug og undgå, at teknologien tager overhånd.13
Balance handler om at sikre, at der er tid og plads til andre vigtige aspekter af livet. Det betyder at prioritere fysisk aktivitet, socialt samvær ansigt til ansigt med venner og familie, tilstrækkelig søvn af god kvalitet og andre interesser eller hobbyer.13 Sundhedsstyrelsens anbefalinger om skærmtid 13 kan tilbyde vejledende rammer, men det er afgørende også at fokusere på kvaliteten af skærmtiden – hvad bruges tiden til? – frem for udelukkende at tælle timer.19
Bevidsthed handler om at forstå hvordan og hvorfor man bruger teknologien, og hvilken effekt det har på ens trivsel, humør, søvn og koncentrationsevne.13 Det indebærer også en bevidsthed om, hvordan digitale platforme og spil er designet til at fange og fastholde vores opmærksomhed gennem mekanismer som notifikationer, uendelige feeds og anbefalingsalgoritmer.6
At opnå og vedligeholde et sundt forhold til teknologi er ikke en statisk tilstand, man når én gang for alle. Det er snarere en dynamisk færdighed, der skal læres, øves og justeres løbende. Børns behov ændrer sig med alderen 1, nye teknologier introducerer nye muligheder og udfordringer (som AI 11), og livsomstændigheder skifter. Derfor er en fastlåst “opskrift” mindre brugbar end en løbende proces med dialog, refleksion og tilpasning af vaner og aftaler i familien.18 Det kræver fleksibilitet og vedvarende opmærksomhed fra både børn og voksne.
Digital dannelse: Hvorfor det er afgørende for fremtiden
Begrebet digital dannelse samler trådene fra kritisk tænkning og et sundt teknologiforhold. Det handler om at give børn og unge de nødvendige kompetencer til at kunne navigere kompetent, kritisk, ansvarligt og trygt i den digitale virkelighed, de er en del af.29 Digital dannelse er et bredt begreb, der spænder over flere dimensioner:
- Tekniske færdigheder: At kunne betjene digitale værktøjer.
- Kritisk forståelse: At kunne analysere, vurdere information, forstå algoritmer og dataetik.5
- Sociale kompetencer: At kunne kommunikere respektfuldt online (netikette), forstå online fællesskaber og håndtere digitale relationer.29
- Kreativ og produktiv anvendelse: At kunne bruge teknologi til at skabe, lære og udtrykke sig.
- Sikkerhed og trivsel: At kunne beskytte sit privatliv, håndtere risici og søge hjælp ved behov.15
Ansvaret for børns digitale dannelse er bredt forankret. Det ligger både hos forældrene i hjemmet og hos de pædagogiske institutioner som dagtilbud og skoler.29 Der er også et stigende politisk fokus på området, med nationale strategier og initiativer, der skal styrke indsatsen.35 Nye platforme som ‘On – Sammen om digital dannelse’ forsøger at samle viden og ressourcer til skoler, fritidstilbud og familier.6
Manglende digital dannelse kan have vidtrækkende konsekvenser. Som professor Kirsten Drotner påpeger, risikerer vi at blive “generelt dummere”, hvis vi ikke forstår at anvende digitale medier kreativt, konstruktivt og kritisk.32 Det kan føre til manipulation, eksklusion fra vigtig samfundsinformation og demokratiske processer, og øget sårbarhed over for krænkelser og svindel.31 Der er en reel risiko for at skabe en digital kløft mellem et A-hold, der mestrer den digitale verden, og et B-hold, der bliver hægtet af eller udnyttet.5
Det er afgørende at erkende, at digital dannelse er langt mere end teknisk kunnen. At være vokset op med teknologi – at være “digitalt indfødt” – er ikke ensbetydende med at være digitalt dannet.32 Børn kan være meget aktive og intuitive brugere af digitale medier, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er kritiske, reflekterede eller forstår de bagvedliggende mekanismer. Fokus i opdragelse og undervisning skal derfor flyttes fra blot at lære børn at bruge teknologien til at lære dem at forstå, vurdere, stille spørgsmål til og potentielt forme den.5 Dette kræver en bevidst pædagogisk indsats med eksplicit undervisning, dialog og refleksion – det sker ikke af sig selv.6
Styrk dit barns digitale dømmekraft: Konkrete strategier
At opbygge digital dømmekraft hos børn er en proces, der kræver tålmodighed, engagement og alderssvarende tilgange. Det handler om at give dem redskaberne til selv at kunne navigere kritisk og ansvarligt.
Fra kildekritik til algoritme-forståelse: Alderssvarende metoder
Udviklingen af kritisk tænkning sker gradvist og må tilpasses barnets alder og kognitive modenhed. Voksnes rolle er at “stilladsere” denne læring – at støtte og guide barnet ved at stille de rigtige spørgsmål, introducere relevante begreber og metoder på det rette tidspunkt, og facilitere dialog og refleksion.27 Målet er ikke at levere færdige svar, men at lære barnet selv at undersøge, analysere og vurdere.
- Småbørn (ca. 0-6 år): I denne alder er fokus primært på samvær og dialog omkring mediebrugen.9 Man kan introducere helt basale koncepter, f.eks. forskellen på en reklame og selve programmet eller spillet.17 En vigtig pointe er at tale om, at det, der ses på skærmen, er skabt af andre mennesker.29 Simple spørgsmål som “Hvem tror du har lavet den her tegnefilm?” eller “Hvorfor viser de den reklame?” kan så små frø af kritisk bevidsthed.
- Indskoling (ca. 6-10 år): Her kan man begynde at introducere mere formel kildekritik på et basalt niveau: Hvem har lavet denne hjemmeside/video? Hvad vil de gerne have, vi skal tro eller gøre?.26 Man kan tale om forskellen på fakta (noget man kan tjekke) og meninger (noget nogen synes). Simple øvelser, f.eks. fra Medierådets ‘Digital Genial’ 42, kan bruges til at træne vurdering af information eller billeddeling. Dialog om god opførsel online – at være en god ven på nettet – er også centralt.42 Begrebet “digitale fodspor” – at det, man gør online, efterlader spor – kan introduceres.14 Børns Vilkårs materiale ‘Sammen på nettet’ er målrettet denne aldersgruppe.45
- Mellemtrin (ca. 10-13 år): Kildekritikken kan nu blive mere dybdegående. Eleverne kan lære at vurdere hjemmesiders troværdighed ud fra flere kriterier (afsender, formål, opdatering, design) og begynde at spotte tegn på “fake news”.14 Dette er også alderen, hvor man med fordel kan introducere begrebet algoritmer: Hvordan virker anbefalingerne på YouTube eller TikTok? Hvorfor ser dit feed ud, som det gør?.5 Emner som dataetik (hvad bruges mine data til?), privatlivsindstillinger på sociale medier, regler for billeddeling og vigtigheden af samtykke er centrale.15 Materialer som ‘Ung til yngre’-programmet 6, Børns Vilkårs ‘Kaninhuller’ 7 og Medierådets ‘Unge og algoritmer’ 8 kan anvendes.
- Udskoling (ca. 13+ år): Her kan eleverne arbejde med avanceret kritisk analyse af medier, herunder at gennemskue propaganda, forstå mekanismer som ekkokamre og filterbobler, og analysere mediernes fremstillinger.14 Forståelsen af algoritmer kan uddybes til også at omfatte deres samfundsmæssige konsekvenser og etiske dilemmaer.5 Dybdegående diskussioner om dataetik, digital sikkerhed (hacking, identitetstyveri, sikre kodeord), online økonomi og forretningsmodeller er relevante.15 Undervisning i digitale rettigheder og handlemuligheder ved krænkelser bør også indgå.15
Stilladsering indebærer, at den voksne gradvist trækker sig tilbage, efterhånden som barnet udvikler egne kompetencer. Det handler om at skabe en undersøgende og dialogbaseret tilgang 27, hvor barnet opmuntres til selv at stille spørgsmål og finde svar, frem for blot at modtage information passivt.
Den åbne samtale: Skab tillid og indsigt i barnets online liv
En løbende, åben og nysgerrig samtale mellem barn og voksen er fundamentet for at kunne støtte barnets digitale dannelse.2 Det handler om at vise oprigtig interesse – ikke kun for risiciene, men også for de positive oplevelser, glæder og interesser, barnet har i sin digitale verden.2
At skabe et tillidsfuldt rum er essentielt. Hvis barnet skal turde dele både succeser og fiaskoer, tvivl og bekymringer, er det afgørende, at den voksne lytter uden straks at dømme eller overreagere – især hvis barnet fortæller om en fejl eller en ubehagelig oplevelse.20 Fokus bør være på at forstå, støtte og hjælpe barnet med at finde løsninger. Gør det klart og tydeligt, at barnet altid kan komme til dig, uanset hvad.20
Måden, man spørger på, har stor betydning. Stil åbne, nysgerrige spørgsmål, der inviterer til fortælling og refleksion (“Hvad er det bedste ved det spil?”, “Hvordan fandt du ud af det?”, “Hvad tænkte du, da du så den kommentar?”), frem for lukkede spørgsmål, der kan føles som et forhør.19 En positiv og imødekommende attitude fra den voksne åbner for dialog.19
Samtalen behøver ikke være en formel seance. Grib de små øjeblikke i hverdagen – ved middagsbordet, på køreturen, under madlavningen – til at spørge ind til barnets digitale liv på en naturlig måde.18
Det er vigtigt at huske, at målet med dialogen ikke primært er kontrol eller overvågning. Det handler om at opbygge en relation baseret på tillid og forståelse. Denne tillid er i sig selv den stærkeste forebyggelse, fordi den øger sandsynligheden for, at barnet kommer til den voksne, før små problemer vokser sig store.20 Gennem samtalen får den voksne indsigt i barnets perspektiv og kan bedre vejlede og give barnet de redskaber og den viden, det har brug for til selv at kunne navigere ansvarligt.
Gode digitale vaner starter hos dig: Vær en rollemodel
Børn lærer mindst lige så meget af det, voksne gør, som af det, de siger. Dette gælder i høj grad også for digitale vaner.18 Forældre og pædagoger er uundgåelige rollemodeller, og egen adfærd sender stærke signaler om normer og værdier for teknologibrug.
Det starter med bevidsthed om eget forbrug. Reflekter over dine egne skærmvaner: Hvornår bruger du din telefon eller computer? Hvor meget tid går der? Hvad er formålet? Og vigtigst af alt: Hvordan påvirker dit skærmbrug samværet og nærværet med dit barn?.13 Er du nærværende under måltider og samtaler, eller tjekker du konstant notifikationer?
Konkrete handlinger taler tydeligere end ord. Beslut dig for skærmfri tider eller zoner i hjemmet – f.eks. ingen telefoner ved spisebordet, i soveværelset eller under putteritualet.13 Vis aktivt interesse for verden uden for skærmen – leg, læs en bog, gå en tur. Tal eventuelt højt om dine egne overvejelser og valg vedrørende teknologi: “Nu lægger jeg telefonen væk, så vi kan hygge os sammen uden forstyrrelser.”
Rollemodellering handler også om digital etikette. Vis i praksis, hvordan man opfører sig ansvarligt online. Spørg altid om lov, før du deler billeder af andre, inklusiv dit eget barn – og respekter et nej.18 Tal og skriv respektfuldt til og om andre online. Demonstrer selv kildekritik, når du støder på information på nettet.
At være en god digital rollemodel indebærer således både implicit læring (barnet observerer dine handlinger) og eksplicit læring (du taler med barnet om dine valg og begrundelserne for dem).18 Ved bevidst at reflektere over og justere egne vaner, og ved at italesætte værdierne bag, kan voksne have en markant positiv indflydelse på udviklingen af børns sunde digitale vaner.
Rammer og aftaler i familien: Praktiske råd om skærmtid og regler
Selvom dialog og rollemodellering er essentielt, har børn også brug for klare rammer og forudsigelighed, når det gælder digitale medier.9 Det er vigtigt, at de voksne i familien er enige om disse rammer, så barnet møder en ensartet tilgang.13
Når I laver aftaler, er det afgørende at forklare hvorfor. Regler, der virker vilkårlige eller uretfærdige, er sværere at acceptere og overholde. Når barnet forstår baggrunden – f.eks. at skærmfri tid før sengetid hjælper med at sove bedre, eller at man ikke deler billeder uden lov for at respektere andres grænser – er der større chance for ejerskab og efterlevelse.20
Især med ældre børn er det en god idé at inddrage dem i processen med at lave aftalerne. Når børn er med til at diskutere og formulere reglerne, øges deres forståelse og motivation for at følge dem.18
Debatten om skærmtid fylder meget, men det er vigtigt ikke kun at fokusere på antallet af timer. Både Sundhedsstyrelsen 13 og Center for Digital Pædagogik 19 understreger vigtigheden af at se på indholdet og konteksten for skærmbrugen. Går tiden med kreativ udfoldelse, læring og socialt samvær med venner, eller bruges den passivt på ligegyldigt indhold, der påvirker søvn og trivsel negativt? Tal om god versus dårlig skærmtid 19 og fokuser på balance og trivsel.
Konkrete aftaler kan omfatte:
- Skærmfri zoner og tider: F.eks. ingen skærme i soveværelset (brug et almindeligt vækkeur i stedet for mobilen), ingen skærme under måltider eller ved lektielæsning.13
- Pengebrug i spil: Lav klare aftaler om, hvorvidt og hvor meget barnet må bruge penge på in-game køb.20
- Billeddeling og privatliv: Aftaler om, hvad man må dele, hvem man må dele med, og at man altid spørger om lov.18 Gennemgå privatlivsindstillinger sammen.
- Hjælp ved problemer: En klar aftale om, at barnet altid kan komme til en voksen, hvis det oplever noget ubehageligt eller grænseoverskridende online, uden at blive mødt med vrede eller skyld.20
Teknologien selv kan også være en hjælp. Forældreindstillinger på telefoner, tablets, computere og i specifikke apps eller spil kan bruges til at begrænse adgang til upassende indhold, styre skærmtid eller forhindre utilsigtede køb.22 Medierådet for Børn og Unge tilbyder en guide kaldet ‘Den rette indstilling’, der vejleder i brugen af disse funktioner.11
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række anbefalinger, der kan tjene som et godt udgangspunkt for familiens snakke om skærmbrug.
Tabel 1: Sundhedsstyrelsens anbefalinger og råd om skærmbrug 13
| Anbefaling/Råd | Nøglepunkter |
| Generelle anbefalinger (alle aldre) | |
| 1. Brug ikke skærm op til sovetid | Blåt lys og mange indtryk forstyrrer søvnen. Skab rolige putterutiner (læsning, musik). |
| 2. Lad telefon/tablet blive ude af soveværelset | Skærmbrug om natten forstyrrer søvnkvaliteten. Brug et traditionelt vækkeur. |
| 3. Brug tid væk fra skærmen – vær fysisk aktiv | Prioriter fysisk aktivitet, socialt samvær ansigt til ansigt, hobbyer. Balance er vigtigt for fysisk og mental sundhed. |
| 4. Vær opmærksom på forbrug af sociale medier og påvirkning på trivsel | Sociale medier kan stresse, skabe bekymringer, ensomhed, lavt selvværd. Brug tid på andre positive aktiviteter, hvis det påvirker negativt. |
| Anbefalinger til forældre med hjemmeboende børn | |
| 1. Børn under 2 år: Brug kun skærm ved aktivt samvær med voksen | Små børn udvikles bedst gennem nærvær (leg, sang, læsning). Skærmbrug skal være fælles og stimulerende (se billeder, korte film med dialog, videoopkald). |
| 2. Begræns eget skærmbrug sammen med barnet | Vær nærværende og opmærksom på barnets behov. Forældre er rollemodeller – egne vaner smitter. |
| 3. Interessér dig for dit barns digitale liv | Tal om både positive og negative oplevelser online. Vær nysgerrig og støttende. Tal om bekymringer (fx at være udenfor). |
| 4. Lav aftaler om skærmbrug i familien (både børn og voksne) | Vær enige som voksne. Tal om mængde og formål. Aftal skærmfri tider/zoner (fx måltider). |
| Vejledende tidsrammer 33 | |
| Børn 2-4 år | Højst 1 time om dagen (udenfor daginstitution). Mindre er bedre. |
| Børn og unge op til 17 år | Højst 1-2 timer om dagen (fritidsbrug). |
| Voksne over 18 år | Højst 3 timer om dagen (fritidsbrug). |
| Generelt princip 33 | Jo mindre tid (på passiv/ikke-udviklende skærmbrug), jo bedre. |
Disse anbefalinger giver et solidt, autoritativt grundlag for at skabe sunde digitale vaner i familien, men husk at de bør tilpasses den enkelte families behov og værdier gennem løbende dialog.
Navigering i digitale rum: Sociale medier, spil og informationssøgning
Når børn bevæger sig ud i de specifikke digitale miljøer som informationssøgning, sociale medier og gaming, møder de særlige udfordringer og muligheder, der kræver specifikke kompetencer og opmærksomhedspunkter.
Lær dit barn at gennemskue online information og spotte “fake news”
Internettet flyder over med information, men kvaliteten og troværdigheden varierer enormt. Børn (og mange voksne) kan have svært ved at skelne mellem pålidelige kilder, velmenende men fejlagtige oplysninger, og bevidst manipulation i form af misinformation, propaganda eller “fake news”.14 At udvikle kritisk informationskompetence er derfor essentielt.
Centrale strategier omfatter:
- Kildekritik: Lær barnet systematisk at stille de klassiske kildekritiske spørgsmål: Hvem står bag informationen (afsender)? Hvad er deres formål eller intention? Er der dokumentation eller beviser for påstandene? Kan informationen bekræftes af andre, uafhængige kilder?.26
- Genkend tegn på misinformation: Gør barnet opmærksom på typiske faresignaler: Meget sensationelle eller følelsesladede overskrifter, mange stave- og grammatikfejl, mangel på tydelige kildehenvisninger, mærkelige eller ukendte webadresser, og et sprog præget af stærke holdninger frem for fakta.
- Kritisk tilgang til billeder og video: Tal om, at visuelt materiale let kan manipuleres eller tages ud af kontekst. Introducer ældre børn for begrebet “deepfakes” 16 og vigtigheden af at være skeptisk over for billeder og videoer, der virker for utrolige eller provokerende.
- Brug af faktatjek-ressourcer: For ældre børn kan det være relevant at introducere dem for uafhængige faktatjek-sider som f.eks. TjekDet.dk, der undersøger påstande i den offentlige debat.
Et eksempel-scenarie til dialog kunne være: “Forestil dig, du ser en artikel på en hjemmeside, du ikke kender, med overskriften ‘Forskere advarer: Mælk er farligt for børn!’. Hvad ville du tænke? Hvem er ‘forskerne’? Hvor er artiklen udgivet? Er der links til forskningen? Ville du søge efter informationen andre steder, før du stoppede med at drikke mælk?”
Sociale medier: Fællesskaber, facader og fastholdelsesmekanismer
Sociale medier udgør en central arena for mange børn og unges sociale liv. De bruges aktivt til at holde kontakten ved lige med venner, dele oplevelser og føle sig som en del af et fællesskab.1 De kan også være platforme for kreativ udfoldelse og dyrkelse af fælles interesser.
Men sociale medier rummer også betydelige udfordringer:
- Socialt pres og sammenligning: Den konstante strøm af (ofte redigerede og iscenesatte) billeder og opdateringer fra jævnaldrende kan skabe et pres for at leve op til bestemte idealer og føre til social sammenligning, lavt selvværd og frygten for at gå glip af noget (FOMO).1
- Kommunikationsbarrierer: Den skriftlige, og ofte hurtige, kommunikation på sociale medier kan let føre til misforståelser og konflikter. Nuancer går tabt, og ironi eller humor kan fejltolkes.23 Brug af emojis kan dog hjælpe med at tydeliggøre intentionen.23
- Digitale krænkelser: Som nævnt tidligere er sociale medier desværre også et sted, hvor mobning, grimt sprog, udelukkelse og uønsket deling af billeder finder sted i bekymrende omfang.3 Snapchat fremhæves som en platform, hvor mange krænkelser sker.3
- Algoritmer og fastholdelse: Platformene er kommercielle virksomheder, hvis forretningsmodel ofte bygger på at fastholde brugernes opmærksomhed længst muligt for at kunne vise reklamer eller indsamle data. Dette opnås gennem avancerede algoritmer, der skræddersyr indholdet, og design-mekanismer som notifikationer og “uendelige” feeds, der kan gøre det svært at lægge telefonen fra sig.5 Dette kan bidrage til et overdrevent forbrug.
Strategier for at navigere på sociale medier inkluderer:
- Dialog om adfærd og etikette: Tal løbende med barnet om “god stil” online – hvordan man taler til og om andre, hvad der er passende at dele, og vigtigheden af samtykke ved billeddeling.18
- Privatlivsindstillinger: Gennemgå og juster privatlivsindstillingerne på de platforme, barnet bruger, sammen med barnet.
- Algoritme-bevidsthed: Tal om, hvordan algoritmerne virker, og hvordan barnet selv kan påvirke det indhold, det ser (f.eks. ved aktivt at vælge indhold til og fra).5
- Platform-specifik viden: Brug guides og ressourcer, der fokuserer på de specifikke platforme, barnet bruger, f.eks. Roblox, TikTok eller Snapchat.22
- Håndtering af ubehagelige oplevelser: Sørg for, at barnet ved, hvad det skal gøre, hvis det oplever noget ubehageligt – hvem det kan tale med, og hvordan man kan blokere eller anmelde brugere eller indhold.15
Et eksempel-scenarie til dialog: “Du scroller gennem dit Instagram-feed og ser kun billeder af venner, der ser ud til at have det perfekt og sjovt hele tiden. Hvordan får det dig til at føle? Tror du, billederne viser hele sandheden? Eller: Du modtager en besked i en gruppechat, som gør dig ked af det. Hvad er dine muligheder? Skal du svare? Ignorere den? Fortælle det til en voksen?”
Gaming: Når leg og læring møder forretningsmodeller
Digitale spil er en yderst populær aktivitet, især blandt drenge.1 Gaming kan være en kilde til underholdning, socialt samvær med venner 13, og kan potentielt fremme færdigheder som problemløsning, strategisk tænkning og samarbejde.
Men gaming-verdenen rummer også udfordringer:
- Tidsforbrug og konflikter: Spil kan være meget fængslende og optage mange timer 1, hvilket kan føre til konflikter i familien om skærmtid.22
- Økonomiske aspekter: Mange spil opererer med “free-to-play” modeller, men tjener penge på salg af virtuel valuta eller genstande (skins, loot boxes osv.). Børn og unge forstår ikke altid disse forretningsmodeller 15 og kan komme til at bruge mange penge, nogle gange uden at vide det.20 Der er også risiko for at blive snydt i handler med virtuelle genstande (scamming).46
- Socialt miljø og sprogbrug: Tonen i online spil kan være hård og kompetitiv. Der kan forekomme grimt sprog, mobning og udelukkelse fra spilfællesskaber.24
- Upassende indhold: Nogle spil indeholder vold eller andet indhold, der ikke er egnet for børn. Aldersmærkninger som PEGI-systemet kan give vejledning, men det kræver, at voksne er opmærksomme på dem.9
Strategier for at håndtere gaming:
- Vis interesse: Spørg ind til de spil, barnet spiller. Hvad går de ud på? Hvad er sjovt ved dem? Hvem spiller barnet med?.20 Måske kan I endda spille sammen en gang imellem.
- Tal om regler og adfærd: Diskuter både spillets regler og reglerne for god opførsel i spillet. Hvordan taler man til hinanden? Hvordan håndterer man nederlag og sejre?
- Lav klare aftaler: Aftal rammer for spilletid og især for brug af penge i spil.20 Vær tydelig omkring familiens budget og konsekvenserne af overforbrug.
- Brug ressourcer: Medierådet tilbyder en guide specifikt om gaming og et brætspil til at facilitere dialogen.20 Tal om aldersmærkninger (PEGI).9
- Hjælp ved snyd: Hvis barnet bliver snydt (scammet), kan man henvise til rådgivningsplatformen Scammed.dk, drevet af Center for Digital Pædagogik.46
Et eksempel-scenarie til dialog: “Du spiller et online spil med dine venner, og en af dem begynder at kalde en anden spiller grimme ting, fordi han taber. Hvad tænker du om det? Er det okay? Hvad kunne du gøre i situationen? Eller: Du ser en reklame i spillet for et super sejt våben, der koster rigtige penge. Hvad gør du? Taler du med mor eller far om det først?”
Ordblindhed i den digitale tidsalder: Støtte og særlige opmærksomhedspunkter
For børn og unge med ordblindhed åbner den digitale udvikling nye døre og muligheder for kompensation og deltagelse på lige fod med andre. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man bedst støtter udviklingen af kritisk digital sans hos netop denne gruppe.
Læse-skriveteknologi (LST): Digitale hjælpemidler der gør en forskel
Læse-skriveteknologi (LST) er en samlet betegnelse for de digitale værktøjer, der kan kompensere for læse- og skrivevanskeligheder. Teknologien har udviklet sig markant, og mange funktioner er i dag integreret direkte i computere, tablets og smartphones, hvilket gør dem mere tilgængelige og mindre stigmatiserende end tidligere tiders separate hjælpemidler som “it-rygsækken”.49 Potentialet er stort: LST kan reducere den kognitive belastning ved afkodning og stavning, frigøre mentale ressourcer til forståelse og give ordblinde elever bedre muligheder for at følge med fagligt og udtrykke sig skriftligt.49
Centrale LST-værktøjer og ressourcer i en dansk kontekst inkluderer:
- Oplæsnings- og ordforslagsprogrammer: Software der læser digital tekst højt (oplæsning) og kommer med forslag til ord, mens man skriver (ordforslag). Eksempler er IntoWords (ofte bevilget via SPS) 54 og CD-ORD.49 Mange standardprogrammer (f.eks. Microsoft Office) har også indbyggede funktioner af høj kvalitet.49 Digitaliseringsstyrelsens ‘Adgang for alle’ tilbyder gratis oplæsning.55
- Tale-til-tekst (Diktering): Funktioner, der omdanner tale til skrevet tekst. Findes indbygget i mange styresystemer og apps, og kan være en stor hjælp, især til svære ord eller længere tekster.49 Specialiserede dikteringsprogrammer kan også bevilges.53
- Digitale biblioteker: Nota Bibliotek er et lovpligtigt tilbud under Kulturministeriet, der giver gratis adgang til et stort udvalg af lydbøger (både skøn- og faglitteratur, inkl. studiebøger) og e-bøger for personer med dokumenteret læsehandicap, herunder ordblindhed.50
- Kompenserende værktøjer til medier: Oplæste undertekster på DR’s Syn-kanaler 50, letlæselige nyheder på DR Ligetil 50, og appen SubReader, der læser undertekster op i biografen eller på streamingtjenester.50
- Læringsplatforme og vejledning: Platforme som Ordlab 51 og OrdblindeLab 51 tilbyder video-vejledninger i brugen af forskellige LST-værktøjer. Ordblindeforeningen tilbyder IT-vejledning til medlemmer.50
- Hardware: I visse tilfælde kan der via SPS (Specialpædagogisk Støtte) bevilges hardware som computer (hvis eleven ikke har en brugbar i forvejen) 54, diktafon (til optagelse af undervisning), håndscanner eller scannerpen (til at scanne trykt tekst ind).53
Adgangen til LST afhænger af konteksten:
- Grundskole: Henvendelse sker til skolen/kommunen (PPR/læsevejleder).50
- Ungdoms- og videregående uddannelser: Støtte søges via uddannelsesstedets SPS-vejleder.50
- Beskæftigelse: Ansøgning sker via jobcenteret i samarbejde med arbejdsgiver.50
- Privat brug: Ansøgning sker via socialforvaltningen i bopælskommunen 50, ofte via Borger.dk.
Det kræver typisk dokumentation for ordblindhed, f.eks. resultatet af den nationale Ordblindetest eller en udtalelse fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).52
Tabel 2: Oversigt over centrale LST-værktøjer og adgangsveje i Danmark 49
| Værktøjstype | Eksempler | Målgruppe/Kontekst | Adgangsvej |
| Oplæsning & Ordforslag | IntoWords, CD-ORD, Indbygget i OS/Office, Adgang for alle | Skole, Uddannelse, Job, Fritid | Skole/Kommune, SPS, Jobcenter, Kommune (socialforv.), Gratis download |
| Tale-til-tekst (Diktering) | Indbygget i OS/Apps, Specialiserede programmer | Skole, Uddannelse, Job, Fritid | Indbygget, SPS (ved svær grad) |
| Lydbøger & E-bøger | Nota Bibliotek | Skole, Uddannelse, Job, Fritid | Gratis medlemskab af Nota (kræver dokumentation) |
| Oplæste undertekster/Nyheder | DR Syn-kanaler, DR Ligetil, SubReader | Fritid (TV, streaming, bio, nyheder) | Gratis (DR), App-download (SubReader – bio gratis, hjemme abo.) |
| Video-guides til LST | Ordlab, OrdblindeLab | Alle brugere af LST | Gratis adgang (OrdblindeLab via STUK aftale), Evt. licens (Ordlab) |
| Hardware (ved behov) | Computer, Diktafon, Scanner/Scannerpen | Uddannelse (primært) | SPS (kræver specifik bevilling) |
| Ordblindetest | VUC, AOF, FO, Skolens læsevejleder | Alle med mistanke om ordblindhed | Gratis test via VUC/AOF/FO/Skole |
Fremme kritisk digital sans hos børn med ordblindhed: Tips og tricks
Selvom LST er en uvurderlig hjælp, er det vigtigt at huske, at disse værktøjer primært kompenserer for selve læse- og skriveprocessen. De udvikler ikke i sig selv kritisk tænkning. Behovet for at lære at vurdere information, gennemskue manipulation og forstå digitale mekanismer er mindst lige så stort for børn med ordblindhed. Der kan endda være særlige opmærksomhedspunkter:
- Udfordringer: En stærk afhængighed af oplæsningsværktøjer kan potentielt gøre det sværere hurtigt at skimme en tekst for at vurdere dens relevans eller overordnede budskab. Det store fokus, der naturligt er på at få LST-teknikken til at fungere, kan i nogle tilfælde komme til at skygge for det kritiske fokus på selve indholdets troværdighed og budskab.
- Strategier:
- Vær eksplicit: Gør undervisningen i kildekritik, algoritmer, dataetik og misinformation ekstra tydelig og konkret. Brug gerne mundtlige forklaringer, dialog og visuelle hjælpemidler (f.eks. modeller, infografikker) som supplement til skriftligt materiale.
- Kombiner LST og kritisk tænkning: Lær barnet at bruge LST som et redskab til at få adgang til informationen (f.eks. lytte til en artikel), men derefter bevidst at stoppe op og anvende de kildekritiske briller. Stil spørgsmål som: “Nu har du hørt teksten – hvem har skrevet den? Hvad vil de opnå? Lyder det troværdigt?”.
- Frem metakognition: Hjælp barnet med at tænke over sine egne lærings- og informationssøgningsstrategier. “Hvordan fandt du frem til den information? Hvilke søgeord brugte du? Hvordan vurderede du, om kilden var god? Hjalp oplæsningsprogrammet dig med at forstå indholdet, eller kun med at høre ordene?”.
- Udnyt styrker: Mange ordblinde udvikler stærke auditive og/eller visuelle kompetencer som kompensation. Disse styrker kan udnyttes aktivt i arbejdet med digital dannelse. Brug f.eks. podcasts, dokumentarfilm eller informative YouTube-videoer som udgangspunkt for kritisk analyse og diskussion.
Det er essentielt at forstå, at LST er et kompenserende værktøj, der fjerner eller mindsker en barriere for læsning og skrivning. Det er ikke et værktøj, der automatisk udvikler kritisk sans. Den pædagogiske indsats 49 skal derfor omfatte begge dele: Både at sikre, at barnet mestrer sine LST-værktøjer, og at barnet lærer at anvende dem i en kritisk og reflekteret digital praksis.
Vejen til støtte: Ressourcer for ordblinde børn og familier i Danmark
Heldigvis findes der en række organisationer og tilbud i Danmark, der specifikt støtter ordblinde børn, unge og deres familier:
- Centrale aktører:
- Ordblindeforeningen: Tilbyder rådgivning, kurser, netværk, IT-vejledning (for medlemmer) og arbejder politisk for ordblindes vilkår.50 Har også en Forældrerådgivning.50
- Nota: Nationalt bibliotekstilbud med gratis adgang til lydbøger m.m. for dokumenteret ordblinde.50
- VUC, AOF, FO: Tilbyder gratis ordblindetestning for voksne og ordblindeundervisning (OBU) samt Forberedende Voksenundervisning (FVU).51
- Kommunikationscentre: Kan tilbyde specialiseret rådgivning og undervisning i LST.52
- Skolens ressourcepersoner: Læsevejledere og SPS-ansvarlige på uddannelsesinstitutioner er nøglepersoner i forhold til testning, vejledning og ansøgning om støtte.50
- Informationsressourcer:
- Hjælpemiddelbasen: National database over hjælpemidler, herunder LST.50
- EMU Danmarks Læringsportal: Indeholder materialer og inspiration til undervisning af ordblinde elever.26
- Ordblindeforeningens hjemmeside: Viden, guides (f.eks. om studiestart, notatteknik), links til ressourcer.50
At finde rundt i systemet kan være en udfordring, men ved at kontakte f.eks. skolens læsevejleder, SPS-vejlederen, Ordblindeforeningen eller det lokale VUC kan man få hjælp til at finde den rette støtte og de relevante hjælpemidler.
Her kan du finde hjælp og vejledning i Danmark
Det kan føles overvældende at skulle navigere i det digitale landskab og samtidig vejlede børn og unge. Heldigvis findes der i Danmark et veletableret netværk af organisationer, rådgivningstilbud og ressourcer, der står klar til at hjælpe både forældre, fagfolk og børnene selv.
Organisationer der rådgiver om børn og digitale medier
En række organisationer arbejder dedikeret med at fremme børns digitale trivsel, sikkerhed og dannelse. De vigtigste aktører i Danmark inkluderer:
- Medierådet for Børn og Unge: En statslig institution under Kulturministeriet, der vejleder om filmegnethed (aldersmærkning) og generelt oplyser om børn og unges mediebrug. De udgiver guides og materialer til forældre og fagfolk, laver undersøgelser og er en del af det nationale Sikker Internet Center.3
- Børns Vilkår: En privat interesseorganisation, der arbejder for børns rettigheder og trivsel. Driver BørneTelefonen, ForældreTelefonen og FagTelefonen. Udarbejder analyser og rapporter om børns liv (herunder digitalt), udvikler undervisningsmaterialer og deltager i den offentlige debat. Partner i ‘On’-initiativet.2
- Red Barnet: International humanitær organisation med fokus på børns rettigheder. Driver i Danmark rådgivningen SletDet (hjælp ved digitale krænkelser) og AnmeldDet (hotline for anmeldelse af ulovligt materiale med overgreb mod børn). Udvikler undervisningsmaterialer og kampagner. Partner i Sikker Internet Center og ‘On’.3
- Center for Digital Pædagogik (CfDP): En non-profit organisation specialiseret i digital pædagogik og rådgivning. Driver en række online rådgivningsplatforme (Cyberhus, Scammed.dk, Gruppechat.dk, Netstof.dk). Fungerer som national ‘helpline’ under Sikker Internet Center. Tilbyder oplæg, kurser og supervision til fagfolk. Partner i ‘On’.8
- Det Kriminalpræventive Råd (DKR): Et uafhængigt råd under Justitsministeriet, der arbejder for at forebygge kriminalitet. Giver bl.a. råd til forældre om børns online adfærd, digitale krænkelser og relevant lovgivning.20
- Sundhedsstyrelsen: Den øverste sundhedsfaglige myndighed, der udgiver nationale anbefalinger om bl.a. skærmbrug, søvn og mental sundhed i relation til digitale medier.13
- Forbrugerrådet Tænk: Uafhængig forbrugerorganisation, der også beskæftiger sig med digitale forbrugerproblemer, f.eks. sikkerhed i apps, problematiske produkter på online platforme (som Temu) og databeskyttelse. Står bag app’en ‘Mit digitale selvforsvar’.24
Dette netværk af organisationer udgør et solidt “økosystem” af viden og støtte. De dækker tilsammen et bredt spektrum af emner, fra generel vejledning og forebyggelse til specifik rådgivning ved krænkelser og ulovligheder. Udfordringen for den enkelte forælder eller fagperson kan dog være at finde rundt i de mange tilbud og identificere den rette hjælp til en konkret situation. Netop derfor er samlende platforme som Genvej.org og det nye ‘On’-initiativ vigtige tiltag.
Guides, materialer og hotlines til forældre og fagfolk
Udover den generelle viden og de politiske indsatser tilbyder organisationerne en lang række konkrete værktøjer, guides og rådgivningsmuligheder:
Tabel 3: Nøgle-rådgivningstilbud og platforme i Danmark 2
| Tilbud/Platform | Organisation(er) | Målgruppe | Fokusområde | Kontakt/Link (Eksempler) |
| Samlende Platforme | ||||
| Genvej.org | Børns Vilkår, Red Barnet, Medierådet, CfDP m.fl. | Forældre | Samlet portal: Guides (SoMe, AI, gaming), Råd (skærmtid, sprog), Forældreindstillinger, Henvisning til rådgivning | www.genvej.org |
| On – Sammen om digital dannelse | Børns Vilkår, Red Barnet, Medierådet, CfDP | Børn/Unge, Forældre, Fagfolk | Undervisning (skole), Fritid, Hjem (dialogspil), Dannelsesprincipper | on-undervisning.dk, on-fritid.dk, on-hjem.dk |
| Rådgivning (Telefon/Chat/SMS/Brev) | ||||
| BørneTelefonen | Børns Vilkår | Børn/Unge (0-24 år) | Alle emner, anonymt, døgnåbent | Tlf: 116 111, Chat/SMS/Brev via bornetelefonen.dk |
| ForældreTelefonen | Børns Vilkår | Forældre, Pårørende | Spørgsmål om børn, anonymt | Tlf: 35 55 55 57, bornsvilkar.dk |
| FagTelefonen | Børns Vilkår | Fagpersoner | Sparring om børnesager | Tlf: 35 55 55 58, bornsvilkar.dk |
| SletDet | Red Barnet | Børn/Unge, Forældre, Fagfolk | Hjælp ved digitale krænkelser (billeddeling, mobning, grooming, afpresning) | Tlf/Chat/Brev via sletdet.redbarnet.dk |
| Cyberhus | Center for Digital Pædagogik (CfDP) | Børn/Unge (9-25 år) | Generel rådgivning, chat, brevkasse, forum | www.cyberhus.dk |
| Scammed.dk | Center for Digital Pædagogik (CfDP) | Alle aldre | Hjælp ved snyd/scamming i online spil (skins mv.) | www.scammed.dk |
| Gruppechat.dk | Center for Digital Pædagogik (CfDP) | Unge (12-25 år) | Anonyme gruppechats med mentorer om svære emner | www.gruppechat.dk |
| Netstof.dk | Center for Digital Pædagogik (CfDP) | Unge (15-24 år), Pårørende | Rådgivning om alkohol og stoffer | www.netstof.dk |
| Guides & Materialer | ||||
| Medierådets Forældreguides | Medierådet for Børn og Unge | Forældre | Specifikke guides: AI, Gaming, SoMe (Roblox, TikTok, Snapchat), YouTube, Forældreindstillinger, Konflikter | www.medieraadet.dk/vejledning/foraeldreguides |
| Digital Genial | Medierådet for Børn og Unge | Forældre, Lærere | Aktiviteter til forældremøder (indskoling/mellemtrin) | www.medieraadet.dk/vaerktoejer/foraeldremoeder |
| Nettets Vildveje | Medierådet for Børn og Unge | Unge, Fagfolk, Forældre | Online magasin om misinformation, radikalisering, algoritmer | www.medieraadet.dk/viden/mediebrug-og-trivsel/nettets-vildveje |
| Børns Vilkårs Undervisning | Børns Vilkår | Skoleklasser, Lærere | Gratis undervisningsforløb (fx ‘Sammen på nettet’, ‘Tal om digitale fællesskaber’) | www.forstå.dk/børns-vilkår |
| Red Barnets Skolematerialer | Red Barnet | Skoleklasser, Lærere | Undervisningsmaterialer om bl.a. børns digitale liv | skole.redbarnet.dk |
| CfDP’s Forældreguides | Center for Digital Pædagogik (CfDP) | Forældre | Guides til platforme som Discord, Reddit, 4chan, Dark Web | www.digitalvold.dk/laering/digital-adfaerd/ |
| DKR: Dit barns adfærd på nettet | Det Kriminalpræventive Råd | Forældre | Råd om regler, tillid, lovgivning online | www.dkr.dk/it/dit-barns-adfaerd-paa-nettet |
| Hotlines & Anmeldelse | ||||
| AnmeldDet | Red Barnet | Alle | Anmeldelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn online | anmelddet.redbarnet.dk |
| Politiets Anmeldelsesportal | Politiet | Alle | Generel anmeldelse af kriminalitet, herunder digital kriminalitet | www.politi.dk/anmeld |
Denne oversigt er ikke udtømmende, men dækker de mest centrale og ofte henviste tilbud i Danmark. Ved at kende til disse ressourcer kan forældre og fagfolk finde målrettet hjælp og viden til at støtte børn og unge i deres digitale liv.
Afslutning: Sammen skaber vi en tryg og kritisk digital fremtid
Den digitale verden er kommet for at blive, og den udgør en uadskillelig del af børn og unges opvækst i Danmark. Som denne gennemgang har vist, rummer den et enormt potentiale for læring, kreativitet og socialt samvær, men den præsenterer også betydelige udfordringer i form af misinformation, digitale krænkelser, kommercielt pres og algoritmers skjulte påvirkning.
Nøglen til at navigere i dette komplekse landskab ligger i at styrke børns digitale dannelse. Det handler om mere end blot tekniske færdigheder; det handler om at udvikle kritisk tænkning, så de kan analysere, vurdere og stille spørgsmål til det, de møder online. Det handler om at fremme et sundt og balanceret forhold til teknologien, præget af bevidsthed, selvregulering og prioritering af trivsel og nærvær. Og det handler om at opbygge sociale og etiske kompetencer til at agere ansvarligt og respektfuldt i digitale fællesskaber.
Forældre og pædagoger spiller en afgørende rolle i denne proces. Gennem åben og nysgerrig dialog, ved at være bevidste rollemodeller, og ved at sætte meningsfulde rammer, kan voksne skabe et fundament af tillid og viden, der ruster børnene til at møde den digitale verden med dømmekraft. For børn med ordblindhed er det desuden essentielt at sikre adgang til og kompetent brug af kompenserende læse-skriveteknologi, samtidig med at den kritiske digitale sans styrkes.
Heldigvis står voksne ikke alene med opgaven. Danmark har et stærkt netværk af organisationer, rådgivningstilbud og vidensressourcer dedikeret til at støtte børn, unge, forældre og fagfolk. Fra Medierådets guides og Sundhedsstyrelsens anbefalinger til Børns Vilkårs rådgivningslinjer, Red Barnets SletDet og Center for Digital Pædagogiks platforme – hjælpen er tilgængelig. Nye initiativer som Genvej.org og ‘On’ samler viden og gør den lettere at finde.
Arbejdet med digital dannelse er en dynamisk og vedvarende proces. Teknologien udvikler sig konstant, og det samme gør de udfordringer og muligheder, den medfører. Det kræver, at vi som voksne forbliver nysgerrige, lærende og villige til at justere vores tilgang i takt med tiden.
Lad os derfor tage det fælles ansvar på os.6 Lad os engagere os i børnenes digitale liv med både åbenhed og kritisk bevidsthed. Lad os udnytte de mange ressourcer, der findes. Og lad os sammen arbejde for at skabe et digitalt miljø, hvor alle børn og unge i Danmark kan trives, lære, udvikle sig og deltage – trygt, kompetent og kritisk.
Privatlivspolitik
Artikler