Uddannelsesvalg

maj 3, 2025

Digital eksamen for ordblinde – tips til WISEflow og AppWriter

Introduktion: Den digitale eksamens tidsalder er her

Eksamenslandskabet i Danmark er under forandring. Digitale prøveformer vinder frem på tværs af uddannelsesniveauer, fra folkeskolen til de videregående uddannelser. Denne udvikling åbner døre for nye måder at demonstrere viden og færdigheder på, men den introducerer også nye udfordringer og krav til dig som studerende. Computeren er ikke længere kun et skriveværktøj; den er blevet en integreret del af selve eksamenssituationen, komplet med specifikke platforme, regler og tekniske krav.

Målet med denne guide er at klæde dig på til at navigere i denne digitale virkelighed. Vi ser på de mest gængse eksamensplatforme og de generelle regler, du skal kende. Vi dykker ned i, hvordan digitale formater kan være en særlig fordel – men også en potentiel faldgrube – hvis du er ordblind, og hvilke støttemuligheder og hjælpemidler du har ret til. Endelig får du konkrete, praktiske råd til både forberedelsen og selve eksamensdagen, så du kan gå trygt og velforberedt til din næste digitale eksamen. Uanset om du er ny i gamet eller har prøvet det før, er der hjælp at hente for at gøre din digitale eksamensoplevelse så gnidningsfri og succesfuld som muligt.

Forstå rammerne: Digitale eksamensplatforme og regler

Før du kan forberede dig optimalt, er det afgørende at forstå de rammer, din digitale eksamen foregår indenfor. Det danske uddannelsessystem anvender forskellige digitale platforme, og reglerne for hjælpemidler og adfærd kan variere.

Navigér i systemerne: WISEflow, netprøver og andre platforme

Flere forskellige systemer bruges til at afvikle digitale eksamener i Danmark. Kendskab til den platform, din institution bruger, er første skridt.

WISEflow: Bruges ofte på videregående uddannelser som Aarhus Universitet ¹ og Roskilde Universitet (RUC).² I WISEflow kaldes eksamener for “flows”. Du får et overblik over dine kommende eksamener (“flowoversigten”), hvor du kan se status, eksamenstype og finde vigtig information som datoer og specifikke regler.¹ Platformen tilbyder ofte “Demoflows”, hvor du kan afprøve forskellige eksamenstyper.¹ Nogle institutioner, som AU, bruger Device Monitor i WISEflow til visse skriftlige tilsynseksamener. Dette program overvåger din computer under eksamen ved at tage tilfældige skærmbilleder og registrere kørende programmer for at forebygge snyd og dokumentere eventuelle tekniske problemer.¹ Data gemmes typisk i 180 dage.¹
Netprøver.dk: Anvendes ofte i de gymnasiale uddannelser og ved visse prøver i folkeskolen.³ Her henter og afleverer du typisk dine opgaver elektronisk. Systemet har funktioner designet til at understøtte elever med særlige behov, f.eks. ved at tilbyde prøveversioner tilpasset oplæsnings- og ordforslagsprogrammer.³ Institutionerne modtager ikke længere fysiske backup-CD’er, men skal downloade backup-materiale fra en særlig hjemmeside, hvis Netprøver.dk svigter.⁶
Digital Eksamen (SDU, AAU m.fl.): Syddansk Universitet (SDU) ⁷ og Aalborg Universitet (AAU) ⁹ bruger et system kaldet “Digital Eksamen” (udviklet af Arcanic). Her afleverer studerende opgaver og henter opgavesæt. Systemet integrerer med universitetets øvrige systemer (som STADS til resultatoverførsel) og har funktioner til bl.a. plagiatkontrol og annotering af opgaver for bedømmere.⁷ Login sker typisk via institutionens standard login (WAYF/OAuth for interne, MitID eller mail/kodeord for eksterne censorer).⁸
Testogprøver.dk: Anvendes i folkeskolen til digitale selvrettende prøver. Her kan skolens personale tilgå resultater og forløbsrapporter, der viser elevens svar og point.¹⁰

Det er tydeligt, at landskabet for digitale eksamensplatforme er fragmenteret. Forskellige institutioner og uddannelsesniveauer benytter forskellige systemer (WISEflow, Netprøver, Digital Eksamen, Testogprøver.dk).¹ Dette betyder, at du som studerende ikke nødvendigvis kan overføre din erfaring direkte fra én eksamen til den næste, især hvis du skifter institution eller niveau. Hvert system har sine egne brugerflader, funktioner og potentielle tekniske særheder. Derfor er det essentielt, at du aktivt sætter dig ind i det specifikke system, der anvendes til din kommende eksamen. Brug de guides og demo-muligheder, din institution stiller til rådighed.²

Kend spillereglerne: Tilladte hjælpemidler og forbud

Ud over platformen skal du kende de specifikke regler for din eksamen. Disse findes typisk i fagbeskrivelsen, studieordningen eller direkte i eksamenssystemet.¹¹

Generelt tilladt (medmindre andet er angivet):
- Din egen computer (typisk kun én computer og én skærm, max 17 tommer medmindre dispensation).¹¹
- Digitale noter og undervisningsmaterialer gemt lokalt på computeren (ibøger, PDF’er osv.).¹³
- Digitale ordbøger eller lærebøger brugt i undervisningen, hvis de kræver internetadgang og ikke kan gemmes lokalt (skal ofte fremgå af undervisningsbeskrivelsen).⁵
- Specifikke programmer anvendt i undervisningen (fx statistikprogrammer, tegneprogrammer som Paint).⁵
- Håndscanner eller digital pen til at digitalisere håndskrift/tegninger.¹¹
Generelt IKKE tilladt (medmindre eksplicit tilladt):
- Kommunikation med andre (mail, chat, sociale medier osv.).⁵ Enhver brug betragtes som eksamenssnyd.¹¹
- Brug af generativ kunstig intelligens (AI-chatbots som ChatGPT osv.).⁵ Reglerne for AI er under udvikling, tjek altid din institutions specifikke politik.¹¹
- Deling af udstyr eller filer med andre.⁵
- Brug af mobiltelefoner, smartwatches, headsets (disse skal ofte slukkes og gemmes væk eller placeres synligt på bordet).⁵
- Brug af internettet generelt, medmindre det er specifikt tilladt for adgang til bestemte ressourcer.¹¹ På nogle fakulteter (fx NAT på SDU) er internet som udgangspunkt ikke tilladt, selv ved “alle hjælpemidler”.¹¹
- Visse e-bogsformater, der kræver specielle apps eller har indbyggede AI-funktioner.¹¹ PDF-dokumenter gemt lokalt er typisk tilladt.¹¹
- Fysiske lommeregnere (hvis lommeregner er tilladt, er det typisk en digital version på computeren).¹¹
Særlige prøvevilkår: Husk, at hvis du er ordblind eller har andre funktionsnedsættelser og har fået bevilget særlige prøvevilkår (fx brug af LST-programmer, forlænget tid), gælder disse ud over de generelle regler.¹³

Reglerne kan altså variere betydeligt. Nogle eksamener tillader fuld internetadgang, andre ingen. Nogle tillader alle noter, andre kun specifikke materialer. Det understreger igen nødvendigheden af at læse de specifikke instrukser for hver eksamen grundigt.¹¹ Usikkerhed om reglerne er ikke en gyldig undskyldning, og overtrædelser, selv utilsigtede, kan have alvorlige konsekvenser.¹⁴

Ordblindhed og digitale muligheder: Fra udfordring til styrke

For studerende med ordblindhed (dysleksi) repræsenterer digitale eksamener både et potentiale for mere lige vilkår og en række specifikke udfordringer, der kræver opmærksomhed og forberedelse.

Hvad betyder ordblindhed i en digital eksamenskontekst?

Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at afkode og stave ord præcist og flydende. Det skyldes typisk vanskeligheder med sprogets fonologiske komponent – altså evnen til at opfatte, huske og manipulere sproglyde.¹⁷ Det har intet med intelligens at gøre, men kan gøre traditionelle skriftlige opgaver, herunder eksamener, tidskrævende og udmattende.¹⁷

I en digital eksamenskontekst kan ordblindhed vise sig som:

Langsommere læsehastighed ved læsning af opgavetekst og kildemateriale.¹⁹
Behov for gentagen oplæsning for at sikre forståelse.
Staveusikkerhed og problemer med skriftlig formulering, selvom den faglige viden er på plads.¹⁷
Udfordringer med at strukturere en skriftlig besvarelse.¹⁷
Øget træthed og koncentrationsbesvær ved længerevarende skærmarbejde.¹⁹

Digitale eksamener åbner dog op for brugen af kompenserende læse- og skriveteknologi (LST). Disse værktøjer er designet til at bygge bro over de vanskeligheder, ordblindhed medfører, og give dig mulighed for at demonstrere din faglige viden på mere lige fod med dine medstuderende.³ Det er vigtigt at understrege, at LST er en kompensation, ligesom briller er det for en person med nedsat syn.²¹ Det handler om at skabe lige muligheder, ikke om at give en uretfærdig fordel.³

De mest almindelige LST-funktioner, der er relevante til digital eksamen, omfatter:

Oplæsning (Tekst-til-tale): Få læst opgavetekster, dine egne noter og din egen besvarelse højt. Dette hjælper med forståelsen og gør det lettere at fange fejl i egne tekster, f.eks. manglende endelser eller forkerte ord.³
Ordforslag: Få forslag til ord, mens du skriver. Programmerne kan ofte genkende ord, selvom de er stavet fonetisk (som de lyder) eller med typiske ordblindefejl (fx ombytning af bogstaver). Funktioner som jokertegnet (*) eller havelågen (#) kan bruges til at indsnævre forslagene, hvis du er usikker på dele af et ord.³ Mange programmer indeholder også fagordlister, der kan aktiveres for at få relevante forslag inden for specifikke fagområder.²⁷
Tale-til-tekst (Diktering): Omdan din tale direkte til skrevet tekst. Dette kan være en stor hjælp, hvis du formulerer dig lettere mundtligt end skriftligt, eller hvis det er hurtigere for dig at diktere end at taste.³

Selvom disse værktøjer tilbyder markante fordele, er det ikke nok blot at have adgang til dem. Effektiv brug kræver træning og integration i dine studiestrategier. Du skal lære funktionerne at kende, øve dig i at bruge dem i eksamenslignende situationer og finde ud af, hvad der virker bedst for dig.³ Samtidig er det vigtigt, at undervisere har kompetencerne til at understøtte din brug af LST og integrere teknologierne i undervisningen.³ Manglende oplæring og fortrolighed hos enten studerende eller undervisere kan betyde, at potentialet ved LST ikke udnyttes fuldt ud, og i værste fald kan det skabe frustration.³ Overgangen til digitale eksamener med LST er altså ikke kun en teknisk øvelse, men også en pædagogisk og organisatorisk opgave for uddannelsesinstitutionerne.

Faktaboks: Ordblindhed i tal i det danske uddannelsessystem

For at forstå omfanget af behovet for støtte og tilpassede eksamensformer, er det relevant at se på udbredelsen af ordblindhed i Danmark. Selvom præcise tal kan være svære at fastslå grundet varierende definitioner og testmetoder gennem tiden ³¹, giver nyere data et tydeligt billede:

Tabel 1: Ordblindhed i det danske uddannelsessystem – Nøgletal

Indikator	Andel/Antal (Årstal)	Kilder
Andel af elever i 9. klasse testet ordblinde (via Ordblindetesten)	13% (Skoleår 2022/2023)	³²
Andel af elever i 9. klasse testet for ordblindhed i løbet af skoletiden	19% (Skoleår 2022/2023)	³²
Estimeret antal ordblinde i Danmark	> 500.000	³
Andel af testede (3. kl.-voksne) via Ordblindetesten, der falder i rød kategori (“ordblind”)	Ca. 70% (Data fra 2015-2016, N=25.735)	³⁵
Andel af ordblinde blandt Nota-medlemmer (13-25 år)	12% (2022)	³²

Bemærk: Tallene for 9. klasse er baseret på elever testet med den nationale Ordblindetest i løbet af deres grundskoletid. Det reelle antal ordblinde kan være højere.

Tallene understreger, at ordblindhed er en udbredt udfordring i det danske uddannelsessystem.³ Med over en halv million estimerede ordblinde og mere end hver tiende elev i 9. klasse identificeret som ordblind, er der et stort behov for viden om og adgang til kompenserende hjælpemidler og støtteordninger som SPS og Nota.

Ordblindetesten, der blev indført nationalt i 2015, spiller en central rolle.³ Den bruges fra 3. klasse og op gennem uddannelsessystemet til at identificere ordblindhed.¹⁸ Testen resulterer i en indplacering i en af tre kategorier: rød (ordblind), gul (usikker fonologisk kodning) eller grøn (ikke ordblind).¹⁸ Typisk kræves et resultat i rød kategori for at få SPS, men i særlige tilfælde kan et gult resultat, suppleret med andre oplysninger, også give adgang til støtte.⁴ Det er vigtigt at vide, at forældre har retskrav på at få deres barn testet én gang fra 4. klasse.³⁸ Tidlig identifikation og indsats er afgørende for at give ordblinde elever de bedste forudsætninger.²⁵

Din værktøjskasse: Støtte, hjælpemidler og særlige vilkår for ordblinde

Som ordblind studerende i Danmark har du adgang til en række ressourcer og rettigheder, der kan hjælpe dig med at gennemføre din uddannelse på lige vilkår. Det kræver dog, at du kender mulighederne og selv er aktiv i processen.

Navigér i SPS-systemet: Hvad kan du søge, og hvordan?

Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en central ordning, der har til formål at kompensere for de udfordringer, en funktionsnedsættelse som ordblindhed giver i forhold til uddannelsen.¹⁹ Målet er at sikre, at du kan gennemføre din uddannelse på lige fod med andre studerende.²³ SPS dækker både ordblindhed og andre fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.¹⁹

Ansøgningsprocessen:

Kontakt din SPS-vejleder: Det første og vigtigste skridt er at kontakte SPS-vejlederen eller studievejledningen på dit uddannelsessted. Gør dette så tidligt som muligt – gerne så snart du er optaget.²³ Jo før processen startes, jo større er chancen for, at støtten er klar ved studiestart.
Dokumentation: Du skal kunne dokumentere din ordblindhed. Typisk sker dette med resultatet fra den nationale Ordblindetest.¹⁷ Har du ikke en test, eller er den forældet, kan SPS-vejlederen hjælpe dig med at ansøge om at blive testet.¹⁹
Ansøgning: SPS-vejlederen hjælper dig med at afklare dit støttebehov og sender selve ansøgningen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) på dine vegne.¹⁹
Svar: Du modtager svar på ansøgningen direkte i din e-Boks.²³ Hvis du bevilges støtte, får du typisk også besked fra dit uddannelsessted om det videre forløb.¹⁹

Typiske SPS-ydelser for ordblinde på videregående uddannelser:

IT-hjælpemidler (LST): Adgang til læse- og skrivestøttende software som AppWriter (det primære program siden ca. 2019) eller ældre programmer som IntoWords/CD-ORD.¹⁷ I nogle tilfælde kan der bevilges en IT-startpakke, som inkluderer en computer med den nødvendige software.¹⁷
Instruktionstimer: Obligatorisk undervisning i, hvordan du bruger dine bevilgede IT-hjælpemidler effektivt.¹⁷
Studiestøttetimer: Individuel vejledning med en underviser (ofte fra VUC eller lignende), der hjælper med studiestrategier, opgaveskrivning, struktur, læseteknikker og eksamensforberedelse. Der bevilges typisk op til 20 timer pr. semester.¹⁷
Sekretærhjælp: Kan i visse tilfælde bevilges til f.eks. notetagning, men er mindre almindeligt end de øvrige ydelser.³²

Du kan finde mere information om SPS på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside (spsu.dk) ¹⁷ og hos Ordblindeforeningen.²⁰

Nota: Din genvej til tilgængelige studiebøger og eksamensmaterialer

Nota er Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder.²¹ Som ordblind studerende kan du få adgang til Notas Studieservice, hvilket giver en række fordele:

Adgang til studiematerialer: Du kan downloade et stort udvalg af studiebøger og andre materialer som tilgængelige e-bøger (fx PDF, ePub) eller lydbøger.¹⁷ Adgang kræver typisk dokumentation for ordblindhed eller en aktiv SPS-bevilling.²⁴
Produktion af nye materialer: Hvis en bog, du skal bruge, ikke allerede findes hos Nota, kan de producere den for dig. Dette kræver dog, at du har en aktiv SPS-bevilling, som skal fornys hvert semester.²⁴ Det er derfor vigtigt at søge SPS i god tid.
Eksamensmaterialer i tilgængeligt format: Nota kan producere dine eksamensopgaver og tilhørende tekster i et format, du kan bruge med dine LST-hjælpemidler. Typisk leveres de som PDF-filer, der er OCR-behandlede (så teksten kan læses af oplæsningsprogrammer) og eventuelt med skrivbare felter.²⁴
- Vigtigt: Det er dit uddannelsessted (typisk via SPS-vejlederen), der skal bestille eksamensmaterialet hos Nota på dine vegne. Du skal selv gøre opmærksom på behovet i god tid. Nota har en frist på minimum 4 uger før eksamen for bestilling af eksamensmateriale.²⁴

Adgangen til Notas ressourcer, især produktion af nye bøger og eksamensmaterialer, er ikke automatisk. Det forudsætter, at du har en gyldig SPS-bevilling, og at du (eller din SPS-vejleder) er proaktiv med at få bestilt materialerne i tide.²⁴ Den 4-ugers frist for eksamensmaterialer betyder, at du skal kontakte din SPS-ansvarlige endnu tidligere for at sikre, at alt er klar.²⁴ Forsinkelser i SPS-systemet eller for sen bestilling kan betyde, at du står uden de nødvendige materialer til din eksamensforberedelse eller selve eksamen. Planlægning og rettidig kommunikation med din SPS-vejleder er derfor essentielt for at få fuldt udbytte af Nota.

Mød dine digitale assistenter: Appwriter, intowords og andre LST-værktøjer

Den software, du får bevilget via SPS, bliver din faste makker i studiet og til eksamen. De mest almindelige programmer er:

AppWriter: Siden ca. 2019 det primære LST-program, der bevilges via SPS i Danmark. En stor fordel er, at det fungerer på tværs af platforme (Windows PC, Mac, Chromebooks, tablets).²⁵ Udviklet af WizKids.³⁸
IntoWords / CD-ORD: Var tidligere standardprogrammerne.⁴⁰ Mange studerende, der fik bevilget hjælpemidler før 2019, bruger stadig disse programmer.⁴⁰ Funktionerne (oplæsning, ordforslag, OCR-scanning mv.) ligner i høj grad dem i AppWriter.²¹ IntoWords er fra Vitec MV (tidligere MV-Nordic) ²¹, CD-ORD ligeså.
Andre relevante værktøjer:
- Scannere: Håndscannere, C-penne eller scannerpenne kan bruges til hurtigt at scanne tekst fra fysiske bøger eller papirer ind i computeren, så den kan læses op eller bearbejdes.⁴
- OCR-software: Programmer som FineReader kan omdanne billedfiler af tekst (fx scannede PDF’er) til søgbar og læsbar tekst, som LST-programmer kan arbejde med.²⁸
- Dikteringssoftware (Tale-til-tekst): Ud over funktionen i LST-programmerne findes der dedikerede programmer og indbyggede funktioner i styresystemer (fx i Windows, macOS, Google Docs).²⁸
- Skrivehjælp (AI): Værktøjer som SkrivSikkert bruger kunstig intelligens til at hjælpe med grammatik og formulering.³⁸ Vær dog opmærksom på reglerne for brug af AI til eksamen.⁵

Uanset hvilket program du bruger, er nøglen til succes at øve dig.³ Bliv fortrolig med funktionerne: Hvordan starter/stopper du oplæsning? Hvordan bruger du ordforslag mest effektivt (fx med jokertegn)? Hvordan virker tale-til-tekst bedst for dig? Hvordan får du læst PDF-filer op – også dem, der er scannet som billeder (kræver ofte OCR eller en “udklipslæser”-funktion)?.⁴ Brug værktøjerne aktivt i din daglige læsning og opgaveskrivning, så det bliver en naturlig del af din arbejdsproces, og du ikke skal kæmpe med teknikken under selve eksamen.

Retten til ekstra tid og andre særlige prøvevilkår

Ud over den standardstøtte du får via SPS (LST, studiestøttetimer osv.), har du som ordblind ofte mulighed for at søge om yderligere tilpasninger af selve eksamenssituationen – såkaldte særlige prøvevilkår eller dispensationer.¹⁹ Disse skal søges særskilt hos dit uddannelsessted, typisk via studienævnet eller eksamenskontoret.¹⁹

Typiske særlige prøvevilkår for ordblinde:

Forlænget tid: Den mest almindelige dispensation. Giver ekstra tid til at læse opgavetekst, bearbejde information og formulere svar, både ved skriftlige og mundtlige eksamener.⁴ Omfanget af ekstra tid varierer.
Brug af LST ved alle prøver: Retten til at bruge dine LST-programmer (oplæsning, ordforslag, tale-til-tekst) gælder som udgangspunkt også ved prøver eller delprøver, hvor hjælpemidler normalt ikke er tilladt (fx delprøve 1 i matematik eller sprogfag).⁴
Digital udlevering af opgaver: Sikring af, at alle eksamensspørgsmål, tekster og bilag udleveres i et digitalt format (læsbar PDF eller Word), som dine hjælpemidler kan læse.⁴ Dette bestilles ofte via Nota af SPS-vejlederen.²⁴
Andre tilpasninger: Afhængigt af dine specifikke behov og institutionens praksis kan der være mulighed for f.eks. at aflægge prøven i et separat, roligt lokale ³², eller i sjældne tilfælde at ændre prøveformen (fx mundtlig i stedet for skriftlig).²⁵

Ansøgningsprocessen:

Hvem: Søges hos dit uddannelsessted (studienævn, eksamenskontor, studievejledning – tjek lokalt).¹⁹
Hvornår: Søg i meget god tid! Der er ofte faste ansøgningsfrister, som skal overholdes. Eksempelvis nævnes 1. december som frist for forårsterminen på nogle uddannelser.²⁵ Proceduren kan variere – nogle steder søger man samlet for hele studiet, andre steder pr. eksamen eller pr. semester.²⁴ Undersøg proceduren på dit studiested med det samme.
Dokumentation: Du skal typisk vedlægge dokumentation for din ordblindhed (Ordblindetest) og begrunde behovet for de ansøgte vilkår. Din SPS-vejleder kan ofte hjælpe med ansøgningen.

Eksempel Scenario: Hvis du ved, du bruger længere tid på at læse og skrive, så undersøg nu, hvordan du søger om forlænget tid til din kommende eksamen på dit studiested. Spørg din SPS-vejleder eller studievejledningen: Hvem skal jeg sende ansøgningen til? Hvad skal den indeholde? Hvornår er fristen? At have styr på dette i god tid fjerner en stor stressfaktor.

Klar, parat, start: Praktiske råd til selve eksamensdagen

Forberedelsen er på plads, du kender reglerne og dine hjælpemidler. Nu gælder det selve eksamensdagen. Her er nogle praktiske tips til at få den digitale eksamen til at forløbe så glat som muligt.

Sidste tjek inden start: Login, udstyr og offline materialer

En rolig start er guld værd. Uanset om eksamen foregår på campus eller hjemme, så sørg for at have styr på det praktiske i god tid:

Eksamen på campus:
- Mød tidligt op: Mange institutioner kræver, at du møder op op til en time før eksamensstart for at få tid til at finde din plads, pakke ud, tilslutte strøm, logge på netværk og eksamenssystemet.⁵ Dette minimerer stress og giver tid til at løse eventuelle opstartsproblemer.
- Husk det nødvendige: Medbring dit studiekort (skal ofte ligge synligt på bordet), din opladte computer, strømforsyning og gerne en forlængerledning (minimum 3 meter anbefales).⁵ Medbring evt. hovedtelefoner, hvis der kan være lydfiler i opgaven (tjek reglerne).⁵
- Log ind: Sørg for, at du kan logge på institutionens trådløse netværk (fx AG-netværket ⁵ eller Eduroam) og selve eksamensplatformen (Netprøver, WISEflow osv.).⁵ Test dette i dagene op til eksamen, hvis muligt.
Hjemmeeksamen:
- Skab ro: Find et uforstyrret sted at sidde. Informer eventuelle bofæller om, at du er til eksamen.
- Tjek teknikken: Sørg for stabil internetforbindelse. Log ind på eksamensplatformen i god tid før start for at sikre, at alt virker.
Generelt for begge typer:
- Luk unødig software: Luk alle programmer, der ikke skal bruges til eksamen (sociale medier, mailprogrammer, chat-apps osv.). Slå notifikationer fra på computer og eventuelt telefon (hvis den skal være tændt og synlig) for at undgå forstyrrelser og mistanke om snyd.⁵
- Offline materialer klar: Download alle nødvendige materialer på forhånd, så du har adgang til dem, selv hvis internetforbindelsen er ustabil eller ikke tilladt under prøven. Dette gælder dine egne noter, relevante e-bøger (fx fra Nota), tidligere opgaver, og selve opgavesættet, hvis det frigives før eksamensstart.⁴ Gem dem lokalt på din computer eller på et medbragt USB-stik (hvis tilladt).⁵
- Test offline LST: Hvis internetadgang er begrænset eller forbudt, skal du sikre dig, at dine LST-programmer (AppWriter, IntoWords osv.) fungerer korrekt i offline-tilstand. Test især, om de kan læse dine downloadede PDF-filer (også scannede billed-PDF’er via OCR/udklipslæser).⁴

Få mest muligt ud af dine hjælpemidler under prøven

Dine hjælpemidler er der for at blive brugt. Integrer dem aktivt i din arbejdsproces under eksamen:

Læs opgaven højt: Start med at få læst hele opgavesættet eller de enkelte spørgsmål højt med dit LST-program. Det sikrer, at du har forstået opgaven korrekt, før du går i gang.²⁵
Brug ordforslag løbende: Aktiver ordforslag, mens du skriver. Lad programmet hjælpe dig med stavning og formulering. Brug jokertegn (* eller #), hvis du er usikker på dele af et ord.²⁵
Dikter, hvis det passer dig: Hvis tale-til-tekst fungerer godt for dig og er hurtigere eller lettere end at taste, så brug det til at få dine tanker ned.²⁵ Husk at læse korrektur på den genererede tekst bagefter.
Korrekturlæsning med oplæsning: Få læst din egen besvarelse højt undervejs og til sidst. Det er en effektiv måde at fange slåfejl, grammatiske fejl og formuleringsfejl, som øjet nemt overser, især når man er ordblind.²¹
Særlige regler ved delprøver: Hvis du har dispensation til at bruge LST ved en delprøve, hvor hjælpemidler ellers er forbudt (fx Delprøve 1), skal du være opmærksom på, at din besvarelse til denne del ofte skal printes ud og afleveres fysisk til eksamensvagten.²⁶ Sørg for at have tid til dette.
Digitale noter: Hvis det er tilladt at medbringe digitale noter (og det er det ofte, hvis de er gemt lokalt ¹³), så brug dem strategisk. Hav dem organiseret, så du hurtigt kan finde relevant information. Nogle eksamenssystemer tillader endda upload af noter direkte i systemet.⁴⁸
Overhold regler for online adgang: Vær meget opmærksom på, hvad du må og ikke må tilgå online. Må du bruge online ordbøger? ⁵ Må du tilgå specifikke hjemmesider brugt i undervisningen (skal ofte fremgå af undervisningsbeskrivelsen)?.⁵ Undgå altid generelle søgninger på Google, brug af online oversættelsesværktøjer, AI-chatbots og enhver form for kommunikation med andre, medmindre det er eksplicit tilladt i prøvevejledningen.⁵ Overtrædelse af disse regler betragtes som eksamenssnyd og kan medføre bortvisning.¹ Slet evt. private søgninger foretaget før eksamen for at undgå misforståelser ved stikprøvekontrol.⁵
Backup og print: Hvis det er tilladt, kan det være en god idé at gemme din besvarelse løbende på et USB-stik som backup.⁵ Nogle bruger også USB-stikket til at tage et prøveprint til korrektur eller til at scanne håndtegnede figurer ind (hvis relevant og tilladt).⁵

Når teknikken driller: Hvem kontakter du, og hvad gør du?

Tekniske problemer kan opstå – en computer der fryser, et program der crasher, problemer med at logge ind eller aflevere. Det vigtigste er at bevare roen og handle hurtigt.

Eksamen på campus:
- Kontakt vagten: Ræk hånden op og tilkald eksamensvagten med det samme. Forklar problemet roligt. Vagterne er instrueret i, hvordan de skal håndtere tekniske problemer og kan tilkalde IT-support, hvis det er nødvendigt.³ De kan også notere hændelsen og eventuelt tildele dig ekstra tid som kompensation.¹⁰
Hjemmeeksamen:
- Kend nødproceduren: Undersøg inden eksamen, hvad din institutions procedure er ved tekniske problemer under hjemmeeksamen. Der er ofte en specifik teknisk support-hotline eller e-mailadresse, du skal kontakte. Hav disse kontaktoplysninger klar. Eksempler: Arcanic support for RUC ², SDU DE support.⁷
- Dokumentér problemet: Tag screenshots af eventuelle fejlmeddelelser, noter tidspunkter for problemerne, og beskriv præcist, hvad der sker. Dette er vigtig dokumentation, hvis du senere skal søge om dispensation eller klage.
Generelt:
- Bevar roen: Det er sjældent din skyld, hvis teknikken svigter. Panik hjælper ikke. Træk vejret dybt og fokuser på at få hjælp.³
- Følg instrukser: Lyt til og følg de instrukser, du får fra eksamensvagten eller den tekniske support.
- Kend Plan B: Institutionerne har nødprocedurer. Fx har Netprøver.dk en backup-løsning, hvor skolen kan downloade opgaverne ⁶, og ved digitale selvrettende prøver i folkeskolen kan prøven evt. aflægges på papir ved nedbrud.¹⁰ Ved afleveringsproblemer kan der være alternative måder at aflevere på.

Usikkerhed om, hvad man skal gøre ved tekniske problemer, kan være en stor stressfaktor under en allerede presset situation. At kende nødproceduren og kontaktinformationen på forhånd giver en tryghed og betyder, at du kan handle hurtigt og effektivt, hvis uheldet skulle være ude.² Det minimerer spildtid og øger chancen for, at situationen håndteres retfærdigt, f.eks. ved tildeling af ekstra tid.

Opsamling: Du er klar til din digitale eksamen!

Vejen til en succesfuld digital eksamen handler om mere end blot faglig viden. Det kræver en kombination af teknisk snilde, kendskab til regler og platforme, strategisk brug af hjælpemidler og mental forberedelse.

Vi har set, hvordan det digitale eksamenslandskab i Danmark byder på forskellige platforme som WISEflow, Netprøver og Digital Eksamen, hver med deres egne funktioner og procedurer. Det er afgørende, at du sætter dig ind i det system og de specifikke regler, der gælder for netop din eksamen – især omkring tilladte hjælpemidler og internetadgang.

For dig som er ordblind, åbner de digitale formater op for værdifulde kompenserende værktøjer (LST) som oplæsning, ordforslag og tale-til-tekst. Disse værktøjer, kombineret med støtteordninger som SPS og Nota samt muligheden for særlige prøvevilkår som forlænget tid, er designet til at skabe mere lige vilkår, så du kan fokusere på at vise din faglige kunnen.³ Husk, at effektiv brug af disse hjælpemidler kræver øvelse og integration i din studiehverdag.

På selve eksamensdagen er en rolig og velforberedt start essentiel. Sørg for at have styr på udstyr, login og offline materialer i god tid. Brug dine hjælpemidler aktivt under prøven, men vær altid bevidst om de gældende regler for at undgå utilsigtede overtrædelser. Og skulle teknikken drille, så bevar roen, kend nødproceduren og kontakt den relevante support med det samme.

Digitale eksamener kan virke udfordrende, men de rummer også store muligheder – især for dig med ordblindhed. Med den rette forberedelse, de rigtige værktøjer og en tro på dine egne evner, er du godt rustet til at møde den digitale eksamensvirkelighed.²⁵

Hvis du har brug for yderligere hjælp eller vejledning specifikt til din situation, så tøv ikke med at kontakte din studievejledning, dit SPS-kontor, dine læsevejledere eller Ordblindeforeningen.¹⁹ De er der for at støtte dig. Held og lykke med din næste digitale eksamen!

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.