Forældreressourcer

maj 4, 2025

Digital mobning: Forældreguide til forebyggelse og handling

1. Introduktion: Børns liv online – muligheder og risici

Den digitale realitet

For langt de fleste børn og unge i Danmark er digitale medier en integreret del af hverdagen. Smartphones, tablets og computere er ikke blot redskaber, men portaler til sociale verdener, læring og underholdning. Digitale platforme som sociale medier og onlinespil tilbyder nye og dynamiske måder at vedligeholde eksisterende venskaber og udvikle nye fællesskaber på.¹ For mange unge smelter grænserne mellem det fysiske og det digitale liv sammen; online interaktioner er lige så virkelige og betydningsfulde som dem, der foregår ansigt til ansigt.² Denne konstante forbindelse betyder, at sociale relationer og fællesskaber plejes og udvikles på tværs af fysiske og digitale rum.¹

Stigende bekymringer

Samtidig med de mange positive muligheder, som det digitale liv tilbyder, medfører den øgede online tilstedeværelse også nye risici for ubehagelige og uønskede oplevelser.¹ Fænomener som digital mobning (også kendt som online mobning eller cybermobning) og digitale krænkelser er blevet en alvorlig bekymring.⁸ Undersøgelser fra Danmark viser en bekymrende stigning i antallet af børn og unge, der rapporterer om negative oplevelser online, herunder mobning, hadefuld tale, udelukkelse og deling af krænkende materiale.¹³ Disse oplevelser kan have dybtgående konsekvenser for de unges trivsel og udvikling.

Behovet for vokseninvolvering

Børn og unge peger ofte på sig selv som dem, der skal løse udfordringerne i den digitale arena.¹ Mange føler, det er deres eget ansvar at håndtere digital mobning og skærme sig mod uønsket indhold, for eksempel ved at justere privatlivsindstillinger, blokere brugere eller simpelthen ignorere det.¹ Men det er afgørende at anerkende, at børn og unge ikke bør overlades til sig selv i deres digitale færden. Voksne – forældre, pædagoger, lærere og samfundet som helhed – har et ansvar for at forstå de risici, der findes online, og for at udvikle kompetencerne til at hjælpe og beskytte børn og unge mere effektivt.¹ Kun gennem aktiv involvering og støtte kan vi sikre, at børns digitale liv bliver så trygt og positivt som muligt.

Rapportens formål

Denne rapport har til formål at give danske forældre og værger en dybere forståelse af digital mobning. Den vil definere fænomenet, belyse dets omfang og konsekvenser i en dansk kontekst og, vigtigst af alt, tilbyde konkrete, handlingsorienterede råd til, hvordan forældre kan forebygge digital mobning og gribe ind, hvis deres barn bliver udsat for det eller selv er involveret.

2. Hvad er digital mobning? Forstå fænomenet

Definition af digital mobning

Digital mobning defineres grundlæggende som gentagne nedværdigende, krænkende eller ekskluderende handlinger, der foregår via digitale medier som sociale medier, chatplatforme, online spil eller SMS.¹ Det kan også kaldes “online mobning” eller “cybermobning”.⁸ Kernen i mobning, både digitalt og analogt, handler om sociale fællesskaber og det fundamentale menneskelige behov for at høre til.⁸ Digital mobning opstår ofte i fællesskaber, der mangler sammenhold, har lav tolerance over for forskellighed, eller hvor der er en kamp om social status, hvilket resulterer i, at et barn bliver udstødt.¹ Det er altid de voksnes ansvar at håndtere og stoppe mobning.⁸

Det er nyttigt at skelne digital mobning fra beslægtede, men bredere, begreber:

Digitale Krænkelser: Dette er en paraplybetegnelse for en bred vifte af ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser online.⁴ Det kan omfatte handlinger, hvor en person føler sig truet, udnyttet, tvunget, ydmyget, udstillet, seksualiseret, diskrimineret eller på anden måde ked af det, bange eller bekymret på grund af noget, der sker via digitale platforme.⁴ Eksempler inkluderer modtagelse af uønskede nøgenbilleder, hadefulde kommentarer, eller at blive presset til at dele intime billeder.¹ Mens mobning typisk indebærer gentagelse og en magtubalance, kan en enkeltstående digital krænkelse også være dybt skadelig og kræver opmærksomhed.¹
Digital Vold: Dette begreb refererer til digitale handlinger, der er egnede til at skade en person psykisk eller krænke dennes privatliv gennem nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd via digitale medier.²⁶ Det anerkender også, at teknologi, som f.eks. algoritmer, kan være med til at forårsage og forstærke skaden online.³³
Digital Chikane: Ofte anvendt i arbejdsmiljøsammenhæng, men deler træk med digital mobning, såsom krænkende kommunikation, trusler, stalking eller oprettelse af falske profiler.²⁶

Unikke karakteristika ved digital mobning

Digital mobning adskiller sig fra traditionel mobning på flere afgørende punkter, som ofte forstærker dens negative effekt:

Vedvarende (24/7): Mobningen stopper ikke ved skoleporten. Den kan fortsætte døgnet rundt via barnets telefon eller computer, hvilket betyder, at offeret aldrig føler sig helt tryg eller kan få en pause, selv ikke hjemme på værelset.¹
Potentiel Anonymitet: Mobberne kan gemme sig bag anonyme brugernavne eller falske profiler.² Dette skaber stor usikkerhed hos offeret, som måske ikke ved, hvem der står bag.² Anonymiteten kan også gøre mobberne “modigere” eller mere hensynsløse, da de ikke direkte konfronteres med offerets reaktioner og følelser.³
Stort Publikum og Permanens: Krænkende beskeder, billeder eller videoer kan spredes lynhurtigt til et potentielt enormt og udefinerbart publikum – “den uendelige offentlighed”.¹ Offeret har ingen kontrol over, hvem eller hvor mange der ser det.⁶ Indholdet kan desuden være svært eller umuligt at fjerne helt fra internettet, hvilket forlænger ydmygelsen.⁴ Følelsen af at blive udstillet for “hele verden” kan være overvældende.²
Reduceret Empati og Hårdere Tone: Afstanden og manglen på nonverbale signaler (kropssprog, ansigtsudtryk) i digital kommunikation kan føre til, at tonen bliver hårdere, og at mobberne udviser mindre empati.³ Det er nemmere at skrive noget sårende, når man ikke ser den andens reaktion.³
Usynlighed for Voksne: Meget digital mobning foregår på platforme, i private chats eller i spil-universer, hvor forældre og lærere sjældent er til stede eller har indsigt.¹ Dette gør det sværere at opdage og gribe ind.

Almindelige former i Danmark

Baseret på undersøgelser og rapporter fra danske organisationer, manifesterer digital mobning og krænkelser sig typisk på følgende måder:

Hadefuld Tale og Kommentarer: At skrive eller sige grimme, sårende, hadefulde eller nedværdigende ting til en person direkte (fx i beskeder) eller offentligt (fx i kommentarspor, på vægge).¹
Social Udelukkelse: Bevidst at holde nogen udenfor online grupper, spil-sessioner, chats eller begivenheder, som de ellers ville forvente at være en del af.¹
Rygtespredning: At sprede falske, ondsindede eller pinlige rygter om en person online.⁴
Ufrivillig Billed- og Videodeling: At dele private, intime (fx nøgenbilleder), pinlige eller manipulerede billeder eller videoer af en person uden deres samtykke.¹ Dette inkluderer også “deepfake”-materiale, hvor billeder manipuleres til at fremstå seksuelle.³³ Deling uden samtykke er ulovligt i Danmark, især deling af materiale af børn under 15 år.³³
Sextortion (Sexafpresning): At true en person med at offentliggøre intime billeder eller videoer, medmindre personen opfylder afpresserens krav, som ofte er økonomiske eller krav om flere billeder/seksuelle ydelser.¹ Antallet af anmeldelser for sextortion er steget markant.³³
Falske Profiler og Identitetstyveri: At oprette falske profiler i en andens navn for at chikanere personen, sprede misinformation eller skade vedkommendes omdømme.³
Trusler: At fremsætte trusler om fysisk vold, skade på ejendom eller anden skade via digitale kanaler.⁴
Stalking: Gentagen og uønsket kontakt, overvågning eller chikane online, der skaber frygt hos offeret.⁸
Digital Selvskade (Auto-trolling/Self-baiting): Et komplekst fænomen, hvor unge enten opretter falske profiler for anonymt at mobbe sig selv (auto-trolling) eller bevidst provokerer andre til at komme med negative kommentarer om dem (self-baiting).³³ Dette er ofte et tegn på alvorlig underliggende mistrivsel, lavt selvværd og kan være forbundet med tidligere mobbeoplevelser eller fysisk selvskade.⁴⁵ Debutalderen for auto-trolling er ofte omkring 13 år.⁴⁵

Normaliseringen af negativitet online

En foruroligende tendens, der afspejles i undersøgelserne, er en vis normalisering af negative oplevelser online blandt børn og unge.¹ Mange rapporterer, at den hårde tone er allestedsnærværende på sociale medier og i spil.¹ En betydelig andel af unge, der modtager uønskede intime billeder, angiver, at det “ikke gør dem noget”.¹⁴ Desuden vælger mange at ignorere ubehageligt indhold og blot “scrolle videre”, påvirket af en stærk social norm om, at man bare skal være ligeglad.¹ Denne tilsyneladende accept eller desensibilisering kan skyldes den høje frekvens af negativitet, men den udgør en risiko. Når grænseoverskridende adfærd opfattes som “normal” eller uundgåelig, kan det sænke tærsklen for, hvornår børn og unge selv genkender noget som problematisk, og hvornår de søger hjælp fra voksne. Det kan utilsigtet bidrage til at opretholde en usund online kultur.

3. Omfanget af digital mobning i Danmark

Prævalens og stigning

Omfanget af digital mobning og krænkelser blandt danske børn og unge er betydeligt og viser en bekymrende stigning. En omfattende undersøgelse fra Red Barnet og TrygFonden i 2024 afslørede, at hele 69% af børn og unge mellem 9 og 17 år – svarende til to ud af tre – havde oplevet mindst én digital krænkelse eller anden ubehagelig hændelse online inden for det seneste år. Dette er en markant stigning fra 42% i en lignende undersøgelse fra 2021.¹⁴ Denne udvikling understreger, at negative online oplevelser er blevet en udbredt del af mange unges digitale hverdag.

Nedenstående tabel opsummerer prævalensen af specifikke former for digitale krænkelser og mobning baseret på de seneste tilgængelige tal, primært fra 2024-undersøgelsen ¹⁴ og suppleret med data fra Børns Vilkår ¹ og Julemærkehjemmene.¹³

Tabel 1: Digitale Krænkelser og Mobning i Danmark (2024 Tal, 9-17 årige)

Type af Oplevelse	Procentdel Oplevet (Seneste År)	Ændring siden 2021 (hvis tilgængelig)	Kilde Snippet(s)
Modtaget hadefuld tale/skrift online	29%	Stigning fra 18%	¹⁴
Udelukkelse online (sociale medier/spil)	21%	Stigning	¹⁴
Rygtespredning online	12%	Stigning	¹⁴
Mobbet med online indhold (billeder/videoer) om dem	10%	Stigning fra 4%	¹³
Trusler eller afpresning online	10%	Næsten fordobling	¹⁴
Ufrivillig deling af private/intime billeder	9%	Tredobling	¹⁴
Modtaget uønskede private/intime billeder	18%	Stigning	¹⁴
Oplevet mindst én krænkelse/ubehagelig hændelse	69%	Stigning fra 42%	¹⁴
Direkte digitalt mobbet	Ca. 10%	–	¹

Note: Tallene er primært fra Epinion for Red Barnet & TrygFonden (2024), medmindre andet er angivet. “Stigning” indikerer en stigning siden 2021-undersøgelsen. Tallet for direkte digital mobning varierer let mellem kilder; ca. 10% er et gennemsnitligt estimat.

Disse tal viser tydeligt, at digitale krænkelser ikke er isolerede hændelser, men udbredte erfaringer. Stigningerne i næsten alle kategorier siden 2021 er alarmerende og peger på et presserende behov for handling.

Platforme og tidsforbrug

Undersøgelser peger på, at Snapchat er den platform, hvor flest børn og unge oplever digitale krænkelser.⁹ Andre platforme som TikTok, Instagram, Discord og diverse online spil nævnes også som arenaer for både positive sociale interaktioner og potentielle negative oplevelser.¹ Det høje tidsforbrug online bidrager til eksponeringen for risici; en undersøgelse fra 2024 viste, at 32% af 9-17-årige bruger 3-4 timer online dagligt, 19% bruger 5-6 timer, og 7% bruger hele 7-8 timer dagligt.¹⁴

Særligt udsatte grupper

Selvom digitale krænkelser rammer bredt, er visse grupper af børn og unge særligt sårbare. Undersøgelser viser konsekvent, at unge fra familier med færre økonomiske ressourcer end gennemsnittet, samt unge der er anbragt uden for hjemmet, oftere udsættes for digital mobning.²⁵ Ligeledes er børn og unge, der i forvejen oplever mistrivsel eller føler sig ensomme, i større risiko for at blive udsat for negative oplevelser online.¹⁵ Der er også en stærk sammenhæng mellem at blive mobbet offline og online; omkring en tredjedel af dem, der mobbes digitalt, oplever også mobning i skolen, og denne gruppe er særligt udsat for mistrivsel.¹

Offer-krænker dynamikken

Mobning er et komplekst socialt fænomen, og rollerne som offer og krænker er ikke altid fastlåste. En undersøgelse fra Børnerådet blandt elever i 9. klasse viste, at 37% af de unge, der var blevet mobbet online inden for det seneste år, også selv havde mobbet andre online.³⁶ Dette understreger, at mobning ofte sker i en social dynamik, hvor aggression og usikkerhed kan føre til, at rollerne skifter, og at nogle børn kan agere som både offer og krænker i forskellige situationer eller over tid.²³

Sammenhængen mellem online og offline mobning

Det er essentielt at forstå, at digital mobning sjældent opstår i et vakuum. Selvom den har sine unikke og forstærkende karakteristika, er den ofte tæt forbundet med og en forlængelse af de sociale dynamikker, konflikter og hierarkier, der eksisterer i barnets offline verden, især i skolen og klasseværelset.¹ Som nævnt er der en betydelig overlapning mellem ofre for digital og traditionel mobning.¹ Ofte er det personer, barnet kender fra den fysiske verden, der står bag den digitale mobning.²³ Denne tætte forbindelse betyder, at effektive indsatser mod digital mobning nødvendigvis må adressere de underliggende sociale problemer i peer-gruppen og skolemiljøet. At fokusere udelukkende på det digitale aspekt er sjældent tilstrækkeligt; man må også arbejde med at styrke fællesskabet, tolerancen og de sociale kompetencer offline.¹⁶

Vidnernes rolle

Mens fokus ofte er på ofre og krænkere, udgør de mange børn og unge, der er vidner til digital mobning, en vigtig, men måske underbelyst, gruppe.⁶ Den digitale arenas natur med potentielt mange tilskuere ¹ betyder, at mange ser eller hører om mobningen. Passivitet fra vidner kan af mobberen opfattes som en stiltiende accept.²⁵ Selvom børn rådes til at sige fra ¹⁷, tøver mange måske af frygt for selv at blive mål eller af usikkerhed om, hvordan de skal gribe ind. Da børn ofte henvender sig til jævnaldrende først, når de oplever noget ubehageligt ⁴⁰, er det tydeligt, at kammeraterne ofte er bevidste om, hvad der foregår. At styrke vidnernes mod og evne til at handle konstruktivt – ved at sige fra, støtte offeret eller involvere en voksen – er derfor en afgørende del af at skabe en tryggere online kultur. Deres handlinger, eller mangel på samme, har stor indflydelse på, om mobning får lov at fortsætte og eskalere.

4. Konsekvenser: Når digital mobning rammer

Digital mobning er ikke blot ubehagelige ord på en skærm; det kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for et barns mentale, sociale og fysiske helbred samt dets skolegang. De unikke karakteristika ved digital mobning bidrager ofte til at forstærke den negative påvirkning.

Psykologisk påvirkning

De følelsesmæssige og psykologiske konsekvenser af digital mobning kan være dybtgående:

Følelsesmæssig Mistrivsel: Børn, der udsættes for digital mobning, rapporterer ofte om øget angst, frygt og hyppigere angstanfald.⁶ Nogle studier indikerer endda, at digital mobning kan fremprovokere mere angst end traditionel mobning.⁶ Følelser som tristhed, nedtrykthed (depression), irritation og nervøsitet er også almindelige reaktioner.¹⁰
Selvværd og Selvopfattelse: Mobningen kan nedbryde barnets selvværd og skabe et negativt selvbillede.¹⁰ Ofre kan føle sig værdiløse, grimme eller forkerte. Følelser af skyld og skam er også hyppige, selvom mobningen aldrig er offerets skyld.¹⁷
Traumelignende Symptomer: Forskning har peget på, at oplevelsen af digital mobning kan være så intens, at den fører til symptomer, der ligner posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Dette kan inkludere flashbacks, påtrængende minder om hændelsen, og en generel følelse af utryghed.⁶ Den konstante trussel og manglende kontrol over spredningen af krænkende indhold kan skabe en vedvarende stresstilstand.
Selvskadende Adfærd og Selvmordstanker: I alvorlige tilfælde kan digital mobning være forbundet med en øget risiko for selvskadende adfærd og tanker om selvmord.⁷ Fænomenet digital selvskade (auto-trolling), hvor unge mobber sig selv online, er et særligt alvorligt tegn på dyb mistrivsel og er ofte forbundet med tidligere mobbeoplevelser og lavt selvværd.⁴⁵

Sociale konsekvenser

Digital mobning kan have ødelæggende effekter på et barns sociale liv:

Isolation og Ensomhed: Offeret kan trække sig socialt, føle sig isoleret og opleve en dyb følelse af ensomhed.¹⁰ Statistikker bekræfter, at unge, der er blevet mobbet digitalt, føler sig markant mere ensomme end deres jævnaldrende.³⁷ Frygten for yderligere mobning kan gøre det svært at interagere med andre.¹⁰
Ødelagte Relationer: Tilliden til jævnaldrende kan blive brudt, og det kan blive vanskeligt at opbygge og vedligeholde sunde venskaber.¹⁰

Fysiske symptomer (Psykosomatiske reaktioner)

Den psykiske belastning fra digital mobning kan manifestere sig fysisk. Børn, der mobbes, oplever oftere symptomer som:

Hovedpine ⁶
Mavepine ⁹
Søvnproblemer (fx svært ved at falde i søvn) ¹⁵
Svimmelhed ⁶
Træthed ²⁵
Ondt i ryggen ³⁷

Disse symptomer er reelle fysiske reaktioner på stress og følelsesmæssig smerte.

Akademiske konsekvenser

Trivsel er afgørende for læring. Digital mobning kan derfor påvirke barnets skolegang negativt:

Koncentrationsbesvær: Det kan være svært at fokusere på skolearbejdet, når man er optaget af mobningen eller bekymret for, hvad der sker online.¹⁰
Faldende Præstationer: Koncentrationsbesvær og generel mistrivsel kan føre til dårligere faglige resultater.¹⁰
Skolefravær: Nogle børn udvikler angst for at gå i skole, især for det sociale samvær, og kan begynde at undgå skolen.¹⁴

Langtidseffekter

Det er vigtigt at understrege, at konsekvenserne af digital mobning ikke nødvendigvis forsvinder, når mobningen stopper. Oplevelserne kan sætte dybe spor og påvirke individets selvværd, sociale relationer og mentale helbred langt ind i voksenlivet.¹⁰

Forstærkningseffekten af digitale karakteristika

De unikke træk ved digital mobning – dens konstante natur (24/7), den potentielle anonymitet, den ukontrollerbare spredning til et stort publikum og den mulige permanens – spiller en afgørende rolle i at forstærke de negative konsekvenser. Følelsen af at være fanget og magtesløs, uden et fristed og uden at vide, hvem der ser ydmygelsen, skaber en særlig form for psykologisk pres.² Usikkerheden omkring anonyme krænkere og omfanget af spredningen (“at få buksevand for øjnene af hele verden” ²) kan føre til ekstrem utryghed og angst.² Denne konstante eksponering og mangel på kontrol kan være med til at forklare, hvorfor digital mobning kan føre til så alvorlige reaktioner, herunder symptomer der minder om PTSD.⁶

5. Forældrerollen: Nøglen til forebyggelse og tryghed

Forældre spiller en afgørende rolle i at ruste børn og unge til at navigere sikkert og ansvarligt i den digitale verden og i at forebygge og håndtere digital mobning. Engagement, tillid og åben kommunikation er fundamentet for denne indsats.

Fundamentet: Engagement og tillid

Forskning peger på, at forældres engagement og interesse i deres børns liv, både online og offline, er en stærk beskyttende faktor mod digital mobning.⁴⁰ Denne involvering har vist sig at være mere effektiv end blot at indføre restriktioner for internetbrug.⁴⁰

Vis Ægte Interesse: Spørg regelmæssigt og nysgerrigt ind til barnets digitale aktiviteter – hvilke spil de spiller, hvem de chatter med, hvad de ser på sociale medier – på samme måde som man spørger ind til skoledagen eller fritidsinteresser.⁴ Forsøg at forstå, hvorfor bestemte platforme eller spil er vigtige for dem, selvom det kan virke uinteressant for den voksne.¹⁸
Lyt Åbent og Uden Fordømmelse: Det er afgørende at skabe et trygt rum, hvor barnet tør dele både positive og negative oplevelser fra nettet uden at frygte vrede, skuffelse, øjeblikkelig straf eller konfiskation af telefonen.⁴ Anerkend barnets følelser, selvom man måske ikke forstår situationen fuldt ud.²³ Hvis barnet har gjort noget forkert, kan man tale om det, men udgangspunktet bør være støtte og forståelse.¹⁸
Opbyg Tillid, Undgå Overdreven Kontrol: Børn og unge har brug for plads til at udvikle deres sociale liv online, ligesom de har det offline. Konstant overvågning kan opfattes som mistillid og føre til, at barnet skjuler sine online aktiviteter og undlader at søge hjælp ved problemer.¹⁸ Det handler om at finde en balance mellem at beskytte barnet og respektere dets behov for privatliv og sociale fællesskaber online.⁴
Vær en Digital Rollemodel: Børn lærer af at observere deres forældre. Vær bevidst om egen online adfærd, sprogbrug på sociale medier, skærmvaner og hvordan man taler om andre mennesker online.⁴ Tal pænt om barnets klassekammerater og deres forældre, selv ved uenigheder.²⁵

Praktiske forebyggelsesstrategier

Udover at bygge en tillidsfuld relation, kan forældre aktivt forebygge digital mobning gennem konkrete strategier:

Forstå Platformene: Sæt dig ind i de apps, spil og sociale medier, dit barn bruger. Lær om deres funktioner, aldersgrænser, potentielle risici (fx kontakt med fremmede, upassende indhold) og de sociale normer, der gælder på platformen.⁴ Brug eventuelt guides fra fx Medierådet for Børn og Unge.²⁷
Fælles Aftaler om Brug: Tal med dit barn om regler for skærmtid, hvilke typer indhold der er passende, og hvordan man opfører sig online. Lav aftalerne sammen med barnet, så de giver mening for begge parter.⁴ Forklar hvorfor reglerne er vigtige.³⁹ Fokuser ikke kun på tidsforbrug, men også på hvad barnet laver online.⁴
Privatlivsindstillinger: Gennemgå og juster privatlivsindstillingerne på barnets profiler og apps sammen med barnet. Forklar vigtigheden af private profiler (så kun godkendte venner kan se indhold) og tal om, hvilke oplysninger det er sikkert at dele.¹ Tal også om, hvordan apps indsamler data, og hvordan man kan begrænse sporing.⁴ Husk at tjekke indstillingerne jævnligt, da de kan ændres ved opdateringer.¹⁸
Digital Etikette (“Digital Dannelse”): Tal eksplicit om god opførsel online. Indprent principper som at tænke sig om, før man poster, kommenterer eller deler; at man ikke skal skrive noget online, man ikke ville sige ansigt til ansigt; at respektere andres grænser; og at være opmærksom på tonen i skriftlig kommunikation.⁷ Tal om den digitale permanens – at ting kan blive liggende online længe.⁴
Kritisk Medieforståelse: Hjælp barnet med at udvikle en kritisk sans over for information online. Tal om falske nyheder, misinformation, og hvordan man kan vurdere troværdigheden af kilder.⁴
Styrk Offline Relationer: Støt barnet i at have et varieret socialt liv med forskellige venner og aktiviteter uden for skærmen. Stærke offline relationer og fællesskaber kan give modstandskraft og alternative arenaer for social anerkendelse.⁴

Forældredilemmaet: Beskyttelse versus autonomi

Forældre står ofte i et dilemma: Hvordan beskytter man sit barn mod online risici uden at overkontrollere og krænke barnets behov for privatliv og social udfoldelse? Erfaringer og forskning peger på, at en balancegang er nødvendig. Børn og unge værdsætter tillid og kan opleve tæt overvågning som mistillid, hvilket kan få dem til at lukke af.¹⁸ Frygten for at få frataget sin telefon eller internetadgang er en væsentlig barriere for, at børn tør fortælle om ubehagelige oplevelser.¹⁴ Da det digitale liv er en integreret del af unges sociale virkelighed ¹, er fuldstændig afskærmning hverken realistisk eller ønskværdig, da det kan føre til social isolation. Den mest effektive tilgang synes derfor at være en kombination af åben dialog, fælles aftaler, undervisning i digital dannelse (herunder privatlivsindstillinger, kildekritik, rapporteringsmuligheder) og opbygning af barnets egen dømmekraft og modstandskraft.⁴ Målet er at ruste barnet til at navigere i den digitale verden, snarere end udelukkende at forsøge at beskytte det ved at begrænse adgangen.

Vigtigheden af at forklare “hvorfor”

Når der sættes rammer og laves aftaler om digital adfærd, er det vigtigt at forklare hvorfor. Børn er mere tilbøjelige til at respektere og internalisere regler, når de forstår rationalet bag dem.³⁹ At tale om de konkrete risici ved bestemte apps (fx dataindsamling, kontakt med fremmede ¹⁸) eller konsekvenserne af at dele bestemte typer indhold, fremmer barnets digitale forståelse og ansvarlighed. Det flytter fokus fra ren lydighed til en dybere forståelse af sikker og etisk adfærd online.

6. Handling: Hvad gør man, nar mobningen sker?

Selvom forebyggelse er afgørende, kan digital mobning desværre stadig forekomme. Når det sker, er en rolig, støttende og handlekraftig reaktion fra forældrene essentiel.

Genkendelse af tegn

Det er ikke altid, børn direkte fortæller, at de bliver mobbet. Forældre bør derfor være opmærksomme på ændringer i barnets adfærd eller trivsel, som kan være tegn på digital mobning (eller andre problemer):

Følelsesmæssige ændringer: Barnet virker mere trist, nedtrykt, irritabelt, angst eller indesluttet end normalt.¹⁰
Social tilbagetrækning: Barnet isolerer sig, undgår venner eller sociale arrangementer.¹⁰
Ændret adfærd omkring digitale enheder: Barnet virker stresset eller ked af det efter at have brugt telefon/computer, undgår pludselig sine enheder, eller bliver meget hemmelighedsfuld og hurtigt lukker skærmen ned, når en voksen nærmer sig.⁹
Fysiske symptomer: Klager oftere over hovedpine, mavepine, har søvnproblemer eller ændret appetit.⁹
Skoleproblemer: Uvilje mod at gå i skole, pludseligt fald i karakterer, koncentrationsbesvær.¹⁰

Disse tegn er ikke definitive beviser på mobning, men de bør give anledning til en omsorgsfuld samtale med barnet om dets trivsel, både online og offline.

Umiddelbar reaktion ved afsløring

Hvis et barn fortæller om digital mobning, er den første reaktion afgørende for tilliden:

Bevar Roen og Lyt Aktivt: Selvom det kan være oprørende at høre, at ens barn lider, er det vigtigt at reagere roligt og lyttende. Undgå at blive vred, gå i panik eller straks fare ud for at “fikse” problemet.²³
Anerkend og Validér: Tro på barnets oplevelse. Fortæl barnet, at det er modigt at fortælle det, at mobning aldrig er i orden, og at det absolut ikke er barnets skyld.¹⁷ Anerkend de følelser, barnet udtrykker (fx “Jeg kan høre, du er rigtig ked af det/vred over det”).²³
Undgå Skyld og Straf: Gør det klart, at barnet ikke vil blive straffet for at have oplevet noget ubehageligt, heller ikke selvom de måske selv har delt et billede eller skrevet noget dumt i første omgang.¹⁷ Fokus skal være på støtte og løsning.
Indsaml Information Forsigtigt: Når barnet er klar, spørg roligt ind til detaljerne: Hvad er der præcist sket? Hvor foregik det (specifik app, spil, chat)? Hvornår startede det? Hvem var involveret (kendte eller ukendte)?.¹⁷ Undgå at presse barnet.

Udvikling af en handlingsplan (i samarbejde med barnet)

Når situationen er afdækket, skal der lægges en plan. Det er vigtigt at inddrage barnet i denne proces:

Fælles Planlægning: Diskuter mulige skridt med barnet. Lyt til barnets ønsker og bekymringer (fx frygt for at gøre situationen værre ved at involvere voksne).¹⁷ Selvom barnets input er vigtigt, er det den voksnes ansvar at sikre, at der bliver handlet.¹⁷
Dokumentation er Kritisk: Forklar barnet, hvorfor det er vigtigt at gemme beviser. Tag straks screenshots af krænkende beskeder, kommentarer, billeder, videoer, falske profiler osv. Notér brugernavne og links.²⁶ Gør dette før indhold slettes eller brugere blokeres, da beviserne ellers kan gå tabt. Den digitale verden er flygtig, og funktioner som forsvindende beskeder (fx på Snapchat) gør hurtig dokumentation endnu vigtigere.²⁹ Denne dokumentation er afgørende for anmeldelser til platforme, skole og evt. politi.²⁶
Brug Platformens Værktøjer:
- Blokering: Hjælp barnet med at blokere de personer, der mobber, på de relevante platforme. Dette kan give øjeblikkelig ro og stoppe direkte kontakt.¹
- Anmeldelse: Anmeld det krænkende indhold (opslag, billeder, kommentarer) og/eller de profiler, der står bag mobningen, til platformens administratorer (fx Snapchat, TikTok, Instagram). De fleste platforme har retningslinjer mod mobning og chikane og kan fjerne indhold eller suspendere brugere.¹ Brug eventuelt vejledninger fra fx SletDet.¹⁷ Vær dog opmærksom på, at dette ikke nødvendigvis løser det underliggende problem, hvis mobningen udspringer af offline relationer.⁴⁴
Inddrag Skolen:
- Kontakt skolen (klasselærer, ledelse, AKT-vejleder, SSP) og informer om situationen, især hvis mobningen involverer klassekammerater eller påvirker barnets skolegang.⁹
- Skolen har pligt til at have en antimobbestrategi og skal udarbejde en konkret handleplan inden for 10 arbejdsdage, hvis der konstateres mobning.¹⁶
- Tal med dit barn om, hvordan skolen bedst kan inddrages. Nogle gange kan det være nødvendigt, at lærerne handler diskret for ikke at udstille barnet yderligere.¹⁸
Kontakt Andre Forældre (om nødvendigt): Hvis mobningen involverer specifikke børn, kan det være relevant at tage kontakt til deres forældre for at finde en fælles løsning. Gør dette i samråd med skolen og helst via telefon for at undgå misforståelser, som skriftlig kommunikation kan medføre.²⁰
Skab Pauser og Støt Trivsel: Hjælp barnet med at få pauser fra den digitale verden ved at lave hyggelige, skærmfri aktiviteter sammen.¹⁷ Støt barnet i at pleje positive venskaber og deltage i fællesskaber offline, hvor det kan opleve succes og anerkendelse.¹⁷

Eskalering: Politianmeldelse

I visse tilfælde er digital mobning ikke kun krænkende, men også ulovlig. Det er vigtigt at anmelde sådanne sager til politiet:

Hvad skal anmeldes? Handlinger som trusler om vold ⁴³, stalking ²⁶, ulovlig deling af private eller intime billeder/videoer (især af personer under 15 år, hvilket kan straffes som besiddelse og deling af børnepornografisk materiale) ²⁶, sextortion (afpresning med intimt materiale) ³³, og hadforbrydelser (krænkelser motiveret af fx race, religion, seksualitet) ⁶¹ bør anmeldes.
Hvordan anmeldes? Anmeldelse kan ske online via politi.dk under “Digitale seksualforbrydelser” (anbefales for digitale sager, da den går til specialiserede enheder) ²⁶, telefonisk på 114 (eller 112 ved akut fare) ⁴³, eller ved personligt fremmøde på en politistation.⁴³
Bevismateriale: Gem al dokumentation (screenshots, beskeder, links, brugernavne), da det er afgørende for politiets efterforskning.²⁶

Hvis dit eget barn mobber andre

Det kan være svært at håndtere, hvis man opdager, at ens eget barn er involveret i at mobbe andre digitalt. Her er nogle råd:

Tal Roligt om Adfærden: Tag en rolig samtale med barnet om, hvad der er sket. Undgå at skælde voldsomt ud, da det kan lukke for dialogen.²³
Fokus på Konsekvenser og Empati: Hjælp barnet med at forstå, hvordan dets handlinger påvirker andre. Tal om konsekvenserne af mobning.³⁸ Spørg ind til, hvordan barnet selv ville have det i offerets situation.³⁸
Udforsk Årsager: Prøv at forstå, hvorfor barnet har mobbet. Er det gruppepres? Usikkerhed? Manglende forståelse for digitale normer? Har barnet selv været udsat for mobning?.²³ Husk på offer-krænker overlapningen.²³
Inddrag Skolen: Samarbejd med skolen om at håndtere situationen og støtte en positiv adfærdsændring.

Nedenstående tjekliste opsummerer de vigtigste skridt for forældre:

Tabel 2: Forældre-Tjekliste ved Mistanke om Digital Mobning

Handlingstrin	Detaljer/Hvorfor	Ressourcer/Hvem	Snippet(s)
Fase 1: Opdagelse & Første Reaktion
Genkend tegn	Vær opmærksom på adfærdsændringer (tristhed, isolation, skole-/skærmvægring, fysiske symptomer).	Barnet, egne observationer	⁹
Lyt roligt & validér	Reagér roligt, lyt aktivt, anerkend barnets følelser. Undgå skyld, straf, panik. Gør det klart, at det ikke er barnets skyld.	Barnet	¹⁷
Fase 2: Informationsindsamling & Planlægning
Spørg ind til detaljer	Hvad, hvor, hvornår, hvem? Spørg forsigtigt for at få overblik over situationen og omfanget.	Barnet	¹⁷
Dokumentér (Screenshots!)	KRITISK: Gem beviser (beskeder, billeder, profiler) FØR sletning/blokering. Nødvendigt for anmeldelser. Forklar barnet hvorfor.	Telefon/computer (screenshots), barnet	²⁶
Lav plan MED barnet	Diskuter næste skridt sammen. Lyt til barnets bekymringer, men tag ansvar for handling.	Barnet, forældre	¹⁷
Fase 3: Akut Handling
Blokér mobber(e)	Stop direkte kontakt på platformene.	Barnet, forældre, platformens funktioner	¹
Anmeld til platform	Rapportér krænkende indhold/profiler til fx Snapchat, TikTok, Instagram for fjernelse/sanktioner.	Forældre, barnet, platformens rapporteringsfunktioner, SletDet (vejledning)	¹
Kontakt skolen	Informér klasselærer/ledelse. Skolen har ansvar og skal lave handleplan (inden 10 dage). Diskuter diskretion med barnet om nødvendigt.	Forældre, skole (lærer, ledelse, AKT, SSP)	⁹
Fase 4: Opfølgning & Støtte
Tal med andre forældre (om nødvendigt)	Ved involvering af specifikke børn, tag evt. kontakt (helst telefonisk) i samråd med skolen.	Forældre, andre forældre, skole	²⁰
Skab offline pauser	Lav skærmfri aktiviteter for at give barnet et pusterum.	Forældre, barnet	¹⁷
Støt positive fællesskaber	Hjælp barnet med at pleje gode venskaber og deltage i positive offline aktiviteter.	Forældre, barnet, venner, fritidsaktiviteter	¹⁷
Søg professionel hjælp (om nødvendigt)	Ved alvorlig påvirkning af barnets trivsel, kontakt fx SletDet, BørneTelefonen, ForældreTelefonen, psykolog.	SletDet, Børns Vilkår, psykolog, læge	⁵
Fase 5: Eskalering (om nødvendigt)
Politianmeldelse ved ulovligheder	Ved trusler, ulovlig billeddeling, afpresning, stalking, hadforbrydelser.	Forældre, barnet, Politiet (114/online/personligt), SletDet (rådgivning), advokat (evt.)	¹
Klage over skolens håndtering (om nødvendigt)	Hvis skolen ikke handler tilstrækkeligt på mobningen.	Forældre, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) – Klageinstans mod Mobning	¹⁷

7. Støtte og ressourcer: Hvor kan man få hjælp?

Heldigvis står forældre og børn ikke alene, når de konfronteres med digital mobning eller krænkelser. Der findes en række danske organisationer og instanser, der tilbyder specialiseret rådgivning, støtte og konkrete redskaber. Det kan dog virke uoverskueligt at navigere i de mange tilbud. Nedenfor gives et overblik over de centrale aktører og deres specifikke fokusområder for at guide forældre til den rette hjælp.

Centrale rådgivningstilbud og organisationer

Red Barnet – SletDet Rådgivningen:
- Fokus: SletDet er Red Barnets specialiserede rådgivning, der fokuserer specifikt på digitale krænkelser og ubehagelige online oplevelser for børn og unge under 18 år. Dette inkluderer digital mobning, ufrivillig deling af billeder og videoer (herunder intime billeder), grooming (hvor voksne tager kontakt til børn online med seksuelle hensigter), hacking, stalking, afpresning (sextortion) og kontrol over privatliv online.⁸
- Tilbud: Rådgivningen er gratis, fortrolig og anonym. Den henvender sig til børn/unge, forældre/pårørende og fagpersoner (lærere, pædagoger m.fl.). Rådgiverne (bl.a. socialrådgivere og psykologer ¹⁷) tilbyder hjælp via telefon (29 27 01 01 ²⁹), chat og mail.¹⁷ De kan vejlede om håndtering af situationen, anmeldelse til platforme og politi, fjernelse af krænkende materiale, børns rettigheder og kontakt til sociale medier.⁹ SletDet tilbyder også konkrete slettevejledninger til forskellige platforme.⁹
- Hvornår: Særligt relevant ved akutte digitale krænkelser, især dem der involverer billeddeling, afpresning eller ulovligt indhold.
Børns Vilkår – BørneTelefonen & ForældreTelefonen:
- Fokus: Børns Vilkår arbejder bredt med børns trivsel og rettigheder. Deres rådgivningslinjer dækker alle emner, som børn og unge (eller deres forældre) er optaget af, herunder mobning (både digital og offline), ensomhed, lavt selvværd, konflikter, kropsidealer, skilsmisse og generelle bekymringer om det digitale liv.¹
- Tilbud: BørneTelefonen (tlf. 116 111) tilbyder gratis og anonym rådgivning til børn og unge via telefon, SMS, chat og brevkasse.²⁹ ForældreTelefonen (tlf. 35 55 55 57) tilbyder tilsvarende rådgivning til forældre og andre voksne omkring børn.⁵ Børns Vilkårs hjemmeside indeholder også mange råd og information om børns digitale liv.⁵
- Hvornår: God til generel rådgivning om trivsel, mobning, konflikter og bekymringer relateret til barnets digitale liv, eller hvis barnet selv ønsker at tale anonymt med en voksen.
Center for Digital Pædagogik (CfDP):
- Fokus: CfDP arbejder med digital dannelse, online sikkerhed, forskning og rådgivning, især rettet mod udsatte børn og unge. De driver flere specialiserede online platforme.²⁷
- Tilbud: Tilbyder online rådgivning til unge via Cyberhus.dk (om bl.a. mobning, hacking, ensomhed online).⁴⁷ Driver Scammed.dk, der specifikt hjælper unge, der er blevet snydt i online spil.²⁷ Udvikler undervisningsmaterialer og holder oplæg for skoler, forældre og fagpersoner om digital dannelse.⁵³
- Hvornår: Relevant for information om digital dannelse, specifikke problemstillinger som gaming-scams, eller hvis man søger online rådgivning til unge via Cyberhus.
Skolen:
- Fokus: Skolen har et lovmæssigt ansvar for elevernes undervisningsmiljø, herunder at forebygge og håndtere mobning, også digital mobning, der har tilknytning til skolen.¹⁶ Skolen skal have en antimobbestrategi.¹⁶
- Tilbud: Klasselærere, skoleledelse, pædagoger, AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt, Trivsel), skolepsykologer og SSP-konsulenter (Skole, Socialforvaltning, Politi) er ressourcepersoner på skolen.⁹ Skolen skal iværksætte en handleplan inden for 10 arbejdsdage efter konstatering af mobning.¹⁷
- Hvornår: Altid relevant at inddrage, hvis mobningen har relation til skolekammerater eller påvirker barnets skolegang. De er den primære aktør i forhold til at ændre dynamikker i klassen.
Politiet:
- Fokus: Efterforskning og retsforfølgelse af strafbare handlinger.¹
- Tilbud: Modtager anmeldelser af ulovlige digitale krænkelser som trusler, ulovlig billeddeling, afpresning, stalking, hadforbrydelser.
- Hvornår: Når der er mistanke om, at en strafbar handling har fundet sted. Kontakt via 114 (ikke-akut), 112 (akut), online (politi.dk) eller personligt fremmøde.⁴³ Husk at medbringe dokumentation.²⁶
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM):
- Fokus: Nationalt videnscenter om undervisningsmiljø og trivsel. Huser Den Nationale Klageinstans mod Mobning.¹⁷
- Tilbud: Forældre kan indgive en klage til Klageinstansen, hvis de mener, at skolen ikke lever op til sin handlepligt i en mobbesag.¹⁷ DCUM tilbyder også viden og materialer om forebyggelse af mobning.
- Hvornår: Hvis man som forælder oplever, at skolens indsats mod mobning er utilstrækkelig.

Andre værdifulde ressourcer

Udover de primære rådgivnings- og handleinstanser findes der andre organisationer og platforme, der tilbyder viden og støtte:

Medierådet for Børn og Unge: Tilbyder information og guides om specifikke spil og platforme, digital dannelse og sikkerhed.²
Mary Fonden: Arbejder med trivsel og bekæmpelse af mobning, bl.a. gennem Alliancen mod mobning (sammen med Børns Vilkår og Red Barnet).¹²
Digitalt Ansvar: Fokuserer på digital vold, chikane og ansvar, herunder forskning i og oplysning om fænomener som deepfakes og kommerciel udnyttelse af ulovligt delt materiale.³³
Julemærkehjemmene: Tilbyder ophold for børn med trivselsproblemer, herunder mobning, og arbejder målrettet med at styrke børnenes selvværd og sociale kompetencer, også digitalt.¹³
Genvej.org: En portal udviklet i partnerskab mellem flere organisationer (bl.a. Forbrugerrådet Tænk, Red Barnet, Børns Vilkår, Mary Fonden, Medierådet), der samler guides, råd og viden om børns digitale liv til forældre.²⁷

At kende forskel på disse ressourcer er vigtigt. Ved en akut situation med fx ulovlig billeddeling er SletDet det oplagte første opkald. Ved generelle bekymringer om trivsel eller behov for anonym rådgivning til barnet er BørneTelefonen relevant. Hvis problemet primært udspiller sig i skolen, er dialog med skolen essentiel, og ved utilstrækkelig handling fra skolens side kan DCUM inddrages. Politiet kontaktes ved strafbare forhold. Denne differentiering hjælper forældre med at finde den mest relevante hjælp hurtigt og effektivt.

8. Konklusion:

Digital mobning og krænkelser udgør en alvorlig og voksende udfordring i Danmark. Som denne rapport har belyst, oplever et foruroligende højt antal børn og unge negative hændelser online, hvilket kan have dybtgående og langvarige konsekvenser for deres mentale, sociale og fysiske trivsel.⁶ Fænomenets unikke karakteristika – dets vedholdenhed, potentiale for anonymitet og brede, ukontrollerbare spredning – forstærker ofte den skade, det forvolder.

Det er afgørende at anerkende, at ansvaret for at skabe trygge digitale miljøer for børn og unge er et fælles anliggende. Det påhviler ikke kun børnene selv at navigere i de komplekse digitale landskaber. Forældre, skoler, pædagoger, organisationer og myndigheder må alle bidrage aktivt.¹ Der rettes også i stigende grad et kritisk blik mod de store tech-platforme og deres ansvar for at designe sikrere tjenester og håndtere skadeligt indhold mere effektivt.¹⁴

For forældre kan den digitale verden virke uoverskuelig, og bekymringen for ens barns sikkerhed kan være stor. Men denne rapport understreger, at forældres engagement gør en afgørende forskel. Ved at vise oprigtig interesse, lytte uden fordømmelse, opbygge tillid, sætte sig ind i barnets digitale liv og tale åbent om både muligheder og risici, kan forældre skabe et solidt fundament for forebyggelse og støtte.¹ Når mobning eller krænkelser sker, er en rolig, handlingsorienteret tilgang, hvor barnet inddrages, og relevant hjælp søges, essentiel. Forældre står ikke alene; der findes dedikerede ressourcer og rådgivningstilbud klar til at hjælpe.

Selvom risiciene er reelle, er det vigtigt også at huske på de mange positive aspekter af børns digitale liv – de venskaber, fællesskaber, kreative udfoldelser og læringsmuligheder, som nettet tilbyder.¹ Målet er ikke at afskærme børn fra den digitale verden, men at ruste dem – og de voksne omkring dem – til at navigere den sikkert og ansvarligt. Gennem en fælles indsats kan vi arbejde hen imod at skabe positive og inkluderende digitale fællesskaber, hvor alle børn har mulighed for at trives og udvikle sig trygt.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.