1. Introduktion: Dit digitale førstehåndsindtryk på det danske jobmarked
I en tid præget af digitalisering er en jobsøgendes online tilstedeværelse ofte det første, en potentiel arbejdsgiver møder. Længe før et fysisk håndtryk eller en samtale, formes der et indtryk baseret på de digitale spor, der efterlades på internettet. Det er derfor afgørende at forstå, at danske arbejdsgivere i stigende grad benytter online søgninger som en integreret del af rekrutteringsprocessen.
Denne praksis er ikke længere forbeholdt specifikke brancher eller stillingstyper; den er blevet normen. En undersøgelse foretaget af YouGov for Lederne viser, at næsten seks ud af ti ledere i den private sektor anvender sociale medier til at baggrundstjekke potentielle kandidater, især ved ansættelse af lederkolleger eller medarbejdere med videregående uddannelser.1 Dette understøttes af udtalelser fra branchefolk, som f.eks. administrerende direktør hos Jobindex, Kaare Danielsen, der påpeger, at jobsøgende roligt kan gå ud fra, at arbejdsgivere tjekker deres sociale medier, inden de indkalder til samtale.2 Det er altså ikke et spørgsmål om, arbejdsgivere kigger med online, men snarere hvad de finder, når de gør det. Rekrutteringschefer bekræfter brugen af platforme som LinkedIn og i visse tilfælde Facebook til at verificere oplysninger eller få et bredere indtryk af kandidaten.1 Denne normalisering af digital granskning betyder, at jobsøgende aktivt må forholde sig til og administrere deres online profil som en del af jobsøgningsstrategien.
Konsekvenserne af at overse sin digitale fremtoning kan være betydelige. En dårligt administreret online profil, fyldt med uprofessionelt eller kontroversielt indhold, kan føre til, at en kandidat bliver fravalgt, ofte uden nogensinde at få at vide hvorfor.2 Eksempler som arbejdsgiveres tøven med at ansætte tidligere reality-deltagere illustrerer, hvordan online historik kan påvirke ansættelsesmuligheder.2 Omvendt kan en velplejet og professionel online tilstedeværelse fungere som en markant fordel. Den kan validere kompetencer, demonstrere faglighed og personlighed og give et positivt supplement til CV’et.5 Undersøgelser indikerer desuden, at et dårligt online omdømme kan have bredere konsekvenser; 70 % af danskerne angiver, at de vil fravælge en virksomhed med dårlig online omtale, hvilket antyder en lignende kritisk tilgang til individers digitale omdømme.7
At have en online tilstedeværelse er således et tveægget sværd. Det handler ikke kun om risikominimering – at undgå “røde flag” som upassende billeder eller kontroversielle udtalelser.2 Det handler i lige så høj grad om at gribe muligheden for proaktivt at opbygge et positivt personligt brand, der understøtter karrieremålene.1 Arbejdsgivere leder nemlig ikke kun efter grunde til at sige nej; de leder også efter positive bekræftelser – tegn på faglighed, professionalisme og et godt match med virksomhedskulturen.4 En neutral eller usynlig online profil repræsenterer derfor en tabt chance for aktivt at påvirke rekrutteringsprocessen positivt.
Formålet med denne rapport er at udbygge den oprindelige 8-trins tjekliste til en omfattende og handlingsorienteret guide. Den vil give danske jobsøgende de nødvendige strategier og værktøjer til systematisk at gennemgå, rydde op i og optimere deres digitale fodaftryk for at styrke deres position på jobmarkedet.
2. Trin 1: Kortlæg din online tilstedeværelse – hvor findes du?
Det første afgørende skridt i processen med digital oprydning er at skabe et fuldstændigt overblik over ens online tilstedeværelse. Målet er at identificere alle profiler, konti og offentlige omtaler, der er knyttet til ens navn og e-mailadresser – ikke kun de mest oplagte som LinkedIn eller Facebook. Denne kortlægning danner fundamentet for hele den efterfølgende oprydnings- og optimeringsproces. Uden et komplet billede risikerer man at overse potentielt skadeligt eller forældet indhold.
Identifikationsmetoder:
En systematisk tilgang er nødvendig for at sikre, at ingen sten efterlades uvendt:
- Systematisk Søgning: Det anbefales at foretage grundige søgninger på tværs af store søgemaskiner som Google og Bing.11 Det er essentielt at anvende inkognito- eller privat browsing-tilstand.11 Dette sikrer, at søgeresultaterne ikke er farvet af tidligere søgehistorik eller personlige præferencer, hvilket giver et mere objektivt billede af, hvad en tredjepart, f.eks. en rekrutteringsansvarlig, ville se. Søgninger bør inkludere alle variationer af navnet: fulde navn, navn med mellemnavne eller initialer, eventuelle tidligere navne (f.eks. pigenavn), kælenavne og almindelige fejlstavninger.11 Anførselstegn kan bruges til at søge efter eksakte navnefraser.12
- Søgning på E-mailadresser: Det er lige så vigtigt at søge på alle nuværende og tidligere anvendte e-mailadresser. Brugerens oprindelige forespørgsel fremhæver netop identifikation af profiler knyttet til e-mailadresser. Mange online platforme bruger e-mail som primær identifikator for konti, og en søgning på e-mail kan afsløre profiler, der ikke umiddelbart dukker op ved navnesøgninger. En arbejdsgiver eller en ihærdig person kunne potentielt bruge en kendt e-mailadresse i deres research, hvis navnesøgninger giver tvetydige resultater.
- Gennemgang af Sociale Medie Platforme: Udover de dominerende platforme som Facebook (brugt af 84% af 16-74-årige i DK i 2023), Instagram (56%), LinkedIn (33%) og Snapchat (45%), bør man også overveje mindre udbredte eller ældre platforme som Twitter/X (13%), TikTok (19%), Pinterest (21%) 14, samt fora, blogs, kommentarspor på nyhedssites, gaming-profiler og eventuelle glemte konti på platforme som Myspace eller Arto.
- Gendannelse via E-mail: En effektiv metode til at afdække glemte konti er at bruge “glemt adgangskode”-funktionen på diverse websites og platforme med kendte e-mailadresser (nuværende og tidligere). Dette kan bringe glemte medlemskaber eller profiler frem i lyset.
- Omvendt Billedsøgning: Værktøjer som TinEye 15 eller Google Billedsøgning kan bruges til at søge med ens profilbilleder. Dette kan afsløre profiler på tværs af internettet, hvor billedet er blevet brugt, selvom profilen måske er oprettet under et andet navn eller en ukendt e-mailadresse. Det er en værdifuld teknik til at finde uventede online forekomster.
Internettet har en lang hukommelse, og indhold kan bestå i årevis, medmindre det aktivt fjernes. Mange har “digitale spøgelser” – glemte eller forladte profiler fra tidligere tider (f.eks. gamle debatfora, tidlige sociale medier), oprettet før man tænkte over professionel online reputation. Disse profiler kan indeholde forældet, uprofessionelt eller pinligt indhold, som stadig er søgbart og kan blive fundet af en arbejdsgiver. Standard søgemetoder baseret på nuværende navn og e-mail fanger ikke nødvendigvis disse. Derfor er en grundig audit, der inkluderer metoder som omvendt billedsøgning og tjek af gamle e-mailadresser, afgørende for at sikre, at alle relevante digitale fodaftryk identificeres og kan håndteres.
Dokumentation:
For at bevare overblikket anbefales det at oprette en struktureret liste, f.eks. i et regneark som foreslået i.11 Denne liste bør indeholde:
- Platformens navn/URL
- Brugernavn/profilnavn
- Tilknyttet e-mailadresse
- Login-status (har man adgang?)
- Dato for seneste aktivitet (hvis muligt)
- Umiddelbar vurdering af indhold (professionelt, personligt, problematisk?)
- Privatlivsindstillinger (offentlig, venner, privat?)
Dette dokument bliver et centralt arbejdsredskab i de følgende trin af oprydningsprocessen.
3. Trin 2: Gennemgå og justér privatlivsindstillingerne
Når alle online profiler er identificeret, er næste skridt at tage aktiv kontrol over, hvem der kan se hvad. Dette indebærer en grundig gennemgang og justering af privatlivsindstillingerne på hver enkelt platform. Udgangspunktet er, at standardindstillingerne ofte er for åbne for en jobsøgende, og at synligheden skal justeres, så den understøtter de professionelle mål.
Hvorfor er det vigtigt for jobsøgende?
Som etableret tidligere, tjekker danske arbejdsgivere potentielle kandidaters online profiler.1 Dette gælder ikke kun professionelle netværk som LinkedIn, men også mere personlige platforme. Statistikker viser en høj udbredelse af Facebook (84% af 16-74-årige) og Instagram (56%) i Danmark 14, hvilket gør dem til sandsynlige steder for en arbejdsgiver at kigge, hvis de ønsker et bredere billede af en kandidat. At have styr på privatlivsindstillingerne er derfor essentielt for at kontrollere det digitale førstehåndsindtryk.
Platform-specifik Vejledning:
Privatlivsindstillinger varierer fra platform til platform. Her er en gennemgang af de vigtigste for jobsøgende:
- Facebook:
- Profil Synlighed: Gennemgå hvem der kan finde profilen via søgning (navn, e-mail, telefonnummer).
- Opslags Publikum: Indstil standardpublikummet for fremtidige opslag (anbefalet: “Venner” eller endda mere restriktivt under aktiv jobsøgning). Brug Facebooks værktøj til at begrænse synligheden af tidligere opslag.17
- Personlig Information: Kontrollér hvem der kan se kontaktoplysninger (e-mail, telefon), fødselsdag, relationsstatus, arbejds- og uddannelseshistorik, og venneliste. For maksimal privathed, vælg “Kun mig” for de fleste af disse.16
- Aktiviteter og Interesser (“Synes godt om”): DSA rådgiver specifikt om at gennemgå listen over sider og interesser, man har “liket”, da dette kan give et utilsigtet indtryk.16 Overvej at “unlike” sider, der virker uprofessionelle eller kontroversielle.
- Tagging: Aktivér funktionen, der kræver godkendelse, før opslag man er tagget i, vises på ens egen tidslinje. Gennemgå eksisterende tags og fjern uønskede.
- Profilbillede og Coverbillede: Disse er typisk offentlige, så vælg billeder, der giver et professionelt og imødekommende indtryk, selv hvis resten af profilen er låst ned.16
- Instagram:
- Offentlig vs. Privat Konto: Den primære indstilling. En privat konto betyder, at kun godkendte følgere kan se opslag og stories.19 Dette anbefales kraftigt under en aktiv jobsøgning, medmindre profilen bruges aktivt til professionel branding (f.eks. for fotografer, designere, marketingfolk 1).
- Story Synlighed: Selv med en privat konto kan man yderligere begrænse, hvem der kan se ens stories (f.eks. via “Nære venner”-listen).
- Tagged Photos: Gennemgå billeder, man er tagget i, og fjern tags fra uønskede billeder. Man kan også indstille, at tags skal godkendes manuelt.
- Aktivitetsstatus: Overvej at slå fra, at andre kan se, hvornår man sidst var aktiv.
- LinkedIn:
- Profil Synlighed: LinkedIn-profilen bør som udgangspunkt være offentlig for at maksimere synlighed for rekrutteringsfolk.20 Man kan dog kontrollere, hvad offentligheden (ikke-forbindelser) kan se (via “Rediger offentlig profil og URL”).
- Profilvisninger: Vælg om andre kan se, at man har besøgt deres profil (anonym tilstand kan være nyttig under research, men synlighed kan fremme networking).
- Deling af Profilopdateringer: Bestem om ens netværk skal notificeres, hver gang man ændrer noget på profilen (det anbefales at slå dette fra under større opdateringer for at undgå “spam” 9).
- Forbindelsers Synlighed: Vælg om ens forbindelser kan se hinandens forbindelseslister.
- Data Deling: Gennemgå indstillinger for, hvordan LinkedIn bruger ens data, herunder til annoncer og deling med tredjeparter.21
- TikTok:
- Privat Konto: Ligesom Instagram kan man gøre sin TikTok-konto privat, så kun godkendte følgere kan se videoer.22
- Interaktionsbegrænsninger: Begræns hvem der kan kommentere, sende beskeder, lave Duet eller Stitch med ens videoer.
- Synlighed af Følgerliste: Man kan indstille sin følgerliste til “Kun mig”, så andre ikke kan se, hvem man følger.22
- Downloads: Slå fra, at andre kan downloade ens videoer.
- Twitter/X:
- Beskyttede Tweets: Gør kontoen privat, så kun godkendte følgere kan se tweets. Dette begrænser dog netværksmuligheder markant. Alternativet er en offentlig profil med omhyggelig indholdskuratering (se Trin 3 & 4).
- Tagging: Kontrollér indstillinger for, hvem der kan tagge en i billeder.
Generelle Råd:
Det er afgørende at forstå, at privatlivsindstillinger ikke er statiske. Platforme opdaterer løbende deres brugerflader, funktioner og politikker. En indstilling, der blev foretaget for et år siden, fungerer måske anderledes i dag, eller der kan være kommet nye muligheder til. Derfor er en engangsgennemgang utilstrækkelig. Jobsøgende bør periodisk – og især før starten på en ny jobsøgningskampagne – genbesøge og revidere deres privatlivsindstillinger på alle aktive platforme.6 Dette kræver løbende årvågenhed.
Desuden er det vigtigt at være bevidst om “venner kun”-begrænsningen. Selvom indhold er sat til kun at være synligt for venner, er det ikke en garanti for fuld kontrol. Hvis vennelisten indeholder professionelle kontakter, perifere bekendtskaber, eller personer man ikke kender indgående, kan informationen stadig nå uønskede øjne. Desuden kan “venner” potentielt tage skærmbilleder eller dele indhold videre. Privatlivsindstillingerne afhænger af diskretionen hos alle i den tilladte kreds. Derfor bør selv indhold delt med “Venner” vurderes kritisk (se Trin 3), ud fra en antagelse om, at det potentielt kan blive set bredere. Sand digital diskretion opnås gennem en kombination af tekniske indstillinger og bevidsthed om selve indholdet. Endelig anbefales det at stræbe efter en vis konsistens i fremtoningen på tværs af de platforme, man bruger aktivt.9
Tjekliste til Privatlivsindstillinger for Jobsøgende (Populære Platforme)
| Platform | Vigtigste Indstilling | Anbefalet Indstilling (Jobsøgning) | Reference(r) |
| Opslags Synlighed (Fremtid) | Venner / Specifikke venner / Kun mig | 17 | |
| Opslags Synlighed (Fortid) | Begræns via værktøj / Gennemgå manuelt | 17 | |
| Profil Info Synlighed | Venner / Kun mig (især kontaktinfo, fødselsdag) | 16 | |
| Venneliste Synlighed | Kun mig | Anbefaling | |
| Tagging Kontrol | Aktivér godkendelse | Anbefaling | |
| “Synes godt om”/Interesser | Gennemgå og ryd op | 16 | |
| Konto Type | Privat (medmindre profilen er professionel) | 19 | |
| Story Synlighed | Følgere / Nære venner (hvis privat) | Anbefaling | |
| Tagging Kontrol | Aktivér manuel godkendelse | Anbefaling | |
| Offentlig Profil Synlighed | Offentlig (men juster hvad der vises) | 20 | |
| Profilvisninger | Vælg (Synlig for networking, Anonym for research) | 21 | |
| Deling af Profilopdateringer | Slå fra under større redigeringer | 9 | |
| Forbindelsers Synlighed | Vælg (Typisk “Kun dine forbindelser”) | Anbefaling | |
| TikTok | Konto Type | Privat (hvis indholdet er personligt) | 22 |
| Følgerliste Synlighed | Kun mig | 22 | |
| Interaktionskontrol | Begræns kommentarer, Duets, etc. efter behov | Anbefaling | |
| Twitter/X | Konto Type | Beskyttet/Privat (alternativ: Offentlig med stærk kuratering) | Anbefaling |
| Tagging Kontrol | Juster hvem der kan tagge | Anbefaling |
Denne tjekliste giver et hurtigt overblik, men det anbefales at dykke ned i de specifikke indstillinger på hver platform for fuld kontrol.
4. Trin 3: Analysér dit indhold med arbejdsgiverens briller
Efter at have kortlagt profiler og justeret privatlivsindstillinger, er det tid til at granske selve indholdet. Dette trin kræver et mentalt skift: Man skal forsøge at se sine egne profiler med en potentiel arbejdsgivers øjne.6 Hvilket samlet indtryk efterlader opslag, billeder, kommentarer og interaktioner? Målet er at identificere alt, der kan opfattes negativt eller uprofessionelt i en rekrutteringskontekst.
Indholdstyper der skal Gennemgås:
Analysen bør omfatte en bred vifte af online aktiviteter:
- Egne Opslag: Tekstopdateringer, delte links, artikler.
- Billeder og Videoer: Både dem man selv har uploadet og dem, man er tagget i.
- Kommentarer: Både egne kommentarer på andres opslag og kommentarer modtaget på egne opslag.
- Likes og Delinger: Indhold man har interageret med (“synes godt om”, delt videre).
- Gruppemedlemskaber: De online grupper og fællesskaber man er en del af.
Identifikation af “Røde Flag”:
Baseret på erfaringer og undersøgelser er der en række indholdstyper, som arbejdsgivere typisk ser negativt på:
- Uprofessionelt Indhold: Billeder eller videoer fra fester med overdreven alkoholindtagelse eller “vild” opførsel.2 Upassende vittigheder, memes eller stødende sprogbrug.
- Kontroversielle eller Diskriminerende Udtalelser: Racistiske bemærkninger 1, hadefuld tale, stærkt aggressive politiske holdninger eller udfald 2, kontroversielle kommentarer om race, køn, religion eller andre følsomme emner.3 Deltagelse i heftige, uforsonlige online diskussioner.2
- Negativitet: Klager over nuværende eller tidligere arbejdsgivere, kolleger eller jobs.3 Generel pessimistisk eller brokkerende tone.1 Negative anmeldelser af virksomheder (f.eks. på Trustpilot), hvis tonen er urimelig.1
- Tegn på Dårlig Dømmekraft eller Karakter: Indikationer på brug af ulovlige stoffer.3 Beviser på uærlighed, f.eks. information der modsiger CV’et.1 Mobning eller chikane af andre online.
- Dårlige Kommunikationsfærdigheder: Hyppige stave- og grammatikfejl i offentlige opslag eller kommentarer kan signalere manglende professionalisme eller omhu.6
- Brud på Fortrolighed: Deling af fortrolige oplysninger om tidligere arbejdsgivere eller kunder.3
Det er vigtigt at huske, at arbejdsgivere ikke kun scanner for disse åbenlyse “røde flag”. De forsøger også at danne sig et indtryk af kandidatens personlighed, værdier og potentielle match med virksomhedskulturen.4 Spørgsmål man kan stille sig selv er: Signaliserer min online profil pålidelighed, samarbejdsvilje og professionalisme? Stemmer det billede, der tegnes online, overens med den virksomhed og den stilling, jeg søger? Det kan være en god idé at undersøge, hvordan den pågældende virksomhed selv fremstår på sociale medier og overveje, om ens egen profil harmonerer hermed.1
Indholdsanalysen er kontekstafhængig. Hvad der er acceptabelt eller endda ønskværdigt i én branche eller virksomhedskultur, kan være upassende i en anden.1 En grafisk designer forventes måske at have en visuelt kreativ og personlig Instagram-profil, mens en revisor i et konservativt firma forventes at have en mere nedtonet online tilstedeværelse. Jobsøgende bør derfor tilpasse deres analyse til de specifikke roller og virksomheder, de sigter mod.1
Det er også værd at bemærke, at “likes” og delinger taler deres tydelige sprog. En arbejdsgiver kan udlede værdier, interesser og dømmekraft, ikke kun fra det indhold, en kandidat selv producerer, men også fra det indhold, vedkommende vælger at interagere med.16 At “like” eller dele kontroversielt, negativt eller uprofessionelt indhold kan tolkes som en tilkendegivelse eller accept af disse synspunkter. Derfor skal indholdsanalysen omfatte alle former for online interaktion, da de tilsammen former det digitale omdømme.
Gråzonerne:
Der vil altid være gråzoner. Humor kan misforstås. En passioneret hobby kan virke useriøs på nogle. En enkelt uheldig kommentar fra fortiden kan dukke op. Vurderingen er subjektiv.1 Under en aktiv jobsøgning er det generelt klogest at udvise forsigtighed og fjerne eller skjule indhold, der er den mindste tvivl om. Eksemplet med tidligere reality-deltagere viser, at selv deltagelse i bestemte aktiviteter kan have negative konsekvenser hos visse arbejdsgivere.2
5. Trin 4: Oprydning – fjern eller skjul uønsket materiale
Når analysen af indholdet er afsluttet, og potentielt problematisk materiale er identificeret, begynder den praktiske oprydningsfase. Målet er at fjerne eller begrænse synligheden af alt, der kan skade ens professionelle image under jobsøgningen.
Metoder for Indhold Man Selv Kontrollerer:
For opslag, billeder, kommentarer og andet indhold, man selv har publiceret, findes der flere tilgange:
- Sletning: Den mest definitive løsning er at slette det uønskede indhold permanent.10 Dette gælder gamle statusopdateringer, upassende billeder, forældede tweets, kommentarer man fortryder osv. De fleste platforme gør det relativt nemt at slette eget indhold.
- Redigering: Hvis et opslag grundlæggende er acceptabelt, men indeholder en uheldig formulering eller et problematisk element, kan det ofte redigeres.10 Dette kan være en løsning, hvis man ønsker at bevare dele af indholdet.
- Ændring af Publikum/Synlighed: For indhold man ikke ønsker at slette helt (f.eks. personlige minder), men som ikke skal være offentligt synligt under jobsøgningen, kan man ændre privatlivsindstillingerne for det specifikke opslag. På Facebook kan man f.eks. ændre et offentligt opslag til “Venner” eller “Kun mig”. Facebook tilbyder også en funktion til at begrænse synligheden af alle tidligere opslag til “Venner” med få klik.16
Metoder for Indhold Publiceret af Andre:
Håndtering af indhold, som andre har lagt online, er ofte mere udfordrende:
- Fjernelse af Tags: På platforme som Facebook og Instagram kan man fjerne tags fra billeder og opslag, man er blevet tagget i. Dette fjerner ikke selve indholdet fra platformen, men bryder den direkte kobling til ens egen profil.
- Anmodning om Fjernelse: Den mest direkte metode er at kontakte den person (ven, bekendt, tidligere kollega), der har publiceret indholdet, og høfligt anmode om, at det bliver fjernet, eller at man bliver fjernet fra tagget.3 Det er vigtigt at være forberedt på, at anmodningen ikke altid imødekommes, eller at det kan være en akavet samtale.
- Rapportering til Platformen: Hvis indholdet overtræder platformens retningslinjer (f.eks. chikane, hadefuld tale, krænkelse af privatlivets fred), kan det rapporteres. Platformen vil så vurdere, om indholdet skal fjernes. Dette er dog typisk forbeholdt grovere overtrædelser.
Prioritering og Realisme:
Oprydningsprocessen kan virke overvældende, især hvis man har været aktiv online i mange år. Det er fornuftigt at prioritere:
- Fokuser først på de mest synlige og professionelt relevante platforme (især LinkedIn, men også offentlige profiler på Facebook, Twitter/X osv.).
- Prioriter fjernelse af det mest åbenlyst skadelige eller uprofessionelle indhold.
- Arbejd systematisk igennem de identificerede profiler og indholdspunkter fra Trin 1 og 3.
Det er også vigtigt at være realistisk. Når først information er delt bredt online, især hvis det er blevet kopieret eller taget skærmbilleder af, kan det være umuligt at fjerne det fuldstændigt fra internettet.3 Dette understreger vigtigheden af proaktiv forsigtighed: Tænk før du poster.3
Den digitale oprydning er sjældent en øjeblikkelig proces. Identifikation (Trin 1) og analyse (Trin 3) tager tid. Sletning og redigering på tværs af platforme kræver en indsats. Kommunikation med andre om fjernelse af indhold kan medføre forsinkelser og usikkerhed.3 Selv efter indhold er fjernet fra en hjemmeside, kan det tage tid, før søgemaskinernes indeks opdateres.23 Jobsøgende bør derfor afsætte tilstrækkelig tid til oprydningen og være indstillet på, at det kan kræve opfølgning. Netop fordi den reaktive oprydning kan være besværlig, er den mest effektive langsigtede strategi at udvise omtanke og professionalisme i al fremtidig online aktivitet. Forebyggelse er lettere end helbredelse i den digitale verden.
6. Trin 5: Google dit navn – hvad viser søgemaskinen?
Mens Trin 1-4 fokuserede på at identificere og rydde op i profiler på specifikke platforme, retter dette trin blikket mod det bredere billede: Hvad dukker op, når nogen – f.eks. en rekrutteringsansvarlig – foretager en simpel søgning på ens navn i en søgemaskine som Google?.11 Dette er ofte et af de første skridt i et online baggrundstjek.
Effektive Søgeteknikker:
For at få det mest nøjagtige billede af, hvad andre ser, bør man anvende specifikke søgeteknikker:
- Inkognito/Privat Tilstand: Som nævnt i Trin 1 er det afgørende at bruge browserens private tilstand (f.eks. “Inkognitovindue” i Chrome) for at undgå, at resultaterne påvirkes af ens egen søgehistorik og login-status.11
- Navnevariationer: Søg systematisk på alle relevante variationer af navnet: fulde navn, navn med mellemnavn(e) eller initial(er), eventuelle kælenavne, tidligere navne og almindelige fejlstavninger.11 Brug anførselstegn (” “) omkring navnet for at søge efter den eksakte frase, f.eks.
"Hans Hansen".12 Dette er især vigtigt ved almindelige navne eller navne med ord, der har andre betydninger (f.eks. “Back” 12). - Kombinerede Søgninger: Tilføj relevante nøgleord som nuværende eller tidligere by, arbejdsplads eller profession for at indsnævre søgningen og se, hvad der dukker op i en mere specifik kontekst, f.eks.
"Hans Hansen" Københavneller"Hans Hansen" Marketingchef.10 - Flere Søgemaskiner: Selvom Google er dominerende, kan det være værd at tjekke resultaterne på andre søgemaskiner som Bing eller DuckDuckGo for et mere komplet billede.10
Ud over Tekstresultater:
En navnesøgning bør ikke begrænses til de almindelige links. Det er lige så vigtigt at tjekke fanebladene for Billeder og Videoer i søgemaskinen.10 Hvilke billeder og videoer associeres offentligt med navnet? Er der gamle, pinlige eller uprofessionelle billeder, der dukker op?
Analyse af Resultaterne:
Fokus bør primært ligge på de første 1-2 sider af søgeresultaterne, da de færreste brugere klikker videre.12 Notér alle relevante resultater – både positive, negative og neutrale – i det dokument eller regneark, der blev oprettet i Trin 1.11
Stil kritiske spørgsmål til resultaterne:
- Hvilken historie fortæller disse resultater samlet set om mig? 12
- Er informationen korrekt og opdateret?
- Fremstår jeg professionel og troværdig?
- Stemmer resultaterne overens med mit personlige brand og mine karrieremål?
- Er der resultater for andre personer med samme navn, som kan skabe forvirring eller give et forkert indtryk? 10
Det er vigtigt at forstå, at søgeresultater afspejler, hvad søgemaskinen har indekseret over tid, ikke nødvendigvis den aktuelle virkelighed.23 Gamle nyhedsartikler, forældede profiler på obskure websites, eller endda cachelagrede versioner af sider, der siden er blevet slettet, kan stadig dukke op i søgeresultaterne. En selv-søgning afslører derfor ikke kun nuværende online aktivitet, men også et historisk digitalt aftryk, som måske kræver aktiv håndtering (se Trin 6).
Et særligt problem opstår, hvis man deler navn med andre, især hvis disse andre har en markant (positiv eller negativ) online tilstedeværelse.10 I sådanne tilfælde kan en potentiel arbejdsgiver blive forvirret eller få et forkert indtryk. For jobsøgende med almindelige navne er det derfor ikke nok blot at have en “ren” profil; den skal også være synlig og differentieret. Dette kræver en proaktiv indsats for at sikre, at ens egne professionelle profiler (især LinkedIn) rangerer højt i søgeresultaterne for ens navn. Dette kan opnås ved konsekvent at bruge en bestemt navnevariation (f.eks. inkludere melleminitial) på professionelle platforme 10 og ved at optimere disse profiler for søgemaskiner (se Trin 7).
7. Trin 6: Håndtering af negative søgeresultater – online reputation management (ORM)
Hvis selv-søgningen i Trin 5 afslører negative, misvisende eller uønskede resultater på de første sider af Google, er det nødvendigt at gå et skridt videre end blot at rydde op på egne profiler. Her kommer Online Reputation Management (ORM) ind i billedet. ORM defineres som den disciplin, der handler om aktivt at påvirke og kontrollere en persons eller virksomheds omdømme på internettet.7 Målet er at sikre, at søgeresultaterne præsenterer et så positivt og retvisende billede som muligt.
Reaktive ORM-Strategier (Når skaden er sket):
Flere strategier kan anvendes for at håndtere eksisterende negative søgeresultater:
- Direkte Anmodninger om Fjernelse:
- Kontakt til Hjemmesideejere: Man kan forsøge at kontakte administratoren eller redaktøren af den hjemmeside, hvor det negative indhold findes, og anmode om rettelse af fejl, opdatering af forældet information eller i sjældne tilfælde fjernelse af indholdet.3 Dette er ofte vanskeligt, især med etablerede nyhedsmedier (som har pressefrihed) eller anmeldelsessider.23 En høflig, faktuel og velbegrundet henvendelse (helst via telefon for at virke mere seriøs 7) øger chancen for succes, men der er ingen garanti. Hvis det drejer sig om indhold i nyhedsmedier, kan man overveje at kontakte Pressenævnet i Danmark.23
- Anmodning til Google (“Retten til at blive glemt”): Inden for EU giver GDPR (databeskyttelsesforordningen) borgere ret til under visse omstændigheder at anmode søgemaskiner som Google om at fjerne links til sider med personoplysninger fra søgeresultater, der fremkommer ved søgning på ens navn. Dette gælder typisk, hvis oplysningerne er utilstrækkelige, irrelevante, forældede eller overdrevne i forhold til formålet med behandlingen.23 Anmodningen indsendes via Googles online formular.11 Datatilsynet i Danmark er den myndighed, man kan klage til, hvis søgemaskinen afviser anmodningen.23 Det er dog afgørende at forstå, at denne ret har begrænsninger:
- Den fjerner kun linket fra søgeresultater ved navnesøgninger inden for Europa. Selve indholdet på den oprindelige hjemmeside fjernes ikke.23
- Retten gælder ikke ubetinget. Den skal afvejes mod andre rettigheder, f.eks. offentlighedens ret til information og ytringsfrihed.23
- Det kan være sværere at få fjernet oplysninger relateret til ens professionelle virke, da der kan være en legitim offentlig interesse i disse oplysninger.23 Ligeledes kan det være sværere at få fjernet meningstilkendegivelser end faktuelt ukorrekte oplysninger.23
- Fjernelse af Specifikke Indholdstyper: Google har separate procedurer for at anmode om fjernelse af særligt krænkende eller følsomt indhold, såsom ikke-konsensuelle intime billeder, visse personlige identifikationsoplysninger (som CPR-nummer eller bankoplysninger under visse omstændigheder), eller indhold relateret til mindreårige.28
- Undertrykkelse/Begravelsesstrategi (SEO for positive resultater): Da direkte fjernelse ofte er vanskelig eller umulig, er den mest anvendte ORM-teknik at “begrave” de negative resultater ved aktivt at skabe og promovere positivt eller neutralt indhold.7 Ideen er at fylde de første sider af søgeresultaterne med kontrollerede eller positive links (f.eks. en optimeret LinkedIn-profil, en personlig hjemmeside/blog, positive presseomtaler, profiler på andre relevante platforme), så de negative resultater skubbes ned på side 3 eller længere, hvor de sjældent bliver set. Dette kræver en målrettet indsats med søgemaskineoptimering (SEO) af de positive aktiver. Effektiv ORM handler i høj grad om at vinde kampen om de øverste placeringer i Google for ens navn.
- Professionelt Svar: Hvis et negativt resultat (f.eks. en dårlig anmeldelse på Trustpilot) ikke kan fjernes eller effektivt begraves, kan det være en strategi at svare offentligt på platformen.24 Svaret skal være professionelt, roligt og konstruktivt. Man kan anerkende kritikken (hvis berettiget), forklare sin side af sagen kortfattet, og eventuelt beskrive, hvordan problemet er løst eller vil blive håndteret. Dette viser potentielle læsere (herunder arbejdsgivere), at man tager feedback alvorligt og håndterer konflikter professionelt. Det er dog vigtigt at undgå at gå i forsvarsposition eller eskalere konflikten offentligt.24
Proaktiv ORM (Forebyggelse):
Den mest effektive og langsigtede ORM-strategi er proaktiv.7 Ved løbende at opbygge en stærk og positiv online tilstedeværelse (se Trin 8) før der opstår problemer, skaber man et digitalt “forsvar”. Når de første sider af Google allerede er fyldt med positive og relevante resultater, som man selv kontrollerer eller har indflydelse på, er det markant sværere for eventuel fremtidig negativ omtale at opnå en høj placering.7
Professionel Hjælp og Ressourcer:
ORM kan være komplekst og tidskrævende. Der findes specialiserede bureauer, der tilbyder ORM-tjenester.7 Disse kan være effektive, men prisen kan være betydelig, varierende fra nogle tusinde kroner til hundredtusindvis af kroner afhængigt af opgavens omfang.25 Det er også vigtigt at være opmærksom på etiske grænser; nogle bureauer har retningslinjer for, hvilke sager de vil påtage sig (f.eks. vil ATAK ikke hjælpe dømte for visse alvorlige forbrydelser 7).
For mere generelle spørgsmål om digital sikkerhed, identitetstyveri eller online svindel kan man kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed (drevet af Digitaliseringsstyrelsen og politiet).32 Ved oplevelser med digital vold, chikane eller krænkende deling kan organisationer som Digitalt Ansvar eller StopChikane tilbyde rådgivning og hjælp.34
Strategier til Håndtering af Negative Søgeresultater
| Strategi | Hvornår Bruges Det? | Værktøjer/Metoder | Fordele | Ulemper/Begrænsninger | Reference(r) |
| Direkte Fjernelse (fra Kilde) | Faktuelt ukorrekt information, krænkende indhold (hvis ejeren er villig), forældet info | Kontakt til website administrator/redaktør (helst telefonisk), evt. henvendelse til Pressenævnet (medier) | Permanent fjernelse af indholdet fra internettet | Ofte svært/umuligt pga. ytringsfrihed, manglende respons, platform politikker. Kræver ejerens medvirken. | 7 |
| Direkte Fjernelse (fra Google/RTBF) | Utilstrækkeligt, irrelevant, forældet, overdrevet indhold (inden for EU/EØS) | Google’s “Fjernelse af indhold”-formular baseret på GDPR (“Retten til at blive glemt”) | Fjerner link fra søgeresultater ved navnesøgning i EU/EØS | Fjerner ikke selve kildeindholdet. Begrænset effekt uden for EU. Sværere for professionel info/offentlig interesse. | 11 |
| Undertrykkelse / Begravelse (SEO) | Når direkte fjernelse ikke er mulig/effektiv. Mest almindelige ORM-strategi. | Skabe og promovere positivt/neutralt indhold (LinkedIn, blog, website, positive omtaler). SEO-optimering. | Kontrol over narrativet på side 1-2. Skubber negativt indhold ned. | Kræver tid, vedholdenhed og ofte SEO-kompetencer. Fjerner ikke det negative indhold. | 24 |
| Offentligt Svar | Når fjernelse/undertrykkelse ikke er fuldt mulig (f.eks. på anmeldelsessites). | Professionelt, roligt og konstruktivt svar direkte på platformen, hvor kritikken er fremsat. | Viser ansvarlighed, professionalisme og vilje til dialog. Kan give kontekst. | Risiko for at eskalere konflikten. Kræver omhyggelig formulering. Ikke altid passende. | 24 |
Valget af strategi afhænger af den specifikke situation, typen af negativt indhold og de tilgængelige ressourcer. Ofte vil en kombination af strategier være mest effektiv.
8. Trin 7: Optimer din professionelle online profil (Især linkedIn)
Mens de foregående trin har fokuseret på at identificere og rydde op i den eksisterende digitale tilstedeværelse, handler dette trin om proaktivt at forme og styrke det professionelle online image. I Danmark, som i mange andre lande, er LinkedIn den ubestridt vigtigste platform for professionelt netværk og jobsøgning.1 En veloptimeret LinkedIn-profil er ikke blot et digitalt CV; det er et dynamisk markedsføringsværktøj, der kan øge synligheden markant over for rekrutteringsfolk og potentielle arbejdsgivere. Danske statistikker viser, at en tredjedel af befolkningen (16-74 år) bruger LinkedIn, med en højere andel blandt mænd 14, og rekrutteringschefer bekræfter, at de aktivt bruger platformen til at researche kandidater og verificere oplysninger.1
En optimeret LinkedIn-profil går ud over blot at liste tidligere jobs. Den skal aktivt kommunikere kandidatens værdi, kompetencer og ambitioner på en måde, der fanger læserens interesse og er optimeret til platformens søgealgoritmer.20 Det handler om at skabe en overbevisende fortælling og bruge de rigtige nøgleord for at blive fundet.
Nøgleområder for Optimering (Tjekliste):
- Profilbillede: Dette er ofte det allerførste visuelle indtryk. Det skal være professionelt, af høj kvalitet, relativt nyt, vise ansigtet tydeligt (gerne med et smil og øjenkontakt) og have en neutral baggrund.9 Påklædningen bør passe til den branche, man søger i.20 At have et profilbillede er essentielt; en profil uden billede virker uprofessionel eller ufuldstændig.6
- Baggrundsbillede (Cover Photo): Dette er en ofte overset mulighed for at styrke det professionelle brand. Billedet bør være visuelt tiltalende og relevant for ens faglighed, branche eller værdier.21 Det kan f.eks. være et billede relateret til ens arbejde, et abstrakt billede i virksomhedens farver eller et billede, der signalerer en kerneværdi.
- Overskrift (Headline): Dette felt er kritisk for synlighed og førstehåndsindtryk. Det bør indeholde mere end blot den nuværende jobtitel. Inkluder relevante nøgleord, kernekompetencer og en kort beskrivelse af ens værdiskabelse.20 Udnyt gerne hele den tilgængelige tegngrænse, da ordene her vægter tungt i LinkedIns søgealgoritme.20 Eksempelvis: “Marketing Manager | Digital Strategi & Leadgenerering | Skaber Vækst i B2B Tech”.20
- Resumé/Om (Summary/About Section): Dette er muligheden for at fortælle sin professionelle historie. Fokuser på, hvilken værdi man skaber, fremhæv kernekompetencer med eksempler, beskriv motivation og karrieremål.20 Teksten skal være engagerende, fremadskuende og indeholde relevante nøgleord gentaget naturligt fra overskriften og erfaringsafsnittet.9
- Erfaring (Experience Section): Beskriv tidligere roller grundigt. Ud over ansvarsområder er det vigtigt at inkludere konkrete, målbare resultater og præstationer (“achievements”).9 Brug punktform for at øge læsbarheden.37 Beskriv de tekniske eller faglige færdigheder, der blev anvendt eller tilegnet i hver rolle.37 Vigtigst af alt: Sørg for, at informationen (titler, virksomheder, datoer) er 100% konsistent med CV’et. Uoverensstemmelser kan skabe mistillid.1
- Kompetencer & Anbefalinger (Skills & Endorsements): List de vigtigste faglige og personlige kompetencer (minimum 5 anbefales 20, men gerne flere relevante). Prioriter de 3 vigtigste, da de vises prominent. Sørg for, at listen indeholder de nøgleord, som rekrutteringsfolk og arbejdsgivere søger efter inden for dit felt.10 Anbefalinger fra tidligere kolleger, chefer eller kunder vejer tungt som socialt bevis og bør aktivt opsøges. At give anbefalinger til andre kan også styrke ens netværk.
- Uddannelse, Certificeringer, Frivilligt Arbejde: Udfyld disse sektioner omhyggeligt, da de supplerer billedet af ens kvalifikationer og engagement.9 Inkluder relevante kurser og specialiseringer.37
- Projekter og Medier: Brug muligheden for at uploade eksempler på arbejde, præsentationer, artikler, links til portefølje eller videoer.37 Dette gør profilen mere levende og giver konkret bevis på ens færdigheder.
- Personlig URL: Tilpas URL’en til LinkedIn-profilen, så den er kort, professionel og nem at dele (f.eks.
linkedin.com/in/ditnavn).21 - Kontaktoplysninger: Sørg for, at e-mailadresse og eventuelt telefonnummer er korrekte og professionelle.20
- Sprog: Hvis man arbejder i en international kontekst eller søger job i virksomheder med engelsk som koncernsprog, kan det være en fordel at oprette profilen på både dansk og engelsk.36 Vær opmærksom på, at ændringer skal foretages manuelt på begge sprogversioner.
- Aktivitet: En optimeret profil er kun halvdelen af ligningen. Regelmæssig aktivitet (deling af relevant indhold, deltagelse i diskussioner) holder profilen levende og øger synligheden (se Trin 8).
Nøgleord er den afgørende valuta for synlighed på LinkedIn. Rekrutteringsfolk bruger aktivt platformens søgefunktion til at finde kandidater baseret på specifikke kompetencer, titler og branchetermer.9 LinkedIns algoritme matcher profiler til søgninger baseret på de ord, der bruges i overskrift, resumé, erfaringsbeskrivelser og kompetenceafsnittet. Derfor er det essentielt at identificere de mest relevante nøgleord for ens fagområde og ønskede stillinger (f.eks. ved at analysere jobopslag 10) og integrere dem strategisk og naturligt i hele profilen. Uden de rette nøgleord risikerer selv den mest kvalificerede kandidat at forblive usynlig for relevante rekrutteringsfolk.
9. Trin 8: Aktiv opbygning af en positiv digital identitet
Det sidste trin i processen handler om at gå fra en defensiv oprydning til en offensiv opbygning af et positivt og professionelt digitalt omdømme. Dette komplementerer optimeringen af LinkedIn-profilen (Trin 7) og understøtter ORM-strategien om at begrave eventuelle negative resultater (Trin 6). Målet er proaktivt at skabe og dele indhold, der styrker ens personlige brand og demonstrerer faglighed og engagement.
Strategier for Positiv Opbygning:
- Deling af Viden og Indsigt:
- Kuratér Indhold: Del relevante artikler, nyheder eller analyser inden for ens fagområde på LinkedIn eller andre relevante platforme. Tilføj gerne en kort personlig kommentar eller et spørgsmål for at skabe dialog.
- Skab Originalt Indhold: Skriv egne korte opslag eller længere artikler på LinkedIn, der deler indsigt, erfaringer eller perspektiver på faglige emner.1 Dette positionerer en som en vidende og engageret fagperson.21 En personlig blog kan også være et effektivt værktøj.12
- Kommentér Konstruktivt: Deltag i diskussioner i ens netværk eller i relevante LinkedIn-grupper. Stil spørgsmål, bidrag med viden og anerkend andres indlæg på en professionel måde.5 Undgå dog negative eller konfronterende kommentarer.9
- Demonstration af Personlighed (Professionelt):
- Vis Engagement: Del erfaringer fra konferencer, kurser eller faglige arrangementer.
- Fremhæv Værdier: Inddrag eventuelt relevant frivilligt arbejde eller mærkesager, der stemmer overens med ens professionelle brand.9
- Relevante Interesser: Deling af visse hobbyer eller interesser kan gøre profilen mere menneskelig og relaterbar, men det skal ske med omtanke og relevans for det ønskede image.9
- Positiv Tone: Oprethold generelt en positiv, optimistisk og konstruktiv tone i al online kommunikation.1
- Strategisk Netværkspleje:
- Udvid Netværket: Send personlige forbindelsesanmodninger til relevante personer i de brancher eller virksomheder, man er interesseret i.1 Undgå standardanmodninger uden kontekst.9
- Interagér med Netværket: Vis interesse for andres arbejde ved at like, kommentere og dele deres opslag.5 Følg relevante virksomheder og brancheinfluenter for at holde sig opdateret og vise engagement.9
- Øg Synlighed: Aktiv deltagelse i netværket øger chancen for at blive set af rekrutteringsfolk, potentielle arbejdsgivere og andre relevante kontakter.1
- Konsistens og Platformvalg:
- Regelmæssighed: En jævn strøm af relevant aktivitet er mere effektiv end sporadiske indsatser.38 Find en kadence, der er holdbar på lang sigt.
- Platforme: Mens LinkedIn er central for det professionelle 1, kan andre platforme bruges strategisk til at fremvise specifikke kompetencer, f.eks. Instagram for visuelle fag 1 eller Twitter/X for deltagelse i niche-diskussioner.9 Sørg for, at den overordnede fremtoning er konsistent på tværs af de platforme, der bruges professionelt.9
Disse aktiviteter handler samlet set om at opbygge et stærkt og sammenhængende personligt brand, der aktivt understøtter ens karrieremål.12 En positiv digital identitet opstår ikke af sig selv ved blot at have en fejlfri profil. Den kræver aktiv og vedvarende deltagelse. Det indebærer at dele viden, engagere sig i samtaler og pleje sit netværk.1 Denne aktivitet signalerer passion, engagement og ekspertise på en måde, som en statisk profil ikke kan. Algoritmer på platforme som LinkedIn favoriserer desuden aktive brugere, hvilket yderligere øger synligheden.38
Samtidig er det vigtigt at finde en balance mellem strategisk positionering og autenticitet. Mens målet er at fremstå professionel og kompetent, skal indholdet stadig føles ægte og troværdigt.9 Rekrutteringsfolk leder også efter personlighed og kulturelt match.5 En alt for poleret, upersonlig eller “robotagtig” online fremtoning kan virke utroværdig. Udfordringen ligger i at udvikle en online stemme og indholdsstrategi, der både er professionelt formålstjenlig og samtidig afspejler ens reelle værdier og interesser på en autentisk måde.21
10. Konklusion:
At navigere succesfuldt på det moderne danske jobmarked kræver mere end et velskrevet CV og stærke interviewfærdigheder. Det kræver en bevidst og strategisk tilgang til ens digitale fodaftryk. Denne guide har, med udgangspunkt i den oprindelige 8-trins tjekliste, uddybet de nødvendige skridt for at tage kontrol over sit online omdømme:
- Identificer alle online profiler og omtaler.
- Justér privatlivsindstillingerne for at kontrollere synlighed.
- Analysér eksisterende indhold kritisk med en arbejdsgivers briller.
- Ryd op ved at fjerne eller skjule uprofessionelt eller skadeligt materiale.
- Google dig selv systematisk for at se, hvad søgemaskinerne viser.
- Håndtér eventuelle negative søgeresultater gennem Online Reputation Management (ORM).
- Optimer professionelle profiler, især LinkedIn, for maksimal synlighed og gennemslagskraft.
- Opbyg aktivt en positiv digital identitet gennem relevant indhold og netværkspleje.
Det er afgørende at understrege, at digital omdømmepleje ikke er en engangsopgave, men en kontinuerlig proces.4 Landskabet ændrer sig konstant: nye platforme opstår, gamle forsvinder, privatlivsindstillinger opdateres, og nye online interaktioner skaber nye digitale spor. Det anbefales derfor kraftigt at integrere regelmæssige “digitale check-ups” i sin karriereplanlægning:
- Google jævnligt dig selv (f.eks. månedligt eller kvartalsvis) for at overvåge nye resultater.10 Overvej at oprette Google Alerts for dit navn for at få notifikationer om nye omtaler.6
- Gennemgå privatlivsindstillinger periodisk, især ved platformopdateringer.
- Vær kontinuerligt bevidst om, hvad du poster, deler og liker online – tænk langsigtet.
At mestre sit digitale omdømme bør ses som en essentiel karrierekompetence i dagens Danmark. Det handler om mere end blot at undgå faldgruber; det er en proaktiv måde at styrke sit professionelle brand, udvide sit netværk og i sidste ende forbedre sine jobmuligheder. Processen involverer selvrefleksion over ens faglige identitet 21, demonstration af kompetencer gennem indhold 9, og aktiv netværksopbygning 1 – alt sammen elementer, der bidrager til professionel udvikling. At negligere sit online omdømme er ikke bare passivitet; det kan aktivt skade karrieren. Derfor er regelmæssig pleje af ens digitale tilstedeværelse en form for nødvendig “karriere-selvpleje”.
Endelig er det vigtigt at anerkende, at grænserne mellem det personlige og professionelle online liv er blevet mere flydende. Handlinger på “personlige” platforme som Facebook eller Instagram kan have direkte konsekvenser for ens professionelle omdømme, da arbejdsgivere ofte kigger på tværs af platforme.1 Omvendt foregår professionel networking ofte på platforme, der også bruges privat. Jobsøgende kan derfor ikke opretholde fuldstændigt adskilte digitale identiteter. En holistisk tilgang er nødvendig, hvor man overvejer, hvordan hele ens online fodaftryk bidrager til det samlede billede, som potentielle arbejdsgivere ser.
Som en afsluttende bemærkning, mens fokus har været på at kuratere et professionelt image, er det også vigtigt at huske grundlæggende digital sikkerhed under jobsøgningen. Vær opmærksom på falske jobopslag og phishing-forsøg, der sigter mod at stjæle personlige oplysninger.39 Beskyt dine konti med stærke adgangskoder og to-faktor-godkendelse.27 Ressourcer som SikkerDigital.dk tilbyder vejledning i at navigere sikkert online.32 Ved at kombinere en strategisk tilgang til online omdømme med god digital hygiejne, kan danske jobsøgende styrke deres position markant og trygt navigere i jobsøgningsprocessen.
Kontakt
GDPR