Forældreressourcer

april 27, 2025

Digital sikkerhed for børn: Komplet guide til forældre

Introduktion: Dit barns digitale verden – En guide til tryghed online

Velkomst og formål

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og vores børn og unge er blandt de mest aktive brugere af digitale medier.¹ Mange, især teenagere, bruger tre til fire timer eller mere online hver eneste dag, og i weekenderne stiger dette tal ofte yderligere.¹ Internettet og digitale platforme tilbyder utallige muligheder for læring, underholdning og socialt samvær, men det digitale landskab rummer også udfordringer og risici.

Forældres engagement er afgørende for børns trivsel og sikkerhed online. Børn og unge har brug for voksne – også på nettet.¹ Undersøgelser viser dog, at kun omkring halvdelen af skolebørn oplever, at deres forældre interesserer sig for deres online liv.⁵ Samtidig føler mange forældre sig usikre eller magtesløse over for den digitale udvikling, som de ikke selv er vokset op med.⁶ Denne usikkerhed kan være en barriere for at engagere sig konstruktivt i barnets digitale færden. Nogle forældre oplever også, at deres ældre børn ved mere om specifikke digitale emner, som dataindsamling og privatlivsbeskyttelse, end de selv gør.⁶

Denne rapport har til formål at bygge bro over denne kløft. Målet er at give danske forældre og værger konkret viden, praktiske værktøjer og effektive samtalestrategier til at navigere i børns digitale liv. Rapporten sigter mod at fremme digital tryghed og trivsel ved at tilbyde en sikker start for de yngste og løbende støtte til børn og unge, efterhånden som de vokser.⁸ Det handler ikke om at være teknisk ekspert i alle apps og spil, men om at være ekspert i sit eget barn og turde engagere sig i dets digitale verden med nysgerrighed og omsorg.¹ Ved at styrke forældrene i deres digitale forældrerolle kan vi sammen skabe et tryggere online miljø for den næste generation.

Forstå landskabet: Hvor børn færdes online og hvad de møder

Populære platforme og aktiviteter

Børns digitale liv er mangfoldigt og omfatter en bred vifte af aktiviteter. Sociale medier (SoMe), online spil (gaming), informationssøgning via søgemaskiner og videoplatforme samt kommunikation med venner via chat-apps er centrale elementer.⁵ Blandt de mest populære platforme for børn og unge i Danmark finder vi TikTok, Snapchat, Instagram, YouTube, samt spilplatforme som Roblox og Fortnite.²

Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange af disse platforme har officielle aldersgrænser – typisk 13 år for sociale medier som TikTok, Snapchat og Facebook, og ofte 12 år eller lignende for populære spil som Roblox og Fortnite.¹⁵ Disse grænser er dog relativt lette at omgå, og mange børn opretter profiler, før de formelt opfylder alderskravet, hvilket tech-virksomhederne ofte ser igennem fingre med.¹

Brugen af platforme varierer med alder og køn. Yngre børn (9-12 år) bruger typisk mere tid på YouTube og spil som Roblox, mens ældre børn og teenagere (13-17 år) i højere grad bevæger sig over på sociale platforme som Snapchat og TikTok.² Der ses også kønsforskelle; drenge bruger generelt mere tid på gaming (f.eks. Fortnite), mens piger ofte foretrækker sociale medier som Instagram.² Uanset platform er tidsforbruget ofte betydeligt, især for teenagere, hvor op mod en tredjedel bruger 3-4 timer eller mere online dagligt.¹

Centrale online risici og trusler

Selvom det digitale liv byder på mange positive oplevelser, er det uomgængeligt, at online færden også medfører risici.¹ Forældre bør være bekendt med de mest almindelige trusler for bedre at kunne forebygge og håndtere dem:

Upassende Indhold: Børn kan utilsigtet eller bevidst blive eksponeret for indhold, der er skræmmende, voldeligt eller seksuelt eksplicit.¹² Undersøgelser viser, at næsten en tredjedel (32%) af børn og unge har set voldsomme billeder eller videoer online, som de ikke havde lyst til at se.² Mange forældre udtrykker bekymring for voldeligt indhold i spil.⁶ Dette indhold findes ofte på platforme som TikTok og YouTube.²
Cybermobning/Digital Mobning: Dette dækker over en række negative handlinger online, herunder systematisk udelukkelse fra grupper, spredning af rygter, grimt sprogbrug, trusler, og deling af ydmygende billeder eller videoer.⁵ Digital mobning kan opleves som særligt belastende, fordi den kan foregå anonymt, døgnet rundt (uden “helle” derhjemme), spredes lynhurtigt til et stort publikum, og ofte er usynlig for voksne.⁵ Statistikker indikerer, at problemet er udbredt: Knap hver tiende elev i 5. og 8. klasse oplever at blive mobbet digitalt.²³ Hele 29% af børn og unge har oplevet, at andre har talt eller skrevet grimt til dem online – en markant stigning fra 18% i 2021.²¹ Ligeledes har 21% oplevet at blive holdt udenfor i sociale medier eller spil.²¹ Selvom mobning rammer begge køn, viser nogle undersøgelser, at drenge oftere er udøvere af digital mobning i visse aldersgrupper ²², og børn med anden kønsidentitet end dreng/pige er en særligt udsat gruppe.²⁶
Online Grooming og Uønsket Kontakt: Børn kan blive kontaktet af fremmede online, herunder voksne med seksuelle hensigter, der forsøger at opbygge en relation for senere at udnytte barnet (grooming).¹ Hver fjerde (25%) barn og ung er blevet kontaktet af en fremmed voksen online. Ud af denne gruppe har 13% modtaget uønsket materiale (f.eks. billeder), og 12% har oplevet, at den voksne bad om billeder af barnet selv.¹
Deling af Personlige Oplysninger og Privatlivskrænkelser: Uforsigtig deling af personlige oplysninger (navn, adresse, skole, telefonnummer), billeder eller adgangskoder udgør en betydelig risiko.⁵ Et særligt alvorligt og voksende problem er ufrivillig deling af private eller intime billeder (nogle gange kaldet “sexting”, når det sker frivilligt, men “sextortion” eller ulovlig billeddeling, når det sker under pres eller uden samtykke).¹⁰ Hele 9% af børn og unge har oplevet at få delt private eller intime billeder mod deres vilje – en tredobling siden 2021.²¹ Derudover har 18% modtaget private eller intime billeder, de ikke ønskede at se.²¹
Phishing og Online Svindel: Kriminelle forsøger at narre børn og unge til at udlevere personlige oplysninger, login-detaljer eller penge. Dette kan ske via falske konkurrencer på sociale medier, lokketilbud om billige “skins” eller våben i online spil, eller e-mails/beskeder, der ser ud til at komme fra en troværdig kilde.⁸ Børn kan være mindre kritiske og dermed lettere ofre.²⁹ Konsekvenserne kan være tab af lommepenge, tab af adgang til spilkonti, eller i værste fald identitetstyveri eller økonomisk svindel.¹⁰ En særlig form for svindel rettet mod teenagere er “muldyr”-svindel, hvor unge lokkes til at agere mellemmænd for hvidvask af penge.²⁹
Misinformation og Fake News: Sociale medier er effektive platforme til spredning af falske oplysninger, rygter og propaganda. Dette kan påvirke børns og unges virkelighedsopfattelse og evne til kritisk tænkning.⁵ Udvikling af kildekritiske færdigheder er derfor essentielt.¹²
Dataindsamling og Kommercielt Pres: Børn og unge udsættes for massiv kommerciel påvirkning online, herunder målrettede reklamer for usunde fødevarer.⁶ Mange “gratis” apps og tjenester finansieres ved at indsamle og sælge brugerdata, hvilket børn (og mange voksne) ikke altid er bevidste om.¹² Nye handelsplatforme som Temu, der er populære via influencere, kan indeholde problematiske og usikre produkter.¹³
Skærmtid og Balance: Overdreven brug af digitale medier kan potentielt påvirke søvnkvalitet, fysisk aktivitet og generel trivsel.³ Det er vigtigt at finde en sund balance mellem online og offline aktiviteter.

Stigningen og normaliseringen af online risici

Nye data peger på en bekymrende udvikling: Omfanget af digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser online er steget markant. En undersøgelse fra 2024 viser, at 69% af danske børn og unge mellem 9 og 17 år har haft mindst én ubehagelig oplevelse online inden for det seneste år. Dette er en dramatisk stigning fra 42% i 2021.² Stigningen ses på tværs af næsten alle typer af negative hændelser. For eksempel er andelen, der har oplevet, at andre taler grimt til dem online, steget fra 18% til 29%. Andelen, der har oplevet trusler eller afpresning, er næsten fordoblet til 10%, og andelen, der har fået delt intime billeder mod deres vilje, er tredoblet til 9%.²¹

Parallelt med denne stigning ses en tendens til, at nogle unge begynder at opfatte disse negative oplevelser som en “normal” eller “uundgåelig” del af at være online.¹ Udtalelser som “det er bare sådan, folk er” vidner om en potentiel desensibilisering eller resignation over for den hårde tone og de risici, der følger med det digitale liv. Dette er problematisk, da en normalisering af ubehagelige oplevelser kan mindske børns og unges tilbøjelighed til at søge hjælp hos voksne – en tilbøjelighed, der i forvejen er lav. Kun et fåtal fortæller om negative oplevelser til lærere eller pædagoger, og selvom flere taler med forældre eller venner, er der stadig mange, der slet ikke handler på det, de oplever.² Denne kombination af øget eksponering og potentiel normalisering understreger behovet for en styrket indsats, der ikke kun fokuserer på forebyggelse, men også på at opbygge børns digitale modstandskraft, kritiske sans og vilje til at sige fra og søge hjælp.

Sårbarhed og online risici

Online risici rammer ikke alle børn og unge lige hårdt. Undersøgelser viser tydeligt, at børn og unge, der i forvejen er sårbare, er mere udsatte for negative oplevelser online. Dette gælder især børn og unge, der føler sig ensomme eller generelt er i lav trivsel. Hele 84% af de unge, der føler sig ensomme, har haft ubehagelige oplevelser online inden for det seneste år, sammenlignet med 69% af unge generelt.¹ Andre grupper, der er særligt udsatte for f.eks. digital mobning, inkluderer unge fra familier med færre økonomiske ressourcer og unge, der er anbragt uden for hjemmet.²²

Ligeledes viser forskning, at unge med diagnoser som ADHD, autisme eller angst kan være særligt sårbare online.²⁵ En undersøgelse fandt, at 68% af unge med diagnoser havde haft ubehagelige online oplevelser, og 88% af dem blev påvirket negativt (f.eks. vrede, ondt i maven).³¹ Dette kan skyldes, at nogle af disse unge kan have sværere ved at afkode social kommunikation uden kropssprog, kontrollere impulser eller fuldt ud forstå konsekvenserne af online handlinger.²⁵

Denne sammenhæng mellem sårbarhed i den fysiske verden og øget risiko online er vigtig at anerkende. Den understreger, at digital sikkerhed ikke kan adskilles fra barnets generelle trivsel og mentale sundhed. Det peger på et behov for differentieret støtte og øget opmærksomhed fra både forældre og fagfolk omkring de børn og unge, der har særlige udfordringer. En vellykket indsats for digital sikkerhed må tage højde for disse individuelle forskelle og behov.

Tabel 1: Oversigt over almindelige online risici for børn og unge

Risiko	Kort Beskrivelse	Typiske Tegn/Eksempler (Platforme)	Relevante Statistikker (DK, ca. 2024)	Henvisning til Råd/Ressourcer
Upassende Indhold	Eksponering for voldeligt, seksuelt, skræmmende eller andet aldersupassende materiale.	Barnet virker bange/bekymret efter skærmbrug, taler om voldsomme ting. (TikTok, YouTube, spil, generel browsing)	32% har set voldsomme billeder/videoer.²	Indholdsfiltre, dialog om at sige fra/fortælle voksne.⁵
Cybermobning / Digital Mobning	Systematisk chikane, udelukkelse, trusler, rygtespredning, deling af ydmygende indhold online.	Barnet trækker sig socialt, er ked af det efter skærmbrug, undgår bestemte apps/spil, pludselige ændringer i online adfærd. (Sociale medier, spil-chats, besked-apps)	29% har oplevet grim tale; 21% er holdt udenfor; 10% mobbet med indhold; ca. 10% i 5./8. kl. mobbes digitalt.²¹	Dialog om god tone, tilskueransvar, rapportering, kontakt til skole/SletDet.⁵
Online Grooming / Uønsket Kontakt	Fremmede (ofte voksne) opbygger tillid for at opnå seksuel kontakt, eller sender/beder om upassende materiale.	Barnet er hemmelighedsfuld om online kontakter, modtager gaver/penge fra online bekendtskaber, ændrer adfærd. (Sociale medier, spil-chats, chat-platforme som OmeTV)	25% kontaktet af fremmed voksen; 13% af disse fik uønsket materiale.¹	Dialog om online venner, privatlivsindstillinger, aldrig at mødes med online bekendtskaber alene, rapportering.⁸
Privatlivs-krænkelser / Ufrivillig Deling	Deling af personlige oplysninger, billeder eller videoer uden samtykke, herunder intime billeder. Hacking af konti.	Barnet er fortvivlet over billeder/info online, mister adgang til konti. (Sociale medier, besked-apps)	9% har fået delt intime billeder mod deres vilje (tredobling siden 2021); 18% har modtaget uønskede intime billeder.²¹	Dialog om samtykke, privatlivsindstillinger, stærke passwords, SletDet, politianmeldelse.¹⁰
Phishing / Online Svindel	Forsøg på at franarre penge, login-oplysninger eller personlig data via falske links, konkurrencer, tilbud etc.	Uventede opkrævninger, tab af adgang til konti, beskeder om “gevinster”. (E-mail, SMS, sociale medier, spil)	Udbredt, specifikke tal mangler, men guides advarer specifikt.⁸ Muldyrssvindel mod teenagere.²⁹	Dialog om skepsis, tjekke afsender, aldrig dele koder/konto-info, købskontrol.¹⁰
Misinformation / Fake News	Spredning af falske eller vildledende informationer.	Barnet deler ukritisk sensationelle nyheder, udtrykker ekstreme holdninger baseret på tvivlsomme kilder. (Sociale medier, YouTube, blogs)	Problem anerkendes, men specifikke tal mangler.⁵	Kildekritik, faktatjek, dialog om mediers påvirkning.⁵
Dataindsamling / Kommercielt Pres	Indsamling af personlig data til målrettet markedsføring; pres for køb i apps/spil.	Barnet taler om specifikke reklamer, ønsker konstant nye ting set online, bruger mange penge i spil. (Gratis apps, sociale medier, spil, handelsplatforme som Temu)	Børn bombarderes med reklamer ³⁰; bekymring for kommercielt indhold i spil ⁶; Temu problematisk.¹³	Dialog om forretningsmodeller (“gratis” er sjældent gratis), reklamekendskab, købsaftaler.¹⁰

Teknologiske værktøjer til forældrestøtte

Typer af forældrekontrol

I bestræbelserne på at skabe et tryggere digitalt miljø for børn, tyr mange forældre til teknologiske løsninger, ofte kendt som forældrekontrolværktøjer. Det er vigtigt at understrege, at disse værktøjer kan være en værdifuld del af en samlet strategi, men de kan sjældent stå alene. Dialog og aftaler i familien er mindst lige så vigtige.¹² Der findes forskellige typer af tekniske værktøjer:

Software/Apps: Dette er dedikerede programmer eller apps, som installeres på både barnets enhed (computer, tablet, smartphone) og forældrenes enhed. De tilbyder typisk et centralt kontrolpanel, hvorfra forældrene kan administrere indstillinger og overvåge aktivitet. Eksempler inkluderer kommercielle produkter som Kaspersky Safe Kids, Qustodio, FamiSafe, Net Nanny, MMGuardian, Bark, Eyezy og mSpy, samt gratis muligheder som Google Family Link og Norton Family (som dog ofte har betalte premium-versioner).¹⁷
Platform-indstillinger: Mange styresystemer, browsere og specifikke online platforme har indbyggede funktioner til forældrekontrol eller sikkerhedsindstillinger. Eksempler er Skærmtid på iOS, Digital Balance på Android, Sikker Søgning (SafeSearch) i Google og Bing, samt dedikerede børneversioner eller familieindstillinger som YouTube Kids, TikTok’s Familiekobling (Family Pairing) og Snapchat’s Familiecenter (Family Center).¹³
Netværksniveau-kontrol: Nogle internetudbydere eller avancerede routere giver mulighed for at opsætte filtrering og tidsbegrænsninger direkte på hjemmets Wi-Fi-netværk. Dette kan dække alle enheder på netværket, men har begrænset effekt, når barnet bruger mobildata eller er på andre netværk.

Nøglefunktioner forklaret

Forældrekontrolværktøjer tilbyder en række funktioner, der kan hjælpe med at styre og overvåge børns online adfærd:

Tidsbegrænsning (Screen Time Management): Giver mulighed for at sætte grænser for, hvor længe barnet må bruge enheden samlet set pr. dag eller uge, eller hvor længe specifikke apps eller spil må bruges.²⁰ Man kan ofte også indstille “pausetid” (f.eks. under lektielæsning eller måltider) eller “sovetid”, hvor enheden låses ned.¹²
Indholdsfiltrering (Web Filtering): Blokerer adgang til hjemmesider med upassende indhold baseret på kategorier (f.eks. pornogrāfi, vold, gambling, hadtale) eller specifikke webadresser.¹⁹ Mange værktøjer inkluderer “Sikker Søgning” (Safe Search), der filtrerer eksplicit indhold fra søgeresultater i søgemaskiner som Google og Bing.¹⁹ Nogle tilbyder også specifik filtrering af indhold på platforme som YouTube.¹⁹
App-kontrol (App Management): Giver forældre mulighed for at godkende eller blokere downloads af nye apps fra app-butikker.²⁷ Man kan også begrænse brugen af allerede installerede apps, enten ved helt at blokere dem eller ved at tillade dem baseret på aldersklassificering eller tidsbegrænsninger.¹⁹ Nogle værktøjer tillader at definere “altid tilladte” apps, som f.eks. telefon-appen.¹⁹
Aktivitetsmonitorering: Giver indsigt i barnets online aktiviteter. Dette kan omfatte lister over besøgte websteder, brugte apps, søgehistorik (inklusive på YouTube) og i nogle tilfælde også kommunikationslogs (SMS, opkaldsliste).¹⁷ Graden af detaljer varierer meget. Nogle apps, som Bark, anvender kunstig intelligens (AI) til at scanne kommunikation for potentielt problematiske nøgleord (f.eks. relateret til mobning, selvskade, seksuelt indhold) og advarer kun forældrene, hvis der findes noget bekymrende, for at respektere barnets privatliv.³⁴ Andre apps, som mSpy og Eyezy, tilbyder meget dybdegående overvågning, herunder adgang til specifikke beskeder, tastaturanslag (keylogger) og skærmoptagelser, hvilket rejser betydelige etiske og privatlivsmæssige spørgsmål.¹⁷
Lokationssporing (GPS Tracking): Gør det muligt for forældre at se barnets aktuelle geografiske placering på et kort i realtid (forudsat barnet har sin enhed med sig og funktionen er aktiv).¹⁷ Mange værktøjer tilbyder også “geofencing”, hvor forældre kan definere sikre zoner (f.eks. hjem, skole) og modtage notifikationer, når barnet ankommer til eller forlader disse zoner.¹⁷
Kommunikationskontrol: Nogle apps giver mulighed for at blokere opkald eller beskeder fra specifikke telefonnumre eller kontakter.³²
Købskontrol: Funktioner, der kræver forældrenes godkendelse, før barnet kan foretage køb i app-butikker eller inde i apps/spil (in-app purchases).¹⁵

Gennemgang af udvalgte værktøjer

Markedet for forældrekontrolværktøjer er stort. Her er et kig på nogle af de muligheder, der ofte nævnes:

Google Family Link: En gratis tjeneste fra Google, der er tæt integreret med Android-enheder og Google-konti. Den tilbyder funktioner som tidsgrænser for enhed og apps, godkendelse/blokering af app-downloads, lokationssporing, aktivitetsrapporter og indholdsfiltrering via Google Søgning og YouTube (mulighed for at vælge YouTube Kids eller en forældrestyret YouTube-oplevelse).³³ Det kræver, at barnet har en særlig forældrestyret Google-konto. Nogle brugere har rapporteret udfordringer med at blokere visse forhåndsinstallerede Google-apps og med at få app-godkendelsesflowet til at fungere optimalt.³³
Kaspersky Safe Kids: En betalt løsning fra et kendt sikkerhedsfirma. Den tilbyder et bredt udvalg af funktioner, herunder avanceret webfiltrering, sikker søgning, specifik YouTube-kontrol (søgehistorik, begrænsning af resultater), app-kontrol efter kategori/alder, tidsstyring, lokationssporing (med geofencing) og overvågning af batteriniveau på barnets enhed.¹⁹ En funktion tillader barnet at sende realtidsanmodninger om mere skærmtid eller adgang til blokeret indhold, som forælderen kan godkende/afvise via deres egen app.¹⁹ Appen har modtaget positive anmeldelser og priser ²⁰ og er kompatibel med Windows, Mac, iOS og Android.¹⁹
Bark: En betalt tjeneste, der adskiller sig ved sit fokus på AI-drevet monitorering af kommunikation (SMS, e-mail, over 30 sociale medieplatforme) for tegn på risici som cybermobning, sexting, selvskadende tanker, våben, stoffer osv..³⁴ I stedet for at vise al kommunikation til forældrene, sender Bark kun alarmer med kontekst og anbefalinger, når systemet opfanger noget potentielt problematisk. Dette design sigter mod at balancere sikkerhed med respekt for teenageres privatliv og opbygge tillid.³⁴ Bark tilbyder også funktioner til tidsstyring, webfiltrering og lokations-check-ins.³⁴ De har endda lanceret en “Bark Phone” og et “Bark Watch” med indbygget overvågning.³⁴ Det skal bemærkes, at nogle kernefunktioner primært er udviklet til det amerikanske marked.³⁴
Andre Værktøjer (Qustodio, FamiSafe, Net Nanny, MMGuardian, Eyezy, mSpy): Der findes mange andre kommercielle apps med varierende styrker. Qustodio fremhæves for muligheden for at blokere specifikke kontakter på Android.³² FamiSafe tilbyder unikke funktioner som kørselsrapporter for teenagere.³² Net Nanny er kendt for sin stærke webfiltrering, især velegnet til yngre børn.³² MMGuardian giver adgang til at læse beskeder og blokere kontakter.³² Eyezy og mSpy repræsenterer den mere invasive ende af spektret med funktioner som keylogging (optagelse af tastetryk), skærmoptagelse og detaljeret adgang til chatbeskeder.¹⁷ mSpy fremhæver, at det ikke kræver barnets løbende godkendelse, hvilket kan ses som en fordel for kontrol, men en ulempe for tillid.¹⁷
Snapchat Family Center: Dette er et eksempel på en platform-specifik indstilling. Den giver forældre (der skal være over 25 år) mulighed for at se, hvem deres barn (under 18) har kommunikeret med på Snapchat inden for de seneste syv dage (dog ikke selve indholdet af samtalerne) og rapportere mistænkelige konti til Snapchat.¹⁷ Det kræver, at både forælder og barn har Snapchat-konti, og at barnet accepterer invitationen til Family Center.¹⁷ Funktionerne er begrænsede sammenlignet med dedikerede tredjeparts-apps.¹⁷

Brug af indbyggede indstillinger

Udover dedikerede forældrekontrol-apps er det afgørende at udnytte de indbyggede sikkerheds- og privatlivsindstillinger, som findes på de fleste enheder og platforme, som børn bruger.⁵ At gennemgå og justere disse indstillinger sammen med barnet (afhængigt af alder) er et vigtigt skridt.

Typiske indstillinger, man bør kigge efter, inkluderer:

Profil-privatliv: Gør profiler på sociale medier private, så kun godkendte følgere kan se indhold.
Kontakt-begrænsninger: Indstil, hvem der kan sende venneanmodninger, direkte beskeder eller kommentere på opslag.
Lokationsdeling: Slå lokationsdeling fra i apps, hvor det ikke er nødvendigt, eller begræns det til kun at dele med nære venner/familie.
App-tilladelser: Gennemgå, hvilke tilladelser (f.eks. adgang til kamera, mikrofon, kontakter, lokation) de enkelte apps har, og tilbagekald unødvendige tilladelser.
Blokering og Rapportering: Lær barnet at bruge funktionerne til at blokere uønskede brugere og rapportere upassende indhold eller adfærd til platformen.²³

Det kan være en udfordring at finde disse indstillinger, da de ofte ændres med opdateringer. Det anbefales at bruge platformenes egne hjælpesider eller søge efter opdaterede guides fra troværdige kilder som Medierådet for Børn og Unge ¹³ eller SikkerDigital.dk.¹⁶

Spændingsfeltet mellem kontrol og tillid i overvågningsapps

Valget og brugen af forældrekontrolværktøjer involverer mere end blot tekniske overvejelser; det berører grundlæggende aspekter af forholdet mellem forælder og barn, især tillid og privatliv. Der findes et bredt spektrum af værktøjer, fra dem der primært fokuserer på at skabe sikre rammer via filtrering og tidsstyring (som Google Family Link eller Net Nanny) ³², til dem der tilbyder dybdegående overvågning af næsten al digital aktivitet og kommunikation (som mSpy eller Eyezy med funktioner som keyloggers og adgang til private beskeder).¹⁷ Midt imellem findes løsninger som Bark, der forsøger at balancere sikkerhed og privatliv ved kun at alarmere forældre om specifikt problematisk indhold identificeret af AI.³⁴

Brugen af især de mere invasive overvågningsværktøjer kan potentielt underminere den tillid, som er essentiel for en åben og ærlig dialog mellem forældre og børn om online livet. Som børn selv udtrykker det, kan overvågning føles som mistillid: “Hvis de [forældrene] tjekker min telefon, giver det mig den følelsen, at de ikke stoler på mig”.²³ Når tilliden brydes, kan børn blive mindre tilbøjelige til at komme til deres forældre, hvis de oplever problemer online, hvilket netop er det modsatte af, hvad man ønsker at opnå.¹⁰

Derfor bør forældre nøje overveje, hvilken type værktøj og hvilken grad af kontrol der passer til deres barns alder, modenhed og specifikke situation, samt til familiens egne værdier omkring privatliv og autonomi. Tilgangen bør sandsynligvis ændre sig, efterhånden som barnet bliver ældre og mere ansvarligt. En åben samtale med barnet om, hvorfor man eventuelt bruger et værktøj, og hvilke forventninger der er, kan være med til at mindske følelsen af mistillid. Der findes ingen “one-size-fits-all” løsning, og den rette balance mellem teknisk kontrol og tillidsbaseret dialog må findes i den enkelte familie.

Samtalens kraft: Opbygning af digital modstandskraft

Hvorfor dialog er afgørende

Selvom teknologiske værktøjer kan tilbyde et sikkerhedsnet, er de sjældent tilstrækkelige i sig selv. Den løbende samtale mellem forældre og børn om det digitale liv er fundamental for at opbygge reel digital tryghed og modstandskraft.⁵ Skoler og pædagoger kan spille en vigtig rolle som katalysatorer for digital dannelse ¹¹, men fundamentet lægges i hjemmet.

Dialog er afgørende af flere grunde:

Den bygger tillid: Et tillidsfuldt forhold er forudsætningen for, at børn tør henvende sig til deres forældre, hvis de støder på problemer online, oplever noget ubehageligt, eller selv kommer til at begå fejl.¹ Undersøgelser viser, at mange børn og unge tøver med at søge hjælp hos voksne, især hvis de frygter en negativ reaktion som vrede eller konfiskation af deres enhed.¹
Den fremmer forståelse og kritisk sans: Gennem samtale kan forældre hjælpe børn med at forstå de komplekse mekanismer online, udvikle kritisk tænkning over for information og reklamer, og reflektere over deres egen og andres adfærd.⁵
Den styrker ansvarlighed: Dialog om normer, regler og konsekvenser hjælper børn med at udvikle en forståelse for ansvarlig digital adfærd og digitalt medborgerskab.¹⁰

Sådan taler du med dit barn

At starte og vedligeholde en god samtale om det digitale liv kræver en bevidst indsats fra forældrene. Her er nogle konkrete råd baseret på ekspertanbefalinger:

Vær Nysgerrig og Oprigtigt Interesseret: Spørg ind til, hvad dit barn laver online – hvilke spil de spiller, hvilke videoer de ser, hvem de chatter med, hvad der er sjovt eller spændende – på samme måde som du spørger ind til deres skoledag eller fritidsaktiviteter.⁵ Vis interesse for indholdet af deres digitale liv, ikke kun for hvor meget tid de bruger.⁵ Undgå at starte samtalen med fokus på kontrol eller forbud.¹² Prøv eventuelt at deltage i deres spil eller se en YouTube-video sammen en gang imellem.⁵
Lyt Aktivt og Anerkend Barnets Perspektiv: Giv plads til, at barnet kan fortælle. Lyt mere end du taler, og prøv at forstå deres oplevelser og følelser, selvom du måske ikke forstår platformen eller synes, det er “spild af tid”.¹ Anerkend, at det digitale liv og de relationer, der udspiller sig der, er vigtige for dit barn.⁵ Undgå at dømme, bagatellisere eller overreagere – især hvis barnet deler en svær oplevelse eller en fejl, de har begået. En rolig og støttende reaktion er afgørende for, at de tør komme igen en anden gang.¹
Brug Åbne Spørgsmål: Stil spørgsmål, der inviterer til fortælling og refleksion, frem for spørgsmål, der kan besvares med et simpelt ja eller nej. Eksempler: “Hvad er det sjoveste ved det spil?”, “Hvordan fungerer chatten i Roblox?”, “Hvad snakker I om på Snapchat?”, “Er der nogensinde noget, der er svært eller irriterende ved at være på TikTok?”.¹²
Vær Tålmodig og Vedholdende: Især teenagere kan virke afvisende eller kortfattede. Bliv ved med at vise interesse og stille spørgsmål på en ikke-anklagende måde.¹⁰ Gør samtalen om det digitale liv til en naturlig og løbende del af jeres hverdag, ikke noget der kun tages op, når der er problemer eller konflikter.²⁸
Skab Trygge Rammer: Tag snakken i situationer, hvor I normalt har gode samtaler, f.eks. under aftensmaden, på en gåtur, eller når I hygger i sofaen.²⁸ Gør det helt klart for dit barn, at de altid kan komme til dig, uanset hvad der er sket – også hvis de selv har gjort noget, de fortryder eller er flove over.¹⁰
Del Egne Erfaringer (Passende): Vær selv åben omkring din egen brug af teknologi. Fortæl om ting, du selv synes er spændende, sjove, svære eller irriterende ved at være online. Dette kan gøre samtalen mere ligeværdig og vise, at du også navigerer i den digitale verden.¹²

Vigtige samtaleemner

Dialogen bør dække en bred vifte af emner, tilpasset barnets alder og de platforme, de bruger. Her er nogle centrale temaer:

Privatliv og Deling af Information: Hvad er personlige oplysninger (navn, alder, adresse, skole, telefonnummer, passwords)? Hvorfor er det vigtigt at beskytte dem?.⁵ Hvad er okay at dele online – billeder, videoer, tanker, følelser? Hvem deler man det med (offentligt vs. private grupper vs. nære venner)?.⁸ Vigtigheden af at spørge om lov (samtykke), før man deler billeder eller videoer af andre.¹⁰ Konceptet om digitale fodspor – at det, man deler online, kan blive liggende længe.³⁵
Cybermobning og God Tone: Hvad er digital mobning? Hvordan kan det se ud (udelukkelse, grimt sprog, rygter, billeddeling)? Hvordan føles det at blive mobbet online?.⁵ Hvad gør man, hvis man selv bliver mobbet? Hvad gør man, hvis man ser andre blive mobbet (tilskuerens ansvar)? Vigtigheden af at sige fra, støtte offeret, og ikke deltage passivt (f.eks. ved at være medlem af hadefulde grupper eller like/dele krænkende indhold).¹⁴ Hvordan er man en god ven online, og hvad er god kommunikationsstil?.¹³
Online Venskaber og Kommunikation: Forskellen på at kommunikere online (uden kropssprog) og ansigt til ansigt – risikoen for misforståelser.²⁵ Hvem taler og spiller barnet med online? Er det venner, de kender i forvejen, eller folk de kun har mødt online?.⁸ Risici ved kontakt med fremmede – hvorfor man skal være forsigtig, og hvorfor man aldrig skal dele personlige oplysninger eller aftale at mødes alene med nogen, man kun kender online.¹
Kritisk Informationsvurdering (Kildekritik): Hvordan kan man se, om en nyhed eller information online er sand eller falsk? Hvem er afsenderen? Hvad er deres intention?.⁵ Hvordan spotter man phishing-forsøg (f.eks. ved at tjekke afsenderadressen i en e-mail eller linket i en besked)?.¹² Hvordan virker algoritmer på sociale medier og YouTube – hvorfor ser man bestemt indhold? Hvordan genkender man reklamer, også når de er skjulte (f.eks. hos influencere)?.¹²
Håndtering af Ubehageligt Indhold: Hvad gør man, hvis man ser noget skræmmende, voldeligt eller seksuelt upassende online?.⁵ Vigtigheden af at lukke det ned, ikke dele det videre, og fortælle det til en voksen, man stoler på.⁵
Online Køb, Spil og Svindel: Aftaler om brug af penge i spil (f.eks. køb af skins, våben, spilvaluta).⁸ Risikoen for at blive snydt ved handel med virtuelle genstande på uofficielle markeder.¹⁵ Hvorfor man aldrig skal gemme betalingskortoplysninger på barnets enhed eller spilkonti.¹⁵
Passwords og Kontosikkerhed: Hvordan laver man et stærkt kodeord (langt, unikt for hver tjeneste)?.⁸ Hvorfor man aldrig må dele sine kodeord med andre, heller ikke venner.²⁸ Fordelene ved at bruge to-trins-godkendelse, hvor det er muligt.²⁷
Digital Dannelse og Trivsel: Hvordan finder man en god balance mellem tid online og tid offline (venner, familie, skole, fritidsinteresser, søvn)?.³ Hvordan kan det, man ser på sociale medier (f.eks. “perfekte” billeder og livsstile), påvirke ens selvværd og humør?.¹⁴ Strategier til at “slippe skærmen” og modstå platformenes design, der er skabt til at fastholde opmærksomheden (notifikationer, anbefalinger).¹³

Samtalens dobbeltrolle: Forebyggelse og intervention

Den gode samtale om det digitale liv tjener et dobbelt formål. På den ene side er den forebyggende: Den handler om proaktivt at opbygge barnets viden, færdigheder og dømmekraft – det vi kalder digital dannelse.¹² Det er her, man taler om kildekritik, privatlivsindstillinger, god online-etikette og stærke passwords, før problemerne opstår.

På den anden side er samtalen intervenerende: Den handler om, hvordan man som forælder reagerer og støtter barnet, når noget ubehageligt eller svært er sket.¹ Det er her, evnen til at lytte uden at dømme, anerkende barnets følelser og hjælpe med at finde løsninger kommer i spil.

De to roller hænger uløseligt sammen. Den løbende, nysgerrige og tillidsfulde samtale om de dagligdags digitale oplevelser (forebyggelsen) er selve fundamentet, der gør det muligt for barnet at turde komme til forælderen, når en krise rammer (interventionen).¹⁰ Uden den grundlæggende tillid, som opbygges over tid gennem positivt engagement, risikerer man, at barnet holder problemerne for sig selv. En effektiv forældreindsats kræver derfor, at man investerer i begge dele: Både at bygge et “brandsikkert hus” gennem digital dannelse og at være klar til at “slukke ildebranden” med støtte og handling, når det er nødvendigt.

Aldersspecifikke strategier og overvejelser

Generelt princip: Tilpasning til alder og modenhed

Børns digitale behov, færdigheder og risici ændrer sig markant, i takt med at de vokser. Derfor er det afgørende at tilpasse sin tilgang – både hvad angår tekniske værktøjer, samtaleemner og familierregler – til barnets alder og individuelle modenhedsniveau.⁷ Organisationer som Center for Digital Pædagogik tilpasser også deres oplæg efter klassetrin (indskoling, mellemtrin, udskoling).⁷ Sundhedsstyrelsen anbefaler f.eks., at børn under to år slet ikke bruger skærm uden aktivt samvær med en voksen.³

De yngste børn (< 10 år / indskoling)

Fokus på Aktivt Samvær og Opsyn: For de mindste børn er det centralt, at forældrene er til stede og engagerede, når de bruger digitale medier. Sid ved siden af, spil med, se videoer sammen.¹⁵ Begræns tiden, hvor barnet bruger skærm alene.³ Brug digitale medier som et redskab til fælles leg og læring.⁶
Simple Værktøjer og Platforme: Vælg platforme designet til børn, f.eks. YouTube Kids i stedet for almindelig YouTube.³³ Brug simple forældrekontrolindstillinger til at begrænse tid og filtrere det mest åbenlyst upassende indhold.
Grundlæggende Regler og Samtaler: Etabler klare og enkle regler for skærmbrug. Tal om, at man ikke må dele personlige oplysninger som fuldt navn, adresse eller skole med fremmede online.²⁷ Gør det til en vane, at barnet altid skal komme til en voksen, hvis de ser noget mærkeligt eller ubehageligt.⁵ Der findes materialer specifikt udviklet til forældremøder i indskolingen, f.eks. “Digital Genial”.¹⁸

Mellemtrinnet (10-13 år)

Balance mellem Selvstændighed og Rammer: Børn på mellemtrinnet begynder ofte at bruge sociale medier (selvom de måske er under den officielle aldersgrænse ¹⁶) og spiller online spil mere selvstændigt. De har brug for øget selvstændighed, men stadig inden for klare rammer og aftaler, som I laver sammen.¹⁰
Dialog om Social Dynamik: Dette er en alder, hvor online relationer og social status begynder at fylde mere. Tal om online venskaber, gruppepres, hvordan man er en god ven online, og hvad digital mobning er.¹³ Hvordan håndterer man uenigheder og konflikter, når de opstår i en chat eller et spil?.²⁵
Tekniske Værktøjer og Indstillinger: Juster eventuelt forældrekontrolindstillingerne. Måske er der behov for mindre indholdsfiltrering, men fortsat fokus på tidsstyring og administration af apps. Gennemgå privatlivsindstillinger på sociale medier og spilplatforme sammen med barnet, så de lærer, hvordan de fungerer.⁵
Udvikling af Kritisk Sans: Introducer mere systematisk til kildekritik. Tal om, hvordan man genkender reklamer, og hvordan algoritmer påvirker det indhold, man ser.¹²

Teenagere (13+ år / udskoling og opefter)

Fokus på Tillid, Ansvar og Dialog: I takt med at barnet bliver teenager, bør direkte kontrol og overvågning gradvist erstattes af dialog, tillid og aftaler om ansvarlig brug.¹⁰ Selvom teenagere måske virker afvisende, viser undersøgelser, at de ofte stadig ønsker forældrenes interesse og engagement i deres online liv.¹⁰
Dybdegående Digital Dannelse: Samtalerne kan nu gå dybere. Tal om emner som digitalt fodaftryk og online omdømme – hvad betyder det, man deler, for ens fremtid? Diskuter lovgivningen, f.eks. omkring ulovlig billeddeling.⁴ Tal om misinformation, ekkokamre, online hadtale og potentielle risici for radikalisering på visse platforme.¹⁸ Diskuter sammenhængen mellem skærmbrug, sociale medier og mental sundhed.³ Tal om, hvordan man beskytter sig mod dataindsamling.⁵
Støtte til Selvstændig Privatlivshåndtering: Hjælp og støt teenageren i selv at tage kontrol over sine privatlivsindstillinger på forskellige platforme.⁵ Tal om fordele og ulemper ved offentlige versus private profiler.
Teknologi som Støtte, Ikke Overvågning: Hvis forældrekontrol stadig bruges, bør det ske efter aftale og primært som et redskab til f.eks. tidsstyring, snarere end detaljeret indholdsovervågning.²⁰ Værktøjer som Bark, der fokuserer på at alarmere ved specifikke risici frem for at give fuld adgang til kommunikation, kan være mere passende for denne aldersgruppe for at bevare tilliden.³⁴

Alder er vejledende – Modenhed er afgørende

Selvom disse aldersinddelinger kan give en rettesnor ³, er det vigtigt at huske, at børn udvikler sig forskelligt. Individuel modenhed, personlighed og eventuelle sårbarheder spiller en lige så stor rolle som kronologisk alder.²⁵ Et barn på 14 år kan have brug for mere støtte og klarere rammer online end en meget moden og ansvarlig 12-årig. Børn med særlige udfordringer, f.eks. diagnoser, kan have brug for en mere tilpasset og vedvarende støtte uanset alder.²⁵

Den bedste tilgang er derfor fleksibel. Forældre bør løbende vurdere deres eget barns parathed, forståelse og behov. Start med mere støtte og kontrol for de yngre børn, og giv gradvist mere ansvar og frihed, efterhånden som barnet demonstrerer modenhed og dømmekraft. Den åbne dialog ¹⁰ er nøglen til at kunne foretage denne løbende vurdering og justering i samarbejde med barnet. En fast skabelon baseret udelukkende på alder vil sjældent være optimal.

Find støtte: Vigtige danske organisationer og ressourcer

Forældre står heldigvis ikke alene med opgaven at sikre deres børns digitale trivsel. Danmark har et veludbygget netværk af organisationer, myndigheder og pædagogiske centre, der tilbyder viden, vejledning, rådgivning og konkrete værktøjer.

Oversigt over centrale aktører

Her er nogle af de vigtigste aktører på området:

SikkerDigital.dk: Et offentligt-privat partnerskab (bl.a. Digitaliseringsstyrelsen), der tilbyder en bred vifte af guides og råd om digital sikkerhed for borgere, herunder specifikke guides til forældre om børns første mobil/tablet, online spil, sociale medier, og hvordan man spotter digital svindel rettet mod børn.⁸ De har også interaktive quizzer og tests.⁸
Medierådet for Børn og Unge: Fungerer som nationalt videnscenter om børn, unge og medier. De aldersmærker film og vejleder om spil, udvikler undervisningsmaterialer (f.eks. om god tone online, kildekritik), udarbejder etiske retningslinjer for digitale tjenester for at beskytte børn bedre, og tilbyder guides til forældre om bl.a. privatlivsindstillinger og den digitale forældrerolle.⁶ Medierådet er en central partner i Sikker Internet Center Danmark.³⁶
Red Barnet: Har et stærkt fokus på at bekæmpe digitale krænkelser og sikre børns rettigheder online. De driver SletDet Rådgivningen, som tilbyder gratis og anonym rådgivning og hjælp til børn, unge og voksne i sager om digitale krænkelser (f.eks. ufrivillig billeddeling, mobning, grooming).¹ De driver også AnmeldDet, en hotline hvor man kan anmelde materiale med seksuelle overgreb mod børn.¹ Red Barnet er hotline-partner i Sikker Internet Center Danmark ³⁶ og udgiver løbende undersøgelser om børns online risici.² De bidrager også til forældreguiden Genvej.⁴
Center for Digital Pædagogik (CfDP): Specialiserer sig i digital pædagogik og unges digitale liv. De driver den danske helpline under Sikker Internet Center Danmark, som tilbyder rådgivning via platforme som Cyberhus.dk og Scammed.dk.³⁶ CfDP holder oplæg og workshops for forældre, børn og fagfolk om digital trivsel og adfærd.⁷ De udvikler også vejledninger, f.eks. om hvordan man taler med børn om mere nicheprægede platforme som Discord, Reddit og 4chan.¹⁸ De er partner i Sikker Internet Center Danmark.³⁶
Børns Vilkår: Kendt for BørneTelefonen, men driver også ForældreTelefonen, hvor forældre kan få gratis, professionel rådgivning om alle aspekter af børns liv, herunder det digitale.²⁵ Børns Vilkår udgiver vigtige rapporter og undersøgelser om emner som digital dannelse og digital mobning.⁵ De er partner i den nationale indsats ‘On’ for digital dannelse ¹¹ og bidrager til Genvej.¹³
Det Kriminalpræventive Råd (DKR): Arbejder for at forebygge kriminalitet og giver råd om bl.a. digital sikkerhed, herunder forebyggelse af digital mobning og ulovligheder online.¹⁰
SSP (Skole, Socialforvaltning, Politi): Det lokale tværfaglige samarbejde, der arbejder forebyggende med børn og unge. SSP kan inddrages ved bekymringer om kriminalitet, radikalisering eller alvorlig mistrivsel relateret til online adfærd.⁵
Forbrugerrådet Tænk: Uafhængig forbrugerorganisation, der bl.a. undersøger digitale tjenester og produkter, herunder sikkerhed og problematiske aspekter ved f.eks. online handelsplatforme som Temu, som børn eksponeres for.¹³
Andre Vigtige Aktører: Politiet skal kontaktes ved anmeldelse af ulovlige handlinger som trusler, stalking, ulovlig billeddeling eller grooming.¹⁰ Skolen spiller en central rolle i arbejdet med klassens digitale trivsel og håndtering af digital mobning, og et godt samarbejde mellem hjem og skole er essentielt.⁵

Hvor man kan få hjælp

Med så mange aktører kan det være svært at vide, hvor man skal henvende sig. Her er en guide baseret på behov:

Ved Akutte Digitale Krænkelser (f.eks. ufrivillig billeddeling, grooming, afpresning, grov mobning):
- Kontakt SletDet Rådgivningen (Red Barnet) for rådgivning og hjælp til at få fjernet indhold og håndtere situationen.¹
- Overvej politianmeldelse, hvis der er tale om ulovlige handlinger.⁵ Dokumentér hændelsen (tag screenshots).
Ved Mistanke om Materiale med Seksuelle Overgreb mod Børn:
- Anmeld det via AnmeldDet (Red Barnet).¹
Generel Rådgivning om Børns Digitale Liv og Trivsel:
- Kontakt ForældreTelefonen (Børns Vilkår) for bred rådgivning.²⁵
- Brug CfDP’s helpline via f.eks. Cyberhus.dk for rådgivning om specifikke online problemstillinger.³⁶
Viden, Guides og Værktøjer:
- SikkerDigital.dk for guides om sikker opsætning, spil, sociale medier og svindel.⁸
- Medierådet for Børn og Unge for viden om medieforståelse, aldersmærkning, privatlivsindstillinger og undervisningsmaterialer.¹³
- Genvej (genvej.org) – en samlet portal med temaer, guides og råd fra Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet m.fl. Et godt sted at starte.⁴
- Center for Digital Pædagogik (CfDP) for dybere pædagogisk indsigt og viden om specifikke platforme.¹¹
- Børns Vilkår for viden om digital mobning og trivsel.⁶
Ved Bekymring for Kriminalitet eller Radikalisering:
- Kontakt det lokale SSP-samarbejde.⁵
Ved Problemer med Digital Mobning i Skolen:
- Kontakt skolens ledelse og lærere. Skolen har pligt til at handle.²³

Samarbejde og specialisering i støttesystemet

Det danske system for støtte til digital sikkerhed er kendetegnet ved et betydeligt samarbejde mellem nøgleorganisationerne. Sikker Internet Center Danmark (SIC DK) er et centralt eksempel, hvor Medierådet (videnscenter), Red Barnet (hotline til anmeldelse af overgrebsmateriale) og Center for Digital Pædagogik (helpline til rådgivning) arbejder tæt sammen for at dække forskellige aspekter af online sikkerhed.³⁶ Ligeledes samarbejder flere af organisationerne (Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet, CfDP) i den nationale indsats ‘On’ om at styrke digital dannelse.¹¹ Portalen Genvej er et andet eksempel på samarbejde, der samler ressourcer fra flere organisationer på ét sted.⁴

Samtidig har hver organisation sine specialiserede fokusområder. Medierådet fokuserer på medieforståelse og rammesætning, Red Barnet på krænkelser og overgreb, CfDP på pædagogik og rådgivning, Børns Vilkår på generel trivsel og mobning, SikkerDigital på teknisk sikkerhed og svindel, og DKR på det kriminalpræventive perspektiv.

For forældre betyder dette, at der findes et omfattende og dybt specialiseret støttesystem. Det kan dog også virke komplekst at navigere i. Derfor er det nyttigt at kende de forskellige organisationers roller og bruge portaler som Genvej som et udgangspunkt for at finde den mest relevante hjælp til specifikke situationer. At vide, hvem man skal kontakte hvornår, kan gøre en stor forskel, når man står med en bekymring eller et konkret problem.

Tabel 3: Nøgleorganisationer og ressourcer til digital sikkerhed for børn i Danmark

Organisation/Ressource	Fokusområde/Tilbud	Målgruppe(r)	Website/Kontaktinfo (Primære)
SikkerDigital.dk	Generel digital sikkerhed, guides (første device, spil, SoMe), spotte svindel, quizzer.	Borgere, forældre, børn, virksomheder, myndigheder.	sikkerdigital.dk ⁸
Medierådet for Børn og Unge	Videnscenter, aldersmærkning (film/spil), undervisningsmaterialer, forældreguides (indstillinger, digital dannelse), etiske retningslinjer. Partner i SIC DK.	Forældre, børn/unge, fagfolk, industrien.	medieraadet.dk ¹³
Red Barnet	Bekæmpelse af digitale krænkelser, børns rettigheder online. Partner i SIC DK (hotline).	Børn/unge, forældre, fagfolk.	redbarnet.dk ¹
↳ SletDet Rådgivningen	Rådgivning og hjælp ved digitale krænkelser (billeddeling, mobning, grooming etc.).	Børn/unge, forældre, fagfolk.	sletdet.redbarnet.dk ¹
↳ AnmeldDet	Hotline til anmeldelse af materiale med seksuelle overgreb mod børn.	Alle borgere.	anmelddet.dk ¹
Center for Digital Pædagogik (CfDP)	Digital pædagogik, unges digitale liv, rådgivning, oplæg/workshops. Partner i SIC DK (helpline).	Børn/unge, forældre, fagfolk.	cfdp.dk ⁷
↳ Helpline (via f.eks. Cyberhus)	Anonym online rådgivning om unges digitale liv og trivsel.	Børn/unge, forældre.	cyberhus.dk ³⁶
Børns Vilkår	Børns trivsel, rettigheder, digital mobning, digital dannelse, rapporter/undersøgelser.	Børn/unge, forældre, fagfolk.	bornsvilkar.dk ⁶
↳ ForældreTelefonen	Gratis, professionel rådgivning til forældre om børns trivsel (inkl. digitalt).	Forældre.	Tlf: 35 55 55 58 (via bornsvilkar.dk) ²⁵
↳ BørneTelefonen	Gratis, anonym rådgivning til børn og unge.	Børn/unge.	Tlf: 116 111 (via bornsvilkar.dk)
Det Kriminalpræventive Råd (DKR)	Forebyggelse af kriminalitet, råd om digital adfærd, digital mobning.	Borgere, fagfolk.	dkr.dk ¹⁰
SSP (Skole, Socialforvaltning, Politi)	Lokalt forebyggende samarbejde vedr. kriminalitet, mistrivsel, radikalisering.	Børn/unge, forældre, skoler.	Kontakt via lokal kommune/politi ⁵
Genvej	Samlet portal med viden, guides og temaer om børns digitale liv fra flere organisationer.	Forældre, fagfolk.	genvej.org ⁴
Politiet	Modtager anmeldelser af ulovlige handlinger online (trusler, stalking, ulovlig billeddeling etc.).	Alle borgere.	politi.dk / Tlf: 114

Syntese: Bedste praksis for digital sikkerhed i familien

Kombinationen af teknologi og samtale: En synergisk tilgang

Den mest robuste og bæredygtige strategi for at fremme børns digitale sikkerhed og trivsel ligger i en kombination af teknologiske løsninger og løbende, åben dialog.⁷ Ingen af disse elementer kan stå alene og opnå samme effekt som synergien mellem dem.

Teknologiske værktøjer, såsom forældrekontrol-software og platform-indstillinger, kan skabe vigtige rammer og et sikkerhedsnet, især for yngre børn, der endnu ikke har udviklet den nødvendige dømmekraft til fuldt ud at navigere online på egen hånd.¹⁹ De kan hjælpe med at begrænse skærmtid, filtrere upassende indhold og forhindre utilsigtede køb.

Samtidig er det dialogen og den pædagogiske indsats – den digitale dannelse – der opbygger barnets indre kompas: Deres egen dømmekraft, kritiske sans, robusthed over for modgang og evne til at træffe ansvarlige valg online.⁵ Teknologien kan aldrig fange alt; nye platforme, nye risici og nye måder at omgå filtre på vil altid opstå. Derfor er det afgørende, at barnet selv udvikler kompetencerne til at navigere sikkert.

En analyse af fordele og ulemper ved de to tilgange hver for sig understreger behovet for kombinationen:

Teknologi alene: Kan skabe en falsk tryghed hos forældrene, mens barnet ikke lærer at håndtere risici selv. Det kan opfattes som mistillid og kontrol, hvilket kan skade relationen og barnets vilje til at søge hjælp.²³ Desuden kan tekniske begrænsninger ofte omgås af teknisk kyndige børn.
Dialog alene: Kan være utilstrækkeligt som eneste beskyttelse for yngre børn eller i mødet med alvorlige risici som grooming eller eksponering for stærkt skadeligt indhold. Det kræver en meget høj grad af forældreinvolvering og forudsætter, at barnet er åbent og ærligt, hvilket ikke altid er tilfældet.
Kombinationen: Giver det bedste fra begge verdener. Teknologien sætter de ydre rammer og minimerer unødig eksponering for risici, mens dialogen og den digitale dannelse bygger barnets indre robusthed og kompetencer inden for disse rammer. Det muliggør en gradvis overgang til større selvstændighed, understøttet af både tekniske sikkerhedsforanstaltninger og et stærkt værdisæt.

Etablering af familieaftaler

En central del af den kombinerede tilgang er at etablere klare og forståelige aftaler i familien om brugen af digitale medier. Disse aftaler bør laves sammen med barnet (i et omfang der passer til alderen) for at skabe ejerskab og forståelse, frem for blot at diktere regler oppefra.⁵

Det er afgørende at forklare hvorfor reglerne og aftalerne findes – at de er der for at beskytte barnet og sikre trivsel, ikke for at straffe eller begrænse unødigt.¹⁰

Aftalerne kan med fordel dække emner som:

Tidsrammer: Hvornår og hvor længe må der bruges skærme? Aftaler om skærmfri perioder, f.eks. under måltider og før sengetid.¹²
Indhold og Platforme: Hvilke spil, apps og hjemmesider er okay at bruge? Er der platforme, der er helt udelukket?
Deling af Information og Billeder: Hvad er okay at dele om sig selv og andre? Hvem må man dele det med? Regler for at spørge om lov før deling af billeder af andre.¹⁰
Online Adfærd: Hvordan taler man pænt og respektfuldt til andre online? Hvad gør man, hvis man oplever eller ser mobning?.¹⁰
Håndtering af Problemer: Hvad gør barnet, hvis det oplever noget ubehageligt, skræmmende eller mærkeligt online? Hvem taler de med?.⁵
Online Køb: Regler for køb i spil og apps. Skal der altid indhentes tilladelse? Er der et fast budget?.¹⁰

Det kan også være en god idé at tale med andre forældre, f.eks. i barnets klasse, om at skabe nogle fælles retningslinjer eller aftaler. Dette kan mindske følelsen af at være den “eneste”, der har regler, og styrke det fælles ansvar for børnenes digitale miljø.¹⁰ Emner som skærmtid, mobilpolitik i skolen/fritiden, brug af specifikke sociale medier og regler for billeddeling kan med fordel drøftes på forældremøder.¹⁰

Forældre som digitale rollemodeller

Børn lærer i høj grad ved at observere og efterligne deres forældre – og det gælder også digital adfærd.³ Forældre er derfor vigtige rollemodeller, og det er værd at reflektere over egne digitale vaner:

Egen Skærmbrug: Hvor meget tid bruges på skærmen, især når man er sammen med barnet? Små børn har brug for nærvær og øjenkontakt for at udvikle sig.³ Overvej at begrænse egen skærmbrug under måltider, legeaftaler og puttetid.
Online Opførsel: Hvordan kommunikerer man selv online? Hvilken tone bruges i debatter på sociale medier eller i e-mails? Tænker man over, hvad man deler – f.eks. billeder af sit barn? Spørger man om lov, før man deler billeder af andre?.¹⁰
Holdning til Teknologi: Viser man selv interesse for teknologiens muligheder og bruger den konstruktivt til læring, kommunikation eller underholdning? Eller udtrykker man primært frustration og bekymring? En positiv, men bevidst, tilgang smitter af.¹²

Fremme af digital dannelse

Bedste praksis handler om mere end blot at sætte regler og begrænsninger. Det handler om at fremme digital dannelse – at udstyre børn og unge med de kompetencer og den kritiske sans, de har brug for, for at kunne navigere sikkert, ansvarligt og etisk i den digitale verden. Digital dannelse omfatter flere dimensioner:

Medieforståelse: At forstå, hvordan digitale medier og platforme fungerer – herunder algoritmer, forretningsmodeller (f.eks. data som betaling), og hvordan designet påvirker brugeradfærd.¹²
Kritisk Tænkning: At kunne vurdere information kritisk, genkende falske nyheder og misinformation, gennemskue reklamer og skjult markedsføring, og forstå afsenderes intentioner.⁵
Ansvarlig Adfærd: At kommunikere respektfuldt online, vise empati, forstå konsekvenserne af egne handlinger (digitalt fodaftryk), respektere andres privatliv og kende til relevant lovgivning (f.eks. om billeddeling).¹⁰
Selvregulering og Trivsel: At udvikle evnen til at styre sin egen skærmtid, træffe bevidste valg om indhold, og genkende tegn på, at online brug påvirker ens trivsel negativt (f.eks. søvn, humør, socialt liv offline).³

Digital dannelse styrkes ikke gennem en enkelt lektion, men gennem en varieret brug af medier ⁶ og vedvarende samtaler og refleksioner i hverdagen.¹² Skoler og fritidstilbud spiller også en vigtig rolle i dette arbejde.¹¹

Den iterative proces: Løbende justering og læring

Endelig er det afgørende at forstå, at arbejdet med digital sikkerhed og dannelse ikke er en opgave, der kan løses én gang for alle. Det digitale landskab er i konstant forandring: Nye apps og platforme opstår, nye trends vinder frem, og nye risici dukker op.¹³ Samtidig udvikler barnet sig, får nye interesser, nye venner og nye behov for både frihed og støtte.

Derfor er “bedste praksis” ikke en statisk tjekliste, men en dynamisk og iterativ proces. Det kræver, at forældre løbende:

Holder sig opdateret: Følger med i, hvilke platforme og trends der optager deres barn.²⁸ Bruger ressourcer som dem nævnt i denne rapport til at få ny viden.
Justerer aftaler og værktøjer: Tilpasser regler, tidsgrænser og eventuelle tekniske kontroller i takt med barnets alder, modenhed og de aktuelle udfordringer.⁸
Fortsætter dialogen: Bliver ved med at tale med barnet om deres digitale liv, oplevelser, glæder og bekymringer – gennem hele barndommen og ungdommen.²³

At sikre børns digitale trivsel er en maraton, ikke en sprint. Det kræver vedvarende engagement, nysgerrighed og vilje til at lære og tilpasse sig.

Afslutning: Vejen frem mod en tryggere digital hverdag

At navigere i børns digitale liv kan føles som en kompleks og til tider overvældende opgave for forældre. Internettet og digitale medier er en integreret del af moderne børne- og ungeliv, fyldt med fantastiske muligheder for læring, kreativitet og socialt samvær, men også med reelle risici og udfordringer.

Denne rapport har samlet viden, værktøjer og strategier for at støtte forældre i denne vigtige opgave. Nøglen til en tryggere digital hverdag ligger i en balanceret tilgang, der kombinerer:

Teknologiske Rammer: Brug af forældrekontrolværktøjer og platformenes egne indstillinger til at skabe et alderssvarende og mere sikkert online miljø, især for yngre børn.
Åben og Løbende Dialog: En tillidsfuld samtale om barnets online oplevelser, glæder og bekymringer, baseret på nysgerrighed og anerkendelse.
Alders- og Modenhedstilpasning: En fleksibel tilgang, der justeres i takt med barnets udvikling, og som gradvist giver mere ansvar.
Forældreengagement og Rollemodellering: En bevidsthed om egen digital adfærd og en vilje til at engagere sig aktivt i barnets digitale verden.
Fokus på Digital Dannelse: En indsats for at opbygge barnets egne kompetencer, kritiske sans og etiske kompas til at navigere ansvarligt online.

Digital sikkerhed er ikke en destination, men en vedvarende rejse. Det kræver tålmodighed, nysgerrighed og en vilje til løbende at lære og tilpasse sig – både til teknologiens udvikling og til barnets individuelle behov. Ved at omfavne denne opgave med engagement og omsorg, kan forældre spille en afgørende rolle i at hjælpe deres børn med at udnytte de mange positive potentialer i den digitale verden, samtidig med at de lærer at navigere trygt og ansvarligt uden om faldgruberne. Målet er ikke at skabe frygt for det digitale, men at styrke børn og unge til at møde det med viden, dømmekraft og selvtillid.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.