Digital tilgængelighed er et afgørende element for at sikre, at alle borgere kan deltage fuldt ud i samfundet. Dette gælder i særdeleshed for de mange mennesker i Danmark, der er ordblinde. Estimater viser, at mellem 5 og 7 procent af den danske befolkning har ordblindhed 1, hvilket svarer til over 400.000 individer.3 Blandt elever i 9. klasse er andelen endnu højere, idet næsten hver ottende elev er testet ordblind.4 Disse tal understreger vigtigheden af at skabe digitale platforme, der er tilgængelige for denne betydelige del af befolkningen. Digital tilgængelighed handler grundlæggende om, at alle borgere, uanset eventuelle handicap eller funktionsnedsættelser, skal have lige mulighed for at benytte digitale løsninger og deltage i samfundslivet på lige fod med andre.5 For personer med ordblindhed kan navigationen på digitale platforme være særligt udfordrende på grund af vanskeligheder med læsning, stavning og bearbejdning af tekst. Denne artikel vil undersøge den danske lovgivningsmæssige ramme for digital tilgængelighed med et særligt fokus på, hvordan lovgivningen adresserer – eller potentielt kunne adressere – behovene hos ordblinde borgere.
Den danske lovgivningsmæssige ramme for digital tilgængelighed
I Danmark er der primært to centrale love, der regulerer digital tilgængelighed: “Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer” (Webtilgængelighedsloven) og “Lov om tilgængelighed for produkter og tjenester” (Tilgængelighedsloven). Disse love implementerer EU-direktiver og sætter rammerne for, hvordan digitale platforme skal udformes for at være tilgængelige for personer med handicap.
Webtilgængelighedsloven: Krav til offentlige organers websteder og mobilapplikationer
Webtilgængelighedsloven, som trådte i kraft den 23. september 2018, implementerer EU-direktiv 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.5 Loven omfatter som udgangspunkt alle offentlige myndigheders og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer.8 Formålet med loven er at gøre det nemmere for personer med handicap at benytte disse digitale platforme og dermed sikre lige adgang til offentlig information og serviceydelser. For at sikre transparens stiller loven krav om, at de omfattede organisationer skal udarbejde og offentliggøre en “tilgængelighedserklæring” for deres websteder og mobilapplikationer.8 Digitaliseringsstyrelsen har udviklet et digitalt værktøj, WAS-Tool, som kan anvendes til at udfylde denne erklæring.8 Overholdelse af lovens krav vurderes i henhold til den harmoniserede europæiske standard EN 301 549 v.3.2.1 (2021-03).8 Denne standard er fastsat af EU-Kommissionen og sikrer en fælles europæisk tilgang til digital tilgængelighed. Det bemærkes, at standarden opdateres løbende for at afspejle den teknologiske udvikling og de skiftende behov for tilgængelighed.11 Den danske regering har oversat EN 301 549 til dansk og gjort den frit tilgængelig for offentlige myndigheder, hvilket letter implementeringen af standarden.12
Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester: Implementering af EU’s tilgængelighedsdirektiv
Tilgængelighedsloven, som blev vedtaget i Danmark som implementering af EU-direktiv 2019/882, udvider kravene til digital tilgængelighed til at omfatte en bred vifte af produkter og tjenester ud over den offentlige sektor.6 Denne lov omfatter blandt andet computere, smartphones, e-bogslæsere, e-handelstjenester, banktjenester samt websteder og mobilapplikationer, der giver adgang til disse tjenester.16 De nye tilgængelighedskrav skal være opfyldt for nye produkter og tjenester, der bringes i omsætning fra den 28. juni 2025.6 Loven indeholder dog visse undtagelser, herunder for mikrovirksomheder, defineret som virksomheder med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller balance under 2 millioner euro.6 Formålet med Tilgængelighedsloven er at gøre det nemmere for personer med handicap at bruge de omfattede produkter og tjenester og dermed sikre ligebehandling og mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre.6 Både Webtilgængelighedsloven og Tilgængelighedsloven bygger på EU-direktiver, hvilket indikerer en fælles europæisk bestræbelse på at fremme digital tilgængelighed.8
Forholdet til anden relevant lovgivning og standarder
Ud over de to primære tilgængelighedslove findes der også anden EU-lovgivning, der berører digitale platforme, såsom forordningen om digitale tjenester (Digital Services Act – DSA) og forordningen om digitale markeder (Digital Markets Act – DMA).24 Selvom disse primært fokuserer på regulering af store onlineplatforme og fair konkurrence, har de indirekte betydning for den digitale brugeroplevelse i Danmark. Desuden spiller danske standardiseringsorganisationer som Dansk Standard en vigtig rolle i at udvikle og udbrede standarder inden for IT-tilgængelighed.10 Disse organisationer bidrager til at omsætte internationale standarder til en dansk kontekst og fremmer dermed implementeringen af tilgængelige digitale løsninger.
EU’s tilgængelighedsdirektiv (2019/882) og dets betydning for Danmark
EU’s Tilgængelighedsdirektiv (2019/882) af 17. april 2019 fastsætter minimumskrav til tilgængelighed for en lang række produkter og tjenester inden for EU’s indre marked.16 Direktivet har til formål at fjerne barrierer for personer med handicap og sikre, at de har lige adgang til produkter og tjenester, hvilket også letter den grænseoverskridende handel inden for EU.
De overordnede krav i direktivet og dets tidslinje for implementering
Direktivet stiller krav om tilgængelighed for en bred vifte af produkter og tjenester, herunder elektroniske kommunikationstjenester, e-handelstjenester, banktjenester, e-bøger og de digitale platforme, der giver adgang til disse.16 Medlemsstaterne skulle implementere direktivet i national lovgivning senest den 28. juni 2022 16, hvilket Danmark gjorde med vedtagelsen af Tilgængelighedsloven. De faktiske tilgængelighedskrav for nye produkter og tjenester træder i kraft den 28. juni 2025.6 Denne tidsramme giver virksomheder tid til at tilpasse deres produkter og tjenester til de nye krav.
Specifikke implikationer for digitale platforme og ordblinde brugere
Da direktivet omfatter digitale platforme, der giver adgang til en række tjenester som e-handel, bankvirksomhed og e-bøger, er der direkte implikationer for ordblinde brugere.6 For at overholde loven skal disse platforme være designet og udviklet på en måde, der er tilgængelig for personer med handicap, herunder ordblinde. Dette indebærer, at der skal tages hensyn til funktioner, der er særligt gavnlige for ordblinde, såsom kompatibilitet med tekst-til-tale-værktøjer, mulighed for at justere skriftstørrelse og linjeafstand samt brugen af et klart og enkelt sprog.28 Selvom direktivet og den danske implementeringslov ikke specifikt nævner “ordblindhed” i alle detaljer, er de brede krav til tilgængelighed formuleret på en måde, der nødvendiggør overvejelser omkring disse behov.
Tekniske standarder og retningslinjer: EN 301 549 og WCAG 2.1
De juridiske krav til digital tilgængelighed understøttes af tekniske standarder og retningslinjer, som giver konkrete anvisninger på, hvordan man kan opnå tilgængelighed i praksis. To centrale elementer i denne sammenhæng er den europæiske standard EN 301 549 og retningslinjerne for webtilgængelighed (Web Content Accessibility Guidelines – WCAG) 2.1.
Hvordan EN 301 549 understøtter kravene i dansk lovgivning
EN 301 549 er den harmoniserede europæiske standard for tilgængelighed af informations- og kommunikationsteknologi (IKT).8 Denne standard refereres til i både Webtilgængelighedsloven og er sandsynligvis også relevant for fortolkningen af Tilgængelighedsloven. EN 301 549 indeholder detaljerede tekniske specifikationer for, hvordan man kan opfylde de juridiske krav til tilgængelighed. Standarden omfatter krav til webindhold, ikke-web dokumenter og software 11, hvilket gør den relevant for en bred vifte af digitale platforme og indholdstyper. En vigtig pointe er, at den seneste version af EN 301 549 (v 3.2.1) fuldt ud inkorporerer teksten fra WCAG 2.1 på niveau AA.11 Dette betyder, at overholdelse af EN 301 549 i praksis kræver, at man også lever op til de internationalt anerkendte retningslinjer for webtilgængelighed.
Relevante WCAG 2.1 AA retningslinjer for ordblinde brugere
WCAG 2.1 er et sæt af internationalt anerkendte retningslinjer, der beskriver, hvordan man gør webindhold mere tilgængeligt for personer med handicap.14 Niveau AA i WCAG 2.1 betragtes som industristandarden for tilgængelighed. Flere af retningslinjerne på dette niveau er særligt relevante for ordblinde brugere:
- Succeskriterium 1.3.1 Info og Relationer (Niveau A): Sikrer, at information, struktur og relationer, der formidles gennem præsentation, kan bestemmes programmatisk eller er tilgængelige i tekst.37 Dette hjælper assistive teknologier med at forstå og præsentere indholdet effektivt for brugere med ordblindhed, da skærmlæsere og andre værktøjer er afhængige af korrekt semantisk markup.
- Succeskriterium 1.4.3 Kontrast (Minimum) (Niveau AA): Kræver, at visuel præsentation af tekst og billeder af tekst har et kontrastforhold på mindst 4,5:1.37 Tilstrækkelig kontrast forbedrer læsbarheden for mange ordblinde, der kan opleve visuel stress ved lav kontrast.
- Succeskriterium 1.4.4 Tilpas tekststørrelse (Niveau AA): Giver mulighed for at ændre tekststørrelsen uden brug af assistive teknologier op til 200 procent uden tab af indhold eller funktionalitet.37 Brugere med ordblindhed kan have gavn af større tekststørrelser for at forbedre læsbarheden.
- Succeskriterium 1.4.5 Billeder af tekst (Niveau AA): Anbefaler brug af reel tekst frem for billeder af tekst, når det er muligt.37 Reel tekst er mere fleksibel og tilgængelig for assistive teknologier.
- Succeskriterium 1.4.12 Tekstafstand (Niveau AA): Gør det muligt for brugeren at tilsidesætte standardindstillinger for linjehøjde, afstand efter afsnit, bogstavafstand og ordmellemrum uden tab af indhold eller funktionalitet.38 Øget tekstafstand kan reducere visuelt rod og gøre teksten lettere at behandle for ordblinde.
- Succeskriterium 2.4.7 Synlig fokus (Niveau AA): Sikrer, at enhver brugergrænseflade, der kan betjenes via tastatur, har en synlig markering af, hvor tastaturfokus er.37 Dette hjælper brugere, der navigerer uden mus, hvilket kan være fordelagtigt for nogle med kognitive forskelle.
- Succeskriterium 3.1.5 Læseniveau (Niveau AAA – anbefalet): Anbefaler, at der tilbydes supplerende indhold eller en version med et lavere læseniveau, hvis teksten kræver læsefærdigheder på et højere niveau end grundskolen.37 Et klart og enkelt sprog er af stor betydning for ordblinde.30
- Succeskriterium 3.2.3 Konsistent navigation (Niveau AA): Kræver, at navigationsmekanismer, der gentages på flere websider, vises i samme relative rækkefølge hver gang.37 Konsistent navigation reducerer den kognitive belastning og gør det lettere for ordblinde at finde rundt på et websted.39
- Succeskriterium 3.3.2 Mærkninger eller instruktioner (Niveau A): Sikrer, at der gives mærkninger eller instruktioner, når indhold kræver brugerinput.37 Tydelige instruktioner og mærkninger kan mindske forvirring og fejl for brugere med ordblindhed.
Disse retningslinjer understreger, at WCAG 2.1 har til formål at gøre webindhold tilgængeligt for en bredere gruppe af mennesker med handicap, herunder dem med kognitive og indlæringsvanskeligheder som ordblindhed.38 Opdateringerne i version 2.1 tager specifikt højde for behov ud over synshandicap.
Ordblindhed i Danmark: Udbredelse og konsekvenser for digital adgang
For at forstå vigtigheden af lovmæssig adgang til digitale platforme for ordblinde i Danmark er det nødvendigt at se på udbredelsen af ordblindhed og de specifikke udfordringer, som denne gruppe møder i den digitale verden.
Aktuelle statistikker om ordblindhed i Danmark
Som tidligere nævnt anslås det, at 5-7% af den danske befolkning er ordblinde 1, hvilket svarer til over 400.000 mennesker.3 Ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn.3 Siden indførelsen af den nationale ordblindetest i 2015 er der årligt blevet testet omkring 20.000 danskere ordblinde, hvilket har bidraget til en bedre forståelse af udbredelsen.4 En opgørelse fra skoleåret 2021/2022 viser, at 12 procent af eleverne i 9. klasse i folkeskolen er blevet testet ordblinde i løbet af deres skoletid.4
Nedenstående tabel illustrerer resultaterne fra den nationale ordblindetest fordelt på klassetrin og testscore i en undersøgelse med i alt 25.735 elever og studerende 43:
| Klassetrin/Uddannelse | Ordblind (%) | Usikker fonologisk kodning (%) | Ikke ordblind (%) | Total |
| 3. klasse | 63 | 28 | 9 | 1.810 |
| 4. klasse | 63 | 27 | 9 | 2.528 |
| 5. klasse | 68 | 24 | 8 | 2.495 |
| 6. klasse | 68 | 24 | 9 | 2.534 |
| 7. klasse | 74 | 18 | 8 | 2.635 |
| 8. klasse | 74 | 17 | 9 | 2.782 |
| 9. klasse | 78 | 15 | 8 | 2.254 |
| 10. klasse | 80 | 13 | 8 | 894 |
| Ungdoms- og voksenuddannelse | 68 | 16 | 16 | 7.812 |
| Total | 70 | 19 | 11 | 25.735 |
Disse statistikker understreger, at ordblindhed er en betydelig udfordring for en stor del af befolkningen, og at det er essentielt at sikre, at digitale platforme er tilgængelige for denne gruppe.
De specifikke udfordringer ordblinde møder ved brug af digitale platforme
Personer med ordblindhed kan opleve en række udfordringer, når de bruger digitale platforme. Store tekstblokke kan virke overvældende, og vanskeligheder med at afkode tekst kan gøre det tidskrævende og anstrengende at læse.32 Valget af skrifttype og layout kan også have stor betydning; utydelige skrifttyper eller mangel på tilstrækkelig linjeafstand kan forværre læseoplevelsen.32 Dårlig kontrast mellem tekst og baggrund kan også skabe visuel stress og gøre det sværere at fokusere på teksten.32 Derudover kan tidsbegrænsninger på opgaver eller en ulogisk og inkonsekvent navigation på en digital platform være særligt udfordrende for personer med ordblindhed, der ofte har brug for mere tid til at bearbejde information.39 En vigtig løsning for mange ordblinde er brugen af tekst-til-tale-funktioner, som giver mulighed for at få læst teksten højt.32 Derfor er det afgørende, at digitale platforme understøtter denne type teknologi. Ligeledes kan brugen af ordblindvenlige skrifttyper, tilstrækkelig linje- og bogstavafstand samt et klart og enkelt sprog bidrage væsentligt til at forbedre tilgængeligheden for ordblinde.28
Danske organisationer og ressourcer for ordblinde og digital tilgængelighed
I Danmark er der flere organisationer og ressourcer, der arbejder for at forbedre vilkårene for ordblinde, herunder i den digitale verden.
Ordblindeforeningen: Arbejde og ressourcer
Ordblindeforeningen er en central aktør i Danmark, der arbejder for at skabe bedre vilkår for de over 400.000 ordblinde i landet.3 Foreningen arbejder aktivt for at øge opmærksomheden omkring ordblindhed, tilbyder støtte og rådgivning til ordblinde og deres pårørende samt til fagfolk, og de er en vigtig stemme i debatten om bedre adgang til uddannelse, arbejdsmarked og samfundsliv for ordblinde. Dette inkluderer også et fokus på digital tilgængelighed. Ordblindeforeningen tilbyder blandt andet IT-vejledning og information om læse- og skriveteknologier (LST), som er afgørende for mange ordblinde i deres daglige omgang med digitale tekster.9 Foreningen er også opmærksom på vigtigheden af, at offentlige og private digitale platforme lever op til gældende tilgængelighedskrav og arbejder for at fremme dette.9
Nota: Tilgængelige læremidler og teknologisk støtte
Nota er det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder, herunder ordblindhed.1 Nota spiller en afgørende rolle ved at stille lydbøger, e-bøger og andre tilgængelige formater til rådighed for personer, der har svært ved at læse almindelig trykt tekst.46 Dette er en uvurderlig ressource for ordblinde, da det giver dem adgang til information og litteratur på en måde, der kompenserer for deres læsevanskeligheder. Nota har også udviklet apps som “Nota Bibliotek” og “Maneno”, der gør det nemmere for brugerne at få adgang til digitale læremidler.46 Derudover støtter Nota digitaliseringen af undervisningsmaterialer gennem SPS-ordningen (Specialpædagogisk Støtte), hvilket sikrer, at studerende med ordblindhed har de nødvendige ressourcer til deres uddannelse.44 Notas arbejde er centralt for at fremme digital lighed for ordblinde i Danmark.
Andre relevante organisationer og initiativer inden for området
Ud over Ordblindeforeningen og Nota er der også andre organisationer og initiativer, der bidrager til at forbedre digital tilgængelighed i Danmark. Virksomheder som Sensus og Peytz tilbyder ekspertise og testning inden for digital tilgængelighed og hjælper dermed virksomheder og offentlige myndigheder med at sikre, at deres digitale løsninger er tilgængelige for alle.7 Initiativer som “læsogskrivbedre.dk” har til formål at hjælpe ordblinde og læse- og skrivesvage med at få adgang til efteruddannelse ved hjælp af digitale værktøjer.48 Disse forskellige aktører og indsatser viser en bred erkendelse af vigtigheden af digital inklusion for alle borgere.
Praktiske tiltag og eksempler på tilgængelige digitale platforme i Danmark
Selvom det kan være svært at identificere specifikke danske websteder og apps, der eksplicit markedsfører sig som “ordblindvenlige”, er der flere eksempler på, hvordan digitale platforme i Danmark implementerer løsninger, der forbedrer tilgængeligheden for ordblinde brugere.
Konkrete eksempler på danske websteder og apps, der har implementeret ordblindevenlige løsninger
Et eksempel på en dansk offentlig platform, der potentielt implementerer ordblindvenlige løsninger, kunne være borgerportalen “Mit Overblik”. En sådan platform ville ideelt set give brugerne mulighed for at justere skriftstørrelser og have integreret en tekst-til-tale-funktion for alt tekstindhold. Ligeledes kunne e-læringsplatformen “SkoleSmart”, der anvendes i undervisningssektoren, tilbyde muligheden for at vælge ordblindvenlige skrifttyper og justere linjeafstanden i undervisningsmaterialerne. E-bogstjenester som eReolen 46 tilbyder ofte lydbøger som et alternativ til tekst, hvilket er en stor fordel for ordblinde. Mange offentlige myndigheders hjemmesider bestræber sig også på at overholde Webtilgængelighedsloven, hvilket indirekte gavner ordblinde ved at sikre tilstrækkelig kontrast, mulighed for tastaturnavigation og en logisk struktur. Digitaliseringsstyrelsen stiller også et gratis værktøj til rådighed, adgangforalle.dk, som kan oplæse tekst på hjemmesider.56
Teknologier og metoder anvendt for at forbedre tilgængeligheden
For at forbedre tilgængeligheden for ordblinde anvendes en række teknologier og metoder. Assistive teknologier som skærmlæsere (fx VoiceOver og ChromeVox) og tekst-til-tale-software 44) er afgørende for at give ordblinde adgang til skriftligt indhold. Brugen af ordblindvenlige skrifttyper som OpenDyslexic, der er designet til at gøre bogstaver lettere at skelne, er også en vigtig faktor. Tilstrækkelig linje- og bogstavafstand samt en klar og enkel sprogbrug er designmæssige valg, der kan have stor positiv indvirkning. OCR-teknologi (Optical Character Recognition) spiller en vigtig rolle i at gøre scannede dokumenter tilgængelige ved at omdanne billeder af tekst til redigerbar tekst, som kan læses op af tekst-til-tale-software.52 Endelig anvendes værktøjer til evaluering af webtilgængelighed 7) til at identificere og rette op på tilgængelighedsproblemer på digitale platforme.
Debat og perspektiver: Behovet for yderligere lovgivning og fokus
Selvom Danmark har implementeret EU’s tilgængelighedsdirektiv og har en lovgivning, der adresserer digital tilgængelighed, er der stadig en løbende diskussion om, hvorvidt de nuværende rammer i tilstrækkelig grad imødekommer de specifikke behov hos ordblinde.
Den aktuelle diskussion i Danmark omkring behovet for specifikke lovkrav for ordblinde
Den nuværende lovgivning fokuserer bredt på tilgængelighed for personer med handicap. Ordblindeforeningens arbejde med at fremme specifikke værktøjer og støtteordninger 45 indikerer et potentielt behov for mere målrettet vejledning eller krav, der specifikt adresserer ordblindhed. De udfordringer, som ordblinde elever stadig oplever i skolesystemet 57, tyder også på, at der muligvis er behov for en bedre implementering af eksisterende regler eller mere specifikke retningslinjer. Debatten handler ofte om at finde en balance mellem at sikre tilgængelighed for alle og de potentielle økonomiske og administrative byrder, som virksomheder kan opleve ved implementeringen af nye krav.6 Det er vigtigt at inddrage perspektiver fra både handicaporganisationer og erhvervslivet for at finde pragmatiske løsninger, der fremmer inklusion uden at hæmme innovation.
Fremtidige tendenser og potentielle udviklinger inden for lovgivning og praksis
Udviklingen inden for digital tilgængelighed er dynamisk, og standarder som EN 301 549 og WCAG opdateres løbende.11 Dette betyder, at den lovgivningsmæssige og tekniske ramme også vil fortsætte med at udvikle sig. Der er en stigende international opmærksomhed på vigtigheden af at designe digitale løsninger, der tager højde for neurodiversitet 39, hvilket potentielt kan føre til, at fremtidige retningslinjer og lovgivning i højere grad vil adressere specifikke behov hos personer med kognitive forskelle som ordblindhed. Et fortsat samarbejde mellem lovgivere, handicaporganisationer og teknologileverandører vil være afgørende for at sikre, at lovgivningen og de tekniske standarder effektivt understøtter digital inklusion for alle borgere, herunder dem med ordblindhed.
Konklusion
Den danske lovgivning om digital tilgængelighed, primært i form af Webtilgængelighedsloven og Tilgængelighedsloven, udgør et vigtigt fundament for at sikre, at digitale platforme er tilgængelige for alle borgere, herunder dem med ordblindhed. Implementeringen af EU’s tilgængelighedsdirektiv gennem Tilgængelighedsloven udvider kravene til en bredere vifte af produkter og tjenester og understreger vigtigheden af inklusion i den digitale verden. Overholdelse af tekniske standarder som EN 301 549, der inkorporerer WCAG 2.1 AA retningslinjerne, er afgørende for at opfylde de lovmæssige krav i praksis. Det er essentielt, at udviklere og udbydere af digitale platforme tager højde for de specifikke behov hos personer med ordblindhed ved at implementere designvalg og understøtte assistive teknologier, der kan kompensere for læsevanskeligheder. Organisationer som Ordblindeforeningen og Nota spiller en uvurderlig rolle i at fremme tilgængelighed og tilbyde ressourcer og støtte til ordblinde. Den fortsatte dialog og udvikling inden for lovgivning og tekniske standarder er afgørende for at sikre en mere inkluderende digital fremtid for alle borgere i Danmark, herunder de mange med ordblindhed.
Privatlivspolitik
Artikler