Karriereudvikling

april 30, 2025

Digitale badges og mikro-certifikater: Fremtidens kompetencebeviser

Det danske arbejdsmarked er i konstant bevægelse. Teknologiske fremskridt, globalisering og nye arbejdsformer stiller løbende krav om nye færdigheder, især inden for det digitale felt.¹ Samtidig understreger behovet for grøn omstilling og øget produktivitet vigtigheden af livslang læring for både den enkelte medarbejder og for virksomhedernes konkurrenceevne.³ Men hvordan dokumenterer man effektivt de kompetencer, man tilegner sig løbende – ofte uden for de traditionelle rammer af et fuldt uddannelsesforløb? Her træder digitale badges og mikro-certifikater ind på scenen som en moderne og fleksibel løsning.⁵ Disse nye former for digitale kompetencebeviser lover at gøre specifikke færdigheder og viden synlige og verificerbare på en helt ny måde, hvilket potentielt kan gavne både jobsøgende, studerende, ansatte og organisationer i Danmark.⁷

Denne artikel dykker ned i fænomenet digitale badges og mikro-certifikater med et særligt blik på den danske kontekst. Hvordan defineres de? Hvordan adskiller de sig fra traditionelle eksamensbeviser? Hvor udbredte og anerkendte er de i det danske uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet? Vi undersøger fordele og ulemper for både individer og organisationer, ser på teknologien bag, og præsenterer konkrete eksempler på anvendelse i Danmark.⁸ Artiklen sætter også fokus på tilgængelighed og undersøger, hvordan disse digitale værktøjer kan anvendes af alle, inklusiv personer med ordblindhed, og hvilke danske ressourcer der kan støtte op om dette.¹⁰ Følg med og bliv klogere på, hvordan fremtidens kompetencedokumentation kan se ud, og hvordan du kan bruge den til din fordel.

Hvad er digitale badges og mikro-certifikater egentlig?

For at forstå potentialet i disse nye formater er det afgørende først at have klarhed over begreberne og deres formål. Selvom de ofte nævnes i samme åndedrag, dækker de over lidt forskellige ting.

Klarhed over begreberne: Badge vs. Mikro-certifikat

Et digitalt badge kan bedst beskrives som en visuel repræsentation – et digitalt ikon – der symboliserer en specifik færdighed, en opnået præstation, en gennemført aktivitet eller en bestemt kompetence.⁵ Det er dog mere end blot et pænt billede. Et ægte digitalt badge, især et der følger Open Badges-standarden, indeholder indlejrede, verificerbare data, også kaldet metadata.¹³ Disse data fortæller historien bag badget: hvem der har udstedt det, hvem der har modtaget det, hvilke kriterier der lå til grund for tildelingen, og hvornår det blev udstedt.⁷ Man kan tænke på det som et digitalt “duelighedstegn” eller et bevis på en enkeltstående bedrift.¹⁶

Et mikro-certifikat (eller micro-credential på engelsk) repræsenterer typisk selve læringsoplevelsen eller gennemførelsen af et kort, fokuseret uddannelsesforløb.¹⁷ Disse forløb er designet til at give deltageren specifikke, ofte arbejdsmarkedsrelevante, kompetencer inden for et afgrænset område.⁸ Et mikro-certifikat er som regel mere omfattende end det, der skal til for at opnå et enkeltstående badge, og det indebærer typisk en form for vurdering eller bedømmelse af læringsudbyttet for at sikre, at kompetencerne er opnået.²⁰ I mange tilfælde udstedes et digitalt badge netop som det synlige og delbare bevis på, at man succesfuldt har gennemført et mikro-certifikat-forløb.¹⁷

Sammenhængen er altså ofte, at mikro-certifikatet er læringsaktiviteten, og det digitale badge er det digitale bevis, man modtager bagefter.²⁰ Mikro-certifikater kan ses som mindre “byggeklodser” af læring, der potentielt kan stables oven på hinanden.¹⁹ Det er dog værd at bemærke, at begreberne ikke altid bruges helt stringent, og man kan støde på overlap i praksis.⁸ En væsentlig udfordring for udbredelsen i Danmark er netop denne manglende ensartethed i sprogbrugen. Termerne ‘digitalt badge’ og ‘mikro-certifikat’ anvendes ofte i flæng ⁸, hvilket kan skabe usikkerhed hos både modtagere og arbejdsgivere om, hvad et specifikt digitalt bevis reelt dækker over af læring og vurdering.²³ Denne uklarhed kan potentielt underminere den tillid og anerkendelse, som er afgørende for formatets værdi, særligt i en dansk kontekst, hvor formelle beviser traditionelt vægtes højt. Klar definition og kommunikation fra udbydernes side er derfor essentiel.

Formålet bag de digitale beviser

Men hvorfor er disse digitale kompetencebeviser opstået, og hvad er formålet med dem? Der er flere drivkræfter bag udviklingen:

Anerkendelse og Motivation: Et primært formål er at give anerkendelse for specifikke færdigheder, kompetencer eller præstationer, som måske ellers ville forblive usynlige.¹² Dette gælder både formel og uformel læring.²³ At modtage et synligt bevis kan fungere som en håndgribelig belønning, der motiverer den enkelte til at fortsætte sin læring og udvikling.⁵ Især inden for efteruddannelse kan badges bruges til at anerkende deltagelse eller opnåede færdigheder.²⁶
Synliggørelse af Kompetencer: I en tid med krav om specialiserede færdigheder giver digitale badges og mikro-certifikater individer en metode til at fremvise præcis, hvad de kan, over for nuværende eller potentielle arbejdsgivere, kunder og professionelle netværk.⁵ De kan dokumentere kompetencer erhvervet gennem kurser, projekter, frivilligt arbejde eller on-the-job træning.²⁵
Standardisering og Sporing: For organisationer – både uddannelsesinstitutioner og virksomheder – tilbyder digitale kompetencebeviser en måde at standardisere og spore færdigheder og præstationer på.⁵ Internt kan det bruges til at identificere medarbejdere med specifikke kompetencer til projekter eller teamdannelse.⁵ Eksternt kan det hjælpe HR-afdelinger med at vurdere kandidaters kvalifikationer mere præcist under rekruttering.⁷
Fleksibilitet og Livslang Læring: Måske vigtigst af alt understøtter mikro-certifikater og badges behovet for mere fleksible og målrettede læringsmuligheder.⁶ I stedet for at forpligte sig til lange uddannelsesforløb, kan man tage kortere, mere fokuserede kurser, der adresserer specifikke kompetencegab eller udviklingsønsker.⁸ Dette passer godt ind i en virkelighed, hvor livslang læring er en nødvendighed for at forblive relevant på arbejdsmarkedet.⁴

Et særligt interessant potentiale ligger i evnen til at synliggøre “skjult” læring. Traditionelle eksamensbeviser fanger sjældent alle de specifikke, praktiske færdigheder, man tilegner sig gennem erhvervserfaring, kortere kurser eller frivilligt arbejde.⁶ Samtidig har Danmark et etableret system for anerkendelse af netop denne type læring gennem Realkompetencevurdering (RKV).²⁸ Digitale badges og mikro-certifikater tilbyder en teknologisk løsning, der kan gøre RKV-processen mere granulær, lettere at dokumentere og dele.¹³ De kan dermed bygge bro mellem den eksisterende danske RKV-tankegang og den globale trend inden for digital credentialing, potentielt styrkende begge dele ved at give formel anerkendelse til kompetencer, der ellers kunne være svære at dokumentere.³¹

Hvordan adskiller de sig fra det, vi kender? (vs. traditionelle eksamensbeviser)

Selvom både digitale badges/mikro-certifikater og traditionelle eksamensbeviser/certifikater tjener til at dokumentere læring og kompetencer, er der nogle markante forskelle:

Granularitet: Den måske mest iøjnefaldende forskel er detaljeringsgraden. Mens en universitetsgrad eller et svendebrev dækker et bredt fagområde, fokuserer digitale badges og mikro-certifikater typisk på meget specifikke færdigheder eller kompetencer.²⁰ Tænk på forskellen mellem et generelt kørekort og et specifikt certifikat til at køre med farligt gods. Et digitalt badge kan f.eks. dokumentere færdigheder i et bestemt programmeringssprog ²⁰ eller gennemførelsen af et specifikt sikkerhedskursus ³³, hvilket giver et mere finkornet billede af en persons kunnen end et traditionelt eksamensbevis.⁸
Varighed og Fleksibilitet: Mikro-certifikater er per definition kortere end traditionelle uddannelser.⁸ De tilbydes ofte i fleksible formater, såsom online eller blended learning, hvilket gør dem lettere at passe ind i en travl hverdag.⁶ Dette står i kontrast til de mere fastlagte strukturer og længere tidsforpligtelser i det formelle uddannelsessystem.
Verificerbarhed: En central styrke ved digitale badges, især dem baseret på Open Badges-standarden, er den indbyggede verificerbarhed.¹³ Metadataen i badget linker tilbage til udstederen og kriterierne, hvilket gør det muligt for enhver (f.eks. en arbejdsgiver) at tjekke ægtheden online med et enkelt klik.¹⁴ Dette giver en højere grad af sikkerhed mod forfalskning sammenlignet med traditionelle papircertifikater, som kan være lettere at kopiere eller manipulere.¹⁶
Portabilitet og Deling: Digitale badges er designet til at blive delt.³⁰ De kan nemt integreres i digitale platforme som LinkedIn, online CV’er, e-portfolios eller e-mail signaturer, hvilket gør det enkelt for modtageren at fremvise sine kompetencer.¹² Traditionelle beviser er ofte gemt væk i en skuffe og sværere at dele digitalt på en verificerbar måde.⁶
Fokus: Mens traditionelle uddannelser sigter mod en bredere faglig og personlig dannelse, er mikro-certifikater ofte meget målrettede mod specifikke, aktuelle behov på arbejdsmarkedet.⁶ De udvikles sommetider i tæt samarbejde med brancher for at sikre relevans.⁷

For at give et klart overblik over forskellene, kan følgende tabel være nyttig:

Tabel 1: Oversigt: Digitale Badges, Mikro-certifikater og Traditionelle Beviser

Karakteristik	Digitalt badge	Mikro-certifikat (Micro-credential)	Traditionelt eksamensbevis/Certifikat
Fokus	Specifik færdighed, præstation, deltagelse ⁵	Afgrænset sæt af kompetencer, kort læringsforløb ⁸	Bredt fagområde, afsluttet uddannelse/kursus ⁶
Varighed	Variabel (ofte for enkeltstående handling)	Kort (timer, dage, uger) ⁸	Lang (måneder, år) ⁶
Verificering	Høj (via indlejret metadata, online tjek) ¹³	Ofte høj (via badge/digitalt certifikat) ¹⁸	Variabel (ofte manuel/papirbaseret) ²⁰
Format	Digitalt ikon med metadata ¹²	Ofte dokumenteret med digitalt badge/certifikat ¹⁷	Typisk papirbevis eller PDF ²⁰
Anerkendelse (DK)	Under udvikling, varierende ¹	Under udvikling, stigende i VEU/Erhverv ⁹	Høj (inden for det formelle system) ³⁷
Deling	Meget nem (digitalt) ¹³	Nem (hvis digitalt bevis) ²⁷	Mere besværlig (ofte fysisk/scanning) ³⁰

Denne tabel opsummerer de centrale forskelle og skal hjælpe med at navigere i landskabet af kompetencedokumentation. Det er vigtigt at huske, at digitale badges og mikro-certifikater ikke nødvendigvis skal erstatte traditionelle uddannelser, men snarere supplere dem og tilbyde nye veje til læring og anerkendelse.⁴

Digitale kompetencebeviser i den danske virkelighed

Efter at have defineret begreberne, er det relevant at se på, hvordan digitale badges og mikro-certifikater konkret anvendes og anerkendes i Danmark. Hvordan passer de ind i vores eksisterende systemer for uddannelse og arbejde?

Status: Udbredelse og anerkendelse i Danmark (uddannelse og job)

Fænomenet med digitale kompetencebeviser er stadig relativt nyt i en dansk sammenhæng, men det vinder gradvist frem.⁴ Udbredelsen ses især inden for visse områder:

Efteruddannelse (VEU): Flere udbydere af voksen- og efteruddannelse eksperimenterer med eller tilbyder mikro-certifikater som en fleksibel måde at opkvalificere arbejdsstyrken på. Eksempler inkluderer University College Nordjylland (UCN), der tilbyder mikro-credentials inden for bl.a. ESG og el-sikkerhed ⁹, og erhvervsskolen ZBC, der udsteder digitale badges for gennemførte kurser inden for handel, IT, service og transport.²⁶ Teknologisk Institut peger også på mikro-credentials som et vigtigt element i fremtidens livslange læring.⁴
Specifikke Brancher: Især IT- og teknologibranchen, hvor behovet for opdaterede, specifikke kompetencer er stort, og hvor internationale certificeringer spiller en stor rolle, ser man en stigende brug. Store internationale virksomheder med danske afdelinger, som Hewlett Packard Enterprise (HPE), anvender digitale badges (udstedt via platformen Credly) til at anerkende medarbejderes færdigheder i deres teknologier.³⁸
Højere Uddannelser: På de videregående uddannelser er udviklingen også i gang. Aarhus Universitet har f.eks. lanceret initiativet “Digitalt Kompetente Kandidater” (DKK), der tager udgangspunkt i den europæiske DigComp-ramme for digitale kompetencer. Selvom initiativet ikke direkte fokuserer på udstedelse af badges endnu, arbejder man strategisk med at definere og integrere digitale kompetencer i uddannelserne, hvilket kan bane vejen for øget brug af digitale beviser i fremtiden.³⁹ Erhvervsakademier som KEA og IBA arbejder med RKV, som potentielt kan dokumenteres digitalt ³², og UCN samt Københavns Professionshøjskole (KP) udbyder moduler og forløb, der kan lede til anerkendte beviser, herunder inden for ordblindeområdet.⁹

Anerkendelsen af disse digitale beviser er dog stadig under udvikling i Danmark:

I Uddannelsessystemet: Der er et stort potentiale for at integrere mikro-certifikater i det formelle system. Tanken om “stacking”, hvor man kan samle flere mindre beviser til et større modul eller endda en hel kvalifikation, vinder frem.⁸ Dette understøttes af EU, som arbejder for fælles standarder, kvalitetssikring og anerkendelse på tværs af landegrænser, bl.a. gennem European Digital Credentials for Learning (EDCs).²¹ Nogle danske udbydere, som UCN, arbejder allerede med stabelbare beviser, der potentielt kan give ECTS-point eller merit.⁹ Desuden indeholder flere erhvervsuddannelser (EUD) allerede krav om specifikke certifikater (f.eks. svejsecertifikat, hygiejnebevis, kørekort), som i princippet minder om mikro-beviser og potentielt kunne udstedes digitalt.³³
På Arbejdsmarkedet: Her er anerkendelsen mere usikker og varierer sandsynligvis meget. Mens internationale virksomheder og IT-branchen måske er mere fortrolige med digitale badges ³⁸, er det uklart, i hvor høj grad danske HR-afdelinger generelt anvender dem aktivt i rekrutteringsprocesser. En rapport fra 2019 om informationssikkerhedskompetencer nævnte dem f.eks. ikke specifikt, selvom certificeringer generelt blev fremhævet.¹ Der er dog et potentiale for at koble digitale kompetencebeviser til det eksisterende danske system for Realkompetencevurdering (RKV).²⁸ RKV handler netop om at få anerkendt kompetencer erhvervet uden for det formelle system, og digitale badges kunne tilbyde en moderne, verificerbar måde at dokumentere disse på.³² Ligeledes minder AMU-systemets udstedelse af AMU-beviser og kompetencebeviser efter en Individuel KompetenceVurdering (IKV) om principperne bag mikro-certifikater.²⁹

Der eksisterer således et interessant spændingsfelt i Danmark. På den ene side er der en stærk tradition for formelle, ofte længerevarende uddannelser og etablerede anerkendelsessystemer som EUD, AMU, RKV og den nationale kvalifikationsramme for livslang læring.³⁷ På den anden side presser den globale trend med kortere, digitale mikro-beviser på ⁶, understøttet af EU’s dagsorden.⁴⁵ Udfordringen ligger i at bygge bro mellem disse to verdener. Hvordan kan de nye, fleksible formater anerkendes inden for de eksisterende rammer? Kan et mikro-certifikat give merit i en akademiuddannelse?⁴⁰ Hvordan passer de ind i kvalifikationsrammen?³⁷ Uden en klar national strategi for integration risikerer man, at digitale kompetencebeviser forbliver et nichefænomen med begrænset formel værdi i Danmark, på trods af deres potentiale. EU’s arbejde med standarder som European Digital Credentials for Learning (EDC) ⁴² kan hjælpe med interoperabilitet og tillid, men en national tilpasning og accept er afgørende for succes.⁴⁶

Hvem udsteder og bruger dem i Danmark? (Initiativer og platforme)

Som nævnt er det en bred vifte af aktører, der enten udsteder eller potentielt kan udstede digitale kompetencebeviser i Danmark:

Offentlige Uddannelsesinstitutioner: Fra VUC’er ⁴⁷ og erhvervsskoler som ZBC ²⁶ til erhvervsakademier som KEA ³² og IBA ⁴⁰, professionshøjskoler som UCN ⁹ og KP ⁴¹, samt universiteter som AU.³⁹
Private Udbydere og Virksomheder: Dette inkluderer internationale teknologivirksomheder som HPE ³⁸, specialiserede kursusudbydere som Inthrface (inden for LEGO® SERIOUS PLAY®) ⁴⁹, og potentielt også interne firma-akademier, selvom omfanget heraf er svært at kortlægge.⁸ Dansk Industri (DI) anerkender det store behov for digitale kompetencer, især hos humanistiske kandidater, men deres publikationer nævner endnu ikke specifikt badges eller mikro-certifikater som en løsning.²
Platforme: De teknologiske platforme, der bruges til at udstede, administrere og verificere badges, er afgørende. I Danmark og internationalt ser man bl.a.:
- Credly: En stor international spiller, som bl.a. bruges af HPE i Danmark ³⁸ og mange andre globale brands som SAS ⁵¹ og HR-organisationer.⁴³ Platformen fokuserer på professionel anerkendelse og kobling til jobmarkedet.⁵²
- Canvas Credentials (tidl. Badgr): Ofte integreret med læringsplatformen Canvas, som anvendes af mange danske uddannelsesinstitutioner, herunder AU.³⁹ Platformen har rødder i Open Badges-standarden ⁵³ og angiver at leve op til tilgængelighedsstandarder (WCAG).⁵⁴
- BCdiploma: En europæisk platform, der fremhæver brugen af blockchain for øget sikkerhed, mulighed for fuld white-labeling (tilpasning til kundens brand) og fokus på data-suverænitet.⁵⁵ De har også fokus på tilgængelighed (WCAG).⁵⁶
- Andre: Der findes en række andre platforme som Accredible ¹⁸, BadgeCert ⁵⁸, Diplomasafe ⁵⁹, Openbadges.me.⁶⁰ Nogle institutioner, som ZBC, kan også have udviklet egne systemer.²⁶ Desuden udvikler EU sin egen infrastruktur for European Digital Credentials for Learning (EDC).⁴²

Valget af platform har betydning for brugeroplevelsen, sikkerheden, mulighederne for deling og verificering samt potentielt også for tilgængeligheden for brugere med særlige behov.

Tal og tendenser: Brug og effekt i Danmark

Det er desværre vanskeligt at finde præcis, landsdækkende statistik over udbredelsen og effekten af specifikt digitale badges og mikro-certifikater i Danmark.⁶¹ Rapporten om informationssikkerhedskompetencer fra 2019 nævner dem som sagt ikke ¹, hvilket indikerer, at de på det tidspunkt ikke var et udbredt fænomen i den kontekst.

Vi må derfor basere vurderingen på indirekte indikatorer og tendenser:

Stigende Efterspørgsel på Kompetencer: Der er en dokumenteret og stigende efterspørgsel på specifikke kompetencer, især digitale, på det danske arbejdsmarked.¹ Regeringens digitaliseringsstrategi afsætter midler til netop at styrke digitale kompetencer via videregående uddannelser og efteruddannelse.³ Dette skaber et marked for kortere, målrettede forløb.
Fokus på Livslang Læring og RKV: Der er politisk og samfundsmæssigt fokus på behovet for livslang læring og på at anerkende realkompetencer.²⁸ Mikro-certifikater passer godt ind i denne dagsorden.⁴
EU’s Indflydelse: EU’s stærke fokus på mikro-credentials som et redskab til at fremme mobilitet, fleksibilitet og kompetenceudvikling i Europa lægger et pres på medlemslandene, herunder Danmark, for at udvikle og anerkende disse formater.²¹
Udbydernes Initiativer: At institutioner som UCN, ZBC, KP og AU aktivt arbejder med eller udbyder mikro-credentials/badges tyder på en spirende udvikling.⁹
International Vækst: Globalt set er brugen af især Open Badges i vækst.³⁵

Den forventede effekt af en øget udbredelse i Danmark omfatter større fleksibilitet i uddannelsestilbuddene ⁸, et bedre match mellem udbudte kompetencer og arbejdsmarkedets efterspørgsel ⁷, øget motivation for løbende opkvalificering hos den enkelte ⁴, og potentielt forbedrede muligheder for jobsøgning og karriereudvikling.¹³

Fraværet af konkrete danske data om den faktiske udbredelse, anerkendelse fra arbejdsgivere og målbar effekt (f.eks. på løn eller beskæftigelse) udgør dog en væsentlig usikkerhedsfaktor. Uden solid evidens for værdien i en dansk kontekst, kan det være svært for både individer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder at vurdere, om investeringen i digitale kompetencebeviser betaler sig. Dette kan potentielt hæmme adoptionen og betyde, at Danmark sakker bagud i forhold til lande, hvor der er mere klarhed over formatets reelle impact. En systematisk indsamling af data om brugen og effekten i Danmark ville være værdifuld for den videre udvikling.

Fordele og ulemper set med danske briller

Som med enhver ny teknologi eller metode er der både gevinster og potentielle faldgruber ved digitale badges og mikro-certifikater, når de ses i en dansk kontekst.

Gevinster for dig som individ (studerende, jobsøgende, ansat)

For den enkelte person, der ønsker at lære nyt eller dokumentere sin kunnen, kan digitale kompetencebeviser tilbyde en række fordele:

Fleksibilitet: Mange mikro-certifikater udbydes online eller som blended learning, hvilket giver mulighed for at lære i eget tempo og uafhængigt af geografisk placering.⁶ Dette er en stor fordel for personer i fuldtidsjob, med familieforpligtelser eller bosat langt fra uddannelsesinstitutioner.⁴⁴
Målrettet Kompetenceløft: Man kan vælge præcis de forløb, der dækker de specifikke færdigheder, man har brug for at opdatere eller tilegne sig for at nå sine karrieremål eller løse konkrete arbejdsopgaver.⁷ Det er “just-in-time” læring frem for “just-in-case”.⁹
Synlighed og Differentiering: Digitale badges er designet til at blive delt og vist frem på professionelle platforme som LinkedIn, i digitale CV’er og e-mail signaturer.¹³ De gør specifikke, måske ellers “usynlige”, kompetencer tydelige for omverdenen og kan hjælpe med at skille sig ud fra mængden af ansøgere med mere generelle kvalifikationer.¹³
Motivation og Engagement: At modtage et synligt bevis for en gennemført læringsaktivitet kan virke stærkt motiverende og give en følelse af fremdrift.⁵ Nogle platforme bruger elementer af gamification, hvor man samler badges, hvilket kan øge engagementet.²²
Omkostnings- og Tidseffektivitet: Sammenlignet med at tage et helt semester eller en fuld uddannelse, er mikro-certifikater typisk både hurtigere at gennemføre og billigere at anskaffe.⁶ Dette gør opkvalificering mere tilgængelig for flere.²⁷
Potentiel Merit og Stacking: Muligheden for at “stable” flere mikro-beviser, så de samlet set kan give merit eller udgøre et større modul i det formelle uddannelsessystem, er en attraktiv fremtidsmulighed.⁸ Det åbner for mere individualiserede og fleksible uddannelsesveje.⁹

Værdi for danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner

Også for organisationer, der enten ansætter eller uddanner, er der potentielle gevinster:

Effektiv Rekruttering: Verificerbare digitale badges kan give HR-afdelinger et hurtigere og mere præcist billede af en kandidats specifikke færdigheder, end et traditionelt CV måske kan.⁷ Det kan potentielt spare tid og ressourcer i screeningsprocessen og føre til bedre match mellem job og kandidat.¹⁹
Målrettet Opkvalificering: Virksomheder kan bruge mikro-certifikater til at tilbyde deres medarbejdere målrettet og fleksibel efteruddannelse, der præcist adresserer de kompetencebehov, virksomheden har.⁵ Det kan understøtte en kultur med løbende læring og udvikling, hvilket er afgørende i et dynamisk marked.²²
Intern Kompetenceoversigt: Digitale badges kan fungere som et internt system til at kortlægge og synliggøre medarbejdernes kompetencer, hvilket kan lette intern rekruttering, projektbemanding og identifikation af udviklingsbehov.⁵
Branding og Rækkevidde (Udd. Inst.): Når studerende og kursister stolt deler deres opnåede digitale badges på sociale medier, fungerer det som effektiv markedsføring for uddannelsesinstitutionen.¹³ Fleksible mikro-tilbud kan desuden tiltrække nye målgrupper, som måske ikke ville have taget en traditionel uddannelse.⁸
Kvalitetssignal (Udd. Inst.): Veludformede mikro-certifikater, der følger anerkendte standarder og bygger på solid pædagogik og vurdering, kan signalere kvalitet og relevans over for både studerende og arbejdsmarkedet.⁹
Styrket Samarbejde: Udviklingen af mikro-certifikater kan fremme et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet om at definere relevante kompetencer og læringsforløb.²¹

Udfordringer og faldgruber på det danske marked

Trods de mange potentialer er der også en række udfordringer og risici, som skal adresseres, for at digitale kompetencebeviser kan få succes i Danmark:

Anerkendelsesgrad: Som tidligere nævnt er den største usikkerhed knyttet til anerkendelsen. Hvis danske arbejdsgivere ikke i tilstrækkelig grad forstår, stoler på og værdsætter digitale badges og mikro-certifikater, risikerer individer at investere tid og penge i noget, der ikke giver den forventede værdi på jobmarkedet (Jf. Indsigt 3 & 4).
Kvalitetsvariation og Troværdighed: Markedet for mikro-credentials er globalt og ureguleret, hvilket betyder, at der kan være enorm forskel på kvaliteten, den pædagogiske dybde og stringensen i vurderingen bag et badge.⁸ Hvordan skelner man mellem et seriøst mikro-certifikat fra en anerkendt udbyder og et overfladisk “deltagelsesbadge” uden reel substans?.³⁶ Manglen på fælles kvalitetsstandarder er en stor udfordring for tilliden.²¹
Fragmentering og Uoverskuelighed: Det voksende antal udbydere, platforme og typer af badges kan gøre landskabet uoverskueligt for både lærende og arbejdsgivere.⁴⁶ Hvilke badges er relevante? Hvilke platforme er troværdige? Hvordan sammenligner man forskellige beviser?
Teknologiske Barrierer: Selvom teknologien muliggør verificering og deling, kræver det også digital adgang og visse digitale færdigheder at modtage, administrere og dele sine badges.²⁷ Dette kan udgøre en barriere for borgere med begrænsede digitale kompetencer eller adgang.
Risiko for “Badge Inflation”: Hvis der går inflation i udstedelsen af badges for selv små eller trivielle ting, risikerer man at devaluere værdien af alle badges. Det er afgørende at opretholde en vis standard og primært fokusere på badges, der repræsenterer reelt demonstrerede kompetencer (kompetencebaserede badges) frem for blot deltagelse.⁶⁹
Integration med Danske Systemer: Der mangler endnu en klar integration med centrale danske systemer som UddannelsesGuiden (ug.dk), nationale jobportaler, A-kassernes systemer og de formelle RKV-processer.²⁸ Uden denne integration risikerer de digitale beviser at forblive et parallelsystem.

For personer med ordblindhed udgør digitale kompetencebeviser et dobbeltkantet sværd. På den ene side kan den digitale natur og fokus på specifikke, afgrænsede færdigheder være en fordel. Kortere forløb kan virke mindre uoverskuelige end lange uddannelser, og muligheden for at demonstrere kompetencer på andre måder end skriftlig eksamen (f.eks. via video eller portfolio ¹²) kan være attraktiv. Den nemme digitale deling kan også være en lettelse.¹³ På den anden side udgør selve den teknologiske platform, kravet om digital administration og den ofte teksttunge information (brugerflader, kriteriebeskrivelser ¹⁴) en potentiel barriere. Hvis platformene og materialerne ikke er designet med tilgængelighed for øje (f.eks. kompatibilitet med læse-skrive-teknologi), kan ordblinde blive ekskluderet fra et format, der ellers kunne have gavnet dem.¹¹ Succes afhænger altså kritisk af, om tilgængelighed prioriteres af udbydere og platforme.

Teknologien bag: Hvordan virker det?

For at forstå både mulighederne og begrænsningerne ved digitale kompetencebeviser er det nødvendigt at se nærmere på den teknologi, der ligger bag. Hvordan bliver de skabt, delt og verificeret på en troværdig måde?

Fra udstedelse til verificering

Processen fra en læringsaktivitet til et delt og verificeret digitalt badge involverer typisk følgende trin:

Definition af Kriterier: En udstedende organisation (f.eks. en uddannelsesinstitution, en virksomhed eller en brancheorganisation) definerer først, hvad et specifikt badge eller mikro-certifikat repræsenterer. Hvilke læringsmål skal opnås? Hvilke kompetencer skal demonstreres? Hvordan skal de vurderes?.¹⁴ Disse kriterier er afgørende for badgets værdi og troværdighed.⁷²
Udstedelse: Når en person (modtageren) har opfyldt de definerede kriterier – f.eks. ved at bestå en test, gennemføre et kursus, aflevere et projekt eller demonstrere en færdighed – kan organisationen udstede det digitale badge.¹³ Dette sker typisk via en specialiseret digital badge-platform (som Credly, Canvas Credentials, BCdiploma etc.).⁵⁸
Modtagelse og Accept: Modtageren får besked om det udstedte badge, ofte via en e-mail, som indeholder et link til at acceptere og “claime” badget.³⁰
Indlejring af Metadata: Det centrale element i et digitalt badge er de metadata, der er “bagt” ind i selve badge-filen (ofte en PNG- eller SVG-billedfil).¹⁴ Disse metadata indeholder struktureret information om:
- Badge Navn og Beskrivelse: Hvad hedder badget, og hvad dækker det over? ²²
- Udsteder (Issuer): Hvilken organisation har udstedt badget? ⁷
- Modtager (Earner): Hvem har modtaget badget (typisk navn og/eller e-mail)? ¹⁵
- Kriterier (Criteria): Hvad skulle modtageren gøre for at opnå badget? Ofte et link til en side med detaljerede kriterier.⁷
- Bevis (Evidence): Eventuelt et link til det konkrete arbejde eller bevis, modtageren har leveret (f.eks. en opgave, en video, et portfolio).¹⁵
- Udstedelsesdato (Issued On): Hvornår blev badget udstedt? ⁷
- Udløbsdato (Expires): Er badget tidsbegrænset? ¹³
- Alignment: Eventuel reference til anerkendte standarder eller kvalifikationsrammer.¹⁴
Lagring og Deling: Når modtageren har accepteret badget, kan det typisk gemmes i en personlig digital “rygsæk” (badge wallet eller portfolio) på udstedelsesplatformen eller potentielt flyttes til andre platforme.³⁵ Herfra kan badget nemt deles via unikke links til sociale medier (LinkedIn, Twitter, Facebook), integreres på hjemmesider, i digitale CV’er eller indsættes i e-mail signaturer.¹³
Verificering: Dette er et afgørende skridt for at sikre tillid. Når en tredjepart (f.eks. en rekrutteringsansvarlig) ser et delt badge, kan de typisk klikke på det. Dette aktiverer et link, der fører tilbage til en officiel side hos udstederen eller på badge-platformen.¹³ Her vises de indlejrede metadata, og man kan verificere, at badget er ægte, at det tilhører den pågældende person, og at det er udstedt af den angivne organisation.¹⁵ Denne online, realtids-verificering gør det meget svært at forfalske eller misbruge et digitalt badge.¹⁶ Nogle platforme går et skridt videre og anvender blockchain-teknologi til at lagre en form for digitalt fingeraftryk (hash) af badget på en decentraliseret og uforanderlig “blokkæde”, hvilket tilføjer et ekstra lag af sikkerhed og permanent verificerbarhed.⁵⁵

Open Badges: En global standard for tillid

For at sikre, at digitale badges kan fungere på tværs af forskellige platforme og systemer, og for at skabe en fælles forståelse for, hvad et badge indeholder, blev Open Badges-standarden udviklet. Oprindeligt startet af Mozilla Foundation og nu vedligeholdt af organisationen 1EdTech (tidligere IMS Global), er Open Badges en åben, teknisk specifikation, der definerer, hvordan metadata skal struktureres og indlejres i badge-filen.³⁵

Nøgleelementerne i standarden omfatter de førnævnte metadatafelter (Issuer, Earner, Criteria, Evidence etc.) og specificerer, at de skal gemmes i et bestemt dataformat (JSON eller JSON-LD).¹⁴ Fordelen ved at bruge en åben standard som Open Badges er markant:

Interoperabilitet: Badges udstedt af én platform, der følger standarden, kan potentielt genkendes, verificeres og måske endda importeres af en anden platform.²² Dette skaber et åbent økosystem frem for lukkede, proprietære systemer.¹⁵
Portabilitet: Modtageren “ejer” sit badge og kan i princippet flytte det mellem forskellige digitale wallets eller backpacks.¹⁵
Troværdighed: Standarden sikrer, at essentielle informationer er til stede og struktureret på en ensartet måde, hvilket øger tilliden til badgets indhold og ægthed.¹⁴
Verificerbarhed: Standarden understøtter de mekanismer, der gør det muligt at verificere et badge online.¹⁵

For Danmark er det relevant at forholde sig til Open Badges-standarden. Ved at vælge platforme, der er certificeret i henhold til standarden ³⁵, eller ved at sikre, at egne systemer følger den, kan danske udstedere øge sandsynligheden for, at deres badges bliver anerkendt – både nationalt og internationalt.⁶ EU’s initiativ omkring European Digital Credentials for Learning (EDC) bygger også på principperne fra Open Badges og sigter mod at skabe en fælles europæisk ramme for digitale, verificerbare beviser.⁴²

Platforme du kan møde (med relevans for Danmark)

Der findes et voksende antal platforme, der tilbyder udstedelse og administration af digitale badges og mikro-certifikater. Nogle af de mest relevante, enten fordi de allerede bruges i Danmark eller har international udbredelse, inkluderer:

Credly: En af de største globale platforme, kendt for sit samarbejde med store virksomheder (f.eks. IBM, Cisco, Microsoft), certificeringsorganer og uddannelsesinstitutioner.⁷⁴ Bruges som nævnt af HPE i Danmark.³⁸ Platformen har et stærkt fokus på at forbinde verificerede færdigheder med jobmuligheder og tilbyder indsigt i arbejdsmarkedet baseret på de kompetencer, et badge repræsenterer.⁵¹
Canvas Credentials (tidl. Badgr): Denne platform er tæt integreret med det udbredte Learning Management System (LMS) Canvas, som anvendes af mange universiteter og uddannelsesinstitutioner verden over, herunder Aarhus Universitet.²² Badgr var en af pionererne inden for Open Badges ⁵³ og platformen angiver at leve op til WCAG 2.1 niveau AA tilgængelighedsstandarder ⁵⁴, hvilket er vigtigt i forhold til brugere med funktionsnedsættelser.
BCdiploma: En europæisk platform, der differentierer sig ved at anvende blockchain-teknologi for at sikre uforanderlighed og decentral verificering.⁵⁵ De tilbyder “white-label” løsninger, hvor kunden (f.eks. en uddannelsesinstitution) kan brande badges og certifikater fuldstændigt med eget logo og domæne.⁵⁵ BCdiploma fremhæver også deres overholdelse af europæiske databeskyttelsesregler (GDPR) og tilgængelighedsstandarder (WCAG, EN 301 549).⁵⁶
Andre platforme: Markedet inkluderer også spillere som Accredible ¹³, BadgeCert (som også tilbyder blockchain-integration og sprogtilpasning) ⁵⁸, Diplomasafe ⁵⁹, og Openbadges.me.⁶⁰ Nogle institutioner, som ZBC i Danmark, ser ud til at have udviklet eller tilpasset deres egne systemer til badge-udstedelse.²⁶

Valget af platform er ikke uvæsentligt. Det påvirker, hvordan badges ser ud, hvordan de kan deles og verificeres, hvilke integrationsmuligheder der er (f.eks. med LMS eller HR-systemer), og ikke mindst brugeroplevelsen for både udsteder og modtager.

Teknologien bag digitale kompetencebeviser, især Open Badges-standarden og de indbyggede verificeringsmekanismer, er afgørende for at opbygge den nødvendige tillid til disse nye formater.¹³ Uden en sikker og gennemsigtig måde at validere et badges ægthed på, ville de blot være digitale billeder uden reel værdi. Samtidig udgør selve teknologien også en potentiel faldgrube. Hvis platformenes brugerflader er komplekse og svære at navigere ⁶⁸, hvis metadataen bag et badge er uforståelig ⁶⁷, eller hvis koncepter som blockchain virker for abstrakte ⁵⁵, kan det skabe barrierer for brugerne. Dette gælder især for personer med begrænsede digitale færdigheder eller læsevanskeligheder som ordblindhed. Teknologien, der skulle skabe tillid og tilgængelighed, kan utilsigtet komme til at virke ekskluderende, hvis ikke brugervenlighed og pædagogisk formidling prioriteres højt.⁷⁶

Specifikt omkring blockchain er der en diskussion om dens reelle merværdi i denne kontekst. Mens fortalere fremhæver den øgede sikkerhed og decentralisering ⁵⁵, giver Open Badges-standarden med digital signering allerede en høj grad af sikkerhed.¹⁴ Det er uklart, om den ekstra kompleksitet ved blockchain giver en markant praktisk fordel for den gennemsnitlige danske bruger eller arbejdsgiver lige nu, sammenlignet med en velimplementeret standardløsning. Fordelen kan være mere teoretisk eller relevant i specifikke høj-risiko scenarier.⁷⁸

Cases: Digitale kompetencebeviser i praksis i Danmark

For at gøre potentialet mere konkret, lad os se på nogle eksempler og scenarier for, hvordan digitale badges og mikro-certifikater anvendes eller kan anvendes i forskellige danske sektorer.

Eksempel: IT-branchen og tekniske færdigheder

IT-branchen er et oplagt område for digitale kompetencebeviser. Her er efterspørgslen på specifikke, opdaterede færdigheder enorm ¹, og teknologien udvikler sig så hurtigt, at livslang læring og løbende certificering er en nødvendighed.¹

Kontekst: Virksomheder mangler IT-specialister, og medarbejdere skal konstant opkvalificeres inden for f.eks. cloud-teknologi, cybersikkerhed, programmering, dataanalyse og kunstig intelligens.¹ Internationale certificeringer fra store leverandører (Microsoft, Google, AWS, Cisco etc.) vejer tungt.¹
Anvendelse: Store teknologivirksomheder som HPE bruger allerede digitale badges (via Credly) i Danmark til at dokumentere, at medarbejdere eller kunder har gennemført kurser og bestået tests inden for deres specifikke teknologier, f.eks. HPE GreenLake eller storage-løsninger.³⁸ Ligeledes bruger SAS internationalt badges til at synliggøre opnåede certificeringer inden for dataanalyse og programmering.⁵¹ Man kan forestille sig lignende badges for færdigheder i Python, Java, specifikke cloud-platforme, ethical hacking eller data visualisering.⁵
Værdi: For IT-professionelle giver et digitalt badge et hurtigt og verificerbart bevis på en specifik, efterspurgt kompetence, som nemt kan deles på LinkedIn eller i et digitalt CV.¹³ For virksomhederne gør det rekrutteringen lettere, da de hurtigt kan verificere kandidaters færdigheder.⁷ Det kan også bruges internt til at spore medarbejdernes kompetenceudvikling og sikre, at de har de nødvendige certificeringer.²²

Eksempel: Fleksibel efteruddannelse (VEU/AMU-lignende)

Behovet for fleksibel og målrettet efteruddannelse er stort i mange brancher, ikke kun IT. Her kan mikro-certifikater tilbyde et supplement eller alternativ til de traditionelle AMU-kurser eller akademi-moduler.⁴

Kontekst: Mange voksne, især dem i arbejde, har brug for kortere, mere fleksible forløb for at opkvalificere sig eller omstille sig til nye krav.⁸ Det eksisterende AMU-system tilbyder allerede kompetencebeviser for afsluttede kurser, ofte efter en individuel kompetencevurdering (IKV).²⁹
Anvendelse: Flere danske VEU-udbydere er begyndt at eksperimentere med mikro-certifikater. UCN udbyder f.eks. korte, afgrænsede forløb inden for aktuelle emner som ESG (Environmental, Social, Governance), el-sikkerhed (“Live Working”) og LCA (Life Cycle Assessment) i byggeriet.⁹ Disse udstedes som mikro-credentials, der angives at være “stabelbare”, dvs. de potentielt kan kombineres og give merit mod et større modul.⁹ ZBC udsteder ligeledes digitale badges inden for en bred vifte af områder, herunder handel, administration, ledelse, lager, transport og service.²⁶
Værdi: For deltageren giver det anerkendt dokumentation for en specifik, ofte meget aktuel, kompetence.⁹ Fleksibiliteten og den kortere varighed gør det mere overkommeligt at deltage.⁶ Muligheden for at “stable” beviser over tid giver en mere individualiseret vej til kompetenceudvikling.¹⁹ For udbyderne er det en måde at udvikle nye, relevante tilbud og potentielt nå nye målgrupper.⁸

Eksempel: Anerkendelse i håndværksfag (EUD)

Erhvervsuddannelserne (EUD) i Danmark er typisk bygget op af moduler og trin, og de indeholder ofte krav om specifikke, lovpligtige eller branchebestemte certifikater. Dette system har paralleller til tankegangen bag mikro-certifikater.

Kontekst: En EUD-elev skal ofte undervejs bestå prøver og opnå certifikater inden for f.eks. sikkerhed (førstehjælp, brandbekæmpelse, arbejde med epoxy ³³), betjening af maskiner, eller specifikke teknikker. Uddannelserne er opdelt i trin med definerede kompetencemål, f.eks. lagermedhjælper (niveau 3) og lageroperatør (niveau 4).⁷⁹ Der lægges stor vægt på praktiske færdigheder.
Anvendelse (Potentiel/Illustrativ): Man kunne forestille sig, at de eksisterende certifikater og trinbeviser i EUD blev udstedt som digitale badges. En lærling kunne modtage et verificerbart “Epoxy Certifikat Badge” ³³ eller et “Elektronikfagtekniker Trin 1 Badge”.³³ ZBC’s badge-program dækker allerede nogle af disse håndværksmæssige områder.²⁶
Værdi: Dette ville give elever og lærlinge et moderne, digitalt og let delbart bevis for deres specifikke kvalifikationer og fremskridt i uddannelsen. Det kunne gøre det nemmere at dokumentere færdigheder over for praktikværter (mestre) og fremtidige arbejdsgivere. Det kunne også potentielt lette processen med realkompetencevurdering (RKV) for voksne lærlinge (EUV), hvor tidligere erfaring og kurser skal dokumenteres.²⁸

Disse eksempler viser, hvordan digitale kompetencebeviser potentielt kan integreres i eksisterende danske strukturer for både grund- og efteruddannelse. Ved at bygge bro mellem den formelle anerkendelse, der kendetegner det danske system, og den fleksibilitet og digitale funktionalitet, som de nye formater tilbyder, kan man skabe en mere glidende overgang. Det kan gøre de nye formater mere acceptable og integrerede i den danske kontekst, frem for at de opfattes som et helt separat og konkurrerende system. Det kan også styrke RKV-processerne ved at tilbyde en standardiseret og verificerbar digital dokumentationsform.²⁹

Illustrativt scenarie: Mød Mette, Ali og Jens og deres vej med mikro-beviser

For at gøre det endnu mere konkret, lad os forestille os tre fiktive personer i Danmark:

Mette er social- og sundhedsassistent og arbejder på et plejecenter. Hun brænder for at arbejde med borgere med demens og vil gerne styrke sine kompetencer på området, men har svært ved at finde tid til et langt efteruddannelsesforløb. Hun opdager, at en nærliggende professionshøjskole udbyder et online mikro-certifikat i “Demenspleje i Praksis” på 5 ECTS, svarende til et halvt diplommodul. Forløbet strækker sig over 10 uger med fleksible online moduler og en afsluttende praktisk orienteret opgave. Mette gennemfører forløbet i sin fritid og modtager et digitalt badge via Canvas Credentials. Hun tilføjer stolt badget til sin LinkedIn-profil og bruger det som dokumentation for sin specialiserede viden ved sin næste MUS-samtale, hvilket fører til, at hun får mere ansvar på demensafsnittet.
Ali er nyuddannet grafisk designer og jobsøgende. Han er dygtig, men har svært ved at trænge igennem til samtaler. Han opdager, at mange jobannoncer efterspørger erfaring med et specifikt nyt designsoftware, som han kun har begrænset kendskab til fra studiet. Han finder et intensivt online kursus udbudt direkte af softwareproducenten, som lover et “Certified User” badge via Credly ved beståelse. Han investerer i kurset, bruger en uge på at mestre softwaren og består den afsluttende test. Han modtager sit digitale badge og tilføjer det straks til sit online portfolio og sit digitale CV. Kort efter bliver han kaldt til flere samtaler, hvor arbejdsgiverne specifikt nævner badget som et plus.
Jens er tømrer og ordblind. Han er dygtig til sit håndværk, men har altid haft svært ved skriftlige prøver og teori. Hans mester vil gerne have, at han tager et AMU-kursus i “Energirigtig Renovering” for at kunne varetage nye opgaver. Jens er nervøs for kurset, men opdager, at det lokale VUC (som ZBC ²⁶ eller UCN ⁹) udbyder kurset med fokus på praktiske øvelser og udsteder et digitalt kompetencebevis ved gennemførelse. Med hjælp fra sin Læse-Skrive Teknologi (LST) til at læse kursusmaterialet og instruktionerne, og med fokus på de praktiske opgaver, gennemfører Jens kurset. Han modtager sit digitale badge på sin smartphone og viser det til mester. Selvom badget i sig selv ikke ændrer hans færdigheder, giver det Jens en følelse af anerkendelse og stolthed over at have gennemført kurset på trods af sine læsevanskeligheder.

Disse scenarier illustrerer, hvordan digitale kompetencebeviser kan bruges i praksis af forskellige personer i forskellige situationer i Danmark til at opnå anerkendelse, udvikle kompetencer og styrke deres position på arbejdsmarkedet – også for dem, der møder barrierer i det traditionelle system.

Særligt fokus: Tilgængelighed og støtte for ordblinde

Et afgørende aspekt ved implementeringen af nye digitale løsninger i Danmark er at sikre, at de er tilgængelige og inkluderende for alle borgere. Dette gælder i høj grad for personer med ordblindhed, som udgør en betydelig gruppe i befolkningen.⁸⁰ Hvordan påvirker digitale badges og mikro-certifikater denne gruppe, og hvilke støttemuligheder findes der?

Digitale barrierer og muligheder for ordblinde

Som berørt tidligere, rummer digitale kompetencebeviser både potentielle fordele og udfordringer for ordblinde:

Muligheder:
- Fokus og Afgrænsning: Korte, fokuserede mikro-certifikater kan virke mindre overvældende end lange, teksttunge uddannelsesforløb.⁸
- Visuel Anerkendelse: Det digitale badge som et visuelt symbol på præstation kan være motiverende.⁵
- Alternative Bevisformer: Standarden for Open Badges tillader inklusion af “evidence”.¹⁴ Dette åbner mulighed for at dokumentere kompetencer via video, lyd, portfolio eller praktiske demonstrationer, hvilket kan være en fordel for dem, der har svært ved skriftlighed.¹²
- Nem Deling: Digital deling af beviser kan være lettere end at håndtere papirdokumenter.¹³
- Integration med LST: Digitale platforme og materialer kan potentielt bruges sammen med kompenserende Læse-Skrive Teknologi.¹¹
Udfordringer:
- Teksttunge Platforme: Brugerflader på badge-platforme, kriteriebeskrivelser, instruktioner og selve læringsmaterialet (hvis online) kan være meget tekstbaserede og svære at afkode.⁷³
- Skriftlige Krav: Selvom alternative bevisformer er mulige, kan nogle mikro-certifikater stadig kræve skriftlige opgaver eller refleksioner som dokumentation.⁶⁵
- Navigation og Administration: Det kræver digitale færdigheder at navigere på platformene, acceptere badges, administrere sin digitale wallet/rygsæk og dele beviserne korrekt.¹³
- Teknisk Tilgængelighed: Ikke alle platforme og websteder er designet efter tilgængelighedsstandarder (WCAG), hvilket kan gøre dem svære eller umulige at bruge med LST.⁵⁴

Det er tydeligt, at potentialet for inklusion kun kan realiseres, hvis der tages aktivt højde for tilgængelighed i designet af både selve mikro-certifikaterne (læringsdesign, vurderingsformer) og de teknologiske platforme, de leveres på.

Danske støttesystemer og ressourcer (Nota, SPS, LST)

Heldigvis har Danmark et veludbygget system af støttemuligheder for personer med ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Disse ressourcer er afgørende for at sikre, at ordblinde kan få gavn af nye læringsmuligheder som mikro-certifikater:

Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): Nota tilbyder adgang til et stort bibliotek af lydbøger, e-bøger og punktbøger, herunder studiematerialer.¹⁰ Ordblinde studerende på ungdomsuddannelser, VEU og videregående uddannelser kan ofte få adgang og bevilling til at få produceret nødvendige studiebøger via SPS-ordningen.⁷³ Dette er relevant, hvis et mikro-certifikat involverer læsning af faglitteratur.³¹
SPS (Specialpædagogisk Støtte): Dette er den centrale støtteordning i uddannelsessystemet.⁸⁴ Gennem SPS kan ordblinde elever og studerende (på ungdomsudd., VEU, videregående udd.) få bevilget nødvendige hjælpemidler og støtte.⁷³ Det kan omfatte:
- Læse-Skrive Teknologi (LST): Software (oplæsning, tale-til-tekst, ordforslag som IntoWords, AppWriter) og evt. hardware (computer, scanner).⁷³
- Instruktionstimer: Undervisning i at bruge LST effektivt.⁷³
- Studiestøttetimer: Hjælp til struktur, planlægning og studieteknik fra en støttelærer.⁷³
- Adgang til Nota: Bevilling til at bruge Notas studieservice.⁸² For at få SPS kræves dokumentation for ordblindhed, typisk via den nationale Ordblindetest.⁷³ SPS er relevant, hvis mikro-certifikatet tages som en del af et formelt uddannelsesforløb, der er omfattet af ordningen.
LST (Læse-Skrive Teknologi) generelt: Udover SPS kan man også få adgang til LST på andre måder. Er man i arbejde, kan man søge om hjælpemidler via jobcentret (personlig assistance eller hjælpemidler).¹¹ Til privat brug kan man søge via kommunens socialforvaltning.¹¹ Mange LST-programmer findes som apps til smartphones og tablets.⁷⁶ Adgang til og fortrolighed med LST er essentielt for at kunne navigere i digitale læringsmiljøer og på badge-platforme.⁸⁶
Andre Vigtige Ressourcer:
- Ordblindeforeningen: Interesseorganisation, der tilbyder rådgivning, netværk og viden.¹¹ Har IT-vejledere for medlemmer.¹¹
- Ordblindhed.dk: National portal med information om ordblindhed, test, støttemuligheder for børn, unge og voksne.³¹
- VUC’er: Tilbyder Ordblindeundervisning for Voksne (OBU), som er gratis.⁴⁷ Kan også teste for ordblindhed.
- Læsogskrivbedre.dk: Digitalt værktøj (udviklet af bl.a. PensionDanmark) til opsporing af læse-/skrivevanskeligheder på arbejdspladser.⁸⁷
- Hjælpemiddelbasen: National database over hjælpemidler, herunder LST.¹¹
- Offentlige Puljer: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udbyder puljer til projekter, der støtter ordblinde og læse-/skrivesvage på arbejdsmarkedet.⁸⁰

Denne infrastruktur af støtte er en styrke for Danmark. Ved at koble de nye digitale kompetencebeviser sammen med disse eksisterende ressourcer, kan man aktivt arbejde for at gøre dem tilgængelige for ordblinde.

Tabel 2: Oversigt over Danske ressourcer og støtte til ordblinde

Ressource/Støtte	Målgruppe	Hvad tilbydes?	Hvordan får man adgang?
Nota ¹⁰	Personer med dokumenteret læsehandicap	Lydbøger, e-bøger, punktbøger (inkl. studiematerialer)	Medlemskab (gratis). Studiematerialer ofte via SPS-bevilling.
SPS ⁷³	Elever/studerende (Ungdomsudd., VEU, Vid.udd.) med funktionsnedsættelse	LST-software/hardware, instruktion, studiestøttetimer, Nota-adgang m.m.	Via SPS-ansvarlig på uddannelsessted. Kræver dokumentation (f.eks. Ordblindetest).
LST-software ⁷⁶	Alle (afhængig af finansiering)	Oplæsning, tale-til-tekst, ordforslag (f.eks. IntoWords, AppWriter)	Via SPS (uddannelse), Jobcenter (arbejde), Kommune (privat), Egenbetaling/gratis apps.
Ordblindeforeningen ¹¹	Ordblinde og pårørende	Rådgivning, netværk, viden, IT-vejledning (medlemmer)	Medlemskab, hjemmeside.
Ordblindhed.dk ³¹	Alle interesserede	Information om ordblindhed, test, støttemuligheder	Offentlig hjemmeside.
VUC (OBU) ⁴⁷	Voksne med ordblindhed	Gratis ordblindeundervisning, testning	Kontakt lokalt VUC.
Læsogskrivbedre.dk ⁸⁷	Virksomheder og medarbejdere	Digitalt opsporingsværktøj for læse-/skrivevanskeligheder	Gratis online værktøj.
Jobcenter ¹¹	Personer i arbejde	Hjælpemidler (LST), personlig assistance	Ansøgning via jobcenter.
Kommune ¹¹	Borgere (til privat brug)	Hjælpemidler (LST)	Ansøgning via socialforvaltning/Borger.dk.

Denne tabel giver et overblik over de centrale aktører og muligheder i det danske støttesystem, som kan være relevante, når ordblinde skal navigere i og anvende digitale kompetencebeviser.

Vælg de rigtige værktøjer: Tilgængelige platforme og hjælpemidler

For at sikre en god oplevelse for ordblinde brugere er det vigtigt at være opmærksom på tilgængeligheden af de valgte værktøjer:

Platform-tilgængelighed: Ideelt set bør den platform, der udsteder eller hoster de digitale badges, leve op til internationale standarder for webtilgængelighed, såsom WCAG (Web Content Accessibility Guidelines).⁸⁹ Dette sikrer, at platformen kan bruges med kompenserende teknologier som skærmlæsere og LST. Nogle platforme som Canvas Credentials (Badgr) ⁵⁴ og BCdiploma ⁵⁶ angiver eksplicit, at de arbejder med eller overholder disse standarder. Andre store platforme som Credly bruges af organisationer, der selv har fokus på tilgængelighed ⁵², hvilket kan indikere en vis grad af tilgængelighed, men det bør undersøges nærmere.
Brug af LST: Det er afgørende, at ordblinde brugere har adgang til og er fortrolige med deres LST-værktøjer (oplæsning, tale-til-tekst etc.) på den computer, tablet eller smartphone, de bruger til at tilgå læringsmateriale og badge-platforme.¹¹ Det er en god idé at teste, om LST-programmet fungerer optimalt sammen med den specifikke platform, da der kan være kompatibilitetsproblemer.
Alternative Formater og Vurderinger: Hvis mikro-certifikatet indeholder læsestof, bør man undersøge, om materialet kan fås i et tilgængeligt format, f.eks. som lydbog eller e-bog via Nota.⁸² Ligeledes bør man undersøge, om der er mulighed for at demonstrere sin kompetence (levere “evidence”) på andre måder end ved at skrive, f.eks. via mundtlig præsentation, videooptagelse eller en praktisk prøve.¹²
Vejledning og Support: Det er vigtigt at kunne få hjælp og vejledning, både til brugen af LST og til selve badge-platformen. Her spiller SPS-vejledere på uddannelsesstederne ⁸⁵, IT-vejledere fra Ordblindeforeningen ¹¹, eller support fra selve udbyderen en vigtig rolle.

Praktiske tips til ordblinde brugere

Hvis du er ordblind og overvejer at tage et mikro-certifikat eller arbejde med digitale badges, er her nogle konkrete råd:

Vær proaktiv: Undersøg og spørg ind til tilgængeligheden hos udbyderen og på platformen, før du tilmelder dig. Er materialer tilgængelige? Fungerer platformen med LST? Er der alternative vurderingsformer?
Brug dine hjælpemidler: Sørg for at have din LST installeret og klar til brug. Brug funktioner som oplæsning og tale-til-tekst aktivt, når du interagerer med platformen og materialerne.
Få grundig instruktion: Bed om instruktion i både din LST og i selve badge-platformens funktioner. Hvis du er under uddannelse, kan du muligvis få instruktionstimer via SPS.⁷³
Undersøg alternative dokumentationsformer: Hvis skriftlighed er en barriere, så undersøg aktivt mulighederne for at bruge video, lyd, billeder eller praktiske demonstrationer som bevis (“evidence”) for din kompetence.
Søg støtte og vejledning: Gør brug af de danske støttesystemer. Tal med din SPS-vejleder, dit jobcenter, Ordblindeforeningen eller VUC. Informer din arbejdsgiver eller dit uddannelsessted om dine behov for støtte.
Start i det små: Overvej at starte med et enkelt, overskueligt badge eller mikro-certifikat for at blive fortrolig med processen og teknologien, før du kaster dig ud i større forløb.

Det stærke danske fokus på inklusion og de veludbyggede støttestrukturer for ordblinde ¹⁰ skaber et unikt udgangspunkt. Digitale kompetencebeviser kan blive et værdifuldt redskab for læring og anerkendelse for alle, hvis potentialet udnyttes rigtigt. Men det kræver en bevidst og vedholdende indsats fra både udbydere af mikro-certifikater og udviklere af badge-platforme for at sikre fuld teknisk og pædagogisk tilgængelighed. Overholdelse af WCAG-standarder, kompatibilitet med LST, tilbud om alternative formater og vurderingsformer samt god brugervejledning er ikke “nice-to-have”, men “need-to-have”, hvis man vil undgå at skabe nye digitale kløfter og leve op til de danske idealer om lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse.⁹¹

Kom godt i gang: Praktiske råd og ressourcer

Er du blevet nysgerrig på digitale badges og mikro-certifikater og overvejer at tage springet? Her er nogle råd til, hvordan du finder relevante tilbud, vurderer kvaliteten og bruger dine digitale beviser aktivt.

Hvor finder du relevante tilbud i Danmark?

Markedet er som nævnt stadig under udvikling i Danmark, men her er nogle steder, du kan lede:

Uddannelsesinstitutionernes Hjemmesider: Hold øje med webstederne for de VUC’er ⁴⁷, erhvervsskoler (som ZBC ²⁶), erhvervsakademier (som KEA ⁴⁸, IBA ⁴⁰, UCN ⁹), professionshøjskoler (som KP ⁴¹, UCN ⁹) og universiteter (som AU ³⁹), der er aktive inden for efteruddannelse eller specifikke fagområder.
VEU-Portaler: Portaler som voksenuddannelse.dk ⁸⁷ samler information om efteruddannelsestilbud. Det er værd at tjekke, om mikro-certifikater begynder at dukke op her.
Brancherettede Udbydere: Inden for specifikke brancher som IT ³⁸, byggeri ⁹ eller transport ²⁶ kan der findes specialiserede udbydere eller brancheorganisationer, der tilbyder relevante kurser med digitale beviser.
Internationale Platforme: Store online læringsplatforme som Coursera, edX og LinkedIn Learning udsteder ofte digitale badges eller certifikater for deres kurser.⁶ Vær dog opmærksom på, at kvaliteten kan variere, og den direkte anerkendelse på det danske arbejdsmarked kan være usikker.
Spørg Netværket: Din arbejdsgiver, din fagforening, din A-kasse eller dit jobcenter har måske kendskab til relevante tilbud, partnerskaber eller pilotprojekter.²⁸

Sådan spotter du kvalitet og relevans

Når du har fundet et potentielt interessant mikro-certifikat eller badge, er det vigtigt at vurdere dets kvalitet og relevans, før du investerer tid og penge:

Udstederens Troværdighed: Hvem står bag? Er det en anerkendt og respekteret uddannelsesinstitution, en brancheorganisation med faglig tyngde, eller en velrenommeret virksomhed?.⁶ Vær kritisk over for ukendte udbydere.
Klare Kriterier og Vurdering: Er det tydeligt beskrevet, hvad du forventes at lære (læringsmål), og hvordan din kompetence vil blive vurderet?.¹⁴ Er der tale om en reel vurdering af færdigheder, eller er det blot et bevis for deltagelse?.⁶⁹ Seriøse mikro-certifikater bør indebære en form for assessment.²¹
Metadata og Verificerbarhed: Undersøg, om badget udstedes efter Open Badges-standarden, og om det indeholder fyldestgørende metadata.¹⁴ Er der et tydeligt link til online verificering, så ægtheden kan bekræftes?.¹³
Relevans for Dit Mål: Passer de kompetencer, mikro-certifikatet giver, til dine personlige karrieremål eller de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked inden for dit felt?.⁷ Lav din egen research på jobannoncer eller tal med folk i branchen.
Overholdelse af Standarder: Hvis det er relevant (f.eks. for international anerkendelse eller stacking), lever mikro-certifikatet så op til anerkendte standarder, f.eks. EU’s anbefalede elementer for micro-credentials?.⁴²

I et endnu umodent dansk marked for digitale kompetencebeviser, påhviler der dig som bruger et relativt stort ansvar. Du skal selv agere kritisk forbruger og vurdere kvaliteten af et tilbud, før du engagerer dig. Man kan ikke automatisk gå ud fra, at alle badges eller mikro-certifikater har samme værdi eller anerkendelse.⁸

Brug dine digitale beviser aktivt (CV, LinkedIn m.m.)

Når du har opnået et digitalt badge eller mikro-certifikat, er det vigtigt at bruge det aktivt for at få fuld værdi af det:

Opdater Dine Online Profiler: De fleste badge-platforme gør det nemt at dele direkte til LinkedIn.⁵¹ Tilføj badget under sektionen “Licenser og certificeringer”. Integrer det også i dit digitale CV, din personlige hjemmeside eller din e-portfolio.¹⁹
Brug i E-mail Signaturen: Indsæt billedet af relevante badges i din professionelle e-mail signatur og link det til verifikationssiden.¹³ Det er en subtil måde at vise dine kompetencer på i daglig kommunikation.
Fremhæv ved Jobsøgning og Samtaler: Nævn dine opnåede digitale beviser i din jobansøgning og på dit CV. Vær klar til under en jobsamtale at forklare, hvad badget repræsenterer, hvilke kompetencer du har demonstreret, og hvorfor det er relevant for jobbet.
Brug i MUS-samtaler: Anvend dine badges som konkret dokumentation for din faglige udvikling og opkvalificering over for din nuværende leder.²⁸ Det kan styrke dine argumenter for nye opgaver eller lønforhandling.
Del i Dit Netværk: Del dine præstationer på sociale medier som LinkedIn eller Twitter.¹³ Det synliggør din dedikation til livslang læring og kan åbne døre til nye kontakter og muligheder.

Igen er det vigtigt at understrege brugerens ansvar. Da anerkendelsen i Danmark stadig er under udvikling, er det ikke nok blot at dele et badge. Du skal aktivt formidle dets værdi. Vær parat til at forklare, hvad du har lært, hvordan du blev vurderet, og hvorfor den pågældende kompetence er vigtig. Ansvaret for at “oversætte” og “sælge” værdien af dit digitale bevis ligger i høj grad hos dig selv, indtil markedet modnes, og forståelsen bliver mere udbredt.

Konklusion

Digitale badges og mikro-certifikater repræsenterer en spændende udvikling inden for dokumentation af kompetencer og livslang læring. De tilbyder en hidtil uset fleksibilitet og målrettethed, der potentielt kan gavne både individer og organisationer i Danmark ved at gøre specifikke færdigheder mere synlige og verificerbare.⁶ Muligheden for at anerkende læring, der sker uden for traditionelle rammer, og for at bygge kompetencer op bid for bid (“stacking”), passer godt ind i tidens krav om agilitet og løbende opkvalificering.⁴

I Danmark er fænomenet dog stadig relativt nyt, og udbredelsen og anerkendelsen er under udvikling.¹ Der er lovende initiativer i gang på tværs af uddannelsessektoren – fra erhvervsskoler og VUC’er til professionshøjskoler og universiteter ⁹ – og i brancher som IT.³⁸ Men der er også betydelige udfordringer. Manglen på fælles kvalitetsstandarder, den varierende anerkendelse på arbejdsmarkedet, et fragmenteret udbyderlandskab og behovet for integration med eksisterende danske systemer som RKV og AMU skal adresseres for at realisere potentialet fuldt ud.⁸

Teknologien bag, især Open Badges-standarden, er afgørende for at skabe den nødvendige tillid og interoperabilitet.¹⁴ Samtidig er det essentielt, at teknologien implementeres på en brugervenlig og tilgængelig måde, så den ikke skaber nye barrierer. Dette gælder ikke mindst i forhold til personer med ordblindhed. Her har Danmark med sine stærke støttesystemer som Nota og SPS et unikt potentiale for at sikre, at digitale kompetencebeviser bliver et reelt inkluderende værktøj – men det kræver en bevidst indsats for tilgængelighed fra alle aktører.¹¹

Fremtiden for kompetencedokumentation i Danmark vil sandsynligvis indebære en sameksistens mellem traditionelle kvalifikationer og de nye digitale formater. Digitale badges og mikro-certifikater vil næppe erstatte eksamensbeviser og svendebreve, men de kan blive et værdifuldt supplement, der giver et mere dynamisk og detaljeret billede af en persons samlede kompetenceprofil.⁴ For at nå dertil kræves fortsat dialog, udvikling og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, teknologileverandører og myndigheder – med fokus på kvalitet, anerkendelse og inklusion for alle.

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.