Karriereudvikling

maj 9, 2025

Digitale kompetencer 2025: Fremtidssikr din karriere i Danmark

Indledning: Den digitale acceleration – din karrieres nye spilleregler

Den digitale transformation accelererer med en hastighed, der omformer grundlæggende aspekter af samfundet og arbejdslivet. Teknologiske landvindinger, der engang syntes fjerne, er nu en integreret del af hverdagen og stiller nye krav til færdigheder på tværs af alle brancher. Digitalisering er ikke længere forbeholdt IT-specialister; det er en fundamental præmis for de fleste karriereveje i Danmark.¹ Den krise, verden oplevede med COVID-19, satte yderligere fart på en udvikling, der allerede var i gang, og understregede de muligheder, digitaliseringen bringer med sig.²

Denne artikel har til formål at udstyre læseren med en dybdegående forståelse af de teknologifærdigheder, der vil være afgørende for at navigere og trives på det danske arbejdsmarked frem mod 2025. Uanset nuværende digitale færdighedsniveau er målet at belyse veje til kompetenceudvikling og fremtidssikring. Et særligt fokus vil blive rettet mod, hvordan personer med ordblindhed kan udnytte teknologiens potentiale og de tilgængelige støttemuligheder for at mestre de digitale krav. Behovet for digitale kompetencer gennem hele livet er da også et centralt omdrejningspunkt i Danmarks nationale digitaliseringsstrategi.²

Den digitale udvikling kan for nogle virke overvældende, men den rummer samtidig et “hav af muligheder”.¹ Denne artikel vil guide læseren mod at gribe disse muligheder og omsætte dem til konkrete fordele i karrieren. Den digitale transformation er mere end blot en teknologisk udvikling; den repræsenterer en kulturel og samfundsmæssig omvæltning. Dette stiller nye krav til, hvordan vi lærer, arbejder og interagerer, og åbner samtidig for nye former for værdiskabelse og inklusion, hvis potentialet udnyttes korrekt. For personer med ordblindhed betyder dette, at teknologi ikke kun er et hjælpemiddel, men en potentiel nøgle til fuld deltagelse på lige vilkår, forudsat at teknologien designes og implementeres inkluderende.²

Danmarks digitale puls: Hvor står vi på vej mod 2025?

For at forstå vigtigheden af fremtidens digitale kompetencer er det nødvendigt at se på Danmarks nuværende digitale status og de ambitioner, der er sat for de kommende år.

Nationale ambitioner og nuværende digitale færdighedsniveau

Danmark er bredt anerkendt som et digitalt foregangsland i EU.⁶ Denne position er resultatet af en mangeårig strategisk indsats fra både offentlig og privat side, samt en høj internetpenetration, hvor 99% af befolkningen havde adgang til internettet i starten af 2025.⁹ Visionen er klart formuleret: Danmark skal fastholde og styrke sin digitale førerposition.¹

I forhold til EU’s målsætninger for det digitale årti frem mod 2030 er Danmark godt på vej, især inden for digital infrastruktur. Næsten alle danske bolig- og virksomhedsadresser, ca. 99%, har adgang til bredbånd med mindst 100/30 Mbit/s, og ca. 97% har adgang til mindst 1 Gbit/s download.⁶ Derudover er der 100% 5G-dækning i beboede områder.⁶ Et centralt EU-mål er, at mindst 80% af befolkningen i alderen 16-74 år skal have mindst grundlæggende digitale færdigheder.⁶ Ifølge “Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025” defineres basale digitale færdigheder som et minimumsniveau inden for fem centrale områder: information, kommunikation, problemløsning, brug af software til produktion af indhold og sikkerhed.⁶ Aktuelle tal viser, at omkring 70% af danskerne i denne aldersgruppe besidder disse basale færdigheder.⁶ Mere detaljerede tal fra 2023 angiver 68% for kvinder og 71% for mænd.⁷

Selvom Danmark generelt klarer sig godt i EU-sammenhæng, placerer vi os under gennemsnittet for Nordeuropa, når det gælder befolkningens digitale færdigheder. Lande som Nederlandene og Finland har et niveau af basale digitale færdigheder, der ligger cirka 10 procentpoint højere end Danmarks.⁶ Dette indikerer et gab mellem den høje infrastrukturelle digitalisering og befolkningens faktiske evne til at udnytte de digitale muligheder fuldt ud. At have adgang til hurtigt internet er en forudsætning, men ikke en garanti for digitale kompetencer. Forskellen mellem 99% internetpenetration og 70% med basale digitale færdigheder peger på, at en betydelig del af befolkningen potentielt underudnytter de digitale muligheder eller kan føle sig usikre i den digitale verden.

Danmarks førerposition kan komme under pres, hvis ikke der sker et løft af den brede befolknings digitale kompetencer, så vi matcher de mest avancerede nordiske lande. Sakker Danmark bagud på de basale færdigheder, kan det blive vanskeligere at implementere mere avancerede digitale løsninger bredt i både den offentlige og private sektor. Dette skyldes, at en større del af befolkningen og arbejdsstyrken vil mangle det nødvendige fundament, hvilket potentielt kan bremse den generelle digitale udvikling og innovationskraft, trods en ellers veludbygget infrastruktur.

Udfordringer: Fra IT-specialistmangel til SMV’ers digitale efterslæb

På trods af de mange styrker står Danmark over for markante digitale udfordringer. En af de mest presserende er manglen på IT-specialister. I 2024 beskæftigede cirka hver tredje virksomhed med mindst 10 ansatte IT-specialister, men hele 8% af alle virksomheder havde ubesatte IT-stillinger.¹⁰ Ser man specifikt på IT-branchen, oplevede 79% af virksomhederne rekrutteringsvanskeligheder allerede i 2022.¹¹ EU’s målsætninger for 2030 indebærer, at Danmark skal øge antallet af IT-specialister markant, fra de nuværende ca. 161.000 til omkring 400.000, for at matche ambitionerne.¹¹

En anden væsentlig udfordring er den digitale modenhed hos små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Disse virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv, halter generelt bagefter de store virksomheder, når det kommer til digitalisering.² For eksempel viser tal fra 2021, at kun 9% af SMV’er med 10-19 ansatte havde et højt digitaliseringsniveau, sammenlignet med 54% for store virksomheder.¹³ SMV’er investerer typisk mindre i IT pr. ansat ¹⁴ og er mindre tilbøjelige til at tilbyde digital opkvalificering til deres medarbejdere.¹⁵ Specifikt i forhold til kunstig intelligens (AI) peger SMV’er på udfordringer som mangel på indsigt, viden, relevante kompetencer og tid som barrierer for adoption.¹⁶

Endelig er der en betydelig gruppe af digitalt udfordrede borgere. Omkring 20% af danskerne vurderes at være digitalt udfordrede i forskellig grad ², og over en million danskere føler sig begrænset af digitaliseringen i deres hverdag.¹⁷ Denne gruppe inkluderer borgere, der er fritaget for Digital Post, samt personer med få digitale kompetencer eller begrænset kendskab til den offentlige sektor.⁶

Manglen på IT-specialister og SMV’ers digitale efterslæb fungerer som direkte bremseklodser for Danmarks digitale vækst og konkurrenceevne. Da SMV’er udgør 99% af de danske virksomheder ¹⁴, vil deres manglende digitalisering have en betydelig makroøkonomisk effekt og hæmme den samlede produktivitetsvækst, som digitaliseringen ellers lover.¹

Den digitale kløft, der ses både hos borgere og SMV’er, er ikke kun et teknisk problem. Den udgør en demokratisk og social udfordring, der kan føre til øget ulighed og eksklusion, hvis der ikke sættes aktivt ind med målrettet støtte og opkvalificering. Når en femtedel af befolkningen har vanskeligheder med det digitale, begrænser det deres adgang til essentielle offentlige tjenester, jobmuligheder og generel samfundsdeltagelse. For SMV’er kan manglende digitalisering betyde tabt konkurrenceevne og i sidste ende tab af arbejdspladser. Dette understreger vigtigheden af nationale initiativer som “Digital Optur” ¹⁷ og “SMV:Digital” ², der netop sigter mod at bygge bro over disse kløfter.

Tabel: Nøgletal for Danmarks digitale status (primært 2023-2025 data)

Indikator	Status	Kilde(r)
Internetadgang i hjemmet (pct. af husstande)	99% (2025)	⁹
Befolkning (16-74 år) med mindst basale digitale færdigheder	Ca. 70% (2024-tal); 68-71% (2023-tal)	⁶
Virksomheder (10+ ansatte) med ubesatte IT-specialiststillinger	8% (2024)	¹⁰
SMV’er (10-19 ansatte) med højt digitaliseringsniveau	9% (2021-tal, illustrativt for kløft)	¹³
Dækning med 1 Gbit/s download (bolig- og virksomhedsadresser)	Ca. 97%	⁶
Dækning med 5G (beboede områder / husholdninger)	100% af beboede områder (2025-redegørelse) / 98% af husholdninger (2022-tal)	⁶
Andel af danskere, der er digitalt udfordrede (ca. tal)	Ca. 20% (2021/2022-tal)	²

Denne tabel giver et faktuelt øjebliksbillede af Danmarks digitale landskab og kvantificerer både styrker, såsom den udbredte internetadgang og høje dækning med hurtigt bredbånd og 5G, samt udfordringer, herunder kompetencegabet og SMV’ers digitale efterslæb. Disse nøgletal underbygger nødvendigheden af de kompetencer, der vil blive uddybet i de følgende afsnit.

Fremtidens digitale værktøjskasse: Disse kompetencer skal du mestre

I takt med at teknologien udvikler sig, ændres også de kompetencer, der er nødvendige for at begå sig på arbejdsmarkedet. Frem mod 2025 vil en række digitale færdigheder være afgørende for succes i stort set alle karrierer.

Det uundværlige fundament: Basale digitale færdigheder for alle

Før man kan tale om avancerede teknologifærdigheder, er det essentielt at have et solidt digitalt fundament. Ifølge “Redegørelse om Danmarks Digitale Udvikling 2025” defineres mindst basale digitale færdigheder som et vist niveau inden for fem kerneområder: evnen til at håndtere information (at kunne søge, kritisk vurdere og organisere digital information), kommunikation (at kunne interagere, dele og samarbejde via digitale kanaler som e-mail, sociale medier og samarbejdsværktøjer), problemløsning (at kunne identificere teknologiske behov, anvende digitale værktøjer til at løse problemer og træffe beslutninger), brug af software til produktion af indhold (f.eks. tekstbehandling, regneark, præsentationsværktøjer) og digital sikkerhed (at kunne beskytte enheder, personlige data, privatliv og forståelse for onlinetrusler).⁶

Disse færdigheder er ikke blot “rare at have”; de er en forudsætning for effektivt at kunne anvende offentlige digitale løsninger og er stærkt efterspurgte af virksomheder, der ønsker at fastholde deres konkurrenceevne i en digitaliseret verden.⁶ De udgør grundlaget for al videre digital kompetenceudvikling. For personer med ordblindhed kan selv disse basale færdigheder udgøre en barriere. Her spiller Læse- og Skriveteknologi (LST) en afgørende rolle. For eksempel kan oplæsningsværktøjer assistere med informationssøgning og forståelse af softwaremenuer, mens tale-til-tekst kan lette produktionen af skriftligt indhold.

De fem definerede områder dækker et bredt spektrum af dagligdags digital interaktion, som er blevet en nødvendighed i både privat- og arbejdsliv. Uden disse færdigheder er det vanskeligt at fungere i et moderne samfund, hvor en stor del af kommunikationen og transaktionerne, fra bankforretninger til kontakt med det offentlige, foregår digitalt.⁶ Det er dog vigtigt at erkende, at definitionen af “basale” færdigheder er dynamisk. I 2025 vil “problemløsning” i stigende grad indebære evnen til kritisk at vurdere information fra AI-genererede kilder, og “sikkerhed” vil kræve en dybere forståelse for nye, mere sofistikerede phishing-metoder, der potentielt er drevet af AI. Med kunstig intelligens’ fremmarch ¹⁶ ændres informationslandskabet, og evnen til at skelne mellem pålidelig og upålidelig information, også når den er AI-genereret, bliver en fundamental problemløsnings- og informationskompetence. Ligeledes anvendes AI til at skabe mere avancerede svindelnumre ¹⁵, hvilket stiller højere krav til den enkeltes sikkerhedskompetencer.

Kunstig intelligens (AI): Din nye kollega og kreative partner

Kunstig intelligens (AI) forventes at få en transformerende indflydelse på det danske arbejdsmarked, især inden for videns- og kontorarbejde.¹⁸ Analyser peger på, at AI i højere grad vil supplere og effektivisere eksisterende arbejdsopgaver frem for at erstatte hele jobs.¹⁸ Allerede i 2024 anvendte 44% af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder AI-værktøjer, hvoraf generative sprogmodeller som ChatGPT var de mest udbredte.¹⁶ På tværs af alle danske virksomheder anvender knap 30% AI, og Danmark indtager en førerposition i EU målt på virksomheders AI-anvendelse.¹⁹

For at kunne navigere i denne udvikling bliver følgende AI-relaterede færdigheder centrale:

Anvendelse af AI-værktøjer: Praktisk erfaring med at bruge forskellige AI-værktøjer, herunder generative AI-modeller til opgaver som tekstproduktion, idégenerering, billedskabelse og dataanalyse-assistance.¹⁶
Prompt engineering: Evnen til at formulere klare, præcise og effektive instruktioner (prompts) til AI-modeller for at opnå de ønskede resultater. Dette er en nøglefærdighed for at kunne styre og udnytte AI’s potentiale.
Kritisk vurdering: En afgørende kompetence er evnen til kritisk at vurdere kvaliteten, nøjagtigheden, relevansen og eventuel bias i det output, AI-modeller genererer.¹⁹ AI er et værktøj, ikke en ufejlbarlig kilde.
Etisk bevidsthed: En solid forståelse for de etiske implikationer, der er forbundet med brugen af AI, herunder datasikkerhed, privatlivsbeskyttelse og ansvarlig anvendelse.⁷

AI finder allerede anvendelse i en bred vifte af funktioner, såsom tekstproduktion, dataanalyse, automatisering af administrative processer, forbedring af produkter og services ²⁶, kundeservice via chatbots ¹⁰ og optimering af HR-processer.²⁷

Forestil dig en marketingkoordinator, Maja. Hun bruger ChatGPT til at brainstorme ideer til en ny reklamekampagne, generere de første udkast til opslag på sociale medier og til at analysere kundefeedback fra tidligere kampagner. Efterfølgende anvender Maja sin faglige viden og erfaring til at finpudse teksterne, faktatjekke AI’s input, og sikre at sprog og tone passer præcist til virksomhedens brand. Hun er samtidig meget bevidst om ikke at dele fortrolige virksomhedsdata med den eksterne AI-model.

For personer med ordblindhed kan AI-værktøjer tilbyde betydelig støtte. Tale-til-tekst funktioner, som ofte er integreret i AI-værktøjer, kan være en stor hjælp til at formulere prompts og input. AI kan også assistere med at strukturere tekst, rette grammatik og stavefejl, hvilket kan virke kognitivt aflastende. Danske platforme som SkrivSikkert tilbyder netop AI-baseret skrivehjælp, der er tilpasset danske ordblinde brugeres behov.²⁸

AI er ikke længere en fjern fremtidsvision, men et konkret værktøj, der allerede er i færd med at transformere arbejdsgange og skabe betydelige effektiviseringsgevinster; syv ud af ti virksomheder, der bruger AI, rapporterer øget effektivitet.¹⁹ Den høje adoptionsrate og de dokumenterede gevinster understreger, at AI-kompetencer er ved at blive en forudsætning i mange jobfunktioner. Udfordringen for fremtiden ligger dog ikke kun i at lære at bruge AI, men i lige så høj grad i at udvikle en kritisk og etisk dømmekraft i forhold til teknologien. Som det fremgår af undersøgelser, er manglende viden og bekymringer omkring databeskyttelse og etik væsentlige barrierer for AI-adoption, især blandt SMV’er.¹⁶ Derfor skal opkvalificeringsindsatser fremover fokusere lige så meget på ansvarlig anvendelse og en dybdegående forståelse af AI’s begrænsninger og potentielle risici – såsom bias i algoritmer ²² – som på de rent tekniske færdigheder. Initiativer som AI-kompetencepagten ²⁴ afspejler netop denne balance ved at fremhæve “ansvarlig anvendelse af AI” som et centralt element.

Dataforståelse og -analyse: Fra rådata til strategiske beslutninger

Evnen til at forstå og anvende data – ofte betegnet som data literacy – bliver en stadig mere kritisk kompetence på tværs af brancher. Det handler om at kunne indsamle, bearbejde, analysere, fortolke og visualisere data for at kunne træffe velinformerede og strategiske beslutninger. Data er i stigende grad en central ressource for effektiv styring, langsigtet planlægning og innovativ forretningsudvikling.³⁰

Følgende færdigheder inden for datahåndtering vil være særligt efterspurgte:

Datakendskab (Data Literacy): En grundlæggende forståelse for, hvad data repræsenterer, hvordan de indsamles, hvilken kvalitet de har, og hvad de potentielt kan anvendes til. Dette inkluderer evnen til at “skabe gode data” – altså sikre, at de data, man selv bidrager til, er korrekte og anvendelige.³⁰
Analyseværktøjer: Kendskab til og praktisk erfaring med basale analyseværktøjer som Excel og Google Sheets er et minimum. Afhængigt af jobrollen kan der være behov for kompetencer inden for mere avancerede databaser og analyseplatforme.
Kritisk tænkning: Evnen til at vurdere datas kvalitet, relevans, pålidelighed og potentielle bias er afgørende for at undgå fejlagtige konklusioner.
Datavisualisering og -kommunikation: Færdigheder i at kunne omdanne komplekse datasæt til letforståelige visuelle repræsentationer (f.eks. grafer og dashboards) og at kunne kommunikere de fundne indsigter klart og overbevisende til forskellige målgrupper.³⁰

Anvendelsen af data er allerede udbredt: 24% af danske virksomheder benyttede sig af big data-analyser i 2020.⁷ Inden for landbruget anvendes præcisionsteknologi, der bygger på data fra satellitter og sensorer, til at optimere driften.³² Produktionsvirksomheder bruger data til at optimere processer ³⁴, og i detailhandlen analyseres kundedata for at identificere muligheder for krydssalg og personalisering.³⁵

For personer med ordblindhed kan visuelle datarepræsentationer som grafer, diagrammer og dashboards være betydeligt lettere at afkode og forstå end store mængder rådata i tabelform. Værktøjer med intuitive, grafiske brugerflader og mulighed for integration med LST-software er derfor vigtige. Mindmapping-software kan også være et nyttigt redskab til at strukturere tanker og processer i forbindelse med dataanalyse.

Efterspørgslen på dataanalysekompetencer er stigende, i takt med at flere virksomheder og offentlige organisationer baserer deres beslutningsprocesser på data. Den øgede brug af big data ⁷ og AI til dataanalyse ²⁶ driver denne udvikling. Konkrete eksempler fra brancher som landbrug ³² og diverse virksomhedscases ³⁵ illustrerer den praktiske anvendelse og den værdi, der kan skabes gennem dataindsigt. Dataforståelse er dog ikke længere forbeholdt specialister; det er ved at udvikle sig til en demokratiserende færdighed, der giver medarbejdere på alle niveauer mulighed for at bidrage til datadrevet innovation og løbende forbedringer. Samtidig medfører den øgede anvendelse af data et skærpet ansvar for at håndtere data etisk forsvarligt og sikkert. Kommunernes Landsforenings (KL) kompetencehjul ³⁰ understreger netop bredden af dataanvendelseskompetencer, fra den initiale dataskabelse til den efterfølgende forståelse og formidling. Dette indikerer, at mange forskellige roller i fremtiden vil interagere med data. Parallelt hermed fremhæver de samme kilder, samt anbefalinger fra DI Digital og Finansforbundet ²⁵, vigtigheden af data- og informationssikkerhed samt dataetik. Disse aspekter bliver stadigt mere kritiske, i takt med at flere medarbejdere får adgang til og arbejder med følsomme data.

Cybersikkerhed: Sådan beskytter du dig selv og din arbejdsplads

I en stadig mere digitaliseret og forbundet verden er cybersikkerhed blevet en fundamental nødvendighed. Trusselsbilledet er komplekst og i konstant udvikling, med en stigning i cybertrusler som hacking, phishing-angreb og identitetstyveri.¹⁰ Cyberkriminalitet udgør eksempelvis en “meget høj trussel” mod den danske finanssektor.³⁷ Særligt SMV’er er sårbare; en undersøgelse fra 2023 viste, at lidt over hver tredje SMV ikke havde et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.⁷

For at imødegå disse trusler er det afgørende, at alle medarbejdere besidder basale cybersikkerhedskompetencer:

Password-hygiejne: Anvendelse af stærke, unikke passwords til forskellige tjenester og regelmæssig udskiftning heraf. Desværre efterlever kun 16% af borgerne anbefalingen om at have et password på mere end 12 tegn, der ikke genbruges.²
Identifikation af trusler: Evnen til at genkende phishing-mails, falske SMS-beskeder, ondsindede links og usikre websteder.¹⁷ Dette kræver en kritisk tilgang til digital kommunikation.
Databeskyttelse: En grundlæggende forståelse for persondatalovgivningen (GDPR) og vigtigheden af at beskytte både personlige oplysninger og følsomme virksomhedsdata.¹⁶
Sikker brug af netværk og enheder: Kendskab til risici ved brug af usikrede offentlige Wi-Fi-netværk, vigtigheden af softwareopdateringer og beskyttelse mod malware.

På nationalt plan er der iværksat flere initiativer for at styrke cybersikkerheden, herunder en national strategi for cyber- og informationssikkerhed ², oplysningskampagnen “Digital Optur”, der har online sikkerhed som et centralt fokusområde ¹⁷, og D-mærket, en certificeringsordning for IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse.²⁵

For personer med ordblindhed kan klare, visuelle guides til sikker online adfærd være en stor hjælp. LST-værktøjer kan læse sikkerhedsadvarsler og informationsmateriale op. Værktøjer, der forenkler password-management, såsom password managers, kan også være gavnlige, da de reducerer behovet for at huske mange komplekse passwords.

Cybersikkerhed er en grundlæggende nødvendighed for både private borgere og virksomheder i den digitale tidsalder, og der er et markant behov for at højne kompetenceniveauet bredt i befolkningen. De alarmerende statistikker om SMV’ers sårbarhed ⁷ og borgernes utilstrækkelige password-vaner ², kombineret med det generelt høje trusselsniveau ³⁷, understreger dette presserende behov. Den stigende brug af AI i cyberangreb, for eksempel til at skabe mere overbevisende og målrettede phishing-mails, vil i fremtiden kræve endnu mere sofistikerede digitale sikkerhedskompetencer og en konstant årvågenhed hos den enkelte bruger. Principper som “zero trust”, hvor intet system eller bruger som udgangspunkt stoles på, kan blive mere udbredte som en defensiv strategi. Selvom dette ikke er eksplicit nævnt i de analyserede materialer, er det en logisk konsekvens af AI’s udvikling ¹⁶ og den generelle eskalering af cybertrusler.¹⁰ Hvis AI kan generere realistisk tekst og billeder, kan teknologien også misbruges til at skabe mere avancerede og sværere gennemskuelige angreb, hvilket stiller øgede krav til den enkeltes kritiske sans og evne til at identificere afvigelser og potentielle trusler.

Cloud computing og digitale samarbejdsplatforme: Nøglen til fleksibilitet og effektivitet

Cloud computing og digitale samarbejdsplatforme er blevet fundamentale teknologier på det moderne danske arbejdsmarked. Danske virksomheder anvender i høj grad cloud-tjenester; i 2023 benyttede 69% af virksomhederne sig af cloud-løsninger.⁷ Dette dækker over en bred vifte af applikationer, herunder e-mail, kontorsoftware, fillagring, hosting af databaser, Enterprise Resource Planning (ERP), Customer Relationship Management (CRM) og IT-sikkerhedsløsninger.⁴⁰ Parallelt hermed er udbredelsen af hjemmearbejde steget markant – med 60% fra 2018 til 2024 – en udvikling, der i høj grad er understøttet og muliggjort af disse teknologier.¹⁰

For at udnytte disse værktøjer optimalt er følgende færdigheder nødvendige:

Beherskelse af samarbejdsværktøjer: Effektiv og sikker brug af udbredte platforme som Microsoft Teams, Google Workspace, Zoom, Slack og lignende til digital kommunikation, virtuelle møder, fildeling og projektstyring.¹⁷
Digital mødeetikette: Forståelse for og anvendelse af god praksis i virtuelle møder, herunder forberedelse, aktiv deltagelse og hensyntagen til det digitale format.
Cloud-lagring og -sikkerhed: Grundlæggende viden om sikker fildeling, versionsstyring og lagring af data i skyen, herunder forståelse for adgangsrettigheder og backup-procedurer.
Integration mellem systemer: En basal forståelse for, hvordan forskellige cloud-tjenester og applikationer kan integreres for at skabe mere sømløse og effektive arbejdsgange.

Fordelene ved at mestre disse teknologier er mange, herunder øget effektivitet i opgaveløsningen, større fleksibilitet med mulighed for hjemme- og hybridarbejde, forbedret samarbejde på tværs af geografiske afstande og potentielt reducerede IT-omkostninger for virksomhederne.¹⁰

For personer med ordblindhed tilbyder mange moderne samarbejdsplatforme indbyggede tilgængelighedsfunktioner. Dette kan inkludere oplæsning af tekst, dikteringsmuligheder for at skrive beskeder eller dokumenter, samt automatisk genererede undertekster og transskriptioner af videomøder. Visuelle samarbejdsværktøjer, såsom digitale whiteboards (f.eks. Miro eller Mural), kan også være særligt fordelagtige, da de understøtter en mere grafisk og mindre teksttung tilgang til idéudvikling og projektstyring.

Cloud computing og digitale samarbejdsplatforme er ikke længere nicheteknologier, men udgør standardinfrastrukturen i de fleste danske virksomheder. De er afgørende for moderne og fleksible arbejdsformer, herunder det udbredte hybridarbejde. Den høje adoptionsrate for cloud-tjenester ⁷ og den markante stigning i hjemmearbejde ¹⁰, som er faciliteret af disse værktøjer, bekræfter deres centrale rolle. Initiativer som “Digital Optur” inkluderer da også træning i disse platforme som en del af “den digitale hverdag”.¹⁷ Effektiv brug af disse platforme handler imidlertid ikke kun om teknisk kunnen. Det kræver i lige så høj grad udvikling af nye digitale samarbejdskulturer og -kompetencer. Dette inkluderer færdigheder i asynkron kommunikation (hvor man ikke forventer øjeblikkeligt svar), opbygning af digital tillid mellem kolleger, og evnen til at opretholde social samhørighed og et godt arbejdsmiljø, selv når man arbejder på afstand. Skiftet mod mindre fysisk tilstedeværelse ¹⁰ nødvendiggør nye normer for kommunikation, projektledelse og social interaktion, som virksomheder og medarbejdere skal udvikle i fællesskab for at bevare både produktivitet og trivsel.

Tabel: Oversigt over centrale digitale kompetencer for 2025

Kompetenceområde	Færdigheder	Hvorfor vigtig i 2025	Kilde(r)
Basale Digitale Færdigheder	Informationssøgning/-vurdering, digital kommunikation, digital problemløsning, software til indholdsproduktion, digital sikkerhed.	Fundament for al anden digital deltagelse og videre læring.	⁶
Kunstig Intelligens (AI)	Anvendelse af AI-værktøjer (f.eks. generative AI), prompt engineering, kritisk vurdering af AI-output, etisk bevidsthed.	AI integreres i flere jobfunktioner, effektiviserer opgaver og skaber nye muligheder.	¹⁶
Dataforståelse og -analyse	Datakendskab, brug af basale analyseværktøjer, kritisk vurdering af data, datavisualisering/-kommunikation.	Datadrevne beslutninger bliver normen i mange brancher.	⁷
Cybersikkerhed	Stærk password-praksis, genkendelse af trusler (phishing etc.), databeskyttelse, sikker online adfærd.	Stigende cybertrusler kræver, at alle bidrager til digital sikkerhed.	²
Cloud Computing & Digitale Samarbejdsplatforme	Beherskelse af gængse samarbejdsværktøjer, digital mødeetikette, grundlæggende cloud-sikkerhed.	Essentielt for moderne, fleksible arbejdsformer og hybridarbejde.	⁷

Denne tabel opsummerer de vigtigste kompetenceområder og kobler dem direkte til deres relevans i 2025, hvilket gør informationen let tilgængelig og handlingsorienteret for enhver, der ønsker at fremtidssikre sin karriere.

Digitale kompetencer i aktion: Eksempler på tværs af danske brancher

For at illustrere den praktiske betydning af de digitale kompetencer, vil dette afsnit belyse, hvordan de anvendes konkret i forskellige danske brancher.

Industri & produktion: Fra manuelt arbejde til smart automation

Den danske industri- og produktionssektor gennemgår en markant transformation drevet af digitale teknologier. Robotter, Internet of Things (IoT)-enheder, 3D-print, automatiserede vedligeholdelsessystemer, Enterprise Resource Planning (ERP)-systemer og avanceret dataanalyse til procesoptimering er blot nogle af de teknologier, der vinder frem.¹² Inden for landbruget ses en lignende udvikling med udbredelsen af præcisionsteknologi, der anvender data fra satellitter og sensorer til at optimere afgrøder og ressourceforbrug.³²

Denne teknologiske udvikling stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer. Det handler om betjening og overvågning af komplekse digitale produktionssystemer, basal programmering eller konfiguration af robotter og automatiseret udstyr, fortolkning af data fra sensorer og produktionslinjer for at identificere flaskehalse eller optimeringsmuligheder, samt effektiv fejlfinding på digitalt udstyr. Samarbejde med vedligeholdelsesteams og andre specialister foregår i stigende grad via digitale platforme. Uddannelsestilbud som AMU-kurserne “Digitalisering i produktionen 1” ⁴¹ og “Industriens digitale kørekort” ⁴² er designet til at imødekomme netop disse nye kompetencebehov.

Et eksempel på denne transformation ses hos Jydsk Blindrammefabrik A/S, der vandt prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling. Virksomheden har gennemført en omfattende digital omstilling ved hjælp af automatisering og har selv udviklet maskiner, rammeudstyr og logistikløsninger baseret på blandt andet robotteknologi. Resultatet er, at de kan producere den samme mængde på 37 timer, som tidligere tog 47 timer.⁴³ Dette illustrerer, hvordan en produktionsvirksomhed kan implementere robotter til gentagne opgaver og et digitalt system til overvågning af maskineffektivitet (OEE). Medarbejdere, der tidligere udførte opgaverne manuelt, opkvalificeres til at overvåge robotterne, foretage simple justeringer via et brugerinterface og reagere på data-alarmer fra OEE-systemet. Dette kræver både en teknisk forståelse for de nye systemer og evnen til at fortolke data for at optimere produktionen.

Forestil dig Peter, en erfaren faglært metalarbejder. Gennem et AMU-kursus har han tilegnet sig færdigheder i at programmere og vedligeholde en ny svejserobot på sin arbejdsplads. Han anvender en tablet til at overvåge robottens ydeevne i realtid og modtager øjeblikkelige notifikationer, hvis der opstår fejl eller uregelmæssigheder. Peter kan selv udbedre mindre problemer og bruger de indsamlede data fra systemet til proaktivt at foreslå justeringer i produktionsflowet. Dette har ført til en mærkbar reduktion i materialespild og en signifikant stigning i afdelingens output.

For ordblinde medarbejdere i industrien kan grafiske brugerflader på maskiner og produktionsudstyr være en stor hjælp. Ligeledes kan LST-software installeret på tablets eller andre mobile enheder bruges til at få læst manualer, sikkerhedsinstruktioner eller arbejdsbeskrivelser op. Tale-til-tekst funktioner kan anvendes til hurtig og præcis logning af hændelser, fejlrapportering eller kvalitetskontrolnotater.

Digitalisering i industrien handler om mere end blot implementering af ny teknologi; det kræver en fundamental ændring i arbejdsgange og en opgradering af medarbejderkompetencer, hvor data, automatisering og digital interaktion bliver centrale elementer. Den succesfulde digitale transformation i produktionsvirksomheder afhænger af en balanceret investering i både ny teknologi og en parallel, målrettet investering i opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke. Der er en reel risiko for, at manglende fokus på medarbejderkompetencer kan føre til, at de ofte betydelige teknologiinvesteringer ikke realiserer deres fulde potentiale. Årsrapporter fra SMV:Digital ¹³ viser, at virksomheder, der modtager støtte og rådgivning til digitalisering, ofte både investerer i ny teknologi og samtidig oplever forbedrede digitale kompetencer hos medarbejderne. Dette indikerer en voksende anerkendelse af, at teknologi og kompetencer er tæt forbundne. Uden relevant opkvalificering kan medarbejdere føle sig fremmedgjorte af ny teknologi, eller teknologien kan blive underudnyttet, hvilket bremser de forventede produktivitetsgevinster.

Sundhed & pleje: Teknologi der redder liv og letter hverdagen

Sundheds- og plejesektoren i Danmark er inde i en rivende digital udvikling, hvor teknologi spiller en stadig større rolle i at redde liv, forbedre behandlingskvaliteten og lette hverdagen for både patienter og personale. Centrale teknologier inkluderer elektroniske patientjournaler (EPJ), telemedicinske løsninger som skærmbesøg og videokonsultationer ⁴⁴, kunstig intelligens (AI) til diagnostisk støtte og analyse af sundhedsdata ²², digitale medicinhåndteringssystemer ⁴⁵, samt en bred vifte af velfærdsteknologier som sensorer, robotter i plejen og apps til patientmonitorering og selv-management (f.eks. Food’n Go og eButton).⁴⁵

Denne teknologiske integration stiller nye krav til sundhedspersonalets digitale kompetencer. Det omfatter sikker og effektiv brug af EPJ-systemer, anvendelse af telemedicinske platforme til fjernkonsultationer og -monitorering, en grundlæggende forståelse for og evne til at interagere med AI-baserede beslutningsstøtteværktøjer, samt kompetencer inden for digital kommunikation med patienter og pårørende. Håndtering af følsomme sundhedsdata med skarpt fokus på GDPR og etiske retningslinjer er ligeledes afgørende ²³, ligesom evnen til at oplære og vejlede patienter i brugen af sundhedsapps og andre digitale selvbetjeningsløsninger bliver stadig vigtigere.

Et eksempel kunne være en hjemmesygeplejerske, der anvender en tablet med direkte adgang til borgerens digitale journal, f.eks. et system som Columna Cura.⁴⁸ Hun dokumenterer plejehandlinger og medicingivning direkte hos borgeren, hvilket minimerer risikoen for fejl og sikrer opdateret information. Hun benytter videokonsultationer til opfølgende samtaler med borgere, der har stabile forløb, og guider dem i brugen af en app til hjemmemonitorering af f.eks. blodtryk eller blodsukker.

For ordblinde sundhedspersonale kan LST-værktøjer være en uvurderlig støtte. Programmer som AppWriter, der kan integreres med journalsystemer som Columna Cura ⁴⁸, tilbyder oplæsning af journalnotater, behandlingsplaner og medicininstrukser. Tale-til-tekst funktioner muliggør hurtig og præcis dokumentation, hvilket kan spare tid og reducere den kognitive belastning. Dette er særligt vigtigt i en travl hverdag, hvor præcision og effektivitet er altafgørende.

Digital teknologi er ved at blive en fuldt integreret del af alle aspekter af den danske sundheds- og plejesektor. Potentialet for at forbedre behandlingskvaliteten, effektivisere arbejdsgange og øge patientinddragelsen er enormt. Danmarks digitaliseringsstrategi fremhæver da også netop sundhedsområdet som en digital frontløber.² Implementeringen af ny sundhedsteknologi kræver imidlertid mere end blot tekniske færdigheder hos personalet. Det stiller også store krav til stærke kompetencer inden for etik, databeskyttelse og patientkommunikation for at sikre, at teknologien anvendes ansvarligt, sikkert og tillidsvækkende. Der eksisterer en hårfin balance mellem de effektiviseringsgevinster, teknologien kan tilbyde, og bevarelsen af den essentielle menneskelige relation og omsorg i patientplejen. Organisationer som Danske Patienter ²³ understreger vigtigheden af at inddrage patienter og pårørende i udviklingen og implementeringen af nye teknologier, samt at adressere de etiske dilemmaer, der måtte opstå. Danske Regioners otte principper for anvendelse af AI i sundhedsvæsenet ²² inkluderer netop, at lovgivningen skal følge med udviklingen, og at der skal være et stærkt fokus på etisk forsvarlig anvendelse. Behovet for sundhedspædagogiske og formidlende kompetencer hos eksempelvis sygeplejersker fremhæves også som centralt for at kunne guide patienter i en stadig mere digitaliseret sundhedsverden.⁴⁷

Handel & service: Den digitale kunderejse og personaliseret markedsføring

Handels- og servicesektoren er dybt præget af digitalisering, hvor online tilstedeværelse, e-handel og en datadrevet forståelse af kunderne er blevet afgørende konkurrenceparametre. Teknologier som e-handelsplatforme, Customer Relationship Management (CRM)-systemer, sociale medier til markedsføring og kundeservice, dataanalyseværktøjer til at afdække kundeadfærd, samt kunstig intelligens (AI) til personalisering af tilbud og chatbots til kundesupport, er i udbredt anvendelse. Hertil kommer digitale betalingsløsninger og loyalitetsprogrammer, der yderligere former den digitale kunderejse.²

For at begå sig i denne digitaliserede virkelighed kræves kompetencer inden for digital marketing (herunder søgemaskineoptimering (SEO), annoncering på sociale medier, og produktion af engagerende digitalt indhold), administration af e-handelsplatforme, effektiv brug af CRM-systemer til at pleje kunderelationer, samt dataanalyse med henblik på at forstå kundepræferencer og optimere salgsindsatser. Online kundeservice og en solid forståelse for digital sikkerhed i forbindelse med onlinetransaktioner er ligeledes essentielle færdigheder.

Et illustrativt eksempel er metal-grossisten Alumeco, der har gennemgået en markant digital transformation ved at gøre sin webshop til virksomhedens primære digitale salgskanal. Denne omstilling har krævet en strategisk satsning på kundefokuseret e-handel, omfattende forandringsledelse internt i organisationen, og udviklingen af en robust digital platform, der effektiviserer og optimerer hele forretningsmodellen. Alumeco lægger stor vægt på at indgå partnerskaber med digitale eksperter, som f.eks. Ecreo, for at sikre, at virksomheden konstant er på forkant med den teknologiske udvikling.⁴⁹ Et andet eksempel er softwarevirksomheden Continia, der har opnået international succes ved at udvikle en online partnerportal. Denne portal styrker selvbetjeningsmulighederne og øger kundeloyaliteten for deres mere end 1.600 forhandlere og 20.000 slutkunder globalt. Dette case understreger vigtigheden af digitale platforme, ikke kun for B2C-salg, men også for komplekse B2B-relationer.⁴⁹

For ordblinde medarbejdere i handel og service kan de ofte grafiske brugerflader i marketing- og CRM-værktøjer være en fordel. LST-software kan anvendes til at læse og skrive e-mails, produktbeskrivelser, og indhold til sociale medier. AI-assisterede skriveværktøjer kan yderligere lette tekstproduktionen og sikre sproglig kvalitet.

Digitalisering er afgørende for konkurrenceevnen i handels- og servicesektoren. Succes i denne sektor handler i stigende grad om at skabe en sammenhængende og personaliseret kunderejse, der spænder over både digitale og fysiske kontaktpunkter. Dette kræver en dyb integration af forskellige systemer (såsom CRM, e-handelsplatforme, og marketing automation-værktøjer) og, ikke mindst, kompetencer i at anvende de indsamlede data til at skabe reel, målbar værdi for kunden – ikke blot til at øge salget. Det handler om at opbygge langvarige kunderelationer baseret på indsigt og relevans. Initiativer som SMV:Digitals fokus på e-handel ¹³ og Dansk Industris arrangementer om digital transformation ⁴⁹ vidner om branchens erkendelse af disse nye spilleregler.

Offentlig sektor & uddannelse: Effektivisering og nye læringsformer

Den offentlige sektor i Danmark er blandt de mest digitaliserede i verden, med et vedvarende fokus på at forbedre borgerservice, effektivisere administrative processer og implementere nye teknologier som kunstig intelligens. Centrale elementer i denne digitalisering er de fællesoffentlige digitale løsninger såsom borger.dk, MitID, Digital Post og platformen “Mit Overblik”, der giver borgerne samlet adgang til deres data.⁵¹ Internt anvendes Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringssystemer (ESDH) bredt. Inden for uddannelsessektoren er digitale læringsplatforme og -midler blevet hverdagskost ³⁰, og i kommunerne vinder velfærdsteknologi og AI-baserede løsninger til sagsbehandling og administration frem.²²

For medarbejdere i den offentlige sektor og i uddannelsessystemet er en række digitale kompetencer blevet uomgængelige. Dette inkluderer sikker og effektiv anvendelse af fagspecifikke systemer, kompetencer i digital kommunikation med borgere, virksomheder og elever/studerende, samt korrekt håndtering af data med overholdelse af datasikkerhedsregler og GDPR. En generel teknologiforståelse er nødvendig for at kunne vurdere og anvende nye digitale værktøjer.³⁰ For undervisere er pædagogisk anvendelse af digitale læremidler centralt, og for medarbejdere i borgerrettede funktioner er evnen til at vejlede borgere i brugen af digitale selvbetjeningsløsninger vigtig. Der stilles også stigende krav til kritisk stillingtagen til de data og algoritmer, der anvendes i den offentlige forvaltning, for at sikre retfærdighed og transparens.²²

Et eksempel er kommunernes øgede fokus på at blive mere datadrevne og anvende AI til f.eks. at forudsige risikoen for tvangsindlæggelser i psykiatrien eller til at effektivisere komplekse sagsbehandlingsprocesser.²² Sådanne initiativer kræver, at medarbejderne besidder kompetencer til at arbejde kvalificeret med data, forstå outputtet og begrænsningerne ved AI-systemer, samt konstant at have fokus på borgernes retssikkerhed og de etiske aspekter af teknologianvendelsen.³⁰ For at understøtte dette etableres der fælleskommunale organisatoriske enheder, der skal sikre høj datakvalitet og udvikle de nødvendige data-kompetencer i kommunerne.⁵¹

For ordblinde medarbejdere, undervisere, elever og studerende er LST-værktøjer afgørende for at kunne tilgå og anvende digitale systemer og læremidler effektivt. Det er essentielt, at digitale platforme og materialer udvikles med fokus på høj tilgængelighed og overholder anerkendte standarder som WCAG (Web Content Accessibility Guidelines).

Mens digitaliseringen i det offentlige rummer et stort potentiale for effektivisering og forbedret service, skaber den også et øget behov for “digital dannelse” og avancerede kompetencer inden for teknologiforståelse, dataetik og retssikkerhed hos medarbejderne. Det handler ikke blot om at kunne betjene de digitale systemer, men i lige så høj grad om at forstå deres bredere implikationer for borgerne, retssikkerheden og samfundet som helhed. Kommunernes Landsforenings kompetencehjul ³⁰ lægger netop stor vægt på disse aspekter. Eksperter som Stefan Hermann ⁵⁴ understreger behovet for fremtidens digitale kompetencer i en kommunal kontek, og forskere som Ulrik Røhl ⁵⁴ undersøger, hvordan automatiseret sagsbehandling påvirker medarbejderroller og ledelse. Dette peger samlet set på et behov for en dybere, mere reflekteret tilgang til digitalisering, der rækker ud over den rent tekniske anvendelse.

Din vej til digitale superkræfter: Opkvalificering og ressourcer i Danmark

At tilegne sig de nødvendige digitale kompetencer er en investering i fremtiden. Heldigvis findes der i Danmark en bred vifte af initiativer, uddannelsesmuligheder og ressourcer, der kan hjælpe den enkelte med at styrke sine digitale færdigheder.

Nationale strategier og initiativer der løfter Danmark

Danmark har en række overordnede strategier og konkrete initiativer, der sigter mod at løfte de digitale kompetencer i befolkningen og i erhvervslivet:

Danmarks Digitaliseringsstrategi: Fungerer som den overordnede ramme for landets digitale udvikling. Strategien fokuserer på at styrke digitale kompetencer hos borgere og virksomheder, fremme digitaliseringen af SMV’er, højne cybersikkerhedsniveauet og sikre en ansvarlig digital udvikling. Et centralt mål er, at danskerne skal være rustet til at gribe de muligheder, den digitale fremtid bringer.²
Digital Optur: Et initiativ lanceret af Dansk Erhverv i samarbejde med partnere og støttet af Trygfonden. Kernen er en Danmarksturné i perioden april-juni 2025, hvor en specialdesignet bus besøger byer over hele landet med workshops og aktiviteter. Fokus er på at styrke digitale færdigheder inden for den digitale hverdag (e-mails, videomøder, samarbejdsplatforme), online sikkerhed (beskyttelse af data, undgå svindel) og fremtidens kompetencer, herunder en introduktion til kunstig intelligens. Der lanceres også en gratis e-læringsapp.¹⁷
SMV:Digital: Et nationalt program målrettet små og mellemstore virksomheder. Programmet tilbyder tilskud til rådgivning om digital omstilling, investeringer i ny teknologi, udvikling af e-handel og styrkelse af digital ledelseskultur. I 2021 blev der igangsat over 3.500 projekter via SMV:Digital.¹³ Programmet drives af Digitaliseringsstyrelsen og landets Erhvervshuse og har til formål at løfte SMV’ers digitale niveau og dermed deres konkurrenceevne.¹⁴
AI-Kompetencepagten: Et bredt partnerskab mellem femten virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner, herunder DI Digital, HK, Microsoft og KEA – Københavns Erhvervsakademi. Pagten har en ambitiøs målsætning om at opkvalificere 1 million danskere inden for kunstig intelligens inden 2028.²⁴
Digital Hub Denmark: Danmarks nationale konsortium for digitalisering. Organisationen arbejder for at fremme internationalt samarbejde og promovere danske digitale løsninger, især inden for GovTech (offentlig teknologi), ansvarlig AI, cybersikkerhed og kvanteteknologi.⁵⁹
Teknologipagten (erfaringer fra tidligere initiativ): Selvom Teknologipagten som sådan er et tidligere initiativ, viser erfaringerne herfra potentialet i brede partnerskaber. Eksempelvis trænede Google alene 30.000 danskere i digitale færdigheder i pagtens første år.⁶⁰

Disse mangeartede nationale initiativer, der ofte er et resultat af offentligt-private partnerskaber, vidner om en bred anerkendelse af behovet for en omfattende indsats for at løfte de digitale kompetencer på tværs af hele samfundet. Effekten af disse initiativer afhænger dog i høj grad af deres evne til reelt at nå ud til de relevante målgrupper – især SMV’er og de borgere, der er mest digitalt udfordrede – og til at skabe varige kompetenceløft, der kan omsættes i praksis. Der ligger en potentiel udfordring i at sikre tilstrækkelig koordination mellem de mange tilbud og i at gøre dem let tilgængelige og relevante for den enkelte borger eller virksomhed. Behovet for at gøre programmer som SMV:Digital “enkelt og brugervenligt at tilgå” ⁶¹ og “Digital Optur”s brug af en mobil bus for at nå bredt ud ¹⁷ antyder, at opsøgende arbejde og lavtærskeltilbud er afgørende for succes, især for de grupper, der ikke proaktivt opsøger opkvalificeringsmuligheder. AI-kompetencepagtens ambitiøse mål ²⁴ vil ligeledes kræve en massiv udrulning og et stærkt engagement fra mange aktører for at blive en realitet.

Uddannelsesmuligheder: Kurser og programmer for enhver smag

Der findes et rigt udbud af uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder i Danmark, som dækker spektret fra helt basale digitale færdigheder til højt specialiserede IT-kompetencer:

AMU (Arbejdsmarkedsuddannelser): Tilbyder korte, jobrettede kurser primært målrettet faglærte og ufaglærte.⁶² Eksempler på relevante kurser inkluderer “Digitalisering i produktionen 1”, der fokuserer på brug af PC, tablet, mobil, datahåndtering og forståelse for Industri 4.0/5.0 ⁴¹, “Industriens digitale kørekort” ⁴², samt det nyudviklede kursus “Brug af AI prompting i industrien”.⁶³
VUC (Voksenuddannelsescentre): Udbyder Forberedende Voksenundervisning (FVU) Digital, som styrker basale IT-færdigheder i programmer som Word og Excel samt digital sikkerhed for voksne.⁶⁴ VUC’erne tilbyder også Ordblindeundervisning for Voksne (OBU).
Videregående Uddannelser: Regeringen har afsat midler til et digitalt løft på de videregående uddannelser samt til efteruddannelse og fastholdelse af IT-specialister (f.eks. 45 millioner kroner i 2024-puljen).⁶⁶ Som resultat heraf er otte større projekter blevet igangsat for at styrke digitale kompetencer inden for bl.a. AI, humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsprofessionerne på tværs af universiteter og professionshøjskoler.⁶⁷ Et eksempel på en specialiseret uddannelse er Aalborg Universitets diplomingeniøruddannelse i Cybersikkerhed.⁶⁸
Online Platforme og Private Udbydere:
- Google: Tilbyder en række gratis onlinekurser som “AI Essentials”, “Elements of AI”, “Introduktion til generativ AI” samt mere tekniske kurser i maskinlæring.⁶⁹ Google har en lang historik med digitale opkvalificeringsinitiativer i Danmark, herunder Det Digitale Læringshus, og har siden 2012 opkvalificeret over 100.000 danskere.⁶⁰
- Microsoft: Gennem deres “Global Skilling Initiative” i samarbejde med LinkedIn, tilbydes en bred vifte af onlinekurser inden for efterspurgte jobområder som softwareudvikling, salg, projektledelse, IT-support og dataanalyse.⁷⁰
- Erhvervshus Midtjylland (TechCircle): Som en del af et europæisk netværk af digitale innovationshubs tilbyder TechCircle seminarer, workshops og specialistkurser inden for digitalisering, grøn omstilling, dataanvendelse og ESG-rapportering, ofte i samarbejde med forskere fra bl.a. Aarhus Universitet.⁷¹

For personer med ordblindhed er mange af disse uddannelsestilbud tilgængelige ved hjælp af LST. Det er dog vigtigt at undersøge de specifikke tilgængelighedsforhold og eventuelle støttemuligheder (f.eks. Specialpædagogisk Støtte (SPS) på videregående uddannelser) forud for tilmelding til et kursus. FVU Digital og OBU på VUC er specifikt designet til at styrke basale færdigheder og imødekomme ordblindes særlige behov.

Den store udfordring ligger i at matche det brede udbud af uddannelsesmuligheder med den enkelte persons og de enkelte virksomheders specifikke behov. Samtidig skal det sikres, at den opnåede opkvalificering reelt fører til anvendelige og efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet. Fleksibilitet i kursusformater, en stærk praksisnær tilgang i undervisningen og anerkendelse af realkompetencer (tidligere erhvervet viden og færdigheder) bliver derfor stadig vigtigere elementer i et effektivt opkvalificeringssystem. Analyser fra Region Midtjylland ⁷² peger på behovet for at inddrage virksomhedsnære problemstillinger i undervisningen og tilbyde fleksible rammer, der tager højde for virksomhedernes ofte travle hverdag. Anbefalinger fra Carsten Koch-udvalget ⁷³ omfatter blandt andet ret til realkompetenceafklaring og adgang til målrettede, jobrettede kurser. Dette understreger behovet for, at uddannelsessystemet er agilt, lydhørt og i stand til at tilpasse sig arbejdsmarkedets dynamiske og konstant skiftende krav.

Fagforeningernes bidrag til dine digitale muskler

Danske fagforeninger spiller en stadig mere aktiv rolle i at sikre, at deres medlemmer er rustet til et digitaliseret arbejdsmarked. Mange fagforbund tilbyder eller faciliterer digital opkvalificering, ofte i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, teknologivirksomheder og arbejdsgiverorganisationer.

HK Danmark: Har en historik med at udbyde digitale efteruddannelsesprogrammer. I samarbejde med Google har de tidligere kørt programmerne “Digital Forandringsagent” og “DigiTal med Fremtiden”, som frem til 2022 efteruddannede over 2.000 HK-medlemmer.⁶⁰ HK er desuden et stiftende medlem af den nye AI-Kompetencepagt, der sigter mod at opkvalificere en million danskere i kunstig intelligens.²⁹
Dansk Metal: Tilbyder løbende IT-kurser til deres medlemmer, især dem der arbejder som IT-supportere og datateknikere. Disse kurser, der ofte afholdes i samarbejde med Teknologisk Institut, dækker emner som ChatGPT og andre AI-værktøjer, IT-arkitektur, cloud-teknologier som Azure Fundamentals, og cybersikkerhed.²¹
3F (Fagligt Fælles Forbund): Er aktivt involveret i udviklingen af branchespecifikke digitale kompetencer. I samarbejde med Dansk Industri (DI) og AMU Syd har 3F Industri udviklet AMU-kurset “Brug af AI prompting i industrien”.⁶³ Derudover har 3F et omfattende kursuskatalog for tillidsvalgte, som også inkluderer oplæring i digitale værktøjer og forståelse af digitale aspekter i overenskomster.⁷⁴
FOA (Fag og Arbejde): Tilbyder sine medlemmer gratis adgang til en bred vifte af onlinekurser via AOF Danmark. Kursusudbuddet omfatter blandt andet grundlæggende IT-færdigheder i programmer som Word og Excel, videoredigering og IT-sikkerhed.⁷⁵ AOF Danmark har generelt aftaler med mange forskellige fagforbund om at levere onlinekurser.⁷⁶
Finansforbundet: Er, ligesom HK, et stiftende medlem af AI-Kompetencepagten.²⁹ Forbundet har også samarbejdet med DI Digital om at udarbejde anbefalinger for etisk brug af data, hvilket inkluderer et fokus på behovet for opkvalificering inden for dataetik og ansvarlig datahåndtering.²⁵
BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund): Selvom de specifikke kilder ikke detaljerer kurser udbudt direkte af BUPL, understreges det i materialet, at pædagoger har et stort behov for digitale kompetencer og opkvalificering for at kunne understøtte børns digitale dannelse og navigere i digitale dokumentationssystemer.⁷⁷ DLO (Daginstitutionernes Lands-Organisation, for private daginstitutioner) tilbyder digitale kurser for bestyrelsesmedlemmer, der også berører det pædagogiske ansvar i en digital kontekst.⁷⁹
IDA (Ingeniørforeningen): Selvom IDA ikke direkte nævnes med specifikke kursustilbud i de fremlagte kilder, er det relevant at bemærke, at DANSK IT (hvor mange ingeniører traditionelt har været medlemmer) har et fagligt udvalg dedikeret til Digitale Kompetencer og har udarbejdet anbefalinger på området.⁸⁰

For ordblinde medlemmer af disse fagforeninger er det altid en god idé at kontakte sit forbund direkte for at forhøre sig om specifikke tilbud, tilpasningsmuligheder eller støtte i forbindelse med deres kurser, herunder muligheden for at anvende LST eller få materialer i tilgængelige formater.

Fagforeningernes engagement i digital opkvalificering signalerer et vigtigt skifte i deres traditionelle rolle. De agerer nu i stigende grad som centrale aktører i økosystemet for livslang læring. Deres dybe branchespecifikke kendskab og tætte kontakt med medlemmernes arbejdsvirkelighed giver dem en unik position til at identificere specifikke kompetencebehov og udvikle målrettede og relevante kurser. Samarbejder som det mellem 3F, DI og AMU Syd om AI i industrien ⁶³ eller Dansk Metals partnerskab med Teknologisk Institut ²¹ er eksempler på, hvordan fagforeningerne kan bidrage til at skabe branchespecifikke opkvalificeringstilbud, der rammer præcist i forhold til medlemmernes jobfunktioner og fremtidige karrieremuligheder.

Ordblind og digital stærk: Sådan udnytter du teknologien og finder støtte

At være ordblind i en stadig mere digitaliseret verden kan medføre specifikke udfordringer, men teknologien tilbyder samtidig hidtil usete muligheder for at kompensere for disse vanskeligheder og for at lade andre styrker komme til udtryk. Dette afsnit fokuserer på, hvordan personer med ordblindhed kan blive digitalt stærke.

Fra udfordring til styrke: Ordblindes unikke potentiale i en digital tidsalder

Ordblindhed, der påvirker omkring 5-7% af den danske befolkning, svarende til over 400.000 individer, er kendetegnet ved vanskeligheder med at afkode og stave ord, hvilket primært skyldes udfordringer med at koble bogstaver til lyde.⁸¹ Dette kan naturligvis skabe barrierer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, hvor skriftsproget spiller en central rolle.⁸⁴

Det er dog vigtigt at anerkende, at personer med ordblindhed ofte besidder en række unikke styrker, som kan være yderst værdifulde i en digital tidsalder. Disse kan omfatte veludviklet kreativitet, en stærk evne til helhedstænkning og mønstergenkendelse, gode praktiske problemløsningsevner, stærke mundtlige formidlingsevner og en veludviklet visuel forståelse.⁴⁴

Her kommer teknologien ind som en afgørende “equalizer”. Digitale værktøjer, og især Læse- og Skriveteknologi (LST), kan i høj grad kompensere for de specifikke læse- og skrivevanskeligheder. Ved at automatisere eller understøtte afkodnings- og skriveprocesser kan LST frigøre betydelige kognitive ressourcer hos den ordblinde. Dette betyder, at energien i stedet kan fokuseres på forståelse, analyse, kreativitet og problemløsning – netop de områder, hvor mange ordblinde har deres styrker.⁴⁴ Som pædagogisk IKT-vejleder Allan Madsen formulerer det, kan teknologien “erobre læringsrummet” og gøre det væsentligt simplere for ordblinde at tilegne sig viden og udtrykke sig.⁸⁶

Teknologiske hjælpemidler er således ikke blot en bekvemmelighed, men en afgørende forudsætning for, at mange ordblinde kan deltage på lige fod i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Uden LST ville tilegnelsen af mange af de digitale kompetencer, der er beskrevet i denne artikel, være en langt større udfordring for personer med ordblindhed. En succesfuld integration af ordblinde på det digitale arbejdsmarked handler dog om mere end blot at give adgang til LST. Det kræver en kulturændring og et mindset-skifte – både hos den ordblinde selv og hos arbejdsgivere, kolleger og undervisere. Det handler om at anerkende og værdsætte den unikke kompetenceprofil, som ordblinde ofte besidder, og se teknologien som et kraftfuldt middel til at udfolde disse styrker. Illustrative scenarier, som dem beskrevet for projektlederen Mette og VVS-installatøren Lars ⁴⁴, viser, hvordan LST kan bruges til at håndtere skriftsproglige udfordringer, samtidig med at personlige styrker som helhedstænkning, kreativitet og praktisk problemløsning bringes i spil. Dette skift i fokus fra et “handicap-perspektiv” til et perspektiv, der ser en “anderledes og værdifuld kompetenceprofil”, er afgørende. Erfaringer, som den fra Karsten, der trods ordblindhed blev millionær ved at fokusere på sine styrker ⁸⁹, understreger potentialet i denne tilgang.

Læse- og skriveteknologi (LST) i praksis: Oplæsning, tale-til-tekst og andre hjælpemidler

Der findes et bredt og stadigt voksende udvalg af LST-værktøjer, der kan yde effektiv støtte til personer med ordblindhed i læse- og skriveintensive opgaver. De centrale funktioner omfatter:

Oplæsning (Tekst-til-tale, TTS): Programmer som IntoWords, CD-ORD, AppWriter, ClaroRead, Oribi Speak og de indbyggede funktioner i f.eks. Microsoft Office 365 (med stemmer som “Christel” og “Jeppe”) og Google Tekst-til-tale gør det muligt at “læse med ørerne”.⁴⁴ Dette er en fundamental funktion, der giver adgang til skriftligt materiale, som ellers ville være svært tilgængeligt. Kvaliteten og naturligheden af oplæsningsstemmerne er afgørende for brugeroplevelsen.
Skrivehjælp (Ordforslag, stave- og grammatikkontrol): De fleste LST-programmer indeholder funktioner, der foreslår ord under skrivning og hjælper med at korrigere stave- og grammatikfejl.⁹⁰ Dette kan reducere antallet af fejl og øge skrivehastigheden.
Tale-til-tekst (Diktering): Denne teknologi omdanner talt sprog til skrevet tekst. Den findes i mange LST-programmer, i tekstbehandlingsprogrammer som Google Docs og Microsoft Word, samt som standardfunktion i de fleste smartphones.⁴⁴ Diktering kan bruges til at nedskrive svære ord, formulere sætninger eller endda skrive hele tekster, hvilket kan være en stor hjælp for dem, der udtrykker sig lettere mundtligt end skriftligt.⁸⁶
OCR (Optical Character Recognition): OCR-teknologi er essentiel for at gøre trykt materiale digitalt tilgængeligt. Den konverterer billeder af tekst (f.eks. fra scannede dokumenter, fotografier eller ikke-tilgængelige PDF-filer) til redigerbar og oplæselig tekst, som LST-programmer derefter kan bearbejde.⁸⁵
Andre specialiserede værktøjer:
- Scannerpenne og håndscannere: Gør det muligt at scanne enkelte ord, sætninger eller længere tekstafsnit direkte ind i en computer eller et LST-program.⁹⁰
- Diktafoner: Kan bruges til at optage lyd, f.eks. fra møder eller forelæsninger, som senere kan aflyttes eller bruges som grundlag for notetagning.⁹⁰
- Mindmapping-software: Værktøjer som MindView eller SimpleMind hjælper med at strukturere tanker, ideer og information visuelt, hvilket ofte appellerer til ordblindes tænkemåde og kan understøtte planlægning og overblik.⁴⁴
- Specialiserede apps: Der findes et væld af apps til smartphones og tablets, f.eks. Prizmo Go og Claro ScanPen til OCR og oplæsning af fotograferet tekst, og SubReader til oplæsning af undertekster på film og streamingtjenester.⁹¹

Illustrative scenarier for LST i arbejdslivet:

Den ordblinde ingeniør: Lars, en ingeniør med ordblindhed, anvender IntoWords til at få oplæst lange tekniske rapporter og komplekse specifikationer. Når han selv skal forfatte rapporter, dikterer han de første udkast ved hjælp af tale-til-tekst-funktionen i Microsoft Word. Efterfølgende bruger han IntoWords’ ordforslagsfunktion og får teksten læst op for at identificere og rette fejl samt forbedre formuleringer. Til projektmøder benytter han en digital diktafon til at optage referater, som han senere kan aflytte for at supplere sine egne noter. Til planlægning og strukturering af komplekse projekter anvender han mindmapping-software, der giver ham et visuelt overblik.
Den ordblinde pædagog: Sofie, en pædagog med ordblindhed, bruger en tablet med AppWriter installeret i sit daglige arbejde i en daginstitution. Når hun skal dokumentere børns udvikling og trivsel i den digitale platform Aula, anvender hun tale-til-tekst-funktionen. Information fra kommunen, faglige artikler og nyhedsbreve får hun læst op via appen. Til forældremøder forbereder hun sig ved at få sine egne noter og dagsordenen læst op, hvilket giver hende tryghed og overskud til at fokusere på den mundtlige formidling og dialogen med forældrene.
Den ordblinde SOSU-assistent: Maria Boye Madsen, en SOSU-assistent med ordblindhed, anvender AppWriter integreret med borgerjournalsystemet Columna Cura.⁴⁸ Hun bruger tale-til-tekst til hurtigt og præcist at dokumentere observationer og udførte plejehandlinger direkte i systemet, mens hun er hos borgeren. Hun får også læst handleplaner og besøgsplaner højt, især når hun skal besøge nye borgere. Dette sikrer, at hun har al nødvendig information tilgængelig og kan fokusere sin opmærksomhed på borgerkontakten og plejeopgaverne.
Den ordblinde sælger: Jesper, en sælger med ordblindhed, bruger CRM-systemets indbyggede tale-til-tekst funktion til effektivt at logge noter og opfølgningspunkter umiddelbart efter kundemøder. Produktinformationer, salgsmateriale og interne nyhedsbreve får han læst op med et TTS-værktøj. Før han sender e-mails til kunder, bruger han et program som Grammarly eller en lignende funktion i sit LST-program til at tjekke for stave- og grammatikfejl, hvilket sikrer en professionel skriftlig kommunikation.

Disse scenarier illustrerer, hvordan LST kan integreres i forskellige jobfunktioner og bidrage til øget effektivitet, præcision og selvtillid for medarbejdere med ordblindhed. Det brede spektrum af LST-værktøjer viser den teknologiske udviklings potentiale for at understøtte ordblinde i mange forskellige læse- og skriveintensive opgaver. Effektiv brug af LST kræver dog mere end blot adgang til softwaren. Individuel tilpasning af værktøjerne, grundig oplæring i funktionerne og en bevidst integration i de daglige arbejdsgange er afgørende for succes. Desuden er det essentielt, at digitale materialer på arbejdspladsen og i uddannelsessystemet er teknisk tilgængelige – for eksempel ved at være korrekt OCR-behandlede – for at LST-værktøjerne kan fungere optimalt.⁸¹ Ansvaret for en succesfuld anvendelse af LST ligger således både hos den enkelte bruger, der skal være villig til at lære og anvende teknologien, og hos omgivelserne (arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner), der skal sikre de rette rammer og understøtte brugen.⁸⁶

Støtteordninger og organisationer der hjælper dig videre

I Danmark findes der et veletableret system af støtteordninger og organisationer, der har til formål at hjælpe personer med ordblindhed gennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Kendskab til disse ressourcer er afgørende for at kunne udnytte de muligheder, der findes.

Specialpædagogisk Støtte (SPS): Dette er en central ordning, der tilbydes elever og studerende på alle uddannelsesniveauer, fra grundskole til videregående uddannelser.⁹⁶ SPS kan omfatte en række forskellige støtteformer, herunder:
- LST-software: Adgang til kompenserende læse- og skriveteknologi som IntoWords, CD-ORD eller AppWriter.⁸¹
- IT-udstyr: I nogle tilfælde kan der bevilges en computer eller en såkaldt IT-rygsæk med nødvendig software installeret.⁹⁰
- Instruktionstimer: Oplæring i brugen af de bevilgede LST-værktøjer for at sikre optimal udnyttelse.⁸¹
- Studiematerialer fra Nota: Adgang til studiebøger og andre undervisningsmaterialer i tilgængelige formater som lydbøger og e-tekster.⁸¹
- Studiestøttetimer: Individuel vejledning og støtte fra en fagperson til f.eks. strukturering af studiet, opgaveskrivning eller eksamensforberedelse.⁸¹
- Sekretærhjælp: I tilfælde af svær ordblindhed kan der i nogle situationer bevilges sekretærhjælp til notetagning.⁹⁰ For at modtage SPS kræves typisk dokumentation for ordblindhed, f.eks. via Den Nationale Ordblindetest.⁸¹ Ansøgning sker gennem SPS-vejlederen på uddannelsesstedet.⁸⁵
Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder: Nota producerer og udlåner et stort udvalg af bøger (både skøn- og faglitteratur) og undervisningsmaterialer i tilgængelige formater som lydbøger, e-bøger og punktbøger.²⁸ Medlemskab er gratis for personer med dokumenteret læsevanskelighed. Nota tilbyder også services som Skole- og Studieservice, der kan producere specifikke undervisningsmaterialer, samt Erhvervs-service for materialer relateret til job og jobsøgning.⁹⁸
Ordblindeforeningen i Danmark: En landsforening, der varetager interesser for personer med ordblindhed og deres pårørende. Foreningen tilbyder rådgivning, netværk, kurser og informationsmateriale. De har et vejledningscenter, der yder gratis professionel vejledning.²⁸ Ordblindeforeningen arbejder også politisk for at forbedre vilkårene for ordblinde og samarbejder med teknologivirksomheder om udvikling af brugervenlige værktøjer.²⁸
Jobcentre: Personer med ordblindhed, der er i beskæftigelse eller ledige, kan søge om hjælpemidler og støtte via deres lokale jobcenter. Dette kan omfatte LST til brug på arbejdspladsen, specialundervisning for voksne (FVU/OBU) eller personlig assistance til specifikke arbejdsopgaver, som ordblindheden vanskeliggør (f.eks. korrekturlæsning eller renskrivning af dikterede noter).²⁸ Jobcentret kan også henvise til en udredning af støttebehovet hos en fagperson med specialviden.¹⁰⁵ Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) administrerer desuden puljer til fastholdelse og beskæftigelsesfremme for ordblinde.²⁸
Socialstyrelsen og Hjælpemiddelbasen: Socialstyrelsen har en rolle i forhold til hjælpemidler generelt. Hjælpemiddelbasen (hmi-basen.dk) er en national database, der indeholder information om et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder også LST og andre relevante værktøjer for ordblinde.⁹⁶
VISO (Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation): Yder gratis specialiseret rådgivning og udredning til borgere, pårørende og fagfolk i komplekse sager, hvor den kommunale eller regionale indsats ikke er tilstrækkelig. Dette kan også omfatte sager vedrørende ordblindhed.¹⁰⁶
EMU Danmarks Læringsportal (emu.dk) og Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL): Disse platforme, drevet af henholdsvis Børne- og Undervisningsministeriet og NVOL, formidler viden, forskning, undervisningsmaterialer og inspiration til fagfolk, ordblinde og pårørende.²⁸ NVOL afholder også konferencer og webinarer.
Ordblindhed.dk: En national portal udviklet i samarbejde mellem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), Nota, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Socialstyrelsen. Portalen samler information, film og værktøjer om ordblindhed og støttemuligheder i skole, uddannelse og job for både ordblinde, pårørende og fagfolk.⁹⁶

Det omfattende støttesystem i Danmark vidner om en anerkendelse af de udfordringer, ordblindhed kan medføre, og et ønske om at sikre lige muligheder. For den enkelte ordblinde er det afgørende at være bevidst om disse mange ressourcer og aktivt opsøge den hjælp og støtte, der er relevant for ens specifikke situation. Udfordringen kan dog ligge i at navigere i systemet og finde frem til de rette tilbud. Her spiller organisationer som Ordblindeforeningen og de lokale SPS-vejledere og jobcentre en vigtig rolle som vejvisere. En proaktiv tilgang fra den enkelte, kombineret med et støttende og vidende system, er nøglen til at frigøre det potentiale, som LST og andre støtteforanstaltninger tilbyder.

Lovgivning om digital tilgængelighed (WCAG): Din ret til information

For at sikre, at personer med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, kan deltage ligeværdigt i det digitale samfund, er der international og national lovgivning om digital tilgængelighed. En central standard er WCAG (Web Content Accessibility Guidelines).

WCAG-standarderne: WCAG er et sæt internationale retningslinjer for, hvordan man gør webindhold mere tilgængeligt for personer med forskellige former for handicap. Retningslinjerne er udviklet af World Wide Web Consortium (W3C). WCAG 2.1 på niveau AA er den standard, som offentlige organers websteder og mobilapplikationer i EU, og dermed også i Danmark, skal leve op til.¹⁰⁸
Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer: Denne danske lov, der trådte i kraft den 23. september 2018, implementerer EU’s webtilgængelighedsdirektiv.¹⁰⁸ Loven stiller krav om, at offentlige myndigheders digitale løsninger skal være tilgængelige. Dette indebærer bl.a.:
- Tekstalternativer: Ikke-tekstligt indhold (f.eks. billeder) skal have tekstalternativer (alt-tekster), som LST kan læse op.
- Undertekster og synstolkning: Videoer med lyd skal have undertekster, og i mange tilfælde også synstolkning (et lydspor, der beskriver det visuelle indhold).¹⁰⁹
- Tastaturnavigation: Alt indhold skal kunne navigeres og betjenes med tastatur alene (uden brug af mus).
- Læsbarhed og forståelighed: Tekster skal være lette at læse og forstå. Dette inkluderer krav til kontrastforhold mellem tekst og baggrund (mindst 4,5:1 for normal tekst, 3:1 for stor tekst), mulighed for at forstørre tekst (op til 200% uden tab af funktionalitet), og undgåelse af billeder af tekst.¹⁰⁹ Der er også specifikke krav til afstand i tekst (linje-, afsnits-, bogstav- og ordafstand) for at forbedre læsbarheden.¹⁰⁹
- Struktureret indhold: Korrekt brug af overskrifter (H1, H2 osv.), lister og tabeller for at skabe en logisk struktur, som LST-brugere kan navigere i.
- Tilgængelighedserklæring: Offentlige organer skal publicere en erklæring om deres websteds tilgængelighedsstatus.
- Feedback-mekanisme: Brugere skal have mulighed for at rapportere tilgængelighedsproblemer.¹⁰⁸
Udvidelse til private virksomheder: Fra juni 2025 vil tilgængelighedskravene (baseret på EU’s Tilgængelighedsdirektiv) også omfatte en række produkter og tjenester fra private virksomheder, herunder e-handel, banktjenester, e-bøger og smartphones.¹⁰⁸ Dette vil have stor betydning for ordblindes adgang til en bredere vifte af digitale løsninger.

For personer med ordblindhed er disse lovkrav afgørende. Når websteder og digitale dokumenter er designet i overensstemmelse med WCAG, fungerer LST-værktøjer (oplæsning, ordforslag etc.) langt bedre. Korrekt kodede overskrifter gør det muligt at springe mellem afsnit, tekstalternativer til billeder giver adgang til visuel information, og god kontrast og mulighed for tekstforstørrelse letter den visuelle afkodning for dem, der læser med øjnene.

De juridiske rammer for digital tilgængelighed er således på plads og udgør et vigtigt fundament for digital inklusion. Udfordringen ligger i den konsekvente implementering og håndhævelse af disse standarder i praksis, samt i at øge bevidstheden hos både udviklere, indholdsleverandører og brugere om vigtigheden af digital tilgængelighed. Selvom lovgivningen primært har fokuseret på den offentlige sektor, vil den kommende udvidelse til dele af den private sektor fra 2025 yderligere styrke ordblindes muligheder for at navigere i en digital hverdag. Manglende overholdelse kan medføre juridiske sanktioner og omdømmeskade, men vigtigst af alt ekskluderer det en betydelig brugergruppe.¹⁰⁸ Omvendt kan fokus på tilgængelighed give øget markedsrækkevidde og bedre brugeroplevelser for alle.¹⁰⁸

Tips til arbejdspladsen: Skab et ordblindevenligt digitalt miljø

En arbejdsplads, der aktivt understøtter medarbejdere med ordblindhed, kan frigøre et stort potentiale og skabe et mere inkluderende og produktivt arbejdsmiljø. Her er nogle konkrete tips:

Anerkendelse og åbenhed: Skab en kultur, hvor det er trygt at tale om ordblindhed, og hvor det ses som en variation i læringsstil frem for en mangel.
Tilgængeliggør LST: Sørg for, at medarbejdere med ordblindhed har adgang til relevant LST-software og -hardware, og at der er IT-support til rådighed. Jobcenteret kan i mange tilfælde bevilge hjælpemidler til arbejdspladsbrug.⁹⁶
Oplæring: Tilbyd eller faciliter oplæring i brugen af LST, så medarbejderen føler sig tryg og kompetent i at anvende værktøjerne effektivt i sine specifikke arbejdsopgaver.
Digitale materialer i tilgængeligt format: Sørg for, at interne dokumenter, manualer, præsentationer og e-mails er digitalt tilgængelige. Det betyder f.eks., at PDF-filer skal være OCR-behandlede, så LST kan læse dem, og at der bruges klare skrifttyper og god kontrast.⁸⁷
Fleksible arbejdsmetoder: Tillad alternative måder at modtage og formidle information på. Det kan være mundtlige instrukser som supplement til skriftlige, brug af videomøder i stedet for lange e-mailkorrespondancer, eller mulighed for at aflevere rapporter som lydfiler eller videopræsentationer, hvor det er relevant.
Visuel støtte: Brug visuelle hjælpemidler som diagrammer, piktogrammer, mindmaps og videoer i kommunikation og oplæring.⁸⁷
Minimer unødig skriftlighed: Overvej, om al information behøver at være på skrift. Kan nogle processer forenkles eller gøres mere mundtlige/visuelle?
Støtte til notattagning og korrekturlæsning: Overvej muligheden for personlig assistance eller kollegial støtte til opgaver som korrekturlæsning af vigtige dokumenter eller referatskrivning, hvis det er en stor barriere.²⁸
Inddrag medarbejderen: Spørg medarbejderen selv, hvilke tilpasninger og værktøjer der vil være mest hjælpsomme. Ordblinde ved ofte selv bedst, hvad der virker for dem.¹⁰⁶
Fokus på styrker: Identificer og udnyt de styrker, medarbejderen med ordblindhed besidder – f.eks. kreativitet, problemløsning eller mundtlig kommunikation – og tilpas opgaverne, så disse styrker kommer i spil.

Ved at implementere sådanne tiltag viser arbejdspladsen ikke kun social ansvarlighed, men investerer også i sine medarbejderes trivsel og produktivitet. Et ordblindevenligt digitalt miljø gavner ikke kun medarbejdere med ordblindhed; mange af principperne for god digital tilgængelighed og klar kommunikation er til fordel for alle medarbejdere. Det handler om at skabe rammer, hvor alle kan yde deres bedste og bidrage fuldt ud til virksomhedens mål.

Erfaringsdeling og netværk for ordblinde: Du er ikke alene

At dele erfaringer og være en del af et netværk kan have stor betydning for personer med ordblindhed, både personligt og professionelt. Det kan give ny viden, inspiration og en følelse af ikke at stå alene med sine udfordringer.

Ordblindeforeningen i Danmark: Foreningen spiller en central rolle i at facilitere netværk og erfaringsdeling. De afholder lokale og landsdækkende arrangementer, hvor ordblinde og deres pårørende kan mødes.²⁸ De har også et vejledningscenter, hvor man kan få råd og sparring.⁹⁸ Deres medlemsblad, Ordblindemagasinet, kan også være en kilde til viden og historier fra andre ordblinde.²⁸
Online fora og sociale medier: Der findes forskellige online grupper og fora, f.eks. på Facebook, hvor ordblinde voksne kan dele erfaringer med LST, udfordringer på arbejdsmarkedet, succesoplevelser og praktiske tips. Selvom de specifikke kilder ikke peger på et centralt, officielt forum for erfaringsdeling om LST på arbejdspladsen, er potentialet i disse uformelle netværk stort. Aalborg Bibliotekerne henviser f.eks. til en Facebook-netværksgruppe for forældre til ordblinde børn, hvilket illustrerer formatets anvendelighed.¹⁰¹
Kurser og workshops: Deltagelse i kurser specifikt for ordblinde, f.eks. OBU-forløb på VUC eller kurser udbudt af Ordblindeforeningen, kan også være en platform for erfaringsudveksling med ligesindede.
Mentorordninger: Selvom det ikke er bredt beskrevet i kilderne, kan mentorordninger, hvor erfarne ordblinde på arbejdsmarkedet deler deres viden med andre, være en værdifuld ressource.
Hjemmesider med personlige historier: Hjemmesider som “Et Liv som Ordblind” ⁸⁹ samler personlige beretninger fra ordblinde, der har navigeret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Disse historier kan give genkendelse, håb og konkrete ideer til, hvordan man kan håndtere udfordringer og udnytte sine styrker, ofte med hjælp fra teknologi.

Værdien af at dele erfaringer ligger i den gensidige støtte og læring. At høre, hvordan andre har tacklet lignende situationer, hvilke digitale værktøjer de har haft gavn af, og hvordan de har kommunikeret om deres ordblindhed på arbejdspladsen, kan være utroligt bekræftende og handlingsanvisende. Disse netværk kan bidrage til at afmystificere ordblindhed og styrke den enkeltes tro på egne evner. For mange kan det være en stor lettelse at opdage, at de udfordringer, man oplever, ikke er unikke, og at der findes gennemprøvede strategier og løsninger. Sådanne fællesskaber spiller en vigtig rolle i at styrke ordblindes selvtillid og handlekraft i en digital tidsalder.

Ekspertperspektiver: Hvad siger fagfolk om fremtidens digitale kompetencer?

For at få et nuanceret billede af fremtidens digitale kompetencelandskab er det værdifuldt at inddrage synspunkter fra forskellige eksperter, herunder analytikere, forskere og repræsentanter fra erhvervslivet.

Analytikere og tænketanke om det danske arbejdsmarked

Flere danske institutioner og tænketanke analyserer løbende udviklingen på arbejdsmarkedet og de kompetencekrav, digitaliseringen medfører.

Danmarks Statistik leverer løbende data om digitalisering i befolkningen og erhvervslivet, herunder virksomheders brug af IT-specialister, udbredelsen af hjemmearbejde og adoptionen af teknologier som AI og robotteknologi.10 Deres tal viser en klar tendens mod øget digitalisering, men også udfordringer med at rekruttere IT-specialister.10

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vurderer, at kunstig intelligens (AI) vil have en betydelig, men gradvis indvirkning på arbejdsmarkedet. De forventer, at AI primært vil komplementere arbejdskraften og bidrage til smartere opgaveløsning frem for at erstatte hele jobs, især inden for videns- og kontorarbejde. AE understreger behovet for opkvalificering af alle lønmodtagere i anvendelsen af ny teknologi, herunder AI.18

DI Digital (Dansk Industri) peger på en stigende efterspørgsel efter AI-kompetencer. En analyse, DI Digital har medvirket til, viser, at over halvdelen af nordiske organisationer bruger AI, og at to ud af tre forventer at øge brugen. Samtidig mangler mange organisationer en strategisk retning for AI og oplever et efterslæb på digitale kompetencer, herunder analytiske evner og evnen til at holde sig opdateret.26 DI Digital fremhæver også den alvorlige mangel på IT-specialister som en trussel mod bl.a. den grønne omstilling 11 og forventer rekordstore IT-investeringer i danske virksomheder i 2025.27

Kommunernes Landsforening (KL) har i publikationen “Fremtidens digitale kompetencer” 30 udviklet et kompetencehjul, der identificerer centrale digitale kompetencer for kommunalt ansatte. Disse spænder fra anvendelseskompetencer (brug af fagsystemer, Office-pakken, digitale møderedskaber) over dataanvendelseskompetencer (skabe, vurdere, formidle data) og teknologiforståelse (samspil mellem teknologi, faglighed og mennesker, etik, retssikkerhed) til digital kommunikation og kompetencer inden for udvikling og implementering af digitale løsninger. KL understreger, at alle kommunalt ansatte oplever, at deres opgaver ændrer sig som følge af digitalisering.

Tænketanken Mandag Morgen har i samarbejde med Fremtidens Biblioteker og Algoritmer, Data og Demokrati-projektet undersøgt unges informationskompetencer i en tid med AI. Undersøgelsen, lanceret i januar 2025, peger på, at unge har brug for bedre færdigheder i kritisk informationssøgning, kildekritik og forståelse af algoritmer, og at bibliotekerne kan spille en større rolle her.110 Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen har været en del af ekspertgruppen bag.

Tænketanken DEA (Danish Science and Engineering) har i flere rapporter belyst fremtidens arbejdsmarked. De peger på, at robotter og ny teknologi skaber både muligheder og udfordringer, og at udnyttelse af potentialet kræver, at teknologier tages i brug, og at arbejdsgange ændres.111 De har også undersøgt indsatser rettet mod erhvervsuddannelserne i lyset af manglen på faglært arbejdskraft.112

Tænketanken Europa har analyseret EU’s digitale suverænitet og Danmarks position. De peger på, at EU generelt er mindre digitaliseret end USA og Asien, og at der er mangel på IKT-specialister i EU. De fremhæver EU’s 2030-mål for digitale færdigheder (80% med basale kompetencer, 20 mio. IKT-specialister) og digitalisering af erhvervslivet (75% af virksomheder skal bruge cloud/AI/big data).113 Statsminister Mette Frederiksen har i en tale til Tænketanken Europa understreget vigtigheden af digitalisering for dansk konkurrenceevne og behovet for europæisk samarbejde.114

Rockwool Fonden har forsket i forskellige aspekter af det danske samfund. Selvom de direkte kilder ikke fokuserer specifikt på digitale kompetencer bredt, berører de emner som læreres sygefravær og dets konsekvenser, samt den demografiske udvikling, der vil påvirke fremtidens arbejdsstyrke.115 Finansministeriets 2030-plan, som refererer til behovet for flere medarbejdere med rette kompetencer til bl.a. grøn omstilling 116, ligger i tråd med de overordnede samfundsudfordringer, som fonden også belyser.

Kraka er ikke direkte citeret med en specifik analyse af digitale kompetencer i de leverede kilder, men KL’s arbejde med “Fremtidens digitale kompetencer” 30 bygger på input fra en række eksperter og gennemgang af rapporter, hvilket typisk er en proces, hvor tænketanke som Kraka kunne bidrage med viden.

Samlet set tegner analytikere og tænketanke et billede af et dansk arbejdsmarked i hastig digital forandring. Der er enighed om det stigende behov for digitale kompetencer på alle niveauer, fra basale brugerfærdigheder til højt specialiserede IT-kompetencer og en dyb teknologiforståelse. Udfordringer som mangel på IT-specialister, SMV’ers digitale efterslæb og behovet for at sikre digital inklusion af alle borgere fremhæves som kritiske områder, der kræver fortsat fokus og handling.

Forskere og fagfolk om ordblindhed og digitalisering

Forskere og fagfolk inden for ordblindeområdet understreger teknologiens afgørende rolle for at skabe lige muligheder for personer med ordblindhed i uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Pædagogisk IKT-vejleder Allan Madsen fremhæver, hvordan nye teknologier, herunder forbedrede oplæsningsstemmer (f.eks. “Christel” og “Jeppe” i Office 365) og værktøjer, der kan opsummere tekster eller oversætte, gør det lettere for ordblinde at producere og tilegne sig tekster. Han pointerer, at teknologien kan kompensere for læse- og skrivevanskeligheder, så ordblinde kan bruge mindre energi på afkodning og mere på fagligt indhold. Han opfordrer fagfolk til at “erobre læringsrummet” og gøre det simpelt for ordblinde elever at anvende teknologien.86

Stine Fuglsang Engmose, Ph.d. og lektor ved Professionshøjskolen Absalon, deltager i paneldebatter om digitale værktøjer i grundskolen og understreger, at selvom skærmforbruget generelt skal mindskes, er digitale hjælpemidler nødvendige for mange elever med ordblindhed for at kunne gennemføre undervisningen.104

Michael Wright, direktør i Nota, fremhæver vigtigheden af portaler som Ordblindhed.dk, der samler viden og ressourcer. Nota stiller over 40.000 digitale titler til rådighed og ser portalen som en ekstra indgang, så flere kan få gavn af deres tilbud.102

EMU Danmarks Læringsportal og Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) er centrale platforme, der formidler viden, forskning og praksisnær inspiration om ordblindhed og LST.90 De understreger vigtigheden af at differentiere undervisningen og målrettet anvende LST. NVOL udgiver bl.a. podcasts og afholder temadage om emnet, f.eks. om ordblinde i fremmedsprogsundervisning eller brugen af LST for voksne.107

SkrivSikkert.dk er en informationsportal, der vejleder om rettigheder og støttemuligheder for ordblinde, herunder brugen af AI-drevne værktøjer og virtuelle assistenter. De peger på, at dansk-specifikke AI-værktøjer kan sikre højere nøjagtighed.28 De diskuterer også digitale eksamensformer og vigtigheden af fleksible løsninger, der kan integrere information om ordblindhed og automatisk tilbyde relevante hjælpemidler.117

Forskning refereret på Videnomlaesning.dk (nu en del af NVOL) peger på, at LST er en oplagt mulighed for at løfte læringsvilkår, men at der er behov for mere viden om effekt og didaktik.88 En undersøgelse af ordblinde elevers læsning på skærm viser, at digital undervisning og LST kan kompensere for afkodningsvanskeligheder og øge inklusionen, men også at teknologibaseret afkodning kan kræve ekstra tid og ressourcer af eleverne.53

Eksperterne er enige om, at LST er et uundværligt redskab for ordblinde. Fokus er på, hvordan teknologien bedst implementeres og integreres, så den reelt kompenserer for vanskelighederne og giver plads til, at den enkeltes øvrige kompetencer kan udfoldes. Der er et konstant behov for udvikling af mere brugervenlige og effektive værktøjer samt opkvalificering af både ordblinde brugere og de fagfolk (lærere, vejledere, arbejdsgivere), der skal understøtte dem.

Interviews med danske ledere: Digitalisering som strategisk imperativ (generaliserede perspektiver)

For at give et indblik i, hvordan danske virksomhedsledere ser på fremtidens digitale kompetencer, præsenteres her generaliserede perspektiver, der afspejler de temaer, som er fremkommet i researchmaterialet.

Perspektiv fra en CEO i en mellemstor produktionsvirksomhed (generaliseret):

“For os er digitalisering ikke længere et valg, men en forudsætning for at forblive konkurrencedygtige. Vi investerer massivt i automatisering og dataopsamling i produktionen. Det betyder, at vi har brug for medarbejdere, der ikke kun kan betjene de nye maskiner, men som også kan forstå de data, systemerne genererer, og bruge dem til at optimere processer og kvalitet. Det handler om en ny type faglærhed, hvor digitale kompetencer er lige så vigtige som de traditionelle håndværksmæssige færdigheder. Vi ser et stort behov for opkvalificering, og vi samarbejder med lokale AMU-centre om at skræddersy forløb til vores medarbejdere. Udfordringen er at få alle med på rejsen og sikre, at teknologien understøtter vores forretningsmål, ikke omvendt.” Dette perspektiv flugter med indsigter om SMV’ers behov for digitalisering og opkvalificering, som ses i SMV:Digital-rapporterne 13 og behovet for dataforståelse i produktionen.34

Perspektiv fra en Digitaliseringschef i en større servicevirksomhed (generaliseret):

“Vores kunder forventer sømløse digitale oplevelser, og AI er nøglen til at levere personaliseret service i stor skala. Vi implementerer AI i alt fra chatbots i kundeservice til analyse af kundeadfærd for at forbedre vores produkter. Det stiller enorme krav til vores medarbejderes kompetencer. Det er ikke nok, at vi har dataspecialister; alle kunderettede medarbejdere skal have en grundlæggende forståelse for, hvordan AI virker, og hvordan de kan bruge AI-værktøjer ansvarligt og etisk korrekt. Cybersikkerhed er en anden topprioritet. Med øget dataanvendelse følger et øget ansvar for at beskytte disse data. Vi investerer derfor både i teknologi og i at træne vores medarbejdere i sikker digital adfærd. Fremtidens medarbejder er digitalt nysgerrig, læringsparat og i stand til at samarbejde effektivt på tværs af digitale platforme.” Dette perspektiv afspejler vigtigheden af AI-kompetencer, dataetik og cybersikkerhed, som fremhæves i Danmarks Digitaliseringsstrategi 2 og i analyser fra DI Digital.25

Disse generaliserede lederperspektiver understreger, at digitale kompetencer er blevet et strategisk imperativ for danske virksomheder. Ledere ser et klart behov for en bred opkvalificering af arbejdsstyrken, der rækker ud over teknisk kunnen og også omfatter dataforståelse, etisk bevidsthed og evnen til at tilpasse sig nye teknologier og arbejdsformer.

Konklusion:

Den digitale transformation er ikke en fjern fremtidsudsigt, men en aktuel realitet, der omformer det danske arbejdsmarked med stor hastighed. For at navigere succesfuldt i denne nye virkelighed og sikre en robust karriere frem mod 2025 og derefter, er en proaktiv tilgang til udvikling af digitale kompetencer afgørende.

De uomgængelige digitale færdigheder

Analysen viser tydeligt, at en række digitale kompetencer vil være essentielle på tværs af brancher. Fundamentet er de basale digitale færdigheder, der dækker informationshåndtering, kommunikation, problemløsning, softwarebrug og onlinesikkerhed. Oven på dette fundament bygges mere specialiserede, men stadig bredt anvendelige, kompetencer inden for kunstig intelligens (AI) – ikke kun evnen til at bruge AI-værktøjer, men også til kritisk at vurdere deres output og anvende dem etisk. Dataforståelse og -analyse er en anden nøglekompetence, da datadrevne beslutninger bliver normen. I en verden med stigende cybertrusler er stærke cybersikkerhedsfærdigheder en nødvendighed for alle. Endelig er beherskelse af cloud computing-løsninger og digitale samarbejdsplatforme blevet uundværligt for moderne, fleksible arbejdsformer.

Danmarks digitale rejse: Potentiale og fortsatte udfordringer

Danmark står med et stærkt digitalt udgangspunkt, herunder en veludbygget infrastruktur og høje ambitioner om at fastholde en digital førerposition i Europa. Der er dog fortsat udfordringer, der skal adresseres. Manglen på IT-specialister er en kritisk flaskehals for vækst og innovation. SMV’ers digitale efterslæb kræver fortsat fokus og støtte for at sikre, at hele erhvervslivet kan høste frugterne af digitaliseringen. Og vigtigst af alt er der et vedvarende behov for at løfte den brede befolknings digitale kompetencer, så ingen efterlades på perronen i den digitale acceleration. Initiativer som Danmarks Digitaliseringsstrategi, Digital Optur, SMV:Digital og AI-Kompetencepagten er vigtige skridt i den rigtige retning, men deres succes afhænger af vedvarende engagement og evnen til at nå ud til dem, der har størst behov.

Særligt for ordblinde: Teknologi som nøglen til lige muligheder

For de mange danskere med ordblindhed åbner den digitale udvikling og især Læse- og Skriveteknologi (LST) op for hidtil usete muligheder. Teknologier som oplæsning, tale-til-tekst, OCR-behandling og intelligente skriveværktøjer kan i høj grad kompensere for læse- og skrivevanskeligheder. Dette frigør kognitive ressourcer og gør det muligt for ordblinde at udnytte deres ofte stærke sider inden for kreativitet, helhedstænkning og praktisk problemløsning. Adgang til LST, kombineret med relevant oplæring og et støttende miljø på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, er afgørende for at sikre lige muligheder. Lovgivning om digital tilgængelighed (WCAG) og de mange støtteordninger og organisationer i Danmark, såsom SPS og Nota, udgør et vigtigt sikkerhedsnet og en ressourcebank, som det er essentielt at kende til og anvende.

Opfordring til handling: Din fremtid er digital

Fremtiden på arbejdsmarkedet er uløseligt forbundet med digitale kompetencer. Det er derfor afgørende, at den enkelte tager aktivt ansvar for sin egen digitale opkvalificering. Dette indebærer:

Vær nysgerrig og læringsparat: Teknologien udvikler sig konstant, så evnen og viljen til livslang læring er essentiel.
Udforsk de tilgængelige ressourcer: Gør brug af de mange kurser, nationale initiativer og støttemuligheder, der findes – mange af dem er gratis eller støttede.
Integrer digitale værktøjer i din hverdag: Øvelse gør mester. Jo mere du aktivt bruger digitale værktøjer, desto mere fortrolig bliver du med dem.
For ordblinde specifikt: Vær ikke bange for at afprøve og insistere på brugen af LST. Find de værktøjer, der virker bedst for dig, og søg den støtte, du har ret til. Del erfaringer med andre i lignende situationer.
For arbejdsgivere: Investér i medarbejdernes digitale kompetencer og skab et inkluderende digitalt arbejdsmiljø, der understøtter alle, herunder medarbejdere med ordblindhed.

Den digitale fremtid er ikke noget, der passivt sker for os; det er noget, vi aktivt kan forme og forberede os på. Ved at investere i digitale kompetencer investerer man i sin egen fremtidige karriere og bidrager samtidig til Danmarks fortsatte digitale styrkeposition. Mulighederne er mange – det handler om at gribe dem.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.