Digitale signaturer for ordblinde: Guide til MitID og e-formularer

I en stadig mere digitaliseret verden bliver brugen af digitale signaturer og elektroniske formularer mere og mere udbredt i Danmark. Dette gælder både i kommunikationen med offentlige myndigheder og i private sammenhænge. For mange mennesker er denne udvikling en fordel, da det sparer tid og gør processer mere effektive. Dog kan ordblindhed medføre særlige udfordringer, når man skal interagere med skriftbaserede digitale værktøjer. Dette kan inkludere vanskeligheder med at læse instruktioner, udfylde formularfelter korrekt og forstå de sikkerhedsprocedurer, der er forbundet med digitale signaturer. Formålet med denne guide er at gøre det digitale landskab mere tilgængeligt for ordblinde i Danmark. Guiden vil nedbryde kompleksiteten omkring digitale signaturer og elektroniske formularer, give praktisk vejledning og fremhæve de værktøjer og ressourcer, der kan øge trygheden og effektiviteten ved brug af disse digitale løsninger, så ordblinde kan deltage fuldt ud i det digitale samfund.

Forståelse af digitale signaturer i Danmark

For at kunne navigere sikkert i brugen af digitale signaturer er det vigtigt at have en grundlæggende forståelse af de gældende juridiske rammer og standarder i Danmark. Det overordnede regelsæt for elektroniske signaturer i hele EU, herunder Danmark, er EU’s eIDAS-forordning ¹. Denne forordning sikrer, at elektroniske signaturer, der er gyldige i ét EU-land, også anerkendes i et andet, hvilket er afgørende for grænseoverskridende digitale transaktioner ². I Danmark er eIDAS-direktivet implementeret i national lovgivning gennem “Lov om elektroniske signaturer” ⁴. Denne lov definerer forskellige typer af elektroniske signaturer, stiller krav til kvalificerede certifikater og fastlægger forpligtelserne for de såkaldte nøglecentre, der udsteder certifikater til digitale signaturer ⁴.

I dansk kontekst skelnes der primært mellem tre typer af digitale signaturer, som har forskellig juridisk betydning. Den mest grundlæggende er standard elektronisk signatur (SES) ¹. Denne type kan anvendes i de fleste situationer, hvor der er behov for en underskrift på et dokument, for eksempel i forbindelse med HR-dokumenter, handelsaftaler og forbrugeraftaler ¹. Dog er der visse situationer, hvor loven kræver et højere sikkerhedsniveau. Her kommer den avancerede elektroniske signatur (AES) ind i billedet ¹. AES skal opfylde strengere krav til identifikation af underskriveren og dokumentets integritet ¹. I Danmark er det muligt at oprette avancerede elektroniske signaturer ved hjælp af MitID via platforme som Penneo ¹. Denne type signatur kan være påkrævet for visse dokumenter inden for retsplejeloven og tinglysningsloven ¹. Den mest sikre form for digital signatur er den kvalificerede elektroniske signatur (QES) ². QES er den eneste digitale signatur, der i hele EU juridisk set sidestilles med en håndskrevet underskrift ². For at få udstedt et kvalificeret certifikat, der muliggør QES, kræves det personligt fremmøde ⁵. QES anvendes ofte ved kontrakter, hvor der er en høj ansvarsrisiko eller en betydelig forhandlingsværdi ².

For langt de fleste borgere i Danmark er MitID den primære løsning til sikker digital identifikation og signering ⁶. MitID har erstattet NemID og er resultatet af et samarbejde mellem den offentlige sektor og de finansielle institutioner i landet ⁸. Løsningen overholder de nyeste internationale sikkerhedsstandarder og tilbyder forskellige metoder til godkendelse, herunder en app, en kodeviser, en kodeoplæser og en chip ¹⁴. Denne variation i godkendelsesmetoder kan potentielt imødekomme forskellige behov, herunder visse tilgængelighedsudfordringer for ordblinde ⁶.

Elektroniske formularer fra offentlige myndigheder

I Danmark interagerer borgere i stigende grad med offentlige myndigheder via elektroniske formularer. Disse formularer findes på forskellige platforme og dækker en bred vifte af tjenester. Et centralt sted for mange borgere er borger.dk ⁸. Denne nationale borgerportal giver adgang til mange offentlige selvbetjeningsløsninger, hvor man kan udfylde formularer for eksempelvis adresseændring, ansøgning om boligstøtte eller bestilling af feriepenge ⁸. Et andet vigtigt eksempel er skat.dk ¹⁴, hvor borgere skal indberette skat og håndtere andre økonomiske forhold digitalt. Ligeledes spiller sundhed.dk ⁸ en vigtig rolle, da platformen giver adgang til sundhedsoplysninger og mulighed for at booke aftaler digitalt. Disse eksempler understreger, hvor integreret elektroniske formularer er blevet i borgernes interaktion med det offentlige.

Selvom disse digitale løsninger har mange fordele, kan de også skabe barrierer for ordblinde. Mange offentlige formularer kan have et komplekst layout og en uoverskuelig struktur ¹⁷. Lange formularer med mange sektioner og informationsfelter kan virke visuelt overvældende. Derudover kan instruktionerne og hjælpeteksterne være utydelige eller bruge et sprog, der er svært at forstå ¹⁹. Hvis forklaringerne er korte, vage eller indeholder fagudtryk, kan det være vanskeligt for ordblinde at vide præcis, hvad der forventes i de forskellige felter. Brugen af CAPTCHA-løsninger er en anden potentiel barriere ¹⁹. Disse sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at brugeren er et menneske og ikke en robot, kan være svære at dechifrere, både i visuel og auditiv form ²⁰. Endvidere giver standarddesignet på mange formularer ikke mulighed for at tilpasse skriftstørrelse og farvekontrast ²¹. Faste skrifttyper og farvekombinationer kan gøre det svært for ordblinde at læse og dermed udfylde formularen korrekt. Endelig kan tidsbegrænsninger ved udfyldelse af visse formularer skabe yderligere pres ²³. Ordblinde kan have brug for længere tid til at læse og forstå spørgsmålene, hvilket kan være problematisk, hvis der er en begrænset tid til rådighed.

Ordblindhed i Danmark: Udbredelse og håndtering af dokumenter

Ordblindhed er en udfordring, der berører en betydelig del af befolkningen i Danmark. Ifølge Ordblindeforeningen lever omkring en million danskere med forudsætninger, der gør, at de i højere grad end andre oplever udfordringer på nettet, og ordblindhed er en af disse udfordringer ²⁵. Selvom præcise tal for Danmark mangler i det tilgængelige materiale, anslås det generelt, at mellem 5 og 17 procent af befolkningen har begrænsede læseevner på grund af ordblindhed ²³. Dette understreger vigtigheden af at skabe digitale løsninger, der er tilgængelige for alle.

I hverdagen oplever ordblinde en række typiske udfordringer med læsning og skrivning ²⁰. Dette inkluderer vanskeligheder med at identificere sproglyde og koble dem til bogstaver og ord, hvilket kaldes afkodning ²⁶. Læsehastigheden og -flydende er ofte nedsat, hvilket betyder, at læsning tager længere tid og kræver mere koncentration ²⁶. Derudover kan der være udfordringer med stavning og at formulere sig skriftligt korrekt ²⁶. Det kan også være svært at huske sekvenser og ord, og der er en tendens til at forveksle bogstaver, der ligner hinanden, som for eksempel ‘b’, ‘d’, ‘p’ og ‘q’ ¹⁷. Længere tekster kan hurtigt blive overvældende og føre til koncentrationsbesvær ¹⁷.

For at håndtere dokumenter og skriftlige opgaver i hverdagen benytter ordblinde i Danmark typisk forskellige strategier og hjælpemidler ³⁰. Mange søger støtte fra deres netværk, såsom familie, venner eller kolleger, til at læse eller korrekturlæse vigtige dokumenter ⁷. I uddannelsessystemet er der mulighed for at få specialpædagogisk støtte (SPS) og adgang til IT-rygsække, der indeholder læse- og skriveteknologi ³². På arbejdsmarkedet er det muligt at ansøge om hjælpemidler via det kommunale jobcenter, herunder både teknologiske værktøjer og personlig assistance ³¹. For at få adgang til denne støtte er det ofte nødvendigt at kunne dokumentere sin ordblindhed, typisk ved hjælp af en ordblindetest ³¹. Ordblindetesten er gratis og kan tages af både børn og voksne ³⁶.

Hjælpemidler og teknologier for ordblinde til digitale dokumenter

Heldigvis findes der en række læse- og skriveteknologier (LST), som kan være en stor hjælp for ordblinde i håndteringen af digitale signaturer og formularer ³⁰. Disse værktøjer kompenserer for nogle af de udfordringer, ordblindhed medfører, og kan gøre det lettere at læse og skrive digitalt.

En vigtig kategori er oplæsningssoftware, også kendt som tekst-til-tale ²³. Denne type software kan få skriftlig tekst på skærmen læst højt, hvilket giver ordblinde auditiv adgang til informationen i digitale dokumenter og formularer ³⁰. Dette kan være særligt nyttigt til at forstå instruktioner og indhold uden at skulle kæmpe med selve læsningen. Eksempler på oplæsningssoftware inkluderer AppWriter fra Wizkids, IntoWords fra Vitec MV, CD-ORD fra Vitec MV og Readiris Dyslexic ³⁰.

Ordforslag er en anden nyttig funktion, der hjælper med at stave korrekt under skrivning ³⁰. Mange LST-programmer og operativsystemer har indbyggede ordforslagsfunktioner, som kan være en del af tastaturindstillingerne ³⁰. Dette kan reducere stavefejl og gøre det lettere at udtrykke sig skriftligt i digitale formularfelter.

Tale-til-tekst-teknologi konverterer tale til skrift ²³. Denne funktion kan være særligt værdifuld ved udfyldelse af digitale formularfelter og ved oprettelse af digitale signaturer, hvor der eventuelt skal tilføjes tekst. De fleste moderne operativsystemer (Windows, macOS, iOS, Android) og programmer som Google Docs og IntoWords har indbyggede tale-til-tekst-funktioner ³⁰.

Scanning af tekst ved hjælp af optisk tegngenkendelse (OCR) gør det muligt at omdanne billeder af tekst fra for eksempel papirdokumenter eller PDF-filer til redigerbar digital tekst ³⁰. Dette kan gøre ikke-tilgængelige dokumenter mere tilgængelige, da den konverterede tekst efterfølgende kan oplæses af oplæsningssoftware. Eksempler på OCR-værktøjer inkluderer Claro ScanPen OCR Reader, Prizmo Go (til iOS) og Readiris ³⁰.

Der findes mange specifikke hjælpemidler og apps, der er designet til at støtte ordblinde. Nogle af de danske inkluderer AppWriter, IntoWords, CD-ORD, ViTre fra ScanDis og Nota bibliotek 2.0, som giver adgang til undervisningsmateriale i digital form ³⁰. Internationale eksempler er Claro ScanPen OCR Reader, Prizmo Go, SubReader (til oplæsning af undertekster) og den læsevenlige skrifttype OpenDyslexic ²³.

For at bruge disse værktøjer effektivt i forbindelse med digitale signaturer og formularer er der nogle tips, der kan være nyttige. I PDF-læsere som Adobe Acrobat Reader kan man aktivere oplæsningsfunktionen for at få læst instruktioner og betingelser højt ⁴¹. Det er også en god idé at øve sig i at bruge tale-til-tekstfunktionen i forskellige applikationer, da præcisionen ofte forbedres med øvelse ³⁰. Eksperimenter med forskellige skrifttyper og farvetemaer i dokumenter og browsere kan hjælpe med at finde de indstillinger, der fungerer bedst for den enkelte ²¹. Hvis man skal håndtere papirbaserede formularer, kan scanning apps være en god måde at digitalisere dem på, før man forsøger at underskrive dem digitalt. Endelig kan det være relevant at bruge skærmlæserfunktioner, der er indbygget i de fleste operativsystemer (f.eks. VoiceOver på macOS/iOS, TalkBack på Android), da disse kan læse alt indhold på skærmen, inklusive knapper og formularfelter ⁶.

For at give et hurtigt overblik over nogle af de anbefalede hjælpemidler, kan følgende tabel være nyttig:

Tilgængelighedskrav til digitale dokumenter og selvbetjeningsløsninger

I Danmark er der lovmæssige krav til webtilgængelighed, som har til formål at sikre, at digitale dokumenter og selvbetjeningsløsninger er tilgængelige for alle, uanset funktionsnedsættelse ¹⁵. Disse regler er en implementering af EU’s webtilgængelighedsdirektiv fra 2016 ⁴³. Den danske “Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer” trådte i kraft i september 2018 og stiller krav til offentlige myndigheders digitale tjenester ⁴³.

Standarden, som offentlige websteder og apps skal leve op til, er Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1 på niveau AA ⁴³. WCAG 2.1 indeholder fire overordnede principper, som er særligt relevante for ordblinde ¹⁸:

• Perceptible (Opfattelig): Information og brugergrænsefladekomponenter skal præsenteres for brugerne på måder, de kan opfatte. For ordblinde betyder dette blandt andet, at der skal være tilstrækkelig farvekontrast mellem tekst og baggrund ²¹, at det skal være muligt at forstørre tekst uden at vigtig information går tabt ²¹, og at der skal være tekstalternativer til ikke-tekstligt indhold som billeder og ikoner ²¹.
• Operable (Anvendelig): Brugergrænsefladekomponenter og navigation skal være betjenelige. Dette indebærer, at det skal være muligt at navigere på webstedet og i formularer ved hjælp af tastatur alene ¹⁸, og at brugerne skal have tilstrækkelig tid til at læse og bruge indholdet ²³.
• Understandable (Forståelig): Information og betjening af brugergrænsefladen skal være forståelig. For ordblinde er det vigtigt, at sproget er klart og enkelt, uden unødvendig jargon ¹⁸, at navigationen og strukturen på siden er konsistent ¹⁷, at der er hjælpetekster og tydelige instruktioner til formularfelter ¹⁹, og at eventuelle fejlmeddelelser er klare og hjælper brugeren med at rette fejlen ¹⁹.
• Robust (Robust): Indholdet skal være robust nok til at kunne fortolkes pålideligt af en bred vifte af brugeragenter, herunder hjælpeteknologier. Dette kræver blandt andet korrekt brug af HTML-struktur ¹⁸.

Offentlige myndigheders hjemmesider skal indeholde en tilgængelighedserklæring (Web Accessibility Statement – WAS) ¹⁵. Denne erklæring informerer om, i hvilket omfang webstedet overholder webtilgængelighedsloven og WCAG 2.1 ⁵². Erklæringen skal også beskrive eventuelle kendte problemer med tilgængeligheden og give kontaktoplysninger til myndigheden, så man kan få hjælp eller rapportere problemer ²⁵. Typisk kan man finde et link til “Tilgængelighedserklæring” i sidefoden nederst på hjemmesiden ²⁵, eller man kan ofte finde erklæringen ved at tilføje “/was” til hjemmesidens adresse ²⁵.

Ordblinde og digitale signaturer: Erfaringer og udfordringer

Selvom der ikke umiddelbart er mange brugerberetninger specifikt om ordblinde og digitale signaturer i det tilgængelige materiale, kan man udlede nogle potentielle vanskeligheder. Forståelsen af komplekse instruktioner i forbindelse med signering kan være en udfordring ⁵. Juridiske termer og sikkerhedsprocedurer kan indeholde et sprog, der er svært tilgængeligt for ordblinde. Håndteringen af sikkerhedsprocedurer, som for eksempel aflæsning af koder fra MitID-appen eller kodeviseren, kan også være problematisk, da hurtige sekvenser af tal eller bogstaver kan være svære at aflæse og indtaste korrekt ⁶. Selvom MitID primært er app-baseret, kan der være elementer i nogle signaturprocesser, der kræver visuel identifikation, hvilket kan være en udfordring. Endelig kan tidsbegrænsninger, der ofte er forbundet med sikkerhedskoder, skabe stress og øge risikoen for fejl ²³.

Det er dog værd at bemærke, at MitID-løsningen har flere indbyggede tilgængelighedsfunktioner, der kan være til gavn for ordblinde ⁶. MitID-appen kan bruges sammen med skærmlæser, hvilket giver auditiv adgang til appens indhold ⁶. Midlertidige PIN-koder kan sendes via SMS og læses op, hvilket er en alternativ måde at få adgangskoder på ⁶. MitID kodeoplæseren har en stor skærm og kan læse koder højt, hvilket er designet til personer med synshandicap, men også kan hjælpe ordblinde ⁶. Der er endda mulighed for at tilslutte hovedtelefoner til kodeoplæseren for at sikre privatliv ved oplæsning af koder ⁶. For personer med nedsat førlighed i arme og hænder kan MitID-appen betjenes med stemmekontrol ⁶. Det er vigtigt at huske, at offentlige myndigheder har pligt til at give borgere uden MitID adgang til alle offentlige services via alternative metoder, såsom papirblanketter ⁷. Endelig er der mulighed for at give fuldmagt til en anden person, der kan bruge MitID, hvis man selv har svært ved det ⁷. Selvom MitID har mange tilgængelighedsfunktioner, er det vigtigt at være opmærksom på disse alternativer for dem, der stadig oplever vanskeligheder.

Praktisk guide: Sådan håndteres digitale signaturer og formularer som ordblind

For at gøre brugen af digitale signaturer og elektroniske formularer mere håndterbar for ordblinde, følger her nogle praktiske trin-for-trin vejledninger og tips:

Underskrivelse af en PDF-fil med MitID:

1. Start med at åbne PDF-filen i en PDF-læser, for eksempel Adobe Acrobat Reader.
2. Find funktionen til digital signering. Denne kan variere afhængigt af det program, du bruger. I Adobe Acrobat Reader findes den typisk under “Udfyld og underskriv”.
3. Vælg MitID som din foretrukne digitale identitetsprovider, hvis du bliver spurgt.
4. Følg nøje instruktionerne på skærmen for at logge ind med dit MitID bruger-ID. Du vil derefter blive bedt om at godkende signaturen via MitID-appen, kodeviser eller kodeoplæser.
5. Tip: Udnyt oplæsningsfunktionen i din PDF-læser ⁴¹ til at få læst eventuelle instruktioner eller betingelser, der er forbundet med signeringen. I Adobe Acrobat Reader kan du finde funktionen “Læs højt” under menuen “Vis”.

Udfyldelse af en online formular:

1. Åbn den ønskede formular i din webbrowser.
2. Naviger systematisk gennem de forskellige felter ved hjælp af tastaturet og Tab-tasten ¹⁸. Dette kan være en mere pålidelig måde at sikre, at du kommer igennem alle felter i den rigtige rækkefølge.
3. Brug oplæsningssoftware ³⁰ til at få læst spørgsmål og instruktioner højt for hvert felt. De fleste LST-programmer kan integreres direkte med browsere.
4. Hvis du skal skrive i tekstfelter, kan du anvende ordforslag ³⁰ eller tale-til-tekst ³⁰ for at gøre processen lettere og reducere risikoen for stavefejl.
5. Vær særligt opmærksom på eventuelle visuelle elementer som CAPTCHA. Hvis du støder på problemer med disse, bør du undersøge, om der er alternative løsninger, for eksempel en lyd-CAPTCHA, eller om der er mulighed for at kontakte support for at få hjælp ¹⁹.
6. Tip: Aktivér “læsetilstand” eller “fokuslæser” i din browser ⁴⁰. De fleste moderne browsere har en indbygget funktion, der fjerner overflødig formatering og reklamer fra siden, hvilket kan gøre det lettere at fokusere på selve formularen.

Specifikke tips til brug af hjælpemidler:

• Kontrollér, at din oplæsningssoftware er indstillet til dansk ³⁰. Dette sikrer, at teksten bliver læst op med korrekt udtale.
• Øv dig i at bruge tale-til-tekstfunktionen i forskellige applikationer ³⁰. Jo mere du bruger funktionen, desto bedre vil den typisk blive til at genkende din stemme og dit sprog.
• Eksperimenter med forskellige skrifttyper, for eksempel OpenDyslexic, og juster farvetemaer i dine programmer og din browser for at finde de visuelle indstillinger, der gør læsning mest behagelig for dig ²¹.
• Hvis du har papirbaserede formularer, der skal underskrives digitalt, kan du bruge en scanning app ³⁰ til at digitalisere dem. Dette gør dem mere tilgængelige for oplæsningssoftware og andre hjælpemidler.

Anbefalinger til browser- og operativsystemindstillinger:

• I de fleste browsere kan du justere standardskriftstørrelsen og -typen i indstillingerne for udseende eller tilgængelighed.
• Benyt zoomfunktionen i din browser (Ctrl + eller Cmd +) til at forstørre teksten på siden.
• Mange operativsystemer har indbyggede kontrasttemaer, som kan aktiveres i tilgængelighedsindstillingerne.
• Du kan installere læsevenlige skrifttyper som OpenDyslexic og indstille dem som standard i din browser, hvis browseren understøtter denne funktion.

Hvad du kan gøre ved utilgængelige elementer:

• Hvis du støder på elementer, der er utilgængelige, bør du kontakte den pågældende myndighed eller virksomhed via de kontaktoplysninger, der er angivet på deres hjemmeside eller i deres tilgængelighedserklæring ²⁵.
• Når du kontakter dem, skal du beskrive præcist, hvilket problem du oplever og hvilken form for hjælp du har brug for. Du kan for eksempel spørge, om det er muligt at få formularen i et andet format, der er mere tilgængeligt for dig.
• Du kan også henvise til webtilgængelighedsloven ⁴⁵ og WCAG 2.1 retningslinjerne ⁴³.
• Hvis du ikke modtager et tilfredsstillende svar inden for en rimelig tidsramme (typisk omkring 10 arbejdsdage) ²⁵, har du mulighed for at klage til Digitaliseringsstyrelsen ²⁵. Klagen skal indgives skriftligt via e-mail til wa-tilsyn@digst.dk ²⁵.

Ressourcer og yderligere hjælp

Hvis du har brug for yderligere information eller støtte, er der flere organisationer og ressourcer, der kan være nyttige:

• Ordblindeforeningen: www.ordblindeforeningen.dk ²⁵
• Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): www.nota.dk ³⁰
• Hjælp til Ordblinde: www.hjaelptilord.dk ³⁰
• SkrivSikkert: www.skrivsikkert.dk ³²
• Et liv som ordblind: www.etlivsomordblind.dk ³⁴

For specifik hjælp med MitID og digitale offentlige tjenester kan du kontakte:

• MitID Support: Tlf. +45 33 98 00 10, www.mitid.dk/hjaelp ⁸
• Borger.dk: www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning ⁷
• Digitaliseringsstyrelsen (for klager vedrørende webtilgængelighed): wa-tilsyn@digst.dk ²⁵

Du kan finde mere information om webtilgængelighed og de gældende regler her:

• Digitaliseringsstyrelsens side om webtilgængelighed: en.digst.dk/digital-services/web-accessibility-in-denmark/ ¹⁵
• Webtilgængelighedsloven på Retsinformationen: www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/692 ⁴⁵
• W3C’s Web Accessibility Initiative (WAI): www.w3.org/WAI/ ⁴⁵

Konklusion

Digitale signaturer og elektroniske formularer er en stadig vigtigere del af det moderne samfund i Danmark, og det er afgørende, at ordblindhed ikke udgør en uoverkommelig barriere for at deltage i denne digitale udvikling. Ved at gøre brug af de tilgængelige hjælpemidler og tilpasningsmuligheder kan ordblinde i høj grad kompensere for de udfordringer, der kan opstå i mødet med skriftbaserede digitale værktøjer. Det er også vigtigt, at udbydere af digitale tjenester fortsætter med at prioritere og forbedre tilgængeligheden af deres løsninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og WCAG-retningslinjer, således at alle borgere har lige muligheder for at interagere digitalt. Med den rette viden og de rette værktøjer kan ordblinde håndtere digitale signaturer og elektroniske formularer på en tryg og effektiv måde og dermed deltage fuldt ud i det digitale samfund.