Det moderne danske arbejdsliv er i stigende grad præget af digitalisering, hvilket stiller nye krav til vores mentale energi. Den konstante tilgængelighed, det enorme informationsflow og de ofte komplekse digitale værktøjer kan føre til øget mental belastning og i værste fald risiko for stress.1 For medarbejdere med ordblindhed kan disse udfordringer være forstærket på grund af vanskeligheder med informationsbearbejdning, læsning og skrivning i digitale formater.2 Da Danmark indtager en førende position inden for digitalisering i Europa, hvilket understreges af landets høje placering i Digital Economy and Society Index (DESI) 4, er det afgørende at udvikle strategier til at håndtere de potentielle negative effekter af digitaliseringen på mental energi. Et digitalt grænse-toolkit kan spille en central rolle i denne sammenhæng. Dette toolkit består af bevidste strategier og værktøjer, der hjælper med at skabe sunde digitale vaner og beskytte den mentale trivsel på arbejdspladsen.
Denne artikel introducerer et “digitalt grænse-toolkit” bestående af fire overordnede strukturer, der kan hjælpe med at beskytte mental energi på arbejdspladsen – med særligt fokus på at skabe et inkluderende miljø for ordblinde. Ordblindhed berører en betydelig del af den danske befolkning, anslået til 5-7% 5, og disse medarbejderes kamp med skriftsproget i en digital kontekst kan øge deres mentale udmattelse betydeligt. Derfor er det essentielt, at et digitalt grænse-toolkit også tager højde for deres specifikke behov. De fire strukturer, der vil blive udforsket i denne artikel, er: 1) Bevidsthed og planlægning af digital arbejdstid og -brug, 2) Teknologisk understøttelse gennem anvendelse af relevante værktøjer, 3) Organisatorisk rammesætning i form af klare retningslinjer og en støttende kultur, og 4) Personlige strategier og ressourcer til at fremme digital balance og mental robusthed. Ved at implementere disse strukturer kan danske virksomheder skabe et mere bæredygtigt og inkluderende digitalt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere har mulighed for at trives.
Forståelse af digitalt arbejdsmiljø og mental energi
Det digitale arbejdslandskab i Danmark er i høj grad præget af en konstant informationsstrøm, hurtig kommunikation og forventninger om prompte respons.1 Denne dynamiske og ofte intense digitale interaktion kan have en betydelig indvirkning på medarbejdernes mentale energi. Den uophørlige strøm af e-mails, chatbeskeder og notifikationer kan føre til en følelse af at være konstant på, hvilket i sig selv kan være mentalt drænende. Undersøgelser viser, at den moderne medarbejder bruger en stor del af sin arbejdstid på digital kommunikation – op mod 57% i gennemsnit – hvilket kan fragmentere fokus og reducere den tid, der er til rådighed for dyb koncentration og fordybelse i arbejdsopgaverne.1 Denne konstante kontekstskift og de mange afbrydelser kan ikke blot forringe produktiviteten, men også bidrage til øget stressniveau og nedsat evne til at koncentrere sig.7
En anden væsentlig faktor er udviskningen af grænsen mellem arbejde og privatliv, som digitaliseringen har medført.7 Mange medarbejdere oplever en forventning om at være tilgængelige på digitale enheder også uden for normal arbejdstid. Denne forventning om konstant online tilstedeværelse skaber det, man kan kalde et “grænseløst arbejde”, hvor den mentale kobling fra arbejdet bliver vanskelig. Dette kan i længden føre til udbrændthed og en forringelse af den generelle mentale sundhed.7 Forventningen om at skulle tjekke arbejdsrelaterede beskeder og e-mails sent om aftenen eller i weekenderne forhindrer den nødvendige mentale restitution, som er afgørende for at opretholde et sundt energiniveau og forebygge langvarig stress.
Medarbejdere med ordblindhed står over for særlige udfordringer i dette digitale arbejdsmiljø. Læsning og skrivning af digitale tekster kan for dem være en betydeligt mere mental belastende proces, der ofte tager længere tid og kræver en større koncentrationsindsats.2 Ordblindhed påvirker den grundlæggende evne til at koble bogstaver med deres tilsvarende lyde, hvilket gør afkodningen af skriftsproget langsommere og mere energikrævende.10 I en arbejdskontekst, hvor en stor del af informationen er tekstbaseret og formidles digitalt, betyder dette, at ordblinde medarbejdere potentielt skal bruge markant mere mental energi på at læse og forstå information sammenlignet med deres ikke-ordblinde kolleger. Derudover kan navigering i komplekse digitale systemer og software, der ofte er designet med et stærkt visuelt og tekstuelt fokus, udgøre en yderligere barriere. Forventningerne om hurtig skriftlig kommunikation via e-mails og chatbeskeder kan også skabe et øget stressniveau og præstationsangst hos ordblinde, som måske har brug for mere tid til at formulere sig skriftligt.7 Desuden kan manglende tilgængelighed i designet af digitale arbejdsplatforme, hvor der eksempelvis ikke er mulighed for oplæsning af tekst eller justering af skriftstørrelse, forværre disse udfordringer yderligere. Mange ordblinde forsøger desværre at skjule deres vanskeligheder af frygt for negative konsekvenser, hvilket kan føre til yderligere stress og angst.2 Frygten for at blive stemplet som mindre kompetent eller for at miste jobmuligheder kan få dem til at bruge ekstra energi på at kompensere for deres ordblindhed og skjule deres reelle udfordringer, hvilket i sig selv kan være mentalt udmattende.
Det digitale grænse-toolkit: Fire strukturer til beskyttelse af mental energi
For at imødegå de udfordringer, som det digitale arbejdsmiljø stiller til vores mentale energi, er det nødvendigt at etablere et digitalt grænse-toolkit. Dette toolkit består af fire sammenhængende strukturer, der tilsammen kan hjælpe med at skabe en bedre balance og beskytte den mentale trivsel på arbejdspladsen – også for medarbejdere med ordblindhed.
Struktur 1: Bevidsthed og planlægning
Den første struktur handler om at skabe en øget bevidsthed omkring vores digitale vaner og aktivt planlægge vores digitale arbejdstid og -brug. Dette indebærer at definere klare start- og sluttidspunkter for arbejdsdagen og kommunikere disse tydeligt til kollegerne. Ved at sætte faste rammer for, hvornår vi er online og tilgængelige, kan vi undgå den konstante følelse af at være “på vagt”. Det er også vigtigt at planlægge faste tidspunkter i løbet af dagen til at tjekke e-mails i stedet for at overvåge indbakken konstant.13 At begrænse hyppigheden af e-mailtjek kan reducere antallet af afbrydelser og dermed forbedre fokus og koncentration.14 For at mindske yderligere distraktioner er det en god idé at slå unødvendige notifikationer fra på både computer og mobiltelefon.14 En reduktion af notifikationer kan give os mere kontrol over vores opmærksomhed og skabe et roligere digitalt miljø.16 Endelig er det afgørende at være bevidst om, hvilke digitale værktøjer der er reelt nødvendige for at løse de aktuelle arbejdsopgaver, og aktivt undgå unødvendig brug af sociale medier eller andre potentielt distraherende apps i arbejdstiden.17 Denne bevidste tilgang til teknologi kan hjælpe med at undgå “digitale tidsrøvere” og bevare fokus på de primære arbejdsopgaver.16
Struktur 2: Teknologisk understøttelse
Den anden struktur fokuserer på at udnytte teknologiens potentiale til at understøtte vores mentale energi. Dette kan gøres ved at anvende pausetimere, såsom Pomodoro-teknikken, der hjælper med at sikre regelmæssige korte pauser i løbet af arbejdsdagen.18 Disse pauser er afgørende for at genopbygge mental energi og forebygge udbrændthed.18 Derudover kan brugen af mindfulness-apps eller -værktøjer være gavnlig til at træne vores fokus og reducere stressniveauet.19 Mindfulness-træning kan styrke den mentale sundhed og øge vores bevidsthed om egne stressreaktioner.19 For at håndtere informations-overload kan det være relevant at overveje værktøjer til filtrering af information, såsom nyhedsfiltre eller “læse senere”-apps, der giver os mulighed for at udsætte bearbejdningen af mindre vigtig information. For medarbejdere med ordblindhed spiller teknologien en særlig vigtig rolle. Anvendelsen af skærmlæsere eller tekst-til-tale-funktioner kan markant reducere den mentale anstrengelse, der er forbundet med læsning af digitale tekster.20 Tekst-til-tale-teknologi kan kompensere for læsevanskeligheder og dermed frigøre mental energi, som i stedet kan bruges på at forstå indholdet.22
Struktur 3: Organisatorisk rammesætning
Den tredje struktur handler om de rammer og retningslinjer, som organisationen kan etablere for at fremme et sundt digitalt arbejdsmiljø. Dette inkluderer udvikling og implementering af klare retningslinjer for digital kommunikation, der eksempelvis definerer forventede svartider og angiver, hvilke kommunikationskanaler der er mest hensigtsmæssige til forskellige typer af henvendelser.23 Klare retningslinjer for digital kommunikation skaber forudsigelighed og kan reducere stress, der ofte er relateret til uklare forventninger om konstant tilgængelighed.23 Det er også vigtigt at facilitere en åben dialog i teams om digitale arbejdsrutiner og hvordan man bedst kan understøtte hinandens mentale energi.24 En støttende arbejdsplads, hvor trivsel italesættes og prioriteres, har en positiv indvirkning på den mentale sundhed.24 Der bør fremmes en kultur, hvor det er acceptabelt at være offline i perioder for at kunne fokusere uforstyrret på arbejdsopgaverne eller for at restituere mentalt.9 At sætte klare grænser mellem arbejde og privatliv er afgørende for at beskytte den mentale sundhed.9 For at skabe et inkluderende digitalt miljø for ordblinde er det essentielt at sikre, at alle digitale dokumenter og platforme er tilgængelige. Dette kan indebære at sikre mulighed for oplæsning af tekst, justering af skriftstørrelse og valg af farvekontrast, der imødekommer forskellige behov.12
Struktur 4: Personlige strategier og ressourcer
Den fjerde struktur fokuserer på de personlige strategier og ressourcer, som den enkelte medarbejder kan anvende for at beskytte sin mentale energi i det digitale arbejdsmiljø. Dette kan inkludere implementering af “digital detox”-perioder uden for arbejdstiden for at reducere afhængighed af digitale medier og genopbygge mental energi.13 Bevidst afkobling fra digitale medier kan forbedre fokus, styrke relationer og øge den generelle trivsel.15 Det er også vigtigt at træne mental robusthed gennem forskellige øvelser, såsom meditation, positiv tænkning og stresshåndteringsteknikker.25 Mental robusthed kan udvikles og hjælper os med at håndtere stress og forskellige udfordringer.25 Hvis man oplever udfordringer med mental energi eller stress, er det vigtigt at søge støtte og sparring fra kolleger, ledere eller professionelle.24 Åbenhed omkring psykisk mistrivsel er vigtig, og der bør være let adgang til støtte og sparring på arbejdspladsen.24 For medarbejdere med ordblindhed er det afgørende at lære at bruge IT-hjælpemidler effektivt. Dette inkluderer værktøjer som tekst-til-tale, tale-til-tekst og ordforslag. Det kan også være nødvendigt at søge specifik træning i brugen af disse værktøjer for at maksimere deres potentiale.20 IT-hjælpemidler kan i høj grad kompensere for ordblindhed og gøre digitalt arbejde mere tilgængeligt og mindre energikrævende.20
Danske ressourcer og IT-hjælpemidler for ordblinde i det digitale arbejdsmiljø
For ordblinde medarbejdere i Danmark findes der en række værdifulde IT-hjælpemidler, der kan være med til at beskytte deres mentale energi i det digitale arbejdsmiljø. Almindelige hjælpemidler inkluderer tekst-til-tale-funktioner, som kan læse digital tekst højt, hvilket reducerer læsetræthed og øger forståelsen.21 Tale-til-tekst-funktioner giver mulighed for at diktere tekst, hvilket omgår skrivevanskeligheder og sparer både tid og mental energi.20 Ordforslag og stavekontrol er ligeledes nyttige værktøjer, der hjælper med at skrive korrekt og reducerer frustration i skriveprocessen.20
Adgangen til disse IT-hjælpemidler og den nødvendige træning i brugen af dem kan ske via forskellige danske organisationer og ressourcer. Jobcentre spiller en vigtig rolle, da de kan bevilge IT-hjælpemidler til ordblinde, der er i beskæftigelse, forudsat at hjælpemidlet er afgørende for, at de kan varetage deres job.20 Voksenuddannelsescentre (VUC) er en anden central ressource, hvor ordblinde voksne har mulighed for at blive testet for ordblindhed og modtage gratis undervisning i brugen af IT-hjælpemidler.12 VUC kan også hjælpe med ansøgningsprocessen for at få bevilget de nødvendige værktøjer.20 Ordblindeforeningen er en landsdækkende organisation, der varetager interesserne for mennesker med ordblindhed og tilbyder en bred vifte af rådgivning og støtte, herunder IT-vejledning og information om forskellige hjælpemidler.29 Deres IT-vejledere kan give personlig rådgivning om, hvordan man bedst udnytter de tilgængelige teknologier i hverdagen. Derudover findes der online ressourcer som “Hjælp til Ordblindhed” (hto.nu), der drives af Socialstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og som tilbyder fakta, råd og vejledning til ordblinde, pårørende, arbejdspladser og professionelle.12
For at imødekomme behovene hos ordblinde er det også vigtigt at tilpasse den digitale kommunikation og de generelle arbejdsgange. Dette kan gøres ved at sikre, at al digital kommunikation er så tilgængelig som muligt. Det indebærer blandt andet at bruge klare og tydelige skrifttyper, sikre tilstrækkelig linjeafstand og opdele tekster i kortere afsnit.12 Der bør også være mulighed for at få tekster læst op, og i skemaer bør der understøttes tale-til-tekst-funktioner.12 Vigtigheden af at bruge et klart og præcist sprog i al digital kommunikation kan ikke understreges nok, da dette gavner alle medarbejdere, men er særligt vigtigt for ordblinde.12 Endelig kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at overveje alternative kommunikationsformer, såsom korte møder, i stedet for lange, teksttunge e-mails, for at sikre at alle kan følge med og bidrage.12
Nedenstående tabel giver et overblik over almindelige IT-hjælpemidler for ordblinde og deres potentielle fordele i et digitalt arbejdsmiljø:
| Navn på hjælpemiddel | Type af hjælpemiddel | Funktion | Beskyttelse af mental energi |
| AppWriter, IntoWords, CD-ORD | Tekst-til-tale | Oplæser digital tekst (e-mails, dokumenter, hjemmesider osv.) | Reducerer læsetræthed, øger forståelsen, giver adgang til information uden besvær med afkodning. |
| AppWriter, IntoWords, CD-ORD | Tale-til-tekst | Omsætter tale til skrift i dokumenter, e-mails, beskeder osv. | Omkringgår skrivevanskeligheder, sparer tid og energi, reducerer frustration ved skriftlig kommunikation. |
| AppWriter, IntoWords, CD-ORD | Ordforslag | Foreslår ord under skrivning baseret på de første bogstaver og kontekst. | Hjælper med korrekt stavning, reducerer usikkerhed og tidsforbrug ved at lede efter det rigtige ord. |
| AppWriter, IntoWords, CD-ORD | Stavekontrol | Identificerer og foreslår rettelser til stavefejl. | Mindsker behovet for manuel korrektur, øger selvtilliden ved skriftlig kommunikation, reducerer risikoen for misforståelser. |
| Indbyggede funktioner (OS) | Tekst-til-tale | Ofte tilgængelig i styresystemer på computere og mobile enheder. | Giver en grundlæggende mulighed for at få læst tekst højt, især nyttigt i situationer hvor specialsoftware ikke er tilgængeligt. |
| Indbyggede funktioner (OS) | Tale-til-tekst | Ofte tilgængelig i styresystemer på computere og mobile enheder. | Giver en grundlæggende mulighed for at diktere tekst, især nyttigt til hurtige beskeder eller notater. |
Nedenstående tabel giver en oversigt over danske organisationer og ressourcer, der kan være relevante for ordblinde i beskæftigelse:
| Organisation/Ressource | Rolle og tilbud i forhold til ordblinde i beskæftigelse | Kontaktoplysninger |
| Ordblindeforeningen | Varetager interesser, tilbyder rådgivning, IT-vejledning, medlemskab, arrangementer. Har en erhvervsklub for virksomheder. | Hjemmeside: ordblindeforeningen.dk, Telefon: 36 75 10 88 (sekretariat), 69 13 80 07 (vejledningscenter), E-mail: kontor@ordblind.org |
| Voksenuddannelsescentre (VUC) | Tilbyder gratis ordblindetest og -undervisning for voksne, herunder træning i IT-hjælpemidler. Kan hjælpe med ansøgning om hjælpemidler. | Find lokalt VUC via ug.dk |
| Jobcentre | Kan bevilge IT-hjælpemidler og personlig assistance til ordblinde i beskæftigelse. | Kontakt dit lokale jobcenter |
| Hjælp til Ordblindhed (hto.nu) | National informationsportal med fakta, råd og vejledning om ordblindhed for ordblinde, pårørende, arbejdspladser og professionelle. | Hjemmeside: hto.nu |
| Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) | Information om kompenserende ordninger og hjælpemidler til medarbejdere med handicap. | Hjemmeside: star.dk |
Skabelse af en inkluderende digital arbejdsplads med fokus på neurodiversitet
For at skabe et digitalt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere kan trives og yde deres bedste, er det afgørende at fremme en kultur, der er åben over for neurodiversitet, herunder ordblindhed. Det handler om at bryde tabuet og skabe en atmosfære, hvor det er trygt for medarbejdere at tale åbent om eventuelle udfordringer relateret til ordblindhed.31 Dette kan bidrage til at mindske den følelse af skam eller utilstrækkelighed, som nogle ordblinde medarbejdere måske oplever.12
En vigtig del af dette er at øge bevidstheden blandt både ledere og medarbejdere om, hvad ordblindhed egentlig er, og hvordan det kan påvirke arbejdet i et digitalt miljø.33 Viden om ordblindhed er fundamentalt for at kunne skabe en inkluderende arbejdsplads.33 Det er også vigtigt at fremme en forståelse for værdien af neurodiversitet generelt og de unikke styrker, som ordblinde medarbejdere ofte besidder.34 Ordblinde har typisk veludviklede kompetencer inden for problemløsning, kreativ tænkning og visuel rumlighed.34 Ved at anerkende og værdsætte disse talenter kan virksomheder skabe mere innovative og dynamiske teams, hvor forskellighed ses som en styrke snarere end en begrænsning.
Ledelsen har et særligt ansvar for at skabe et psykologisk trygt og støttende digitalt miljø. Ledere bør gå forrest ved at fremme en åben og inkluderende kultur, hvor alle føler sig værdsatte og respekterede.24 Det er vigtigt at sikre, at der er klare retningslinjer og procedurer for, hvordan medarbejdere med ordblindhed kan få den nødvendige støtte.12 Hvor det er muligt, bør der tilbydes fleksible arbejdsarrangementer, der kan imødekomme individuelle behov og give den enkelte medarbejder mulighed for at tilpasse sin arbejdsdag. Endelig er det essentielt at give anerkendelse og feedback, der fokuserer på medarbejderens styrker og konkrete bidrag til arbejdspladsen.18
Tilpasning af arbejdspladsindretningen og de digitale værktøjer kan også spille en væsentlig rolle i at fremme inklusion. Dette kan inkludere at sørge for ergonomiske arbejdsstationer, der minimerer fysisk ubehag, samt at tilbyde mulighed for at bruge skærmfiltre eller justere farvetemperaturen på skærmene for at reducere visuel stress. Allervigtigst er det dog at sikre, at alle medarbejdere har adgang til de nødvendige IT-hjælpemidler og får mulighed for at modtage træning i brugen af dem.20
Praktiske tips og eksempler på implementering i danske virksomheder
Danske virksomheder har mange muligheder for at støtte ordblinde medarbejdere i et digitalt miljø. En konkret handling kan være at tilbyde ordblindeundervisning direkte på arbejdspladsen i samarbejde med lokale VUC-centre eller andre uddannelsesinstitutioner, eller at støtte medarbejderes deltagelse i eksterne kurser.12 Det er også vigtigt at sikre, at alle digitale platforme og værktøjer, der anvendes i virksomheden, er testet for tilgængelighed i forhold til ordblinde medarbejdere. Overvej at etablere en intern mentorordning, hvor ordblinde medarbejdere kan få individuel støtte og vejledning fra mere erfarne kolleger eller eksterne mentorer.28 Derudover kan en vis fleksibilitet i forhold til deadlines og arbejdsmetoder ofte gøre en stor forskel for ordblinde medarbejderes mulighed for at præstere deres bedste.
Flere danske virksomheder har allerede implementeret succesfulde strategier og værktøjer for at støtte deres ordblinde medarbejdere. Et eksempel er fra SOSU-uddannelsen, hvor man har integreret læse- og skrivestøtteværktøjet AppWriter i dokumentationssystemerne. Dette giver ordblinde elever og ansatte mulighed for at bruge tale-til-tekst til dokumentation og få læst handle- og besøgsplaner højt, hvilket har reduceret den mentale belastning betydeligt.37 Et andet eksempel kunne være en virksomhed, der har udarbejdet interne retningslinjer for klar og tilgængelig digital kommunikation, hvor man blandt andet har fokus på korte afsnit, brug af punktopstillinger og mulighed for oplæsning af alle dokumenter. Ordblindeforeningen spiller også en aktiv rolle i at rådgive og samarbejde med danske virksomheder om, hvordan de bedst kan støtte deres ordblinde medarbejdere.39
For at illustrere, hvordan ordblinde kan bruge disse råd og værktøjer i praksis, kan man forestille sig følgende scenarier: En ordblind medarbejder, der skal gennemgå en lang og kompleks rapport, kan med fordel bruge en tekst-til-tale-funktion til at få rapporten læst højt, hvilket gør det muligt for vedkommende at fokusere på indholdet uden at blive overvældet af læsearbejdet. En anden medarbejder, der skal skrive en vigtig e-mail, kan bruge tale-til-tekst-funktionen til at diktere sine tanker og derefter redigere teksten, hvilket kan være en mere effektiv og mindre frustrerende proces end at skulle formulere sig skriftligt fra bunden. I et team, hvor der er flere ordblinde medarbejdere, kan man aftale at minimere brugen af lange e-mails og i stedet afholde kortere, mere fokuserede møder for at sikre, at alle har mulighed for at bidrage og følge med i informationen.
Konklusion
Et bevidst digitalt grænse-toolkit er ikke længere en luksus, men en nødvendighed i det moderne danske arbejdsliv. Ved at implementere de fire strukturer – bevidsthed og planlægning, teknologisk understøttelse, organisatorisk rammesætning samt personlige strategier og ressourcer – kan danske virksomheder skabe et mere bæredygtigt og mentalt sundt digitalt arbejdsmiljø for alle deres medarbejdere. Dette er særligt vigtigt i forhold til at skabe inklusion for neurodivergente individer, herunder de mange ordblinde, der udgør en betydelig del af arbejdsstyrken.
Ved at prioritere et inkluderende digitalt arbejdsmiljø, der tager hensyn til neurodiversitet, kan danske virksomheder høste en række positive effekter. Det vil ikke blot bidrage til at reducere stress og sygefravær blandt medarbejderne, men også øge den generelle trivsel og produktivitet. Desuden kan en bevidst indsats for at skabe et tilgængeligt og støttende digitalt arbejdsmiljø hjælpe virksomheder med at tiltrække og fastholde talent – herunder de unikke kompetencer og perspektiver, som ordblinde medarbejdere ofte bringer med sig. Derfor er den afsluttende opfordring til danske virksomheder klar: Investér i et digitalt grænse-toolkit som en integreret del af jeres strategi for et sundt, bæredygtigt og inkluderende arbejdsmiljø.
Kontakt
GDPR