Valget af metode til vurdering af ordblindhed er en fundamental beslutning inden for forskningsfeltet i Danmark, da det har direkte indflydelse på de indsigter, der genereres, og dermed på udviklingen af effektive interventionsstrategier og støtte til ordblinde individer. Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk betinget læsevanskelighed, der primært manifesterer sig som vanskeligheder med præcis og/eller flydende ordgenkendelse samt dårlig stavning og afkodningsevner 1. Forskning i Danmark understreger konsekvent vigtigheden af tidlig identifikation af ordblindhed for at kunne iværksætte passende støtteforanstaltninger, der kan mindske de negative konsekvenser for elevernes faglige udvikling og generelle trivsel 3. Jo tidligere vanskelighederne erkendes, desto bedre er mulighederne for at styrke læse- og stavefærdigheder gennem målrettet og systematisk undervisning 2.
Inden for forskningen i ordblindhed anvendes primært to overordnede typer af vurderingsmetoder: statiske og dynamiske. Statiske vurderinger fokuserer på at måle en persons færdigheder og viden på et bestemt tidspunkt, ofte gennem standardiserede tests. Dynamiske vurderinger derimod er mere procesorienterede og har til formål at vurdere en persons læringspotentiale og evne til at tilegne sig nye færdigheder med støtte og feedback under selve vurderingsprocessen. Denne artikel vil foretage en dybdegående analyse og sammenligning af disse to metodetilgange i en dansk forskningskontekst. Formålet er at give fagfolk inden for uddannelsessektoren, herunder læsevejledere, specialpædagoger og forskningsinteresserede undervisere, en nuanceret forståelse af de metodologiske forskelle, fordele og ulemper ved statiske og dynamiske vurderinger af ordblindhed, således at de kan træffe informerede beslutninger i deres praksis og bidrage til en mere evidensbaseret tilgang til området.
Hvad er statiske vurderinger af ordblindhed?
Statiske vurderinger af ordblindhed er karakteriseret ved deres fokus på at evaluere en elevs præstation på et givent tidspunkt 5. Disse metoder sigter primært mod at måle de eksisterende færdigheder og den viden, som eleven besidder på tidspunktet for testen 10. Typisk anvendes standardiserede tests med faste procedurer for administration og scoring for at sikre en vis grad af objektivitet og mulighed for sammenligning. Statiske tests giver således et øjebliksbillede af elevens færdigheder i forhold til specifikke læse- og staveopgaver.
I dansk forskningssammenhæng anvendes flere eksempler på statiske vurderingsværktøjer til at identificere og undersøge ordblindhed. Traditionelle læsetest, som ofte inkluderer læsning af ordlister og non-ord (vrøvleord), er almindelige metoder til at vurdere afkodningsfærdigheder og læsehastighed 5. Test af bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed, der måler elevens evne til at identificere bogstaver og manipulere sproglyde, er ligeledes hyppigt anvendt 5. Et centralt statisk vurderingsredskab i Danmark er den nationale ordblindetest, kendt som “Ordblindetesten”, der blev indført i 2015 4. Denne digitale test består af et spørgeskema om læsevanskeligheder og tre deltest, der primært fokuserer på elevens færdigheder inden for fonologisk kodning og basal ordforrådsprøve 13. Ordblindetesten kan anvendes fra 3. klasse og opefter ved mistanke om ordblindhed 16. Resultatet af testen placerer eleven i en af tre kategorier: ordblind, usikker fonologisk kodning eller ikke ordblind 13.
Statiske vurderinger har flere fordele i en forskningsmæssig kontekst. De er ofte relativt nemme at administrere og score, hvilket gør dem praktiske i store undersøgelser [generel viden]. Desuden muliggør de direkte sammenligning af præstationer på tværs af individer og grupper, hvilket er essentielt for kvantitative analyser 25. Statiske tests kan give et objektivt mål for elevens færdigheder på et specifikt tidspunkt, hvilket kan være nyttigt til at identificere elever, der har aktuelle læsevanskeligheder 10.
På trods af disse fordele har statiske vurderinger også ulemper og begrænsninger. En væsentlig kritik er, at de ikke giver information om elevens læringspotentiale eller evne til at forbedre sig med instruktion 12. Elevens præstation kan desuden være påvirket af faktorer som træthed, motivation og testangst, hvilket ikke nødvendigvis afspejler deres reelle kompetencer [generel viden]. Der er også en risiko for, at statiske tests kan underestimere elevers faktiske kompetencer, især hvis testen ikke fanger alle aspekter af læsefærdighederne 28. Endelig fokuserer statiske metoder primært på det opnåede produkt (resultatet af testen) frem for den proces, eleven gennemgår for at nå frem til resultatet 25.
Hvad er dynamiske vurderinger af ordblindhed?
Dynamiske vurderinger af ordblindhed adskiller sig fra statiske metoder ved deres primære fokus på elevens læringspotentiale og evne til at profitere af instruktion 5. Disse metoder integrerer vurdering og undervisning i en interaktiv proces 25. Under en dynamisk vurdering modtager eleven feedback og støtte fra testadministratoren, hvilket giver mulighed for at observere, hvordan eleven reagerer på intervention og tilegner sig nye færdigheder 10. Målet er således ikke kun at fastslå, hvad eleven kan på et givent tidspunkt, men snarere hvor let eller svært eleven har ved at lære noget nyt med passende vejledning. Dynamiske tests vurderer derfor, hvordan eleven lærer, ikke kun hvad eleven kan.
I dansk kontekst er DOT (Dynamisk Ordblindetest) et eksempel på en dynamisk tilgang, som er udviklet af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet 4. DOT er specifikt designet til at identificere potentielle læsevanskeligheder hos voksne, der har dansk som andetsprog 4. Testens instruktioner er nonverbale for at sikre, at forskelle i generelle danskkundskaber ikke primært påvirker resultaterne 26. DOT fokuserer på indlæringen af et nyt, konstrueret alfabet bestående af symboler og tilhørende sproglyde 10. En anden dynamisk tilgang anvendes i den danske “Risikotest for ordblindhed”, som er målrettet elever i børnehaveklasse og 1. klasse 5. Denne test indeholder blandt andet en dynamisk afkodningstest, der undersøger, hvor let en elev har ved at lære sig basale afkodningsfærdigheder 5.
Dynamiske vurderinger har flere fordele i forskningssammenhæng. De giver værdifuld information om elevens læringspotentiale og respons på intervention, hvilket kan være mere informativt end blot at konstatere det aktuelle præstationsniveau 10. Dynamiske metoder kan potentielt være mere retfærdige for elever med forskellig baggrund eller sproglige færdigheder, da de fokuserer på læringsevne frem for eksisterende viden 10. Resultaterne fra dynamiske vurderinger kan også direkte informere om undervisningsplanlægning og differentiering, da de giver indsigt i, hvilke typer af støtte der er mest effektive for den enkelte elev 25. Endelig er dynamiske tests velegnede til tidlig identifikation af elever, der er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 5.
Der er dog også ulemper og begrænsninger ved dynamiske vurderinger. De kan være mere tidskrævende og ressourceintensive at administrere sammenlignet med statiske tests [generel viden]. Desuden kræver de ofte specialiseret træning af testadministratorerne for at sikre korrekt implementering og fortolkning [generel viden]. Standardisering af dynamiske vurderinger kan også være vanskeligere at opnå på grund af den interaktive natur af processen [generel viden], og fortolkningen af resultaterne kan potentielt være mere subjektiv [generel viden].
Validitet og reliabilitet af statiske og dynamiske vurderinger i dansk forskning
Validitet, der henviser til i hvor høj grad en test måler det, den er designet til at måle, og reliabilitet, som omhandler testens pålidelighed og konsistens, er centrale aspekter ved evalueringen af enhver vurderingsmetode. I dansk forskning er der undersøgelser, der belyser validiteten af både statiske og dynamiske metoder til vurdering af ordblindhed.
For statiske metoder er “Ordblindetestens” validitet undersøgt i forhold til dens evne til at identificere individer med ordblindhed 22. Forskningen har fokuseret på at sikre, at testen rent faktisk måler de underliggende fonologiske vanskeligheder, der er karakteristiske for ordblindhed. For dynamiske metoder har forskningen omkring DOT-testen undersøgt dens validitet i forhold til at identificere læringspotentiale hos voksne med dansk som andetsprog 26. Et vigtigt aspekt her er, om testen er i stand til at forudsige, hvor godt individer vil kunne lære at læse med den rette støtte. Ligeledes har studier af den dynamiske afkodningstest i “Risikotest for ordblindhed” fokuseret på dens prædiktive validitet, dvs. i hvor høj grad resultaterne i børnehaveklassen og 1. klasse kan forudsige senere læsevanskeligheder 5. Disse undersøgelser viser, at dynamiske afkodningstests tidligt i skoleforløbet kan være gode til at forudsige læsevanskeligheder senere, men at en kombination med traditionelle tests af bogstavkendskab kan øge præcisionen 5.
Hvad angår reliabilitet, er “Ordblindetestens” pålidelighed ligeledes blevet undersøgt for at sikre, at testen giver konsistente resultater over tid og på tværs af forskellige administrationer 22. Reliabiliteten af dynamiske vurderinger kan være mere kompleks at måle, da selve testen involverer interaktion og feedback, hvilket kan variere. Validitet i dynamiske tests handler ofte om prædiktiv evne og sensitivitet over for læring, mens statisk validitet primært fokuserer på at måle et eksisterende konstrukt, såsom fonologiske færdigheder på et givent tidspunkt 10. Det er derfor vigtigt at anerkende, at validitet og reliabilitet defineres og måles forskelligt for statiske og dynamiske metoder, afspejlende deres forskellige formål og teoretiske grundlag 34.
Anvendelse af statiske og dynamiske vurderinger i dansk forskning – eksempler og analyse
Dansk forskning har i vid udstrækning gjort brug af både statiske og dynamiske vurderingsmetoder for at undersøge forskellige aspekter af ordblindhed. Flere case-studier illustrerer, hvordan disse metoder anvendes og hvilke indsigter de bidrager med.
Statiske metoder, og særligt “Ordblindetesten”, er hyppigt anvendt i forskningsprojekter, der undersøger effekten af forskellige ordblindeindsatser i skolen 4. Ved at anvende en standardiseret test før og efter en intervention kan forskere kvantificere eventuelle forbedringer i læsefærdigheder. Desuden har forskere anvendt Ordblindetesten til at undersøge forekomsten af ordblindhed i Danmark på nationalt plan 13. Disse studier har bidraget med vigtig statistik om, hvor mange elever der er diagnosticeret med ordblindhed, og hvordan dette fordeler sig på tværs af alder og geografi.
Dynamiske metoder har også fundet anvendelse i dansk forskning, primært inden for områderne tidlig identifikation og vurdering af læringspotentiale. Et fremtrædende eksempel er de langtidsundersøgelser, som Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro har gennemført ved Center for Læseforskning. Disse projekter har undersøgt, hvor godt en dynamisk afkodningstest, der administreres i børnehaveklassen, kan forudsige læsevanskeligheder i de efterfølgende skoleår 5. Resultaterne fra disse studier har bidraget til udviklingen af “Risikotest for ordblindhed”, som anvender en dynamisk tilgang til at identificere elever i risiko for at udvikle ordblindhed tidligt i deres skoleforløb. Et andet eksempel er udviklingen og afprøvningen af DOT-testen, som er specifikt designet til at vurdere læringspotentialet hos voksne med dansk som andetsprog 4.
De metodologiske valg i disse forskningsprojekter har direkte implikationer for de resultater, der opnås. Anvendelsen af statiske tests giver mulighed for bred screening og kvantificerbare data om præstationsniveauer, hvilket er værdifuldt for statistiske analyser og sammenligninger. Dynamiske metoder giver derimod en dybere indsigt i de processer, der er involveret i læring, og kan potentielt identificere elever, der måske ikke scorer lavt på en statisk test, men som alligevel har vanskeligheder med at tilegne sig nye læsefærdigheder uden intensiv støtte.
Ekspertperspektiver og danske ressourcer
Danske forskere inden for ordblindhed har bidraget betydeligt til forståelsen og vurderingen af læsevanskeligheder gennem både statiske og dynamiske metoder. Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro har i deres omfattende forskning fremhævet potentialet i dynamisk afkodningstest som et redskab til tidlig identifikation af elever i risiko for at udvikle ordblindhed 5. Deres arbejde har dannet grundlag for den dynamiske afkodningstest, der indgår i den nationale “Risikotest for ordblindhed”. Professor emeritus Jørgen Frost har argumenteret for vigtigheden af dynamisk kortlægning som en mere formativ tilgang til at vurdere elevers sprog- og læseudvikling i undervisningssammenhænge 25. Elisabeth Arnbak har været central i udviklingen og evalueringen af den nationale “Ordblindetest”, som er et eksempel på en statisk vurderingsmetode, der anvendes bredt i Danmark 21.
Disse eksperters arbejde afspejler en anerkendelse af værdien af begge typer af metoder. Statiske tests er effektive til screening og diagnosticering af ordblindhed på et givent tidspunkt, mens dynamiske metoder giver unik indsigt i elevers læringspotentiale og kan være særligt værdifulde i de tidlige skoleår og for specifikke målgrupper, såsom voksne med dansk som andetsprog.
Der findes omfattende danske ressourcer, der understøtter brugen af både statiske og dynamiske vurderingsmetoder. Videnscenter for Læsning er en central institution, der udgiver rapporter, vejledninger og inspirationsmaterialer om ordblindhed og læsevanskeligheder 4. Undervisningsministeriet har ligeledes udarbejdet vigtige ressourcer, herunder “Vejledning til Risikotest for ordblindhed” 5 og information om “Ordblindetesten” 5 samt rapporter om brugen og resultaterne af denne test 13. Disse ressourcer er essentielle for fagfolk, der arbejder med ordblinde i Danmark, da de giver praktisk vejledning og bygger på den nyeste forskning inden for feltet.
Praktiske implikationer for ordblinde i Danmark
Forskningsresultater baseret på både statiske og dynamiske vurderingsmetoder har betydelige praktiske implikationer for, hvordan ordblinde individer i Danmark identificeres og støttes. Tidlig identifikation, som i høj grad understøttes af forskning i dynamiske metoder som “Risikotest for ordblindhed”, muliggør en tidligere intervention og forebyggende indsats for elever, der er i risiko for at udvikle alvorlige læsevanskeligheder 4. En statisk diagnose, som stilles ved hjælp af “Ordblindetesten” fra 3. klasse og opefter, giver adgang til vigtige ressourcer såsom læse-skriveteknologi og specialpædagogisk støtte i skolen og i videre uddannelse 4. Dynamisk vurdering kan supplere de statiske metoder ved at give en dybere forståelse af den enkelte elevs specifikke læringsbehov, hvilket kan informere om mere individuelt tilpasset undervisning 25. Valget af vurderingsmetode har således en direkte indflydelse på, hvornår og hvordan ordblinde elever identificeres, og hvilken type støtte de modtager gennem deres skolegang og videre uddannelse 4.
I praksis anbefales det at fortsætte det stærke fokus på tidlig identifikation ved hjælp af “Risikotest for ordblindhed” i børnehaveklassen og 1. klasse. “Ordblindetesten” bør fortsat anvendes til diagnosticering fra 3. klasse ved mistanke om ordblindhed. Derudover kan det være værdifuldt at overveje, hvordan dynamiske vurderinger kan bruges som supplement til statiske metoder for at få en mere nuanceret forståelse af elevers læringspotentiale og informere den differentierede undervisning. For at sikre en effektiv implementering af disse metoder er det afgørende, at fagpersoner, der arbejder med ordblinde, har den nødvendige kompetenceudvikling i brugen af både statiske og dynamiske vurderingsværktøjer.
Statistik fra Danmark viser, at ca. 12-13% af eleverne i 9. klasse er testet ordblinde 13. Denne statistik er primært baseret på resultater fra den statiske “Ordblindetest”. “Risikotest for ordblindhed” spiller en vigtig rolle i at identificere elever i risikozonen i de tidligere klasser, hvilket potentielt kan føre til en tidligere indsats og dermed på sigt påvirke denne statistik 9.
Konklusion
Statiske og dynamiske vurderinger repræsenterer to forskellige, men potentielt komplementære, metodologiske tilgange til at forstå og identificere ordblindhed i en dansk kontekst. Statiske metoder, som “Ordblindetesten”, giver et værdifuldt øjebliksbillede af en persons færdigheder på et givent tidspunkt og er nyttige til screening og diagnosticering. Dynamiske metoder, såsom DOT og den dynamiske afkodningstest i “Risikotest for ordblindhed”, fokuserer på læringspotentiale og giver indsigt i, hvordan en person tilegner sig nye færdigheder med støtte.
Forskningen i Danmark har vist, at begge metoder har deres fordele og ulemper, og at valget af metode bør afhænge af det specifikke formål – hvad enten det er forskning, tidlig identifikation eller diagnosticering. Danske eksperter anerkender vigtigheden af både statiske (til screening og diagnose) og dynamiske (til tidlig identifikation og forståelse af læring) metoder, og der er en tendens til at fremhæve dynamiske metoders potentiale i visse situationer.
Det er afgørende at vælge den rette vurderingsmetode i forhold til det specifikke formål. Statiske tests er velegnede til at fastslå det aktuelle niveau af færdigheder og til at foretage sammenligninger, mens dynamiske vurderinger er bedre egnet til at forstå læringsprocesser og forudsige fremtidige læsevanskeligheder. Fremtidig forskning kunne med fordel fokusere på at undersøge kombinationen af statiske og dynamiske metoder for at opnå en mere holistisk forståelse af ordblindhed. Der er også behov for yderligere undersøgelser af den langsigtede effekt af tidlig intervention baseret på dynamiske vurderinger. I sidste ende er en evidensbaseret praksis inden for ordblindhedsvurdering i Danmark afgørende for at sikre, at alle ordblinde individer får den rette støtte til at udvikle deres potentiale.
Artikler & guides