Produktivitetsguides

april 27, 2025

Effektiv notatstagning med ordblindhed: Guide og værktøjer

Føler du dig nogensinde overvældet af information under en forelæsning, et møde eller når du læser en fagbog? Kæmper du med at få noter ned, der rent faktisk giver mening, når du kigger på dem igen senere? Måske oplever du, at hænderne ikke kan følge med tankerne, at ordene driller, eller at det hele ender i et uoverskueligt kaos på papiret eller skærmen. Hvis du kan nikke genkendende til dette, er du bestemt ikke alene.

For mange mennesker med ordblindhed kan netop notatstagning føles som en uoverstigelig udfordring. Det er vigtigt at understrege, at det absolut ikke handler om manglende intelligens, dovenskab eller vilje.¹ Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært skyldes udfordringer med at bearbejde sprogets lydside – den måde, vi kobler bogstaver og lyde på.³ Dette kan gøre traditionel notatstagning ekstra krævende. Men fortvivl ikke! Der findes et væld af strategier, teknikker og hjælpemidler, der kan transformere din notatstagning fra informationskaos til struktureret viden.

Denne artikel er din guide til at navigere i junglen af muligheder. Vi dykker ned i, hvorfor notatstagning kan være svært, når man er ordblind, og præsenterer derefter en række effektive notatteknikker – både klassiske metoder med et ordblindevenligt twist og helt nye tilgange. Vi udforsker, hvordan teknologi kan blive din bedste ven i notatprocessen, og vi ser på de specifikke støttemuligheder og ressourcer, der findes i Danmark. Målet er ikke at finde én magisk løsning, men at give dig inspiration og redskaber til at finde din personlige stil og strategi, så du kan tage kontrol over din viden og få det fulde udbytte af din uddannelse eller dit arbejdsliv.

Hvorfor er notatstagning en særlig udfordring, når man er ordblind?

For at forstå, hvorfor notatstagning kan være en særlig hurdle for ordblinde, er det nyttigt først at se på selve ordblindheden. Ordblindhed, også kaldet dysleksi, er grundlæggende en neurologisk betinget vanskelighed. Den påvirker hjernens evne til effektivt at bearbejde sprogets lydstruktur (fonologi) – altså at forbinde de bogstaver, vi ser, med de lyde, de repræsenterer, og omvendt.² Dette fundamentale aspekt af sprogbehandling er afgørende for at lære at læse og skrive flydende.

Når det kommer til notatstagning, udmønter disse grundlæggende udfordringer sig i en række konkrete vanskeligheder:

Nedsat læse- og skrivehastighed: Fordi afkodningen af ord og processen med at stave og skrive dem ned tager længere tid og kræver mere mental energi, er det svært at holde trit med tempoet i en forelæsning, et møde eller en hurtig brainstorm.¹ Man risikerer konstant at være et skridt bagud og gå glip af vigtige pointer, mens man stadig kæmper med at formulere den forrige.⁵
Staveusikkerhed: Bekymringer om stavning kan fylde meget og bremse skriveprocessen yderligere. Frygten for at lave fejl kan få én til at tøve eller vælge simplere ord, hvilket kan gå ud over noternes præcision. Desuden kan mange stavefejl gøre noterne svære, hvis ikke umulige, at tyde bagefter.³ Fokus flyttes ufrivilligt fra at forstå og bearbejde indholdet til den mekaniske proces med at få bogstaverne korrekt ned på papiret.
Organisering og struktur: Under tidspres kan det være vanskeligt at sortere information, identificere hovedpunkter og organisere dem logisk eller hierarkisk.⁵ Noterne kan ende som en rodet samling af løsrevne sætninger eller stikord uden klar sammenhæng.
Arbejdshukommelse og kognitiv belastning: Notatstagning er i sig selv en kognitivt krævende opgave. Man skal lytte eller læse, forstå, udvælge det vigtigste, omformulere det og skrive det ned – ofte samtidigt. Når man er ordblind, bliver denne belastning forstærket markant. Selve processen med at afkode det, der bliver sagt eller læst, og at kode det igen til skrift (stavning), kræver en uforholdsmæssig stor del af den mentale kapacitet.⁵ Der er simpelthen mindre ‘båndbredde’ til rådighed i arbejdshukommelsen til de øvrige processer: at bearbejde informationen dybere, tænke kritisk, skabe forbindelser og huske indholdet.⁶ Mange ordblinde bruger ubevidst en stor del af deres hukommelsesressourcer på at forsøge at stave korrekt, ressourcer der ellers kunne være brugt på at lagre selve informationen.⁶
Hukommelse for skrevet tekst: Selv hvis det lykkes at få noter ned, kan det være svært efterfølgende at genkalde og forstå informationen alene ud fra de skrevne noter, især hvis de er ufuldstændige, fejlbehæftede eller dårligt strukturerede.³
Visuel stress: For nogle kan tætskrevet tekst, bestemte skrifttyper eller skarpe kontraster på papir eller skærm medføre visuel stress, hvilket gør det endnu mere anstrengende at læse og skrive.⁷

Disse konstante kampe kan desværre have konsekvenser ud over det rent faglige. Gentagne oplevelser af ikke at kunne følge med eller producere brugbare noter kan føre til frustration, lav tiltro til egne evner (self-efficacy) og et negativt selvbillede.⁹ Det er en naturlig reaktion at begynde at undgå situationer, der fremkalder disse følelser – man udvikler måske modvilje mod skriftlige opgaver eller undlader helt at tage noter.² Dette kan skabe en ond cirkel: Manglende noter fører til dårligere læring og fastholdelse af viden, hvilket kan påvirke resultater negativt og yderligere bekræfte følelsen af ikke at slå til.⁹

At anerkende disse specifikke udfordringer er det første skridt mod at finde løsninger. Det handler om at finde strategier, der arbejder med hjernen, som den nu engang fungerer, i stedet for imod den.

Find din personlige stil: Effektive notatteknikker for alle (med et ordblinde-twist)

Heldigvis findes der mange forskellige måder at tage noter på. Nøglen er at finde en eller flere metoder, der passer til din læringsstil, den specifikke situation og dine individuelle behov som ordblind. Før vi dykker ned i de specifikke teknikker, er her et par generelle principper for gode noter, som alle kan have gavn af:

Vær aktiv, ikke passiv: Gode noter er mere end bare at kopiere, hvad der bliver sagt eller står i en bog. Engager dig i materialet! Stil spørgsmål, skriv dine egne tanker og kommentarer ned, og prøv at forbinde den nye viden med det, du allerede ved.¹¹
Fokuser på det væsentlige: Du kan (og skal) ikke skrive alt ned. Øv dig i at identificere hovedpunkter, nøgleord og vigtige begreber.¹¹
Brug dine egne ord: Når du omformulerer information med dine egne ord, bearbejder du den aktivt og forstår den bedre.¹¹
Gør dem læsbare: Brug korte sætninger eller stikord, lav luft mellem afsnit, og overvej visuelle elementer som pile eller indrykninger for at vise sammenhænge.¹¹
Efterbearbejd: Gennemgå og organiser dine noter kort tid efter, du har taget dem. Det hjælper med at fæstne informationen og giver dig mulighed for at udfylde huller eller rette misforståelser.¹⁴

Med disse principper i baghovedet, lad os se på nogle populære notatteknikker og hvordan du kan tilpasse dem til dine behov som ordblind:

Cornell-metoden: Struktur og overblik

Beskrivelse: Cornell-metoden er et struktureret system udviklet i 1950’erne. Du inddeler din noteside (eller et digitalt dokument) i tre sektioner: En stor kolonne til højre til selve noterne, en smallere kolonne til venstre til stikord/spørgsmål (cues), og en boks nederst til et resume.¹⁴

Processen:

Under forelæsningen/læsningen: Tag noter i den store højre kolonne. Brug stikord, korte sætninger, symboler, forkortelser, og lav luft mellem ideer.¹⁴
Efterfølgende (helst inden for 24 timer): Gennemgå dine noter. I venstre kolonne skriver du nøgleord, begreber, datoer eller formulerer spørgsmål, som noterne i højre kolonne besvarer.¹⁴ Dette er din “genkaldelses”-kolonne.
Nederst: Skriv et kort resume af sidens indhold med dine egne ord.¹⁴

Fordele: Metoden skaber meget organiserede noter, gør det let at identificere nøglekoncepter og fungerer som et fantastisk redskab til repetition – du kan dække højre kolonne og resumeet og teste dig selv ved hjælp af stikordene/spørgsmålene i venstre kolonne.¹⁴

Ordblinde-twist:

Reducer skrift: Læn dig kraftigt op ad symboler, personlige forkortelser og ultrakorte stikord i højre kolonne.¹⁴ Tegn simple diagrammer, hvis det sparer ord.¹³
Fokus på stikord: Brug venstre kolonne aktivt. Farvekod eventuelt dine stikord efter tema eller vigtighed.
Teknologi til resume: Overvej at bruge tale-til-tekst (STT) til at indtale resumeet for at spare tid og kræfter.
Digital skabelon: Metoden kan være lidt bøvlet at sætte op på en computer uden en færdig skabelon.¹³ Brug eventuelt en tabel i et tekstbehandlingsprogram eller en dedikeret app.

Mindmapping: Visuel og kreativ organisering

Beskrivelse: Et mindmap er en visuel og ikke-lineær måde at organisere information på. Du starter med et centralt emne i midten af siden og lader hovedideer forgrene sig ud derfra. Underpunkter og detaljer tilføjes som mindre grene.¹⁴

Fordele: Mindmaps er fantastiske til at vise sammenhænge og hierarkier mellem ideer. De kan kondensere en stor mængde information på en enkelt side og er visuelt appellerende og lettere at huske for mange, især visuelle tænkere.¹⁴ Metoden er fleksibel og opfordrer til kreativitet. Den er særligt velegnet til ordblinde, da den kræver relativt få ord og kan inkorporere visuelle elementer.⁶

Ordblinde-twist:

Farver er din ven: Brug farver systematisk! Giv hver hovedgren sin egen farve for at skelne informationen visuelt og stimulere hjernen.⁶
Billeder > Ord: Inkluder masser af små tegninger, symboler og ikoner for at repræsentere ideer og spare på skriften.⁶
Brug blankt papir: Linjeret papir kan få et mindmap til at se rodet ud.¹³
Anvendelse: Mindmaps er geniale til brainstorming, planlægning af opgaver (f.eks. essays), at få overblik over et komplekst emne eller til at opsummere et kapitel eller en forelæsning efterfølgende.¹³ De er måske mindre ideelle til at tage noter live under en meget hurtig forelæsning, da det kan være svært at strukturere i farten.¹⁴

Outlining/punkter: Hierarki og enkelhed

Beskrivelse: Outlining-metoden organiserer noter i et klart hierarki ved hjælp af indrykninger. Hovedpunkter står længst til venstre, underpunkter rykkes lidt ind, og detaljer endnu længere ind.¹¹ Man bruger typisk tal, bogstaver eller punkttegn (bullets) til at markere de forskellige niveauer.

Fordele: Metoden skaber en logisk og letlæselig struktur, der tydeligt viser forholdet mellem ideerne. Den er relativt hurtig og enkel at anvende, både på papir og digitalt.¹³

Ordblinde-twist:

Keep it short: Hold punkterne korte og præcise. Fokuser på nøgleord og korte fraser.
Vær konsekvent: Brug et fast system for nummerering/punkttegn og indrykninger.
Farvekod niveauer: Overvej at bruge forskellige farver til hovedpunkter, underpunkter osv. for at forbedre det visuelle overblik.
Skelet-noter: Brug outlining som en skabelon (“skeleton outline”) under forelæsningen, hvor du kun noterer de overordnede punkter, og udfyld så detaljerne bagefter, eventuelt ved hjælp af lydoptagelse eller slides.¹

Andre visuelle og multisensoriske strategier

Ud over de tre hovedmetoder kan du eksperimentere med at integrere disse elementer i din notatstagning:

Farvekodning: Som nævnt kan farver bruges systematisk i alle metoder til at fremhæve temaer, skelne mellem informationstyper (f.eks. definitioner, eksempler, vigtige datoer), markere spørgsmål eller angive vigtighed.⁵ Vælg et system, der giver mening for dig.
Symboler og Forkortelser: Udvikl dit eget bibliotek af symboler (f.eks. * for vigtigt, ? for spørgsmål, -> for konsekvens) og forkortelser for ord eller begreber, du ofte bruger. Det sparer tid og plads og reducerer behovet for at stave lange eller svære ord.¹⁴
Tegninger og Diagrammer: En simpel tegning, et flowchart eller et diagram kan ofte forklare en kompleks proces eller sammenhæng mere effektivt end mange ord. Integrer dem i dine noter, hvor det er relevant.¹
Begrebskort (Concept Maps): Ligner mindmaps, men har et specifikt fokus på at definere og vise relationer mellem centrale begreber. De er særligt gode, når du skal forstå og skelne mellem begreber, der minder om hinanden, måske fordi de starter med samme bogstav eller dækker over lignende ideer.⁶ En effektiv måde at bruge dem på er at definere begrebet centralt og så have grene for “Hvad er det?”, “Hvad er karakteristisk?” og “Hvad er det ikke?” (eksempler på modsætninger eller relaterede, men forskellige begreber).⁶
Guided Notes: Hvis din underviser tilbyder det, så udnyt “guided notes” – noter, hvor hovedstrukturen og nogle nøgleord er udfyldt på forhånd. Det letter skrivebyrden og hjælper dig med at fokusere på at lytte og udfylde de manglende informationer.⁵
Multisensorisk tilgang: Tænk over, hvordan du kan engagere flere sanser. Når du tegner et mindmap, bruger du både synet og hånden (kinæstetisk). Når du bruger farver, appellerer du stærkt til synssansen. Når du lytter til en lydoptagelse af forelæsningen eller dine egne noter (via TTS), bruger du høresansen. Når du diskuterer dine noter med en medstuderende, bruger du både høre- og talesansen. Jo flere sanser, der er involveret i læringen, jo bedre husker du typisk.¹

Det er vigtigt at huske, at der sjældent findes én enkelt perfekt metode. Mange ordblinde oplever, at den mest effektive tilgang er at kombinere elementer fra forskellige strategier. Måske bruger du Cornell-metodens struktur, men integrerer små tegninger og farvekodning? Måske starter du med punkter under forelæsningen og laver et mindmap bagefter? Eksperimenter dig frem for at finde en personlig stil, der udnytter dine styrker (f.eks. visuel tænkning) og kompenserer for dine udfordringer (f.eks. staveusikkerhed).⁶

En anden afgørende faktor, især for ordblinde, er efterbearbejdningen. Fordi selve notatstagningen under pres kan være så kognitivt belastende, er det ofte i den efterfølgende fase – hvor du i ro og mag gennemgår, organiserer, retter og supplerer dine noter – at den virkelige struktur og forståelse opstår. At afsætte tid til denne proces, helst inden for 24 timer ¹⁴, er ikke spild af tid; det er en investering i at gøre dine noter til et værdifuldt læringsredskab frem for en kilde til frustration.

Teknologi der hjælper: Digitale værktøjer til ordblinde

Teknologien har åbnet en verden af muligheder for at støtte ordblinde i deres læring, og notatstagning er ingen undtagelse. Læse- og skriveteknologi (LST) er et samlet begreb for de digitale værktøjer, der er designet til at kompensere for læse- og skrivevanskeligheder.⁹ Disse værktøjer kan være en enorm hjælp til at gøre notatprocessen mere overskuelig, effektiv og mindre stressende. De er ikke en “kur” mod ordblindhed, men de er kraftfulde kompenserende redskaber, der kan give dig mulighed for at deltage og præstere på lige fod med andre.¹⁷

Det er dog vigtigt at huske, at LST er netop det: et værktøj. For at få det fulde udbytte kræver det, at du lærer at bruge det rigtigt, udvikler strategier for, hvornår og hvordan du bruger det, og integrerer det i dine arbejdsvaner. Det kræver en aktiv indsats og ofte lidt tilvænning.⁹

Lad os se på nogle af de mest relevante teknologier og værktøjer:

Læs med ørerne: Tekst-til-tale (TTS)

Funktion: TTS-software (Text-to-Speech) omdanner skrevet digital tekst til syntetisk tale, så du kan lytte til den i stedet for (eller imens) du læser den.⁸

Fordele for notatstagning:

Korrekturlæsning: Lyt til dine egne noter for at fange fejl, tjekke for klarhed og sikre, at du har fået det rigtige indhold med.
Adgang til kilder: Lyt til digitale artikler, e-bøger eller underviserens slides, mens du tager noter. Dette frigør mental energi fra selve afkodningen.
Forståelse og hukommelse: At lytte til teksten, mens du følger med visuelt, kan forbedre både forståelsen og evnen til at huske informationen.⁸
Reducerer læsebyrden: Gør det overkommeligt at gennemgå store mængder tekst.

Danske muligheder/værktøjer:

Integrerede LST-programmer: Programmer som AppWriter, IntoWords, CD-ORD og ViTre, der ofte bruges i det danske uddannelsessystem (og kan fås via SPS), har alle indbygget TTS af høj kvalitet med danske stemmer.¹⁶
Indbyggede funktioner: De fleste computere (Windows, Mac), tablets og smartphones har indbyggede oplæsningsfunktioner (f.eks. Oplæser i Windows, VoiceOver på Apple-enheder).
Browser-udvidelser: Der findes udvidelser til webbrowsere (f.eks. til Chrome og Edge), som kan læse hjemmesider op. AppWriter og IntoWords findes også som cloud-løsninger.¹⁶
Dedikerede apps: Apps som Speechify ²³, NaturalReader ²², Voice Aloud Reader ²⁴ og Google Text-to-Speech ²⁴ tilbyder avancerede TTS-funktioner, ofte med mange stemme- og sprogmuligheder.
Nota Bibliotek: Giver adgang til et kæmpe udvalg af lydbøger, herunder studiebøger, for ordblinde.¹⁶

Skriv med stemmen: Tale-til-tekst (STT) / Diktering

Funktion: STT-software (Speech-to-Text) eller dikteringsværktøjer omdanner din tale, opfanget via en mikrofon, til skrevet tekst på skærmen.⁸

Fordele for notatstagning:

Omgår stavning og langsom skrivning: Gør det muligt at få tanker og ideer ned hurtigt uden at skulle kæmpe med tastaturet eller bekymre sig om stavefejl.
Brainstorming: Ideelt til hurtigt at nedfælde ideer og tanker, f.eks. før du strukturerer dem i et mindmap eller outline.
Udarbejdelse af noter: Kan bruges til at indtale noter undervejs (hvis situationen tillader det), eller mere realistisk, til at udarbejde mere detaljerede noter eller resuméer baseret på stikord eller lydoptagelser efterfølgende.
Reducerer stress: Fjerner en stor del af det pres og den frustration, der kan være forbundet med at skrive for hånd eller på tastatur.²⁷
Fra tanke til skrift: Kan være en hjælp til at bygge bro mellem de tanker, man har i hovedet, og det at få dem formuleret skriftligt.⁴

Danske muligheder/værktøjer:

Integrerede LST-programmer: AppWriter og IntoWords har indbygget STT-funktion på dansk.¹⁶
Tekstbehandling: Google Docs har en rigtig god, gratis dikteringsfunktion indbygget (findes under “Værktøjer” -> “Indtaling”).⁶ Microsoft Word har også en dikteringsfunktion (kræver ofte Microsoft 365-abonnement).
Styresystemer/Tastaturer: Både smartphones (iOS og Android via f.eks. Gboard ²⁸) og computere (Windows Taleigenkendelse, Apple Diktering ²²) har indbyggede STT-muligheder.
Dedikerede apps/programmer: Dragon NaturallySpeaking/Anywhere ²² er kendt for høj præcision (ofte betalingsprogrammer). Tal til Windows ²⁸ er en app, der muliggør diktering i alle Windows-programmer.

Digitale notesbøger og organisationsværktøjer

Funktion: Disse er apps og programmer designet specifikt til at tage, gemme, organisere og synkronisere noter på tværs af dine enheder (computer, tablet, smartphone).

Fordele:

Alt samlet ét sted: Ikke flere løse papirer! Alle dine noter, uanset format, kan samles digitalt.
Søgefunktion: Gør det nemt at finde specifik information igen, selv i store mængder noter.
Multimedie: Integrer nemt tekst, håndskrift, tegninger, billeder, lydoptagelser, PDF’er og weblinks i dine noter.
Fleksibilitet: Nemt at redigere, omorganisere og formatere noter.
Tilgængelighed: Synkronisering via skyen betyder, at du har adgang til dine noter overalt.²²

Eksempler og ordblindevenlige features:

Microsoft OneNote: Ofte fremhævet som særligt velegnet til ordblinde.²⁷ Er gratis og findes til næsten alle platforme.
- Styrker: Fantastisk integration af Immersive Reader (TTS med mange tilpasningsmuligheder), Diktering (STT), Digital Ink (tegn/skriv i hånden, konverter til tekst/former), Lydoptagelse (kan optage lyd direkte i noten), Office Lens (indbygget scanner med OCR til at tage billeder af tavler/dokumenter og gøre teksten læsbar og oplæselig).²² Meget frit format, som et digitalt ringbind.
Evernote: En anden populær cross-platform løsning. God til organisering med notesbøger og tags, har en web-clipper til at gemme indhold fra nettet, og kan også integrere lydoptagelser.²² Har også OCR-funktion, der gør tekst i billeder og PDF’er søgbar.
Notability (primært Apple): Meget populær på iPad til at tage håndskrevne noter med stylus, tegne, annotere PDF’er og – vigtigst – optage lyd, der synkroniseres præcist med det, du skriver eller tegner i det øjeblik.²² Gør det nemt at trykke på en note og høre, hvad der blev sagt præcis på det tidspunkt.
Google Keep: Simpel og gratis app til hurtige noter, tjeklister, påmindelser. Kan optage stemmenotater, som automatisk transskriberes (STT), og kan udtrække tekst fra billeder (OCR).²² God til hurtige ideer og huskelister.
Lyd-synkroniserede værktøjer: Ud over Notability findes der andre værktøjer, der specialiserer sig i at linke lydoptagelser til noter. AudioNote ⁶, Glean ³⁰ og Jamworks ³² lader dig optage en forelæsning og samtidig lave korte noter eller markeringer (“highlights”). Når du senere klikker på en note/markering, afspilles lyden fra præcis det tidspunkt. Livescribe Smartpen ⁸ er en fysisk pen, der gør det samme med noter skrevet på specialpapir. Disse værktøjer er geniale til at reducere behovet for at skrive meget under selve forelæsningen, så du kan fokusere på at lytte.

OCR (Optical Character Recognition): Denne teknologi er ofte en integreret del af LST-programmer og notes-apps, men den fortjener særskilt omtale. OCR er det, der gør det muligt at tage et billede af trykt tekst (fra en bog, et handout, en tavle) og omdanne det til digital tekst, som din computer kan læse op (TTS) eller som du kan redigere og kopiere.¹⁶ Uden OCR er trykte materialer ofte utilgængelige for TTS-brugere. Apps som Prizmo Go (iOS) ¹⁶, Claro ScanPen (Android/iOS) ¹⁶, Text Fairy (Android) ³³, Office Lens (integreret i OneNote) ²⁷ og funktioner i AppWriter og IntoWords ¹⁶ gør dette muligt direkte fra din smartphone eller tablet.

Visuelle digitale værktøjer: Mindmapping-apps og grafiske organisatorer

Funktion: Digitale versioner af mindmapping og andre grafiske organisationsværktøjer (som begrebskort eller flowcharts).

Fordele: Tilbyder de samme fordele som papirbaserede visuelle metoder – godt overblik, viser sammenhænge, appellerer til visuelle tænkere.⁵ Digitale versioner har den ekstra fordel, at de er nemme at redigere, omorganisere, gemme, dele og integrere med andre digitale elementer som links, billeder eller noter.

Eksempler: Der findes et utal af mindmapping-apps og web-baserede værktøjer (f.eks. MindNode ³¹, Miro, Coggle, MindMeister – søg evt. online). Nogle LST-programmer eller digitale notesbøger kan også have indbyggede funktioner til at lave simple diagrammer eller mindmaps.

Selvom teknologien tilbyder fantastiske muligheder, er det værd at huske på en potentiel barriere: tilgængelighed. For at LST som TTS og OCR skal virke optimalt, kræver det, at undervisningsmaterialer rent faktisk er tilgængelige i et digitalt format, der kan bearbejdes.²¹ Hvis bøger kun findes på tryk, eller hvis slides deles som billeder uden tekst, begrænses teknologiens nytte. Ligeledes er lærernes viden om og støtte til brugen af LST afgørende for, at elever og studerende får succes med værktøjerne.⁹ Det er derfor vigtigt også at kende til de systemer og ressourcer, der findes i Danmark for at understøtte ordblinde.

Kend dine muligheder: Støtte og ressourcer i Danmark

Danmark har heldigvis et relativt veludbygget system af støtte og ressourcer for mennesker med ordblindhed, både i uddannelsessystemet og i samfundet generelt. At kende til disse muligheder er afgørende for at kunne få den rette hjælp og udnytte sit potentiale fuldt ud. Det kræver dog ofte, at du selv – eller dine forældre/vejledere – er proaktive og opsøger information og hjælp. Systemet er der, men man skal typisk selv tage initiativet for at få adgang til det.

Ordblindhed i Danmark – et overblik

Ordblindhed er langt fra et sjældent fænomen i Danmark. Selvom præcise tal kan variere lidt, peger estimater på, at omkring 7-8% af den danske befolkning er ordblinde, hvilket svarer til over 400.000 mennesker.⁶ Nogle nyere kilder nævner endda tal på 9-12%.² Det er den mest almindelige indlæringsvanskelighed hos børn.³⁴

I skolesystemet ses dette også tydeligt. Data fra skoleåret 2021/2022 viste, at 12% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i folkeskolen, var blevet testet ordblinde i løbet af deres skoletid.³⁷ Det er vigtigt at bemærke, at dette var den første årgang, der systematisk havde haft mulighed for at blive testet fra 3. til 9. klasse, så tallet kan ikke direkte bruges til at konkludere, om andelen af ordblinde er stigende.³⁸ Tallene understreger dog, at ordblindhed er en realitet for rigtig mange elever. Også på videregående uddannelser er ordblindhed udbredt; f.eks. modtager omkring 9% af de pædagogstuderende specialpædagogisk støtte (SPS) på grund af ordblindhed.²

Her er et hurtigt overblik over nogle nøgletal:

Kategori	Estimat/Tal	Kilde (Eksempelvis)
Andel af befolkningen	Ca. 7-8% (op til 9-12% nævnes også)	²
Antal personer i Danmark	Over 400.000	³⁵
Andel af 9. kl. elever (2021/22)	12% testet ordblinde i løbet af skoletiden	³⁷
Andel pædagogstuderende med SPS	9%	²

Disse tal viser tydeligt, at ordblindhed berører mange danskere, og at behovet for viden, strategier og støtte er stort.

Støtte under uddannelse: SPS-ordningen (Specialpædagogisk støtte)

Hvis du er i gang med eller skal starte på en ungdomsuddannelse (f.eks. gymnasium, HF, erhvervsuddannelse) eller en videregående uddannelse (f.eks. professionsbachelor, universitetsuddannelse), har du som ordblind ret til at søge om Specialpædagogisk Støtte, bedre kendt som SPS.⁴

Formålet med SPS er at sikre, at du kan gennemføre din uddannelse på lige vilkår med dine medstuderende, selvom du har en funktionsnedsættelse som ordblindhed.³³ Støtten finansieres af staten via Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).³³ Den overordnede filosofi er at kompensere for de vanskeligheder, ordblindheden giver, for at muliggøre din faglige deltagelse og udvikling.

Hvordan får man SPS?

Dokumentation: Du skal kunne dokumentere, at du er ordblind. Den mest almindelige dokumentation er Ordblindetesten, som bruges på de fleste uddannelsessteder i Danmark.⁴ Hvis testen viser, at du er i den “røde kategori” (ordblind), giver det normalt adgang til de almindelige støtteformer.⁴ Hvis du er i den “gule kategori” (usikker fonologisk kodning), kan du som udgangspunkt ikke få SPS, men i særlige tilfælde kan der laves supplerende tests.⁴ Hvis du allerede er blevet testet (f.eks. i folkeskolen eller på en tidligere uddannelse), er denne test som regel gyldig – du skal ikke testes igen.⁴ Du kan ofte finde din gamle test på ordblindetest.dk.
Kontakt SPS-vejlederen: På alle uddannelsessteder er der en SPS-ansvarlig eller SPS-vejleder. Det er denne person, du skal kontakte – gerne så snart du er optaget på uddannelsen, da sagsbehandlingen kan tage tid.³³ SPS-vejlederen kender reglerne og hjælper dig med at søge om støtten og eventuelt blive testet, hvis du ikke har dokumentation.⁴

Hvilken støtte kan man få? Støtten tilpasses individuelt, men for ordblinde består den typisk af ⁴:

Læse- og Skriveteknologi (LST): Du kan få bevilget kompenserende software, f.eks. IntoWords (som er standardprogrammet på videregående uddannelser) eller AppWriter. Programmerne hjælper med oplæsning (TTS), ordforslag under skrivning, og ofte også OCR og tale-til-tekst (STT).⁴ Du kan få programmerne som download til din egen computer eller i nogle tilfælde som en del af en IT-startpakke med en computer.³⁹ Derudover kan man få bevilget hjælpemidler som en C-pen (scannerpen, der læser tekst op) eller en håndscanner og OCR-program (f.eks. FineReader) til at digitalisere trykt materiale.⁴
Instruktion: Det er ikke nok at få teknologien – du får også instruktionstimer i, hvordan du bruger den effektivt i dit studie.⁴ Som supplement findes der online videovejledninger på OrdblindeLab.dk, som du får adgang til.³⁹
Studiestøttetimer: Du kan få bevilget timer med en faglig støttelærer eller studiestøttekonsulent.⁴ I disse timer arbejder I med strategier til at håndtere de udfordringer, du møder i studiet. Det kan f.eks. være ⁴:
- Strategier til at læse og forstå fagtekster bedre (finde nøgleord, aktivere forforståelse, bruge grafiske modeller).
- Metoder til at tage noter og fastholde fagbegreber.
- Hjælp til skriveprocessen (fra idé til tekst, struktur, sprogbrug, skriveskabeloner).
- Planlægning og strukturering af studiearbejdet og eksamensforberedelse. Fokus er på at give dig redskaber, så du på sigt selv kan løse lignende opgaver.³³
Studiematerialer fra Nota: SPS-systemet samarbejder med Nota, så du kan få adgang til dine studiebøger i tilgængelige formater (lydbøger, e-bøger).⁴

SPS er en uvurderlig hjælp for mange ordblinde studerende og kan være afgørende for at kunne gennemføre en uddannelse. Tøv derfor ikke med at undersøge dine muligheder!

Organisationer og netværk: Hvor finder du hjælp og fællesskab?

Ud over den formelle støtte via SPS findes der flere organisationer og netværk i Danmark, der arbejder for ordblindes vilkår og tilbyder viden, rådgivning og fællesskab:

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark: Dette er den primære interesseorganisation for ordblinde og deres pårørende i Danmark.³⁶ Foreningen arbejder politisk for at forbedre vilkårene for ordblinde og tilbyder en lang række services ⁶:
- Viden og information: Hjemmeside med masser af information, artikler og guides (som f.eks. guiden om studieteknik ⁶).
- Rådgivning: Et centralt Vejledningscenter og en Forældrerådgivning, hvor man kan få personlig vejledning via telefon eller mail.³⁶
- Netværk: Lokale kredse rundt om i landet, hvor man kan møde andre ordblinde og deltage i arrangementer.³⁶
- Ordblind Ungdom (DU): En selvstændig ungdomsafdeling under foreningen.⁶
- Medlemskab: Ved at blive medlem støtter man foreningens arbejde og får adgang til medlemsfordele som Ordblindemagasinet.¹⁷
Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): Nota er et statsligt bibliotek under Kulturministeriet, der sikrer adgang til bøger og viden for personer, der ikke kan læse almindelig trykt tekst.²⁵ Hvis du er dokumenteret ordblind (f.eks. via Ordblindetesten), kan du gratis blive medlem og få adgang til ⁴:
- Et kæmpe udvalg af skøn- og faglitteratur som lydbøger og e-bøger via Notas app eller hjemmeside.
- Skole- og studiebøger (produceres ofte via SPS-systemet, men Nota har også mange selv).
VUC (Voksenuddannelsescentre): Mange VUC’er rundt om i landet tilbyder gratis ordblindetestning og ordblindeundervisning for voksne (OBU).²⁶ OBU fokuserer ofte på at forbedre basale læse- og skrivefærdigheder og på brugen af LST. Nogle VUC’er fungerer også som leverandører af SPS til studerende på videregående uddannelser (f.eks. KVUC i København ⁴⁰).
Andre aktører: Der findes også private udbydere af kurser og mentoring (f.eks. Ordblindementor ²⁶), informationssider (f.eks. Hjælp til Ord ¹⁶) og forskningscentre (f.eks. Center for Læseforskning ved Københavns Universitet ¹⁰).

Andre nyttige ressourcer

Her er et par andre centrale steder at søge information og hjælp:

Hjælpemiddelbasen (hmi-basen.dk): Socialstyrelsens store database over alle typer hjælpemidler i Danmark, herunder et stort afsnit om LST og andre hjælpemidler til ordblinde.¹⁰ Her kan du finde produktinformation, forhandlere og vejledninger.
Emu.dk (Danmarks Læringsportal): Undervisningsministeriets portal for undervisere, men også med relevant information for elever, studerende og forældre om bl.a. ordblindhed, LST og inkluderende undervisning.¹⁹
Ordblindhed.dk: Børne- og Undervisningsministeriets dedikerede portal om ordblindhed. Indeholder information om Ordblindetesten, støtte i grundskolen, på ungdomsuddannelser, i job og i privatlivet.²⁶
Spsu.dk: Styrelsen for Undervisning og Kvalitets officielle side om SPS. Her finder du den mest detaljerede og opdaterede information om regler, støtteformer, dokumentationskrav og ansøgningsprocedurer for SPS.⁴
DR Ligetil / DR Syn: DR’s tilbud med nyheder skrevet i et letlæseligt sprog (Ligetil) og tv-kanaler med oplæste undertekster (DR Syn-kanalerne).¹⁷
SubReader: En app, der kan læse undertekster højt i biografen (gratis i understøttede biografer) og på streamingtjenester som Netflix, Viaplay og HBO (kræver abonnement).¹⁶

At navigere i dette landskab af muligheder kan virke overvældende, men husk, at du ikke behøver at gøre det alene. Brug din SPS-vejleder, kontakt Ordblindeforeningen, eller tal med en underviser eller mentor, du har tillid til.

Fra teori til praksis: Gør notatstagning til en succes

Nu har vi set på udfordringerne, de forskellige teknikker, de teknologiske hjælpemidler og de danske støttemuligheder. Men hvordan omsætter du alt dette til en succesfuld notatpraksis i din hverdag? Her er nogle konkrete tips og scenarier, der dækker faserne før, under og efter notatstagning.

Før notatstagning (Forberedelse er altafgørende):

Kend dit formål: Hvorfor tager du noter i denne specifikke situation? Er det for at huske hovedpunkter til eksamen? For at fange action points fra et møde? For at forstå en kompleks teori? Dit formål bør guide din tilgang.
Forbered materialet: Hvis det er muligt, så skaf dig adgang til materialet på forhånd (f.eks. forelæsningsslides, dagsorden, kapiteloversigt). Skim det igennem – brug eventuelt TTS til at få en hurtig forforståelse. Sørg for, at digitale materialer er i et format, dine LST-værktøjer kan læse (f.eks. OCR-behandlet PDF, Word-dokument).⁹
Vælg din strategi og dit værktøj: Beslut dig før du går i gang: Vil du bruge Cornell, mindmap, punkter eller en kombination? Vil du bruge papir og farvede penne, en bestemt app på din tablet, eller din laptop med LST-programmer? Hav dit udstyr klar og opladet.
Optimer dine omgivelser: Find et sted med ro og god belysning, hvis muligt. Minimer distraktioner (sæt f.eks. telefonen på lydløs). Hvis du er følsom over for visuel stress, så vælg papir med en afdæmpet farve (f.eks. creme eller pastel) eller indstil baggrundsfarven på din skærm.⁷

Under notatstagning (Den aktive proces):

Fokuser og vær selektiv: Du kan ikke nå at skrive alt. Lyt aktivt efter nøgleinformation, hovedargumenter, definitioner, eksempler og konklusioner.¹¹ Lyt efter underviserens signalord (“Det vigtigste er…”, “For det første…”, “Konklusionen er…”).
Anvend din valgte strategi: Hold dig til den metode, du har valgt. Brug dine forkortelser, symboler og farvekoder aktivt og konsekvent.⁵
Udnyt teknologien smart:
- Lydoptagelse + Stikord: Hvis du har svært ved at lytte og skrive samtidigt, så overvej at bruge en app (OneNote, Notability, Glean, AudioNote, Jamworks) eller en smartpen (Livescribe) til at optage lyden, mens du kun skriver ganske få nøgleord, spørgsmål eller slide-numre.⁶ Det frigør din opmærksomhed til at lytte og forstå.
- Tale-til-tekst (STT): Hvis situationen tillader det (f.eks. hvis du sidder alene og læser), kan du indtale dine noter eller ideer direkte via STT.
Stil spørgsmål: Noter de ting ned, du undrer dig over, eller som du har brug for at få uddybet. Det gør dine noter til et aktivt redskab for din læring.¹¹

Eksempel-scenarie 1 (Forelæsning):

Anna er ordblind og studerer på universitetet. Hun bruger sin bærbare computer med OneNote og IntoWords (fået via SPS). Før forelæsningen har hun downloadet underviserens slides (som heldigvis er tilgængelige som PDF) og brugt IntoWords’ TTS-funktion til hurtigt at lytte dem igennem for at få et overblik. Under selve forelæsningen starter hun lydoptagelsen i OneNote. Hun skriver minimale noter direkte på slides’ene i OneNote ved hjælp af Digital Ink – mest nøgleord, pile der viser sammenhænge, og et ? ved ting, hun ikke forstår. Hun bruger en bestemt farve til vigtige definitioner. Efter forelæsningen, samme aften, sætter hun sig ned. Hun gennemgår sine sparsomme noter og klikker på dem for at genhøre de relevante bidder af lydoptagelsen. Hun bruger IntoWords’ STT-funktion til at diktere uddybende forklaringer og et kort resume for hvert hovedemne i Cornell-metodens format i en ny OneNote-sektion.

Eksempel-scenarie 2 (Møde):

Peter er ordblind og arbejder som projektmedarbejder. Han skal tage noter under et vigtigt teammøde. Han foretrækker visuelle metoder og har medbragt en stor notesblok og farvede tuscher. Han starter et mindmap med mødets hovedformål i midten. Hvert dagsordenspunkt får sin egen hovedgren med en unik farve. Under hver gren noterer han ultrakorte stikord for diskussioner, beslutninger og action points. Han bruger aftalte symboler: et lille ur for deadlines, initialer for ansvarlige personer, og en stjerne for særligt vigtige beslutninger. Fordi han bruger få ord og mange visuelle elementer, kan han bedre følge med i samtalen. Efter mødet tager han et billede af sit mindmap med Microsoft Lens-appen på sin telefon. Appen retter billedet op og gemmer det direkte i teamets delte OneNote-notesbog. Her kan han (og kollegerne) se det visuelle overblik, og han bruger OneNotes Immersive Reader til at lytte til det officielle mødereferat, som sekretæren har skrevet.

Eksempel-scenarie 3 (Læsning af fagtekst):

Sofia er ordblind og går på HF. Hun skal læse et kapitel i en fysikbog, som kun findes på tryk og ikke er tilgængelig via Nota endnu. Hun bruger sin smartphone med Claro ScanPen-appen.16 Hun tager et billede af et afsnit ad gangen, markerer teksten på skærmen, og appen læser det højt for hende (TTS via OCR). Mens hun lytter, fokuserer hun på at forstå indholdet. Efter hvert hovedafsnit pauser hun oplæsningen. For de centrale, svære begreber (f.eks. “acceleration”, “inerti”) tegner hun et begrebskort på papir, hvor hun definerer begrebet, skriver nøglekarakteristika og måske et eksempel eller en modsætning.6 Til at opsummere kapitlets hovedpointer bruger hun outlining-metoden i Google Docs på sin computer. Hun bruger den indbyggede STT-funktion til at formulere punkterne med sine egne ord, hvilket er hurtigere for hende end at skrive.

Efter notatstagning (Bearbejdning og anvendelse):

Gennemgå hurtigt: Som nævnt tidligere: Sæt tid af (helst inden for 24 timer) til at kigge dine noter igennem, mens indholdet stadig er frisk i hukommelsen.¹⁴ Udfyld eventuelle huller, tydeliggør kruseduller, og ret oplagte fejl (brug gerne stavekontrol eller TTS til at fange dem).
Organiser og strukturer: Er dine noter rodede? Renskrív dem eventuelt, eller omorganiser dem digitalt. Lav det endelige resume i Cornell-noterne, tilføj de sidste stikord/spørgsmål, færdiggør dit mindmap, eller finpuds din outline. Tilføj flere farver eller visuelle elementer for at skabe overblik.⁵ Denne fase er guld værd for at konsolidere læringen.
Forbind og reflekter: Tænk over, hvordan den nye information passer ind i det større billede. Hvordan hænger det sammen med tidligere emner eller din eksisterende viden?.¹¹ Tilføj dine egne refleksioner eller kommentarer.
Brug noterne aktivt: Noter er ikke kun til pynt! Brug dem aktivt til at forberede dig til undervisning, repetere til eksamen (f.eks. ved at teste dig selv med Cornell-metoden eller lave flashcards baseret på dine noter – Jamworks har endda en quiz-funktion ³²), skrive opgaver eller diskutere stoffet med medstuderende.
Systematisk opbevaring: Uanset om du bruger papir eller digitale værktøjer, så find et system til at organisere og opbevare dine noter, så du nemt kan finde dem igen, når du har brug for dem.¹¹ Digitale værktøjer med søgefunktion er her en stor fordel.

Opbygning af vaner: Rom blev ikke bygget på én dag, og det gør gode notatvaner heller ikke. Start i det små. Vælg én ny teknik eller ét nyt værktøj at eksperimentere med ad gangen. Vær tålmodig og accepter, at det tager tid at finde den rette stil.⁶ Prøv at gøre notatstagning (og især efterbearbejdning) til en fast del af din studie- eller arbejdsrutine. Og husk at anerkende dine fremskridt – hver gang du tager noter, der hjælper dig, er det en succes!

Hele processen med at finde den rette notatteknik handler i høj grad om personalisering og eksperimentering. Fordi ordblindhed opleves forskelligt, og fordi vi alle har forskellige måder at lære bedst på, findes der ingen universalløsning. Det, der virker fantastisk for din studiekammerat, virker måske slet ikke for dig – og omvendt. Se det som en opdagelsesrejse, hvor du afprøver forskellige værktøjer og strategier fra din “værktøjskasse” for at finde den kombination, der passer bedst til dig og den specifikke opgave.⁶

Afslutning: Tag kontrol over din viden

At tage noter kan utvivlsomt være en særlig udfordring, når man er ordblind. Kampen med læse- og skrivehastighed, stavning, organisering og den øgede kognitive belastning er reel og kan føles frustrerende. Men som vi har set i denne artikel, er der masser af håb og hjælp at hente.

Nøglen ligger i at finde dine personlige strategier. Det handler om at bevæge sig væk fra traditionelle metoder, der måske ikke fungerer for dig, og i stedet omfavne tilgange, der spiller på dine styrker. Måske er du en visuel tænker, der vil blomstre med mindmaps og farvekodning? Måske har du gavn af at “læse med ørerne” og “skrive med stemmen” ved hjælp af de mange fantastiske LST-værktøjer, der findes i dag? Måske er en struktureret metode som Cornell, tilpasset med symboler og korte noter, vejen frem for dig? Eller måske – og sandsynligvis – er det en kombination af flere forskellige teknikker og teknologier, der udgør din optimale løsning.

Husk også, at du ikke står alene i Danmark. Der findes et solidt støttesystem gennem SPS-ordningen, hvis du er under uddannelse, og organisationer som Ordblindeforeningen og Nota står klar med rådgivning, ressourcer og fællesskab. Benyt dig af de muligheder, der er til rådighed.

Det kræver en indsats at ændre vaner og lære nye teknikker. Det kræver mod at eksperimentere og måske fejle et par gange undervejs. Men investeringen i at finde en notatstrategi, der virker for dig, er uvurderlig. Gode noter er ikke bare et middel til at bestå en eksamen; de er et redskab til at forstå verden, organisere dine tanker og tage aktiv kontrol over din egen læring og viden.

Så tag udfordringen op! Prøv mindst én ny idé fra denne artikel af i den kommende uge. Udforsk et LST-værktøj, tegn et mindmap, eller kontakt din SPS-vejleder eller Ordblindeforeningen. Tal åbent om dine udfordringer og søg den støtte, du har brug for. Du kan gå fra informationskaos til struktureret viden. Du kan få notatstagning til at virke for dig. Som mottoet lyder: “Du skal studere smart – ikke hårdt”.⁶ Tag kontrollen – din viden venter på at blive struktureret.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.