Uddannelsesvalg

maj 1, 2025

Eksamenslæsning: 9 effektive strategier til bedre resultater

Introduktion: Vejen til effektiv eksamensforberedelse

Eksamensperioden er en krævende tid for de fleste studerende, præget af store mængder pensum, stramme deadlines og et forventningspres om at præstere. Succesfuld eksamensforberedelse handler imidlertid om mere end blot at investere mange timer i læsning. Det kræver en strategisk tilgang, der omfatter omhyggelig planlægning, anvendelse af effektive læringsmetoder, intelligent tidsstyring og et bevidst fokus på egen trivsel.¹ At mestre eksamenslæsning er en færdighed, der kan udvikles og forfines.

Formålet med denne rapport er at tilbyde en forskningsbaseret og praktisk guide til planlægning og prioritering af eksamenslæsning, specifikt rettet mod studerende i det danske uddannelsessystem. Rapporten vil dykke ned i centrale aspekter af eksamensforberedelsen, herunder hvordan man skaber overblik og struktur, analyserer og prioriterer pensum, udarbejder realistiske tidsplaner, optimerer læringen gennem aktive teknikker, håndterer store og komplekse stofmængder, justerer kursen undervejs, og vælger de rette studieteknikker. Derudover vil rapporten adressere vigtigheden af trivsel og mindset, samt belyse specifikke støttemuligheder for studerende med ordblindhed. Ved at integrere viden fra pædagogisk psykologi og konkrete erfaringer, sigter denne rapport mod at udstyre studerende med de nødvendige værktøjer til at navigere eksamensperioden mere effektivt og med større overskud.

1. Fundamentet: Generel planlægning og overblik

En vellykket eksamensforberedelse hviler på et solidt fundament af tidlig planlægning og et klart overblik over opgaven. At gribe processen strategisk an fra starten kan markant reducere stress og forbedre læringsudbyttet.

Start i god tid

Et gennemgående råd er at påbegynde eksamensforberedelsen i god tid.¹ Mange studerende undervurderer den tid, det reelt tager at gennemarbejde og forstå et helt pensum.¹ Nogle anbefaler endda at udarbejde en overordnet strategi for eksamensforberedelsen allerede ved semesterets start.⁵ At starte tidligt har flere fordele end blot at undgå tidsnød. Det reducerer det akutte pres og den stress, der ofte følger med sidste-øjebliks-læsning.³ Det giver mulighed for en dybere bearbejdning af stoffet, hvor information kan nå at bundfælde sig, og komplekse sammenhænge kan udforskes over tid.⁴ Desuden muliggør en tidlig start, at repetition kan fordeles over en længere periode (“spaced repetition”), hvilket er dokumenteret mere effektivt for langtidshukommelsen end intensiv terperi lige op til eksamen.⁶

Denne proaktive tilgang ændrer selve karakteren af eksamenslæsningen. I stedet for at opleves som en reaktiv “brandslukning” under tidspres, bliver forberedelsen en mere kontrolleret og styret læringsproces. Dette styrker ikke kun den faglige forståelse, men bidrager også positivt til den studerendes følelse af kontrol og overblik, hvilket i sig selv kan dæmpe eksamensangst og øge selvtilliden.⁴

Skab overblik

Når beslutningen om at starte tidligt er truffet, er næste skridt at skabe et grundigt overblik. Visuelle planlægningsværktøjer som en fysisk eller digital månedsplan og et mere detaljeret ugeskema anbefales ofte.¹ I disse kalendere markeres alle eksamensdatoer, afleveringsfrister og andre faste aftaler, såsom arbejde, fritidsaktiviteter og sociale arrangementer.¹ Formålet er at visualisere den samlede arbejdsbyrde og identificere de tidsrum, der reelt er til rådighed for eksamenslæsning.¹ Det er ligeledes vigtigt tidligt at sætte sig ind i de praktiske rammer for hver eksamen: Hvor og hvornår foregår den? Hvor lang tid varer den? Er der forberedelsestid? Hvilke hjælpemidler er tilladt?.⁵ Denne information findes typisk i studieordningen, fagbeskrivelser eller via underviseren. Et klart visuelt og praktisk overblik er fundamentet for at kunne lave en realistisk og holdbar plan.

Opdel i mindre delmål

Store pensummængder eller komplekse emner kan virke uoverskuelige og demotiverende. En effektiv strategi til at håndtere dette er at bryde den samlede opgave ned i mindre, konkrete og håndterbare delmål.¹ I stedet for at have “læs kapitel 5-10” som et mål, kan det opdeles i f.eks. “læs afsnit 5.1-5.3”, “lav opgaver til kapitel 5”, “gennemgå noter til kapitel 6”, osv. Det giver en følelse af tilfredsstillelse og motivation at kunne sætte flueben ud for hver afsluttet delopgave på en to-do-liste.¹

Denne opdeling handler ikke kun om organisering. Den er også en metode til at styre den kognitive belastning. Store, udefinerede opgaver kan virke overvældende og føre til, at man udskyder dem (prokrastination). Små, klare delmål reducerer den mentale byrde og gør det lettere at komme i gang. Samtidig udnytter strategien hjernens belønningssystem; hver lille succes (et sat flueben) frigiver dopamin, hvilket forstærker adfærden og opretholder motivationen og momentummet i læseprocessen.⁸ Det modvirker den følelse af stagnation, der kan opstå, når man står over for en stor, langstrakt opgave.

2. Kend dit stof: Analyse og prioritering af pensum

Når det grundlæggende overblik er etableret, er næste afgørende skridt at dykke ned i selve pensummet. En systematisk analyse og en bevidst prioritering af stoffet er essentiel for at kunne målrette sin indsats og bruge sin studietid mest effektivt.

Analyser pensum og eksamenskrav

Start med en grundig gennemgang af den officielle pensumliste.⁴ Det er afgørende at forstå de formelle krav til eksamen, som de er beskrevet i uddannelsens studieordning og den specifikke fagbeskrivelse.⁵ Disse dokumenter definerer læringsmålene – hvad forventes det, at man kan demonstrere af viden og færdigheder efter endt kursus? Hvis der er tvivl om fortolkningen af pensum eller eksamenskrav, er det vigtigt at søge afklaring hos underviseren eller studiets sekretariat.⁵

Det kan også være værdifuldt at indhente erfaringer fra studerende, der tidligere har taget den pågældende eksamen.⁵ Deres oplevelser kan give indsigt i typiske spørgsmålstyper og fokusområder. At analysere tidligere eksamenssæt, hvis de er tilgængelige, er en anden effektiv metode til at identificere mønstre, tilbagevendende temaer og den forventede sværhedsgrad.⁵ Ligeledes er det vigtigt at forstå selve eksamensformen: Er den mundtlig eller skriftlig? Hvor lang tid varer den? Er der forberedelsestid, og hvor lang er den? Hvilke hjælpemidler må medbringes?.⁵ Endelig kan det give vigtige hints at være opmærksom på, hvilke emner underviseren har lagt særlig vægt på i løbet af undervisningen, da undervisere ofte tester i det stof, de selv anser for centralt.⁵ En samlet analyse af disse elementer afdækker, hvad der forventes, hvordan det testes, og hvilke dele af pensum der sandsynligvis er mest centrale.

Identificer nøgleområder, omfang og sværhedsgrad

Med udgangspunkt i analysen af eksamenskravene og pensumlisten, er næste skridt at vurdere selve indholdet. Hvilke tekster eller emner fremstår som kernestof, der kræver grundig læsning og forståelse, og hvilke dele kan eventuelt skimmes eller læses mere overfladisk?.¹ Det er samtidig vigtigt at foretage en ærlig selvevaluering: Hvilke dele af pensum føler du dig allerede sikker i, og hvor ligger dine faglige svagheder?.⁴ En praktisk metode kan være at kategorisere de enkelte kapitler eller emner, f.eks. med farvekoder eller mærkater som: “Kan godt”, “Kan nogenlunde”, “Har svært ved”, “Forstår ikke”.⁴ Dette skaber et personligt “kort” over pensum, der afspejler både fagets struktur og din aktuelle forståelse, og som muliggør en målrettet indsats.

Prioriter pensumemner

Den indsamlede viden fra analysen og selvevalueringen danner grundlag for den afgørende prioritering af pensumemnerne. Prioriteringen bør baseres på flere faktorer:

Eksamensrelevans: Hvilke emner er mest sandsynlige at blive testet, baseret på læringsmål, underviserens fokus, og analyse af tidligere eksamenssæt?.¹
Vægtning i faget: Hvor meget vægter emnet i forhold til fagets samlede ECTS-point eller ifølge studieordningens beskrivelse af fagets kerneområder?.¹⁰
Personlig forståelse: Hvilke emner har du sværest ved? Det anbefales ofte at prioritere disse svære emner tidligt i læseperioden.² Dette giver tilstrækkelig tid til at arbejde i dybden med dem, søge hjælp om nødvendigt, og lade forståelsen modne.⁴

Prioritering handler om at sikre, at den begrænsede studietid og energi investeres dér, hvor det giver det største faglige udbytte og den bedste forberedelse til den konkrete eksamenssituation. Det er en proces, der kræver mod til at træffe valg og potentielt nedprioritere visse dele af pensum.

I sin kerne kan pensumanalyse og prioritering ses som en form for strategisk ressourceallokering under usikkerhed. Man råder over begrænsede ressourcer (tid og mental energi) ¹², står over for et ofte omfattende pensum ⁴, og kender ikke de præcise eksamensspørgsmål på forhånd. Ved systematisk at indsamle information fra forskellige kilder (studieordning, underviser, tidligere eksamener, selvevaluering) ⁴ kan man træffe mere kvalificerede beslutninger om, hvordan ressourcerne bedst fordeles. Denne tilgang minimerer risikoen for at bruge for meget tid på mindre relevante områder og maksimerer sandsynligheden for at være godt forberedt på de mest centrale dele af faget. Det er en form for risikostyring anvendt på eksamenslæsning.

3. Struktur og realisme: Udarbejdelse af en holdbar tidsplan

Når overblikket er skabt og pensum prioriteret, skal intentionerne omsættes til en konkret og handlingsorienteret tidsplan. En god tidsplan skaber struktur og forudsigelighed, men skal samtidig være realistisk og fleksibel for at kunne holde i praksis.

Opret en struktureret tidsplan

Det anbefales at udarbejde en detaljeret plan, enten på ugebasis ¹ eller endda dag-til-dag.¹⁹ Planen bør specificere, hvad der skal læses eller arbejdes med, og hvornår det skal ske.¹ Integrer de identificerede delmål (fra pkt. 1) og deadlines i planen.¹ Nogle studerende har gavn af at betragte læsedagene som regulære arbejdsdage med faste rammer, f.eks. ved at tage på læsesalen fra kl. 8 til 16.⁹ Dette kan skabe en klar struktur, minimere distraktioner i hjemmet og tydeliggøre skellet mellem studietid og fritid.²⁰ En konkret plan reducerer den mentale energi, der ellers bruges på løbende at beslutte, hvad næste skridt skal være, og øger sandsynligheden for, at man rent faktisk får fulgt sine prioriteringer.²

Sørg for realisme og fleksibilitet

En tidsplan er kun effektiv, hvis den er realistisk. Det er en velkendt tendens, at mennesker systematisk undervurderer, hvor lang tid opgaver tager – et fænomen kendt som “planning fallacy”. For at imødegå dette, anbefales det at indbygge fleksibilitet i planen. En konkret metode er kun at planlægge ca. 60% af den tilgængelige tid.¹ De resterende 40% fungerer som en buffer til uforudsete hændelser, opgaver der trækker ud, eller behov for ekstra repetition.¹ En anden tilgang er eksplicit at afsætte “buffer-tid” i skemaet, f.eks. et par timer hver uge eller en hel dag ind imellem, til at indhente det forsømte.⁹ Vær ærlig over for dig selv omkring, hvad du reelt kan nå på en dag eller en uge.¹⁹ En overambitiøs plan, der konstant brydes, fører til frustration, skyldfølelse og demotivation. Det er afgørende, at planen opfattes som et dynamisk værktøj, der kan og skal justeres undervejs, når virkeligheden afviger fra forventningerne.² Rådene om buffer-tid og 60%-reglen er således ikke blot udtryk for generel forsigtighed, men konkrete strategier til at modvirke en kendt kognitiv bias og dermed øge sandsynligheden for, at planen lykkes i praksis.

Integrer fritid og pauser

En holdbar tidsplan skal også inkludere tid til andet end studier. Det er vigtigt aktivt at planlægge, hvornår man holder fri.¹ Fritid bør ikke betragtes som noget, der kun sker, hvis der tilfældigvis er tid til overs, men som en nødvendig del af en balanceret studiehverdag. Skriv pauser, motion, sociale aktiviteter og tid til afslapning ind i kalenderen på lige fod med læseblokke.² At adskille studietid og fritid skarpt kan hjælpe med at være fuldt til stede i begge dele – fokuseret under læsning og afslappet i fritiden.² Planlagt fritid giver mulighed for at lade mentalt op ², bearbejde den indlærte viden ¹ og forebygge stress og udbrændthed ³, hvilket i sidste ende styrker evnen til at lære effektivt.

4. Optimer din læring: Pauser, repetition og aktiv genkaldelse

Ud over planlægning og prioritering af hvad og hvornår man læser, er det afgørende at fokusere på, hvordan man lærer mest effektivt. Tre centrale elementer for optimeret læring er strategisk brug af pauser, systematisk repetition og aktiv genkaldelse af stoffet.

Vigtigheden af pauser

Intensiv læsning uden pauser er sjældent produktivt i længden. Hjernen har brug for regelmæssige afbræk for at kunne bearbejde og lagre ny information effektivt.⁶ Pauser modvirker mental træthed og hjælper med at opretholde koncentrationen og indlæringsevnen over længere tid.² Det anbefales at bruge pauserne aktivt, gerne med fysisk bevægelse som en kort gåtur, strækøvelser eller lignende.² Fysisk aktivitet øger blodcirkulationen til hjernen og kan forbrænde stresshormoner.²¹ Det er desuden en god idé at undgå at bruge pauserne på aktiviteter, der belaster hjernen på samme måde som læsningen, såsom at tjekke e-mails eller sociale medier.¹⁰

Der findes forskellige systemer til at strukturere arbejds- og pauseintervaller. En simpel model er 45:15-reglen: Læs eller arbejd fokuseret i 45 minutter, efterfulgt af 15 minutters pause.¹ En anden populær metode er Pomodoro-teknikken, der typisk opererer med kortere intervaller, f.eks. 25 minutters fokuseret arbejde efterfulgt af 5 minutters pause (25:5), eller eventuelt 50:10.¹ Efter et antal (typisk fire) arbejdsintervaller holdes en længere pause. Uanset den valgte model er princippet det samme: Korte, fokuserede arbejdsperioder afbrudt af regelmæssige pauser optimerer den samlede læringsindsats.

Effektiv repetition

For at viden skal fæstne sig og blive tilgængelig i langtidshukommelsen, er repetition nødvendig.⁶ Mange finder det nyttigt at afsætte den sidste dag eller de sidste dage op til en eksamen specifikt til repetition af det vigtigste stof.¹ Her kan egne noter, mindmaps og tidligere løste opgaver være særligt værdifulde.¹

Forskning i hukommelse viser dog, at repetition er mest effektiv, når den fordeles over tid – såkaldt “spaced repetition” – frem for at blive samlet i én intensiv omgang lige før eksamen.⁶ Ved at genbesøge stoffet med stigende intervaller (f.eks. efter en dag, tre dage, en uge osv.) udnytter man hjernens naturlige glemselskurve og styrker hukommelsessporene mere effektivt. Selvom det kan være svært at implementere fuldt ud i en presset eksamensperiode, understreger princippet vigtigheden af at starte læsningen tidligt og løbende vende tilbage til allerede gennemgået stof.

Aktiv genkaldelse (Testing effect)

En af de mest veldokumenterede, men ofte oversete, strategier til effektiv læring er aktiv genkaldelse, også kendt som “testing effect”.²⁷ Princippet er simpelt: At tvinge hjernen til aktivt at hente information frem fra hukommelsen er en langt mere effektiv måde at styrke hukommelsen på end passivt at genlæse materialet.⁶ Studier viser, at aktiv genkaldelse kan forbedre evnen til at huske stoffet med op til 30% sammenlignet med genlæsning.²⁷

Der er mange måder at praktisere aktiv genkaldelse på:

Selv-testning: Stil dig selv spørgsmål til det læste stof løbende.² Luk bogen og prøv at opsummere hovedpointerne.
Forklar stoffet for andre: Når du kan forklare et komplekst emne på en enkel måde for en ven, et familiemedlem eller din studiegruppe, viser det, at du har forstået det i dybden.¹ Denne proces tvinger dig til at organisere din viden og identificere eventuelle uklarheder.
Flashcards: Lav kort med et begreb, spørgsmål eller nøgleord på den ene side og svaret/forklaringen på den anden. Test dig selv regelmæssigt.¹¹
Løs gamle eksamensopgaver: Dette er en meget relevant form for aktiv genkaldelse, da det simulerer den faktiske eksamenssituation og tester din evne til at anvende din viden.³
Integrerede metoder: Studieteknikker som SQ3R (især “Recite” og “Review” faserne) ²⁴ og Feynman-teknikken (at forklare simpelt) ²⁴ bygger direkte på princippet om aktiv genkaldelse.

Aktiv genkaldelse virker, fordi det styrker de neurale forbindelser, der er involveret i at lagre og genfinde den specifikke information.²⁶ Samtidig har det den vigtige sidegevinst, at det effektivt afslører huller i din viden og forståelse – områder, hvor du troede, du havde styr på stoffet, men hvor genkaldelsen fejler.²⁴ Passiv genlæsning kan derimod give en falsk følelse af fortrolighed med stoffet uden reelt at styrke hukommelsen i samme grad.

Det er værd at bemærke, at aktiv genkaldelse ofte føles mere anstrengende og mindre produktivt end passiv genlæsning.²⁷ Man støder på modstand, når hjernen skal arbejde for at finde informationen frem. Denne oplevede sværhedsgrad – hvad forskere kalder “desirable difficulty” (ønskværdig sværhedsgrad) – er imidlertid netop det, der gør læringen mere robust og langtidsholdbar. Studerende kan have en intuitiv fornemmelse af, at “let” læring er “god” læring, men forskningen peger i den modsatte retning. Det er vigtigt at overvinde denne intuition og stole på, at de mere krævende, aktive strategier giver et bedre langsigtet udbytte.

5. Mestring af omfang og kompleksitet

Eksamenspensum kan ofte virke uoverskueligt stort, og visse emner kan være særligt komplekse og svære at tilegne sig. At udvikle strategier til at håndtere både omfang og kompleksitet er derfor afgørende for en succesfuld eksamenslæsning.

Håndtering af store mængder læstof

Det første skridt er ofte at acceptere, at det sjældent er muligt – eller nødvendigt – at læse alt pensum lige grundigt fra start til slut.¹ Fokus bør i stedet ligge på strategisk udvælgelse og prioritering, som beskrevet i afsnit 2. Brug den viden, du har indsamlet om eksamenskrav, læringsmål og tidligere eksamener til at identificere kernestoffet. Forelæsninger kan være en værdifuld ressource til at få hjælp med at sortere i det store pensum, da undervisere ofte signalerer, hvad de anser for vigtigst.¹⁸ For de dele af pensum, der vurderes som mindre centrale, kan teknikker som skim-læsning være passende for at få et overordnet kendskab uden at bruge uforholdsmæssigt meget tid.¹ At bryde det store pensum ned i mindre, overskuelige bidder (se afsnit 1) er også en central strategi for at gøre omfanget mere håndterbart og mindre demotiverende.¹ Strategien handler altså om selektivitet frem for en urealistisk stræben efter fuldstændighed.

Tilgange til komplekse emner

Når man støder på særligt komplekse eller abstrakte emner, kræver det ofte en mere målrettet og dybdegående indsats. Dedikér ekstra tid i din tidsplan til disse områder, og prioriter gerne at arbejde med dem tidligt i forløbet, så der er god tid til at opnå forståelse og eventuelt søge hjælp.² Passive læsemetoder er sjældent tilstrækkelige her. Anvend i stedet aktive læringsstrategier, der fremmer dyb bearbejdning:

Forklar det for dig selv eller andre: Brug Feynman-teknikken til at tvinge dig selv til at simplificere og omformulere emnet med egne ord. Kan du forklare det, så en udenforstående (eller et barn) kan forstå grundprincipperne?.¹
Visualiser: Tegn mindmaps, diagrammer, flowcharts eller andre illustrationer, der kan hjælpe dig med at strukturere og visualisere komplekse sammenhænge.¹
Stil kritiske spørgsmål: Gå i dialog med teksten. Hvad er hovedargumentet? Hvilke forudsætninger bygger det på? Hvad er uklart?.²
Diskuter med andre: Brug din studiegruppe til at diskutere svære begreber, teorier eller modeller. At høre andres forklaringer og selv skulle formulere sine tanker kan give nye indsigter.¹
Søg hjælp: Tøv ikke med at spørge medstuderende, ældre studerende eller underviseren til råds, hvis du sidder fast.²

Fokus på forståelse

Uanset omfanget og kompleksiteten af pensum, bør det overordnede mål med eksamenslæsningen være at opnå en reel forståelse af stoffet, ikke blot at memorere fakta overfladisk.⁶ Se eksamensforberedelsen som en værdifuld læringsproces i sig selv – en mulighed for at fordybe dig i faget og se sammenhænge, du måske tidligere har overset.¹ De aktive læringsstrategier, især dem der involverer testning og forklaring, er netop designet til at fremme denne dybere forståelse frem for mekanisk udenadslære.¹ En solid forståelse giver ikke kun bedre eksamensresultater, men også en mere meningsfuld og varig læring.

Der eksisterer en naturlig spænding mellem ønsket om at dække et stort pensum (omfang/bredde) og behovet for at opnå dyb forståelse af komplekse emner (dybde). Da tiden og de kognitive ressourcer er begrænsede, er det sjældent muligt at opnå maksimal dybde på tværs af hele pensum. Effektive strategier handler derfor om at finde den rette balance. Ved bevidst at prioritere (som beskrevet i afsnit 2) og acceptere, at ikke alt kan læses lige grundigt ¹, frigøres der ressourcer til at fokusere på dybdegående bearbejdning af de vigtigste og/eller sværeste emner. Her anvendes de mere tidskrævende, aktive læringsteknikker (som Feynman-teknikken eller grundig diskussion i studiegruppen). For mindre centrale områder kan mere overfladiske metoder som skimning være tilstrækkelige. Håndtering af omfang og kompleksitet kræver således en bevidst, strategisk afvejning mellem bredde og dybde, styret af en klar prioritering.

6. Fleksibilitet og justering: Håndtering af udfordringer

Selv den bedst lagte studieplan kan blive udfordret af virkeligheden. Sygdom, uventede deadlines i andre fag, emner der tager længere tid end forventet, eller blot en dårlig dag kan betyde, at man kommer bagud. Evnen til at håndtere disse udfordringer og justere sin plan uden at miste modet er en afgørende del af en succesfuld eksamensforberedelse.

Justering af studieplanen

Det er essentielt at anerkende, at en studieplan ikke er statisk, men et dynamisk værktøj, der skal kunne tilpasses.² Hvis du opdager, at du er kommet bagud i forhold til din oprindelige plan, er det vigtigt at reagere konstruktivt. Undgå fælden med at ignorere problemet eller give op på planen helt. Tag i stedet situationen op til revision: Hvad er realistisk at nå i den resterende tid? Hvad må eventuelt nedprioriteres yderligere? Revider planen, så den afspejler den aktuelle situation.⁸ Den buffer-tid, der forhåbentlig blev indlagt i den oprindelige plan (se afsnit 3), kan nu tages i brug for at indhente det forsømte.⁹

Håndtering af uforudsete udfordringer

Uforudsete hændelser er en uundgåelig del af livet – også i eksamensperioden. At have indbygget fleksibilitet i form af buffer-tid eller 60%-reglen er den primære strategi til at absorbere disse stød uden at hele planen kollapser.¹ Dette reducerer stressniveauet, når det uventede sker. Hvis du pludselig står over for en opgave eller et eksamensspørgsmål, der virker fuldstændig uoverskueligt, er det vigtigt at bevare roen. Husk, at hvis opgaven er ekstremt svær, er den det sandsynligvis for alle dine medstuderende også.²⁵ Tag et par dybe vejrtrækninger, tæl til ti, og prøv så at starte et sted – begynd at skrive eller løse en lille del af opgaven. Ofte vil det at komme i gang hjælpe med at bryde blokeringen.²⁵

Komme tilbage på sporet

Når man er kommet bagud eller har mødt en uventet udfordring, kan det være svært at genfinde motivationen og komme tilbage på sporet. Her er det vigtigt at fokusere på det næste konkrete skridt i den (eventuelt justerede) plan. Undgå at dvæle ved det, du ikke har nået, og ret i stedet blikket mod, hvad du kan gøre nu. Bekæmp trangen til selvkritik og bebrejdelser; det er sjældent konstruktivt og kan forværre situationen ved at dræne energi og motivation.¹⁰ Fokuser i stedet på fremskridt, uanset hvor små de er, frem for at stræbe efter en nu urealistisk perfektion.⁸ Tal eventuelt med din studiegruppe, en ven eller en studievejleder om de udfordringer, du oplever – det kan give nye perspektiver og praktisk støtte.⁵ At komme tilbage på sporet handler ofte om at bryde en negativ spiral af prokrastination, stress og selvkritik ved at tage små, opnåelige skridt fremad.

Evnen til effektivt at monitorere sin egen fremdrift, identificere når planen skrider, analysere årsagerne og derefter justere sin strategi, er et centralt aspekt af det, man inden for pædagogisk psykologi kalder metakognition – tænkning om egen tænkning og læring. Det er en færdighed, der udvikles over tid. At anerkende, at planer sjældent holder 100% ², og at have proaktive strategier klar til at håndtere afvigelser (som buffer-tid ⁹ og en vilje til at revidere planen ⁸), er afgørende for ikke at blive paralyseret, når tingene ikke går som forventet. Fleksibilitet i planlægningen er altså ikke blot et udtryk for en afslappet holdning, men en aktiv, metakognitiv proces, der er essentiel for at kunne navigere i en kompleks og uforudsigelig eksamensperiode.

7. Værktøjskassen: Sammenligning af studieteknikker

Ud over de overordnede strategier for planlægning og læring findes der en række specifikke studieteknikker, som kan integreres i eksamensforberedelsen for at optimere forskellige aspekter af læringsprocessen. Valget af teknik bør ikke være tilfældigt, men baseres på den konkrete opgave, materialets art og personlige præferencer. Nedenfor gennemgås tre fremtrædende teknikker – Pomodoro, SQ3R og Feynman – samt andre nævnte metoder.

Pomodoro-teknikken

Beskrivelse: En tidsstyringsmetode, der opdeler arbejdstiden i fokuserede intervaller, kaldet “Pomodoros”, typisk på 25 minutter, adskilt af korte pauser på 5 minutter. Efter fire Pomodoros holdes en længere pause på 15-30 minutter.¹⁹ Intervallængderne kan justeres (f.eks. 45:15 eller 50:10).¹
Fordele: Teknikken er designet til at forbedre koncentrationen og produktiviteten ved at skabe en følelse af hastværk og minimere distraktioner i de fokuserede arbejdsintervaller.²⁶ De regelmæssige pauser hjælper med at bekæmpe mental træthed og gør lange studieperioder mere overskuelige.¹⁹
Integration: Pomodoro-teknikken kan bruges til at strukturere de enkelte læseblokke i den overordnede tidsplan.¹⁹ Den kan effektivt kombineres med andre studieteknikker, f.eks. ved at dedikere et Pomodoro-interval til at anvende Feynman-teknikken på et specifikt koncept eller til at arbejde sig igennem et antal flashcards.

SQ3R-metoden

Beskrivelse: En metode til at forbedre læseforståelse og hukommelse af fagtekster. Akronymet står for de fem trin: Survey (få overblik over teksten ved at skimme overskrifter, resumé etc.), Question (formuler spørgsmål baseret på overskrifterne – hvad forventer du at lære?), Read (læs teksten aktivt med det formål at besvare dine spørgsmål), Recite (genfortæl eller opsummer det læste afsnit med egne ord uden at kigge i teksten), Review (gennemgå dine noter og teksten igen for at konsolidere forståelsen og identificere uklarheder).²⁴
Fordele: SQ3R fremmer en aktiv og engageret tilgang til læsning frem for passiv konsumering af tekst. Den strukturerede proces forbedrer både den umiddelbare forståelse og den langsigtede hukommelse af materialet.²⁴
Integration: Metoden er særligt velegnet til læsning af pensumtekster, især lærebogskapitler eller komplekse artikler. Trinene “Question”, “Recite” og “Review” understøtter direkte princippet om aktiv genkaldelse og selvevaluering.²⁴

Feynman-teknikken

Beskrivelse: Opkaldt efter fysikeren Richard Feynman, fokuserer denne teknik på at opnå dyb forståelse af et koncept ved at kunne forklare det på en enkel og klar måde, som om man underviste en person uden forhåndskendskab (f.eks. et barn). Processen indebærer: 1) Vælg et koncept. 2) Skriv en forklaring med egne, simple ord. 3) Identificer de områder i forklaringen, der er uklare, eller hvor du mangler viden. 4) Gå tilbage til kildematerialet for at udfylde disse huller, og simplificer forklaringen yderligere.²⁴
Fordele: Teknikken er ekstremt effektiv til at afsløre overfladisk forståelse og tvinger brugeren til at bearbejde informationen i dybden for at kunne simplificere den.²⁴ Handlingen at “undervise” i stoffet styrker ens egen forståelse og hukommelse.
Integration: Feynman-teknikken er ideel til at arbejde med specifikke, komplekse eller abstrakte koncepter, teorier eller modeller i pensum, som man har svært ved at få greb om. Den kan bruges individuelt eller i en studiegruppe, hvor man på skift forklarer emner for hinanden.¹

Andre nævnte teknikker

Ud over de tre ovenstående fremhæves også andre nyttige teknikker i kildematerialet:

Mindmapping: En visuel notatteknik, der kan bruges til at skabe overblik over et emne, brainstorme idéer eller strukturere information.¹
Flashcards: Effektive til repetition og aktiv genkaldelse af specifikke fakta, definitioner, formler eller begrebspar.¹¹ Kan laves fysisk eller digitalt (f.eks. med apps som Anki eller Quizlet ²⁶).
Forklar for andre: En generel og meget effektiv metode til aktiv genkaldelse og dybdeforståelse, som nævnt under Feynman-teknikken og i flere andre kilder.¹

Sammenligning af studieteknikker

For at give et hurtigt overblik, sammenlignes de tre hovedteknikker i nedenstående tabel:

Teknik	Kort Beskrivelse	Primært Formål	Fordele	Bedst Egnet Til
Pomodoro	Arbejde i korte, fokuserede intervaller (f.eks. 25 min) med korte pauser (5 min).	Tidsstyring, Fokus	Øger koncentration, bekæmper træthed, gør opgaver overskuelige, reducerer distraktioner.	Strukturering af lange læsesessioner, opgaver der kræver vedvarende koncentration.
SQ3R	5-trins metode (Survey, Question, Read, Recite, Review) til tekstlæsning.	Læseforståelse	Fremmer aktiv læsning, forbedrer forståelse og hukommelse af tekstmateriale, giver struktur til læsning.	Læsning af fagbøger, akademiske artikler, komplekst skriftligt materiale.
Feynman	Forklar et koncept simpelt, identificer videnshuller, simplificer yderligere.	Dybdeforståelse	Afdækker manglende forståelse, tvinger til dyb bearbejdning, styrker forståelse gennem “undervisning”.	Komplekse koncepter, teorier, modeller, emner man har svært ved at forstå.

Valget af den rette studieteknik bør være en bevidst, metakognitiv beslutning. Det kræver, at man som studerende reflekterer over den specifikke læringsopgave: Hvad er målet med denne aktivitet (f.eks. at få overblik, forstå en detalje, huske fakta)? Hvad er materialets natur (f.eks. en lærebogstekst, en abstrakt teori)? Hvad er mine egne styrker og svagheder som lærende? En dygtig studerende opbygger en “værktøjskasse” af forskellige teknikker og lærer at vælge det mest passende værktøj til situationen. Det anbefales at eksperimentere med forskellige metoder og aktivt evaluere, hvad der fungerer bedst for én selv i forskellige sammenhænge. Denne evne til at vælge og tilpasse sine læringsstrategier er en central del af at blive en effektiv og selvreguleret lærende.

8. Støtte og ressourcer: Særlige behov (Ordblindhed)

Det danske uddannelsessystem tilbyder en række støttemuligheder for studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed (dysleksi). At kende til og gøre brug af disse ressourcer kan være afgørende for at kunne gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre.

Introduktion til ordblindhed og SPS

Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at afkode og omsætte bogstaver til lyde. Dette gør det vanskeligt at opnå sikkerhed og hastighed i læsning og stavning.³¹ Ordblindhed findes i forskellige grader og kan medføre en række studierelaterede udfordringer, såsom nedsat læsehastighed, vanskeligheder med at huske det læste, udfordringer med at strukturere og formulere sig skriftligt, og generelt et højere tidsforbrug på læse- og skrivekrævende opgaver.³¹

I Danmark er den primære ordning for støtte til studerende med funktionsnedsættelser på ungdoms- og videregående uddannelser Specialpædagogisk Støtte (SPS).³¹ Formålet med SPS er at kompensere for de vanskeligheder, funktionsnedsættelsen medfører, så den studerende kan gennemføre uddannelsen på lige fod med andre.

Støttemuligheder via SPS for ordblinde

Studerende med dokumenteret ordblindhed kan via SPS-ordningen ansøge om en række forskellige støtteformer, afhængigt af individuelle behov. De mest almindelige støtteformer omfatter ³¹:

Læse- og Skriveteknologi (LST): Adgang til kompenserende softwareprogrammer som IntoWords ³¹, AppWriter ³² eller CD-ORD.³³ Disse programmer tilbyder typisk funktioner som tekst-til-tale (oplæsning), tale-til-tekst (diktering), ordforslag og stave-/grammatikkontrol.
Computer: Hvis den studerende ikke selv råder over en computer, der kan køre LST-programmerne, kan der i visse tilfælde bevilges en computer.³¹
Instruktionstimer: Undervisning i effektiv brug af de bevilgede LST-programmer.³¹
Studiematerialer fra Nota: Adgang til Nota Bibliotek, som er et nationalt bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Nota tilbyder et stort udvalg af studiebøger og andre materialer i tilgængelige formater, primært som lydbøger og e-bøger.³¹
Studiestøttetimer: Individuel vejledning og støtte fra en fagperson (støttegiver), der kan hjælpe med f.eks. studiestruktur, opgaveskrivning eller anvendelse af LST i specifikke fag.³¹
Andet hardware/software: I nogle tilfælde kan der bevilges yderligere hjælpemidler som f.eks. en C-pen eller håndscanner til at scanne trykt tekst ind til oplæsning ³¹, eller et OCR-program (Optical Character Recognition) som FineReader til at gøre billedfiler af tekst (f.eks. scannede PDF’er) læsbare for LST-programmer.³¹

Særlige prøvevilkår til eksamen

Ud over den løbende støtte har ordblinde studerende ret til at ansøge om særlige prøvevilkår til eksamen for at kompensere for deres vanskeligheder i selve prøvesituationen.³² De mest almindelige særlige prøvevilkår omfatter:

Forlænget tid: Ekstra tid til at gennemføre både skriftlige og mundtlige eksamener.³² Omfanget af den ekstra tid kan variere.
Brug af hjælpemidler: Ret til at anvende bevilgede LST-programmer under eksamen. Det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle begrænsninger; f.eks. må funktioner som automatisk oversættelse eller avancerede ordforslag ofte ikke anvendes under prøven.¹⁶ Stave- og grammatikkontrol er typisk tilladt.¹⁶
Mundtlig eksamen: I visse tilfælde, og afhængigt af fagets art og uddannelsesstedets regler, kan der gives mulighed for at aflægge en mundtlig prøve i stedet for en skriftlig.³³
Særlige prøvesæt: Til skriftlige prøver kan der eventuelt udleveres særlige opgavesæt, f.eks. med større skrifttype eller øget linjeafstand for at forbedre læsbarheden.³³
Ekstra tid til større skriftlige opgaver: Der er også ret til forlænget tid til udarbejdelse af større skriftlige opgaver, der skrives over en længere periode, såsom DHO, SRO, SOP og SRP i gymnasiale uddannelser.³³

Dokumentation og ansøgning

For at opnå SPS og særlige prøvevilkår kræves der dokumentation for ordblindhed. Den mest anvendte dokumentation i Danmark er Ordblindetesten, som administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.³¹

Rød kategori: Hvis testresultatet ligger i den røde kategori, betragtes man som ordblind og har som udgangspunkt direkte adgang til de almindelige SPS-støtteformer (LST, instruktion, Nota, studiestøttetimer).³¹
Gul kategori: Et resultat i den gule kategori indikerer specifikke vanskeligheder, men ikke ordblindhed i testens forstand. Som udgangspunkt giver gul kategori ikke adgang til SPS, men i særlige tilfælde kan der foretages supplerende udredning for at vurdere støttebehovet.³¹

Ansøgning om SPS og særlige prøvevilkår sker gennem SPS-vejlederen eller den SPS-ansvarlige på den studerendes uddannelsessted.³¹ Det er den studerendes eget ansvar at tage kontakt og igangsætte ansøgningsprocessen. Det er afgørende at gøre dette i god tid, da der er sagsbehandlingstid og specifikke ansøgningsfrister, især i forhold til særlige prøvevilkår til eksamen (f.eks. ofte 1. december for eksamener i forårssemesteret).³³ Hvis man allerede har modtaget SPS-hjælpemidler på en tidligere uddannelse, kan disse ofte overflyttes til den nye uddannelse ved henvendelse til SPS-vejlederen.³¹

Vigtige organisationer og ressourcer

Ud over SPS-systemet findes der andre organisationer og ressourcer, der kan være relevante for ordblinde studerende:

Ordblindeforeningen: En landsdækkende interesseorganisation, der arbejder for ordblindes rettigheder og vilkår. De tilbyder rådgivning, netværk og information.³³
Nota: Som nævnt, det nationale bibliotek, der giver adgang til et bredt udvalg af studiematerialer i tilgængelige formater.³¹
SPS-vejledere: Findes på de fleste uddannelsesinstitutioner og er den primære kontaktperson for vejledning om støttemuligheder.³³
Andre ressourcer: Hjemmesider som eReolen (digitale biblioteksbøger) ³² og informationssider som etlivsomordblind.dk ³² kan også tilbyde relevant information og materialer.

Det er vigtigt at understrege, at SPS-systemet og de særlige prøvevilkår udgør en ramme for støtte. For at få det fulde udbytte af disse muligheder, er det afgørende, at den enkelte studerende aktivt engagerer sig i at lære at bruge de bevilgede hjælpemidler effektivt og udvikler individuelle strategier for at integrere dem i sin studiehverdag og eksamensforberedelse. Støtten er et værktøj, der skal anvendes aktivt for at have effekt. Deltagelse i instruktionstimer ³¹ og løbende øvelse med LST-programmerne ³² er derfor essentielt. Den systemiske støtte skal suppleres af en personlig indsats for at udvikle effektive kompenserende strategier.

9. Afsluttende anbefalinger: Mindset og trivsel

En vellykket eksamensforberedelse handler ikke kun om faglige strategier og tidsplanlægning. Den studerendes mentale og fysiske trivsel samt mindset spiller en afgørende rolle for både læringsprocessen og præstationen til selve eksamen.

Fysisk og mental trivsel

Fundamentet for at kunne lære effektivt er en krop og hjerne, der er i balance. Derfor er det essentielt at prioritere basale behov, selv under pres:

Søvn: Sørg for tilstrækkelig og regelmæssig søvn, gerne 7-9 timer pr. nat.²¹ Det er under søvnen, at hjernen bearbejder og konsoliderer dagens indlæring, og at mentale ressourcer genopbygges.¹ Søvnmangel hæmmer kognitive funktioner som koncentration og hukommelse.²⁸
Kost: Spis sundt, varieret og regelmæssigt for at sikre stabil energi til hjernen.² Undgå for meget sukker og koffein, der kan give udsving i energiniveauet.
Motion: Regelmæssig fysisk aktivitet er et effektivt middel mod stress og kan forbedre koncentrationsevnen.² Selv korte gåture i pauserne kan gøre en forskel.¹⁰

At negligere disse basale behov i forsøget på at vinde mere læsetid er ofte kontraproduktivt på lang sigt.

Håndtering af eksamensstress og nervøsitet

Det er normalt at opleve nervøsitet og stress i forbindelse med eksamen.⁶ En vis grad af anspændthed kan endda være præstationsfremmende, men for meget stress kan hæmme tænkningen og føre til “den sorte klap”. Der findes flere strategier til at håndtere eksamensstress:

God forberedelse: Følelsen af at være godt forberedt er en af de mest effektive måder at reducere angst på.³ En solid plan og tillid til egen indsats skaber ro.
Undgå panik: Undgå intensiv “paniklæsning” i timerne lige op til eksamen; det øger ofte stressniveauet uden at forbedre præstationen markant.⁵
Afslapningsteknikker: Brug bevidst teknikker til at berolige nervesystemet, f.eks. dybe vejrtrækninger, mindfulness, meditation eller simple afspændingsøvelser.⁵
Positiv tænkning og visualisering: Fokuser på positive udfald og visualiser en succesfuld eksamenssituation.³
Udfordring af negative tanker: Vær bevidst om negative og selvkritiske tanker. Spørg dig selv kritisk: Er disse tanker sande? Er de hjælpsomme? Inspirerer de mig? Bygger de mig op?.⁸ Erstat urealistiske katastrofetanker med mere nuancerede og konstruktive perspektiver.
Undgå social sammenligning: At sammenligne sin egen forberedelse og formåen med andres kan øge usikkerhed og stress.⁸ Fokuser på din egen proces og dine egne mål.

Mindset: Fokus på læring og proces

Det mindset, man går ind i eksamensperioden med, har stor betydning. Prøv at anskue perioden ikke kun som en række præstationstest, men også som en unik mulighed for at fordybe sig i faget, opdage nye sammenhænge og konsolidere sin viden.¹ Et fokus på selve læringsprocessen og den personlige udvikling kan mindske det pres, der er forbundet med udelukkende at fokusere på karakterer og resultater. Vær bevidst om din indre dialog – tal til dig selv på en støttende og konstruktiv måde, frem for at lade selvkritikken tage overhånd.¹⁰ Acceptér, at fejl og udfordringer er en naturlig del af enhver læringsproces; de er muligheder for at lære og justere sin tilgang.⁸

Afsluttende opsummering

Effektiv eksamenslæsning er en mangefacetteret proces, der kræver mere end blot faglig viden. De vigtigste principper, der er gennemgået i denne rapport, kan opsummeres som følger:

Strategisk Planlægning: Start tidligt, skab overblik, og prioriter din indsats baseret på en analyse af pensum og eksamenskrav.
Aktiv Læring: Engager dig aktivt i stoffet gennem metoder som aktiv genkaldelse (testning, forklaring), diskussion og anvendelse af viden frem for passiv genlæsning.
Realistisk Tidsstyring: Lav en struktureret, men fleksibel tidsplan, der inkluderer buffer-tid og plads til pauser og fritid.
Fokus på Trivsel: Prioriter søvn, kost og motion, og anvend strategier til at håndtere stress og nervøsitet.
Adaptiv Tilgang: Vær parat til at justere din plan og dine strategier undervejs baseret på din fremdrift og de udfordringer, du møder.

Det er tydeligt, at en succesfuld eksamensforberedelse kræver en holistisk tilgang. Det er et komplekst samspil mellem kognitive strategier (planlægning, valg af studieteknik), metakognitive færdigheder (overvågning af egen læring, justering af strategier), emotionel regulering (stresshåndtering, opretholdelse af motivation, konstruktivt mindset) og fysiologisk velvære. Alle disse elementer er indbyrdes afhængige og påvirker hinanden. En studerende, der udelukkende fokuserer på det faglige indhold og ignorerer vigtigheden af pauser, søvn, stresshåndtering eller evnen til at tilpasse sin plan, vil sandsynligvis ikke udnytte sit fulde potentiale. At udvikle kompetencer inden for alle disse områder er nøglen til ikke blot at bestå eksamener, men til at gøre eksamensperioden til en mere håndterbar, lærerig og mindre stressende oplevelse.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik