Uddannelsesvalg

april 29, 2025

Finansiering af efteruddannelse: Komplet guide til støttemuligheder

1. Introduktion

I en verden præget af hastige forandringer, drevet af teknologisk udvikling, digitalisering og den grønne omstilling, er livslang læring og efteruddannelse blevet afgørende faktorer for både den enkelte borgers karriereudvikling og Danmarks samlede konkurrenceevne.¹ Behovet for at opdatere og udvide kompetencer gennem hele arbejdslivet er stigende, men finansieringen af efteruddannelsesforløb udgør ofte en betydelig barriere for mange.⁷

Danmark råder over et omfattende system for voksen- og efteruddannelse (VEU), som tilbyder en bred vifte af støttemuligheder. Dette system kan dog fremstå komplekst og fragmenteret med forskellige ordninger, fonde og regler, der dækker forskellige behov, målgrupper og uddannelsesniveauer.⁸ Denne rapport har til formål at skabe et samlet, struktureret og handlingsanvisende overblik over de primære finansieringskilder til efteruddannelse i Danmark.

Rapporten vil detaljeret gennemgå centrale offentlige støtteordninger som Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), Omstillingsfonden og VEU-godtgørelse. Den vil belyse mulighederne for at søge midler fra private fonde og legater samt de overenskomstbaserede kompetencefonde, der er forhandlet af arbejdsmarkedets parter. Desuden afdækkes regler og praksis for arbejdsgiverbetalt efteruddannelse, potentielle regionale og kommunale initiativer samt eventuelle lånemuligheder. For hver finansieringskilde vil rapporten beskrive formål, målgruppe, betingelser, støttebeløb, ansøgningsprocedurer og typiske frister. Afslutningsvis analyseres mulighederne for at kombinere forskellige finansieringskilder for at opnå fuld eller delvis dækning af udgifterne til efteruddannelse.

Målgruppen for denne rapport er bred og omfatter alle individer i Danmark – lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige – der overvejer at påbegynde et efteruddannelsesforløb. Rapporten henvender sig ligeledes til studievejledere, karrierevejledere, A-kassekonsulenter, jobcentermedarbejdere og HR-professionelle, der rådgiver om uddannelses- og finansieringsmuligheder. Målet er at give et solidt vidensgrundlag og praktiske redskaber til at navigere i finansieringslandskabet for efteruddannelse i Danmark.

2. Offentlige støtteordninger – statens tilbud

Staten tilbyder en række centrale støtteordninger, der sigter mod at gøre efteruddannelse mere tilgængelig for voksne på arbejdsmarkedet. De primære ordninger er Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), Omstillingsfonden og VEU-godtgørelse (Godtgørelse ved deltagelse i Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse). Disse ordninger har forskellige formål, målgrupper og dækker forskellige typer af udgifter og uddannelsesniveauer.¹⁴

En grundlæggende forståelse af de enkelte ordningers sigte er essentiel for at kunne vælge den rette støttemulighed. SVU er primært designet til at kompensere for tabt arbejdsfortjeneste, når man uddanner sig i arbejdstiden.⁷ Omstillingsfonden fokuserer derimod på at dække selve deltagerbetalingen for specifikke videregående uddannelser på akademi- og diplomniveau.²⁰ VEU-godtgørelsen retter sig mod løntabskompensation ved deltagelse i kortere, erhvervsrettede kurser, typisk Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).¹⁴ Denne differentiering betyder, at den enkelte skal vurdere sin specifikke situation – hvilken type uddannelse, hvilket niveau, og hvilke udgifter (løntab eller deltagerbetaling) der søges dækning for – for at finde den mest relevante statslige støtteordning.

2.1 Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

SVU har til formål at give voksne i arbejde mulighed for at deltage i efter- eller videreuddannelse i arbejdstiden. Støtten fungerer som en kompensation for det løntab, der opstår, når man midlertidigt forlader sit job for at uddanne sig.⁷ SVU kan enten udbetales direkte til medarbejderen, eller den kan udbetales til arbejdsgiveren som refusion, hvis arbejdsgiveren vælger at udbetale fuld løn under uddannelsesforløbet.¹⁶

Målgruppe og Betingelser:

For at komme i betragtning til SVU skal en række generelle betingelser være opfyldt. Ansøgeren skal være i arbejde, enten som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, og skal som hovedregel have været ansat hos den nuværende arbejdsgiver (eller have drevet selvstændig virksomhed) i mindst 26 uger umiddelbart før uddannelsesstart.20 Alderskravet er som udgangspunkt mellem 25 år og folkepensionsalderen, dog er aldersgrænsen 20 år for deltagelse i Forberedende Voksenundervisning (FVU), Ordblindeundervisning (OBU) og visse danskuddannelser.20 Ansøgeren skal enten have dansk statsborgerskab, være bosiddende i Danmark (tilmeldt folkeregisteret) eller kunne ligestilles med danske statsborgere.20 Derudover skal man være optaget på en SVU-berettiget uddannelse, være studieaktiv, ikke modtage anden offentlig støtte til dækning af leveomkostninger (som f.eks. SU), ikke have ret til løn fra et praktiksted, og arbejdspladsen skal ligge i Danmark (eksklusiv Færøerne og Grønland).20

Udover de generelle krav er der specifikke betingelser knyttet til ansøgerens tidligere uddannelsesniveau, afhængigt af hvilken type uddannelse der søges SVU til:

Uddannelse på Folkeskole- eller Gymnasialt Niveau: Her må ansøgeren højst være ‘kortuddannet’.⁴⁷ Præcist defineres ‘kortuddannet’ som en person, der ved uddannelsens start højst har:
- Op til 8 års skolegang, eventuelt suppleret med en afsluttet erhvervsrettet uddannelse (EUD) eller tilsvarende.
- 9-10 års skolegang, eventuelt suppleret med en afsluttet 2-årig EUD.
- 9-10 års skolegang, eventuelt suppleret med en forældet EUD.⁴⁷ En erhvervsrettet uddannelse betragtes som forældet, hvis den ikke har været brugt de seneste fem år, eller hvis den ikke længere svarer til den nuværende uddannelse og ikke kan bruges.⁴⁹ Der kan i særlige tilfælde ses bort fra kravet om at være kortuddannet, f.eks. hvis en tidligere uddannelse ikke kan bruges af helbredsmæssige årsager, hvis en udenlandsk uddannelse er ubrugelig i Danmark, eller hvis man skal deltage i FVU, OBU, specialundervisning eller danskuddannelse.⁴⁷
Uddannelse på Videregående Niveau: Her må ansøgeren som udgangspunkt ikke have en videregående uddannelse i forvejen.⁴⁷ Undtagelsen er, hvis den tidligere videregående uddannelse betragtes som ‘forældet’. En videregående uddannelse anses for forældet, hvis:
- Den ikke har været brugt de seneste fem år forud for ansøgningstidspunktet.
- Den ikke bruges og det kan sandsynliggøres, at den ikke kan bruges igen (f.eks. pga. ændret indhold).
- Den ikke kan bruges af dokumenterede helbredsmæssige årsager.
- En udenlandsk videregående uddannelse kan sandsynliggøres at være ubrugelig i Danmark.⁴⁷ Hvis man søger SVU på baggrund af en forældet uddannelse, skal man vedlægge dokumentation og en forklaring i ansøgningen.⁴⁹

Disse definitioner af ‘kortuddannet’ og ‘forældet uddannelse’ er centrale for adgangen til SVU og kræver, at ansøgeren nøje vurderer sin egen uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund. Især ‘ikke brugt i 5 år’-reglen for forældede uddannelser kan være vanskelig at dokumentere i praksis, hvilket potentielt kan begrænse adgangen for personer med ældre, men formelt set videregående, uddannelser.⁴⁹

Støtteberettigede uddannelser:

SVU kan søges til en række uddannelser på forskellige niveauer. På folkeskole- og gymnasialt niveau omfatter det typisk Forberedende Voksenundervisning (FVU), Almen Voksenuddannelse (AVU), gymnasiale uddannelser (enkeltfag eller fulde forløb under visse betingelser), specialundervisning for voksne og danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl..14 På det videregående niveau dækker SVU typisk moduler på akademi- og diplomuddannelser.14 Det er vigtigt at bemærke, at man ikke kan få SVU til de ordinære videregående uddannelser, der er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU), såsom bachelor- og kandidatuddannelser.14 Dette skel mellem SVU og SU afspejler en politisk opdeling, hvor SU primært er rettet mod unges grundlæggende videregående uddannelse 14, mens SVU er målrettet voksnes efter- og videreuddannelse i tilknytning til arbejdsmarkedet.20 For videregående uddannelser gælder desuden et krav om, at uddannelsen skal være tilrettelagt på heltid.21 Dette kan dog ofte opfyldes ved at kombinere flere fag eller moduler inden for samme semester.21 Heltidskravet kan dog udgøre en praktisk udfordring, da det f.eks. betyder, at et 10 ECTS-modul skal gennemføres på maksimalt ca. 8-9 uger.21 Dette kan kræve en betydelig orlovsperiode, som kan være svær at forene med både arbejde og familieliv for den enkelte ansatte og for arbejdsgiveren.8

Satser og varighed:

SVU-satserne varierer afhængigt af uddannelsesniveauet. I 2025 er satserne som følger 22:

Tabel 1: SVU-satser pr. uge (2025)

Uddannelsestype	Sats pr. uge (2025)
Forberedende voksenundervisning (FVU) & Ordblindeundervisning (OBU)	4.865 kr.
Uddannelser på folkeskole- & gymnasialt niveau	3.892 kr.
Uddannelser på videregående niveau	2.919 kr.

Kilde: ²²

Den differentierede satsstruktur giver et konkret billede af støtteniveauet og afspejler sandsynligvis politiske prioriteringer. Udover lønkompensationen kan SVU i nogle tilfælde også dække eventuel deltagerbetaling på uddannelser på folkeskole- eller gymnasialt niveau.²⁰ Man kan maksimalt modtage SVU i 40 uger omregnet til fuld tid i løbet af sit arbejdsliv.⁴⁷

Ansøgningsproces:

Ansøgning om SVU foregår som udgangspunkt digitalt via portalen svu.dk ved brug af MitID.20 Det er dog muligt at ansøge via et papirskema, hvis digital ansøgning ikke er mulig.21 Ansøgningsprocessen involverer tre parter: ansøgeren, uddannelsesstedet og arbejdsgiveren (eller ansøgeren selv, hvis selvstændig).20

Den digitale proces forløber typisk således ⁵²:

Ansøger logger ind med MitID, udfylder og underskriver ansøgningen digitalt.
Ansøgningen sendes automatisk til det angivne uddannelsessted.
Uddannelsesstedet har 10 dage til at udfylde og underskrive sin del. Påmindelser sendes efter 7 dage.
Ansøgningen sendes automatisk til arbejdsgiveren (via Digital Post på virk.dk).
Arbejdsgiveren har 10 dage til at udfylde og underskrive sin del. Påmindelser sendes efter 7 dage.
Den færdige ansøgning sendes automatisk til den valgte SVU-administrator.

Det er afgørende, at ansøgningen indsendes i god tid, da den tidligst kan afleveres 13 uger før uddannelsesstart.²² SVU kan ikke bevilges med tilbagevirkende kraft, så ansøgningen skal være modtaget af SVU-administratoren inden uddannelsen begynder.²² En forudsætning for at søge SVU som lønmodtager er, at der er indgået en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om orlov til uddannelse.²¹ Den digitale proces er strømlinet, men afhængigheden af tre parter og de relativt korte frister for uddannelsessted og arbejdsgiver (10 dage hver) ⁵² kræver god planlægning og rettidig handling fra alle. Hvis en part overskrider fristen, skal ansøgeren selv genstarte processen ⁵², hvilket kan bringe godkendelsen inden studiestart i fare.

Skat og Tilbagebetaling:

SVU er skattepligtig A-indkomst, og der trækkes A-skat inden udbetaling.20 Der findes fastlagte procedurer for tilbagebetaling, hvis man har modtaget for meget i SVU, hvilket administreres af Udbetaling Danmark.20

2.2 Omstillingsfonden

Omstillingsfonden er en central offentlig støtteordning målrettet dækning af deltagerbetalingen for personer, der ønsker at tage efter- og videreuddannelse på akademi- eller diplomniveau.²⁰ Fonden blev etableret som følge af en trepartsaftale i 2017 ³⁵ og er fra 2024 gjort permanent.⁵⁴ Formålet er at styrke arbejdsstyrkens kompetencer og omstillingsevne ved at reducere den økonomiske barriere for deltagelse i relevant videregående efteruddannelse.⁵⁶

Målgruppe:

Oprindeligt var Omstillingsfonden forbeholdt ufaglærte og faglærte medarbejdere.32 Som følge af trepartsaftalen i 2023 blev målgruppen dog markant udvidet fra 1. januar 2024.5 Fonden omfatter nu 5:

Ufaglærte og faglærte: Personer, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskole, gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse (EUD).
Personer med videregående uddannelse op til og med professionsbachelorniveau: Dette inkluderer personer med erhvervsakademiuddannelser, akademiuddannelser, diplomuddannelser (forudsat de ikke er på kandidat-/masterniveau) og professionsbacheloruddannelser.

Denne udvidelse betyder, at en lang række faggrupper, som tidligere var udelukket, nu kan søge fonden. Det gælder f.eks. pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, bygningskonstruktører, maskinmestre, finansøkonomer og mange andre med korte eller mellemlange videregående uddannelser.⁵⁴ Udvidelsen afspejler en politisk anerkendelse af, at behovet for løbende kompetenceudvikling gælder bredt på arbejdsmarkedet, ikke kun for faglærte og ufaglærte.

Betingelser:

For at modtage støtte fra Omstillingsfonden skal følgende betingelser være opfyldt:

Beskæftigelse: Man skal være ansat som lønmodtager (på hel- eller deltid) i Danmark ved kursusstart.⁵⁴
Udelukkede grupper: Selvstændige erhvervsdrivende, fuldtidsstuderende (også dem med studiejob) og arbejdsgivere kan ikke modtage tilskud.⁵⁴ Ledige kan heller ikke søge.³¹
Uddannelsesbaggrund: Man må ikke have en lang videregående uddannelse, dvs. en bachelor-, kandidat- eller masteruddannelse fra et universitet eller en kunstnerisk uddannelsesinstitution.³² En HD 1. del betragtes ikke som en videregående uddannelse i denne sammenhæng, hvorfor man godt kan søge til HD 2. del, hvis man kun har HD 1. del.³² Enkelte beståede moduler på akademi- eller diplomniveau tæller heller ikke som en fuldført videregående uddannelse.¹⁹
Begrænsning for KVU/MVU-gruppen: Personer med en uddannelse på erhvervsakademi-, akademi-, diplom- eller professionsbachelorniveau kan ikke få tilskud til fag inden for ledelse på akademi- eller diplomniveau.⁵⁴ Denne begrænsning gælder ikke for ufaglærte og faglærte.
Årligt loft: Man må ikke allerede have opbrugt sit årlige maksimumsbeløb på 10.000 kr. fra fonden i indeværende kalenderår.⁵⁴

Støttebeløb og dækning:

Fonden yder tilskud på maksimalt 10.000 kr. pr. person pr. kalenderår.54 Tilskuddet dækker udelukkende deltagerbetalingen for godkendte uddannelsesaktiviteter.33 Det dækker således ikke udgifter til bøger, materialer, transport, ophold, tabt arbejdsfortjeneste eller eventuelt tilkøb af vejledning.54 Hvis prisen på et modul overstiger 10.000 kr., skal ansøgeren selv (eller arbejdsgiveren) dække det resterende beløb.54 Hvis et modul koster mindre end 10.000 kr., kan det resterende beløb op til loftet søges til et andet modul inden for samme kalenderår, men ubrugt beløb kan ikke overføres til næste år.54

Ansøgningsproces og frister:

Ansøgning om støtte fra Omstillingsfonden sker gennem den uddannelsesinstitution, hvor man tilmelder sig et akademi- eller diplommodul.54 Processen indebærer typisk følgende trin:

Ansøger tilmelder sig det ønskede modul hos uddannelsesinstitutionen (f.eks. via deres hjemmeside).
Under tilmeldingsprocessen angiver ansøgeren, at der ønskes støtte fra Omstillingsfonden (f.eks. ved at afkrydse et felt eller skrive det i en bemærkning).⁵⁴
Ansøgeren skal udfylde en tro-og-love-erklæring, som regel digitalt via et link fra institutionen, hvor man med MitID bekræfter at opfylde betingelserne vedrørende uddannelsesbaggrund, beskæftigelse og tidligere modtaget støtte.⁵⁴ Erklæringen skal typisk indsendes inden for en kort frist efter tilmelding (f.eks. 8 dage ⁵⁵).
Uddannelsesinstitutionen behandler ansøgningen og tildeler støtte, såfremt betingelserne er opfyldt, og der stadig er midler i institutionens pulje fra Omstillingsfonden. Institutionen informerer ansøgeren om udfaldet.⁵⁴ Hvis støtte bevilges, undlader institutionen at opkræve deltagerbetaling op til 10.000 kr..³³ Hvis ansøgeren allerede har betalt, refunderes beløbet.⁵⁴

Midlerne fra Omstillingsfonden tildeles efter “først-til-mølle”-princippet.⁵⁴ Da midlerne fordeles årligt til de enkelte uddannelsesinstitutioner ²⁹, er det afgørende at søge i god tid. En populær institution kan løbe tør for midler hurtigere end en anden. Dette skaber et element af konkurrence og potentielle forskelle i adgangen til midlerne afhængigt af institution og tidspunkt på året.

Derudover kan tildeling af støtte tidligst ske 4 måneder før kursusstart.⁵⁴ Tilmelder man sig tidligere, eller er puljen midlertidigt tømt, kan man komme på en venteliste.²⁹ Den absolutte sidste frist for at søge er typisk den første undervisningsdag på modulet.⁵⁴

Tabel 2: Omstillingsfonden Nøglekriterier

Kriterium	Beskrivelse
Målgruppe	Faglærte, ufaglærte, personer med udd. op til professionsbachelorniveau. Skal være lønmodtager i job ved kursusstart. Ekskluderer selvstændige, studerende, LVE-uddannede.
Støttebeløb	Max 10.000 kr. pr. år pr. person til deltagerbetaling.
Støtteberettigede Udd.	Akademi- og diplomuddannelser/moduler, visse enkeltfag/kurser op til P-bachelorniveau. Ikke ledelsesfag for P-bachelor-gruppen. Ikke HD1.
Ansøgning	Via uddannelsesinstitution ved tilmelding. Kræver digital tro-og-love-erklæring (MitID).
Princip	Først-til-mølle. Tildeling tidligst 4 mdr. før start. Sidste frist typisk 1. undervisningsdag.

Kilde: Baseret på ³¹–⁵⁴ m.fl.

Tabellen giver en hurtig oversigt over de vigtigste regler, hvilket er essentielt pga. “først-til-mølle”-princippet og de specifikke målgruppeafgrænsninger.

2.3 VEU-godtgørelse

VEU-godtgørelse (Godtgørelse ved deltagelse i Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse) er en offentlig støtteordning, der primært sigter mod at kompensere for tabt arbejdsfortjeneste, når man deltager i kortere, erhvervsrettede kurser, især Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).¹⁴ Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under kurset, udbetales godtgørelsen til arbejdsgiveren som refusion. Hvis medarbejderen ikke modtager løn, udbetales godtgørelsen direkte til medarbejderen.¹⁸

Målgruppe og Betingelser:

Målgruppen for VEU-godtgørelse er primært faglærte og ufaglærte voksne (typisk over 20 eller 25 år).17 Følgende betingelser skal generelt være opfyldt:

Beskæftigelse: Man skal være i arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i en virksomhed under dansk lovgivning med CVR-nummer.³⁸ Beskæftigelsen skal være reel og faktisk, ikke kun etableret for at opnå VEU-godtgørelse.³⁹ Fleksjobbere kan også være berettigede.³⁹
14-dages regel: Man skal have været i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i mindst 14 dage umiddelbart omkring kurset (f.eks. 14 dage før, 14 dage efter, eller 7 dage før og 7 dage efter).³⁸ Der er ikke krav til antallet af ugentlige arbejdstimer i denne periode.
Uddannelsesniveau: Man må som hovedregel ikke have en uddannelse, der er højere end en erhvervsuddannelse (EUD) eller tilsvarende (typisk op til 4 års varighed uden gymnasial adgangsbetingelse).¹⁷ Undtagelse gælder, hvis en eventuel højere uddannelse ikke har været brugt de seneste fem år.¹⁷
Ingen andre ydelser: Man må ikke modtage andre offentlige forsørgelsesydelser som SU, pension eller kontanthjælp.³⁸ Dog kan man godt modtage VEU-godtgørelse, hvis man har deltidsjob og modtager supplerende dagpenge, men dagpengene vil blive modregnet.³⁸
Ingen løn under kursus (hvis medarbejder søger): For at medarbejderen selv kan modtage godtgørelsen, må vedkommende ikke få løn fra arbejdsgiveren i kursusperioden.³⁹
Ikke del af uddannelsesaftale: Man må som hovedregel ikke være omfattet af en uddannelsesaftale (som elev/lærling) på tidspunktet for kurset, medmindre kurset ligger uden for den normale uddannelsesplan.³⁸

Støtteberettigede uddannelser:

VEU-godtgørelse kan primært søges til Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser).14 Dette er typisk kortere, erhvervsrettede kurser designet til at opkvalificere faglærte og ufaglærte til specifikke jobfunktioner eller brancher. Ordningen dækker også visse enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse (FKB) samt individuel kompetencevurdering (IKV/RKV) forud for en erhvervsuddannelse for voksne (EUV).40 En detaljeret oversigt over omfattede uddannelser findes på Uddannelsesguiden (ug.dk).18

Satser og varighed:

VEU-godtgørelsen svarer til den maksimale dagpengesats.17 Satsen reguleres årligt, og de aktuelle tal kan findes på borger.dk eller virk.dk. For 2025 er satsen 131,55 kr. pr. time (svarende til 4.867,35 kr. pr. uge for fuld tid).38 Godtgørelsen udbetales for de timer, man reelt deltager i undervisningen.38

Der er følgende begrænsninger for modtagelse af VEU-godtgørelse ³⁹:

Maksimalt 37 timer pr. kalenderuge.
Maksimalt 10 uger (svarende til 370 timer) samlet pr. kalenderår.
Maksimalt 3 gange for deltagelse i præcis det samme kursus (samme AMU-mål) inden for samme kalenderår.

Ud over godtgørelsen kan der søges tilskud til befordring, hvis den daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted overstiger 24 km tur/retur.¹⁸ Satsen for befordringstilskud i 2025 er 1,12 kr. pr. km.³⁸ Der gives ikke tilskud til befordring ved fjernundervisning eller kurser afholdt i egen virksomhed.³⁸

Ansøgningsproces:

Ansøgning om VEU-godtgørelse og eventuelt befordringstilskud sker typisk samtidig med tilmeldingen til det pågældende AMU-kursus via den nationale portal voksenuddannelse.dk.18 Processen kræver login med MitID. Det er afgørende at indtaste korrekte oplysninger som CPR-nummer og virksomhedens CVR-nummer for at sikre korrekt sagsbehandling.38

Udbetalingen administreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Hvis betingelserne er opfyldt, sker udbetalingen automatisk til ansøgerens (eller arbejdsgiverens) NemKonto efter kursets afslutning, typisk inden for 14 dage.³⁸ For selvstændige og ved længerevarende kurser kan udbetaling ske løbende.³⁸ Uddannelsesstederne har pligt til at vejlede om VEU-godtgørelse og kan assistere med den digitale ansøgning.³⁹

Selvom den digitale ansøgningsproces via voksenuddannelse.dk er standarden, kan systemet og de mange betingelser opleves som komplekse.⁸ Fejl i de indtastede oplysninger eller manglende overholdelse af betingelser (f.eks. 14-dages reglen eller kravet om løntab i arbejdstiden) kan føre til forsinkelser eller afslag.³⁸ Det understreger vigtigheden af omhyggelighed og eventuelt at søge vejledning hos uddannelsesstedet eller AUB.

3. Private fonde og legater – en mangfoldig mulighed

Udover de offentlige støtteordninger findes der et stort og varieret landskab af private fonde og legater i Danmark, som potentielt kan yde økonomisk støtte til efteruddannelse. Antallet af aktive fonde anslås at være omkring 15.000, og heraf støtter flere tusinde uddannelsesformål i bred forstand.¹⁵ Dette udgør en betydelig, men ofte overset, finansieringsmulighed for personer, der søger at dække udgifter til kurser, studierejser eller hele uddannelsesforløb, som ikke dækkes fuldt ud af offentlige midler eller arbejdsgiveren.

Potentiale og udfordringer:

Potentialet i de private fonde ligger i deres mangfoldighed og det samlede store uddelingsbeløb. Nogle fonde uddeler betydelige beløb, f.eks. til specifikke studieretninger eller ophold ved bestemte institutioner.84 Udfordringen ligger imidlertid i at identificere de relevante fonde. Hver fond har sin egen fundats (formålsparagraf), som definerer, hvem og hvad de støtter.15 Mange fonde er snævert afgrænsede, f.eks. geografisk (tilknytning til en bestemt egn eller kommune), demografisk (støtte til bestemte aldersgrupper, enker, efterkommere af en bestemt slægt), eller fagligt/branchemæssigt (støtte til specifikke professioner som lærere, mejeriingeniører, guldsmede, farmaceuter, læger, eller inden for bestemte brancher som landbrug, byggeri, industri).15 Det betyder, at en bred, uspecifik søgning sjældent er effektiv.

Søgestrategi:

En succesfuld legatsøgning kræver en proaktiv, systematisk og målrettet tilgang.15 Følgende ressourcer og metoder kan anvendes til at identificere relevante fonde:

Legatbogen.dk: Danmarks største gratis online søgemaskine for fonde og legater. Giver mulighed for at søge på formål (f.eks. “efteruddannelse”, “kompetenceudvikling”), fagområder (f.eks. “Forskning & uddannelse”, “Erhvervsmæssige formål”) og geografisk tilknytning.⁹⁸ Indeholder også guides og eksempler.⁸⁴
Fysiske Legathåndbøger: Bøger som “Legathåndbogen” eller “Vejviser til legater og fonde” kan findes på biblioteker og indeholder omfattende lister over fonde.⁸⁵
Målrettet Google-søgning: Brug specifikke søgetermer som “legat efteruddannelse [din profession]”, “fond støtte [din branche][din region]” etc..⁸⁵
Andre ressourcer: Fonde.dk (abonnementsbaseret database ⁹⁷), kommunernes hjemmesider (kan have lokale puljer/oversigter ⁹⁷), frivilligcentre ⁹⁷, fagforeningers hjemmesider eller vejledning ¹⁰⁴, og netværk.⁹⁷

Det er afgørende at læse fondenes fundatser og kriterier grundigt for at sikre, at ens profil og formål matcher fondens.⁹⁷

Ansøgningens indhold:

Når relevante fonde er identificeret, skal der udarbejdes en målrettet ansøgning til hver enkelt fond. Selvom kravene varierer, indeholder en typisk legatansøgning 15:

Motiveret ansøgning: En personlig beskrivelse af formålet med efteruddannelsen, relevansen for ansøgerens karriere og/eller samfundet, og hvorfor netop denne fond bør støtte projektet.
Budget: Et detaljeret budget, der viser de samlede udgifter til uddannelsen (deltagergebyr, materialer, transport, ophold etc.) og specificerer, hvilket beløb der søges fra fonden. Budgettet skal tydeligt vise et finansieringsbehov.¹⁵
Dokumentation: Relevant dokumentation som CV, eksamensbeviser (også fra tidligere uddannelser, hvis relevant ¹⁰³), karakterudskrifter, optagelsesbrev fra uddannelsesinstitutionen, anbefalinger, og evt. dokumentation for særlige forhold (f.eks. geografisk tilknytning, medlemskab).

Det er vigtigt at overholde fondens specifikke formateringskrav og ansøgningsfrister, som kan være faste eller løbende.⁸⁵ Nogle fonde kræver online ansøgning via deres egne portaler ⁹¹, mens andre modtager ansøgninger pr. mail eller post.⁹⁶

Eksempler på fonde:

Mens mange fonde er meget specifikke (f.eks. Bondes Fond for grundskolelærere 87, Dansk Mejeriingeniør Forening 88), kan søgning på bredere kategorier som “Erhvervsmæssige formål” 100 eller “Forskning & uddannelse” 89 på Legatbogen.dk potentielt afsløre fonde med bredere sigte. Eksempler på fonde, der støtter bredere erhvervsudvikling eller videreuddannelse (dog stadig med visse fokusområder) inkluderer:

Otto Bruuns Fond: Støtter bl.a. iværksætteres og opfinderes udvikling af industrielle opfindelser.⁸⁶
Innovationsfonden: Støtter innovative projekter og iværksætteri.⁷³
KV Fonden: Støtter videreuddannelse og studierejser, fortrinsvis inden for jura og økonomi.⁹¹
Industriens Fond: Støtter initiativer, der fremmer dansk erhvervslivs konkurrenceevne, ofte større projekter i samarbejde med virksomheder.⁹²
Otto Mønsteds Fond: Støtter udvikling af Danmarks handel og industri, herunder projekter på tværs af uddannelsesinstitutioner og kompetenceudvikling for lærere.⁹²

Det er dog vanskeligt at udpege mange fonde, der bredt og generelt støtter efteruddannelse for erhvervsaktive på tværs af brancher og geografi, uden en specifik søgning i databaserne.⁸⁹ Den mest effektive strategi er derfor en grundig, individuel søgning baseret på egen profil og uddannelsesønske.

4. Støtte via overenskomst – kompetencefonde

En væsentlig finansieringskilde til efteruddannelse for mange lønmodtagere i Danmark findes i de såkaldte kompetencefonde. Disse fonde er etableret som et resultat af overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer).²⁹ Fondene finansieres typisk ved, at arbejdsgiverne indbetaler et aftalt beløb pr. medarbejder omfattet af den pågældende overenskomst.²⁹

Formålet med kompetencefondene er at sikre løbende kompetenceudvikling for medarbejderne, hvilket gavner både den enkelte medarbejders markedsværdi og virksomhedens konkurrenceevne.²⁹ Mange overenskomster giver ret til et bestemt antal dages selvvalgt efteruddannelse om året (ofte 10 dage eller 2 uger) med hel eller delvis økonomisk dækning via kompetencefonden.¹⁰⁹

Identifikation af Relevant Fond:

Adgangen til en kompetencefond afhænger af, om man er ansat under en overenskomst, der inkluderer en sådan fondsaftale. Det er derfor afgørende at identificere, hvilken overenskomst man er omfattet af, og hvilken specifik kompetencefond der er knyttet til denne.15 Denne information findes typisk i ansættelseskontrakten. Man kan også få hjælp til afklaring hos sin arbejdsgiver, tillidsrepræsentant (TR) eller fagforening.18 Der findes kompetencefonde for både offentligt og privat ansatte.

4.1 Offentlige kompetencefonde

For ansatte i stat, regioner og kommuner findes der tre store, centrale kompetencefonde:

Den Statslige Kompetencefond: Dækker ansatte i staten, der er omfattet af fællesoverenskomster indgået mellem Skatteministeriet og enten Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) eller Akademikerne (AC).¹⁵ Fonden er opdelt i fem fondspuljer med specifikke målgrupper og regler: Akademiker-fondspuljen, CO10-fondspuljen, LC-fondspuljen (Lærernes Centralorganisation), HK Stat-fondspuljen og OAO Øvrige-puljen (dækker bl.a. 3F, HKKF, Fængselsforbundet).¹²¹
- Støtte og Betingelser: Fonden støtter individuel, kompetencegivende udvikling, herunder kurser, akademi-, diplom-, master- og kandidatuddannelser (som moduler eller hele forløb).²⁹ Støtten dækker typisk uddannelsesgebyr, materialer, transport og ophold.²⁹ Beløbsgrænserne varierer mellem puljerne; f.eks. har Akademiker-fondspuljen typisk haft lofter på op til 50.000 kr. for master/kandidat, 30.000 kr. for diplom/bachelor og 5.000 kr. pr. kursusdag (max 25.000 kr. i alt) for kurser uden ECTS.²⁹ En central betingelse er, at arbejdspladsen skal medfinansiere kompetenceudviklingen, f.eks. ved at dække løn under kurset (betalt arbejdstid) eller bidrage til kursusudgiften.²⁹ Ansøgningsperioder og tildelingsprincipper varierer: Nogle puljer har løbende ansøgning eller faste åbningsdatoer og bruger “først-til-mølle”, mens f.eks. Akademiker-fondspuljen har haft specifikke ansøgningsrunder med efterfølgende lodtrækning blandt kvalificerede ansøgninger.⁷⁸ Det er afgørende at tjekke de aktuelle regler og åbningstider for den relevante fondspulje på kompetenceudvikling.dk.¹²¹
Den Kommunale Kompetencefond: Dækker kommunalt ansatte omfattet af overenskomster med bl.a. KL og organisationer som FOA, 3F, HK Kommunal, Dansk Metal, Socialpædagogerne, BUPL, AC og Lærernes Centralorganisation.¹⁰
- Støtte og Betingelser: Der kan typisk søges op til 30.000 kr. pr. år (dog op til 50.000 kr. til masteruddannelser).²³ Fonden dækker 80% af de samlede udgifter (deltagergebyr, materialer, transport, ophold og vikarudgifter), mens arbejdspladsen skal medfinansiere de resterende 20%.²³ Der findes positivlister med forhåndsgodkendte uddannelser, men der kan også søges til andre relevante forløb.¹¹⁷ Der er en særlig indsats, “Bedre til ord, tal og IT”, for FOA- og 3F-ansatte, der dækker udgifter til screening og undervisning i basale færdigheder (FVU/OBU) samt lønkompensation/vikardækning.¹⁰
Den Regionale Kompetencefond: Dækker regionalt ansatte (f.eks. på hospitaler) omfattet af overenskomster mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og organisationer som Dansk Socialrådgiverforening (DS), FOA, HK Kommunal, Dansk Metal, Socialpædagogerne (SL), Teknisk Landsforbund (TL), 3F, Maskinmestrenes Forening, AC, Lærernes Centralorganisation (LC), Kost & Ernæringsforbundet og Danske Psykomotoriske Terapeuter.¹⁵
- Støtte og Betingelser: Støttebeløbet er typisk op til 30.000 kr. pr. år (50.000 kr. for masteruddannelser).²³ Fonden dækker primært kompetencegivende efter- og videreuddannelse, herunder deltagergebyr, materialer og transport.¹³⁶ Der er en særlig indsats for lægesekretærer (HK-overenskomst), der giver 100% tilskud til sundhedskommunomuddannelsen, inkl. bøger og transport.¹³⁶ Der er også en indsats for “Bedre til ord, tal og IT” i samarbejde med FOA og 3F.¹³⁶ Der er typisk ikke krav om medfinansiering fra ansøger/arbejdsplads ud over eventuel løn under uddannelse, men fonden dækker ikke nødvendigvis 100% af alle omkostninger op til loftet.

Ansøgningsproces for Offentlige Fonde:

Ansøgningsprocessen foregår digitalt via fondenes egne hjemmesider (kompetenceudvikling.dk, denkommunalekompetencefond.dk, denregionalekompetencefond.dk). Processen kræver typisk 46:

Dialog mellem medarbejder og leder om uddannelsesønske.
Indhentning af oplysninger om uddannelsen (navn, udbyder, pris, datoer, P-nummer for arbejdsplads).
Udfyldelse af digitalt ansøgningsskema.
Digital underskrift/godkendelse fra både medarbejder, leder og tillidsrepræsentant (TR) eller faglig organisation, hvis der ikke er en TR.
Indsendelse til fonden. Sagsbehandlingstiden varierer (fra ca. 14 dage til et par måneder).⁷⁸ Udbetaling sker typisk til arbejdspladsen.⁷⁸

4.2 Private kompetencefonde

På det private arbejdsmarked findes der et stort antal kompetencefonde, som er knyttet til specifikke brancher og overenskomster.¹⁵ Administrationen og reglerne varierer betydeligt mellem fondene.²⁹

Eksempler på private kompetencefonde:

Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF): For ansatte under Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst m.fl..¹⁵ Støtter selvvalgt og aftalt uddannelse. Dækker typisk fraværstimer (løntab), materialer, kost/logi, prøvegebyr, transport, skifteholdstillæg.¹⁴⁴ Kræver min. 6 måneders anciennitet for selvvalgt uddannelse.¹⁴⁴ Søges online via ikuf.dk.¹⁴⁴ Skal søges før uddannelsesstart.¹¹⁸ Støtter bl.a. AMU, FVU, OBU, akademi- og diplommoduler.⁷⁵
Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond (BAUF): For ansatte under overenskomster mellem f.eks. DI Byggeri og 3F, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal.¹⁵ Søges typisk automatisk ved tilmelding til AMU-kursus via voksenuddannelse.dk.³¹
Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK): For ansatte under overenskomster mellem f.eks. DI og 3F Transport eller Dansk Metal.¹⁰⁶
Kompetencefond mellem DI og HK (Handel, Transport, Service): For funktionærer under relevant overenskomst.⁴⁶
Elbranchens Kompetenceudviklingsfond: For ansatte under elektrikeroverenskomsten m.fl..¹¹⁹
Andre: Fonde inden for Træ- og Møbelindustrien (TMKF), Servicebranchen (SBUF), Kantineoverenskomsten, Slagteri og Fødevareindustrien (SFKF), Finanssektoren (Finanskompetencepuljen) m.fl..¹⁵ PensionDanmark administrerer en række fonde.¹⁵

Typisk Dækning og Ansøgning (Private Fonde):

Støtten fra private kompetencefonde dækker ofte kursusafgift, materialer, transport og i nogle tilfælde hel eller delvis lønkompensation/løntab.29 Ansøgningsprocessen varierer. Nogle gange søger medarbejderen selv (evt. via fondens hjemmeside eller en fælles portal som kompetencefonde.dk), andre gange søger arbejdsgiveren på medarbejderens vegne.18 Godkendelse fra leder og evt. TR er ofte påkrævet.119 Det er vigtigt at søge i god tid før kursusstart, da sagsbehandlingstiden kan være flere uger.119

4.3 Særlige grupper: Freelancere og selvstændige

Adgangen til kompetencefonde er primært knyttet til overenskomstdækkede ansættelsesforhold. Dog findes der enkelte specifikke ordninger for freelancere og begrænsede muligheder for selvstændige:

Freelancere:
- HK Privat: Har oprettet en specifik kompetence- og karrierefond for freelance-medlemmer (med min. 6 mdr. medlemskab og omsætning på min. 50.000 kr. inden for 12 mdr.). Støtter AMU, akademi- og diplommoduler med op til 20.000 kr./år til gebyr, materialer, transport, ophold (dog ikke løn).¹⁵³
- Dansk Journalistforbund (DJ): Freelance-medlemmer kan søge PU-støtte (Pressens Uddannelsesfond) til kurser udbudt via Mediernes Efteruddannelse.¹⁰⁴ Derudover uddeler FreelanceGruppen i DJ årligt ophavsretsmidler, som kan søges til efteruddannelse.¹⁵⁴
Selvstændige Erhvervsdrivende:
- Har generelt ikke adgang til de overenskomstbaserede kompetencefonde.⁵⁴
- Kan søge SVU, hvis de øvrige betingelser er opfyldt (herunder krav til tidligere uddannelse).¹⁹
- Kan søge VEU-godtgørelse til AMU-kurser, hvis betingelserne er opfyldt.³⁸ Vær opmærksom på skatteregler for enkeltmandsvirksomheder.³⁸
- Kan søge private fonde og legater, især dem rettet mod iværksætteri eller specifikke brancher (f.eks. Otto Bruuns Fond, Innovationsfonden).¹⁵
- Kan undersøge muligheder via erhvervshuse og erhvervsfremmeordninger (f.eks. SMV:Grøn).⁷³

5. Arbejdsgiverbetalt efteruddannelse

Udover de offentlige og fondsbaserede støttemuligheder er direkte finansiering fra arbejdsgiveren en central vej til efteruddannelse for mange lønmodtagere. Virksomhedernes investering i medarbejdernes kompetenceudvikling er betydelig i Danmark, selvom omfanget kan variere.¹⁶³

Prævalens og motivation:

Statistikker viser, at en stor andel af danske virksomheder (omkring 70% i 2020, dog faldende fra tidligere år) tilbyder en eller anden form for efteruddannelse til deres medarbejdere.163 Store virksomheder efteruddanner generelt en større andel af deres medarbejdere end små og mellemstore virksomheder (SMV’er).164 Virksomhedernes primære motivation for at investere i efteruddannelse er typisk et generelt behov for opkvalificering eller behov for specialisering til specifikke opgaver.165 Adgang til tilskud spiller en mindre rolle for beslutningen.165 Den væsentligste barriere for mere efteruddannelse angives ofte at være manglende oplevet behov fra virksomhedens side, snarere end tid eller økonomi.165

Skatteforhold:

For medarbejderen er arbejdsgiverbetalt uddannelse som udgangspunkt skattefri, forudsat at uddannelsen eller kurset har et erhvervsmæssigt sigte for medarbejderens nuværende eller fremtidige arbejde hos arbejdsgiveren og ikke udelukkende tjener et privat formål.7 Skattefriheden gælder både grund-, videre- og efteruddannelse betalt af arbejdsgiveren.174 Den dækker udgifter til selve uddannelsen (skolepenge, deltagergebyr), bøger og relevant undervisningsmateriale.7 Skattefri godtgørelse for kørsel, kost og logi kan også opnås, men det forudsætter, at medarbejderen ikke går ned i løn som kompensation for godtgørelsen (dvs. det må ikke være en del af en bruttolønsordning).172 Skattefriheden gælder også for uddannelse, omskoling eller jobsøgningshjælp betalt til fratrådte medarbejdere, hvis aftalen indgås ved ansættelsesophøret.172

For arbejdsgiveren er udgifter til medarbejderes uddannelse og kurser som udgangspunkt fradragsberettigede driftsomkostninger.¹⁰² Momsfradrag forudsætter dog, at kurset er strengt erhvervsmæssigt relevant.¹⁷³

Forhandling og aftaler:

Selvom mange virksomheder investerer i efteruddannelse, er det ikke altid en selvfølge. Det kræver ofte en aktiv indsats og forhandling fra medarbejderens side at få arbejdsgiveren til at finansiere et ønsket forløb.7 En succesfuld forhandling kræver god forberedelse:

Undersøg virksomhedens politik og økonomi: Er der en fast politik for efteruddannelse? Er der afsat budget? Hvordan er virksomhedens aktuelle økonomiske situation?.¹⁷⁵
Argumentér for virksomhedens udbytte: Fokusér på, hvordan uddannelsen vil styrke virksomheden – f.eks. ved at muliggøre nye opgaver, effektivisere nuværende processer, bringe ny viden ind, som kan deles med kolleger, eller holde trit med brancheudviklingen.⁷ Brug konkrete eksempler.¹⁷⁷
Vær konkret om uddannelsen: Præsenter specifikke kurser/uddannelser, udbydere, indhold og relevans. Hav eventuelt alternativer klar.¹⁷⁵
Beregn omkostninger og tid: Fremlæg et klart overblik over de økonomiske omkostninger (gebyr, materialer, evt. transport/ophold) og den tid, der kræves væk fra arbejdet.¹⁷⁵
Forbered svar på chefens spørgsmål: Vær klar til at svare på, hvordan uddannelsen forbedrer dit arbejde, om du kan studere sideløbende med jobbet, og om du agter at blive i virksomheden efterfølgende.¹⁷⁵

Det er afgørende at få aftalen om arbejdsgiverbetalt efteruddannelse nedskrevet skriftligt.¹⁸² Aftalen bør specificere:

Hvilken uddannelse der er tale om.
Hvilke udgifter arbejdsgiver dækker (gebyr, materialer, transport, logi, løn under fravær etc.).
Omfanget af fri med løn til undervisning, forberedelse og eksamen.
Hvad der sker ved manglende beståelse af eksamen (ny betaling, ny frihed?).
Eventuelle udgifter medarbejderen selv skal dække.

Bruttolønsordning:

En alternativ finansieringsmodel er bruttolønsordningen, hvor medarbejderen accepterer en lønnedgang mod, at arbejdsgiveren betaler for uddannelsen.7 Fordelen for medarbejderen er, at uddannelsen betales med midler før skat, hvilket reelt kan halvere udgiften for medarbejderen. Betalingen sker typisk i månedlige rater via løntræk.73 Ordningen kræver en klar, skriftlig aftale indgået før lønomlægningen træder i kraft, og den skal typisk løbe over en vis periode (f.eks. 12 måneder).174 Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan modtage skattefri kørsels-, kost- og logigodtgørelse, hvis uddannelsen finansieres via bruttoløn.172

Uddannelsesklausuler (Tilbagebetalingspligt):

Ved særligt dyre uddannelsesforløb (f.eks. MBA) kan arbejdsgiveren ønske at sikre sig, at investeringen ikke går tabt, hvis medarbejderen fratræder kort efter endt uddannelse. Dette kan ske via en uddannelsesklausul i ansættelseskontrakten eller en særskilt aftale.182 Klausulen indebærer typisk, at medarbejderen forpligter sig til at tilbagebetale hele eller dele af uddannelsesudgiften, hvis vedkommende selv siger op inden for en aftalt periode efter uddannelsens afslutning (f.eks. 12 eller 24 måneder).182 Klausulen bør specificere, hvilke udgifter der er omfattet af tilbagebetalingspligten (kun gebyr eller også løn, diæter etc.), og hvordan beløbet eventuelt nedtrappes over tid.182 Det er vigtigt at aftale, hvad der sker ved afbrydelse af uddannelsen pga. f.eks. sygdom.183 Disse klausuler er ikke omfattet af lov om ansættelsesklausuler på samme måde som konkurrence- og kundeklausuler.182

6. Regionale og kommunale initiativer

Udover de statslige ordninger og de overenskomstbaserede kompetencefonde kan der findes lokale eller regionale initiativer, der støtter efteruddannelse. Disse initiativer er dog ofte mindre centraliserede og kan variere betydeligt fra kommune til kommune og region til region.

Generelle reegionale og kommunale roller:

Regionerne har en lovfæstet opgave i at varetage den regionale erhvervsudvikling, bl.a. gennem vækstfora og regionale vækst- og udviklingsstrategier.185 Disse strategier kan omfatte indsatser inden for kompetenceudvikling og uddannelse, f.eks. med fokus på grøn omstilling eller specifikke brancher.185 Region Midtjylland har f.eks. en specifik strategi for at styrke erhvervsuddannelserne (EUD) gennem fokus på faglige miljøer, sociale fællesskaber og samarbejde med virksomheder.186

Kommunerne spiller også en rolle, dels gennem deres erhvervsservice, der kan vejlede iværksættere og virksomheder ¹⁸⁵, dels gennem deres ansvar for beskæftigelsesindsatsen via jobcentrene. Jobcentrene administrerer og bevilger forskellige ordninger for ledige, som kan inkludere uddannelsesforløb:

6 ugers jobrettet uddannelse: En ret for visse grupper af dagpengemodtagere til kurser fra positivlister.⁷³
Regional uddannelsespulje: Giver jobcentret mulighed for at bevilge kortere, erhvervsrettede kurser til ledige, også ud over de 6 uger, hvis kurset er på den regionale positivliste.²⁷
Uddannelsesløft: Mulighed for ledige over 30 år (ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse) for at tage en hel erhvervsuddannelse på 110% dagpenge, hvis uddannelsen er på en særlig positivliste.⁷³
Voksenlærlingeordningen: Tilskud til virksomheder, der ansætter personer over 25 år (især ledige eller ufaglærte i beskæftigelse) i en uddannelsesaftale.¹⁴ Kræver godkendelse fra jobcentret.
Mentorstøtte: Jobcentret kan bevilge mentorstøtte til personer med særlige behov for at gennemføre job eller uddannelse.¹⁹²

Specifikke eksempler (Aarhus Kommune):

Som eksempel på kommunale initiativer kan nævnes Aarhus Kommune:

Voksenlærlingeordningen: Kommunen administrerer og informerer om tilskudsmulighederne for virksomheder, der ansætter voksenlærlinge.¹⁹⁰ Ansøgning sker via jobcentret (VITAS-systemet).¹⁹⁰
Lokale puljer: Aarhus Kommune har forskellige puljer, primært rettet mod foreningsliv, idræt og kultur.¹⁹⁵ Der findes dog en pulje specifikt til lederuddannelse i foreninger, som ikke er medlem af de store samvirker.¹⁹⁶ Selvom disse puljer ikke direkte retter sig mod generel efteruddannelse for alle borgere, illustrerer de, at kommuner kan have målrettede støttemuligheder.
Komponent (tidl. COK): Selvom det er et landsdækkende center ejet af KL, har Komponent en afdeling i Aarhus ¹⁹⁷ og udbyder bl.a. Kommunomuddannelsen, som er relevant efteruddannelse for kommunalt ansatte. Finansiering hertil kan søges via Den Kommunale Kompetencefond.¹⁹⁷ Komponent modtager ikke direkte kommunalt tilskud.¹⁹⁹

Opsøgende Arbejde:

Generelt kræver det opsøgende arbejde at finde information om specifikke regionale eller kommunale støtteordninger ud over de centralt administrerede jobcenter-tilbud. Det anbefales at undersøge den relevante regions hjemmeside (under erhvervsudvikling eller uddannelse) samt egen kommunes hjemmeside (under erhverv, beskæftigelse eller evt. puljeoversigter). Lokale erhvervshuse kan også have kendskab til regionale programmer.104

7. Lånemuligheder til efteruddannelse

Mens tilskud og fonde udgør de primære finansieringskilder, kan lån være en relevant mulighed for at dække de resterende udgifter til efteruddannelse, især hvis man selv skal betale hele eller dele af forløbet. Det er dog vigtigt at bemærke, at der ikke findes specifikke statslige låneordninger målrettet efteruddannelse på samme måde som SU-lån til ordinær uddannelse. SU-lån kan ikke anvendes til efter- og videreuddannelse under VEU-systemet (akademi-, diplom-, masteruddannelser mv.).²⁷

De primære lånemuligheder er derfor:

Almindelige Banklån/Forbrugslån: Flere banker tilbyder forbrugslån, som kan anvendes til finansiering af uddannelse. Nordea markedsfører f.eks. et “Lån til uddannelse”, som reelt er et forbrugslån på op til 375.000 kr. med op til 10 års løbetid.²⁰⁰ Renten og ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) fastsættes individuelt baseret på en kreditvurdering.²⁰⁰ Banken vil vurdere ansøgerens samlede økonomi for at sikre, at lånet kan bæres.²⁰⁰ Fordelen er fleksibilitet, men ulempen er typisk højere renter og omkostninger sammenlignet med f.eks. SU-lån.
Kassekredit: En kassekredit tilknyttet ens lønkonto kan også bruges til at finansiere uddannelsesudgifter løbende.²⁰⁰ Man betaler kun renter af det beløb, man aktuelt trækker på kreditten. Dette kan være en fleksibel løsning, men renten på kassekreditter er ofte relativt høj.
Udbyderspecifikke Finansieringsaftaler: Nogle private uddannelsesudbydere tilbyder egne finansieringsløsninger i samarbejde med låneinstitutter. Et eksempel er udbyderen “Bliv Personlig Træner”, der i samarbejde med Sparxpres (en del af Express Bank) tilbyder rente- og gebyrfri lån til deres uddannelser med en løbetid på 10 eller 20 måneder.²⁰¹ Dette kræver en positiv kreditvurdering fra Sparxpres.²⁰¹ Sådanne aftaler kan være attraktive pga. de lave omkostninger, men er begrænset til specifikke udbydere.
Lån via Legater/Fonde: Visse fonde kan i sjældne tilfælde tilbyde lån frem for legater, f.eks. Brødrene Hartmanns Fond nævnes som en mulighed for lån til sociale, humanitære, kulturelle, uddannelsesmæssige eller videnskabelige formål.⁹³ Dette er dog ikke en udbredt praksis.

Når man overvejer at finansiere efteruddannelse via lån, er det afgørende at undersøge de samlede omkostninger (renter, gebyrer, ÅOP) og vurdere sin tilbagebetalingsevne grundigt. Selvom efteruddannelse kan ses som en investering i fremtidig indtjening ²⁰⁰, medfører et lån en fast økonomisk forpligtelse. Det anbefales at sammenligne tilbud fra forskellige udbydere, f.eks. via sammenligningstjenester som Samlino.dk ²⁰², og at lægge et grundigt budget.²⁰⁰

8. Generelle krav, procedurer og frister: En oversigt

Navigering i landskabet af støttemuligheder til efteruddannelse kræver overblik over de generelle krav, ansøgningsprocedurer og tidsfrister, der knytter sig til de forskellige ordninger. Selvom detaljerne varierer, er der en række fællestræk og vigtige punkter at være opmærksom på.

Ansøgningsmetoder:

Digitale Portaler: Hovedreglen for de store offentlige ordninger (SVU, VEU-godtgørelse, Omstillingsfonden) og de offentlige kompetencefonde er digital ansøgning via specifikke portaler [⁵⁴, S_

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik