Flersprogethed og ordblindhed i Danmark: Risiko eller beskyttelse

I et stadig mere globaliseret Danmark bliver flersprogethed et almindeligt karaktertræk ved befolkningen. Samtidig er ordblindhed en neurobiologisk betinget læsevanskelighed, der anslås at berøre en betydelig del af befolkningen. Forståelsen af samspillet mellem disse to forhold – flersprogethed og ordblindhed – er afgørende for at sikre passende støtte og undervisning til de individer, der befinder sig i krydsfeltet. Denne artikel har til formål at udforske den aktuelle forskning i Danmark vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt flersprogethed udgør en risiko eller potentielt en beskyttelse i forhold til udviklingen af ordblindhed. Derudover vil artiklen give indsigt i de særlige udfordringer, der er forbundet med at diagnosticere ordblindhed hos flersprogede, samt de ressourcer og anbefalinger, der findes i den danske kontekst for at støtte denne gruppe af elever og voksne.

Forståelse af ordblindhed og flersprogethed i Danmark

Definitionen af ordblindhed i dansk forskning og praksis

I Danmark defineres ordblindhed, også kendt som dysleksi, primært som betydelige vanskeligheder ved at lære at anvende skriftens lydprincip. Dette princip er fundamentalt for alfabetiske skriftsystemer, hvor bogstaver repræsenterer de enkelte lydsegmenter (fonemer), der adskiller betydningen af ord i talesproget.¹ Selvom der ikke hersker fuldstændig enighed om den præcise definition og forklaring på ordblindhed, centrerer kerneproblematikken sig omkring udfordringer med at tilegne sig og anvende dette lydprincip.¹ Denne definition fokuserer på koblingen mellem lyd og bogstav, en færdighed der kan manifestere sig forskelligt på tværs af sprog med varierende grad af ortografisk gennemsigtighed. Det betyder, at diagnostiske kriterier, der primært er baseret på dansk, muligvis skal tilpasses for at kunne identificere ordblindhed hos flersprogede individer på en retvisende måde. Kerneproblemet ved ordblindhed er ofte relateret til fonologisk bearbejdning. Hvis en flersproget person har stærke fonologiske færdigheder på sit modersmål, men kæmper med at læse på dansk, kan det skyldes sprogtilegnelse snarere end ordblindhed. Omvendt kan et reelt fonologisk underskud komme til udtryk på tværs af alle de sprog, personen behersker.

Definitionen af flersprogethed i en dansk uddannelseskontekst

Flersprogethed i den danske uddannelseskontekst defineres primært ud fra elevens baggrund og sproglige kompetencer. Ifølge Undervisningsministeriet betragtes et barn som tosproget, når barnet har et andet modersmål end dansk og først lærer dansk ved kontakt med det omgivende samfund eller gennem skolen.² Denne definition udvides i nogle sammenhænge til at inkludere elever, der har behov for at bruge mere end ét sprog i deres daglige liv, hvilket anerkender, at dansk for nogle elever kan være det tredje eller fjerde sprog.⁵ Denne bredere forståelse tager højde for, at elever kan have vidt forskellige sproglige baggrunde og kompetencer, når de starter i skolen.⁵ Det er vigtigt at bemærke, at definitionen af flersprogethed i Danmark primært synes at fokusere på det at have et ikke-dansk modersmål og efterfølgende at lære dansk. Dette omfatter måske ikke fuldt ud oplevelserne hos børn, der vokser op med flere sprog fra fødslen, eller dem, der tilegner sig yderligere sprog uden for skolesystemet. Et barn kan eksempelvis tale ét sprog hjemme, et andet i lokalsamfundet og lære dansk i skolen. Hvert af disse sprog kan påvirke barnets kognitive udvikling og læsefærdigheder på forskellige måder.

Udfordringer ved diagnosticering af ordblindhed hos flersprogede

Diagnosticeringen af ordblindhed hos flersprogede individer, især dem der lærer dansk som andetsprog, er en kompleks proces fyldt med udfordringer.¹ En væsentlig vanskelighed ligger i at skelne mellem læse- og stavefejl, der skyldes generelle sprogtilegnelsesvanskeligheder, og de specifikke vanskeligheder, der er forbundet med ordblindhed.¹ Flersprogede elever kan lave fejl på dansk på grund af et begrænset ordforråd, problemer med det danske lydsystem eller mindre erfaring med det skrevne sprog. Disse fejl kan ligne dem, der forekommer hos dansktalende med ordblindhed, hvilket gør det svært at differentiere.¹ Studier tyder på, at flersprogede børn i Danmark, ligesom i andre engelsktalende lande, ofte er underrepræsenteret blandt de elever, der identificeres med ordblindhed og modtager specialundervisning.¹ Dette kan skyldes, at undervisere måske tilskriver læsevanskelighederne elevens status som andetsprogsbruger snarere end at overveje muligheden for ordblindhed.¹ Eksisterende danske testmaterialer til ordblindhed er primært designet til personer med dansk som modersmål og kræver ofte et niveau af sprogforståelse, som andetsprogsindlærende muligvis ikke besidder.¹ Dette kan føre til unøjagtige vurderinger, hvor mange andetsprogsindlærende scorer inden for det ordblinde område på grund af sprogbarrierer snarere end egentlige afkodningsvanskeligheder.¹ Test af fonologisk opmærksomhed på et andetsprog kan også være problematiske, da dårlige resultater kan skyldes underudviklede fonologiske repræsentationer i det nye sprog eller vanskeligheder med at producere specifikke lyde, der ikke findes på deres modersmål, snarere end et grundlæggende fonologisk underskud forbundet med ordblindhed.¹ Instruktionerne i disse tests kan også være svære for andetsprogsindlærende at forstå.¹ Nuværende retningslinjer baserer sig nogle gange på selvrapportering af læse- og stavevanskeligheder på modersmålet for andetsprogsindlærende, der ikke har haft omfattende skolegang i Danmark. Denne tilgang kan være upålidelig på grund af potentiel skam forbundet med læsevanskeligheder eller manglende bevidsthed om ordblindhed i deres hjemland.¹ Desuden kan nogle individer have gået i skole på et andet sprog end deres modersmål, hvilket gør dette kriterium mindre relevant.¹ De nuværende diagnostiske værktøjer og metoder kan således være biased i retning af ensprogede dansktalende, hvilket potentielt kan føre til fejldiagnosticering eller manglende diagnosticering hos flersprogede individer. Dette understreger behovet for kulturelt og sprogligt sensitive vurderingsmetoder. Hvis en test i høj grad er afhængig af dansk ordforråd og grammatik, kan en flersproget elev med ordblindhed score dårligt på grund af begrænset dansk sprogfærdighed snarere end et grundlæggende fonologisk underskud. En mere sprogneutral tilgang kan derfor være nødvendig.

Flersprogethed som risikofaktor for ordblindhed? Aktuel forskning i Danmark

Sammenligning af forekomsten af ordblindhed hos ensprogede og flersprogede

Forskning i Danmark tyder på, at andelen af individer med ordblindhed forventes at være den samme blandt flersprogede elever som i resten af befolkningen, hvilket er omkring 7-8%.⁶ Trods dette forventede niveau er der en tendens til underdiagnosticering af ordblindhed blandt flersprogede elever.⁷ Dette indikerer, at flersprogethed i sig selv ikke ser ud til at være en direkte årsag til ordblindhed. Den observerede underrepræsentation i diagnoser skyldes sandsynligvis snarere udfordringer i selve identifikationsprocessen end en lavere forekomst af ordblindhed i denne gruppe. Hvis det underliggende neurologiske grundlag for ordblindhed er konsistent på tværs af populationer, bør forekomsten være ens uanset antallet af sprog, en person taler. Forskellen i diagnosticering antyder derfor, at der er systemiske problemer med identifikationsmetoderne.

Faktorer der kan bidrage til læsevanskeligheder hos flersprogede

Flere faktorer kan bidrage til læsevanskeligheder hos flersprogede individer, og disse vanskeligheder kan undertiden forveksles med eller dække over ordblindhed.¹ Et begrænset ordforråd på det andetsprog (dansk) er en væsentlig faktor, da forståelse af skrift ofte er direkte relateret til kendskab til de anvendte ord.¹ Vanskeligheder med det danske lydsystem eller ortografi, som kan være forskellig fra elevens modersmål, kan også spille en rolle.¹ Mindre erfaring med skriftlig dansk sammenlignet med jævnaldrende med dansk som modersmål kan ligeledes bidrage til udfordringer.¹ Derudover er der en potentiel risiko for lavere forventninger fra undervisere til elever fra sproglige minoritetsgrupper, hvilket kan føre til, at reelle læsevanskeligheder ikke bliver adresseret tilstrækkeligt.⁶ Det er derfor afgørende at skelne mellem udfordringer, der opstår som følge af at lære et nyt sprog, og de specifikke kognitive underskud, der er forbundet med ordblindhed. Dette kræver en omhyggelig vurdering af både sprogfærdighed og de underliggende fonologiske bearbejdningsfærdigheder. En elev, der kæmper med at læse på dansk, har måske blot brug for mere sprogstøtte, mens en flersproget elev med ordblindhed vil have behov for målrettede interventioner, der adresserer deres grundlæggende læsevanskeligheder i tillæg til sprogstøtte.

Flersprogethed som beskyttende faktor eller kognitiv fordel ved ordblindhed?

Forskning om potentielle kognitive fordele ved flersprogethed for ordblinde

Forskning har undersøgt, om flersprogethed kan have beskyttende effekter eller tilbyde kognitive fordele for individer med ordblindhed.⁸ Nogle studier tyder på, at tosprogede ordblinde klarer sig bedre end ensprogede ordblinde i visse kognitive opgaver.¹² Forbedrede eksekutive funktioner, herunder problemløsning, multitasking, opmærksomhed og kognitiv fleksibilitet, er ofte forbundet med tosprogethed.¹² En undersøgelse af Siegel (2016) viste, at flersprogede ordblinde klarede sig bedre end ensprogede ordblinde, når de modtog undervisning i skriftsproglige færdigheder og støtte på deres modersmål.⁸ Selvom der er behov for mere forskning i den danske kontekst, antyder foreløbige resultater, at flersprogethed muligvis kan tilbyde visse kognitive fordele, der potentielt kan gavne individer med ordblindhed, især når det kombineres med passende pædagogisk støtte. Den konstante vekslen mellem sprog kan styrke visse kognitive funktioner, der kan hjælpe ordblinde individer med at udvikle kompenserende strategier.

Metasproglig bevidsthed og kompensationsstrategier hos flersprogede ordblinde

Metasproglig bevidsthed, evnen til at reflektere over sprog som et system, og udviklingen af kompensationsstrategier kan spille en vigtig rolle for flersprogede individer med ordblindhed.⁸ En undersøgelse af Vender et al. (2021) fandt, at flersprogede ordblinde havde bedre metasproglige færdigheder inden for visse grammatiske områder sammenlignet med ensprogede ordblinde.⁸ Snippet ¹⁹ fremhæver, at tosprogethed kan berige den metasproglige bevidsthed og have en positiv indflydelse på fonologisk bearbejdning. Erfaringen med at navigere i flere sprogsystemer kan potentielt forbedre en flersproget ordblind persons bevidsthed om sprogstrukturer og deres evne til at udvikle alternative strategier for læsning og skrivning. Forståelsen af, hvordan forskellige sprog fungerer, kan give et bredere perspektiv på sproglige regler og mønstre, hvilket potentielt kan hjælpe med at udvikle metoder til at håndtere de udfordringer, der er forbundet med ordblindhed.

Danske ressourcer og støtte til flersprogede børn og voksne med ordblindhed

Eksisterende testværktøjer og screeningmetoder

I Danmark er der udviklet specifikke testværktøjer og screeningmetoder til at identificere ordblindhed hos flersprogede individer.⁶ DOT-testen (Dynamisk Ordblindetest) er udviklet særligt til voksne med dansk som andetsprog.⁸ Den undersøger evnen til at lære nye lyd-bogstav-koblinger og automatisere denne viden ved hjælp af sprogneutrale symboler.⁸ Ordblindetesten kan anvendes til flersprogede elever, der har opnået et vist niveau af dansk sprogfærdighed, da den forudsætter et basalt dansk ordforråd.⁶ Risikotest for ordblindhed, der anvendes i børnehaveklassen og 1. klasse, indeholder en sprogneutral dynamisk afkodningstest, som er ufølsom over for sprogforståelse og erfaringer med dansk tale- og skriftsprog.⁶ Derudover arbejdes der på at udvikle et nyt testværktøj specifikt til flersprogede med begrænset dansk ordforråd, som er baseret på DOT-testen.⁷ Disse initiativer viser en aktiv indsats i Danmark for at udvikle mere hensigtsmæssige diagnostiske værktøjer til flersprogede individer med ordblindhed, idet man anerkender begrænsningerne ved eksisterende tests. Udviklingen af sprogneutrale tests eller tests, der er specifikt designet til andetsprogsindlærende, er et afgørende skridt hen imod mere præcis identifikation.

Undervisningsmaterialer, teknologiske hjælpemidler og specialpædagogisk støtte

Der findes forskellige undervisningsmaterialer, teknologiske hjælpemidler og specialpædagogisk støtte i Danmark, der kan være relevante for flersprogede individer med ordblindhed.⁶ Studerende med ordblindhed i videregående uddannelser kan få udleveret en IT-rygsæk, der indeholder en computer, scanner og tekst-til-tale software.²² Undervisningen af flersprogede ordblinde elever bør fokusere på at etablere et basalt ordforråd af lydrette ord på dansk med semantisk understøttelse i form af billeder, mimik og kontekst.⁶ Specifik træning i bogstav-lyd-kendskab og syntese er ligeledes vigtig.⁶ Generelt har flersprogede ordblinde elever gavn af veldokumenteret, struktureret og systematisk undervisning i skriftens principper, herunder især lydprincippet.⁶ Organisationer som Ordblindeforeningen, Center for Læseforskning, Hjælpemiddelbasen, Nota og Læseværkstedet tilbyder ressourcer og vejledning.²⁴ Selvom de generelle ressourcer for ordblindhed i Danmark er tilgængelige, er der en stigende opmærksomhed på de specifikke behov hos flersprogede individer med ordblindhed. Dette har ført til målrettede projekter og udvikling af tilpassede undervisningsmetoder. At anerkende, at flersprogede ordblinde elever har unikke udfordringer, kræver skræddersyede pædagogiske strategier og ressourcer, der adresserer både deres sproglige læringsbehov og deres ordblindhed.

Relevante organisationer og vejledningscentre

Flere organisationer og vejledningscentre i Danmark tilbyder støtte til individer med ordblindhed, og mange af disse kan også være relevante for flersprogede.⁶ Ordblindeforeningen Danmark og deres vejledningscenter er en central ressource.¹⁰ De tilbyder gratis vejledning til både private, fagfolk, skoler og virksomheder.¹⁰ Center for Læseforskning ved Københavns Universitet er en anden vigtig aktør, der forsker i læsning og skrivning og udvikler testmaterialer.⁶ Nota er et nationalt bibliotek, der producerer og udlåner tekster i alternative formater til personer med læsevanskeligheder, herunder ordblindhed.⁷ Skole og Forældre tilbyder gratis kurser til forældre, der har børn med ordblindhed.³² Der er etableret en infrastruktur i Danmark til at støtte individer med ordblindhed, og selvom fokus ikke altid eksplicit er på flersprogethed, kan disse ressourcer sandsynligvis give værdifuld assistance og vejledning. Disse organisationer kan være vigtige samarbejdspartnere i udviklingen og formidlingen af information og støtte, der er specifikt tilpasset flersprogede ordblinde individer.

Statistik og perspektiver fra fagområdet i Danmark

Data om forekomsten af ordblindhed blandt flersprogede

Den forventede forekomst af ordblindhed blandt flersprogede i Danmark er omkring 7-8%, hvilket svarer til forekomsten i den generelle befolkning.⁷ Et projekt i Holbæk Kommune viste, at efter en målrettet indsats for at diagnosticere ordblindhed hos flersprogede elever, steg antallet af diagnosticerede til omkring dette forventede niveau.⁷ Dette projekt, der involverede elever, lærere og forældre, resulterede i en stigning i diagnosticerede flersprogede ordblinde elever fra 2,6% i 2019 til 7,7% i 2021 på de to involverede skoler.⁷ Projektet demonstrerer, at med fokuseret opmærksomhed og passende diagnostiske procedurer kan identifikationsraten af ordblindhed hos flersprogede elever bringes i overensstemmelse med den forventede forekomst. Dette tyder på, at underdiagnosticering er et betydeligt problem, der kan afhjælpes gennem systemiske ændringer i identifikationspraksis.

Synspunkter fra danske eksperter og organisationer

Danske eksperter og organisationer, der arbejder med ordblindhed og flersprogethed, anerkender de unikke udfordringer, som flersprogede individer med ordblindhed står over for, og er aktivt involveret i at udvikle løsninger.⁸ Britt Toxværd-Larsen fra Tietgen KompetenceCenter fremhæver udviklingen og vigtigheden af DOT-testen til flersprogede voksne.²² Eksperter på en international konference arrangeret af Tietgen KompetenceCenter diskuterede problematikken omkring oversete flersprogede ordblinde individer og udvekslede erfaringer på tværs af fagområder og nationer.²² Lingoblog.dk understreger underdiagnosticeringen af flersprogede ordblinde og behovet for mere forskning i samspillet mellem flersprogethed og ordblindhed.⁸ Disse eksperters perspektiver er afgørende for at forme effektive politikker og praksis på dette område. De danske eksperter anerkender således de særlige vanskeligheder, som flersprogede med ordblindhed møder, og arbejder aktivt på at finde løsninger, herunder specialiserede testværktøjer og øget opmærksomhed på området.

Anbefalinger og retningslinjer for at støtte flersprogede med ordblindhed i Danmark

Bedre identificering og diagnosticering

For at forbedre identificeringen og diagnosticeringen af ordblindhed hos flersprogede individer i Danmark er der behov for en række tiltag.¹ Det er vigtigt at anvende sprogneutrale tests som den dynamiske afkodningstest i Risikotest for ordblindhed til tidlig screening.⁶ Der bør også anvendes tests, der er specifikt designet til andetsprogsindlærende, såsom DOT-testen til voksne.⁸ Udviklingen og valideringen af den nye ordblindhedstest til elever med begrænset dansk ordforråd er et vigtigt skridt fremad.⁷ Det er afgørende at sikre, at fagfolk, der er involveret i testning, har uddannelse inden for både ordblindhed og andetsprogstilegnelse.¹ Hvor det er muligt, bør man overveje at vurdere læsefærdigheder på individets modersmål.¹ En præcis identifikation kræver en mangesidet tilgang, der går ud over standard ordblindetests for dansktalende og tager hensyn til individets sproglige baggrund. At stole udelukkende på tests, der er normeret for ensprogede dansktalende, kan føre til unøjagtige vurderinger. Inddragelse af information om individets sproglige historie og anvendelse af passende vurderingsværktøjer er derfor essentielt.

Tilpasning af undervisning og læringsmiljøer

Undervisningen og læringsmiljøerne bør tilpasses for bedre at støtte flersprogede elever med ordblindhed.⁵ Der bør fokuseres på at opbygge et grundlæggende ordforråd af lydrette ord på dansk med semantisk støtte (billeder, gestik, kontekst).⁶ Specifik træning i bogstav-lyd-kendskab og syntese er nødvendig.⁶ Anvendelse af strukturerede og systematiske undervisningsmetoder er vigtig.⁶ Læse- og skriveteknologi (IT-rygsæk, tekst-til-tale, tale-til-tekst) bør integreres i undervisningen.⁷ Elevens styrker og interesser bør tages i betragtning for at motivere læring.³⁸ Der bør skabes et støttende og inkluderende klassemiljø, der værdsætter flersprogethed.⁵ Effektiv støtte indebærer en kombination af målrettede interventioner for ordblindhed og strategier, der tager hensyn til de sproglige læringsbehov hos flersprogede elever. Blot at anvende standardinterventioner for ordblindhed er muligvis ikke tilstrækkeligt. Undervisere skal være opmærksomme på samspillet mellem sprogtilegnelse og ordblindhed.

Samarbejde og ressourcer til fagfolk og forældre

Samarbejde mellem læsevejledere, dansklærere for andetsprogsindlærende og forældre er afgørende for at støtte flersprogede elever med ordblindhed.⁶ Der er behov for kompetenceudvikling for lærere i forhold til at identificere og støtte flersprogede ordblinde elever.⁷ Ressourcer og kurser til forældre til børn med ordblindhed bør fremmes.⁷ En samarbejdende og velinformeret tilgang, der involverer alle interessenter, er essentiel for at yde effektiv støtte til flersprogede elever med ordblindhed. Lærere har brug for viden og ressourcer til at identificere og støtte disse elever, og forældre skal have mulighed for at bidrage til deres barns læring.

Konklusion

Sammenfattende viser forskningen, at flersprogethed i sig selv ikke udgør en øget risiko for at udvikle ordblindhed. Dog er der betydelige udfordringer forbundet med at identificere og diagnosticere ordblindhed hos flersprogede individer i Danmark på grund af vanskeligheder med at skelne mellem sprogtilegnelsesvanskeligheder og de kernedeficitter, der karakteriserer ordblindhed. Forskning antyder, at flersprogethed potentielt kan tilbyde visse kognitive fordele for ordblinde, især i udviklingen af metasproglig bevidsthed og kompensationsstrategier.

Danmark har taget skridt i retning af at udvikle mere hensigtsmæssige testværktøjer og retningslinjer for at støtte flersprogede med ordblindhed, herunder DOT-testen og den dynamiske afkodningstest. Projekter som det i Holbæk Kommune har vist, at en målrettet indsats kan øge antallet af diagnosticerede flersprogede ordblinde elever til det forventede niveau.

For at sikre den bedst mulige støtte er det afgørende at fortsætte forskningen i samspillet mellem flersprogethed og ordblindhed i en dansk kontekst. Der er behov for yderligere udvikling og validering af diagnostiske værktøjer, der er sensitive over for flersprogede elevers sproglige baggrund. Samtidig er det vigtigt at tilpasse undervisningsmetoder og skabe inkluderende læringsmiljøer, der tager højde for både de sproglige behov og de specifikke udfordringer, der er forbundet med ordblindhed. Et tæt samarbejde mellem fagfolk og inddragelse af forældre er ligeledes essentielt. Med den rette støtte og opmærksomhed har flersprogede individer med ordblindhed potentiale til at trives og opnå succes i det danske uddannelsessystem og samfund generelt.