Forældreressourcer

maj 8, 2025

Forældres skoleerfaringer: Sådan bryder du negative mønstre hos dit barn

1. Introduktion: Skoletidens ekko – hvordan fortidens erfaringer former nutidens forældreskab

Skolegangen udgør en fundamental periode i ethvert barns og ungt menneskes liv, en tid fyldt med læring, sociale interaktioner og personlig udvikling. De oplevelser, man har i disse formative år, efterlader ofte dybe og varige aftryk. For nogle er skoletiden en kilde til positive minder om venskab, succes og inspirerende lærere. For andre kan den være forbundet med negative følelser som angst, utilstrækkelighed eller mistillid, måske som følge af mobning, faglige vanskeligheder eller dårlige relationer til lærere.¹ Disse personlige skolehistorier, hvad enten de er positive eller negative, forsvinder sjældent sporløst. De bliver en del af den bagage, vi bærer med os ind i voksenlivet og, ikke mindst, ind i forældrerollen.

Det centrale tema i denne rapport er den ofte ubevidste og utilsigtede måde, hvorpå forældres egne negative skoleerfaringer kan kaste en skygge over deres tilgang til deres børns skolegang.¹ Dette fænomen handler ikke om at placere skyld, men om at belyse en almindelig menneskelig dynamik, hvor fortidens oplevelser kan farve nutidens handlinger og reaktioner. Forældre, der selv har kæmpet med skolen, kan utilsigtet videreføre bekymringer, negative forventninger eller uhensigtsmæssige adfærdsmønstre til deres børn, hvilket potentielt kan påvirke barnets trivsel, læring og generelle skoleoplevelse.

Formålet med denne rapport er at give forældre en dybere forståelse for, hvordan disse overførselsmekanismer fungerer. Ved at belyse de psykologiske processer, der er på spil, og ved at hjælpe forældre med at genkende tegnene på, at deres egne erfaringer måske påvirker deres barn, sigter rapporten mod at tilbyde konkrete og handlingsorienterede strategier. Disse strategier er designet til at styrke forældres selvindsigt, fremme positive kommunikationsformer og opbygge et konstruktivt samarbejde med skolen.

Det er vigtigt at understrege, at fortidens oplevelser ikke behøver at diktere fremtiden. Forældre besidder en betydelig handlekraft til at bryde eventuelle negative cyklusser og aktivt forme en mere positiv og støttende skolegang for deres børn. Denne rapport er tænkt som en ressource, der kan inspirere til refleksion og tilbyde værktøjer til at skabe et skoleliv for barnet, der er præget af tryghed, nysgerrighed og glæden ved at lære. Den intergenerationelle påvirkning af skoleerfaringer er et ofte overset aspekt af forældreskabet. Mens forældre naturligt fokuserer på at skabe de bedste rammer for deres børn, kan deres egen følelsesmæssige bagage fra skoletiden fungere som en slags “usynlig læseplan”, der utilsigtet former barnets opfattelse af og tilgang til skolen.¹ At adressere dette er ikke kun til gavn for den enkelte familie, men har også bredere samfundsmæssige implikationer, da det kan bidrage til at bryde negative uddannelsesmæssige mønstre og fremme en mere positiv skolekultur for alle.²

2. Udpakning af bagagen: Mekanismer for overførsel af negative skoleerfaringer

For at forstå, hvordan forældres negative skoleerfaringer kan påvirke deres børn, er det nødvendigt at se nærmere på de psykologiske mekanismer, der ligger bag denne overførsel. Det er sjældent en bevidst handling fra forælderens side; snarere er det ofte subtile processer, der former barnets opfattelse og oplevelse af skolen.

2.1. Psykologiske veje for overførsel

Intergenerationel Traume og Epigenetik:

Intense negative oplevelser i skoletiden, såsom vedvarende mobning, ydmygelse eller en følelse af konstant fiasko, kan have traumatiserende effekter. Forskning i intergenerationelle traumer peger på, at virkningerne af sådanne oplevelser kan overføres fra en generation til den næste.1 Selvom barnet ikke selv har oplevet traumet direkte, kan det bære de psykiske, fysiske og følelsesmæssige byrder. En del af denne overførsel kan potentielt forklares gennem epigenetik. Markant stress hos en forælder, eksempelvis en mor der genoplever sin egen skoleangst, når hendes barn starter i skole, kan føre til ændringer i stresshormonniveauer. Disse ændringer kan under graviditeten påvirke fostrets udvikling og potentielt øge barnets sårbarhed over for stress og psykiske lidelser som angst og depression senere i livet.1 Det er dog vigtigt at bemærke, at epigenetik er et komplekst felt, og direkte årsagssammenhænge mellem specifikke skoleerfaringer og epigenetiske ændringer hos barnet stadig udforskes.

Tilknytningsmønstre og Følelsesmæssig Regulering:

Forældres egne ubearbejdede traumer, herunder dem fra skoletiden, kan påvirke deres evne til at regulere egne følelser. Dette kan igen have indflydelse på det tilknytningsmønster, de udvikler med deres barn.1 Et barn lærer at relatere til verden og andre mennesker gennem disse tidlige tilknytningsmønstre. Hvis en forælder, grundet tidligere traumer, har svært ved at håndtere egne følelser af angst eller frustration i forbindelse med skolen, kan barnet spejle disse reaktioner og udvikle lignende vanskeligheder med følelsesregulering i skolesammenhænge.1 Dette kan manifestere sig som udfordringer i interaktionen med lærere og kammerater.

Social Læring, Modellering og Forældres Holdninger:

Børn er som svampe; de absorberer og lærer af deres forældres adfærd, holdninger og følelsesmæssige reaktioner.1 Hvis forældre udtrykker negative holdninger til skolen, lærere eller selve det at lære – enten direkte gennem udtalelser eller indirekte gennem kropssprog og nonverbal kommunikation – er der stor sandsynlighed for, at børnene internaliserer disse mønstre.1 En forælders suk ved synet af lektier, en anspændt mine før et skole-hjem-møde eller gentagne negative fortællinger om egne skoleoplevelser kan sende stærke signaler til barnet om, at skolen er et negativt eller truende sted. Dette kan føre til, at barnet udvikler en lignende negativ indstilling, selv uden direkte egne dårlige erfaringer.4

Kommunikationsstile og Ubevidste Projektioner:

Måden, hvorpå forældre taler om deres egen skoletid, selv i uformelle sammenhænge, kan forme et barns forventninger.1 Hvis fortællingerne primært er negative, kan det skabe en præventiv frygt eller modvilje hos barnet. Forældre kan også ubevidst projicere deres egne tidligere oplevelser over på barnets nuværende situation. En kritisk bemærkning fra en lærer kan eksempelvis blive fortolket som et personligt angreb, hvis forælderen selv har følt sig uretfærdigt behandlet af lærere i sin skoletid. Disse ubevidste overførsler, hvor forælderen ikke er klar over, hvordan egne erfaringer farver interaktionen omkring barnets skolegang, kan være særligt problematiske.1

Forældres Angst, Stress og Deraf Følgende Adfærd:

Forældre med en baggrund præget af negative skoleoplevelser kan opleve en forhøjet grad af angst og stress, når deres eget barn navigerer i skolesystemet.1 Denne indre uro kan manifestere sig på forskellige, ofte kontraproduktive, måder:

Overinvolvering og Kontrol: Nogle forældre forsøger at beskytte deres barn mod lignende negative erfaringer ved at udøve overdreven kontrol. Dette kan vise sig som konstant overvågning af lektier, hyppige henvendelser til lærere, eller et forsøg på at styre alle aspekter af barnets skoleliv.¹ Selvom intentionen er god, kan denne adfærd lægge et unødigt pres på barnet, hæmme dets selvstændighed og skabe præstationsangst.
Undgåelse og Tilbagetrækning: Andre forældre reagerer på deres egen skoleangst ved at undgå kontakt med skolen. De deltager måske sjældent i forældremøder eller undlader at engagere sig i dialog med lærerne.¹ Dette kan utilsigtet signalere til barnet, at skolen er et utrygt sted, eller at forælderen ikke anser skolen for vigtig.
Overbeskyttelse: En stærk trang til at skåne barnet for enhver form for modgang eller ubehag i skolen kan føre til overbeskyttende adfærd. Dette kan hæmme barnets udvikling af robusthed og evne til selv at håndtere udfordringer.⁵ Som det nævnes, kan omsorg fejlagtigt blive fortolket som udelukkende at forhindre, at barnet bliver ked af det.⁵
Fokus på Præstation Frem for Læring: Forældre, der selv har kæmpet fagligt, kan utilsigtet lægge et overdrevent pres på barnets akademiske præstationer og karakterer, i et forsøg på at sikre, at barnet ikke oplever samme følelse af fiasko.¹ Dette kan dog fjerne fokus fra selve læringsglæden og i stedet skabe præstationsangst hos barnet.

Det er tydeligt, at forældres egen skolebagage kan influere på deres interaktioner omkring barnets skole på komplekse måder. For eksempel kan en forælder, der selv har oplevet faglige nederlag, ubevidst signalere en forventning om, at barnet også vil have svært ved skolen, hvilket kan blive en selvopfyldende profeti. Omvendt kan en forælder, der har følt sig overset eller uretfærdigt behandlet af lærere, være overdrevent kritisk eller mistroisk over for barnets lærere, hvilket kan underminere et konstruktivt samarbejde. Skolesystemet selv kan også utilsigtet forstærke disse dynamikker, hvis kommunikationen eller håndteringen af udfordringer ikke tager højde for forældrenes potentielle sårbarheder og tidligere erfaringer.⁴

Nedenstående tabel illustrerer nogle almindelige måder, hvorpå negative skoleerfaringer kan overføres fra forælder til barn:

Forælders Tidligere Negative Erfaring (Eksempel)	Mekanisme for Overførsel (Hvordan det overføres)	Potentiel Manifestation i Forælders Adfærd	Potentiel Indvirkning på Barnet
Faglige nederlag/skam	Overdreven fokus på præstationer, frygt for gentagelse	Konstant pres for høje karakterer, overdreven lektiehjælp, kritik af fejl	Præstationsangst, frygt for at skuffe, nedsat læringsglæde
Mobning/social isolation	Hypervigilans omkring barnets sociale liv, projektion af egne sociale frygter	Overdreven udspørgen om venskaber, forsøg på at styre sociale interaktioner	Social angst, usikkerhed i sociale relationer, svært ved at udvikle selvstændige venskaber
Dårlige relationer til lærere/følelse af uretfærdighed	Mistillid til lærere og skolesystemet, negativ omtale af skolen	Kritisk eller fjendtlig attitude overfor lærere, taler nedsættende om skolen foran barnet	Negativ indstilling til lærere og skole, manglende respekt for autoriteter, dårligt samarbejdsklima
Følelse af at være misforstået/ikke set	Overbeskyttelse, forsøg på at skærme barnet fra enhver modgang	Overdreven indblanding i barnets konflikter, løser alle problemer for barnet	Nedsat robusthed, svært ved selvstændig problemløsning, afhængighed af forældre
Generel skoletræthed/negativ skoleoplevelse	Undgåelse af skoleengagement, signalerer at skolen er uvigtig eller negativ	Undlader at deltage i skolearrangementer, taler sjældent positivt om skolen	Lav motivation for skolearbejde, opfatter skolen som byrdefuld, føler sig mindre støttet

At forstå disse mekanismer er det første skridt for forældre i retning af at bryde cyklussen og sikre, at deres egne skygger fra fortiden ikke overskygger deres barns mulighed for en positiv og udviklende skolegang.

3. Når historien gentager sig: Genkendelse af overførte negative mønstre hos børn

Forældres uforløste negative skoleerfaringer kan, som beskrevet, utilsigtet sive ind i barnets liv og påvirke dets trivsel og forhold til skolen. Det er vigtigt for forældre at være opmærksomme på visse tegn hos deres børn, der kan indikere, at sådanne mønstre er ved at blive overført. Det skal understreges, at disse tegn kan have mange forskellige årsager, og en direkte overførsel fra forældrenes fortid er blot én af flere mulige forklaringer. Ikke desto mindre, hvis en forælder genkender sin egen skolehistorie i barnets adfærd eller følelser, er det et signal om, at en dybere refleksion kan være gavnlig.

3.1. Skoleangst og Skolevægring (School Refusal)

Et af de mere tydelige tegn kan være, at barnet udvikler en markant modvilje mod at gå i skole. Dette kan manifestere sig som:

Følelsesmæssigt ubehag: Barnet udtrykker stærk ængstelighed, panik eller nedtrykthed ved tanken om skolen.⁷ Dette kan være særligt udtalt om morgenen før skole eller søndag aften.
Fysiske symptomer: Hyppige klager over hovedpine, mavepine eller anden utilpashed, især på skoledage, som ofte forsvinder i weekender eller ferier.⁷ Dette kan være en form for somatisering, hvor følelsesmæssig stress udtrykkes kropsligt.¹
Direkte vægring: Barnet nægter at gå i skole, græder, klamrer sig til forælderen eller løber væk. Dette adskiller sig fra almindelig pjæk, da det ofte er drevet af reel angst og ikke et ønske om at undgå skolearbejde for sjov.⁷ Undersøgelser viser, at skolevægring kan have baggrund i, at barnet ikke kan få relationerne i skolen til at fungere, især i sociale sammenhænge.¹⁰

Forældres egen ubevidste angst for skolen kan forstærke barnets tendens til skolevægring. Hvis en forælder selv har oplevet skolen som et utrygt sted, kan de have sværere ved at sende et trygt og roligt signal til barnet om, at skolen er et godt sted at være.

3.2. Lav Akademisk Motivation eller Præstationsproblemer

En utilsigtet overførsel af negative skoleerfaringer kan også vise sig i barnets faglige engagement og resultater:

Manglende interesse: Barnet virker uengageret i skolearbejdet, har svært ved at koncentrere sig eller udtrykker, at skolen er kedelig.⁵
Dalende karakterer eller faglige vanskeligheder: Selvom barnet tidligere har klaret sig godt, kan der opstå en nedadgående spiral. Dette kan skyldes, at traumer og stress påvirker eksekutive funktioner som arbejdshukommelse og koncentrationsevne, hvilket er essentielt for læring.¹¹
Frygt for at fejle: Hvis forældre, grundet egne faglige nederlag, lægger et stort pres på barnets præstationer, kan barnet udvikle præstationsangst og en frygt for ikke at leve op til forventningerne.⁷ Dette kan paradoksalt nok føre til dårligere præstationer.

Familier, hvor forældre selv bærer på uforløste traumer eller har haft en problematisk udviklingshistorie, kan opleve, at børnene udviser et bredt spektrum af vanskeligheder, herunder problemer i skolen.¹²

3.3. Negative Holdninger til Skole, Lærere eller Læring

Børn spejler ofte deres forældres holdninger. Hvis forældre, bevidst eller ubevidst, kommunikerer en negativ indstilling til skolesystemet, kan barnet adoptere denne:

Kritik af lærere og skole: Barnet gentager måske forældrenes kritik af lærere, undervisningsmetoder eller skolens regler.
Mistillid: En generel mistillid til skolen som institution kan udvikles, hvis barnet fornemmer forældrenes egen mistro, som kan stamme fra tidligere dårlige erfaringer.¹ Dette kan gøre det svært for barnet at opbygge positive relationer til lærerne og føle sig tryg i skolemiljøet.

3.4. Sociale Udfordringer eller Tilbagetrækning

Forældres egne sociale erfaringer fra skoletiden kan også farve deres tilgang til barnets sociale liv:

Vanskeligheder med venskaber: Barnet har svært ved at knytte venskaber, føler sig udenfor eller er ofte involveret i konflikter.¹²
Social angst eller undgåelse: Hvis en forælder selv har oplevet mobning eller social udstødelse, kan de være overdrevent bekymrede for barnets sociale interaktioner. Denne angst kan overføres, eller forælderens forsøg på at “beskytte” barnet kan utilsigtet hæmme dets sociale udvikling.⁷
Mistillid til andre: Hvis barnet har lært en generel mistillid til andre fra en forælder med negative relationelle erfaringer, kan dette påvirke evnen til at indgå i positive sociale relationer.¹⁴

3.5. Følelsesmæssige og Adfærdsmæssige Udfordringer

Overførte negative mønstre kan også manifestere sig i barnets generelle følelsesmæssige og adfærdsmæssige tilstand:

Øget irritabilitet eller tristhed: Barnet kan virke mere pirreligt, have kortere lunte, eller udvise tegn på tristhed eller en depressiv tilstand, især i forbindelse med skole.¹²
Adfærdsproblemer: Nogle børn reagerer udadtil med trodsig adfærd, mens andre bliver mere indadvendte og stille.
Problemer med selvregulering: Børn, der er påvirket af stress eller traumer (enten direkte eller indirekte via forældrenes tilstand), kan have svært ved at regulere deres følelser og adfærd, hvilket kan føre til udfordringer i klasserummet og i sociale sammenhænge.¹¹ De kan have svært ved omstillinger og opfatte overraskelser som farlige.¹¹

Det er værd at bemærke, at et barns problematiske adfærd i skolen undertiden kan være et ubevidst forsøg på at få en forælder, der selv undgår skolen på grund af egne traumer, til at engagere sig. Selvom det er en negativ form for opmærksomhed, kan det være barnets måde at signalere et behov for forælderens involvering. Desuden kan barnets symptomer, såsom skolevægring, i sig selv blive en enorm stressfaktor for forældrene, hvilket potentielt kan genaktivere forælderens oprindelige skoletraumer og skabe en negativ spiral af mistrivsel i familien.⁸ Dette understreger vigtigheden af, at skoler og støttesystemer er opmærksomme på disse dynamikker og tilbyder en helhedsorienteret indsats, der også tager højde for forældrenes baggrund og velbefindende.

3.6. Somatiske Klager

Kroppen reagerer ofte på følelsesmæssig stress, og hos børn kan dette vise sig som:

Hyppige fysiske symptomer: Tilbagevendende hovedpine, mavepine, kvalme eller en generel følelse af utilpashed, især på morgener før skole eller når der tales om skoleaktiviteter.⁷
Somatisering: Uforløste følelser og stress kan manifestere sig som fysiske spændinger eller smerter, et fænomen kendt som somatisering.¹ Hvis en forælder ubevidst overfører sin egen skoleangst, kan barnet internalisere denne stress, som så kan komme til udtryk kropsligt.

At genkende disse tegn er det første skridt. Det er dog afgørende ikke at drage forhastede konklusioner eller placere skyld. I stedet bør observationerne bruges som anledning til nysgerrig selvrefleksion og åben dialog med barnet og eventuelt skolen for at forstå de underliggende årsager til barnets adfærd og trivsel.

4. Bryd cirklen: Strategier for forældres Selvindsigt og forandring

At blive bevidst om, hvordan ens egne negative skoleerfaringer potentielt påvirker ens barn, er et afgørende skridt. Men bevidsthed alene er sjældent nok. Det kræver aktive strategier at bryde de ubevidste mønstre og skabe en mere positiv dynamik omkring barnets skolegang. Dette kapitel fokuserer på, hvordan forældre kan arbejde med sig selv for at minimere risikoen for at overføre negativitet.

4.1. Selvrefleksionens Kraft

Det første og måske vigtigste skridt er at engagere sig i ærlig selvrefleksion. Dette indebærer at se tilbage på ens egen skoletid og forsøge at forstå, hvordan disse oplevelser har formet ens nuværende følelser og reaktioner i forhold til skole og uddannelse.¹ Forældre kan stille sig selv spørgsmål som:

Hvad var de mest positive og negative oplevelser, jeg havde i skolen?
Hvilke følelser (f.eks. angst, kedsomhed, utilstrækkelighed, vrede) forbinder jeg med min skoletid?
Hvordan påvirkede specifikke lærere, fag eller sociale situationer mig?
Er der situationer i mit barns skoleliv, der vækker stærke følelser i mig, som minder om mine egne oplevelser?

At skrive disse tanker ned i en dagbog, tale med en betroet ven, partner eller en professionel kan være nyttige redskaber i denne proces.¹ Målet er ikke at dvæle ved fortiden, men at forstå dens ekko i nutiden for at kunne adskille egne følelser fra barnets aktuelle situation.¹⁶

4.2. Identificering af Personlige Triggere og Følelsesmæssige Reaktioner

Gennem selvrefleksion kan forældre begynde at identificere specifikke “triggere” – situationer, kommentarer eller begivenheder relateret til barnets skole, der fremkalder stærke, ofte negative, følelsesmæssige reaktioner. Det kan være et kritisk blik fra en lærer, en note i kontaktbogen, barnets kamp med et bestemt fag, eller endda duften af skolekantinen.

Når en trigger identificeres, er næste skridt at observere sin egen reaktion. Er den proportionel med den aktuelle situation, eller føles den overvældende og ude af trit med virkeligheden? Hvis reaktionen er uforholdsmæssig stærk, er der en god chance for, at den er farvet af fortidens oplevelser. At anerkende dette er essentielt for at kunne bearbejde, hvordan egne traumer potentielt påvirker barnet.¹⁶

4.3. Håndtering af Egen Angst og Stress for at Undgå Projektion

Det er naturligt at bekymre sig om sit barn, men når denne bekymring primært udspringer af egne gamle sår, kan den blive skadelig. Forældre, der er bevidste om deres egne skole-relaterede angst, kan aktivt arbejde på at håndtere disse følelser for ikke at projicere dem over på barnet.

Anerkend og adskil: Når angsten melder sig, kan forælderen sige til sig selv: “Dette er min gamle frygt, ikke nødvendigvis mit barns virkelighed.”
Stresshåndteringsteknikker: Simple teknikker som dyb vejrtrækning, mindfulness-øvelser eller en kort gåtur kan hjælpe med at dæmpe angsten i øjeblikket, især før potentielt stressende situationer som forældremøder.¹⁴
Egenomsorg: At prioritere egen trivsel er afgørende. Som det ofte siges, skal man tage sin egen iltmaske på først, før man kan hjælpe andre.¹⁴ Dette er især vigtigt, hvis barnet allerede udviser tegn på skolevægring eller mistrivsel, da dette kan være ekstremt belastende for forældrene.⁸

En forælders evne til at forblive rolig og reguleret i mødet med barnets skoleudfordringer er afgørende. Hvis forælderen selv er overvældet af angst, bliver det vanskeligt at yde den nødvendige støtte og tryghed til barnet. En rolig forælder signalerer til barnet, at situationen er håndterbar, og at de sammen kan finde løsninger.

4.4. Bevidst Valg af Reaktioner

Med øget selvindsigt og bedre håndtering af egne følelser bliver det muligt at træffe bevidste valg om, hvordan man reagerer på situationer relateret til barnets skolegang. I stedet for at falde tilbage i gamle, automatiske reaktionsmønstre, kan forælderen vælge en mere konstruktiv tilgang.

Eksempel: En forælder, der selv følte sig overset af lærere, kan have en tendens til at blive defensiv eller mistroisk over for barnets lærer. En bevidst, ændret reaktion kunne være at gå ind til en samtale med læreren med en åben og nysgerrig indstilling, med fokus på samarbejde og fælles forståelse.

4.5. Søgning af Støtte til Bearbejdning af Egne Traumer (ved behov)

Hvis tidligere skoleoplevelser har været dybt traumatiske og fortsat påvirker forælderens daglige velbefindende og evne til at støtte barnet, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp. Terapi kan tilbyde et rum til at bearbejde disse gamle sår og udvikle nye, sundere måder at forholde sig til fortiden og nutiden på.¹ Metoder som Traume-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT) inddrager netop forældre og hjælper dem med at forstå, hvordan egne traumer kan påvirke barnet, samt lærer dem strategier til at støtte barnet og forbedre kommunikationen.¹⁶ At søge hjælp er et tegn på styrke og et vigtigt skridt mod at bryde negative intergenerationelle mønstre.

En forælders rejse mod selvindsigt gavner ikke kun dem selv, men har også en dybtgående positiv effekt på barnet. Når en forælder aktivt arbejder med sin egen bagage, modellerer de samtidig for barnet, hvordan man kan håndtere svære følelser og erfaringer på en konstruktiv måde. Dette er en uvurderlig livslektion, der rækker langt ud over skolekonteksten. Det handler ikke blot om at undgå at sige negative ting, men om aktivt at demonstrere resiliens og evnen til personlig vækst.

Nedenstående tabel kan tjene som inspiration til selvrefleksion:

Tabel 1: Fra Fortidens Smerte til Nutidens Styrke: Selvrefleksion for Forældre

Refleksionsspørgsmål for Forælderen	Potentiel Underliggende Følelse/Erfaring fra Egen Skoletid	Bevidst Strategi for at Ændre Mønsteret
Hvad er mit stærkeste negative minde fra skolen?	Frygt for fiasko, skam, ensomhed, uretfærdighed.	Anerkend mindet, men adskil det bevidst fra dit barns nuværende situation. Fokuser på barnets unikke oplevelse.
Hvordan har jeg det, når jeg skal kontakte mit barns skole eller lærer?	Angst, mistillid, følelse af utilstrækkelighed.	Forbered dig mentalt. Brug beroligende teknikker. Mind dig selv om, at målet er samarbejde for barnets bedste.
Hører jeg mig selv sige ting om skolen, som mine egne forældre sagde?	Ubevidst overtagelse af negative holdninger.	Vær opmærksom på din sprogbrug. Udfordr gamle, negative overbevisninger om skole og lærere. Søg aktivt efter positive aspekter.
Hvad er jeg mest bange for, at mit barn skal opleve i skolen?	Frygt for gentagelse af egne negative oplevelser.	Fokuser på dit barns styrker og ressourcer. Stol på barnets evne til at håndtere udfordringer med din støtte. Undgå at projicere dine egne frygter.
Reagerer jeg nogle gange uforholdsmæssigt stærkt på småting vedrørende skolen?	Gamle følelser (f.eks. vrede, frustration) bliver trigget.	Øv dig i at pause, før du reagerer. Spørg dig selv: “Handler dette om nu, eller om dengang?” Vælg en rolig og konstruktiv respons.
Hvordan påvirker min egen oplevelse af lektier min tilgang til mit barns lektier?	Stress, pres, følelse af ikke at kunne hjælpe.	Skab en positiv og støttende lektieatmosfære. Fokuser på indsats og læring, ikke kun resultater. Søg hjælp eller ressourcer, hvis du føler dig usikker på at hjælpe.

Ved at engagere sig i denne form for selvindsigt kan forældre ikke alene undgå at videreføre negative mønstre, men også aktivt bidrage til at skabe et mere positivt og støttende skolemiljø for deres børn, hvor barnets individuelle behov og oplevelser er i centrum.

5. At skabe en positiv skolefortælling: Kommunikation og støtte til dit barn

Når forældre har arbejdet med deres egen skolebagage, bliver det lettere at skabe et positivt og støttende miljø omkring barnets skolegang. Kommunikation er nøglen – både den direkte kommunikation med barnet og den nonverbale kommunikation, der signalerer holdninger og forventninger.

5.1. Aktiv Lytning og Validering af Barnets Unikke Erfaringer

Det er fundamentalt at anerkende, at barnets skoleoplevelse er unik og adskilt fra forældrenes egen fortid. Forældre kan aktivt fremme en åben dialog ved at:

Lytte aktivt: Når barnet fortæller om sin skoledag, er det vigtigt at lytte oprigtigt uden straks at afbryde, give råd eller drage paralleller til egne oplevelser.²⁰ At give barnet plads til at udtrykke sig fremmer en følelse af at blive hørt og forstået.
Validere følelser: Anerkend barnets følelser, uanset om de virker små eller store set fra et voksent perspektiv. Sætninger som “Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det” eller “Det lyder som en frustrerende situation” hjælper barnet med at føle sig forstået og accepteret.²¹ Det handler om at hjælpe barnet med at blive på sin egen banehalvdel og udtrykke, hvordan de oplever situationen.²¹
Stille åbne og konkrete spørgsmål: I stedet for lukkede spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, kan åbne spørgsmål som “Hvad var det bedste ved skolen i dag?” eller “Hvordan føltes det, da det skete?” opfordre til mere detaljerede svar.²⁰ Vær nysgerrig på barnets perspektiv og led efter den “gode grund” til barnets reaktioner.²⁰

5.2. Positiv Indramning og Kommunikation om Skole og Læring

Den måde, forældre taler om skolen på, har stor indflydelse på barnets indstilling.

Bevidst sprogbrug: Vær opmærksom på at bruge et positivt eller neutralt sprog, når skolen, lærerne og læring diskuteres.²³ Undgå generelle negative bemærkninger eller brok.
Fokus på det positive: Fremhæv de positive aspekter af skolelivet – nye færdigheder, spændende emner, gode kammerater, og de muligheder, uddannelse giver.
Omformulering fra negativ til positiv: I stedet for at sige “Du må ikke være bange for at fremlægge,” kan man sige “Det er spændende at dele, hvad du har lært, med klassen”.²³ Denne tilgang fokuserer på den ønskede adfærd og fjerner fokus fra det, barnet skal undgå. Ved at forældre aktivt søger og italesætter positive aspekter, kan det også hjælpe dem selv med at omstrukturere eventuelle egne negative associationer til skolen.

5.3. Fokus på Indsats, Vækst og Læring af Fejl

At skabe en sund tilgang til læring handler om mere end blot resultater.

Ros indsats og udvikling: Anerkend og ros barnets anstrengelser, vedholdenhed og de fremskridt, det gør, uanset om resultatet er perfekt.²² Dette styrker barnets indre motivation og tro på egne evner.
Normaliser fejl: Vis barnet, at det er okay at lave fejl, og at fejl er en naturlig del af læringsprocessen.²² Fortæl eventuelt om egne fejl og hvad du lærte af dem. Dette er særligt vigtigt, hvis forælderen selv har haft en frygt for at fejle i skolen. Det kan skabe et trygt læringsmiljø, hvor barnet tør eksperimentere og tage chancer.

5.4. Støtte til Lektier og Læring på en Konstruktiv Måde

Lektier kan være en kilde til konflikt, især hvis forældre selv har dårlige minder om dem.

Skab et støttende miljø: Sørg for rolige rammer for lektielæsning, men undgå at overtage opgaverne eller skabe unødigt pres.²⁴
Vær en guide, ikke en kontrollant: Hjælp barnet med at strukturere opgaver og forstå instrukser, men lad barnet selv udføre arbejdet. Formålet er at støtte barnets egen læringsproces.
Anerkend egne begrænsninger: Hvis en forælder føler sig fagligt usikker, er det bedre at sige “Det her er jeg ikke helt sikker på, lad os prøve at finde ud af det sammen” end at udtrykke frustration eller undgå emnet. Dette modellerer nysgerrighed og livslang læring. Forskning viser, at børn, hvis forældre taler og diskuterer med dem og har forventninger, klarer sig bedre ²⁴, men det er også anerkendt, at lektier kan have en social slagside, hvor børn fra hjem med færre ressourcer eller hvor forældre har svært ved at hjælpe, får mindre ud af dem.²⁵ Differentiering af lektier og støtte er derfor vigtig.
Forbered barnet: Tal om den kommende skoledag eller uge, og gennemgå eventuelle ugeplaner for at skabe tryghed og overskuelighed.²²

5.5. Opbygning af Robusthed og Håndteringsstrategier

Skolelivet indeholder uundgåeligt udfordringer. Forældre kan hjælpe børn med at udvikle redskaber til at håndtere disse:

Problemløsning: Støt barnet i at finde egne løsninger på problemer i stedet for straks at gribe ind.²¹
Følelseshåndtering: Hjælp barnet med at genkende, navngive og håndtere følelser som frustration, skuffelse eller nervøsitet på en konstruktiv måde.¹⁴ Øvelser, der fokuserer på at udtrykke følelser med kroppen eller tale om dem, kan være nyttige.²⁶
Søg hjælp: Opfordr barnet til at bede om hjælp fra lærere eller andre voksne, når det er nødvendigt. Dette signalerer, at det er okay ikke at kunne klare alt selv.

Når forældre skifter fokus fra barnets præstationer – et fokus der ofte er drevet af egne tidligere erfaringer med fiasko eller pres – til barnets oplevelse, indsats og trivsel, ændres dynamikken fundamentalt. Samtaler om skolen bliver mindre præget af potentielle konflikter og mere af støtte, nysgerrighed og forbundethed. At lære børn, at fejl er en del af læringsprocessen, er ikke kun gavnligt for deres skolegang, men er en afgørende livskompetence, der fremmer modstandsdygtighed og en vilje til at prøve nye ting. For forældre, der selv har kæmpet med frygten for at fejle, kan det at videregive dette budskab være en helende oplevelse i sig selv.

6. Partnerskab for succes: Opbygning af en konstruktiv alliance mellem hjem og skole

Et stærkt og positivt samarbejde mellem hjem og skole er afgørende for barnets trivsel og læring.²⁴ For forældre, der bærer på negative skoleerfaringer, kan det dog være en udfordring at opbygge denne alliance. Frygt, mistillid eller tidligere dårlige oplevelser kan skabe barrierer. Det er dog muligt at overvinde disse og etablere et partnerskab, der gavner barnet.

6.1. At Overvinde Personlig Mistillid til Skoler og Lærere

Den første hurdle kan være forælderens egen indre modstand.

Anerkend fortiden, men adskil den fra nutiden: Det er vigtigt at anerkende, at tidligere negative oplevelser var reelle og har sat spor. Samtidig er det afgørende at forsøge at møde barnets nuværende skole og lærere med et åbent sind.¹ Den nuværende situation er ikke en gentagelse af fortiden, og de involverede personer er andre.
Bevidstgørelse om konsekvenser: Husk på, at forældrenes mistillid kan smitte af på barnet og skade dets forhold til skolen.⁴ En positiv indstilling fra forældrenes side er en vigtig støtte for barnet.
Giv skolen en chance: Aktivt at beslutte sig for at give den nye skole og de nye lærere en fair chance kan være et vigtigt mentalt skift.

6.2. Etablering af Åben, Respektfuld og Proaktiv Kommunikation

God kommunikation er fundamentet for et succesfuldt skole-hjem-samarbejde. Både skole og forældre har et ansvar her.²⁷

Tovejsinformation: Forældre bør informere skolen om væsentlige forhold i hjemmet, der kan påvirke barnets skolegang (f.eks. sygdom, familieændringer).²⁸ Omvendt skal skolen hurtigt informere forældre om faglige eller trivselsmæssige udfordringer, herunder fravær.²⁸
Klarhed over kontaktveje: Skolen bør sikre, at forældre ved, hvem de skal kontakte i forskellige situationer.²⁸
Brug af kommunikationsplatforme: Værktøjer som Aula eller ForældreIntra bør bruges ikke kun til praktiske meddelelser, men også til at dele positive nyheder og glimt fra hverdagen, hvilket kan styrke forbindelsen mellem hjem og skole.²⁸
Empatisk tilgang: Stræb efter en gensidig empatisk og undersøgende tilgang, hvor målet er at finde løsninger, der gavner alle parter, især barnet.³⁰ Dette indebærer at forsøge at se situationen fra den andens perspektiv.

6.3. Samarbejde med Lærere om Barnets Behov

Lærere er vigtige allierede i barnets udvikling.

Del relevant viden: Forældre kender deres barn bedst og kan give lærerne værdifuld indsigt i barnets styrker, udfordringer, læringsstil og eventuelle særlige behov.³¹ Dette skal gøres med omtanke og fokus på, hvad der er relevant for barnets skolegang.
Fælles strategier: Når udfordringer opstår, er det mest konstruktivt at arbejde sammen med læreren om at finde løsninger.⁶ Skolens professionelle bør lytte og være villige til at justere praksis, og forældre bør være åbne for skolens input.⁶
Anerkendelse af roller: Lærere og pædagoger bør vise tillid til, at alle forældre kan bidrage og være en ressource i barnets udvikling, og forældrenes rolle skal konkretiseres, så de ved, hvordan de bedst kan støtte op.⁴

6.4. Konstruktiv Fortalervirksomhed for Barnet

Der vil være situationer, hvor forældre skal advokere for deres barns behov.

Forberedelse og ro: Når man henvender sig til skolen med en bekymring, er det vigtigt at være forberedt, rolig og saglig. Undgå at lade gamle frustrationer farve samtalen.²¹
Fokus på fakta og løsninger: Beskriv problemet konkret og med eksempler. Hold fokus på barnets behov og på at finde konstruktive løsninger i fællesskab, frem for at placere skyld.²¹
Undgå “kamp”-positionen: Selvom man føler sig frustreret eller uretfærdigt behandlet, er en konfrontatorisk tilgang sjældent produktiv. En dialogbaseret tilgang, hvor man udtrykker sine bekymringer og lytter til skolens perspektiv, er mere effektiv.⁴ Skoler bør også bestræbe sig på at undgå at skyldiggøre forældre, da dette kan ødelægge samarbejdet.⁴

6.5. Forståelse for Skolens Perspektiv og Rammer

For at opbygge et realistisk og frugtbart samarbejde er det også vigtigt for forældre at have en forståelse for skolens virkelighed.

Ressourcer og rammer: Skoler opererer inden for bestemte budgetter og pædagogiske rammer.¹⁵ Ikke alle ønsker kan imødekommes øjeblikkeligt eller fuldt ud.
Fællesskabets hensyn: Lærere skal balancere hensynet til det enkelte barn med hensynet til hele klassen og skolens fællesskab.
Professionel dømmekraft: Lærere og pædagoger har en faglighed og erfaring, som forældre bør respektere, selvom man ikke altid er enig.

Når forældre, der bærer på negative skoleerfaringer, aktivt arbejder på at opbygge et tillidsfuldt og samarbejdsorienteret forhold til deres barns skole, kan det have en dobbelt positiv effekt. Ikke alene gavner det barnets trivsel og læring, men det kan også være en helende proces for forælderen selv. At opleve et skole-hjem-samarbejde, der er præget af respekt, lydhørhed og fælles fodslag, kan bidrage til at omskrive den negative fortælling, forælderen bærer med sig fra egen skoletid. Det kan erstatte gamle følelser af magtesløshed eller mistillid med en oplevelse af partnerskab og positiv indflydelse.

Et kritisk punkt er, hvordan skolen reagerer, når forældre udtrykker bekymring. Hvis forældre, især dem med tidligere negative erfaringer, mødes med en følelse af at blive skyldiggjort ⁴, kan det genaktivere gamle traumer og føre til defensive reaktioner som tilbagetrækning eller konfrontation.⁴ Dette understreger skolens ansvar for at skabe et trygt og imødekommende rum for dialog, hvor forældre føler sig hørt og respekteret.

Forældre, der har haft dårlige skoleoplevelser, kan også være mere tøvende med at deltage aktivt i skolens liv, f.eks. som frivillige eller i forældreråd. Dette kan skyldes en frygt for igen at føle sig utilstrækkelig eller bedømt. Selvom denne tøven er forståelig, er det værd at overveje, hvordan man gradvist kan engagere sig, da forældredeltagelse generelt ses som positivt for både barnet og skolefællesskabet.²⁴

Nedenstående tabel giver en oversigt over, hvordan forældre kan transformere potentielle negative reaktioner, baseret på egne erfaringer, til konstruktive handlinger i samarbejdet med skolen.

Tabel 2: Byg Bro: Fra Gammel Mistillid til Nyt Partnerskab med Dit Barns Skole

Forælders Frygt/Tidligere Erfaring	Potentiel Negativ Standardreaktion mod Barnets Skole	Konstruktiv Tilgang til Samarbejde
“Lærere lyttede aldrig til mig/mine forældre.”	Antage at lærere ikke vil lytte; undgå kontakt eller være konfrontatorisk.	Forbered specifikke punkter; anmod om et møde med en åben dagsorden; lyt aktivt til lærerens perspektiv.
“Jeg/mit barn blev altid givet skylden for problemer.”	Blive defensiv med det samme; forvente kritik; have svært ved at modtage feedback.	Fokuser på barnets behov og fælles løsninger; spørg nysgerrigt ind til skolens observationer; anerkend, at der kan være flere sider af en sag.
“Jeg følte mig magtesløs og uden indflydelse i skolen.”	Enten trække sig helt fra samarbejdet eller forsøge at dominere/kontrollere alt.	Engager dig på en afbalanceret måde; kend dine rettigheder og skolens ansvar; fokuser på samarbejde frem for konfrontation; søg allierede (fx andre forældre).
“Skolen var et utrygt eller ubehageligt sted for mig.”	Undgå skolen fysisk; overføre en generel negativ stemning omkring skolen til barnet.	Fokuser på at skabe en tryg oplevelse for dit barn; deltag i positive arrangementer; kommuniker åbent om eventuelle bekymringer på en konstruktiv måde.
“Jeg klarede mig dårligt fagligt og følte mig dum.”	Enten overkompensere ved at presse barnet hårdt eller undgå at tale om faglige emner.	Støt barnets læringsproces med fokus på indsats og glæde; anerkend egne faglige usikkerheder og søg viden sammen med barnet; fejr små succeser.
“Sociale relationer var svære, og jeg blev måske mobbet.”	Være overdrevent bekymret for barnets sociale liv; gribe ind for hurtigt i konflikter.	Lyt til barnets oplevelser; støt barnet i at udvikle sociale færdigheder; samarbejd med skolen om at fremme et godt klassemiljø.

Ved at anvende disse strategier kan forældre aktivt arbejde på at opbygge et tillidsfuldt og produktivt partnerskab med skolen, hvilket er en af de vigtigste faktorer for et barns succesfulde og positive skolegang.

7. At navigere i udfordringer: Hvornår og hvor skal man søge yderligere støtte?

Selvom forældre gør deres bedste for at skabe et positivt skolemiljø for deres børn og bryde eventuelle negative mønstre fra egen fortid, kan der opstå situationer, hvor barnet fortsat mistrives, eller hvor udfordringerne føles overvældende. I sådanne tilfælde er det vigtigt at vide, hvornår og hvor man kan søge yderligere støtte.

7.1. Hvornår Skal Man Overveje Ekstern Hjælp?

Det kan være relevant at søge hjælp udefra, hvis:

Barnets mistrivsel er vedvarende eller forværres: Hvis barnets skoleangst, skolevægring, sociale isolation, faglige vanskeligheder eller følelsesmæssige problemer ikke bedres trods forældrenes og skolens indsats.¹⁸ Jo længere et barn er væk fra skolen eller mistrives, desto sværere kan det være at vende udviklingen.¹⁸
Forældrene føler sig magtesløse eller overvældede: Når forældre oplever, at de har prøvet alt inden for deres formåen, og situationen ikke forbedres, eller hvis presset påvirker forældrenes egen mentale sundhed og familiens trivsel markant.⁸ Mange forældre til børn med psykiske udfordringer, herunder skolefravær, oplever selv stress og belastningsreaktioner.⁸
Samarbejdet med skolen er kørt fast: Hvis kommunikationen med skolen er brudt sammen, eller hvis forældre oplever, at skolen ikke tager deres bekymringer alvorligt eller mangler ressourcer/kompetencer til at håndtere barnets specifikke behov.⁴
Der er mistanke om underliggende diagnoser: Hvis der er tegn på, at barnets vanskeligheder kan skyldes uopdagede udfordringer som f.eks. angstlidelser, depression, ADHD, autisme eller specifikke indlæringsvanskeligheder.⁵ Mange børn med skolevægring kan have sådanne underliggende diagnoser.⁵
Barnet udviser alvorlige symptomer: Såsom selvskadende adfærd, selvmordstanker, eller markant ændring i adfærd og humør, der giver anledning til alvorlig bekymring.⁸

7.2. Hvor Kan Man Søge Støtte og Rådgivning?

Der findes forskellige instanser og ressourcer, som forældre kan henvende sig til:

Skolen selv:
- Klasselærer og faglærere: Den første kontakt bør ofte være barnets lærere, som kender barnet i skolesammenhæng.²⁰
- Skoleledelsen: Hvis dialogen med lærerne ikke fører til tilstrækkelig hjælp, eller hvis problemet er mere omfattende, kan skoleledelsen inddrages. De har overblik over skolens ressourcer og kan iværksætte yderligere tiltag.²⁰
- Skolens ressourcepersoner: Mange skoler har AKT-lærere (Adfærd, Kontakt, Trivsel), inklusionsvejledere, skolepsykologer eller andre specialpædagogiske medarbejdere, der kan tilbyde støtte og vejledning.²⁰
- Sundhedsplejersken: Skolesundhedsplejersken kan være en god sparringspartner, da de følger barnet gennem skoleforløbet og kan vurdere trivsel samt henvise videre ved behov.²⁰
Kommunale tilbud:
- Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR): PPR er en central aktør, der kan tilbyde rådgivning, udredning og vejledning i forhold til børn med særlige behov, læringsvanskeligheder eller trivselsproblemer.²⁰ De kan også udarbejde en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), som kan være nødvendig for at få adgang til specialiserede tilbud.¹⁸
- Socialforvaltningen/Børne- og Familieafdelingen: Hvis der er bekymring for barnets generelle udvikling og trivsel, eller hvis familien har brug for mere omfattende støtte, kan kommunens socialforvaltning kontaktes.¹² De kan tilbyde forskellige former for familiebehandling, kontaktpersoner eller andre støtteforanstaltninger.
- Kom-i-skole-teams eller lignende tværfaglige enheder: Nogle kommuner har specialiserede teams, der arbejder med skolefravær og mistrivsel, og som kan tilbyde rådgivning og sparring til både skoler og familier.³⁷
Eksterne rådgivningstilbud og organisationer:
- ForældreTelefonen (Børns Vilkår): Tilbyder gratis og anonym rådgivning til forældre om børns trivsel og skolegang.²⁰
- Forældrerådgivningen (Skole og Forældre): Tilbyder ligeledes gratis og anonym rådgivning til forældre, der oplever udfordringer med deres barns skolegang.⁴
- Psykiatrifonden: Tilbyder rådgivning og information om psykisk sundhed og sygdom hos børn og unge, samt støtte til pårørende.⁸
- Interesseorganisationer: For specifikke udfordringer som autisme (Autismeforeningen ¹⁰), ADHD, angst mv., findes der organisationer, der tilbyder viden, netværk og rådgivning.
- Private psykologer og terapeuter: Hvis der er behov for mere intensiv eller specialiseret terapi for barnet eller forældrene (f.eks. til at bearbejde egne skoletraumer), kan man søge hjælp hos privatpraktiserende psykologer.¹ Nogle tilbyder specifikke forløb som traume-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT) eller metakognitive forældrekurser.
Egen læge: Kan vurdere barnets fysiske helbred og henvise videre til specialister eller psykolog, hvis der er mistanke om psykiske lidelser eller alvorlig mistrivsel.²⁰

Det er vigtigt at huske, at det er okay at bede om hjælp, og at der findes mange ressourcer. At “spille på flere heste” og kontakte flere instanser samtidig kan være en god strategi for at sikre, at barnet og familien får den rette støtte så hurtigt som muligt.¹⁸ Forældre bør insistere på at blive hørt og taget alvorligt, og hvis barnet er sygemeldt fra skolen, har det ret til sygeundervisning.¹⁸

Den proces, hvor forældre søger hjælp, kan i sig selv være belastende, især hvis de møder et system, der er svært at navigere i, eller hvis de føler sig misforstået eller skyldiggjort.⁶ Derfor er det afgørende, at forældre også passer på sig selv i processen og søger støtte, hvor det er muligt, eventuelt fra andre forældre i lignende situationer eller fra de nævnte rådgivningstilbud.

8. Konklusion:

Forældres egne skoleerfaringer, især de negative, er en usynlig, men potent kraft, der kan forme deres børns møde med skolen. Uden bevidsthed og aktiv handling kan gamle mønstre af angst, mistillid eller utilstrækkelighed utilsigtet overføres fra en generation til den næste. Dette sker gennem komplekse psykologiske mekanismer, herunder intergenerationel overførsel af stress, modellering af holdninger og adfærd, og den måde, hvorpå forældres egne følelsesmæssige reaktioner påvirker familiedynamikken og interaktionen med skolesystemet.¹

Konsekvenserne for børn kan være betydelige, rækkende fra skoleangst og skolevægring ⁷ til nedsat akademisk motivation, sociale vanskeligheder og generel mistrivsel.¹¹ Disse udfordringer kan igen skabe en ond cirkel, hvor barnets problemer forstærker forælderens oprindelige negative følelser omkring skolen, hvilket gør det endnu sværere at yde den nødvendige støtte.⁸

Men denne rapport understreger, at fortiden ikke behøver at diktere fremtiden. Forældre har en afgørende mulighed for at skrive et nyt kapitel for deres børn. Nøglen ligger i en kombination af selvindsigt, bevidst kommunikation og et proaktivt samarbejde med skolen.

Centrale Anbefalinger til Forældre:

Anerkend og Reflekter over Egne Erfaringer: Det første skridt er at blive bevidst om sin egen skolebagage.¹ Ved at forstå, hvordan egne oplevelser har formet ens følelser og holdninger til skolen, kan man begynde at adskille sin egen fortid fra barnets nutid. Dette indebærer at identificere personlige triggere og de følelsesmæssige reaktioner, de udløser.
Håndter Egen Angst og Stress: Forældre, der er opmærksomme på deres egne stressreaktioner i forbindelse med skolen, kan aktivt arbejde på at håndtere disse. Teknikker som mindfulness eller blot en bevidst pause før reaktion kan forhindre, at egen angst projiceres over på barnet.¹⁷ At passe på sin egen mentale sundhed er en forudsætning for at kunne støtte sit barn effektivt.¹⁴
Kommuniker Positivt og Støttende med Barnet:
- Lyt aktivt til barnets oplevelser uden at dømme eller straks sammenligne med egne erfaringer.²⁰
- Valider barnets følelser og hjælp det med at sætte ord på dem.²¹
- Tal positivt eller neutralt om skolen, lærere og læring. Brug positive formuleringer og undgå unødig kritik foran barnet.²³
- Fokuser på indsats, udvikling og læring af fejl frem for udelukkende på præstationer og karakterer.²² Dette fremmer en sund indstilling til læring og robusthed.
Opbyg et Konstruktivt Partnerskab med Skolen:
- Gå ind i samarbejdet med et åbent sind, selvom tidligere erfaringer har skabt mistillid.⁴
- Vær proaktiv og tydelig i kommunikationen med lærere og pædagoger. Del relevant information og vær lydhør over for skolens perspektiv.²⁷
- Advoker for dit barn på en konstruktiv måde, når der opstår problemer. Fokusér på fakta, fælles løsninger og undgå at eskalere konflikter.²¹
Søg Hjælp Ved Behov: Vær ikke bange for at række ud efter støtte, hvis barnets mistrivsel er vedvarende, eller hvis situationen føles uoverskuelig. Der findes mange ressourcer, fra skolens egne støttefunktioner til kommunale tilbud og eksterne rådgivningslinjer.¹⁸ Tidlig indsats er ofte afgørende.⁴²
Bryd den Negative Sociale Arv: Ved bevidst at arbejde med egne mønstre og støtte barnets positive skoleoplevelse, bidrager forældre aktivt til at bryde eventuelle negative cyklusser af skolemistrivsel og lavt uddannelsesengagement, der kan have rødder i familiens historie.²

At undgå overførsel af negative skoleerfaringer handler ikke om at slette sin egen fortid, men om at lære af den og bruge denne indsigt til at skabe de bedst mulige forudsætninger for sit barn. Det er en proces, der kræver mod, ærlighed og en vilje til forandring. Ved at tage ansvar for egne reaktioner og aktivt forme en ny, positiv fortælling om skole og læring, kan forældre give deres børn en uvurderlig gave: muligheden for at møde skolen med nysgerrighed, tryghed og glæde, uafhængigt af de skygger, der måtte ligge i fortiden.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik