Uddannelsesvalg

april 29, 2025

Forskningsbaseret undervisning: Din guide til succes på universitetet

Introduktion

Velkommen til den forskningsbaserede universitetsuddannelse

Universitetsuddannelser i Danmark adskiller sig grundlæggende fra andre videregående uddannelser ved at være forskningsbaserede. Dette er ikke blot et kvalitetsstempel, men et lovkrav og et definerende princip for den måde, viden formidles, skabes og udfordres på.¹ At træde ind på universitetet betyder at træde ind i et miljø, hvor undervisning og forskning er tæt forbundne, og hvor du som studerende forventes at engagere dig aktivt i denne kobling.

Formålet med denne guide er at give dig en dybere forståelse af, hvad forskningsbaseret undervisning indebærer, og hvordan du bedst navigerer i dette unikke læringsmiljø. Ved at afmystificere begrebet og dets implikationer sigter guiden mod at udstyre dig med de nødvendige redskaber og strategier til ikke blot at gennemføre din uddannelse, men at trives fagligt og personligt og få det maksimale udbytte af din tid på universitetet.

Hvad denne guide dækker, og hvorfor det er vigtigt for din succes

Denne guide vil føre dig gennem de centrale aspekter af forskningsbaseret undervisning:

Afkodning: Vi definerer begrebet, dets kerneelementer, og hvordan det integreres i din uddannelse og adskiller sig fra andre undervisningsformer.
Din Rolle: Vi belyser de forventninger, der stilles til dig som studerende, samt de fordele og potentielle udfordringer, du kan møde.
Strategier: Vi udforsker konkrete strategier for succes, herunder udvikling af kritisk tænkning, informationssøgning og akademisk skrivning.
Ressourcer: Vi peger på de støttemuligheder og ressourcer, der er tilgængelige for dig på universitetet.

En grundig forståelse af det forskningsbaserede læringsmiljø er afgørende for din succes. Det sætter dig i stand til at møde de faglige og personlige forventninger, udnytte de unikke læringsmuligheder, udvikle essentielle akademiske kompetencer og navigere de udfordringer, der kan opstå undervejs.⁴ Ved at engagere dig aktivt og bevidst i den forskningsbaserede tilgang, lægger du fundamentet for en udbytterig studietid og en stærk faglig profil.

Afkodning af forskningsbaseret undervisning

Definition: Mere end blot formidling af forskningsresultater

Forskningsbaseret undervisning på universitetet er langt mere end blot passiv modtagelse af den nyeste viden inden for et fagområde. Kernen i begrebet er, at undervisningen aktivt integrerer både forskningens indhold (teorier, resultater, metoder) og dens processer (analyse, kritisk diskussion, problemformulering, dataindsamling).⁶ Det handler ikke kun om at høre om forskning, men om at engagere sig i forskningslignende aktiviteter, udvikle egne forskningskompetencer og gradvist bevæge sig fra at være en videnforbruger til at blive en aktiv deltager – en “active researcher” – i det videnskabelige felt.⁶

Denne tilgang er forankret i den danske universitetslov, som pålægger universiteterne at udbyde forskningsbaseret uddannelse og sikre et samspil mellem forskning og uddannelse.¹ Universiteterne realiserer dette ved at sikre, at uddannelserne er tæt knyttet til aktive forskningsmiljøer, og at underviserne typisk selv er aktive forskere inden for de fagområder, de underviser i.¹ For eksempel bygger Københavns Universitets (KU) grundfilosofi på, at fastansatte videnskabelige medarbejdere (VIP’er) bedriver både forskning og undervisning, og at den afgørende kobling sker i interaktionen mellem underviser og studerende.¹³ Tilsvarende har Aalborg Universitet (AAU) principper, der skal sikre sammenhæng mellem uddannelsernes fagområder og VIP’ernes forskningsarbejde, så studerende tilbydes relevant forskningsbaseret undervisning og vejledning.¹⁴

Internationalt anvendes lignende begreber som ‘inquiry-based learning’ (undersøgelsesbaseret læring) og ‘research-intensive learning’ (forskningsintensiv læring).⁷ Traditionen kan spores tilbage til Wilhelm von Humboldts universitetsideal fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor forskning (som en søgen efter sandhed) blev set som et centralt, systemdannende element i universitetsuddannelsen, hvor studerende gennem interaktion med lærere tilegnede sig ikke blot viden, men også videnskabelige værdier og arbejdsmetoder.⁷

Kerneelementer: Fokus på processer, metoder og kritisk tænkning

Forskningsbaseret undervisning bygger på en række centrale elementer, der tilsammen skaber det unikke læringsmiljø:

Integration af Forskningsindhold og -processer: Det er afgørende at forstå, at forskningsbasering omfatter både kendskab til den nyeste viden, teorier og metoder inden for faget (indhold) og aktiv involvering i de processer, hvormed denne viden skabes og kritiseres (processer).⁶
Studenteraktivitet og Engagement: Du forventes at være en aktiv medspiller i din egen læring. Dette indebærer at søge, bearbejde, organisere og kritisk evaluere information, formulere og teste hypoteser, deltage i diskussioner og generelt indtage en undersøgende holdning.¹
Udvikling af Forskningskompetencer: Et centralt mål er at opøve dine kompetencer til at tænke og arbejde videnskabeligt. Dette inkluderer evnen til kritisk stillingtagen til viden og vidensproduktion, færdigheder i at anvende relevante metoder og redskaber, evnen til at arbejde selvstændigt med den videnskabelige proces (f.eks. i projektarbejde) og kompetencen til at håndtere komplekse, forskningsbaserede problemstillinger.⁶
Kritisk Tænkning og Problemløsning: Evnen til at tænke kritisk, analysere komplekse problemer, vurdere argumenters holdbarhed og identificere bias er fundamental.¹ Forskningsbaseret undervisning sigter mod at udvikle disse færdigheder gennem hele studiet.
Progression i Læringen: Integrationen af forskning sker ofte gradvist og på forskellige niveauer gennem uddannelsen. Tidligt i forløbet lærer du måske primært om forskning (resultater, metoder, processer, videnskabelige arbejdsformer som citation og etik). Senere forventes du i højere grad at kunne anvende denne viden (diskutere resultater og metoder kritisk) og til sidst demonstrere selvstændig forskningspraksis (indsamle, analysere, fortolke data, forfølge et forskningsspørgsmål).³

Hvordan forskning integreres i din undervisning og studieordning

Forbindelsen mellem forskning og undervisning er ikke blot et ideal, men operationaliseres konkret i din uddannelses struktur og daglige praksis:

Studieordning og Curriculum: Forskningsbaseringen er indlejret i selve designet af din uddannelse. Studieordningen beskriver uddannelsens formål, struktur og de kompetencer (viden, færdigheder, kompetencer), du forventes at opnå, hvilket ofte eksplicit inkluderer forskningsrelaterede færdigheder som analyse, metodeanvendelse og kritisk refleksion.¹⁸ Princippet om “constructive alignment” anvendes ofte i udviklingen af studieordninger. Det betyder, at der tilstræbes en klar sammenhæng mellem de formulerede læringsmål, de undervisnings- og arbejdsformer, du møder, og de prøveformer, du evalueres på. Målet er at sikre, at alle elementer understøtter din udvikling af de ønskede (forskningsbaserede) kompetencer.²²
Undervisningsaktiviteter: Du vil møde en bred vifte af aktiviteter designet til at integrere forskning. Dette kan spænde fra læsning og kritisk diskussion af aktuelle forskningsartikler, undervisning i specifikke forskningsmetoder (kvalitative, kvantitative, teoretiske), laboratorieøvelser eller feltarbejde, analyse og fortolkning af data, til mere omfattende forskningslignende projekter, især bachelor- og kandidatprojekter/specialer.⁶ Interaktion med forskere, f.eks. gennem gæsteforelæsninger, feedback-sessioner eller direkte deltagelse i forskningsprojekter, er også en vigtig del.⁶
Pensum: Indholdet af dine kurser vil typisk afspejle den nyeste viden og de centrale debatter inden for fagområdet. Da dine undervisere ofte selv er aktive forskere, vil de naturligt inddrage relevant aktuel forskning – potentielt også deres egen – i pensum og undervisning.³ Nye forskningsgennembrud eller samfundsmæssige udfordringer, som f.eks. udviklingen inden for kunstig intelligens, kan også føre til justeringer i pensum og pædagogiske tilgange.²⁵
Undervisere som Brobyggere: Dine undervisere, især de fastansatte VIP’er, fungerer som et afgørende bindeled mellem forskningsfronten og undervisningslokalet.¹ Deres engagement i både forskning og undervisning sikrer, at undervisningen forbliver fagligt opdateret og forankret i den videnskabelige praksis.

Kendetegn: Hvad adskiller det fra andre undervisningsformer?

For at forstå det unikke ved forskningsbaseret undervisning er det nyttigt at sammenligne det med andre pædagogiske tilgange:

Kontrast til Curriculumtraditionen: Mens mange uddannelsessystemer bygger på en curriculumtradition med fokus på effektivitet, målbare læringsudbytter og en lineær progression gennem et foruddefineret stof ²⁸, lægger forskningsbaseret undervisning (i sin ideelle form, tættere på en didaktiktradition) vægt på dyberegående dannelse (Bildung). Dette indebærer udvikling af selvstændighed, kritisk tænkning og evnen til at sætte viden i en bredere historisk og samfundsmæssig kontek. En central forskel ligger i den ontologiske dimension: forskningsbaseret undervisning opfordrer til refleksion over, hvordan viden produceres, hvilke antagelser der ligger til grund, og hvordan denne viden former vores forståelse af virkeligheden og os selv.²⁸ Det handler ikke kun om hvad der skal læres, men hvordan vi lærer at forstå og kritisk vurdere viden. Dette fokus på selve vidensskabelsesprocessen og dens grundlag adskiller sig fra tilgange, der primært ser viden som et sæt fakta, der skal overføres effektivt.⁷
Healey’s Model for Forskningsintegration: Forskeren Mick Healey har udviklet en model, der nuancerer forskellige måder at koble forskning og undervisning på, baseret på fokus (indhold vs. proces) og studentens rolle (passiv modtager vs. aktiv deltager) ⁷:
- Research-led (Forsknings-ledet): Undervisningen formidler primært forskningsresultater (fokus på indhold). Studerende er publikum. Eksempel: En forelæsning om de nyeste fund inden for et felt.
- Research-oriented (Forsknings-orienteret): Undervisningen fokuserer på forskningsmetoder og -processer (fokus på proces). Studerende er publikum. Eksempel: Et metodekursus, der gennemgår forskellige forskningstilgange.
- Research-tutored (Forsknings-vejledt): Studerende diskuterer aktivt forskningsindhold med underviseren (fokus på indhold). Studerende er deltagere. Eksempel: Et seminar, hvor man kritisk diskuterer en forskningsartikel.
- Research-based (Forsknings-baseret): Studerende lærer ved selv at engagere sig i forskningsprocesser (fokus på proces). Studerende er deltagere. Eksempel: Udførelse af et selvstændigt forskningsprojekt eller eksperiment. Denne sidste form, research-based, ses ofte som den mest ideelle og dybdegående form for forskningsintegration, hvor læring sker gennem aktiv undersøgelse og problemløsning.
Sammenligning med Andre Metoder: Forskningsbaseret undervisning adskiller sig fra mere traditionel, lærerstyret undervisning, hvor fokus primært er på formidling af etableret viden.⁷ Den adskiller sig også fra rent praksisnær undervisning, som man f.eks. kan finde på professionshøjskoler, ved sin stærke og systematiske forankring i videnskabelig forskning og metode.¹⁰ Dog er grænserne ikke altid skarpe, og universiteter arbejder også i stigende grad med praksisnære problemstillinger inden for en forskningsbaseret ramme.¹⁰ Forskningsbaseret undervisning lægger vægt på den teoretiske og metodiske baggrund for viden, ikke kun dens anvendelse.³⁰

Nedenstående tabel opsummerer nogle af de centrale forskelle mellem forskningsbaseret undervisning og andre typiske undervisningsformer.

Tabel 1: Sammenligning af Forskningsbaseret Undervisning med Andre Metoder

Dimension	Forskningsbaseret Undervisning (Universitet)	Traditionel Undervisning (fx Forelæsningstung)	Problem-/Projektbaseret Læring (PBL)	Praksisnær Undervisning (fx Professionshøjskole)
Studentens Rolle	Aktiv deltager, (med)forsker, kritisk tænker ⁴	Primært passiv modtager	Aktiv problemløser, ofte i grupper ³¹	Aktiv i praksissimuleringer/øvelser, anvender viden
Undervisningens Fokus	Integration af forskningsindhold OG -proces, metode, kritisk analyse, vidensskabelse ⁶	Formidling af etableret viden/fakta	Løsning af et specifikt (ofte autentisk) problem eller gennemførelse af et projekt ³¹	Anvendelse af viden og færdigheder i konkrete praksissituationer, ofte med fokus på professionsspecifikke opgaver ¹⁰
Læringsmål	Dyb faglig forståelse, forskningskompetencer (analyse, metode, kritik, selvstændighed), akademisk dannelse ⁶	Reproduktion af viden, grundlæggende forståelse	Problemløsningsevner, projektstyring, ofte tværfaglige kompetencer ³¹	Professionsspecifikke færdigheder, handlekompetence i praksis
Typiske Aktiviteter	Læsning/diskussion af forskningsartikler, metodeundervisning, laboratorie-/feltarbejde, dataanalyse, projektarbejde (BA/speciale), interaktion med forskere ⁶	Forelæsninger, læsning af lærebøger, øvelser	Gruppearbejde, selvstudium, informationssøgning rettet mod problemet, produktudvikling, præsentation ³¹	Praktik, case-arbejde, simulationsøvelser, færdighedstræning
Vurderingsformer	Ofte skriftlige opgaver, projekter, specialer, mundtlige eksaminer med fokus på analyse og argumentation, evt. metodeafprøvning ⁶	Ofte skriftlige/mundtlige prøver med fokus på vidensreproduktion	Projektrapporter, mundtlige forsvar, peer assessment, produktvurdering ³¹	Praktiske prøver, porteføljer, mundtlige eksaminer relateret til praksissituationer

Din rolle som studerende i et forskningsbaseret miljø

Overgangen til et forskningsbaseret læringsmiljø på universitetet indebærer et skift i forventningerne til dig som studerende. Det handler ikke længere primært om at modtage og gengive viden, men om aktivt at engagere sig i den proces, hvor viden skabes, udfordres og anvendes.

Forventninger: Aktiv deltagelse, selvstændighed og nysgerrighed

Universitetet forventer, at du tager aktivt del i din egen læring og i det faglige fællesskab:

Aktiv Deltagelse: Du forventes at bidrage aktivt i undervisningen – stille spørgsmål, deltage i diskussioner, arbejde engageret i grupper og med projekter.⁴ Den danske akademiske kultur værdsætter åben debat, kritisk analyse og evnen til at udfordre etablerede sandheder frem for passiv modtagelse og ren reproduktion af pensum.⁴
Selvstændighed og Ansvar: Du har et betydeligt ansvar for at drive din egen læreproces.⁴ Dette indebærer at tage initiativ til at søge viden ud over det obligatoriske pensum, selvstændigt at kunne anvende faglige metoder, strukturere din tid effektivt og tage ansvar for at nå dine læringsmål.⁶ Evnen til at arbejde selvstændigt med den videnskabelige proces er ikke blot en forventning, men et centralt læringsmål i sig selv.⁶ Den store frihed under ansvar kræver selvdisciplin, hvilket kan være en omstilling.³⁴
Nysgerrighed og Kritisk Sans: En grundlæggende nysgerrighed og en kritisk, undersøgende tilgang til det faglige stof er essentiel.¹ Du forventes at forholde dig reflekterende til teorier og metoder, stille spørgsmålstegn ved argumenter og data, og aktivt søge dybere forståelse.⁴
Engagement i Læringsmiljøet: Et godt læringsmiljø skabes i fællesskab. Derfor forventes det, at du engagerer dig – både fagligt og socialt. Interaktion med dine medstuderende gennem studiegrupper, faglige diskussioner og gensidig hjælp er en vigtig del af læreprocessen.³⁵ Ligeledes er interaktion med underviserne central for at få faglig sparring og indsigt i forskningsverdenen.²

Fordele: Hvad får du ud af det? (dyb læring, kritiske kompetencer, relevans)

Selvom kravene kan virke høje, er udbyttet af at engagere sig i et forskningsbaseret miljø betydeligt:

Dyb Faglighed og Forståelse: Du får adgang til den nyeste viden og forskning inden for dit felt, hvilket giver en dybere og mere nuanceret forståelse end blot lærebogs-viden.⁶ Tilgangen fremmer dybdelæring, hvor du aktivt søger mening, sammenhænge og underliggende principper, frem for overfladelæring, der fokuserer på udenadslære.¹⁵
Udvikling af Værdifulde Kompetencer: Du trænes intensivt i kritisk tænkning, analytiske færdigheder, problemløsning, metodeanvendelse og selvstændig projektstyring.¹ Disse er ikke kun akademiske dyder, men også højt efterspurgte kompetencer på det moderne arbejdsmarked, uanset om du sigter mod en karriere inden for eller uden for forskning.¹⁵
Øget Motivation og Engagement: At arbejde med aktuelle forskningsspørgsmål, interagere med engagerede forskere og opleve at kunne bidrage – selv i lille skala – til vidensfeltet kan være stærkt motiverende.¹³ Oplevelsen af relevans og muligheden for at forfølge egne interesser inden for fagets rammer kan øge din interesse og entusiasme.³⁸
Solidt Fundament for Fremtiden: Uddannelsen giver et stærkt grundlag for eventuelle videre studier på ph.d.-niveau eller for en karriere, der kræver evnen til selvstændigt at tilegne sig ny viden og løse komplekse problemer.¹⁵
Personlig og Akademisk Dannelse: Ud over de faglige kompetencer bidrager den forskningsbaserede tilgang til din personlige udvikling ved at fremme intellektuel nysgerrighed, evnen til kritisk refleksion over viden og samfund, og fundamentet for livslang læring.⁷

Udfordringer: Potentielle faldgruber og hvordan du håndterer dem (tidspres, usikkerhed)

Det forskningsbaserede miljø kan også præsentere udfordringer, som det er vigtigt at være bevidst om og forberedt på:

Krav til Selvdisciplin og Struktur: Den store grad af frihed og ansvar for egen læring kræver veludviklede studievaner, planlægningsevner og selvdisciplin. Det kan være en udfordring at strukturere sin tid og fastholde motivationen, især når man arbejder med langsigtede projekter eller komplekst stof.⁴ Håndtering: Udvikl gode studievaner tidligt, lav realistiske tidsplaner, brug studiekammerater til at holde hinanden fast, og søg vejledning om studieteknikker.
Usikkerhed og Tvivl i Forskningsprocessen: Forskning handler ofte om at udforske det ukendte og arbejde med åbne spørgsmål, hvor der ikke findes et facit. Denne proces kan føles usikker og frustrerende, og det er naturligt at komme i tvivl undervejs.⁴⁶ Håndtering: Acceptér tvivl som en naturlig og produktiv del af den videnskabelige proces. Brug tvivlen som drivkraft til at undersøge dybere, stille nye spørgsmål og diskutere med andre. Tal åbent med din vejleder og dine medstuderende om de usikkerheder, du oplever. Netop evnen til at navigere i usikkerhed og bruge tvivl konstruktivt er en vigtig forskningskompetence.⁴⁶
Spændingsfeltet mellem Forskning og Pædagogik: Idealet om, at undervisere er aktive forskere, sikrer adgang til nyeste viden, men garanterer ikke altid den bedste pædagogiske formidling.¹⁰ Nogle forskere er bedre formidlere end andre, og nogle kan være mere optagede af deres egen forskning end af de studerendes specifikke læringsbehov. Omvendt kan undervisere uden aktuel forskningsforpligtelse (f.eks. eksterne lektorer eller studielektorer) bidrage med værdifuld praksiserfaring, men måske mangle den direkte kobling til forskningsfronten.²⁷ Håndtering: Vær bevidst om, at undervisere kan have forskellige styrker. Udnyt den faglige ekspertise hos forskerne, og værdsæt den praksisnære viden hos andre. Giv konstruktiv feedback på undervisningen via evalueringer.
Varierende Kvalitet og Fokus: Graden og kvaliteten af forskningsintegration kan variere betydeligt mellem forskellige kurser, undervisere og endda universiteter.²⁷ Nogle kurser vil føles mere teoretiske, andre mere anvendelsesorienterede eller metodefokuserede. Håndtering: Forsøg at se variationen som en styrke, der giver dig forskellige perspektiver på faget. Vær proaktiv i at søge den type viden eller de færdigheder, du mangler, f.eks. gennem valgfag eller projekter.
Informationsmængde og Kompleksitet: Mængden af forskningslitteratur kan virke overvældende, og det kan være svært at vurdere og syntetisere komplekse videnskabelige tekster, især i starten af studiet.²³ Håndtering: Start med oversigtsartikler eller lærebøger for at få et overblik. Lær effektive læse- og notatteknikker. Brug bibliotekets kurser i informationssøgning og kildekritik. Diskuter litteraturen med medstuderende.
Ressourcepres: Universiteterne opererer under økonomiske rammer, og der kan opstå bekymring for, om besparelser eller ændringer i stillingsstrukturer (f.eks. øget brug af undervisere uden forskningsforpligtelse) kan gå ud over kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning, især på bachelorniveau.⁴⁸ Håndtering: Vær en kritisk og engageret studerende. Deltag i studienævn eller studenterpolitiske organer, hvis du vil have indflydelse på rammerne for din uddannelse.

Engagement: Hvordan du aktivt kan deltage i og drage nytte af forskningen

For at få det fulde udbytte af det forskningsbaserede miljø, er det vigtigt at engagere sig aktivt:

Udnyt Undervisningsaktiviteterne Fuldt Ud: Deltag engageret i diskussioner af forskningsartikler, stil uddybende og kritiske spørgsmål til metoder, data og konklusioner. Gå helhjertet ind i forskningslignende øvelser, laboratoriearbejde og projekter – se dem som muligheder for at afprøve og udvikle dine færdigheder.⁶
Interager med Forskere/Undervisere: Vær ikke bange for at kontakte dine undervisere. Stil spørgsmål til deres forskning, bed om uddybning af komplekse emner, og brug vejledningstimer aktivt til at diskutere dine egne ideer og udfordringer.⁶
Opsøg Muligheder for Forskningsdeltagelse: Undersøg aktivt, om der er muligheder for at blive involveret i igangværende forskningsprojekter. Det kan være som studentermedhjælper, gennem særlige talentprogrammer (som ITU’s Junior Researcher program ¹ eller KU’s DynaMo Center projekter ⁴⁹), eller ved at vælge et specialeemne, der ligger tæt op ad en forskergruppes arbejde.⁶ Spørg din vejleder, institutsekretariatet eller kig på universitetets/institutters hjemmesider.
Læs Bredt og Kritisk: Nøjes ikke med det obligatoriske pensum. Følg med i førende tidsskrifter inden for dit felt, læs nye monografier, og opsøg viden selvstændigt. Vær kritisk over for alt, hvad du læser.⁶
Formidl Din Viden: Grib mulighederne for at præsentere dit arbejde – både i undervisningen, til konferencer (hvis muligt) eller måske endda ved at skrive en artikel til et studentertidsskrift.²³ At skulle formidle sin viden til andre skærper ens egen forståelse.
Brug Projekter Strategisk: Se især bachelorprojektet og kandidatspecialet som en unik chance for at fordybe dig i et selvvalgt forskningsemne, arbejde selvstændigt med hele forskningsprocessen – fra problemformulering til analyse og konklusion – og demonstrere dine akademiske kompetencer.⁶
Overvej Citizen Science: Hold øje med, om dit universitet har initiativer inden for Citizen Science, hvor du som studerende (sammen med andre borgere) kan bidrage til dataindsamling eller analyse i større forskningsprojekter.⁵⁰

Strategier for succes

At navigere succesfuldt i et forskningsbaseret læringsmiljø kræver mere end blot faglig viden; det kræver udvikling af specifikke akademiske færdigheder og en proaktiv tilgang til læring.

Udvikling af kritisk og analytisk tænkning

Kritisk tænkning er hjørnestenen i forskningsbaseret læring. Det handler om evnen til at analysere information objektivt, vurdere argumenters gyldighed og træffe velbegrundede konklusioner.

Stil Spørgsmål: Væn dig til at stille spørgsmål til det, du læser og hører. Hvorfor argumenterer forfatteren sådan? Hvad er de underliggende antagelser? Hvilke metoder er brugt, og hvad er deres styrker og svagheder? Findes der alternative forklaringer eller perspektiver?.⁴
Identificer Bias: Vær opmærksom på potentielle bias – både i de kilder, du bruger, og i din egen tænkning. Overvej forfatterens baggrund, formål og potentielle interesser. Reflekter over, hvordan dine egne erfaringer og holdninger kan påvirke din fortolkning.¹⁷
Styrk din Argumentation: Øv dig i at formulere klare, logiske og velunderbyggede argumenter. Sørg for at basere dine påstande på solid evidens fra dine kilder, og vær tydelig omkring sammenhængen mellem data og konklusioner.¹⁶
Engager dig i Dialog: Brug diskussioner med medstuderende og undervisere aktivt. Lyt til andres perspektiver, og brug dem til at udfordre og kvalificere dine egne tanker. Sigt efter en undersøgende dialog, hvor målet er fælles forståelse og afprøvning af ideer, frem for blot at bekræfte hinanden (akkumulerende samtale) eller vinde diskussionen (disputerende samtale).¹⁶

Mestring af informationssøgning og kildevurdering

Evnen til effektivt at finde, vurdere og anvende relevant videnskabelig information er afgørende.

Udvikl en Systematisk Søgestrategi: Lær at planlægge din informationssøgning. Start med at afdække centrale begreber i din problemstilling. Find relevante søgeord (både på dansk og engelsk, inkl. synonymer – evt. med inspiration fra ordbøger, faglitteratur eller chatbots, men vær kritisk over for forslagene). Identificer de mest relevante databaser for dit fagområde (brug bibliotekets fagsider og databaselister). Lær at bruge avancerede søgeteknikker (boolske operatorer, trunkering etc.) for at præcisere dine søgninger. Husk, at informationssøgning er en iterativ proces – du skal justere din strategi, efterhånden som du bliver klogere på emnet.⁵²
Dybdegående Kildekritik: Vurder altid de kilder, du finder. Brug en systematisk tilgang, f.eks. ved at undersøge:
- Ophav: Hvem er forfatteren? Hvilken ekspertise og tilknytning har vedkommende? Hvad er motivationen? ⁵⁵
- Udgiver: Hvem har udgivet materialet (tidsskrift, forlag)? Er det fagfællebedømt (peer-reviewed)? Hvilken troværdighed har udgiveren? ⁵⁵
- Indhold: Hvad er hovedargumenterne? Er sproget akademisk? Er der referencer? Er argumentationen nuanceret? Modsiger andre kilder pointerne? ⁵⁵
- Kontekst/Formål: Hvad skal du bruge kilden til (teori, empiri, inspiration)? Er den relevant for din problemstilling? Er den opdateret? ⁵⁵ Metoder som CRAAP-testen (Currency, Relevance, Authority, Accuracy, Purpose) eller lateral reading (at tjekke kilden via andre websider) kan være nyttige værktøjer.⁵⁴
Krydstjek og Verificering: Stol aldrig blindt på én kilde. Søg altid at bekræfte informationer – især kontroversielle eller overraskende påstande – via flere uafhængige, troværdige kilder.¹⁷ Brug eventuelt faktatjek-sider som TjekDet til at undersøge specifikke påstande, især fra nyhedsmedier eller sociale medier.¹⁷
Forståelse af Kildetyper: Lær at kende forskel på forskellige typer akademiske publikationer (f.eks. original forskningsartikel, review-artikel, bog, konferencebidrag) og ikke-akademiske kilder (nyhedsartikler, blogs, rapporter fra organisationer). Forstå deres respektive styrker, svagheder og anvendelsesmuligheder i en akademisk opgave.⁵⁴
Bevidsthed om AI: Værktøjer som ChatGPT kan være nyttige til brainstorming eller forslag til søgeord, men de er ikke pålidelige informationskilder i sig selv. Verificer altid information fra AI-værktøjer via primære kilder, og vær opmærksom på reglerne for brug af AI i dine opgaver.¹⁷

Akademisk skrivning og argumentation i en forskningskontekst

Din evne til at kommunikere din viden og dine analyser skriftligt på en klar, struktureret og velargumenteret måde er central.

Akademisk Struktur og Klarhed: Lær de gængse konventioner for opbygning af akademiske opgaver inden for dit fag (indledning, problemformulering, metode, analyse, diskussion, konklusion). Stræb efter et klart og præcist sprog.
Korrekt Referencehåndtering og Undgåelse af Plagiering: Det er essentielt at mestre korrekt citering og udarbejdelse af litteraturlister i henhold til den gældende standard på dit studie. Dette handler om akademisk hæderlighed – at give kredit til andres arbejde – og om at undgå plagiering, som er en alvorlig forseelse. Sæt dig grundigt ind i reglerne, og brug eventuelt referencehåndteringsværktøjer (som Zotero eller Mendeley) til at holde styr på dine kilder.⁶
Videnskabelig Argumentation: Din skrivning skal afspejle en videnskabelig tilgang. Argumenter skal underbygges med evidens fra din research, og du skal demonstrere en kritisk og reflekteret stillingtagen til stoffet.

Samarbejde og interaktion med undervisere og medstuderende

Læring på universitetet er sjældent en solo-præstation. Aktiv interaktion med andre er afgørende.

Konstruktivt Samarbejde: Engager dig i gruppearbejde. Lyt aktivt til dine medstuderende, bidrag med dine egne perspektiver, og vær åben for at give og modtage konstruktiv feedback. Lær at give peer feedback baseret på faglige kriterier – det udvikler både din egen og dine medstuderendes forståelse.²²
Proaktiv Vejledningssøgning: Udnyt dine vejledere (både undervisere og eventuelle specialevejledere) optimalt. Forbered dig til vejledningsmøder, stil konkrete spørgsmål, og vær åben omkring dine faglige udfordringer og din arbejdsproces.⁶
Opbyg Faglige Netværk: Dine medstuderende er en uvurderlig ressource. Brug dem til faglig sparring, diskussion af pensum, motivation og social støtte. Stærke faglige fællesskaber fremmer læring og trivsel.³⁵
Reflekter over Din Læreproces: Tag aktivt ansvar for din egen udvikling. Reflekter løbende over, hvad du lærer, hvordan du lærer bedst, og hvilke strategier der virker for dig. Juster din tilgang efter behov.²²

Nedenstående tabel giver en hurtig oversigt over nøglestrategier for at trives og få succes i det forskningsbaserede læringsmiljø.

Tabel 2: Oversigt over Nøglestrategier for Studerende

Strategiområde	Konkrete Handlinger/Tips
Tænk Kritisk	Stil “hvorfor” og “hvordan” spørgsmål til alt stof. Analyser argumenters logik og evidens. Identificer underliggende antagelser og bias (hos andre og dig selv). Vær åben for tvivl og brug den konstruktivt. Engager dig i undersøgende dialog med andre.⁴
Søg Effektivt	Lav en søgestrategi: definer behov, find søgeord, vælg databaser. Brug avancerede søgeteknikker. Vurder kilder kritisk (ophav, udgiver, indhold, formål). Krydstjek information fra flere kilder. Brug bibliotekets ressourcer og vejledning.¹⁷
Skriv Akademisk	Lær fagets skrivekonventioner (struktur, sprog). Argumenter klart og evidensbaseret. Mestr korrekt referencehåndtering for at undgå plagiering. Brug feedback aktivt til at forbedre din skrivning. Søg hjælp i skrivevejledninger eller workshops.⁶
Samarbejd Aktivt	Deltag engageret i gruppearbejde og diskussioner. Lyt til andres perspektiver. Giv og modtag konstruktiv peer feedback. Udnyt vejledning proaktivt – forbered dig og stil spørgsmål. Opbyg et fagligt netværk med medstuderende.⁶
Reflekter Løbende	Tag ansvar for din egen læring. Overvej, hvad der virker for dig (studiestrategier, tidsstyring). Sæt realistiske mål. Vær opmærksom på din motivation og trivsel. Juster din tilgang efter behov.²²
Engager dig Bredt	Deltag aktivt i undervisningen. Interager med undervisere/forskere. Opsøg muligheder for at deltage i forskningsaktiviteter (projekter, studenterjobs). Læs ud over pensum. Formidl din viden.¹

Find støtte og ressourcer

Du står ikke alene i din akademiske rejse. Universiteterne i Danmark tilbyder en bred vifte af ressourcer og støttefunktioner, der kan hjælpe dig med at navigere i det forskningsbaserede læringsmiljø og håndtere de udfordringer, du måtte møde.

Universitetets tilbud: Studievejledning, biblioteker, skrivecentre, akademiske støttecentre

Studievejledning: Hvert universitet har en central studievejledning samt ofte fagspecifikke vejledere tilknyttet de enkelte institutter eller fakulteter. De kan hjælpe med alt fra generelle regler og procedurer, studieplanlægning, valg af kurser og specialeemner, til spørgsmål om trivsel, dispensationer og merit.⁵⁶ De er en vigtig indgang til at forstå rammerne for din uddannelse.
Universitetsbiblioteker: Biblioteket er en essentiel partner i din akademiske udvikling. Udover at give adgang til en enorm mængde forskningslitteratur (både fysisk og digitalt via databaser), tilbyder bibliotekerne typisk kurser, workshops og individuel vejledning i informationssøgning, kildekritik, referencehåndtering og forebyggelse af plagiering.⁵² Mange biblioteker har en “Book en bibliotekar”-service, hvor du kan få personlig hjælp til din specifikke opgave.⁵²
Skrivecentre og Akademisk Støtte: Mange universiteter tilbyder støtte til at forbedre dine akademiske skrivefærdigheder. Dette kan være organiseret i deciderede skrivecentre, som en del af bibliotekets tilbud, eller gennem specifikke kurser eller vejledningsordninger. Nogle steder, som Rådgivnings- og Støttecentret (RSC) på Aarhus Universitet (AU), tilbyder kurser i akademisk kommunikation og formidling, især for studerende med dansk som andetsprog ⁶¹, eller generel støtte til studerende med læse-/skrivevanskeligheder.⁶²
Specialpædagogisk Støtte (SPS): Hvis du har en diagnosticeret funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed, ADHD, angst, fysisk handicap), kan du søge om SPS. Støtten kan bestå af hjælpemidler (f.eks. oplæsningssoftware, ergonomiske møbler), studiestøttetimer, mentorordninger eller særlige vilkår til eksamen.⁵⁸ Kontakt SPS-vejledningen på dit universitet for at høre mere.
Universitetspædagogiske Centre: Selvom centre som SDU Universitetspædagogik (SDU UP) ⁵⁶, AU Educate ⁶ og KU’s enhed for Forskningsbaseret Uddannelse (FBU) ¹³ primært udvikler undervisere, kan deres hjemmesider indeholde modeller, guides eller inspirationskataloger (f.eks. KU’s ⁶⁴), der også kan give dig som studerende indsigt i pædagogikken bag forskningsbaseret undervisning.
Forskningsmiljøer: Institutter og forskningsgrupper afholder ofte seminarer, workshops eller gæsteforelæsninger, som kan være åbne for studerende, især på kandidatniveau. Hold øje med opslag på instituttets hjemmeside eller opslagstavler. Ph.d.-skolerne fokuserer også på at skabe gode forskningsmiljøer, hvilket kan smitte positivt af på studiemiljøet generelt.⁶⁷

Online ressourcer og guides

Udover de fysiske støttefunktioner findes der et væld af online ressourcer:

Universiteternes Egne Platforme: Dit universitets intranet eller studieportal (f.eks. MitSDU ⁵⁰, KUnet ¹³, AU Studerende ⁵³) er din primære kilde til information om kurser, skemaer, regler, vejledningstilbud og nyheder. Bibliotekernes hjemmesider er uundværlige for adgang til databaser og søgevejledninger.
Specifikke Guides og Værktøjer: Hold øje med specifikke online guides udviklet af dit universitet eller fakultet. Eksempler inkluderer AU Studypedia ⁵³, KU’s FBU-side med modeller og inspiration ⁶⁴, SDU’s UniPedPraksis ⁵⁶, og generelle ressourcer som AI-portalen.dk for vejledning om brug af kunstig intelligens.¹⁷
Eksterne Institutioner: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgiver løbende rapporter og analyser om kvalitet i videregående uddannelser, herunder temaer som forskningsintegration, læringsmiljø og studerendes trivsel, som kan give et bredere perspektiv.²³ Uddannelses- og Forskningsministeriets (UFM) hjemmeside indeholder lovgivning, politikker og rapporter relateret til universitetsuddannelser.³

Tips til at søge hjælp og vejledning proaktivt

Nøglen til at få gavn af de mange ressourcer er at søge dem aktivt og i god tid.

Vær Proaktiv: Vent ikke til problemerne vokser sig store. Opsøg vejledning eller støtte tidligt i processen, f.eks. i starten af et projekt eller hvis du oplever faglige eller personlige udfordringer.⁵²
Formuler Dine Behov: Jo mere konkret du kan beskrive din udfordring eller dit spørgsmål, jo bedre hjælp kan du få. Forbered dig gerne inden en vejledningssamtale.
Brug Dine Medstuderende: Husk, at dine medstuderende ofte sidder med de samme spørgsmål eller udfordringer. Diskuter strategier, del noter, og støt hinanden fagligt og socialt.³⁵
Vær Vedholdende: Nogle gange kræver det flere henvendelser eller forsøg at finde den rette hjælp eller information. Giv ikke op, men undersøg de forskellige muligheder.

Nedenstående tabel giver et overblik over typiske ressourcer og støttemuligheder på danske universiteter. Det anbefales altid at tjekke dit eget universitets specifikke tilbud via deres hjemmeside eller studievejledning.

Tabel 3: Ressourceoversigt for Studerende

Ressourcetype	Typiske Tilbud	Hvor Findes Det? (Eksempler/Generelt)
Studievejledning (Central/Fakultet/Institut)	Generel vejledning, studieplanlægning, regler, dispensationer, merit, trivselssamtaler, karrierevejledning ⁵⁶	Universitetets hjemmeside, studieportal (MitSDU, KUnet, AU Studerende)
Universitetsbibliotek	Adgang til bøger, tidsskrifter, databaser. Kurser/vejledning i informationssøgning, kildekritik, referencehåndtering (fx Zotero). “Book en bibliotekar”-service ⁵²	Bibliotekets hjemmeside, fysisk fremmøde
Skrivecenter / Akademisk Skrivestøtte	Workshops, individuel vejledning i akademisk skrivning, opgavestruktur, argumentation, sprog ⁶¹	Kan være del af bibliotek, studievejledning eller selvstændig enhed. Tjek universitetets hjemmeside.
Specialpædagogisk Støtte (SPS)	Hjælpemidler (software, hardware), studiestøttetimer, mentor, særlige eksamensvilkår for studerende med diagnosticeret funktionsnedsættelse ⁵⁸	SPS-kontoret på dit universitet. Kræver ansøgning og dokumentation.
Universitetspædagogiske Centre (f.eks. SDU UP, AU Educate, KU FBU)	Primært for undervisere, men hjemmesider kan have guides, modeller, inspirationskataloger om undervisning ⁶	Universitetets hjemmeside, specifikke center-hjemmesider
IT-Support	Hjælp til universitetets IT-systemer, software, netværk	Universitetets IT-afdeling/support-hjemmeside
Studenterrådgivningen	Gratis psykologisk rådgivning og sociale arrangementer for studerende vedr. studiestress, eksamensangst, trivsel m.m. ⁶²	Studenterrådgivningens hjemmeside (srg.dk)
Andre Trivselstilbud	Studenterpræster, mentorordninger, buddy-programmer, diverse foreninger og sociale/faglige klubber ⁶²	Universitetets hjemmeside, studieportal, opslag på campus
Online Guides/Portaler	AU Studypedia, KU FBU, SDU UniPedPraksis, AI-portalen.dk ¹⁷	Specifikke webadresser
Eksterne Institutioner	Rapporter, analyser, politikker vedr. uddannelseskvalitet og forskning (EVA, UFM) ³	eva.dk, ufm.dk

Konklusion

Opsummering af nøglepointer

Denne guide har belyst, at forskningsbaseret undervisning er det bærende princip for universitetsuddannelser i Danmark. Det indebærer en tæt kobling mellem den nyeste forskning og den undervisning, du modtager, men stiller samtidig krav til dig som studerende om at være en aktiv, kritisk og selvstændig deltager i din egen læreproces. Kerneelementerne omfatter ikke kun tilegnelse af forskningsindhold, men i høj grad også engagement i forskningsprocesser, udvikling af metodiske færdigheder og en kritisk, reflekterende tilgang til viden.

Vi har set, at denne tilgang byder på betydelige fordele i form af dyb faglig læring, udvikling af højt værdsatte analytiske og problemløsende kompetencer samt øget motivation og engagement. Samtidig kan miljøet opleves som udfordrende på grund af kravene til selvstændighed, den iboende usikkerhed i forskningsprocessen og den potentielle variation i undervisningens kvalitet og fokus.

For at få succes er det afgørende at udvikle specifikke strategier: at skærpe sin kritiske sans, mestre informationssøgning og kildevurdering, udvikle sine akademiske skrivefærdigheder og engagere sig aktivt i samarbejde og interaktion med både undervisere og medstuderende. Heldigvis findes der et bredt udbud af ressourcer og støttemuligheder på universiteterne, som kan hjælpe dig på vej.

Opfordring til at omfavne det forskningsbaserede læringsmiljø aktivt

At studere på et universitet med forskningsbaseret undervisning er en unik mulighed. Det er en invitation til ikke blot at modtage viden, men til at deltage i den dynamiske proces, hvor viden skabes, udfordres og udvikles. Se de høje krav til aktivitet, kritisk tænkning og selvstændighed som en chance for at udvikle dig fagligt og personligt på et dybt plan.

Omfavn nysgerrigheden, stil spørgsmål, udforsk det ukendte, og vær ikke bange for at tvivle – det er kernen i den videnskabelige proces. Ved at engagere dig aktivt i undervisningen, interagere med forskere, udnytte de tilgængelige ressourcer og samarbejde med dine medstuderende, kan du transformere din studietid til en periode med intens læring og intellektuel vækst. Du har potentialet til at bevæge dig fra at være en studerende, der lærer om forskning, til at blive en medskaber af viden – en kompetence, der vil være værdifuld, uanset hvilken vej din fremtidige karriere tager.¹⁵ Grib mulighederne i det forskningsbaserede læringsmiljø – det er her, fundamentet for din fremtid som vidende, kritisk og handlende akademiker lægges.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik