Uddannelsesvalg

maj 6, 2025

Fra elev til studerende: Guide til videregående uddannelse

Du står på tærsklen til et nyt og spændende kapitel: studielivet på en videregående uddannelse. Det er en tid fyldt med muligheder for faglig fordybelse, personlig udvikling og nye fællesskaber. Men overgangen fra ungdomsuddannelsens mere faste rammer til universitetets eller professionshøjskolens verden kan også føles som et stort spring. Denne artikel er din guide til at navigere i denne overgang, så du kommer godt fra start og trives både fagligt og socialt.

Det er helt naturligt at føle en blanding af spænding og nervøsitet. Måske bekymrer du dig om det faglige niveau, om at finde nye venner, eller om hvordan du skal håndtere den øgede selvstændighed. Som det fremgår af materiale fra Studievalg Danmark (nu en del af VIA University College), er det vigtigt at huske: “Fortvivl ikke – langt de fleste har det ligesom dig”. Og som Studybox påpeger, kan de første uger være hårde med “masser af ny information, du skal forholde dig til og nye mennesker, du skal lære at kende”. Denne guide er skrevet for at anerkende disse følelser og give dig konkrete redskaber. Vi har et særligt fokus på dig, der er ordblind, da vi ved, at du måske står over for specifikke udfordringer og har brug for viden om særlige støttemuligheder.

Vores mål er at give dig en solid værktøjskasse fyldt med viden, praktiske råd og henvisninger til danske ressourcer. Vi vil hjælpe dig med at forstå forskellene på ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, tackle typiske udfordringer, få styr på de praktiske aspekter af studiestart, udvikle effektive studieteknikker og – hvis du er ordblind – kende dine rettigheder og støttemuligheder. Vi vil se på alt fra akademiske krav og nye undervisningsformer til SU, bolig, studieteknik, og hvordan du finder hjælp, hvis studielivet bliver svært. Et helt afsnit er dedikeret til støttemuligheder for ordblinde studerende i Danmark.

Det er væsentligt at forstå, at denne overgang er mere end blot en praktisk eller akademisk ændring. Det er også en personlig udviklingsrejse, der kræver, at du lærer dig selv at kende på nye måder, og at du aktivt tager styring over din egen læring og dit studieliv. Flere kilder, herunder Studenterrådgivningen, taler om vigtigheden af at “være sig selv” og “finde sin egen måde”, og at det at blive en god studerende er en “udvikling”. Som Studenterrådgivningen så rigtigt siger: “Du behøver ikke være en verdensmester-studerende fra dag 1. At blive god til at studere er en udvikling, der fortsætter gennem hele din uddannelse”. Det handler altså ikke kun om at tilegne sig ny viden eller tilpasse sig ydre krav, men også om at udvikle nye personlige kompetencer, en ny identitet som studerende og en forståelse for egne behov og grænser. Denne artikel skal derfor ikke kun levere faktuel information og praktiske råd, men også opfordre til selvrefleksion, tålmodighed med din egen proces og personligt ejerskab over dit studieliv. Det handler om at finde din egen vej i det nye landskab.

Et nyt kapitel: Forstå forskellene mellem ungdomsuddannelse og videregående

At starte på en videregående uddannelse er markant anderledes end at gå på en ungdomsuddannelse. En klar forståelse af disse forskelle er dit første og vigtigste skridt mod at tilpasse dig og trives i dit nye studieliv.

Faglig dybde og nye krav: Fra fast pensum til selvstændig fordybelse

På en videregående uddannelse skifter fokus fra en ofte lærerstyret undervisning med et relativt fastlagt pensum til et miljø, der kræver langt større selvstændighed. Du forventes i højere grad selv at opsøge viden, analysere kritisk og fordybe dig teoretisk. Videregående uddannelser i Danmark er defineret som uddannelser, der bygger oven på en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, og de er typisk af “overvejende teoretisk og bogligt indhold”. Dette adskiller sig fra mange ungdomsuddannelser, der kan have et mere praksisnært eller bredt alment fokus. Forskning fra Aarhus Universitet understreger, at universitetet kræver en “langt højere grad af faglig selvstændighed og selvdisciplin”. Et projekt fra Aalborg Universitet (AAU) peger desuden på, at den pædagogiske, diskursive og didaktiske tilgang på videregående uddannelser er anderledes, end hvad studerende er vant til fra gymnasiet, hvilket kan betyde, at du skal vænne dig til nye måder at tænke og arbejde med fagstof på. Studerende kan mangle indgående viden om deres nye uddannelses indhold og faglige sammenhænge, især i starten.

For dig, der er ordblind, kan kravet om selvstændig tilegnelse af store, ofte teoretisk tunge, tekstmængder virke særligt udfordrende. Det er vigtigt at vide, at der findes strategier og hjælpemidler, som vi kommer ind på senere, der kan lette denne byrde.

Forestil dig, at du i gymnasiet fik udleveret en specifik novellesamling med klare analysepunkter. På et universitetsstudie i litteratur vil du måske i stedet få en bredere problemstilling, fx “Analyser magtrelationer i postkolonial litteratur”, hvor du selv skal finde, udvælge og argumentere for dine primærtekster og teoretiske tilgange. Dette skift kræver nye kompetencer i informationssøgning og kritisk udvælgelse.

Undervisningsformer i forandring: Forelæsninger, holdundervisning og selvstudie

Vær forberedt på en anderledes struktur i din undervisningsuge. Store forelæsninger, hvor én underviser præsenterer stof for mange studerende, er almindelige, især i starten af mange uddannelser. Disse suppleres ofte af holdundervisning eller seminarer i mindre grupper, hvor der er mere plads til dialog, øvelser og diskussion. En markant forskel fra ungdomsuddannelserne er den store mængde tid, der er afsat til selvstudie og forberedelse. AAU-projektet nævner, at en undervisningstime i gymnasiet typisk har flere og kortere sekvenser med mere par- og gruppearbejde end på universitetet. Dette bekræftes af , som beskriver skiftet fra primært klasseundervisning til en blanding af forelæsninger, seminarer og en betydelig mængde selvstudium.

For ordblinde studerende kan store forelæsninger være en udfordring, hvis det er svært at tage noter hurtigt nok eller fastholde koncentrationen over længere tid. Ligeledes kræver den store mængde selvstudie effektive læse- og planlægningsstrategier. Husk, at LST-værktøjer og forskellige notatteknikker kan være en stor hjælp her, hvilket vi uddyber senere.

Mere frihed, mere ansvar: Kunsten at strukturere din egen hverdag

Med færre skemalagte timer følger en større frihed, men også et markant øget personligt ansvar for din egen læring og tidsstyring. Det er nu i høj grad op til dig at planlægge, hvornår du læser, forbereder dig til undervisning, skriver opgaver og mødes med din studiegruppe. Studybox råder til at “gøre dig tanker om, hvordan din nye hverdag skal se ud” og “hvornår du skal gøre plads i kalenderen til at læse”. Som det pointeres i , er der ikke længere nogen, der “holder én i hånden” som i gymnasiet. Du bliver i høj grad din egen projektleder.

Din ugentlige skemalagte undervisning udgør måske kun 10-12 timer. Resten af tiden op til en fuld arbejdsuge (ofte forventes 37-45 timer inklusive forberedelse) skal du selv disponere. Det kræver disciplin at undgå, at læsningen hober sig op, eller at fritidsaktiviteter og sociale arrangementer tager overhånd på bekostning af studierne. Undersøgelser peger på, at social baggrund kan have en indflydelse på, hvordan unge griber denne nye selvstændighed an. Unge med højtuddannede forældre har ofte fået mere træning i selvstændig planlægning og har forældre med større viden om uddannelsessystemets krav og forventninger. Dette understreger vigtigheden af, at alle studerende aktivt arbejder med at udvikle disse selvledelseskompetencer fra starten af deres videregående uddannelse.

Socialt liv på nye præmisser: Opbygning af netværk og fællesskaber

Den faste klassekammeratgruppe og det ofte tætte sociale miljø fra ungdomsuddannelsen erstattes på mange videregående uddannelser af større hold og en mere flydende social struktur. Det kræver en mere aktiv og opsøgende indsats at opbygge et socialt og fagligt netværk. Både Studybox og Studievalg Danmark understreger vigtigheden af at være social, tale med så mange som muligt og se studiestart som en gylden mulighed for at bygge et nyt netværk, som kan vare ved i mange år. Det sociale miljø fra gymnasiet forsvinder, og man skal i højere grad selv være initiativtager.

Hvis du føler dig usikker, måske på grund af ordblindhed eller blot fordi alt er nyt, kan det være en barriere for at række ud til andre. Husk, at de fleste nye studerende føler en vis usikkerhed i starten. Faglige fællesskaber, som for eksempel studiegrupper, er ikke kun vigtige for det faglige udbytte, men også som sociale støttenetværk, hvor man kan hjælpe hinanden igennem studiets udfordringer.

Tabel 1: Nøgleforskelle mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse

For at give et klart overblik over springet fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, præsenteres her en sammenligning af centrale aspekter. Denne tabel kan hjælpe dig med at justere dine forventninger og forberede dig mentalt og praktisk på de nye rammer. Forståelsen af disse forskelle er fundamental for at kunne navigere succesfuldt i overgangen.

Aspekt	Ungdomsuddannelse (fx STX, HF, HHX, HTX, EUD)	Videregående Uddannelse (fx Universitet, Professionshøjskole)
Undervisningsform	Primært klasseundervisning, mere lærerstyret, kortere sekvenser	Forelæsninger, seminarer/holdundervisning, projektarbejde, meget selvstudie
Ansvar for læring	Større grad af lærerstyring, faste rammer	Høj grad af selvstændighed, eget ansvar for planlægning og progression
Vurderingsformer	Ofte løbende karakterer, flere mindre prøver/eksamener	Færre, men større og mere afgørende eksamener, ofte teoretiske
Faglig dybde	Bredere pensum, fokus på almendannelse eller grundlæggende faglighed	Specialiseret fordybelse, teoretisk og metodisk dybde
Social struktur	Ofte fast klasse, tættere socialt miljø	Større hold, mere anonymitet, kræver aktiv opsøgning af fællesskaber
Lærer/Underviser-relation	Ofte tættere relation, mere direkte opfølgning	Mere distant relation, især ved forelæsninger, mere selvstændig kontakt
Forventet tidsforbrug	Primært skemalagt undervisning og lektier	Færre skemalagte timer, men stort forventet tidsforbrug til forberedelse og selvstudie (fx 37-45 timer/uge)
Krav til selvstændighed	Moderat, med støtte og faste rammer	Meget højt, afgørende for succes

Kilder:.

Den øgede akademiske frihed, der kendetegner videregående uddannelser, medfører et tilsvarende øget krav til din evne til selvledelse. Dette indebærer kompetencer som planlægning, prioritering, selvdisciplin og evnen til at motivere sig selv. Materiale fra både uddannelsesinstitutioner og studievejledninger peger på, at det netop er overgangen til mere selvstændigt arbejde og den mindre strukturerede hverdag, der kan være en udfordring. Hvis man ikke aktivt udvikler og praktiserer selvledelse, kan den nyvundne frihed hurtigt føles overvældende og blive en kilde til stress, hvilket forskning i studerendes trivsel også understøtter. For studerende, der kommer fra hjem uden en stærk akademisk tradition, kan dette spring i forventninger til selvledelse føles endnu større, da de måske har mindre erfaring med denne type arbejdsform fra deres opvækst. Derfor er det afgørende, at du fra starten ser udviklingen af selvledelseskompetencer som en central del af dit studie – ikke som en biting, men som en grundlæggende færdighed, der skal trænes og finpudses gennem hele din studietid.

Typiske bump på vejen – og hvordan du kommer over dem

Det er helt normalt at møde udfordringer som ny studerende. At kende de mest almindelige “bump” på vejen og have strategier klar kan gøre en stor forskel for din trivsel og din faglige succes. Husk, du er ikke alene om at opleve dette.

Det faglige spring: Håndtering af læsemængde og sværhedsgrad

Mange nye studerende oplever, at mængden af læsestof og det teoretiske niveau er en stor mundfuld – nogle kalder det et “fagligt chok”. Det kan være overvældende pludselig at skulle læse hundredvis af sider, ofte på engelsk og med et komplekst fagsprog, fra uge til uge. Som det fremgår af forskning, indebærer universitetsstudiet en “betydeligt større arbejdsbyrde og mængde af læsestof” end gymnasiet. Nogle studerende kan, især på første semester, mangle “indgående viden om […] uddannelsernes indhold og faglige sammenhænge,” hvilket illustrerer, at det faglige indhold kan være uventet komplekst.

For dig, der er ordblind, er dette en central og velkendt udfordring. Ordblinde studerende oplever ofte “lav læsehastighed”, “vanskeligheder med at huske det, du læser”, og “vanskeligheder med at nå alle læse- og skriveopgaver”. Det er afgørende at anerkende, at disse udfordringer er reelle og ikke et tegn på manglende evner eller intelligens.

Praktiske råd:

Start tidligt: Hvis det er muligt, så begynd at orientere dig i pensum og de første tekster, allerede inden semesteret officielt starter.
Læsegrupper: Dan eller tilslut dig en læsegruppe. At diskutere teksterne med medstuderende kan markant forbedre forståelsen og give forskellige perspektiver.
Spørg om hjælp: Vær ikke bange for at spørge dine undervisere eller ældre studerende til råds om, hvordan man bedst griber pensum an på netop dit studie.
Senere i artiklen: Vi dykker ned i specifikke læseteknikker og de hjælpemidler (LST) og den støtte (SPS), du som ordblind kan få for at håndtere læsemængden.

Eksempel (fiktivt og generaliseret): Mette, der lige er startet på statskundskab, følte sig fuldstændig begravet i de 500 siders engelsksproget politisk teori, hun skulle have læst til den første uge. Hun var vant til kortere, danske tekster fra gymnasiet og følte, at hun læste uendeligt langsomt. Hendes studiekammerat, Lasse, som er ordblind, oplevede en lignende frustration, men han vidste heldigvis, at han kunne bruge sit oplæsningsprogram til at komme igennem teksterne og havde aftalt med sin SPS-vejleder at få hjælp til læsestrategier.

Tidsstyring for begyndere (og øvede): Planlægning og prioritering

Uden en fastlagt skoledag fra 8 til 16 er det nu dit ansvar at planlægge din tid. Dette er en af de største omvæltninger for mange. Det handler om at lave realistiske semesterplaner, ugeplaner og dagsplaner, og at kunne prioritere mellem forskellige opgaver og deadlines. Studybox råder til at “gøre dig tanker om, hvornår du skal læse” og understreger, at “studiestart er et godt tidspunkt at indføre nye rutiner i din hverdag”. Råd fra både psykologer og karriererådgivere peger på, at struktur og delmål er vigtige redskaber til at forebygge stress og bevare overblikket.

For ordblinde studerende er effektiv tidsstyring og realistisk planlægning endnu mere kritisk, da læsning og skriftlige opgaver ofte tager længere tid. Det er vigtigt at indregne den ekstra tid, opgaverne kan tage, og at bruge LST-værktøjer til at effektivisere processen, hvor det er muligt.

Praktiske råd:

Brug en kalender: En fysisk eller digital kalender er uundværlig. Skriv alle deadlines, undervisningstider og planlagt læsetid ind.
Bryd opgaver ned: Store opgaver kan virke uoverskuelige. Bryd dem ned i mindre, håndterbare delmål.
Planlæg læseblokke: Afsæt faste tidsrum til læsning og forberedelse – og overhold dem så vidt muligt.
Husk pauser: Hjernen har brug for pauser for at kunne bearbejde information effektivt. Korte, regelmæssige pauser er bedre end få, lange.
Kend din rytme: Find ud af, hvornår på dagen du er mest produktiv, og planlæg de mest krævende opgaver der.

Følelsen af at være alene: Tips til social integration

Overgangen til et nyt studie, måske i en ny by og væk fra vante rammer, kan føles ensom. Det store antal nye ansigter og manglen på en fast klassestruktur kan gøre det svært at finde sin plads socialt. Det er vigtigt at vide, at du ikke er alene, hvis du oplever dette. Studievalg Danmark råder til at “være åben”, “være social” og “deltage aktivt i de arrangementer, der er på dit studie”. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at “hver 8. nye studerende på de videregående uddannelser føler sig ensom”, hvilket understreger, at det er en reel og anerkendt udfordring. Studenterrådgivningen opfordrer til at “finde din egen måde at være i fællesskabet på”, da der ikke er én rigtig måde at være social på.

Praktiske råd:

Deltag i introforløbet: Rusugen eller introforløbet er en fantastisk mulighed for at lære dine medstuderende at kende i mere uformelle rammer. Mange første venskaber og studiegrupper dannes her.
Opsøg foreninger: De fleste studiesteder har et væld af faglige og sociale foreninger – fra fagråd og debatklubber til sportsforeninger og festudvalg. Find noget, der interesserer dig.
Vær åben og imødekommende: Smil, sig hej, og vær nysgerrig på dine medstuderende. Husk, de fleste er i samme båd og er lige så interesserede i at møde nye mennesker, som du er.
Brug fællesområder: Studiecaféer, biblioteker og fællesarealer er gode steder at falde i snak med andre.
Tag initiativ: Inviter selv til en kop kaffe, en læsegruppe eller en tur i fredagsbaren.

Eksempel (fiktivt): Anders følte sig lidt fortabt de første uger på sit store ingeniørstudie. Han savnede den faste klike fra gymnasiet. Han besluttede sig for aktivt at deltage i fredagsbaren, selvom han var nervøs, og meldte sig til studenterforeningens brætspilsaften. Her faldt han i snak med et par stykker med samme interesse, og de begyndte langsomt at danne en lille gruppe, der også kunne sparre fagligt.

Når presset stiger: Strategier mod stress og for øget trivsel

Studielivet kan være krævende. Forventningspres (fra en selv og omgivelserne), stramme deadlines, den store arbejdsbyrde og usikkerhed om fremtiden kan føre til stress. En undersøgelse refereret i NAVISEN viser, at “31 procent af nye studerende føler sig stressede et halvt år inde i studierne”. Det er vigtigt at kunne genkende symptomer på stress (fx indre uro, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, hjertebanken ) og have strategier til at håndtere det. En række kilder, herunder psykologer og IDA, giver mange gode råd: Skab struktur i studielivet, hold regelmæssige pauser, prioriter søvn, dyrk motion, oprethold sociale relationer, tal med nogen om dine problemer, og lær at kende og respektere dine egne grænser og faresignaler.

For ordblinde studerende kan der være et ekstra lag af pres på grund af de specifikke læse- og skrivevanskeligheder. Frygten for ikke at kunne følge med, for at begå fejl, eller for at blive “afsløret” kan være en betydelig stressfaktor. Det er vigtigt at anerkende dette og vide, at SPS og andre støttetiltag netop er til for at mindske dette pres. Åbenhed omkring din ordblindhed (hvor du føler dig tryg ved det) kan også lette noget af presset og skabe forståelse hos undervisere og medstuderende.

Praktiske råd:

Prioriter søvn: Søvn er afgørende for både fysisk og mental restitution, samt for læring og hukommelse.
Dyrk motion: Regelmæssig fysisk aktivitet er en effektiv måde at reducere stresshormoner og forbedre humøret.
Socialt samvær: Plej dine venskaber og sociale relationer, både på og uden for studiet. Social støtte er en vigtig buffer mod stress.
Lær at sige nej: Du kan ikke deltage i alt eller opfylde alles forventninger. Lær at prioritere din tid og energi.
Tal om det: Del dine tanker og bekymringer med medstuderende, venner, familie, en studievejleder eller Studenterrådgivningen. Du vil ofte opdage, at du ikke er alene med dine følelser.
Mindfulness og afspænding: Teknikker som mindfulness og åndedrætsøvelser kan hjælpe med at skabe ro i pressede perioder.

Det er afgørende at forstå, at social integration og følelsen af at høre til ikke blot er “rare” aspekter af studielivet; de er fundamentale for både din faglige succes og din mentale robusthed. Forskning og erfaringer fra studievejledninger viser, at manglende social integration kan forstærke oplevelsen af faglige udfordringer og omvendt, hvilket potentielt kan skabe en negativ spiral. Stærke sociale bånd og et godt studiemiljø kan derimod fungere som en vigtig buffer mod stress og være en uvurderlig kilde til faglig sparring og støtte. Derfor bør du se aktiv deltagelse i det sociale liv, på den måde der passer dig, som en integreret og afgørende del af din studiestrategi – ikke blot som en fritidsaktivitet. Dette er særligt vigtigt at huske, hvis du tøver med at række ud, hvilket nogle ordblinde studerende kan opleve på grund af tidligere erfaringer eller usikkerhed.

Klar, parat, studiestart: Den praktiske guide

En vellykket studiestart handler ikke kun om det faglige og sociale, men også om at have styr på de praktiske rammer. Denne tjekliste hjælper dig med at få overblik over de vigtigste ting, du skal have ordnet, så du kan starte dit nye studieliv med ro i maven.

Styr på økonomien: SU, budget, boligstøtte og SU-lån

En stabil økonomi giver tryghed og fjerner unødige bekymringer. Her er de vigtigste punkter:

Statens Uddannelsesstøtte (SU): De fleste fuldtidsstuderende på videregående uddannelser i Danmark er berettiget til SU. Du kan tidligst søge SU en måned før studiestart, og ansøgningen foregår digitalt via minSU på su.dk. SU-styrelsen anbefaler at vente et par dage efter, du har accepteret din studieplads, med at søge. For visse uddannelser kan der være mulighed for hurtigere sagsbehandling via den såkaldte “Fast Track-liste”.
Budget: Når du bliver studerende, ændrer din økonomi sig sandsynligvis. Lav et realistisk budget, hvor du oplistrer dine forventede månedlige indtægter (SU, evt. studiejob) og faste udgifter (husleje, forsikringer, transport, mad, bøger etc.). Dette giver dig overblik og hjælper dig med at prioritere dine penge.
Boligstøtte: Hvis du bor til leje, kan du være berettiget til boligstøtte. Beløbet afhænger af din husleje, boligens størrelse og din indkomst. Du søger boligstøtte digitalt via borger.dk.
SU-lån: Hvis SU’en ikke helt slår til, har du mulighed for at supplere med et SU-lån. Det kan give økonomisk råderum, men husk, at det er et lån, der skal betales tilbage med renter efter endt uddannelse. Overvej grundigt, om det er nødvendigt for dig.

For dig, der er ordblind, kan administrative processer og digitale formularer nogle gange føles uoverskuelige. Tøv ikke med at bede en ven, et familiemedlem eller studievejledningen på dit uddannelsessted om hjælp til at navigere i ansøgningssystemerne.

Tag over hovedet: Sådan finder du en studiebolig

At finde et sted at bo, især i de store studiebyer som København, Aarhus, Odense og Aalborg, kan være en stor udfordring. Konkurrencen om studieboliger er ofte hård, så det gælder om at være proaktiv og tålmodig.

Start i god tid: Begynd din boligsøgning så snart du ved, hvor du skal studere – gerne flere måneder før studiestart.
Skriv dig op: Mange byer har portaler for studie- og ungdomsboliger (fx s.dk). Skriv dig op på ventelister så mange steder som muligt. Undersøg også de almene boligselskabers ventelister.
Brug dit netværk: Fortæl venner, familie og bekendte, at du søger bolig. Måske kender de nogen, der kender nogen.
Vær fleksibel: Overvej alternative boligformer som bofællesskaber eller værelser hos private udlejere. Vær også åben overfor beliggenhed – det kan være nemmere at finde noget lidt uden for bykernen.
Pas på fupmagere: Vær kritisk overfor annoncer, der virker for gode til at være sande, og betal aldrig depositum, før du har set boligen og har en underskrevet lejekontrakt.

Det essentielle grej: Bøger, computer og studierabat

Noget udstyr er nærmest uundværligt som studerende:

Computer: En velfungerende bærbar computer er et must på de fleste videregående uddannelser. Du skal bruge den til notetagning, opgaveskrivning, research, kommunikation og ofte også til digitale eksamener. Mange steder tilbydes studierabat ved køb af ny computer.
Studiebøger: Læselisterne kan være lange og bøgerne dyre. Tjek dit studies hjemmeside for læselister så tidligt som muligt. Overvej at købe brugte bøger af ældre studerende, via online platforme eller lån dem på biblioteket, hvis det er en mulighed. Nogle studiebøger findes også som e-bøger.
Studiekort: Når du er indskrevet, får du et studiekort. Dette kort giver dig adgang til en lang række studierabatter på alt fra transport og software til kulturoplevelser og cafébesøg.

For dig, der er ordblind, er computeren og adgang til digitale bøger (fx via Nota, som vi kommer nærmere ind på) helt essentiel. Sørg for, at din computer er robust nok til at køre de nødvendige LST-programmer (læse-skriveteknologi) problemfrit.

Fremtiden starter nu: A-kasse og relevant studiejob

Selvom det kan virke langt ude i fremtiden, er der et par ting, du med fordel kan overveje allerede ved studiestart:

A-kasse (Arbejdsløshedskasse): Som studerende kan du ofte melde dig gratis eller meget billigt ind i en A-kasse. Hvis du har været medlem i mindst et år inden endt uddannelse, optjener du ret til dagpenge, hvis du skulle stå uden job efter din dimission. Det er en god økonomisk sikkerhed.
Studiejob: Et studiejob kan være en god måde at supplere SU’en på og få lidt ekstra luft i budgettet. Hvis du kan finde et studierelevant job, får du samtidig værdifuld erhvervserfaring, som kan pynte på dit CV. Husk dog at balancere studiejobbet med dit studie, så det ikke går ud over din læring og trivsel.

Find vej på campus: Kend dit studiested og dets tilbud

Brug den første tid på at lære dit nye studiested at kende. Hvor ligger biblioteket, læsesalene, kantinen, fredagsbaren, studievejledningen og IT-supporten? Hvilke faglige og sociale foreninger og tilbud findes der? Jo bedre du kender faciliteterne og mulighederne, jo nemmere bliver din hverdag. Studybox råder til at “orientere dig om, hvordan studiemiljøet er på dit uddannelsessted: Hvilke tilbud er der?”. Mange uddannelsessteder holder åbent hus-arrangementer, og nogle tilbyder studiepraktik eller “studerende for en dag”-ordninger, som kan være en god måde at snuse til miljøet, allerede inden du starter.

At have styr på disse praktiske aspekter fra starten er ikke blot en administrativ formalitet; det er en investering i din egen mentale ro og faglige fokus. Når der er styr på det basale som økonomi, bolig og studiematerialer, fjerner du potentielle stresskilder og frigiver kognitiv kapacitet, som du i stedet kan bruge på at fordybe dig i dit fag og engagere dig i det sociale studieliv. Det handler om at skabe et solidt fundament, så du kan koncentrere dig om det, der virkelig tæller: din læring og din udvikling.

Knæk studiekoden: Effektive studie- og læseteknikker

At studere på en videregående uddannelse kræver ofte nye og mere effektive måder at lære på end dem, du var vant til fra din ungdomsuddannelse. Den store mængde stof, det højere teoretiske niveau og kravet om selvstændig bearbejdning betyder, at gode studieteknikker er afgørende for succes. Her får du inspiration til, hvordan du kan optimere din læsning, tage bedre noter, få mest muligt ud af gruppearbejde og bruge digitale værktøjer til din fordel.

Læs smartere, ikke hårdere: Strategier til store tekstmængder

Mange nye studerende bliver overraskede over, hvor meget de skal læse. Det handler ikke kun om mængden, men også om kompleksiteten af teksterne, der ofte er teoretiske og på fremmedsprog (typisk engelsk). Passiv gennemlæsning er sjældent nok. Aktive læsestrategier er vejen frem:

Overblikslæsning (Skimning): Før du dykker ned i detaljerne, så skab dig et overblik over teksten. Læs titler, underoverskrifter, indledning, konklusion og kig på figurer eller tabeller. Dette hjælper dig med at forstå tekstens formål og hovedargumenter.
Formålsbestemt læsning: Spørg dig selv, hvorfor du læser denne tekst. Hvad skal du bruge den til? Skal du forstå et specifikt begreb, finde argumenter til en opgave, eller forberede dig til en diskussion? Dit formål bør styre din læseproces.
SQ3R-metoden (eller lignende): En klassisk metode, der står for Survey (overblik), Question (stil spørgsmål til teksten), Read (læs aktivt for at besvare dine spørgsmål), Recite (genfortæl med egne ord) og Review (repeter). Der findes mange variationer af denne type aktive læseteknik.
Selektiv læsning: Ikke alle dele af en tekst er lige vigtige. Lær at identificere nøgleafsnit og fokuser din energi der. Ordblindeforeningens guide “Studiestrategi” anbefaler en selektiv tilgang, hvor man starter med indholdsfortegnelse og overskrifter for at spare tid og fokusere.

For dig, der er ordblind, er disse strategier absolut essentielle. Da selve afkodningsprocessen ofte kræver mere energi , er det afgørende at kunne sortere i og prioritere læsestoffet. Her kan LST-værktøjer, især oplæsningsfunktionen, integreres som en del af læsestrategien. Du kan for eksempel bruge oplæsning til hurtigt at skimme en tekst eller få læst særligt svære eller centrale passager op. Dette kan frigøre kognitive ressourcer, så du bedre kan koncentrere dig om indholdet og forståelsen.

Eksempel (fiktivt og generaliseret): Sofie, der læser historie, opdagede hurtigt, at hun ikke kunne nå at læse alle tildelte tekster fra ende til anden. Hun lærte sig at skimme kapitlernes introduktioner og konklusioner først for at vurdere relevansen og få et overblik. Derefter brugte hun mere tid på de afsnit, der var centrale for ugens tema. Hendes medstuderende, Peter, der er ordblind, brugte en lignende strategi, men anvendte sit oplæsningsprogram til hurtigt at få “læst” disse nøgleafsnit højt, hvilket sparede ham for megen afkodningsenergi og gjorde det muligt for ham at fokusere på at forstå argumenterne.

Gode noter er guld værd: Metoder til forelæsninger og læsning

Effektiv notatteknik er en anden nøglekompetence. Gode noter hjælper dig ikke kun med at huske, hvad der blev sagt til en forelæsning eller pointerne i en tekst, men også med at bearbejde og forstå stoffet aktivt.

Cornell-metoden: En struktureret metode, hvor du inddeler din noteside i sektioner til noter, nøgleord/spørgsmål og et resumé. God til repetition.
Mindmapping: En visuel teknik, hvor du placerer hovedemnet i midten og lader idéer og underemner forgrene sig ud derfra. Fantastisk til at skabe overblik og se sammenhænge. Ordblindeforeningens guide fremhæver mindmaps som særligt velegnede for ordblinde, da de er visuelle og kræver færre ord.
Digitale noter: Programmer som OneNote, Evernote eller Notion giver mulighed for at organisere noter, indsætte billeder og links, og nemt søge i dine materialer.

For ordblinde studerende kan traditionel notetagning under tidspres, fx til en forelæsning, være en stor udfordring. Her kan mindmaps være et godt alternativ, da de minimerer skrivekravet. Lydoptagelse af forelæsninger (hvis tilladt af underviseren og medstuderende) kan også være en stor hjælp. Programmer som Audionote, nævnt i , lader dig synkronisere lydoptagelser med dine skriftlige noter eller slides. Tale-til-tekst funktioner, som findes i mange programmer (fx Google Docs ), kan også lette skriveprocessen betydeligt, når du skal formulere dine egne noter eller opgaver.

Sammen er I stærkere: Få det bedste ud af gruppearbejdet

Gruppearbejde er en udbredt arbejdsform på videregående uddannelser. Det kan være utroligt givende, men også udfordrende.

Fordele: Faglig sparring, mulighed for at se emner fra forskellige vinkler, socialt netværk, og opgavedeling kan lette arbejdsbyrden. Som Studybox nævner: “dine medstuderende kan være med til at hjælpe dig gennem studiet, når det bliver hårdt. Måske du allerede ved studiestart kan finde nogle at lave en studiegruppe med”.
Udfordringer: Koordinering af møder, forskellige ambitionsniveauer, ulige arbejdsfordeling (“gratister”) og konflikter kan opstå.
Tips til effektivt gruppearbejde:
- Forventningsafstemning: Tal åbent om jeres ambitioner, arbejdsindsats og deadlines fra starten.
- Klar rollefordeling: Aftal hvem der gør hvad, og hvem der har ansvar for de forskellige dele af opgaven.
- Faste mødetider og dagsorden: Strukturerede møder er mere effektive.
- Konstruktiv feedback: Lær at give og modtage feedback på en respektfuld måde.

For ordblinde studerende kan gruppearbejde være en stor styrke, hvis der er åbenhed og en god fordeling af opgaverne. Den ordblinde kan eksempelvis bidrage stærkt med mundtlige input, idéudvikling, research eller præsentationer, mens andre i gruppen måske tager et større ansvar for den endelige skriftlige udformning. Åben kommunikation om individuelle styrker, svagheder og behov er nøglen til et succesfuldt samarbejde, hvor alle bidrager optimalt.

Digitale hjælpere: Apps og programmer der letter studielivet

Udover de specifikke LST-værktøjer for ordblinde (som vi kommer mere ind på), findes der et væld af generelle digitale værktøjer, der kan gøre studielivet lettere for alle:

Kalender-apps (fx Google Calendar, Outlook Calendar) til at holde styr på deadlines, aftaler og undervisning.
Notat-apps (fx OneNote, Evernote, Notion) til at organisere noter, idéer og research.
Referencehåndteringsværktøjer (fx Zotero, Mendeley) er uundværlige, når du skal skrive større opgaver og holde styr på dine kilder.
Online ordbøger og opslagsværker (fx ordnet.dk, Den Store Danske).
Samarbejdsplatforme (fx Google Workspace, Microsoft Teams) til fildeling og kommunikation i studiegrupper.

Programmer, der understøtter læsning og skrivning, såsom dem der tilbyder oplæsning, ordforslag, OCR-behandling (så billeder af tekst kan læses op) og talegenkendelse, er særligt vigtige for ordblinde. Konkrete programmer som IntoWords og Dictus nævnes ofte i forbindelse med SPS-støtte.

Det er vigtigt at forstå, at effektive studieteknikker ikke handler om passivt at modtage information. Det handler om aktivt at engagere sig i materialet, bearbejde det og konstruere sin egen forståelse. For dig, der er ordblind, betyder det ofte at finde alternative veje til dette aktive engagement. LST-værktøjer og multimodale tilgange (hvor du bruger flere sanser, fx både lytter og ser) er her centrale. Det kan være befriende at vide, at der findes mange veje til læring. Det handler om at finde de redskaber og metoder, der virker bedst for dig, og som giver dig mulighed for aktivt at bearbejde stoffet og dermed opnå en dyb og varig forståelse.

Ordblind? Kend dine rettigheder og støttemuligheder

Som ordblind studerende på en videregående uddannelse i Danmark er du ikke alene, og det er vigtigt at vide, at du har ret til en række støtteforanstaltninger. Disse er designet til at hjælpe dig med at gennemføre din uddannelse på lige fod med dine medstuderende. At kende og aktivt bruge disse muligheder kan gøre en afgørende forskel for dit studieforløb og din trivsel.

Ordblindhed på videregående: Hvad betyder det for dig?

Ordblindhed, også kaldet dysleksi, er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at afkode og koble bogstaver med lyde. Dette gør det vanskeligt at lære at læse og stave sikkert og hurtigt. Det er afgørende at understrege, at ordblindhed absolut intet har med intelligens eller generelle evner at gøre.

Typiske udfordringer for ordblinde studerende på videregående uddannelser kan omfatte:

Langsommere læsehastighed og større besvær med at afkode lange eller ukendte ord.
Vanskeligheder med at huske og genkalde det læste stof.
Udfordringer med at nå alle læse- og skriveopgaver inden for tidsrammen.
Besvær med at strukturere skriftlige opgaver og formulere sig præcist på skrift.
Større træthed ved læsning og skrivning.
Udfordringer med fremmedsprog, især skriftligt.

Statistisk set anslår Kraka Economics, at der er over 500.000 ordblinde i Danmark, og at omkring 12-13% af en årgang i 9. klasse er blevet testet ordblinde. Data fra Ordblindetesten viser, at på ungdoms- og voksenuddannelser er 68% af de testede ordblinde, mens tallet for gymnasier og HF er 52%. På pædagoguddannelsen modtager 9% af de studerende SPS på grund af ordblindhed, og generelt starter 38% af ordblinde på en videregående uddannelse mod 56% af den øvrige befolkning. Disse tal understreger, at ordblindhed er en udbredt udfordring, og at der er et stort behov for viden om støttemuligheder.

Specialpædagogisk Støtte (SPS): Din adgang til hjælp

Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en statslig ordning, der har til formål at sikre, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, herunder ordblindhed, kan gennemføre en uddannelse på lige vilkår med andre.

Sådan søger du SPS:

Kontakt din SPS-vejleder: Det første skridt er at kontakte SPS-vejlederen eller SPS-kontoret på dit uddannelsessted. Gør dette så tidligt som muligt, gerne allerede når du har fået besked om optagelse.
Dokumentation: For at få SPS skal du kunne dokumentere din ordblindhed. Dette sker typisk ved hjælp af resultatet fra den nationale Ordblindetest eller en tilsvarende anerkendt test. Hvis du ikke har nyere dokumentation, eller hvis du har mistanke om, at du er ordblind, kan SPS-vejlederen hjælpe dig med at blive testet.
Ansøgning: Sammen med SPS-vejlederen udfylder du en ansøgning, som uddannelsesstedet sender videre til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Du vil modtage svar på din ansøgning i din e-Boks.
Overflytning af hjælpemidler: Hvis du har modtaget SPS på en tidligere uddannelse (fx ungdomsuddannelse), kan dine hjælpemidler og støttebevillinger ofte overføres til din nye uddannelse. Tal med din SPS-vejleder om dette.

SPS ved sammensatte vanskeligheder: Hvis du udover ordblindhed også har andre udfordringer, som for eksempel ADHD, angst eller andre psykiske funktionsnedsættelser, er det vigtigt at oplyse dette til SPS-vejlederen. Det kan have betydning for, hvordan du udredes, og hvilken type støtte du kan få. Ordblindetesten er for eksempel ikke altid det bedste redskab, hvis du har store koncentrationsvanskeligheder, og der kan derfor blive brugt andre testmaterialer. Du skal typisk også vedlægge lægelig dokumentation for de øvrige funktionsnedsættelser. Støtten kan i disse tilfælde, udover LST, også omfatte mentorordninger, hjælp til struktur og planlægning, eller støttetimer med fokus på at håndtere de specifikke udfordringer, dine sammensatte vanskeligheder giver i studiet.

Værktøjskassen: Læse- og skriveteknologi (LST) der virker

En central del af SPS-støtten til ordblinde er adgang til læse- og skriveteknologi (LST). Disse digitale værktøjer kan i høj grad kompensere for læse- og skrivevanskeligheder:

Oplæsningssoftware (Talesyntese): Programmer som IntoWords og AppWriter kan læse digital tekst højt (fx fra PDF-filer, hjemmesider, e-mails). Dette aflaster afkodningen og gør det nemmere at tilegne sig store tekstmængder.
Ordforslagsprogrammer: Disse programmer kommer med forslag til ord, mens du skriver, og kan hjælpe med stavning og formulering.
Talegenkendelse (Diktering): Programmer som Dictus eller indbyggede funktioner i fx Google Docs og Microsoft Word giver dig mulighed for at indtale din tekst, hvorefter programmet omdanner talen til skrift. Dette kan være en stor hjælp, hvis du har svært ved at skrive hurtigt eller korrekt.
OCR-behandling (Optical Character Recognition): Denne teknologi kan omdanne billeder af tekst (fx fra en scannet bogside) til redigerbar og oplæselig tekst.
Digitale scannere: En C-pen eller en håndscanner kan bruges til at scanne enkelte ord eller linjer fra en fysisk bog, hvorefter teksten kan læses højt eller overføres til computeren.
Computer og softwarepakke: Som en del af SPS kan du ofte få stillet en bærbar computer med de nødvendige LST-programmer til rådighed.

Du vil typisk modtage instruktionstimer i, hvordan du bedst bruger de bevilgede LST-værktøjer, så du får fuldt udbytte af dem.

Eksempel (fiktivt): Forestil dig, at du skal læse en tung fagbog på engelsk. Med IntoWords kan du få teksten læst højt, mens du følger med i teksten på skærmen. Du kan justere oplæsningshastigheden og vælge mellem forskellige stemmer. Når du efterfølgende skal skrive en opgave baseret på teksten, kan programmets ordforslagsfunktion hjælpe dig med at stave vanskelige fagtermer korrekt, og hvis du har mange tanker, der skal hurtigt ned på papir, kan du diktere de første udkast ved hjælp af talegenkendelse.

Nota Bibliotek: Få dine studiebøger i tilgængelige formater

Nota er Danmarks nationale bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder og er nu en del af Det Kgl. Bibliotek. Som ordblind studerende kan du blive gratis medlem af Nota, hvis du kan dokumentere din ordblindhed (fx med Ordblindetesten). Nota tilbyder et stort udvalg af studiematerialer i tilgængelige formater:

Lydbøger: Mange studiebøger findes som lydbøger, du kan lytte til.
E-bøger: Digitale bøger, der ofte kan bruges sammen med din LST-software (fx til oplæsning).
Andre formater: Nota arbejder også med andre formater, der kan understøtte læsning.

Notas Studieservice: Specifikt for studerende på videregående uddannelser har Nota en Studieservice. Her kan du selv bestille de studiebøger, du skal bruge. Hvis en bog ikke allerede findes i Notas samling, kan Nota i mange tilfælde producere den for dig. Dette kræver dog typisk, at du har en aktiv SPS-bevilling til studiematerialer fra Nota. Adgang til Nota er en uvurderlig ressource, der giver dig mulighed for at tilgå dit pensum på lige fod med dine medstuderende.

Særlige vilkår til eksamen: Sådan søger du

Som ordblind studerende har du ofte mulighed for at få særlige vilkår til eksamen. Formålet er at kompensere for de vanskeligheder, ordblindheden giver i en prøvesituation, så din faglige viden kan vurderes så retfærdigt som muligt. Typiske særlige vilkår kan være :

Forlænget tid: Ekstra tid til både skriftlige og mundtlige eksamener.
Brug af LST-hjælpemidler: Tilladelse til at bruge din oplæsningssoftware, ordforslagsprogrammer mv. under eksamen.
Opgaven digitalt: At få udleveret eksamensopgaven i et digitalt format, der er kompatibelt med dine hjælpemidler.
Andre tilpasninger: I nogle tilfælde kan der aftales andre individuelle tilpasninger.

Det er dit uddannelsessted (typisk studienævnet eller eksamenskontoret), der vurderer og bevilger særlige eksamensvilkår. Du skal selv ansøge om det, og det er vigtigt at gøre det i god tid inden eksamensperioden. Kontakt din studievejleder eller SPS-vejleder for at høre om proceduren på netop dit studie. Digitale eksamensformer vinder mere og mere frem, og de kan have mange fordele for ordblinde, da de ofte giver bedre mulighed for at bruge LST og fokusere på det faglige indhold. Dog er det vigtigt at være opmærksom på teknisk stabilitet og at have fået tilstrækkelig oplæring i de digitale platforme.

Ressourcer og netværk: Ordblindeforeningen m.fl.

Udover de officielle støtteordninger findes der organisationer, der arbejder for ordblindes vilkår og tilbyder rådgivning og netværk:

Ordblindeforeningen i Danmark: En interesseorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med ordblindhed. De tilbyder rådgivning via deres vejledningscenter, udgiver informationsmateriale (fx den “Mini-guide til studiestøtte”, der er refereret flere steder , og “Studiestrategi”-guiden ), og arbejder politisk for ordblindes rettigheder. Medlemskab kan give adgang til yderligere ressourcer og netværk.
Lokale ordblindenetværk eller -grupper: Undersøg, om der findes lokale netværk eller grupper for ordblinde studerende på dit uddannelsessted eller i din by. At dele erfaringer med andre i samme situation kan være meget værdifuldt.

Tabel 2: Oversigt over typisk SPS-støtte til ordblinde på videregående uddannelser

Denne tabel giver et overblik over de mest almindelige former for SPS-støtte til ordblinde studerende. Det er vigtigt at huske, at støtten altid tildeles på baggrund af en individuel vurdering af dine behov. Tabellen kan hjælpe dig med at forstå, hvilke muligheder der findes, og hvad du kan tale med din SPS-vejleder om.

Støtteform	Beskrivelse	Hvordan får man adgang/søger?
LST-software (fx IntoWords, AppWriter)	Programmer til oplæsning af tekst, ordforslag, stavehjælp, talegenkendelse.	Bevilges typisk via SPS efter ansøgning og dokumentation for ordblindhed. Installeres på egen eller udlånt computer.
Nota Medlemskab & Studieservice	Adgang til studiebøger som lydbøger og e-bøger. Mulighed for nyproduktion af bøger ved SPS-bevilling.	Bliv medlem af Nota (kræver dokumentation). Studieservice (nyproduktion) kræver SPS-bevilling til studiematerialer.
Studiestøttetimer	Individuelle timer med en underviser/vejleder med fokus på studiestrategier, opgaveskrivning, brug af LST mv..	Bevilges via SPS. Omfang aftales individuelt (fx 20 timer pr. semester som udgangspunkt ).
Særlige eksamensvilkår	Fx forlænget tid, brug af LST, digital opgaveudlevering.	Ansøges særskilt hos uddannelsesstedet (studienævn/eksamenskontor) i god tid inden eksamen. Kræver ofte dokumentation.
Computer/IT-pakke	Udlån af bærbar computer med nødvendig LST-software, hvis man ikke selv har en egnet.	Bevilges via SPS efter behovsvurdering.
Instruktionstimer i LST	Oplæring i brugen af de bevilgede LST-programmer og -værktøjer.	Bevilges typisk sammen med LST-software/IT-pakke via SPS.
Andre hjælpemidler (fx C-pen, scanner)	Håndholdte scannere til oplæsning af fysisk tekst.	Kan bevilges via SPS efter individuel vurdering af behov.

Kilder:.

At være ordblind på en videregående uddannelse medfører utvivlsomt nogle specifikke udfordringer, især i et teksttungt akademisk miljø. Men det er afgørende at forstå, at der findes et omfattende og veludbygget støttesystem i Danmark, netop for at imødekomme disse udfordringer. Forskning, blandt andet fra TrygFondens Børneforskningscenter, viser, at tidlig diagnosticering og relevant støtte har en markant positiv effekt på skolepræstationer og fastholdelse i uddannelsessystemet. Selvom denne forskning primært omhandler folkeskolen, er princippet om støttens positive virkning overførbart. Nøglen ligger i din egen proaktivitet: At du aktivt opsøger information om dine muligheder, kontakter SPS-vejlederen, ansøger om den relevante støtte og lærer at bruge de bevilgede hjælpemidler effektivt. Åbenhed omkring din ordblindhed – i det omfang du er tryg ved det – kan også være en styrke. Det kan skabe forståelse hos undervisere og medstuderende og åbne op for bedre samarbejde og tilpasninger. Ved at tage aktivt ejerskab over din situation og udnytte de tilgængelige ressourcer, kan du transformere potentielle studiehindringer til håndterbare udfordringer. Du udvikler måske endda unikke læringsstrategier og problemløsningskompetencer, netop fordi du har skullet finde alternative veje. Støttesystemet er ikke en sovepude, men et redskab til empowerment, der giver dig mulighed for at udfolde dit faglige potentiale fuldt ud.

Du er ikke alene: Find vejledning og støtte

Overgangen til en videregående uddannelse kan være fyldt med nye indtryk, krav og usikkerheder. Det er vigtigt at huske, at du ikke behøver at klare alt selv. Det danske uddannelsessystem har et veludbygget netværk af vejlednings- og støttetilbud, både fagligt og personligt. At vide, hvor du kan henvende dig, når du har brug for hjælp, er en vigtig del af at trives og lykkes som studerende.

Din lokale hjælp: Studievejledningen og SPS-vejlederen

På dit eget uddannelsessted finder du de første og ofte vigtigste støttepersoner:

Studievejledningen: Alle videregående uddannelser har en studievejledning. Her kan du få hjælp til en bred vifte af studierelaterede spørgsmål: valg af fag og specialisering, studieplanlægning, tvivl om studievalg, regler for eksamen og dispensationer, og meget mere. Studievejlederne kender din uddannelse indefra og kan give konkret og målrettet sparring.
SPS-vejlederen (Specialpædagogisk Støtte-vejlederen): Hvis du har en funktionsnedsættelse, herunder ordblindhed, er SPS-vejlederen din primære kontaktperson. Det er SPS-vejlederen, du skal henvende dig til for at søge om SPS, få information om hjælpemidler, særlige eksamensvilkår og anden relevant støtte. De er specialiserede i at hjælpe studerende med særlige behov.

Når studielivet er svært: Studenterrådgivningen

Studenterrådgivningen (SRG) er et landsdækkende, gratis og fortroligt tilbud til studerende på videregående uddannelser, der oplever studierelaterede psykiske eller sociale udfordringer. Her kan du få professionel hjælp, hvis du kæmper med:

Stress og pres
Eksamensangst eller præstationsangst
Ensomhed og sociale vanskeligheder
Tvivl om studievalg eller motivation
Prokrastination og dårlige studievaner
Andre personlige problemer, der påvirker dit studieliv.

SRG tilbyder både individuelle samtaler, gruppeforløb og workshops. De har stor erfaring med de specifikke udfordringer, studerende kan møde.

De nationale vejledere: UddannelsesGuiden (ug.dk) og Studievalg Danmark

Udover de lokale tilbud på dit studiested findes der også nationale vejledningstjenester:

UddannelsesGuiden (ug.dk): Dette er Børne- og Undervisningsministeriets officielle portal med omfattende information om alle uddannelser i Danmark – fra grundskole til videregående uddannelser og voksenuddannelse. Her kan du finde detaljerede beskrivelser af uddannelser, adgangskrav, jobmuligheder, og du kan bruge værktøjer som:
- Uddannelseszoom: Sammenlign videregående uddannelser på tværs af parametre som studiemiljø, frafald og undervisningsformer.
- Adgangskortet: Se hvilke videregående uddannelser din ungdomsuddannelse giver adgang til.
- Studievælgeren: Få inspiration og bliv udfordret på, hvad der er vigtigt for dig i dit uddannelsesvalg.
Studievalg Danmark: Består af syv regionale centre, der tilbyder gratis, personlig og institutionsuafhængig vejledning om valg af videregående uddannelse og karriere. De har styr på regler for ansøgning, kvote 1 og 2, SU, gymnasial supplering mv. Vejledning kan foregå fysisk, online eller telefonisk.
eVejledning: En landsdækkende digital vejledningstjeneste, der vejleder om alle uddannelser via telefon, chat, mail og webinarer. Tilbuddet er anonymt og tilgængeligt både dag, aften og weekend.

Tal med dem omkring dig: Undervisere og medstuderende

Dine undervisere og medstuderende er også vigtige ressourcer:

Undervisere: Selvom relationen til undervisere på videregående uddannelser ofte er mere formel end i gymnasiet, er de faglige eksperter og kan give værdifuld sparring på dit faglige arbejde. Tøv ikke med at stille spørgsmål i undervisningen eller kontakte dem i deres træffetid, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Medstuderende: Dine medstuderende er i samme båd som dig. De kan være en uvurderlig kilde til både faglig sparring (i studiegrupper, til eksamenslæsning) og socialt sammenhold. Som Studievalg Danmark råder: “Vær åben” og “Vær social”. Studybox supplerer: “Snak med så mange så muligt de første uger”. Hvis du er ordblind, kan åbenhed (hvis du er tryg ved det) over for dine medstuderende og undervisere skabe forståelse og gøre det lettere at samarbejde og få den nødvendige støtte. Som det pointeres på ordblindhed.dk: “At tale åbent om sine læse- og stavevanskeligheder kan bidrage til at skabe bedre læring”.

Det danske uddannelsessystem tilbyder et omfattende, men til tider også komplekst og fragmenteret, netværk af vejlednings- og støttemuligheder. Fra den lokale SPS-vejleder på dit institut til nationale portaler som UddannelsesGuiden, er der mange forskellige aktører med hver deres speciale. For dig som ny studerende, og især hvis du føler dig usikker eller overvældet (hvilket kan være tilfældet, hvis du er ordblind eller har andre udfordringer), kan det være svært at vide præcis, hvor du skal henvende dig med et specifikt problem. Derfor er det vigtigt, at du ikke kun kender til de forskellige tilbud, men også forstår, hvad de hver især kan hjælpe med. Denne artikel forsøger at give dig et landkort over dette “vejledningslandskab”, så du bedre kan navigere og finde den rette hjælp, når du har brug for den. At kunne finde og bruge den rette støtte er i sig selv en vigtig studiekompetence.

Afslutning:

Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse er en betydningsfuld rejse – en proces, der tager tid, kræver tilvænning og byder på både opture og udfordringer. Vær tålmodig med dig selv, vær proaktiv i din tilgang til studiet og dit nye liv, og husk at bruge de mange ressourcer og støttemuligheder, der er tilgængelige for dig.

Vi har i denne artikel belyst de markante forskelle mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, de typiske udfordringer nye studerende møder, og hvordan du kan håndtere dem. Vi har givet dig en praktisk guide til studiestart, introduceret effektive studie- og læseteknikker, og ikke mindst har vi sat fokus på de specifikke rettigheder og støttemuligheder, du som ordblind studerende har i Danmark. Nøglerne til en god overgang og et succesfuldt studieliv ligger i at forstå de nye rammer, kende til de potentielle bump på vejen, aktivt anvende praktiske råd og studiestrategier, og – helt afgørende – at række ud og søge den støtte og vejledning, du har brug for.

Det er helt okay ikke at have alle svarene fra dag ét. Som Studenterrådgivningen siger: “Du behøver ikke være en verdensmester-studerende fra dag 1”. Og som det fremgår af borger.dk’s materiale om studievalg: “Din tvivl er helt normal”. Fejl og usikkerhed er en naturlig del af læringsprocessen. Fokuser på dine fremskridt, fejr dine små sejre, og lær af dine erfaringer.

Tag de første skridt allerede i dag: Undersøg dit nye studiested nærmere, find kontaktoplysningerne på din studievejleder eller SPS-vejleder, ræk ud til en medstuderende, eller prøv en af de studieteknikker, vi har beskrevet. Din rejse som studerende er kun lige begyndt, og den er fyldt med muligheder for personlig og faglig udvikling, nye venskaber, spændende viden og en fremtid med mange døre åbne. Ved at tage aktivt ejerskab over din uddannelse og bruge de redskaber og den viden, du nu har fået, er du godt på vej til at gøre dit studieliv til en succes.

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.