Når bogstaverne danser for øjnene og ordene synes at gemme sig, kan det være en udfordring, der påvirker mange aspekter af livet. I Danmark anslås det, at omkring 7-8% af befolkningen lever med ordblindhed, hvilket potentielt drejer sig om mere end 400.000 mennesker.1 Nyere forskning antyder dog, at dette tal måske er endnu højere, muligvis op til 700.000, hvilket indikerer en mulig underdiagnosticering eller en bredere definition af ordblindhed.4 Denne artikel tager dig med på en rejse gennem tiden for at undersøge, hvordan synet på ordblindhed i Danmark har udviklet sig. Fra en fortid præget af skam og misforståelser til en nutid, hvor åbenhed og stolthed vinder frem, vil vi se på de mennesker, organisationer og fremskridt, der har formet denne udvikling. Gennem historiske beretninger, nutidige eksempler og ekspertudtalelser vil vi belyse, hvordan ordblindhed er gået fra at være et skjult handicap til en anerkendt del af den menneskelige diversitet.
Ordblindhedens mørke fortid: Stigma og misforståelser i Danmark
I ordblindhedens tidlige historie i Danmark herskede der ofte en udbredt mangel på viden og forståelse for denne indlæringsvanskelighed. Børn og voksne, der kæmpede med læsning og stavning, blev ikke sjældent stemplet som værende mindre begavede eller ligefrem “dumme”.5 Dengang ordet “ordblind” begyndte at vinde indpas, var det primært læger, der anvendte det, mens mange skolepsykologer og lærere foretrak betegnelser som “læseretarderet” eller “læse-stavesvag”. Dette skyldtes delvist en opfattelse af, at “ordblindhed” kunne være en uhelbredelig tilstand, og brugen af ordet “blind” syntes at udelukke enhver forbedring.5 Forestillingen om, at ordblinde blot var “sinker”, var udbredt i skolesystemet, hvilket resulterede i, at disse børn ofte blev behandlet i overensstemmelse hermed.5 Skuespiller Ghita Nørby er et eksempel på en person, der i sin skoletid blev mærket af denne manglende forståelse og blev stemplet som “dum” på grund af sin ordblindhed.9 Selv en så anerkendt forfatter som H.C. Andersen oplevede i sin samtid kritik af sit skriftsprog, der blev anset for at være “ugrammatisk og dårligt”.10
Denne mangel på forståelse og de negative stempler, der blev påført ordblinde, førte ofte til dybe følelser af skam og pinlighed forbundet med deres vanskeligheder.9 Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister, husker tydeligt skammen ved at blive hentet ud af klassen af en specialpædagog, hvilket føltes pinligt for ham.11 Iværksætter Jan Lehrmann, kendt fra “Løvens Hule”, deler ligeledes sin barndomsoplevelse af konstant at føle sig dum, når bogstaverne på siden syntes at ændre sig.9 Disse følelser af utilstrækkelighed og skam kunne føre til social isolation, hvor ordblinde forsøgte at skjule deres handicap for at undgå ydmygelse og udstødelse.6 Ordblindhed blev i denne periode ofte betragtet som et “skjult handicap”, noget man ikke talte åbent om.6 Beretninger fra hjemmesiden “Et liv som ordblind” giver et stærkt indblik i de mange negative oplevelser, som ordblinde har haft i skolen, herunder mobning, lavt selvværd og den gennemgående følelse af at være “dum”.6 Frygten for social udstødelse og den dybt rodfæstede stigmatisering udgjorde således en betydelig barriere for ordblinde, der ofte undlod at søge hjælp eller tale åbent om deres udfordringer.
De første lysglimt: Pionerer og organisationer skaber forandring
Vendepunktet i synet på ordblindhed i Danmark begyndte med initiativer fra dedikerede pionerer og organisationer, der kæmpede for at skabe anerkendelse og forståelse. En af de mest betydningsfulde var grundlæggelsen af Ordblindeforeningen den 18. marts 1943.7 Foreningen blev etableret af studerende og forældre med tilknytning til Ordblindeinstituttet og var blandt de første af sin slags i verden.15 Initiativet blev taget af en gruppe læger og undervisere med det primære mål at udbrede viden om ordblindhed, dens årsager, virkninger og behandlingsmuligheder.15 Foreningens første navn var “Landsforeningen for Ordblindesagen i Danmark”, hvilket understreger dens tidlige fokus på at fremme ordblindesagen.15 Siden da har en af foreningens vigtigste opgaver været at fremme god undervisning for ordblinde.15
I de tidlige år stod Ordblindeforeningen over for betydelige udfordringer i kampen for at få ordblindhed anerkendt som en reel dysfunktion.7 Tidligere herskede der en opfattelse af, at ordblinde var dumme og dovne, og der manglede en klar videnskabelig definition af tilstanden.15 En central figur i denne periode var talepædagogen Edith Norrie, der grundlagde Ordblindeinstituttet i København.5 Hun udviklede pionerende undervisningsmetoder og skabte blandt andet en sættekasse, hvor bogstaverne var grupperet efter deres lyde og tilhørende mundbevægelser, hvilket hjalp eleverne med at koble lyd og bogstav.5 Samtidig bidrog tidlige forskere som øjenlægen Henning Skydsgaard med vigtig viden. Hans disputats fra 1942 konkluderede, at ordblindhed primært er et sprogligt problem og ikke skyldes synsvanskeligheder.16 På trods af disse fremskridt tog det tid, før myndighederne for alvor anerkendte ordblindhedens betydning. Først i 1953 udsendte undervisningsministeriet en henstilling om, at ordblinde ikke måtte afskæres fra uddannelse på grund af deres ordblindhed.15 Disse tidlige bestræbelser lagde grundstenen for den øgede forståelse og støtte, der ville følge i de kommende årtier.
H.C. andersen: Et historisk perspektiv på ordblindhed og kreativitet
Spørgsmålet om H.C. Andersens mulige ordblindhed har været genstand for debat og undersøgelser i mange år.7 Hans samtid var ofte kritisk over for hans stavefejl og grammatiske konstruktioner.10 Både hans mentorfamilie Collin og den engelske forfatter Charles Dickens bemærkede hans udfordringer med det skrevne sprog.10 Faktisk var Andersens manuskripter berygtede blandt trykkerne på grund af de mange stavefejl.28 Andersen selv var også bevidst om sine sproglige vanskeligheder og søgte ofte hjælp fra venner til at korrekturlæse sine tekster før udgivelse.9
Moderne forskning har forsøgt at kaste lys over, om H.C. Andersens sproglige udfordringer kan klassificeres som ordblindhed. Nogle forskere har argumenteret for, at han muligvis led af auditiv dysleksi eller en mildere form for dysfasi, en sproglig udviklingsforstyrrelse, der kunne forklare hans stave- og syntaksfejl.9 Det er blevet foreslået, at hans vanskeligheder muligvis skyldtes en kombination af ordblindhed, hans dialekt fra Fyn og en mindre formel skolegang.10 På den anden side argumenterer nyere analyser, baseret på en detaljeret gennemgang af hans dagbøger og tidlige skrifter, at hans stavefejlprocent faktisk lå inden for normalen for hans tid, og at hans fejl ofte var fonologisk plausible, hvilket er mere karakteristisk for almindelige stavefejl end for ordblindhed.10 Uanset den præcise diagnose er det tydeligt, at H.C. Andersen kæmpede med at stave og udtrykke sig skriftligt i overensstemmelse med datidens standarder. Dog lykkedes det ham at skabe enestående eventyr og fortællinger, der har vundet genklang hos læsere over hele verden.9 Hans historie illustrerer, at sproglige vanskeligheder ikke nødvendigvis behøver at være en hindring for kreativitet og international anerkendelse.
Nutidens helte: Kendte danske ordblinde rollemodeller træder frem
I dag er der en voksende tendens til åbenhed omkring ordblindhed, og mange kendte danskere fra forskellige områder deler deres erfaringer og fungerer som inspirerende rollemodeller. Inden for erhvervslivet har vi blandt andre Jan Lehrmann, kendt fra tv-programmet “Løvens Hule”, som åbent har fortalt om sine udfordringer med ordblindhed og hvordan han som barn følte sig “dum” på grund af det.9 Hans succes som iværksætter, stifter af Bilbasen og investor i “Løvens Hule”, viser, at ordblindhed ikke behøver at stå i vejen for store ambitioner. En anden markant erhvervspersonlighed er Gun-Britt Zeller, en anerkendt frisør og iværksætter, der ser sin ordblindhed som en drivkraft og har opnået stor succes i sin branche.11 Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, er ligeledes åben omkring sin ordblindhed og har kritiseret det danske uddannelsessystems fokus på præcise færdigheder som stavning, da han mener, det kan skade motivationen hos ordblinde elever.11
Inden for kulturen er der også mange fremtrædende ordblinde rollemodeller. Forfatter Sara Blædel, en af Danmarks mest populære krimiforfattere, har åbent talt om sin angst som barn, når hun skulle læse højt i klassen.11 Hun understreger, at ordblindhed ikke er et tegn på dumhed eller dovenskab og arbejder aktivt for større accept og forståelse. Skuespiller Ghita Nørby ser endda sin ordblindhed som en fordel i sit skuespil, da hun mener, det har givet hende en dybere forståelse af tekster.9 Komiker og tv-vært Christian Fuhlendorff er kendt for sin åbenhed omkring sin ordblindhed og holder foredrag om emnet, hvor han deler sine egne erfaringer og understreger, at “ordblindhed ikke er en begrænsning, du lærer bare nogle andre greb til at komme igennem livet”.11 Tv-personlighed Bubber (Niels-Christian Meyer) har ligeledes talt åbent om de udfordringer, han har mødt på grund af sin ordblindhed, herunder mobning i barndommen.9 Skuespiller Simon Stenspil opdagede sin ordblindhed sent i sit uddannelsesforløb, men har lært at kompensere ved blandt andet at bruge teknologiske hjælpemidler.11 Musikeren og X-Factor dommeren Thomas Blachman ser sin ordblindhed som en “gave”, der har sendt ham ind i et kreativt rum og givet ham en følelse af at være unik.11
Inden for sportens verden har elite roer Fie Udby Erichsen opnået stor succes på trods af sin ordblindhed, som hun har kæmpet hårdt for at overvinde.11 Hun skjulte sin ordblindhed indtil 3. klasse og har vist en imponerende viljestyrke i sin sportskarriere. Tidligere politiker Karsten Lauritzen reflekterer i dag over den skam, han følte som barn i forbindelse med sin ordblindhed og fortryder, at han ikke søgte hjælp tidligere.11 Disse nutidige rollemodeller fra erhvervslivet, kulturen, sporten og politik viser med tydelighed, at ordblindhed ikke er en barriere for at opnå succes og leve et fulfilling liv. Deres åbenhed er med til at nedbryde tabuer og inspirere andre, der lever med ordblindhed.
Ordblindhed i Danmark i dag: Statistik, støtte og ekspertise
I dag er der en langt større bevidsthed om ordblindhed i Danmark, hvilket afspejles i både statistik og de mange støttemuligheder, der er tilgængelige. De seneste tal viser, at i skoleåret 2022/2023 var 13% af eleverne i folkeskolens 9. klasse testet ordblinde, mens yderligere 4% var testet usikre i fonologisk kodning.35 Dette er en stigning fra tidligere år og kan indikere en mere udbredt brug af den nationale ordblindetest, som blev indført i 2015.4 Selvom estimaterne for den samlede forekomst i befolkningen stadig ligger omkring 7-8% 1, antyder nogle undersøgelser, at det reelle tal kan være højere.4 Den øgede opmærksomhed har også ført til en større politisk bevågenhed, hvilket blandt andet har resulteret i en historisk støtte til ordblinde i finansloven fra 2024.15
Der findes i dag et bredt udvalg af hjælpemidler og ressourcer til rådighed for ordblinde i Danmark. Teknologiske løsninger som oplæsningssoftware (f.eks. CD-ORD og IntoWords), tale-til-tekst programmer og ordforslags-apps er blevet almindelige værktøjer.8 Elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser har mulighed for at få stillet disse hjælpemidler til rådighed gennem SPS-ordningen.42 Voksne ordblinde kan også søge om hjælpemidler via jobcenteret, hvis det er relevant for deres arbejde.42 Nota Bibliotek er en vigtig ressource, der tilbyder et stort udvalg af lydbøger og andre tilgængelige lærematerialer.16 Ordblindeforeningen spiller fortsat en central rolle ved at tilbyde vejledning, støtte og information gennem deres vejledningscenter og frivillige rådgivere.8 Der er også en øget fokus på vigtigheden af tidlig indsats og specialiseret undervisning for at hjælpe børn med ordblindhed så tidligt som muligt.5
Eksperter understreger den afgørende betydning af positive rollemodeller for ordblindes selvværd og motivation.11 Maria Thiemer, konsulent i EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), fremhæver, at det er en væsentlig faktor, at ordblinde voksne kan spejle sig i rollemodeller, der selv er ordblinde, da det kan motivere til at deltage i ordblindeundervisning og bidrage positivt til at tale åbent om det at være ordblind.49 At se succesfulde individer med ordblindhed kan give inspiration og håb til dem, der står over for lignende udfordringer og bidrage til at øge deres selvværd.11 Forskning viser også, at elever, der får en ordblindediagnose og den rette støtte, klarer sig bedre i skolen, hvilket yderligere understreger vigtigheden af både anerkendelse og synlige forbilleder.38
Vejen til stolthed: Øget bevidsthed og praktiske redskaber
Vejen fra skam til stolthed for ordblinde i Danmark er i høj grad præget af en øget bevidsthed om ordblindhed i samfundet og udviklingen af praktiske redskaber, der kan lette hverdagen. Der er løbende kampagner og initiativer, der har til formål at skabe et mere inkluderende samfund, hvor ordblindhed forstås og accepteres.3 Ordblindeforeningen spiller en aktiv rolle i at påvirke den politiske dagsorden og sprede information om ordblindhed gennem deres hjemmeside, vejledningscenter og politiske arbejde.2 Virksomheder som Salling Group er begyndt at tage initiativ til at blive certificeret som læse- og skrivevenlige arbejdspladser, hvilket sender et stærkt signal om inklusion.54 Der er også nye projekter, der sigter mod at støtte ordblinde i at starte egen virksomhed og udnytte deres unikke kompetencer.53
For ordblinde i hverdagen er der mange praktiske tips og strategier, der kan gøre en stor forskel. Udnyttelse af IT-hjælpemidler som oplæsning af tekster, tale-til-tekst funktioner og ordforslags-programmer er essentielt.13 For studerende kan oplæsningssoftware hjælpe med at gennemgå omfattende pensum, mens tale-til-tekst kan være en uvurderlig hjælp ved skriftlige opgaver. På arbejdspladsen kan ordforslagsprogrammer lette skrivearbejdet, og i nogle tilfælde kan personlig assistance være en mulighed for at håndtere mere komplekse dokumenter.45 Ordblindeforeningen tilbyder IT-vejledning til deres medlemmer, så de kan lære at bruge disse værktøjer effektivt.42 Forældre til børn med ordblindhed kan finde råd og vejledning om lektielæsning og støtte i forskellige ressourcer.62 Derudover er der mulighed for gratis ordblindeundervisning for voksne på VUC, hvor man kan få individuelt tilpasset undervisning og lære at bruge forskellige hjælpemidler.61 Disse konkrete værktøjer og strategier giver ordblinde mulighed for at kompensere for deres vanskeligheder og deltage mere aktivt i både uddannelse, arbejde og samfundsliv.
Tabel 1: Kendte Danske Ordblinde Rollemodeller
| Navn | Beskæftigelse/område | Beskrivelse |
| Sara Blædel | Forfatter | Åben om sin angst som barn ved højtlæsning. Fortaler for større accept og forståelse af ordblindhed.11 |
| Christian Fuhlendorff | Komiker og tv-vært | Holder foredrag om ordblindhed og understreger, at det ikke er en begrænsning.11 |
| H.C. Andersen | Forfatter | Kæmpede med stavefejl og grammatik. Betragtes af nogle som en historisk ordblind rollemodel.7 |
| Jan Lehrmann | Iværksætter og investor | Åben om sine problemer med ordblindhed og følelsen af at være “dum” som barn.9 |
| Gun-Britt Zeller | Frisør og iværksætter | Ser ordblindhed som en drivkraft bag sin succes.11 |
| Rane Willerslev | Direktør for Nationalmuseet | Åben om sin ordblindhed og kritisk over for uddannelsessystemets fokus på stavning.11 |
| Ghita Nørby | Skuespiller | Ser sin ordblindhed som en fordel, der har givet hende en dybere forståelse af tekster.9 |
| Bubber | Tv-personlighed | Har talt åbent om sine erfaringer med ordblindhed og mobning i barndommen.9 |
| Fie Udby Erichsen | Elite roer | Har opnået stor succes i sin sport på trods af ordblindhed.11 |
| Simon Stenspil | Skuespiller | Bruger teknologiske hjælpemidler til at kompensere for sin ordblindhed.11 |
| Thomas Blachman | Musiker og tv-personlighed | Betragter sin ordblindhed som en “gave”, der har fremmet hans kreativitet.11 |
| Karsten Lauritzen | Tidligere politiker | Reflekterer over den skam, han følte forbundet med sin ordblindhed som barn.11 |
Tabel 2: Udvikling i Andelen af Testede Ordblinde Elever i 9. Klasse
| Skoleår | Andel af testede elever | Andel testet som ordblinde |
| 2009/2010 | Ikke tilgængeligt | 43% (gennemførte prøver) |
| 2021/2022 | 12% | Ikke specifikt nævnt |
| 2022/2023 | 19% | 13% |
Bemærk: Data for 2009/2010 angiver andelen af ordblinde elever, der gennemførte de obligatoriske prøver.63 Data for 2021/2022 er fra 19, og data for 2022/2023 er fra.35
Konklusion
Rejsen for ordblinde i Danmark har været lang og præget af betydelige skift i samfundets syn. Fra en tid, hvor ordblindhed blev misforstået og ofte forbundet med manglende intelligens, er der i dag en voksende erkendelse af, at det er en neurobiologisk betinget indlæringsvanskelighed, der ikke har noget med intelligens at gøre. De mange kendte danske ordblinde rollemodeller, der åbent deler deres historier og succeser, spiller en afgørende rolle i at inspirere andre og nedbryde de gamle fordomme. Deres synlighed skaber håb og viser, at ordblindhed ikke er en barriere for at opnå sine drømme.
De fremskridt, der er sket inden for diagnosticering, støtteordninger og teknologiske hjælpemidler, har markant forbedret mulighederne for ordblinde i Danmark. Den øgede politiske og økonomiske bevågenhed vidner om en voksende vilje til at skabe et mere inkluderende samfund. Selvom der stadig er udfordringer og behov for yderligere fremskridt, er det tydeligt, at synet på ordblindhed har gennemgået en markant forandring. Fra skammens skygge træder en ny generation af ordblinde frem med stolthed, støttet af øget viden, bedre ressourcer og et samfund, der i stigende grad anerkender deres potentiale og bidrag.
Kontakt
GDPR