Karriereudvikling

maj 9, 2025

Fra studie til drømmejob: Guide til nyuddannede

Indledning: Velkommen til arbejdsmarkedet – en ny begyndelse fyldt med muligheder (og lidt usikkerhed)

Eksamensbeviset er i hånden, studiebøgerne er lagt på hylden – og hvad så nu? For mange nyuddannede markerer dette skifte en tid fyldt med både begejstring og en snert af usikkerhed.¹ Overgangen fra det velkendte og strukturerede studieliv til det ofte mere uforudsigelige arbejdsliv kan føles som et stort spring. Du står på tærsklen til en ny epoke, hvor teoretisk viden skal omsættes til praktisk handling, og hvor du skal finde din plads i en ny professionel virkelighed.

Denne artikel er din praktiske guide, designet til at hjælpe dig med at navigere denne overgang trygt og succesfuldt, med et særligt fokus på danske forhold og de unikke muligheder og udfordringer, der findes her. Vi vil dykke ned i alt fra den effektive jobsøgning, kunsten at skrive et overbevisende CV og en målrettet ansøgning, til hvordan du mestrer jobsamtalen og får en god start i dit første job. Vi ser også på de økonomiske aspekter, herunder A-kasser og fagforeninger, og ikke mindst tilbyder vi konkrete råd og ressourcer til dig, der er nyuddannet med ordblindhed.

Det er vigtigt at huske, at selvom mange nyuddannede deler fælles udfordringer ², er din oplevelse og dine behov unikke. Derfor sigter denne guide mod at tilbyde en bred vifte af råd og strategier, som du kan tilpasse din individuelle situation. Det er helt okay at føle sig usikker eller overvældet – du er bestemt ikke alene. Rigtig mange nyuddannede oplever, at skiftet kan være svært, men med den rette forberedelse og viden er du godt rustet til at gribe de mange muligheder, der venter.

Forstå springet: Udfordringer og muligheder for nyuddannede i Danmark

Overgangen fra studielivet til arbejdsmarkedet er en milepæl, men den kan også være brolagt med udfordringer. At forstå disse udfordringer er første skridt mod at overkomme dem. Samtidig er det vigtigt at have øje for de positive tendenser og de mange muligheder, der findes på det danske arbejdsmarked for nyuddannede.

Hvorfor kan overgangen føles svær? Statistik og typiske årsager

Hvis du synes, overgangen er vanskelig, er du langt fra den eneste. Nye tal fra Danmarks Studieundersøgelse viser, at hele 42% af de nyuddannede kandidater fra universiteterne oplever overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked som svær.2 Men hvad ligger bag denne oplevelse?

Flere faktorer spiller ind:

Formidling af kompetencer: Omkring 35% af de nyuddannede, der oplevede en svær overgang, angiver, at det er svært at formidle deres kompetencer til arbejdsgivere.² Mange kæmper med at “oversætte” deres akademiske viden til de konkrete færdigheder, som virksomheder efterspørger. Forestil dig Anna, nyuddannet cand.mag. i kommunikation. Hun har topkarakterer, men stirrer på jobopslagene og tænker: “Hvad kan jeg egentlig bidrage med, som de ikke allerede har?” Hendes teoretiske viden føles pludselig fjern fra de konkrete krav i stillingsbeskrivelserne. Anna er ikke alene; mange nyuddannede kæmper med at “oversætte” deres akademiske ballast til arbejdsgivernes sprog.
Uigennemskuelige jobmuligheder: 30% finder det svært at gennemskue, hvilke jobs de overhovedet kan søge.² Uddannelsens titel matcher sjældent direkte en specifik jobtitel, hvilket kan skabe forvirring.
Manglende relevante jobs: Nogle oplever, at de kun fandt få eller ingen ledige jobs, der passede til deres uddannelse.²
Jobbet er krævende: Når jobbet er landet, oplever nogle, at det er meget krævende, måske mere end forventet.³
Mismatch mellem studie og job: En del nyuddannede oplever, at de ikke bruger meget af det, de lærte på studiet, at de mangler kompetencer for at udføre jobbet som ønsket, eller at jobbet simpelthen er anderledes end de forventninger, de havde fra studietiden.²

Disse statistikker peger på, at udfordringen er mangesidet. Det handler ikke kun om antallet af ledige stillinger, men i høj grad også om de nyuddannedes evne til at navigere i jobsøgningsprocessen, formidle deres værdi og om virksomhedernes parathed til at se potentialet i nyuddannede. Forberedelse fra uddannelsernes side og den enkeltes egen indsats i forhold til kompetenceafklaring og forventningsafstemning spiller derfor en stor rolle.

Forskelle på tværs af fagligheder: Fra humaniora til teknik

Oplevelsen af overgangen til arbejdsmarkedet varierer også betydeligt afhængigt af fagområde. Undersøgelsen viser, at nyuddannede fra humanistiske uddannelser oftere oplever en svær overgang. Faktisk angiver mere end hver anden (51%) af de nyuddannede kandidater inden for humaniora, at overgangen var svær.² Til sammenligning gælder dette for cirka 46% inden for sundhedsvidenskab og naturvidenskab, og for samfundsvidenskab ligger tallet også relativt højt. Lavest ligger de teknisk uddannede, hvor knap 35% oplevede overgangen som svær.²

Disse forskelle kan skyldes flere ting. Tekniske uddannelser har ofte en mere direkte og veldefineret vej til specifikke jobfunktioner. Humanister og samfundsvidenskabelige kandidater har derimod ofte en bredere kompetenceprofil, som kan anvendes i mange forskellige sammenhænge, men som også kan være sværere at målrette mod konkrete stillinger uden en aktiv formidlingsindsats.

Gode nyheder: Ledigheden falder, og jobmarkedet venter

Selvom der er udfordringer, er der også grund til optimisme. Ledigheden for nyuddannede i Danmark har vist en markant faldende tendens og er på det laveste niveau siden før finanskrisen. For dimittender fra de videregående uddannelser er ledigheden næsten halveret på blot to år – fra 12,5% i 2019 til 6,5% i 2021.⁴

Dette positive fald ses på tværs af uddannelsestyper:

Professionsbachelorer: Laveste ledighed med 5,3%.⁴
Erhvervsakademiuddannede: Ledighed på 7,2%.⁴
Universitetskandidater: Største fald i ledighed, fra 15,3% til 7,4%.⁴

Selvom disse tal er fra 2021, og en tidligere opgørelse for 2018-dimittender viste en gennemsnitlig ledighed på 9,7% (målt 4-7 kvartaler efter endt uddannelse) ⁵, indikerer den generelle tendens, at jobmarkedet i høj grad har brug for nyuddannedes kompetencer.

Hvor lang tid tager det at lande det første job?

Spørgsmålet om, hvor hurtigt man kan forvente at få sit første job, optager naturligt mange nyuddannede. Data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der måler på “tid til første job” ved hjælp af fraktiler, giver et fingerpeg.⁶ En fraktil viser, hvor mange måneder der er gået, før en vis andel af de nyuddannede er kommet i job. For eksempel viser en 33,3%-fraktil på 1,5 måneder, at en tredjedel af de nyuddannede har fået job inden for de første halvanden måned efter endt uddannelse. Medianen (50%-fraktilen) lå i en opgørelse på 2,6 måneder, hvilket betyder, at halvdelen havde fået job inden for denne periode.⁷ Det er dog vigtigt at bemærke, at disse tal kan variere fra årgang til årgang, og de seneste specifikke tal for alle dimittender fra 2023 forventes først i september 2024.⁷

Erfaringer fra nyuddannede viser også stor variation. Nogle lander et job inden for de første tre måneder, mens det for andre tager længere tid, afhængigt af branche, jobsøgningsstrategi og en vis portion held.⁸ En ledighedsperiode behøver ikke at være passiv ventetid. Mange bruger tiden aktivt på at tage relevante kurser, udvide deres netværk eller justere deres jobsøgningsfokus, hvilket kan styrke deres position på arbejdsmarkedet. Det understreger, at proaktivitet og en vilje til at lære og tilpasse sig er afgørende.

Din værktøjskasse til succes: Jobsøgning, CV og den overbevisende ansøgning

At lande det første job kræver mere end blot et eksamensbevis. Det kræver en veludrustet værktøjskasse af strategier og færdigheder inden for jobsøgning. Fra at forstå dine egne kompetencer til at mestre kunsten at skrive et CV og en ansøgning, der fanger arbejdsgiverens opmærksomhed – her får du redskaberne til at navigere processen.

Kend dig selv: Kortlæg dine faglige og personlige kompetencer

Før du overhovedet begynder at skrive ansøgninger, er det afgørende, at du har en klar forståelse af, hvad du kan tilbyde. Mange nyuddannede finder det svært at formidle deres kompetencer, netop fordi de ikke har brugt tid på at identificere og artikulere dem.³

Start med en grundig selvrefleksion:

Faglige kompetencer: Hvad har du konkret lært på dit studie? Tænk ud over kursustitler. Har du arbejdet med dataanalyse, projektledelse, teoretisk modellering, kritisk kildevurdering, formidling af komplekst stof, specifik software? Måske tænker du: “Jeg har jo bare skrevet en masse opgaver”. Men stop op og tænk over processen: Du har researchet, analyseret komplekst stof, struktureret information, formidlet det skriftligt og måske mundtligt, overholdt deadlines og modtaget feedback. Det er alt sammen værdifulde kompetencer!
Personlige kompetencer: Hvilke personlige egenskaber kendetegner dig? Er du initiativrig, god til at samarbejde, detaljeorienteret, kreativ, struktureret, ansvarsbevidst, nysgerrig? Tænk på situationer fra dit studie, studiejob eller fritidsaktiviteter, hvor disse egenskaber kom i spil.
“Skjulte” kompetencer: Nyuddannede er ofte “lean, mean learning machines” ³ – din evne til hurtigt at tilegne dig ny viden er en kæmpe styrke. Du har også trænet din problemløsningsevne og din evne til at arbejde selvstændigt og i teams. Disse er guld værd på arbejdsmarkedet, men du skal selv “udpakke” dem og gøre dem synlige for en arbejdsgiver.

Når du har et bedre overblik, kan du begynde at matche dine kompetencer med de krav, du ser i jobopslag. Det handler om at se dig selv som “en vare på arbejdsmarkedet” ³ og aktivt markedsføre, hvad du kan bidrage med.

Det knivskarpe CV: Sådan imponerer du danske arbejdsgivere

Dit Curriculum Vitae (CV) er ofte det allerførste, en potentiel arbejdsgiver ser. Det skal derfor være skarpt, målrettet og professionelt for at gøre et godt indtryk og sikre dig en plads i “ja-bunken”.⁹

Tabel 1: Centrale elementer i et dansk CV

Afsnit	Indhold/Beskrivelse	Tips
Kontaktoplysninger	Fulde navn, telefonnummer, e-mail, evt. LinkedIn-profil.	Sørg for, at de er opdaterede og professionelle.
Profiltekst/Kort introduktion	5-10 linjer, der opsummerer din profil, dine nøglekompetencer og dine karriereønsker.	Målret den til den specifikke stilling. Væk arbejdsgiverens nysgerrighed.
Erhvervserfaring	Tidligere jobs (studiejob, praktik, fuldtidsjob). Angiv virksomhed, stilling, periode og en kort beskrivelse af dine ansvarsområder og resultater.	Omvendt kronologisk (nyeste først). Brug punktform for læsbarhed. Kvantificer resultater, hvis muligt. Fokusér på relevant erfaring.
Uddannelse	Uddannelsesinstitution, uddannelsens navn, periode, evt. speciale og relevante fag/projekter.	Omvendt kronologisk. Fremhæv det, der er relevant for jobbet.
Kompetencer	Opdel gerne i faglige (specifik viden, metoder) og personlige (samarbejdsevner, initiativ).	Vælg de kompetencer, der matcher jobopslaget bedst.
Sprog	Angiv sprog og niveau (f.eks. modersmål, flydende, forhandlingsniveau, grundlæggende).	Vær ærlig om dit niveau.
IT-kompetencer	Specifik software, programmeringssprog, systemer du behersker.	Angiv niveau (f.eks. superbruger, erfaren, kendskab).
Kurser	Relevante kurser, certificeringer.	Angiv udbyder og årstal.
Referencer	“Referencer oplyses ved henvendelse” er acceptabelt, eller navngiv konkrete personer (husk at spørge dem først).
Frivilligt arbejde/Interesser	Kan give et mere helstøbt billede af dig, hvis relevant.	Vær kortfattet.

Kilde: Baseret på råd fra.⁹

Yderligere tips til dit CV:

Målretning er altafgørende: Tilpas dit CV til hver eneste stilling, du søger. Brug nøgleord fra jobopslaget for at vise, at du har læst det grundigt, og for at hjælpe rekrutteringssystemer med at finde dig.⁹
Layout og læsbarhed: Vælg en enkel, professionel skrifttype (f.eks. Calibri, Arial). Sørg for luft i layoutet med klare overskrifter og brug af punktopstillinger. Hold det typisk på 1-2 sider som nyuddannet.⁹
Gem som PDF: Dette sikrer, at dit layout forbliver intakt, uanset hvilken computer det åbnes på.⁹
Få feedback: Lad en karriererådgiver, en underviser eller en ven med erfaring fra arbejdsmarkedet læse dit CV igennem og give konstruktiv kritik.

Ansøgningen der åbner døre: Skriv dig til samtale

Mens CV’et giver et overblik over dine kvalifikationer, er ansøgningen din chance for at fortælle hvorfor netop du er den rette til jobbet, og hvad der motiverer dig.¹⁰

Struktur og indhold i en overbevisende ansøgning:

Sidehoved og hilsen: Inkluder dine kontaktoplysninger og dato. Adresser ansøgningen direkte til den kontaktperson, der er nævnt i jobopslaget, hvis muligt.¹⁰
Fængende indledning: Din åbning skal vække læserens interesse med det samme. Forklar kort, hvorfor du søger stillingen, og hvad der specifikt fangede din opmærksomhed. Vis din begejstring og motivation.¹⁰
Midterste afsnit – argumentationen: Dette er kernen i din ansøgning. Her skal du:
- Forbinde dine kompetencer med jobbet: Vis konkret, hvordan dine faglige og personlige kompetencer (også fra studiet, projekter, studiejob eller frivilligt arbejde) matcher de krav og opgaver, der er beskrevet i jobopslaget. Brug eksempler!.¹⁰
- Demonstrer din forståelse for virksomheden: Vis, at du har sat dig ind i virksomhedens værdier, produkter/ydelser eller aktuelle udfordringer, og forklar, hvordan du kan bidrage positivt.¹⁰
- Beskriv din arbejdsmoral og personlige træk: Hvordan vil du gribe opgaverne an? Hvad kendetegner dig som kollega?.¹⁰
Afslutning: Gentag din stærke interesse for stillingen og virksomheden. Afslut positivt og selvsikkert, og opfordr til en samtale, hvor du kan uddybe din ansøgning.¹⁰

Tips til den gode ansøgning:

Målret, målret, målret: En standardansøgning virker sjældent. Research virksomheden grundigt og skræddersy din ansøgning, så den taler direkte til deres behov og ønsker.¹⁰
Vær konkret og brug eksempler: I stedet for at skrive “jeg er god til projektledelse”, beskriv et konkret projekt du har ledet, din rolle, og hvad resultatet blev.
Brug et aktivt og engagerende sprog: Undgå passive formuleringer og klichéer. Lad din personlighed skinne igennem (professionelt, naturligvis).
Korrekturlæsning er et must: Stavefejl og grammatiske fejl signalerer manglende omhu. Læs din ansøgning igennem flere gange, og få gerne en anden til at læse den også.¹⁰
- Særligt for dig med ordblindhed: Dette punkt er ekstra vigtigt. Brug alle tilgængelige hjælpemidler som stavekontrol og oplæsningsværktøjer. Få altid en anden person til at læse korrektur – husk, at selv erfarne skribenter får deres tekster korrekturlæst.¹¹ Din faglighed skal ikke overskygges af skrivefejl.

Hvor finder du jobbene? Effektive jobsøgningsstrategier og platforme

Når CV og ansøgningsskabelon er på plads, gælder det om at finde de relevante jobåbninger. Jobsøgning er en aktiv og strategisk proces, ikke passiv venten. Det kræver en mangesidet indsats at finde de rette muligheder.

Jobportaler:

Generelle danske jobportaler:
- Jobindex.dk: En af Danmarks største jobportaler med et bredt udvalg af stillinger i alle brancher. Du kan oprette en jobagent for at modtage relevante jobtilbud.¹³
- Jobnet.dk: Den officielle jobportal, hvor du som ledig skal registrere dig og tjekke jobopslag. Her finder du også stillinger med løntilskud, fleksjob mv..¹⁴
- Ofir.dk: En anden stor dansk jobportal med mange besøgende og mulighed for at oprette profil og jobagent.¹⁴
- Stepstone.dk: Nu en del af Jobindex, men fungerer stadig som selvstændig portal.¹⁴
Portaler med fokus på nyuddannede:
- Nyuddannet.dk: Danmarks førende portal for nyuddannede med tusindvis af jobs, herunder graduate-stillinger og trainee-forløb.¹⁵
- Move On Career: Specialiserer sig i rekruttering af højtuddannede, herunder graduates og young professionals. Tilbyder også praktikpladser og studiejobs.¹⁷
Specialiserede portaler:
- Greenjob.dk: Fokuserer udelukkende på jobs inden for bæredygtighed og den grønne sektor.¹⁴
- Eures.dk: Det europæiske jobmobilitetsnetværk, hvis du overvejer job i udlandet inden for EU/EØS.¹⁴
- Workindenmark.dk: En portal drevet af Beskæftigelsesministeriet for højtuddannede, der ønsker at arbejde i Danmark (især relevant for internationale kandidater).¹⁴

Andre vigtige kanaler:

Virksomheders hjemmesider: Mange virksomheder slår stillinger op direkte på deres egne “Karriere” eller “Job” sider. Hold øje med virksomheder, du finder interessante.
A-kasser og fagforeninger: Disse organisationer har ofte egne jobdatabaser, karriereportaler og arrangementer for deres medlemmer.¹⁸
Uopfordrede ansøgninger: Hvis du har en drømmevirksomhed, kan en velresearchet uopfordret ansøgning nogle gange åbne døre, selvom de ikke aktivt søger.

Netværk, netværk, netværk: Brug dine forbindelser klogt

Dit netværk er en af dine allervigtigste ressourcer i jobsøgningen. Mange stillinger besættes via netværk, før de overhovedet bliver slået op.

LinkedIn: Er blevet en central platform for professionelt netværk og rekruttering.²¹
- Opret en fyldestgørende og professionel profil.
- Brug relevante søgeord i din overskrift og profiltekst, så rekrutteringsfolk kan finde dig.
- Opbyg og plej aktivt dit netværk: Forbind med tidligere studiekammerater, kolleger, undervisere og folk fra brancher, du er interesseret i.
- Følg virksomheder og deltag i relevante grupper.
- Brug LinkedIn aktivt til at søge efter jobs og kontakte relevante personer.²¹
Personligt netværk: Undervurder ikke værdien af dit eksisterende netværk – studiekammerater, tidligere kolleger fra studiejobs, undervisere, familie og venner. Fortæl dem, at du er jobsøgende, og hvad du leder efter. Man ved aldrig, hvem der kender nogen, der kender nogen.
Netværksarrangementer: Deltag i karrieremesser, faglige konferencer, webinarer og netværksmøder arrangeret af f.eks. din A-kasse, fagforening eller brancheorganisationer.¹ Det er gode muligheder for at møde potentielle arbejdsgivere og få ny viden.
Sparringspartnere og kurser: Overvej at finde en sparringspartner eller deltage i netværkskurser for at blive bedre til at opbygge og udnytte dit netværk strategisk.¹³

Husk, at effektiv jobsøgning er en kombination af formelle ansøgninger og aktiv netværkspleje. Ved at mestre disse værktøjer øger du dine chancer markant for at lande dit første drømmejob.

Jobsamtalen: Fra forberedelse til opfølgning – sådan lander du jobbet

Du har sendt en skarp ansøgning og et målrettet CV, og nu er invitationen til jobsamtale tikket ind – tillykke! Samtalen er din chance for at uddybe din profil, vise din personlighed og overbevise arbejdsgiveren om, at du er den rette kandidat. Men det er også din mulighed for at vurdere, om jobbet og virksomheden er det rette match for dig.

Forberedelse er nøglen: Research og typiske spørgsmål

Grundig forberedelse er altafgørende for en succesfuld jobsamtale. Jo bedre forberedt du er, jo mere selvsikker og overbevisende vil du fremstå.

Research virksomheden i dybden: Gå ud over forsiden på deres hjemmeside. Forstå deres produkter eller ydelser, deres markedsposition, deres konkurrenter, deres kultur og værdier.¹⁰ Læs nyhedsartikler, årsrapporter (hvis tilgængelige), og tjek deres profiler på sociale medier som LinkedIn. Hvad er deres seneste succeser eller udfordringer? Jo mere du ved, desto bedre kan du målrette dine svar og stille relevante spørgsmål.
Forstå stillingen: Gennemgå jobopslaget igen. Hvilke specifikke kompetencer og erfaringer efterspørges? Hvordan passer dine kvalifikationer ind? Vær klar til at give konkrete eksempler.
Forbered svar på klassiske spørgsmål: Selvom du ikke kan forudsige alle spørgsmål, er der nogle gengangere, du bør have gennemtænkt:
- “Fortæl lidt om dig selv.” (Fokusér på det, der er relevant for jobbet).
- “Hvorfor søger du netop denne stilling?” (Vis din motivation og research).
- “Hvad er dine styrker?” (Giv eksempler, og relater dem til jobbet).
- “Hvad er dine svagheder?” (Vælg en reel svaghed, men forklar, hvordan du arbejder med den. Undgå klichéer som “jeg er perfektionist”).
- “Hvor ser du dig selv om 5 år?” (Vis ambition, men også realisme og relevans for virksomheden).
- “Hvorfor skal vi ansætte dig?” (Din “elevator-tale” – kort og præcist).
Vær ærlig og realistisk: Som nyuddannet forventer arbejdsgivere ikke, at du kan alt. Pust ikke dine erfaringer eller studieaktiviteter unødigt op. Vær hellere lidt ydmyg og ærlig omkring, hvad du kan, og vis en stærk vilje til at lære og udvikle dig.²³ Det er ofte din læringsparathed og dit potentiale, der er afgørende.
Reflekter over din uddannelse: Tænk over, hvordan konkrete studieerfaringer, projekter, dit speciale og eventuelle studiejobs eller frivilligt arbejde har givet dig kompetencer, der er relevante for stillingen.²³

De gode spørgsmål du kan stille til samtalen

Jobsamtalen er en tovejsdialog, ikke en ensidig eksamination. At stille gennemtænkte spørgsmål viser ikke kun din interesse og nysgerrighed, men giver dig også værdifuld information til at vurdere, om jobbet og virksomheden er det rette for dig.²⁴

Her er eksempler på spørgsmål, du kan overveje at stille:

“Hvordan definerer I succes for denne stilling inden for de første 90 dage, og hvordan måles denne succes?” ²⁴
“Kan I beskrive en typisk arbejdsdag eller uge i denne rolle?”
“Hvad er de største udfordringer og muligheder, teamet/afdelingen står over for i den kommende tid?” ²⁴
“Hvordan vil I beskrive kulturen her i virksomheden/teamet?”
“Hvilke muligheder er der for faglig og personlig udvikling i denne stilling?”
“Kan I beskrive en typisk karrierevej for en person, der starter i denne stilling, over de næste 3-5 år?” ²⁴
“Hvordan understøtter virksomheden en god balance mellem arbejde og fritid for medarbejderne?” ²⁴
“Hvad er de næste skridt i rekrutteringsprocessen?”

Lyt opmærksomt til svarene. De kan give dig et dybere indblik i jobbet, teamet og virksomhedens forventninger. Hvis et svar afføder et naturligt opfølgende spørgsmål, så stil det endelig, men vær respektfuld over for interviewerens tid.²⁴

Efter samtalen: Den professionelle opfølgning i dansk kontekst

Din indsats stopper ikke, når du forlader samtalerummet. En professionel opfølgning kan være med til at styrke det positive indtryk og understrege din fortsatte interesse.²²

Send en takke-mail: Gør dette inden for 24 timer efter samtalen. Det er normen i en dansk kontekst.²²
Indhold i takke-mailen:
1. Tak: Start med en direkte tak for samtalen. Nævn den specifikke stilling og datoen for samtalen, så modtageren nemt kan placere dig.²²
2. Personlig reference: Henvis kort til noget specifikt, I diskuterede under samtalen. Det viser, at du lyttede aktivt og var engageret.²²
3. Reitereret interesse/fit: Bekræft kort din fortsatte stærke interesse for stillingen og virksomheden. Du kan eventuelt kortfattet gentage, hvorfor du mener, du er et godt match.²²
Tonen: Din opfølgningsmail bør afspejle den tone, du oplevede under jobsamtalen og den generelle kultur i virksomheden. Var samtalen formel, bør din mail også være det. Var stemningen mere afslappet, kan du tillade dig en lidt mere personlig, men stadig professionel, tone. Generelt gælder det i Danmark, at sproget skal være professionelt, høfligt og klart, men ikke unødigt stift.²²
Respekter processen: Undgå at være påtrængende eller krævende. Hvis der er aftalt en tidslinje for, hvornår du kan forvente at høre nyt, så respekter den.
Korrekturlæs grundigt: Ligesom med din ansøgning er det afgørende, at din takke-mail er fejlfri.²²

Husk, at autenticitet og en oprigtig vilje til at lære ofte vægtes højt hos nyuddannede. Arbejdsgivere forstår, at du kommer med et teoretisk fundament og et stort potentiale, snarere end årelang praktisk erfaring. Vis dem, hvem du er, hvad du brænder for, og at du er klar til at gribe de udfordringer og muligheder, jobbet indebærer.

De første 100 dage: Få en flyvende start på dit nye arbejdsliv

Tillykke med jobbet! De første 100 dage i en ny stilling er ofte afgørende for din trivsel og succes på længere sigt. Det er en periode med intensiv læring, tilpasning og opbygning af relationer. En god start kræver engagement fra både dig og din nye arbejdsplads.

Velkommen ombord: Hvad kendetegner en god onboarding?

En vellykket onboarding-proces er meget mere end en buket blomster på første dag og en hurtig gennemgang af IT-systemerne. Det handler om at skabe en oplevelse, der får dig til at føle dig velkommen, kompetent og som en integreret del af teamet og organisationen fra starten.²⁵ En god onboarding er en investering, der betaler sig i form af øget medarbejdertilfredshed, bedre performance og lavere personaleomsætning.

Elementer i en god onboarding-proces inkluderer typisk:

Preboarding (før første dag): Allerede fra kontrakten er underskrevet, kan arbejdspladsen sende en velkomsthilsen, praktisk information om første dag, eller måske en lille hilsen fra teamet. Dette hjælper med at bygge en relation og dæmpe eventuel nervøsitet.²⁶
Første dag og uge: En struktureret plan for de første dage er essentiel. Dette bør omfatte en varm velkomst, introduktion til nærmeste kolleger og leder, en rundvisning, hjælp til opsætning af computer og adgange, samt information om praktiske forhold som kantine, nøglekort mv..²⁶ Din første uge bør ikke kun bestå af at læse manualer. En god arbejdsplads vil have en plan klar til dig. Måske starter du med at følge en erfaren kollega, får tildelt en ‘buddy’ du kan stille alle de ‘dumme’ spørgsmål til, og får gradvist ansvar for mindre opgaver, så du hurtigt føler, du bidrager.
Klar plan og forventningsafstemning: Det er vigtigt med klare krav og forventninger fra starten.²⁹ En god onboarding indeholder en plan for din oplæring, herunder delmål for læring, en gradvis introduktion til arbejdsopgaver og en afstemning af, hvad der forventes af dig på kort og længere sigt.³⁰
Mentor- eller buddyordning: At få tildelt en erfaren kollega som mentor eller “buddy” kan være guld værd. Denne person kan du stille spørgsmål til – både faglige og mere uformelle om kulturen og de uskrevne regler på arbejdspladsen.²⁵ “Stjernemodellen”, som anvendes i nogle danske sundhedsorganisationer, er et eksempel på en systematisk tilgang til mentorskab, der fokuserer på fem centrale områder: selve overgangen til arbejdslivet, vejledning og støtte, læring og selvudvikling, forventninger til professionen, og socialisering samt relationer til kolleger.²⁷ En sådan model sikrer, at alle aspekter af din integration bliver adresseret.
Gradvis introduktion til opgaver: Du bør ikke forventes at kunne alt fra dag ét. Start med mindre, overskuelige opgaver, så du hurtigt oplever at kunne bidrage og få succesoplevelser. Sværhedsgraden og ansvaret kan så øges gradvist.²⁵
Løbende dialog og feedback: Regelmæssige samtaler med din leder og/eller mentor er vigtige for at tjekke op på din trivsel, faglige udvikling og for at give og modtage konstruktiv feedback.²⁵
Social integration: At føle sig som en del af det sociale fællesskab er afgørende for trivslen. En god arbejdsplads vil sørge for, at du bliver introduceret ordentligt til dine kolleger og inviteret med til sociale arrangementer som frokoster eller fredagsbarer.²⁸

Onboarding er en gensidig proces. Selvom arbejdspladsen har hovedansvaret for at tilrettelægge et godt forløb, er dit eget engagement også vigtigt. Vær nysgerrig, stil spørgsmål, opsøg viden og relationer, og vær åben for at lære.

Mød virkeligheden: Når jobbet er anderledes end forventet

Selv med den bedste forberedelse kan virkeligheden i det første job nogle gange afvige fra de forventninger, du havde som studerende eller under jobsøgningsprocessen.³ Det er ikke ualmindeligt at opleve, at:

Jobbet er meget krævende: Tempoet kan være højt, og mængden af ansvar kan føles overvældende i starten.³
Teori og praksis ikke altid stemmer overens: Du opdager måske, at du ikke bruger al den specifikke viden fra dit studie, eller at de teoretiske modeller skal tilpasses en kompleks virkelighed.³
Du mangler specifikke kompetencer: Selvom du har en god uddannelse, kan der være konkrete færdigheder eller systemer, du skal lære fra bunden.³

Det er vigtigt at huske, at dette er en normal del af læringskurven. Tal åbent med din chef eller mentor om de udfordringer, du oplever. Vær nysgerrig på virksomhedens kultur og arbejdsprocesser. Og husk, at du som nyuddannet besidder en fantastisk evne til at lære hurtigt – du er, som en kilde udtrykker det, en “lean, mean learning machine”.³ Det er helt okay, hvis dit første job ikke føles som det perfekte match fra dag ét. Se det som en værdifuld læringsmulighed, der gør dig klogere på dine egne præferencer og karriereønsker.¹

Dansk arbejdskultur: Forstå spillereglerne og find din plads

For at trives og lykkes på en dansk arbejdsplads er det vigtigt at have en forståelse for den typiske danske arbejdskultur. Selvom der naturligvis er variationer fra branche til branche og virksomhed til virksomhed, er der nogle generelle kendetegn:

Fladt hierarki og uformel tone: Der er ofte en kort afstand mellem medarbejdere og ledere. Tonen er typisk uformel, og man bruger ofte fornavne, også over for chefen.³²
Teamarbejde og samarbejde: Danskere vægter samarbejde højt, og mange opgaver løses i teams. Det forventes, at man bidrager aktivt og deler viden med sine kolleger.
Høj grad af autonomi og ansvar: Medarbejdere får ofte en høj grad af frihed til at planlægge og udføre deres arbejde. Med denne frihed følger også et stort ansvar for at levere resultater.³²
Vigtigheden af social integration: Det sociale fællesskab på arbejdspladsen spiller en stor rolle. At “passe ind” socialt og deltage i uformelle snakke ved kaffemaskinen eller til frokosten er ofte vigtigt for at blive en del af teamet.²⁸
Work-life balance: Dette er et centralt element i dansk arbejdskultur, som vi kommer nærmere ind på nedenfor.

Tips til at navigere i den danske arbejdskultur:

Vær åben, nysgerrig og lyttende.
Stil spørgsmål – også om de uskrevne regler og normer. Det er bedre at spørge en gang for meget end at begå en fejl.
Deltag i sociale aktiviteter, hvis muligt. Det er en god måde at lære dine kolleger at kende på i en mere afslappet setting.
Observer, hvordan dine erfarne kolleger agerer i forskellige situationer.

Work-life balance: Sådan skaber du balance mellem arbejde og fritid

Danmark er internationalt anerkendt for at have en god balance mellem arbejde og fritid.³² En typisk arbejdsuge er på 37 timer, og alle lønmodtagere har lovkrav på fem ugers betalt ferie om året. Fleksible arbejdstider er også udbredt, hvilket giver mulighed for at tilpasse arbejdet til familieliv og andre private gøremål.³² Overarbejde er generelt ikke noget, der forventes eller opfordres til i samme grad som i mange andre lande.³²

For dig som nyuddannet er det vigtigt at være opmærksom på denne kultur og aktivt arbejde for at skabe en sund balance:

Sæt grænser: Selvom du er ivrig efter at gøre et godt indtryk, er det vigtigt ikke at lade arbejdet opsluge al din tid.
Prioritér din fritid: Sørg for at have tid til hobbies, venner, familie og restitution. Det er afgørende for din langsigtede trivsel og produktivitet.
Tal med din leder: Hvis du oplever, at arbejdsbyrden er for stor, eller at du har svært ved at opretholde en god balance, så tag en snak med din leder.
Social støtte: Hold kontakten ved lige med dine studiekammerater og opbyg gode relationer på din nye arbejdsplads. Social støtte kan være en stor hjælp, når man skal navigere i et nyt arbejdsliv.³¹

Psykisk trivsel: Håndter pres og usikkerhed

Det er helt normalt at opleve en vis grad af pres og usikkerhed, når man starter i sit første job.³¹ Mange nyuddannede kæmper med “imposter syndrome” – følelsen af ikke at være dygtig nok, på trods af en god uddannelse. Frygten for at begå fejl eller ikke leve op til forventningerne kan være stor.

For at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø for nyansatte peger eksperter på vigtigheden af gode rollemodeller på arbejdspladsen, en klar plan for den første tid, åben dialog, tydelige krav og forventninger samt regelmæssig konstruktiv feedback.²⁹

Råd til dig som nyuddannet for at håndtere pres og usikkerhed:

Tal om det: Del dine tanker og følelser med en betroet kollega, din mentor, din leder, venner eller familie. Du vil ofte opdage, at du ikke er alene med dine bekymringer.³¹ Søren Andreasen, en nyuddannet der oplevede en svær start, understreger vigtigheden af at tale med nogen om de tanker, der let kan hobe sig op.³³
Acceptér at du er ny: Ingen forventer, at du kan alt fra starten. Det er okay at begå fejl – se dem som læringsmuligheder.³
Bed om hjælp og sparring: Tøv ikke med at bede om hjælp, når du er i tvivl. Dine kolleger og din leder er der for at støtte dig.¹
Husk, det er ikke altid din skyld: Som Mette Lykke Nielsen, lektor ved Aalborg Universitet, påpeger, byder det første job sjældent på fuldstændig optimale arbejdsvilkår, og hvis man ikke lykkes, er det ikke nødvendigvis et personligt nederlag.³³ Ansvaret for en god start ligger i høj grad også hos arbejdsgiveren.

Den “perfekte” start på arbejdslivet findes sjældent. Accept af udfordringer og en evne til at tilpasse sig er nøglekompetencer. Det vigtigste er, at du lærer af dine erfaringer og gradvist finder din vej, selv hvis det indebærer justeringer eller et jobskifte undervejs.

Støtte og sikkerhedsnet: A-kasser, fagforeninger og økonomi som nyuddannet

Når du træder ind på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at kende til de støttestrukturer og det økonomiske sikkerhedsnet, der findes i Danmark. A-kasser og fagforeninger spiller en central rolle her, ligesom det er relevant at have en forståelse for, hvad du kan forvente i løn og ansættelsesvilkår.

A-kassen: Din økonomiske tryghed ved ledighed

En arbejdsløshedskasse (A-kasse) er din primære sikring, hvis du skulle blive ledig. Medlemskab giver dig ret til dagpenge, hvilket kan skabe økonomisk tryghed i overgangen mellem jobs eller lige efter endt uddannelse.³⁴

Fordele ved medlemskab:
- Dagpenge: Som nyuddannet (dimittend) kan du få dagpenge, selvom du ikke har haft tidligere beskæftigelse. Satserne for 2025 er eksempelvis 15.081 kr. om måneden for ikke-forsørgere de første tre måneder (derefter lavere, afhængigt af alder) og 17.295 kr. om måneden for forsørgere.³⁵
- Hjælp til jobsøgning: Mange A-kasser tilbyder karriererådgivning, hjælp til CV og ansøgning, kurser og workshops, der kan styrke din jobsøgning.¹⁹
Vigtige frister for indmeldelse:
- Senest 1 år inden du afslutter din uddannelse: Hvis du melder dig ind i en A-kasse som studerende (ofte gratis eller meget billigt) mindst et år før din dimission, kan du få dagpenge fra første ledighedsdag uden en karensperiode (en måneds ventetid).¹⁸
- Senest 14 dage efter din sidste eksamen: Hvis du ikke nåede at melde dig ind under studiet, skal du gøre det senest 14 dage efter din sidste eksamen for at opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår (typisk efter en måneds karens).³⁴
Gratis eller billigt studiemedlemskab: De fleste A-kasser tilbyder gratis eller meget billigt medlemskab, mens du studerer.¹⁸ Dette er en oplagt mulighed for at sikre din dagpengeret tidligt.

Medlemskab af en A-kasse bør ses som en investering i din fremtidige tryghed og karriere, snarere end blot en udgift. Den støtte og rådgivning, du kan modtage, er ofte uvurderlig, især i starten af din karriere.

Fagforeningen: Din partner i arbejdslivet

Mens A-kassen primært sikrer dig økonomisk ved ledighed, varetager en fagforening dine interesser som lønmodtager på arbejdspladsen.¹⁹

Fordele ved medlemskab:
- Juridisk rådgivning: Få hjælp til at forstå din ansættelseskontrakt, rådgivning ved uenigheder eller konflikter på arbejdspladsen, og støtte hvis du bliver uretmæssigt opsagt.¹⁹ Før du skriver under på din første ansættelseskontrakt, kan det være guld værd at få den gennemgået af en jurist fra din fagforening. De kan spotte faldgruber og sikre, at dine vilkår er fair.
- Lønforhandling: Fagforeninger har ofte indgående kendskab til lønniveauer inden for specifikke brancher og kan give dig sparring og redskaber til din lønforhandling.¹⁹
- Arbejdsmiljø: De arbejder for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø.
- Kurser og netværk: Mange fagforeninger tilbyder faglige kurser, arrangementer og netværksmuligheder, der kan styrke din karriere og udvide dine kontakter.¹⁹
Relevans for nyuddannede: Især tjek af den første ansættelseskontrakt og sparring om startløn er værdifulde ydelser for nyuddannede.
Gratis eller billigt studiemedlemskab: Ligesom A-kasser tilbyder mange fagforeninger fordelagtige medlemskaber for studerende.¹⁹

Mange vælger at være medlem af både en A-kasse og en fagforening, da de supplerer hinanden og dækker forskellige aspekter af dit arbejdsliv. Nogle organisationer tilbyder endda en samlet pakke.

Tabel 2: Oversigt over udvalgte A-kasser og Fagforeninger for Nyuddannede

Organisation	Målgruppe (eksempler)	Typiske fordele for nyuddannede
Akademikernes A-kasse (AKA)	Akademikere (f.eks. jurister, økonomer, ingeniører, læger)	Gratis studiemedlemskab (op til 5 år), karriererådgivning, events, specialiseret viden om akademiske jobs. ¹⁸
CA A-kasse & Karrierepartner	Højtuddannede inden for business, økonomi, marketing, HR, kommunikation mv.	Gratis studiemedlemskab, karriererådgivning, kurser, webinarer, juridisk hjælp (ofte som tilvalg). ¹⁸
Min A-kasse	Alle uddannelser (tværfaglig), særligt fokus på IT, salg og marketing.	Gratis studiemedlemskab (op til 5 år), workshops, rådgivning, ofte billigste A-kasse for nyuddannede de første måneder. ¹⁸
Det Faglige Hus (DFH)	Alle uddannelser (tværfaglig), både A-kasse og fagforening.	Gratis fagforening for studerende (og de første 6 mdr. som nyuddannet, tjek aktuelle tilbud), rabataftaler. ¹⁸
Magistrenes A-kasse (MA)	Humanister, scient.er, samfundsvidenskabelige kandidater mv.	Specialiseret i akademikere inden for disse felter, karriererådgivning, kurser. [³⁴ (nævnt som samarbejdspartner for AAU)]
Krifa	Tværfaglig A-kasse og fagforening.	Gratis A-kasse og fagforening for studerende, adgang til rabatter, psykologhjælp. ³⁶

Bemærk: Ovenstående er eksempler, og specifikke tilbud og priser kan ændre sig. Undersøg altid de aktuelle vilkår hos den enkelte organisation.

Hvad kan du forvente i løn? Startløn og typiske ansættelsesvilkår

Løn er et vigtigt aspekt af dit første job. Det kan dog være svært at navigere i, hvad en “rimelig” startløn er, da det afhænger af mange faktorer som uddannelse, branche, geografisk placering og den specifikke virksomhed.

Startløn for akademikere (offentlig sektor): I staten, regioner og kommuner er lønnen ofte reguleret af overenskomster. Nyuddannede akademikere indplaceres typisk på et basisløntrin. For eksempel kan en nyuddannet akademiker i staten i 2025 forvente en årlig grundløn på basisløntrin 4 (2-årigt) på 285.240 kr., trin 5 på 307.417 kr., eller trin 8 på 347.571 kr. Bachelorer starter ofte lavere, f.eks. på trin 1 med 261.000 kr..³⁷ Hertil kommer pension og eventuelle tillæg.
Startløn i den private sektor og for andre uddannelser: Her er spredningen ofte større, og lønnen er i højere grad et forhandlingsspørgsmål. Data fra Uddannelseszoom (baseret på 2018-dimittender, opgjort december 2024) viser en enorm variation: Fra en gennemsnitlig månedsløn på 53.700 kr. for nyuddannede i Actuarial Mathematics (forsikringsmatematik) fra Københavns Universitet, til 13.700 kr. for nyuddannede billedkunstnere.³⁸ Dette illustrerer, hvor vigtigt det er at undersøge lønniveauet for netop din profil.
Typiske ansættelsesvilkår: Udover selve lønnen består din “løn-pakke” af flere elementer:
- Pension: En væsentlig del af din samlede kompensation. I det offentlige er pensionsbidraget ofte højt (f.eks. 18,07% i staten fra april 2025 ³⁷). I det private varierer det, men en arbejdsgiverbetalt pensionsordning er almindelig.
- Ferie: Du har ifølge Ferieloven ret til 5 ugers betalt ferie om året. Nogle overenskomster giver ret til en 6. ferieuge.
- Arbejdstid: En fuldtidsstilling er typisk 37 timer om ugen.
- Andre goder: Betalt frokostpause, sundhedsforsikring, mobiltelefon, internet, flextid, mulighed for hjemmearbejde, kantineordning mv. kan også have værdi.
- Kørselsgodtgørelse: Hvis du skal bruge egen bil i jobbet, kan du få skattefri kørselsgodtgørelse (f.eks. 3,81 kr. pr. km for de første 20.000 km i 2025 ³⁹).

Råd vedrørende løn:

Research: Undersøg det typiske lønniveau for din uddannelse, branche og stillingstype. Din fagforening har ofte lønstatistikker, du kan bruge.
Forhandling: Vær forberedt på at forhandle løn, især i den private sektor. Kend din minimumsgrænse, men vær også realistisk som nyuddannet.
Se på hele pakken: Stir dig ikke blind på bruttolønnen. Vurder den samlede værdi af løn, pension, ferie, arbejdstid og andre personalegoder.³²

At have styr på A-kasse, fagforening og de økonomiske rammer giver ro og overskud til at fokusere på selve jobsøgningen og den spændende start på dit arbejdsliv.

Ordblindhed på arbejdsmarkedet: Ressourcer, rettigheder og rådgivning

At være nyuddannet og ordblind kan medføre ekstra overvejelser og udfordringer i mødet med arbejdsmarkedet. Men det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke er en hindring for en succesfuld karriere. Med den rette viden, støtte og hjælpemidler kan du navigere jobsøgningen og arbejdslivet lige så godt som alle andre.

Du er ikke alene: Ordblindhed i Danmark – tal og fakta

Hvis du er ordblind, er du langt fra alene. Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) estimerer, at mellem 5-7% af den danske befolkning er ordblinde.⁴⁰ Det svarer til over 400.000 mennesker i Danmark.⁴² Ordblindhed betyder, at man har specifikke vanskeligheder med at afkode og koble bogstaver og lyde, hvilket kan give udfordringer med både læsning og stavning.⁴⁰ Det er anerkendt som en funktionsnedsættelse, og der findes en række støttemuligheder for at kompensere for disse vanskeligheder.¹¹

Fortæl eller ej? Overvejelser om åbenhed på arbejdspladsen

Et af de store spørgsmål for mange ordblinde er, hvornår og hvordan man skal fortælle en potentiel eller nuværende arbejdsgiver om sin ordblindhed.¹¹ Der er ikke ét rigtigt svar, da det afhænger af din personlige komfort, virksomhedskulturen og jobbets art.

Overvejelser:

Hvornår:
- Nogle vælger at nævne det allerede i jobansøgningen og “frame” det positivt ved at fokusere på de strategier og hjælpemidler, man bruger.¹¹
- Hvis der er flere samtalerunder, kan det være en mulighed at vente til anden samtale, når der er skabt en bedre relation.¹¹
Hvordan:
- Vær proaktiv og løsningsorienteret. I stedet for blot at sige “jeg er ordblind”, forklar kort, hvad det betyder for dig i en arbejdssammenhæng, og hvilke strategier eller hjælpemidler du bruger for at håndtere det effektivt. Kom selv med forslag til, hvordan virksomheden kan støtte dig.¹¹
- Fremhæv dine styrker. Ordblindhed er ikke lig med lav intelligens. Mange ordblinde udvikler stærke kompetencer inden for f.eks. problemløsning, kreativ tænkning eller mundtlig kommunikation.
Fordele ved åbenhed: Det kan skabe forståelse og åbne op for relevant støtte og tilpasning af arbejdsopgaver. Det kan også fjerne et unødigt pres fra dine skuldre.
Bekymringer: Mange frygter stigmatisering eller at blive valgt fra. Det er en reel bekymring, men ved at være forberedt og præsentere din ordblindhed konstruktivt, kan du ofte imødegå dette.

Åbenhed om ordblindhed er en strategisk beslutning, der kræver forberedelse. Undersøg dine rettigheder og de tilgængelige hjælpemidler på forhånd, så du kan præsentere dig selv som en kompetent person, der er bevidst om sine udfordringer og har effektive strategier til at håndtere dem.

Hjælpemidler der virker: Læse- og skriveteknologi i praksis

Teknologien har revolutioneret mulighederne for ordblinde. En bred vifte af læse- og skriveteknologier (LST) kan kompensere for læse- og skrivevanskeligheder og gøre arbejdsdagen betydeligt lettere.¹¹

Tabel 3: Digitale hjælpemidler og ressourcer for ordblinde

Type hjælpemiddel	Eksempler på software/apps	Primær funktion	Hvor kan man få adgang/info
Oplæsningssoftware	CD-ORD, IntoWords, AppWriter, Microsoft Læringsværktøjer (Immersive Reader)	Læser digital tekst højt (fra dokumenter, hjemmesider, e-mails mv.).	Jobcenter (bevilling), Nota, Ordblindeforeningen, Hjælpemiddelbasen, skoler/uddannelsesinstitutioner (SPS).
Tale-til-tekst (diktering)	Indbygget i Windows/MacOS, Google Docs, Dragon NaturallySpeaking	Omsætter tale til skrevet tekst.	Jobcenter (evt. bevilling af specialsoftware), standard i mange operativsystemer og programmer.
Stave- og grammatikkontrol	Indbygget i tekstbehandlingsprogrammer, Grammarly (engelsk)	Retter stavefejl og grammatiske fejl, giver sproglige forslag.	Standard i de fleste tekstbehandlingsprogrammer.
Ordforslagsprogrammer	Indbygget i mange LST-pakker (f.eks. CD-ORD, IntoWords)	Giver forslag til ord, mens man skriver, baseret på kontekst og de første bogstaver.	En del af større LST-pakker.
Scanning og OCR (tekstgenkendelse)	Diverse apps (f.eks. Microsoft Lens, Adobe Scan), funktion i LST-software	Omdanner billeder af tekst (f.eks. fra en bog eller et printet dokument) til redigerbar og oplæselig digital tekst.	Mange gratis apps, funktion i LST-software.
Skærmlæsere (for mere omfattende behov)	JAWS, NVDA	Avancerede programmer, der læser alt på skærmen op og muliggør navigation via tastatur.	Specialiserede udbydere, evt. via jobcenter.
Oplæste undertekster	SubReader (biograf, streaming), DR Syn-kanaler	Læser undertekster på film og TV-programmer op.	SubReader app, DR TV. ⁴²
Læsevenlige nyheder	DR Ligetil (dr.dk/ligetil)	Nyheder skrevet i et enkelt sprog, med ordforklaringer og mulighed for oplæsning.	DR’s hjemmeside. ⁴²

Kilder: Baseret på.¹²

For at disse teknologier kan være en reel støtte, er det afgørende, at de tilpasses dine individuelle behov, og at du får grundig undervisning og instruktion i at bruge dem effektivt i din arbejdssituation.⁴²

Støttemuligheder og rettigheder: Hvor kan du få hjælp?

Det danske system tilbyder en række støttemuligheder og rettigheder for ordblinde på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at kende til disse for at kunne få den nødvendige hjælp.¹¹

Jobcenteret: Din lokale kommunes jobcenter er en central aktør.
- De kan bevilge hjælpemidler som LST og i nogle tilfælde personlig assistance (f.eks. hjælp til at udfylde arbejdssedler eller renskrive dikterede noter) til brug i jobbet.¹¹ En ansøgning skal behandles inden for fire uger.⁴³
- For at få støtte kræves dokumentation for ordblindhed, typisk en officiel ordblindetest.¹¹ Jobcenteret kan vejlede om, hvor du kan blive testet.
- Jobcenteret kan også kræve en udredning af dit specifikke støttebehov foretaget af en fagperson med specialviden.⁴³
- De har ansvaret for at sikre, at du får den nødvendige instruktion i at bruge bevilgede hjælpemidler.⁴³
- Mange jobcentre har nøglepersoner med særlig viden om handicapkompenserende ordninger, herunder for ordblinde.¹¹
Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder):
- Notas Erhvervs-service tilbyder at producere lydbøger eller e-bøger af fagligt materiale, du skal bruge i dit arbejde eller i din jobsøgning. Dette kræver medlemskab af Nota (som forudsætter dokumenteret læsevanskelighed) og at du er i arbejde, selvstændig eller dagpengemodtager.¹¹
Ordblindeforeningen i Danmark:
- Tilbyder rådgivning om IT-hjælpemidler til deres medlemmer.⁴²
- Har et Vejledningscenter, der yder gratis vejledning til både privatpersoner, fagfolk, skoler og virksomheder om ordblindhed.⁴²
Andre ressourcer: Hjemmesider som Hjaelptilord.dk (lavet af ordblinde til ordblinde) og Ordklar.dk tilbyder også information og ressourcer.⁴⁴
Isbryderordningen: En ordning, der kan give løntilskud til din første arbejdsgiver i op til 12 måneder. Dette gælder for nyuddannede med en funktionsnedsættelse (herunder ordblindhed), som ikke har relevant erhvervserfaring inden for deres uddannelsesområde. Tal med dit jobcenter om denne mulighed.¹¹

At søge og modtage støtte er en rettighed og en vigtig ressource, der kan gøre en stor forskel for din trivsel og succes på arbejdsmarkedet. Det er ikke et tegn på svaghed, men tværtimod et udtryk for proaktivitet og et ønske om at yde sit bedste.

Praktiske tips til en lettere arbejdsdag som ordblind

Udover de formelle støttemuligheder og teknologiske hjælpemidler, er der en række praktiske strategier, du selv kan implementere for at gøre din arbejdsdag lettere:

Brug dine hjælpemidler konsekvent: Gør det til en vane at bruge oplæsningssoftware, tale-til-tekst og stavekontrol i alle relevante situationer.
Strukturer dine opgaver: Brug metoder, der hjælper dig med at bevare overblikket, f.eks. to-do-lister, farvekodning, mindmaps eller digitale planlægningsværktøjer.
Kombiner skriftlig og mundtlig information: Bed om at få vigtig information både på skrift (så du kan bruge oplæsningsværktøjer) og mundtligt (så du kan stille uddybende spørgsmål).
Find dine egne notatteknikker: Nogle foretrækker at indtale noter på en diktafon, andre bruger billeder, symboler eller specifikke apps. Find det, der virker for dig.
Vær åben over for dine nærmeste kolleger: Hvis du er tryg ved det, kan du forklare dine nærmeste kolleger, hvordan de bedst kan støtte dig – f.eks. ved at give feedback mundtligt frem for skriftligt, eller ved at være tålmodige, hvis du har brug for lidt ekstra tid til at læse et dokument.
Eksempel: Hvis du som ordblind skal læse en lang rapport, så brug dit oplæsningsprogram. Skal du skrive en vigtig mail, så dikter den først via tale-til-tekst, og brug derefter stavekontrol og ordforslag til at finpudse den. Få eventuelt en kollega til at kaste et blik på den, inden du sender. Små justeringer i din arbejdsgang kan gøre en stor forskel for din effektivitet og mindske stress.

Husk, at mange succesfulde mennesker er ordblinde. Din ordblindhed definerer ikke dine evner eller dit potentiale på arbejdsmarkedet.

Din karrierevej fremad: Kontinuerlig læring og udvikling

At lande det første job er en stor sejr, men det er også kun begyndelsen på din karriererejse. Arbejdsmarkedet er dynamisk, og din karriere vil sandsynligvis forme sig gennem kontinuerlig læring, nye erfaringer og en vilje til at gribe de muligheder, der opstår.

Det første job er sjældent det sidste: Acceptér læringskurven

Det er en udbredt erfaring blandt nyuddannede, at det første job ikke nødvendigvis er drømmejobbet eller det job, man bliver i resten af sit liv.¹ Acceptér, at dit første job ikke behøver at være perfekt eller definere hele din karriere.¹ Se det i stedet som en uvurderlig mulighed for at:

Lære om dig selv: Hvilke arbejdsopgaver giver dig energi? Hvilken type virksomhedskultur trives du i? Hvad er dine styrker i praksis, og hvor har du brug for at udvikle dig?
Opbygge erfaring: Selv hvis jobbet ikke er et perfekt match, får du konkret erhvervserfaring på dit CV, hvilket styrker din position til fremtidige jobs.
Udvikle nye kompetencer: Ethvert job byder på nye læringsmuligheder, både fagligt og personligt.
Udvide dit netværk: Du møder nye mennesker, som kan blive vigtige kontakter i din videre karriere.

Vær ikke bange for at skifte job, hvis du efter en rimelig periode (f.eks. et år eller to) kan mærke, at det ikke er det rette for dig. Søren Andreasens historie, hvor han forlod sit første job efter relativt kort tid, fordi det ikke føltes rigtigt, og efterfølgende fandt et bedre match, illustrerer, at det nogle gange er nødvendigt at justere kursen.³³ Karriereudvikling er ofte en iterativ proces, ikke en ret linje fra A til B. Det handler om at samle erfaringer, lære af dem og justere sin retning undervejs.

Populære brancher og veje ind for nyuddannede

Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, men visse brancher og kompetencer er særligt efterspurgte. At have en fornemmelse for disse tendenser kan være en fordel i din karriereplanlægning.

Tekniske og naturvidenskabelige felter (STEM): Der er generelt stor efterspørgsel efter kandidater med kompetencer inden for Science, Technology, Engineering og Mathematics.⁴⁵ Uddannelser som diplomingeniør, software engineering, datalogi og sustainable energy engineering har ofte meget lav dimittendledighed.³⁸
Grøn omstilling: Hele den grønne omstilling driver en enorm efterspørgsel efter faglærte og højtuddannede inden for f.eks. installation af solceller, ladestandere, varmepumper og energirenovering. Fag som elektriker og VVS-energispecialist er i høj kurs.¹²
Sundhedssektoren: Der er et vedvarende behov for sundhedspersonale, herunder SOSU-assistenter og sygeplejersker.¹²
IT og digitalisering: Kompetencer inden for IT-sikkerhed, dataanalyse (f.eks. PowerBI), webudvikling og generel digitalisering er efterspurgte på tværs af mange brancher.⁸
Konsulentbranchen: Især IT-konsulenter og virksomhedskonsulenter har oplevet markant vækst og efterspørgsel. Branchen er populær blandt nyuddannede, da den ofte byder på varierede opgaver og mulighed for at lære forskellige brancher at kende.⁴⁶ Store, anerkendte konsulenthuse som Bain, McKinsey, BCG og Implement Consulting Group tiltrækker mange talenter.⁴⁶
Økonomi og revision: Uddannelser som revisorkandidat (cand.merc.aud.) og matematik-økonomi fører ofte til jobs med god løn og lav ledighed.³⁸

Det er dog vigtigt at huske, at selv inden for brancher med generel høj efterspørgsel, kan der være stor forskel på jobmulighederne afhængigt af din specifikke profil, geografiske placering og netværk.

Få sparring på din karriere: Muligheder for rådgivning

Du behøver ikke at navigere din karriere alene. Der findes mange steder, hvor du kan få professionel sparring og rådgivning:

A-kasser og fagforeninger: De fleste A-kasser og fagforeninger tilbyder karriererådgivning, workshops og kurser specifikt målrettet deres medlemmers brancher og uddannelsesniveauer.¹⁹ For eksempel tilbyder Journalistforbundet karriererådgivning og opstartskurser for freelancere.²⁰
Specialiserede forløb: Organisationer som Potential in Action tilbyder caseforløb for nyuddannede akademikere, der ønsker at bygge bro til det private erhvervsliv. Disse forløb inkluderer ofte konkret erhvervserfaring, netværksopbygning og personlig karrieresparring.⁴⁷
Alumne-netværk: Mange uddannelsesinstitutioner har alumne-netværk (f.eks. VIA Alumne), der deler karriereråd, artikler og arrangerer events for tidligere studerende.³¹
Universiteternes karrierecentre: Universiteterne har ofte egne karrierevejledninger, der kan hjælpe studerende og nyuddannede med overgangen til arbejdsmarkedet. SDU Analytics har f.eks. undersøgt sammenhængen mellem studiejob og hurtigere overgang til beskæftigelse.⁴⁸
Mentorordninger: En mentor – en erfaren person fra dit fagområde – kan give uvurderlig sparring på både faglige og personlige udfordringer. Nogle fagforeninger (f.eks. Djøf ³³) eller A-kasser faciliterer mentorordninger.

Proaktivitet i forhold til at søge rådgivning, udvikle dine kompetencer og pleje dit netværk er afgørende, ikke kun for at lande det første job, men for din langsigtede karrieresucces.

Hold fast i din faglighed og nysgerrighed

Uanset hvilken vej din karriere tager dig, er det vigtigt at holde fast i din faglige stolthed og din nysgerrighed.

Følg din passion: Bliv ved med at fokusere på de arbejdsopgaver og fagområder, du reelt synes er spændende og meningsfulde. Det øger arbejdsglæden og sandsynligheden for, at du udvikler dig i en retning, der føles rigtig for dig.¹
Vær åben for livslang læring: Arbejdsmarkedet forandrer sig med stor hast. Nye teknologier, metoder og brancher opstår. Din evne og vilje til at lære nyt og tilpasse dig vil være en af dine vigtigste kompetencer gennem hele dit arbejdsliv.
Byg videre på dine erfaringer: Husk, at studierelevant arbejde og praktik under studietiden kan give et markant forspring og lette overgangen til det første job efter endt uddannelse.⁴⁵ Søg aktivt muligheder for at få praktisk erfaring, også selvom det er i mindre projekter eller frivilligt arbejde.

Din uddannelse har givet dig et solidt fundament, men det er din fortsatte nysgerrighed og dit engagement i egen udvikling, der vil forme din fremtidige karrierevej.

Opsummering:

Overgangen fra studieliv til arbejdsmarked er en betydningsfuld og ofte transformerende periode i dit liv. Som vi har set, kan den være fyldt med både spændende muligheder og visse udfordringer. Men med den rette forberedelse, en proaktiv tilgang og en god portion tålmodighed er du godt rustet til at navigere dette nye kapitel.

Husk de centrale råd fra denne guide:

Vær proaktiv: Tag styring over din jobsøgning og din karriereudvikling. Vent ikke på, at mulighederne kommer til dig – opsøg dem.
Kend dine styrker: Vær bevidst om dine faglige og personlige kompetencer, og lær at formidle dem klart og overbevisende. Hvis du er ordblind, så kend dine strategier og de hjælpemidler, der kan støtte dig.
Brug dit netværk: Dine forbindelser er guld værd. Plej dem, udvid dem, og vær ikke bange for at bede om hjælp eller råd.
Vær tålmodig og vedholdende: Jobsøgning kan tage tid, og det første job er sjældent det sidste. Acceptér læringskurven, og se enhver erfaring som en mulighed for at blive klogere.
Bed om hjælp: Uanset om det er fra A-kassen, fagforeningen, en mentor, tidligere studiekammerater eller din nye arbejdsplads, så husk, at du ikke er alene. Der er masser af støtte at hente.

Specifikt for dig, der er ordblind, er budskabet klart: Der findes omfattende ressourcer og støttemuligheder, der kan hjælpe dig med at udnytte dit fulde potentiale på arbejdsmarkedet. Vær ikke bange for at opsøge dem og bruge dem aktivt.

Overgangen til arbejdsmarkedet er en proces, og det er helt okay at lære undervejs, begå fejl og justere kursen. Det vigtigste er, at du tager de første skridt med selvtillid, nysgerrighed og en tro på dine egne evner. Du har en værdifuld uddannelse og et unikt potentiale, som det danske arbejdsmarked har brug for.³¹

Din rejse er kun lige begyndt. Grib mulighederne, lær af udfordringerne, og skab det arbejdsliv, du drømmer om. Held og lykke!

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.