GDPR, eller General Data Protection Regulation, er en omfattende europæisk forordning, der har til formål at beskytte fysiske personers personoplysninger 1. Denne lovgivning gælder direkte i alle EU-medlemslande, herunder Danmark, og sætter rammerne for, hvordan personoplysninger må indsamles, behandles og opbevares 2. Samtidig er ordblindhed, også kendt som dysleksi, en almindelig neurologisk betinget indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave 4. For mange ordblinde er teknologiske hjælpemidler afgørende for at kompensere for disse vanskeligheder i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i det daglige liv 6. Da brugen af disse hjælpemidler ofte involverer håndtering af personoplysninger, herunder potentielt følsomme oplysninger om helbredstilstand i form af ordblindhed, er det essentielt at forstå samspillet mellem GDPR og brugen af disse teknologier i en dansk kontekst. Denne artikel vil udforske de særlige hensyn, der skal tages, når ordblinde i Danmark anvender teknologiske hjælpemidler, set i lyset af GDPR-lovgivningen.
Hvad er ordblindhed, og hvor udbredt er det i Danmark?
Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært viser sig som problemer med at afkode skriftsproget 5. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke er et udtryk for manglende intelligens, men snarere en forskel i den måde, hjernen behandler sprog på 5. Vanskelighederne kommer typisk til udtryk som problemer med at læse ord korrekt og flydende samt med at stave efter gældende regler 5. Graden af ordblindhed kan variere betydeligt fra person til person, og derfor opleves vanskelighederne også forskelligt 5.
I Danmark er ordblindhed en relativt udbredt udfordring. Ifølge estimater fra Nota, et nationalt videns- og formidlingscenter for læsning, vurderes det, at mellem 5 og 7 procent af den danske befolkning er ordblinde 7. Ordblindeforeningen i Danmark anslår, at dette tal svarer til mere end 400.000 danskere 4. En undersøgelse fra Kraka Economics fra 2023 peger på, at antallet af ordblinde i Danmark muligvis er endnu højere, med et forsigtigt skøn på omkring en halv million mennesker, og potentielt op til 700.000 12. Ser man på uddannelsessektoren, viser tal fra skoleåret 2021/2022, at cirka 12 procent af eleverne i 9. klasse var blevet testet positive for ordblindhed i løbet af deres skoletid 12. Disse forskellige estimater indikerer tydeligt, at ordblindhed er en væsentlig samfundsmæssig faktor i Danmark, der berører en betragtelig del af befolkningen. Dette understreger vigtigheden af at sikre, at ordblinde har adgang til de nødvendige teknologiske hjælpemidler, og at deres personoplysninger håndteres med de særlige hensyn, som GDPR foreskriver. De udfordringer, som ordblinde møder i hverdagen, kan være mangeartede og påvirke både uddannelse, jobmuligheder og den generelle selvtillid på grund af vanskeligheder med læsning og skrivning i et samfund, der i høj grad er baseret på skriftlig kommunikation 5.
Teknologiske hjælpemidler for ordblinde i Danmark: En oversigt
For at kompensere for de læse- og stavevanskeligheder, som ordblindhed medfører, spiller teknologiske hjælpemidler en afgørende rolle. Disse værktøjer, ofte samlet under betegnelsen læse-skriveteknologi (LST), giver ordblinde mulighed for at tilgå skriftligt materiale på alternative måder og for at udtrykke sig skriftligt med støtte 9.
Blandt de mest almindelige former for teknologiske hjælpemidler finder man oplæsningsværktøjer, også kendt som tekst-til-tale. Disse programmer og apps kan læse digital tekst højt, hvilket giver ordblinde mulighed for at “læse med ørerne”. Mange styresystemer har indbyggede funktioner til dette, og der findes også specialiserede programmer som “Adgang for Alle” 13 samt kommercielle løsninger som IntoWords og CD-ORD 5. Ordforslags- og stavekontrolfunktioner er ligeledes vigtige hjælpemidler, der assisterer ordblinde under skrivning ved at foreslå korrekte stavemåder og rette fejl 11. Tale-til-tekst-teknologi, også kaldet diktering, giver mulighed for at omsætte tale til skrift, hvilket kan være en stor hjælp for dem, der har svært ved at få deres tanker ned på papir via tastaturet 11. OCR-teknologi (Optical Character Recognition) gør det muligt at scanne trykt tekst og omdanne den til digital tekst, som efterfølgende kan læses op af et oplæsningsværktøj 11. Derudover er lydbøger og e-bøger en værdifuld ressource, som i Danmark blandt andet stilles til rådighed af Nota 5.
I de senere år er AI-drevne værktøjer også blevet mere udbredte. Chatbots som ChatGPT, platforme som Dysolve og Lexy samt danske løsninger som SkrivSikkert og Copilot 4 tilbyder avancerede funktioner som tekstgenerering, grammatisk korrektion og tilpasning af teksters sværhedsgrad, hvilket kan være en stor hjælp for ordblinde. På mobile enheder findes en række specialiserede apps, såsom SubReader, der kan læse undertekster højt 10, samt AppWriter og IntoWords apps, der integrerer tastaturfunktioner med oplæsning og ordforslag 11. Endelig kan scannere og scanner-penne bruges til at digitalisere trykt materiale, så det kan tilgås via andre hjælpemidler 5. Det brede spektrum af tilgængelige teknologiske hjælpemidler understreger vigtigheden af at understøtte ordblinde i deres hverdag. Disse værktøjer har potentialet til markant at forbedre livskvaliteten og skabe mere lige muligheder, men det er afgørende, at både brugere og udbydere er bevidste om de personoplysninger, der håndteres i forbindelse med brugen, og at GDPR-reglerne overholdes.
GDPR’s grundlæggende principper og deres relevans for ordblindhed
GDPR bygger på en række grundlæggende principper, der skal sikre en forsvarlig behandling af personoplysninger 15. Disse principper er særligt relevante, når det kommer til ordblindhed og brugen af teknologiske hjælpemidler.
Princippet om lovlighed, retfærdighed og gennemsigtighed betyder, at behandling af personoplysninger skal have et lovligt grundlag, være fair og transparent for den registrerede 1. For ordblinde, der bruger teknologiske hjælpemidler, indebærer dette, at de skal være klart informeret om, hvilke data der indsamles af hjælpemidlet, hvordan disse data anvendes, og hvem der eventuelt har adgang til dem. Princippet om formålsbegrænsning fastslår, at personoplysninger kun må indsamles til specifikke, udtrykkeligt angivne og legitime formål 17. De data, som et teknologisk hjælpemiddel indsamler, bør derfor være direkte relateret til dets funktion (f.eks. at oplæse tekst eller foreslå ord). Dataminimering er et andet vigtigt princip, der understreger, at indsamlingen af personoplysninger skal begrænses til det, der er nødvendigt for de angivne formål. Hjælpemidler bør altså ikke indsamle unødvendige informationer om brugeren. GDPR stiller også krav til opbevaringsbegrænsning, hvilket betyder, at personoplysninger ikke må opbevares længere end nødvendigt for at opfylde de formål, de blev indsamlet til 18. Dette er især relevant for uddannelsesinstitutioner, der håndterer resultater fra ordblindetests. Princippet om integritet og fortrolighed kræver, at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer passende sikkerhed mod uautoriseret adgang, tab eller ødelæggelse 19. Dette er særligt vigtigt, når det drejer sig om følsomme oplysninger som en diagnose for ordblindhed. Endelig har vi princippet om ansvarlighed, som fastslår, at den dataansvarlige er ansvarlig for at overholde GDPR og skal kunne dokumentere denne overholdelse 1.
Det er afgørende at bemærke, at oplysninger om ordblindhed i henhold til GDPR betragtes som “særlige kategorier af personoplysninger”, også kaldet følsomme oplysninger 1. Dette fremgår af artikel 9, stk. 1, og betyder, at behandlingen af sådanne oplysninger som udgangspunkt er forbudt, medmindre der foreligger et specifikt lovligt grundlag. Undtagelser kan for eksempel være, hvis den registrerede har givet eksplicit samtykke til behandlingen, hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser, eller hvis behandlingen foretages af en non-profit organisation med et legitimt formål inden for rammerne af dens vedtægter og under forudsætning af passende garantier 1. Denne klassificering understreger behovet for særlig opmærksomhed og omhu ved håndtering af oplysninger om ordblindhed i forbindelse med brugen af teknologiske hjælpemidler.
Særlige hensyn ved brug af teknologiske hjælpemidler for ordblinde under GDPR
Brugen af teknologiske hjælpemidler for ordblinde rejser en række specifikke spørgsmål i forhold til GDPR. Disse hensyn varierer afhængigt af konteksten, herunder om det drejer sig om dataindsamling i uddannelsesinstitutioner, brugen af LST-teknologi på arbejdspladsen, private hjælpemidler bevilget af kommunen, selve Ordblindetesten eller brugen af AI-drevne værktøjer.
Dataindsamling og -opbevaring i uddannelsesinstitutioner
I Danmark spiller “Ordblindetesten” en central rolle i diagnosticeringen af ordblindhed inden for uddannelsessystemet 18. Denne nationale test administreres af Styrelsen for It og Læring (STIL), men anvendes af en bred vifte af uddannelsesinstitutioner, herunder folkeskoler, ungdomsuddannelser og voksenuddannelsescentre 19. I forbindelse med testen behandles en række personoplysninger, herunder selve resultatet af testen, der indikerer ordblindhed, samt andre oplysninger som CPR-nummer og adresse 19. Uddannelsesinstitutionen, hvor testen gennemføres, fungerer som dataansvarlig for disse oplysninger, mens STIL agerer som databehandler ved at stille testplatformen til rådighed og opbevare data på vegne af de dataansvarlige 19.
GDPR stiller strenge krav til opbevaringen af personoplysninger, især når det drejer sig om følsomme oplysninger som helbredsoplysninger. Vejledningen om ordblindeundervisning for voksne (OBU) præciserer, at uddannelsesinstitutionerne skal overveje formålet med indsamlingen og opbevaringen af disse oplysninger og skal enten fastsætte en konkret slettefrist eller angive nærmere kriterier for, hvornår oplysningerne skal slettes 18. Dette sikrer, at oplysninger ikke opbevares længere end nødvendigt.
Et andet relevant aspekt er håndteringen af oplysninger om ordblindhed i forbindelse med ansøgninger til ungdomsuddannelser via “Optagelse.dk” 24. Her er det vigtigt at bemærke, at procedurebekendtgørelsen forbyder skoler og vejledere at indføre oplysninger om ordblindhed, diagnoser eller behov for specialpædagogisk støtte direkte i systemet 24. Disse følsomme oplysninger skal i stedet sendes direkte til elevens første uddannelsesønske via sikre kanaler, såsom sikker post eller telefonisk kontakt, for at sikre overholdelse af GDPR 24.
Brug af LST-teknologi på arbejdspladsen
Mange ordblinde anvender læse-skriveteknologier (LST) i deres arbejdsliv for at kunne udføre deres opgaver mere effektivt 9. Disse teknologier kan hjælpe med alt fra dokumentation til intern og ekstern kommunikation. I denne sammenhæng er det afgørende at være opmærksom på de gældende GDPR-regler, især når der håndteres personfølsomme oplysninger 9. Det er vigtigt, at ordblinde medarbejdere er instrueret i, hvordan de bruger LST-teknologier på en måde, der ikke kompromitterer sikkerheden og fortroligheden af de oplysninger, de arbejder med. For eksempel skal man være forsigtig med ikke at efterlade personfølsomme beskeder i logfiler eller gemte dokumenter, som andre kan få adgang til 9. Arbejdsgivere har et ansvar for at skabe de nødvendige rammer og tilbyde vejledning, så ordblinde medarbejdere kan bruge disse hjælpemidler i overensstemmelse med GDPR 25. Ordblindeforeningen tilbyder ressourcer og sparring til virksomheder, der ønsker at blive mere inkluderende og støttende over for medarbejdere med ordblindhed, herunder information om offentlige støtteordninger og tiltag, der skaber en læse- og skrivevenlig arbejdsplads 25.
Private hjælpemidler og kommunale retningslinjer
Ordblinde har også mulighed for at ansøge om teknologiske hjælpemidler til privat brug via deres kommune 10. Denne proces involverer typisk, at den ordblinde skal indsende en ansøgning med personlige oplysninger og dokumentation for ordblindhed, ofte i form af en ordblindetest 13. I denne sammenhæng fungerer kommunen som dataansvarlig og er forpligtet til at behandle de indsamlede personoplysninger i overensstemmelse med GDPR’s principper. Dette inkluderer at sikre, at der er et lovligt grundlag for at indsamle og behandle oplysningerne, at oplysningerne kun bruges til det formål at vurdere ansøgningen om hjælpemidler, og at de opbevares sikkert og ikke længere end nødvendigt 13. Ofte vil kommunen også bede om samtykke til at indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold, hvis det er relevant for behandlingen af ansøgningen 13.
GDPR og ordblindetesten
Som tidligere nævnt er “Ordblindetesten” underlagt GDPR, da den behandler følsomme personoplysninger 17. Formålet med testen er at identificere personer med ordblindhed, så de kan få den rette støtte i deres uddannelsesforløb 19. De personoplysninger, der behandles i systemet, omfatter blandt andet oplysninger om ordblindhed, CPR-numre og kontaktoplysninger 19. Styrelsen for It og Læring (STIL) er databehandler og stiller den digitale testplatform til rådighed for kommuner og uddannelsesinstitutioner, som i rollen som dataansvarlige anvender testen til at vurdere behovet for specialpædagogisk støtte 19. Testresultaterne gemmes i et testvejledermodul, som skolen har adgang til, og der foretages dagligt en kopiering af data til STIL’s statistikberedskab til videnskabelige og statistiske formål 19. Det er vigtigt, at både STIL og de dataansvarlige uddannelsesinstitutioner sikrer, at alle aspekter af behandlingen af personoplysninger i forbindelse med Ordblindetesten overholder GDPR’s krav til sikkerhed, opbevaring og gennemsigtighed. Dette inkluderer blandt andet at have klare procedurer for, hvem der har adgang til data, hvordan data opbevares sikkert, og hvor længe de gemmes 18.
AI-værktøjer og databeskyttelse
Med fremkomsten af kunstig intelligens (AI) er der også udviklet en række AI-drevne værktøjer, der kan være til stor hjælp for ordblinde 4. Disse værktøjer kan for eksempel tilbyde avanceret tekst-til-tale, tale-til-tekst, grammatisk korrektion og endda hjælpe med at generere tekst. Brugen af AI i denne kontekst rejser dog også vigtige spørgsmål om databeskyttelse under GDPR 4. Mange AI-værktøjer baserer sig på indsamling og analyse af brugerdata for at kunne fungere effektivt og forbedre deres algoritmer. For ordblinde kan dette betyde, at de deler tekstinput, stemmeoptagelser eller data om deres læse- og skrivemønstre med udbyderen af AI-værktøjet. Det er derfor afgørende, at udbyderne af disse værktøjer er transparente omkring, hvordan de behandler disse data, hvor de opbevares, og om de eventuelt deles med tredjeparter. Brugerne bør have mulighed for at få indsigt i de data, der indsamles om dem, og i visse tilfælde også mulighed for at få dem slettet. Derudover er der etiske overvejelser omkring potentialet for bias i AI-algoritmer, som også kan påvirke ordblinde brugere. Det er derfor vigtigt, at udviklingen og implementeringen af AI-værktøjer sker på en ansvarlig og etisk måde, der sikrer brugernes privatliv og ikke forstærker eksisterende uligheder 4.
Praktiske eksempler og scenarier
For at illustrere de GDPR-mæssige hensyn i praksis kan vi se på nogle konkrete eksempler:
Eksempel 1: En studerende med ordblindhed bruger et oplæsningsprogram på sin private computer til at få læst sine studiematerialer højt. I dette tilfælde er det vigtigt for den studerende at være opmærksom på, om programmet gemmer de dokumenter, der læses, eller indsamler data om læsevaner. Hvis programmet gemmer data i skyen, bør den studerende sikre sig, at udbyderen har en klar og forståelig privatlivspolitik, og at dataene opbevares sikkert. Hvis der er tale om følsomme studiematerialer, kan det være en fordel at vælge et program, der behandler data lokalt på computeren.
Eksempel 2: En arbejdsgiver stiller en tale-til-tekst app til rådighed for en ordblind medarbejder for at hjælpe med at skrive rapporter. Arbejdsgiveren har i dette tilfælde et ansvar for at sikre, at den valgte app overholder GDPR. Hvis appen behandler personoplysninger på vegne af arbejdsgiveren (f.eks. ved at gemme dikterede tekster), skal der være en databehandleraftale med udbyderen. Medarbejderen skal ligeledes være opmærksom på ikke at diktere fortrolige oplysninger i situationer, hvor andre kan høre det, og på at gemme de genererede tekster sikkert.
Eksempel 3: En forælder ansøger om en scanner-pen til sit ordblinde barn via kommunen. I ansøgningsprocessen skal forælderen dele en række personoplysninger om barnet, herunder dokumentation for ordblindhed. Kommunen skal som dataansvarlig sikre, at disse oplysninger behandles fortroligt og kun bruges til det formål at vurdere ansøgningen. Forælderen har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger kommunen har om barnet, og til at anmode om berigtigelse eller sletning, hvis der er behov for det.
Eksempel 4: En forsker ønsker at analysere data fra Ordblindetesten for at undersøge udviklingen i antallet af ordblinde i Danmark. Hvis forskeren får adgang til anonymiserede data, hvor alle direkte identificerbare oplysninger er fjernet, falder projektet uden for GDPR’s anvendelsesområde. Hvis dataene er pseudonymiserede (dvs. stadig kan kædes til en person via en kode), skal forskeren overholde GDPR og have et lovligt grundlag for behandlingen, for eksempel i form af samtykke fra de registrerede eller et videnskabeligt forskningsformål med passende sikkerhedsforanstaltninger.
Disse eksempler viser, at GDPR-hensyn er relevante i mange forskellige situationer, hvor ordblinde bruger teknologiske hjælpemidler, og at både brugere og de organisationer, der understøtter dem, har et ansvar for at sikre overholdelse af reglerne.
Anbefalinger og gode råd til overholdelse af GDPR
For at sikre overholdelse af GDPR i forbindelse med brugen af teknologiske hjælpemidler for ordblinde er der en række anbefalinger og gode råd, som forskellige aktører kan følge:
Til ordblinde brugere af teknologiske hjælpemidler:
- Vær bevidst om, hvilke personoplysninger de hjælpemidler, du bruger, indsamler og hvordan disse data behandles. Læs altid privatlivspolitikkerne grundigt 13.
- Vælg om muligt hjælpemidler fra velrenommerede udbydere, der er transparente omkring deres databeskyttelsespraksis. Undersøg om udbyderen overholder GDPR-kravene 20.
- Overvej sikkerheden ved de platforme, du bruger. Hvis data gemmes i skyen, undersøg hvilke sikkerhedsforanstaltninger udbyderen har implementeret (f.eks. kryptering) 20.
- Undgå at dele følsomme personoplysninger unødigt via hjælpemidler, især i offentlige rum eller på usikre platforme.
- Sørg for at dine egne enheder (computere, tablets, smartphones) er beskyttet med stærke adgangskoder eller biometrisk autentificering.
- Udnyt dine rettigheder i henhold til GDPR, såsom retten til indsigt i dine data, retten til berigtigelse, og retten til sletning, hvis du har spørgsmål eller bekymringer omkring behandlingen af dine personoplysninger. Kontakt eventuelt udbyderen af hjælpemidlet eller Datatilsynet for vejledning 1.
Til uddannelsesinstitutioner:
- Udvikl og implementer klare interne retningslinjer for indsamling, opbevaring og sletning af personoplysninger i forbindelse med ordblindhedstestning og tildeling af hjælpemidler, der er i fuld overensstemmelse med GDPR 18.
- Sørg for at informere elever, studerende og deres forældre på en letforståelig måde om, hvordan deres personoplysninger behandles i forbindelse med Ordblindetesten og eventuel specialpædagogisk støtte, herunder formålet med behandlingen, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvor længe de opbevares.
- Anvend sikre metoder til at kommunikere følsomme oplysninger, for eksempel ved at undgå at sende testresultater eller andre helbredsoplysninger via almindelig e-mail 24.
- Vælg udbydere af digitale testværktøjer og andre relevante teknologier med omhu og sikre, at der er indgået databehandleraftaler, der tydeligt definerer ansvarsfordelingen i forhold til GDPR 19.
- Sørg for, at kun relevant personale har adgang til personoplysninger om elever og studerende med ordblindhed, og at de er instrueret i korrekt håndtering af disse oplysninger.
Til arbejdsgivere:
- Vejled medarbejdere med ordblindhed om de GDPR-regler, der er relevante for deres brug af læse-skriveteknologier i arbejdet, især i forhold til håndtering af fortrolige oplysninger 9.
- Hvis arbejdsgiveren stiller specifikke teknologiske hjælpemidler til rådighed, skal det sikres, at disse overholder GDPR. Undersøg udbydernes privatlivspolitikker og sikkerhedsforanstaltninger.
- Overvej at tilbyde undervisning eller informationsmateriale om datasikkerhed og GDPR til alle medarbejdere, herunder dem med ordblindhed, der bruger hjælpemidler.
- Følg retningslinjer fra organisationer som Ordblindeforeningen for at skabe en inkluderende og GDPR-sikker arbejdsplads for ordblinde medarbejdere 25.
Til udviklere af teknologiske hjælpemidler:
- Integrer databeskyttelse i designet og som standard i jeres produkter (data protection by design og by default) 4. Tænk over, hvilke data der er absolut nødvendige for at levere funktionaliteten, og undgå at indsamle unødvendige oplysninger (dataminimering).
- Vær fuldt ud transparente i jeres privatlivspolitikker omkring, hvilke data der indsamles, hvordan de bruges, hvor de opbevares, og hvor længe de gemmes. Gør politikkerne let tilgængelige og forståelige for brugerne.
- Implementer robuste sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte brugernes data mod uautoriseret adgang og databrud, herunder kryptering af data både under overførsel og i hvile 20.
- Overvej at give brugerne kontrol over deres egne data, herunder mulighed for at eksportere og slette de personoplysninger, I har indsamlet om dem.
- Sørg for at overholde alle relevante krav i GDPR, herunder regler om samtykke, databehandleraftaler (hvis relevant) og underretning ved databrud.
Generelt er det vigtigt for alle involverede at holde sig opdateret om de gældende GDPR-regler og eventuelle vejledninger fra Datatilsynet 1. Organisationer som Ordblindeforeningen kan også tilbyde værdifuld rådgivning og ressourcer 1. Ved at følge disse anbefalinger kan vi alle bidrage til at sikre en bedre balance mellem de mange fordele ved teknologiske hjælpemidler for ordblinde og beskyttelsen af deres personoplysninger i overensstemmelse med GDPR.
Konklusion
Ordblindhed er en udbredt indlæringsvanskelighed i Danmark, og teknologiske hjælpemidler er afgørende for at understøtte ordblinde i deres uddannelse, arbejde og daglige liv. Da brugen af disse hjælpemidler ofte involverer behandling af personoplysninger, herunder følsomme helbredsoplysninger, er det essentielt at have en god forståelse for, hvordan GDPR påvirker denne brug. GDPR stiller en række krav til, hvordan personoplysninger må indsamles, behandles og opbevares, og disse principper gælder også, når ordblinde anvender teknologiske værktøjer.
Det er vigtigt at balancere de mange fordele, som teknologiske hjælpemidler tilbyder ordblinde, med respekten for privatlivets fred og overholdelsen af databeskyttelsesreglerne. Dette kræver en fælles indsats fra ordblinde selv, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og udviklere af teknologi. Ved at være bevidste om de potentielle GDPR-implikationer og ved at følge de anbefalinger og gode råd, der er præsenteret i denne artikel, kan vi sikre en sikker og etisk brug af teknologi til støtte for ordblinde i Danmark, samtidig med at deres rettigheder i henhold til GDPR respekteres og beskyttes. Fremtiden vil sandsynligvis bringe endnu flere innovative teknologiske løsninger, der kan hjælpe ordblinde, og det er derfor afgørende, at vi fortsat har fokus på at integrere databeskyttelse som en naturlig del af udviklingen og brugen af disse værktøjer.
Tabel 1: Estimater for udbredelsen af ordblindhed i Danmark
| Kilde | Estimeret andel/antal | Årstal for estimat |
| Nota | 5-7% | 2024 |
| Ordblindeforeningen i Danmark | Over 400.000 | Ukendt |
| Kraka Economics | Mere end 500.000 | 2023 |
| Børne- og Undervisningsministeriet | 12% (9. klasse) | 2022 |
Privatlivspolitik
Artikler