Studenterhuen sidder måske stadig lidt skævt på hovedet, eller måske er det et par år siden, den blev fejret. Fremtiden føles åben, fuld af muligheder. Men så rammer virkeligheden: Drømmestudiet – medicin, ingeniør, psykologi, eller noget helt fjerde – kræver et specifikt fag på et bestemt niveau, som du enten ikke har haft, eller hvor karakteren ikke helt slår til. Øv. Skal drømmen så skrinlægges?
Ikke nødvendigvis. Her kommer Gymnasial Supplering, bedre kendt som GSK, ind i billedet. GSK er en målrettet løsning, der er designet netop til dig, der står med en studentereksamen (stx, hf, hhx, htx, eux) eller en erhvervsuddannelse og mangler den sidste brik for at opfylde adgangskravene til en videregående uddannelse. Kort sagt giver GSK dig mulighed for at tage et eller flere specifikke gymnasiale fag eller løfte niveauet i fag, du allerede har haft.
Denne artikel er din guide til GSK-universet. Uanset om du lige har fået huen på, har holdt et par sabbatår, eller kommer med en erhvervsuddannelse i bagagen, vil vi her afdække, hvad GSK præcis indebærer, hvornår det giver mening at overveje, hvordan et forløb typisk ser ud, hvad det koster, og hvordan den vigtige regel om karaktergennemsnit fungerer. Vi ser også på fordele og ulemper, kigger på alternativerne og viser dig, hvor du kan finde den bedste vejledning til netop din situation. Målet er at give dig et solidt overblik og den viden, du behøver for at træffe det rigtige valg for din fremtid.
Hvad er gymnasial supplering (GSK) helt præcist?
Gymnasial Supplering (GSK) er ikke bare en tilfældig samling af kurser. Det er et specifikt tilbud i det danske uddannelsessystem, designet med ét klart formål: at give dig mulighed for at opfylde de specifikke eller lokale adgangskrav, som en given videregående uddannelse stiller. Disse krav kan handle om:
- At du mangler et bestemt fag (f.eks. Kemi).
- At du mangler et bestemt niveau i et fag (f.eks. Matematik A, når du kun har B).
- At du skal have opnået en bestemt minimumskarakter i et specifikt fag (et såkaldt lokalt adgangskrav).
Det er afgørende at forstå, hvad GSK ikke er. Det er ikke en genvej til at forbedre dit samlede karaktergennemsnit fra gymnasiet med det formål at komme ind via kvote 1. Hvis dit gennemsnit er for lavt til kvote 1, og du ellers opfylder de specifikke fagkrav, er det andre strategier (f.eks. kvote 2-ansøgning), du skal overveje. GSK kan dog i nogle tilfælde bruges til at forbedre karakterer i fag, der specifikt indgår i en kvote 2-vurdering (et såkaldt kvote 2-fagsnit), men vær opmærksom på, at der gælder særlige regler, især hvis du supplerer om sommeren eller vinteren efter ansøgningsfristen 5. juli.
Hvem kan tage GSK? Målgruppen er bred. Har du en afsluttet gymnasial eksamen – uanset om det er stx, hf, hhx, htx eller eux – kan du benytte GSK. Det samme gælder, hvis du har en afsluttet erhvervsuddannelse (EUD) og ønsker at læse videre på en uddannelse, der kræver specifikke gymnasiale fag. Selv hvis du har en udenlandsk eksamen og har opnået generel adgang til danske universiteter via anden supplering (som f.eks. SOF eller GIF), kan du efterfølgende bruge GSK til at tage de specifikke fag, du mangler til en bestemt bacheloruddannelse.
Hvordan foregår undervisningen? GSK findes i flere formater, så du kan vælge det, der passer bedst til din situation:
- Intensive holdkurser: Dette er den mest almindelige form for GSK. Kurserne er komprimerede og varer typisk mellem 3 og 12 uger. Undervisningen foregår oftest om dagen, men aftenhold findes også. Disse intensive forløb er normalt SU-berettigede, hvis du har mindst 16 undervisningstimer om ugen. Til gengæld er der mødepligt og krav om aktiv deltagelse.
- Online GSK (Fjernundervisning): For udvalgte fag er det muligt at tage GSK online. Disse forløb strækker sig ofte over længere tid, f.eks. et halvt år. Det giver stor fleksibilitet til at studere, hvor og hvornår det passer dig, hvilket kan være en fordel, hvis du har arbejde ved siden af. Fleksibiliteten kræver dog selvdisciplin for at overholde deadlines. En væsentlig ulempe er, at online GSK normalt ikke er SU-berettiget. Desuden skal du stadig møde fysisk op på skolen for at aflægge eksamen.
- Sommersupplering: En særlig intensiv form for GSK, der afvikles som fuldtidskurser (typisk 37 timer om ugen) i juli og august. Fordelen er, at du kan nå at opfylde adgangskravene og starte på din videregående uddannelse allerede til september samme år. Ulempen er, at du normalt kun kan nå at supplere ét fag eller ét niveau (f.eks. løfte et fag fra C til B). For at benytte sommersupplering skal du typisk søge om betinget optagelse på din ønskede videregående uddannelse, hvilket betyder, at din optagelse afhænger af, at du består sommersuppleringen inden studiestart.
Det er vigtigt at forstå, at GSK er et målrettet værktøj – en specifik nøgle til at låse op for adgangen til en bestemt uddannelse. Det er ikke en universalnøgle, der forbedrer hele dit eksamensbevis. At bruge GSK korrekt kræver, at du forstår dets formål og begrænsninger. Samtidig viser muligheden for online GSK, at der er fleksibilitet, men denne fleksibilitet kan have en økonomisk pris i form af manglende SU. Det understreger behovet for at overveje både de faglige, tidsmæssige og økonomiske aspekter, når du vælger din suppleringsvej.
Hvornår giver det mening at tage GSK?
Beslutningen om at tage GSK bør baseres på en klar forståelse af, hvad du vil opnå. De primære situationer, hvor GSK er den oplagte løsning, er:
- Du mangler et specifikt fag eller niveau: Dette er den hyppigste årsag. Din drømmeuddannelse kræver måske Fysik B, men du har kun haft det på C-niveau i gymnasiet. Eller måske kræver uddannelsen et fag, du slet ikke har haft, f.eks. Kemi C. GSK giver dig mulighed for at tage præcis det fag eller det niveau, du mangler.
- Du skal opfylde et specifikt karakterkrav i et fag: Nogle få uddannelser har et lokalt adgangskrav, der betyder, at du skal have opnået en bestemt minimumskarakter i et specifikt fag (f.eks. mindst 7 i Matematik B). Hvis din karakter fra gymnasiet er lavere end dette krav, kan du bruge GSK til at tage faget igen og forsøge at opnå den krævede karakter.
Vigtig afklaring: GSK er ikke til generel karakterforbedring Lad os igen understrege: GSK er ikke beregnet til at forbedre karakterer i fag, som ikke er specifikke eller lokale adgangskrav, blot for at løfte dit samlede gennemsnit til kvote 1. Hvis du f.eks. fik 4 i Engelsk B, men Engelsk B ikke er et specifikt adgangskrav (eller der ikke er et specifikt karakterkrav i faget), kan du ikke bruge GSK til at tage faget om for at pynte på gennemsnittet. Ønsker du at forbedre en sådan karakter – måske af personlige årsager eller med henblik på en kvote 2-vurdering – skal du typisk vælge HF-enkeltfag. Vær dog opmærksom på, at HF-enkeltfag normalt medfører deltagerbetaling og ikke giver ret til SU, hvis du allerede har en gymnasial eksamen.
Lad os se på et par eksempler for at gøre forskellen klar:
- Scenarie 1: Anna drømmer om medicin
- Situation: Anna har en flot STX-eksamen, men hun mangler Kemi B (har kun C) og hendes karakter i Fysik B er 4, hvilket er for lavt til at opfylde kravet om “bestået” (eller et eventuelt lokalt karakterkrav på f.eks. 6).
- Løsning med GSK: GSK er relevant for Anna. Hun kan tage et GSK-kursus for at løfte Kemi fra C til B. Hun kan også tage Fysik B på GSK for at opfylde kravet om bestået (eller opnå den krævede minimumskarakter). Hvis Anna er blevet student efter 1. maj 2022, skal hun dog være opmærksom på, at hendes nye Fysik B-karakter (og Kemi B-karakteren) vil indgå i en genberegning af hendes samlede gennemsnit til kvote 1, hvis karaktererne trækker ned (mere om dette senere).
- Scenarie 2: Bo vil hæve sit snit
- Situation: Bo har bestået alle fag og opfylder de specifikke adgangskrav til sit drømmestudie. Hans samlede gennemsnit er dog 8,8, og sidste års kvote 1-adgangskvotient var 9,0. Han overvejer at tage Matematik A (som han bestod med 7) om på GSK for at få 12 og dermed hæve sit samlede gennemsnit.
- Løsning med GSK: GSK er ikke løsningen for Bo i forhold til kvote 1. Da han allerede har bestået Matematik A, og faget dermed ikke er et manglende specifikt adgangskrav, kan han ikke bruge GSK til dette formål. Desuden kan man generelt ikke hæve sit kvote 1-gennemsnit via GSK. Bo bør i stedet fokusere på at styrke sin ansøgning til kvote 2 (hvis relevant for uddannelsen) eller overveje andre uddannelser. Hvis han af andre grunde absolut vil forbedre sin Matematik A-karakter (f.eks. til et kvote 2 fagsnit), er det HF-enkeltfag (med betaling og sandsynligvis uden SU), han skal undersøge.
Disse eksempler viser, at relevansen af GSK er tæt knyttet til de formelle optagelsesregler og forskellen mellem kvote 1 (hvor gennemsnittet og specifikke krav tæller) og kvote 2 (hvor en bredere vurdering foretages, men de specifikke krav stadig skal være opfyldt). GSK løser primært problemer relateret til de specifikke krav, der gælder for begge kvoter. Men som vi skal se, kan GSK have utilsigtede konsekvenser for kvote 1-gennemsnittet for nyere studenter, mens det potentielt kan styrke et kvote 2-fagsnit. Det er en balancegang, der kræver omhyggelig overvejelse.
Sådan foregår et GSK-forløb i praksis
Når du har konstateret, at GSK er den rette vej for dig, melder de praktiske spørgsmål sig. Hvilke fag kan du tage? Hvordan tilmelder du dig? Og hvad kræves der af dig undervejs?
Typiske fag og niveauer GSK dækker en bred vifte af de fag, der typisk optræder som specifikke adgangskrav til videregående uddannelser. Her er en oversigt over de fag og niveauer, der ofte udbydes :
| Fag | Typiske Niveauer (A, B, C) |
|---|---|
| Arabisk | A |
| Biologi | A, B, C |
| Dansk | A |
| Engelsk | A, B, C |
| Erhvervsøkonomi | C |
| Fransk | A, B, C |
| Fysik | A, B |
| Græsk | A |
| Historie | A, B |
| Idræt | B |
| International økonomi | B |
| Italiensk | A, B, C |
| Japansk | A, B |
| Kemi | A, B, C |
| Kinesisk | A, B |
| Latin | A |
| Matematik | A, B, C |
| Naturfag/matematik C, fysik C, kemi C | C (kombinationer) |
| Russisk | A, B |
| Samfundsfag | B, C |
| Samtidshistorie | B |
| Spansk | A, B, C |
| Tysk | A, B |
| Virksomhedsøkonomi | B |
Export to Sheets
Bemærk: Listen er vejledende. Det konkrete udbud af fag og niveauer varierer fra skole til skole og fra semester til semester. Tjek altid det aktuelle udbud hos koordinatorskolerne.
Historisk set har især de naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi været populære GSK-fag, hvilket afspejler deres hyppige forekomst som adgangskrav til mange STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics).
Tilmelding og koordination: Hvem står for hvad? Systemet for GSK er centraliseret omkring fem såkaldte koordinatorskoler, der dækker forskellige geografiske områder :
- Københavns VUC (KVUC) (dækker Hovedstadsområdet og Sjælland)
- Niels Brock (København) (specifikke fag, tjek deres udbud)
- Odense Katedralskole (dækker Fyn og Sydjylland)
- Nørresundby Gymnasium og HF (dækker Nordjylland)
- Aarhus HF & VUC (dækker Midt- og Vestjylland)
Disse skoler har ansvaret for at vejlede, hjælpe med at planlægge dit GSK-forløb og håndtere den overordnede tilmelding. Selve undervisningen kan dog godt foregå på en anden VUC eller et gymnasium i dit nærområde, som koordinatorskolen samarbejder med.
Selve tilmeldingsprocessen foregår typisk sådan her:
- Kontakt den relevante koordinatorskole (eller den lokale VUC/gymnasium, der udbyder det ønskede GSK-fag) for at få vejledning.
- Udfyld et ansøgningsskema. Dette foregår ofte online via koordinatorskolens hjemmeside.
- Vedlæg en kopi af dit eksamensbevis fra din adgangsgivende uddannelse.
- Du vil modtage besked om optagelse og praktisk information (sted, tidspunkt, login etc.) direkte fra den skole, hvor undervisningen skal foregå, typisk senest en uge før kursusstart.
Frister: Vær ude i god tid! Ansøgningsfristerne til GSK er ikke ens over hele linjen. De afhænger af, hvornår du vil starte (forår, efterår, sommer) og hvilken koordinatorskole, du søger igennem. Som tommelfingerregel kan du forvente frister omkring:
- Start december for kurser, der begynder i januar/februar/marts.
- Start august for kurser, der begynder i efteråret.
- 5. juli for sommersuppleringskurser.
Det er dog ekstremt vigtigt, at du altid tjekker de præcise og aktuelle frister på den relevante koordinatorskoles hjemmeside. Det er også en rigtig god idé at søge i god tid, da populære hold kan blive fyldt op før den officielle frist. Mange steder er der dog også mulighed for løbende tilmelding, hvis der stadig er ledige pladser.
For sommersupplering er fristen den 5. juli særlig kritisk. Mange videregående uddannelser kræver, at du senest denne dato kl. 12.00 har uploadet dokumentation for din tilmelding til sommersupplering på optagelse.dk. Husk også, at det ikke er alle videregående uddannelser og institutioner, der accepterer sommersupplering, der afsluttes efter 5. juli. Tjek altid kravene for præcis den uddannelse, du søger ind på!.
Undervisning og krav undervejs Et GSK-forløb er, især på hold, et intensivt forløb, der kræver din fulde opmærksomhed.
- Varighed: Som nævnt typisk 3-12 uger for holdkurser , mens online forløb ofte strækker sig over et halvt år. Sommersupplering er meget komprimeret over ca. 4-5 uger.
- Mødepligt og Studieaktivitet: På holdkurser er der mødepligt, og dit fravær bliver registreret. For højt fravær kan føre til udmeldelse. Der forventes aktiv deltagelse i undervisningen, især ved laboratoriearbejde i naturvidenskabelige fag. Online kurser kræver, at du arbejder selvstændigt og overholder aftalte deadlines for opgaver og vejledermøder.
- Flere fag samtidig: Det er muligt at tage mere end ét GSK-fag ad gangen (dog sjældent om sommeren), men det kræver god planlægning i samarbejde med koordinatorskolen. Alle fag, du tager på GSK, skal være specifikke eller lokale adgangskrav til en videregående uddannelse.
Eksamen: Afslutningen på forløbet Alle GSK-fag afsluttes med en mundtlig og/eller skriftlig prøve for at dokumentere, at du har opnået den krævede kompetence.
- Format og Sted: Eksamen skal altid aflægges ved fysisk fremmøde på det uddannelsessted, der har stået for undervisningen – også selvom du har fulgt kurset online.
- Tidspunkt: Eksamen ligger normalt lige efter undervisningens afslutning. Skriftlige prøver afholdes dog kun på bestemte terminer (f.eks. maj/juni og december/januar). Sommersupplering har typisk eksamen medio eller ultimo august.
Vigtigt: Du har kun ét forsøg! En af de mest afgørende regler for GSK er, at du som udgangspunkt kun har ét forsøg til at bestå et givent fag på et givent niveau på GSK-vilkår. Det betyder, at hvis du:
- Dumper eksamen
- Udebliver fra kursusstart uden at melde fra
- Udebliver undervejs uden at melde fra
- Selv melder dig ud efter kursusstart
- Bliver udmeldt på grund af for højt fravær
…så mister du din mulighed for at tage netop dét fag på dét niveau igen via GSK. Dispensation gives kun i helt særlige tilfælde (f.eks. ved alvorlig sygdom dokumenteret med lægeerklæring). Hvis du ikke består, er alternativet ofte at tage faget som HF-enkeltfag, hvilket som nævnt indebærer deltagerbetaling og typisk ingen SU.
Hele processen fra tilmelding til eksamen viser, at GSK kræver omhyggelig planlægning og timing. Du skal ikke kun vælge de rigtige fag, men også navigere i et system med specifikke procedurer, koordinatorer og deadlines, der kan have stor betydning for din videre vej – især omkring den kritiske 5. juli-frist for sommersupplering. Det understreger vigtigheden af at være proaktiv og undersøge tingene grundigt. Samtidig lægger “ét skud i bøssen”-reglen et betydeligt pres på dine skuldre. Det er en risiko, du skal være bevidst om, når du vælger GSK.
Økonomi: Hvad koster GSK, og kan du få SU?
Når man overvejer at bruge tid på ekstra uddannelse, spiller økonomien naturligvis en stor rolle. Heldigvis er GSK på flere punkter en økonomisk overkommelig løsning, især hvis du er nyuddannet.
Prisen for selve undervisningen Her er den gode nyhed for mange:
- Gratis: Hvis du starter på dit GSK-forløb senest den 1. oktober to år efter, du har afsluttet din adgangsgivende eksamen (f.eks. studentereksamen eller EUD), er selve undervisningen gratis.
- Betaling: Hvis der er gået mere end to år siden din eksamen, skal du betale et gebyr på 550 kr. pr. fag/hold. Du vil få besked om eventuel betaling fra den skole, hvor du bliver optaget.
SU (Statens Uddannelsesstøtte) Muligheden for at få SU under GSK afhænger af, hvordan dit forløb er tilrettelagt:
- Betingelser for SU: Du kan søge SU til GSK, hvis dit kursus (eller dine kurser samlet) er tilrettelagt som et kort, intensivt forløb med holdundervisning. Dette gælder typisk for de komprimerede holdkurser (3-12 uger) og sommersupplering. Det gælder derimod normalt ikke for online GSK-forløb, da disse ofte strækker sig over længere tid og ikke har samme faste ugentlige timetal.
- Timekrav: For at være SU-berettiget skal du have mindst 16 klokketimers undervisning om ugen i alt.
- Periode: Du kan kun modtage SU i den periode, hvor der rent faktisk er undervisning. Du kan ikke få SU i eksamensperioden, efter undervisningen er afsluttet.
- SU-Klip: En meget vigtig pointe er, at SU, du modtager til GSK, ikke tæller med i dit SU-klippekort til din videregående uddannelse. GSK har sin egen “SU-pulje”. Du bruger altså ikke af de klip, du skal bruge til din bachelor- eller kandidatuddannelse.
- Ansøgning: Du søger SU via minSU på su.dk. Ansøgningen behandles typisk af den skole, hvor du modtager undervisningen. Du kan tidligst søge en måned før den måned, du er berettiget til SU fra, og først når du har modtaget bekræftelse på din optagelse.
- Få vejledning: Da reglerne kan være lidt kringlede, er det altid en god idé at kontakte det specifikke uddannelsessted, der udbyder GSK-kurset, for at få præcis information om dine SU-muligheder for netop dét forløb.
Andre udgifter og støttemuligheder Udover selve undervisningen er der et par andre økonomiske poster:
- Bøger: Undervisningsmaterialer og bøger kan normalt lånes gratis på skolen. Du skal dog typisk selv sørge for at anskaffe ordbøger og lommeregner. Ved online kurser kan materialerne være digitale.
- Ungdomskort: Hvis du opfylder betingelserne for at modtage SU til dit GSK-forløb (dvs. mindst 16 timers holdundervisning om ugen), kan du også søge om et Ungdomskort. Det giver rabat på offentlig transport mellem din bopæl og skolen i den periode, du modtager SU. Du søger via ungdomskort.dk. Vær dog opmærksom på, at behandlingstiden kan betyde, at du ved meget korte GSK-forløb måske ikke når at modtage kortet, før kurset er slut.
Samlet set fremstår GSK som en økonomisk fordelagtig vej, især for dem, der er inden for toårs-fristen for gratis undervisning og kan deltage i et SU-berettiget holdforløb. Dette adskiller GSK markant fra alternativer som HF-enkeltfag, der ofte indebærer både deltagerbetaling og strengere SU-krav. Den økonomiske fordel kan være afgørende for mange unge, men den afhænger altså af din timing og valget af forløbstype (hold vs. online).
Den nye regel om nedjustering: Kan GSK trække dit snit ned?
Siden 2022 er der trådt en ny regel i kraft, som du skal være særligt opmærksom på, hvis du overvejer GSK. Reglen handler om, at dit karaktergennemsnit fra din gymnasiale eksamen potentielt kan blive nedjusteret (altså lavere), hvis du tager GSK-fag.
Hvornår gælder reglen? Reglen om nedjustering (også kaldet genberegning) gælder kun, hvis alle følgende tre betingelser er opfyldt :
- Timing: Både din adgangsgivende gymnasiale eksamen (stx, htx, hhx, hf, eux) OG det GSK-fag, du tager, er afsluttet den 1. maj 2022 eller senere.
- Relevans: Det fag, du supplerer i via GSK, er et specifikt adgangskrav til den konkrete videregående uddannelse, du søger optagelse på via kvote 1.
- Resultat: Den karakter, du opnår i GSK-faget, er lavere end dit oprindelige gennemsnit og vil derfor trække det samlede (genberegnede) gennemsnit ned.
Vigtige pointer om nedjustering:
- Dit gennemsnit kan kun blive lavere, aldrig højere, som følge af GSK. Formålet er ikke at give mulighed for at forbedre et eksisterende snit.
- Nedjusteringen sker kun for de specifikke uddannelser, hvor det fag, du har suppleret i, er et adgangskrav. Du kan altså godt have ét (nedjusteret) gennemsnit, der gælder for din ansøgning til f.eks. medicin, og et andet (dit oprindelige) gennemsnit, der gælder for din ansøgning til f.eks. historie, hvis GSK-faget kun var et krav til medicin.
- Reglen påvirker kun din kvote 1-ansøgning, hvor du bliver vurderet på dit gennemsnit. Den har ingen indflydelse på en eventuel vurdering af dine faglige kvalifikationer i kvote 2 (f.eks. et kvote 2-fagsnit).
- Reglen ændrer ikke på, om du opfylder et eventuelt minimumskarakterkrav for optagelse i kvote 1 (f.eks. et krav om mindst 6,0 i gennemsnit). Her kigger uddannelsesstedet stadig på dit originale eksamensbevis. Nedjusteringen påvirker kun det gennemsnit, der bruges til at rangordne ansøgere i forhold til adgangskvotienten.
- Reglen gælder ikke, hvis du har afsluttet din gymnasiale eksamen før 1. maj 2022. Den gælder heller ikke for ansøgere med internationale eller udenlandske eksaminer.
Hvordan beregnes det nye gennemsnit? Princippet er, at karakteren fra dit GSK-fag bliver lagt sammen med karaktererne fra dit oprindelige eksamensbevis, og der beregnes et nyt vægtet gennemsnit. Fagene vægtes typisk efter niveau (f.eks. A-niveau tæller dobbelt (vægt 2), B-niveau halvanden gang (vægt 1,5) og C-niveau enkelt (vægt 1)).
- Eksempel (generaliseret fra ):
- Situation: Sofie er student fra 2023 med et gennemsnit på 7,4. Hun vil søge ind på Økonomi, som kræver Matematik A. Hun har kun Matematik B fra gymnasiet. Hun tager Matematik A på GSK og får karakteren 7. Matematik A har vægt 2.
- Beregning: Man tager summen af alle Sofies oprindelige (karakter * vægt) fra hendes eksamensbevis og lægger (7 * 2) til. Derefter tager man summen af alle de oprindelige vægte og lægger 2 til. Det nye gennemsnit er den nye karaktersum divideret med den nye vægtsum. Hvis dette tal er lavere end 7,4 (f.eks. 7,3 som i kildens eksempel), så er det 7,3, der bruges, når Sofie søger Økonomi i kvote 1. Hvis hun også søger en uddannelse, hvor Matematik A ikke er et krav, bruges hendes oprindelige 7,4 dér.
- Bonus for A-fag: Hvis du har optjent en karakterbonus for at have mange A-fag (den såkaldte “hurtigstartsbonus” eller lignende regler), ganges denne bonus på dit nedjusterede gennemsnit, hvis det er blevet genberegnet. Eksempelvis: 7,3 * 1,03 = 7,5.
Konsekvenser og overvejelser Denne regel betyder, at du som nyere student skal tænke dig ekstra godt om, før du tager GSK. Hvis du satser på at komme ind via kvote 1, introducerer GSK en risiko for, at dit gennemsnit bliver lavere. Du skal afveje behovet for at opfylde det specifikke adgangskrav mod risikoen for at forringe dine chancer i kvote 1-konkurrencen.
Reglen skaber reelt en forskel på “gamle” og “nye” studenter. For dem, der blev student før maj 2022, handler GSK primært om at bestå faget og overveje tid og omkostninger. For dem, der er student efter maj 2022, kommer den potentielle kvote 1-straf oveni. Dette kan gøre GSK mindre attraktivt, især hvis man kunne have valgt faget i gymnasiet, men ikke gjorde det. Det kan styrke argumentet for at vælge rigtigt fra starten i gymnasiet eller for at satse mere målrettet på kvote 2, hvis man er ramt af reglen.
Selve beregningen af det nye gennemsnit er ikke helt simpel, da den afhænger af vægte og kun gælder for specifikke uddannelser. Det understreger vigtigheden af at søge personlig vejledning for at forstå præcis, hvordan reglen vil påvirke din situation og dine ansøgninger til de forskellige uddannelser, du overvejer.
Fordele og ulemper ved GSK: Er det den rette vej for dig?
Som med de fleste valg i uddannelsessystemet er der både fordele og ulemper ved at vælge GSK. Det er vigtigt at veje dem op mod hinanden i lyset af din personlige situation og dine mål.
Fordele ved GSK:
- Målrettet og Effektivt: GSK er designet præcist til at lukke hullerne i dine adgangskrav. Det er en direkte vej til at få det specifikke fag eller niveau, du mangler.
- Hurtigt: Forløbene, især holdkurser og sommersupplering, er ofte intensive og komprimerede, så du hurtigt kan komme videre mod dit mål. Sommersupplering giver endda mulighed for studiestart samme år.
- Økonomisk Attraktivt (især for nylige studenter): Muligheden for gratis undervisning inden for de første to år efter din eksamen er en stor fordel.
- SU-Mulighed (ved hold): På de intensive holdforløb kan du få SU, og det tæller ikke med i dit SU-klippekort til din videregående uddannelse.
- Struktur og Undervisning: Du får undervisning af en lærer og et struktureret forløb, hvilket kan være en fordel frem for selvstudie.
- Geografisk Spredning: Selvom tilmeldingen koordineres centralt, foregår undervisningen ofte på lokale VUC’er eller gymnasier, så du potentielt kan læse tæt på din bopæl.
Ulemper ved GSK:
- Risiko for Nedjustering af Gennemsnit (for studenter efter 1. maj 2022): Som beskrevet kan GSK potentielt sænke dit kvote 1-gennemsnit, hvis du er omfattet af de nye regler.
- Kun Ét Forsøg: “Ét skud i bøssen”-reglen betyder, at der er et stort pres for at bestå. Dumper du, er GSK-muligheden for det fag typisk tabt.
- Intensivt og Krævende: Især holdkurserne og sommersupplering kræver en stor indsats, fuld studieaktivitet og overholdelse af mødepligt.
- Begrænset Fleksibilitet (hold): Faste skemaer og mødepligt giver mindre fleksibilitet end f.eks. online kurser eller HF-enkeltfag over længere tid.
- Ingen SU (typisk online): Vælger du den fleksible online-løsning, må du som regel undvære SU.
- Ikke til Generel Opkvalificering: GSK kan ikke bruges til at hæve dit kvote 1-snit eller forbedre karakterer i fag, der ikke er specifikke adgangskrav.
- Fysisk Eksamen: Uanset undervisningsform skal du møde fysisk op til eksamen.
Afvejning: Et personligt valg Lad os se på et sidste scenarie for at illustrere afvejningen:
- Scenarie 3: Valgets kvaler – GSK eller vente?
- Situation: David er student fra 2023 med et pænt snit på 8,5. Han drømmer om at blive ingeniør, men mangler Fysik B (han har kun C, hvor han fik 7). Han overvejer at tage Fysik C -> B som GSK til efteråret. Han er dog nervøs for nedjusteringsreglen, da han håber på at komme ind via kvote 1.
- Davids Overvejelser:
- GSK-fordele: Han kan hurtigt få Fysik B på plads, det er gratis, og han kan få SU. Han kan potentielt starte på ingeniørstudiet året efter.
- GSK-ulemper: Hvis han får under 8,5 i Fysik B, vil hans kvote 1-snit blive lavere end 8,5. Der er pres på for at bestå i første forsøg. Det kræver tid og fokus i efteråret, som han måske hellere ville bruge på at arbejde eller rejse.
- Alternativer: Han kunne vente et år, tage et sabbatår med relevant arbejde (godt for kvote 2), og så tage Fysik B som f.eks. HF-enkeltfag næste forår. Det ville koste penge og måske ikke give SU, men det ville ikke påvirke hans oprindelige kvote 1-snit, og han ville have mere tid og mindre pres. Han kunne også undersøge, om der findes ingeniøruddannelser med andre adgangskrav eller lavere kvotienter.
- Konklusion for David: Der er ingen “rigtig” løsning. Valget afhænger af, hvad David vægter højest: Hurtig studiestart? At bevare sit kvote 1-snit? Økonomi? Risikovillighed? Han bør helt klart tale med en studievejleder for at få sparring.
Som David står mange unge i en situation, hvor GSK er én mulighed blandt flere, og hvor der er klare fordele og ulemper at afveje. GSK er et effektivt værktøj til sit specifikke formål, men det kommer med betingelser og potentielle risici, især for nyere studenter. Valget er dit – og det kræver, at du kender dig selv, dine mål og dine muligheder.
Alternativer til GSK: Andre veje til drømmestudiet
Hvis GSK efter grundig overvejelse ikke føles som den rette løsning for dig – måske på grund af nedjusteringsreglen, “ét forsøg”-princippet, intensiteten eller manglen på fleksibilitet – så fortvivl ikke. Der findes andre veje, du kan gå for at opfylde adgangskravene eller komme tættere på din drømmeuddannelse.
HF-Enkeltfag: Den fleksible fætter HF-enkeltfag er ofte det mest direkte alternativ til GSK, når det handler om at tage specifikke fag eller niveauer.
- Hvornår er det relevant?
- Når du skal supplere fag/niveauer, ligesom med GSK.
- Når du vil forbedre en karakter i et fag, der ikke er et specifikt adgangskrav (f.eks. til kvote 2 eller for din egen skyld).
- Hvis du er dumpet i et GSK-fag og har mistet din GSK-mulighed.
- Hvis du har brug for mere fleksibilitet i forhold til tid (forløb varer typisk ½-1 år) eller undervisningsform (dag, aften, fjernundervisning).
- Hvis der er gået mere end to år siden din eksamen, og du alligevel skal betale for GSK.
- Hvis du slet ikke har en gymnasial eksamen, men ønsker at bygge en hel HF-eksamen op via enkeltfag.
- Fordele: Større fleksibilitet, bredere fagudbud, ingen risiko for nedjustering af kvote 1-snit (da det ikke er GSK), og du kan tage faget igen, hvis du dumper.
- Ulemper: Der er deltagerbetaling for fagene (typisk 450-1200 kr. pr. fag). Det er sværere at få SU – du skal normalt have mindst 23 undervisningstimer om ugen (eller 17, hvis du har et hjemmeboende barn under syv år). Det kan tage længere tid end et intensivt GSK-forløb.
Kvote 2 Ansøgning: Fokus på mere end karakterer Hvis dit problem primært er, at dit gennemsnit ikke rækker til kvote 1, er det kvote 2, du skal fokusere på.
- Hvornår er det relevant? Når dit snit er for lavt til kvote 1, eller hvis du har en profil med relevant erfaring udover dine karakterer. Vigtigt: Du skal stadig opfylde de specifikke adgangskrav (fag og niveauer) for at kunne blive vurderet i kvote 2.
- Strategi: I kvote 2 bliver du vurderet på en bredere palet af kvalifikationer. Det kan være relevant erhvervserfaring, andre kurser, højskoleophold, udlandsophold, frivilligt arbejde osv.. Du skal ofte skrive en motiveret ansøgning, hvor du argumenterer for, hvorfor netop du skal optages. Nogle uddannelser bruger også optagelsesprøver (f.eks. uniTEST) eller samtaler.
- Supplering og Kvote 2: Du kan sagtens kombinere supplering (via GSK eller HF-enkeltfag) med en kvote 2-strategi. Du bruger suppleringen til at få de nødvendige fag på plads, og sideløbende samler du relevante erfaringer til din kvote 2-ansøgning. Karakterer fra suppleringsfag, der er afsluttet inden den 5. juli, kan potentielt indgå positivt i vurderingen af dit “kvote 2-fagsnit” på nogle uddannelser.
Andre Suppleringsmuligheder (kort nævnt): Der findes også mere specialiserede suppleringsveje:
- SOF (Supplerende Overbygningsforløb): En pakke af typisk to fag (mindst ét på A-niveau), specifikt designet til dem med en HF-eksamen uden overbygning eller en EUX 1. del, som ønsker adgang til universitetsuddannelser.
- GIF (Gymnasialt Indslusningsforløb for Flygtninge og Indvandrere): Et særligt forløb for flygtninge og indvandrere med en udenlandsk eksamen, der skal sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.
- Adgangskursus til Ingeniøruddannelserne: Indeholder ofte enkeltfag (f.eks. matematik, fysik, kemi), der kan bruges som supplering, og som kan være SU-berettigede ved intensive forløb.
- IKV (Individuel Kompetencevurdering): Hvis du mener, du har tilegnet dig kompetencer svarende til et fag/niveau gennem f.eks. arbejde, kurser eller en udenlandsk uddannelse, kan du søge om at få det vurderet på et VUC. En bestået IKV giver et kompetencebevis (uden karakter), der kan bruges til at opfylde adgangskrav.
Overvej en Anden Uddannelse: Nogle gange er den mest realistiske vej at justere sine planer. Måske findes der en anden spændende uddannelse, der ligner din drømmeuddannelse, men hvor du allerede opfylder adgangskravene, eller hvor kravene er anderledes og lettere at opfylde. En snak med en studievejleder kan åbne dine øjne for nye muligheder.
Valget af suppleringsvej – eller en helt anden vej – afhænger af hele din situation: din eksamensbaggrund, dine mål, din økonomi, din tidsramme, din risikovillighed, og om du primært sigter mod kvote 1 eller kvote 2. GSK er blot ét værktøj i kassen. Det handler om at finde det værktøj, eller den kombination af værktøjer, der bedst hjælper dig med at bygge din fremtid.
Få hjælp og vejledning til dit valg
At navigere i reglerne for adgangskrav, supplering, SU og kvote 1/2 kan føles som at finde vej i en jungle. Reglerne er komplekse, og et forkert valg kan have store konsekvenser for din tid og dine muligheder. Derfor er det utrolig vigtigt, at du ikke står alene med dine overvejelser, men aktivt opsøger den professionelle og gratis vejledning, der findes.
Her kan du få hjælp:
- UddannelsesGuiden (ug.dk): Dette er din primære, officielle online ressource. Her finder du detaljerede beskrivelser af alle godkendte uddannelser i Danmark, deres adgangskrav (både generelle og specifikke), information om GSK, HF-enkeltfag, SU-regler, kvote 1 og 2, og meget mere. Brug ug.dk som dit opslagsværk til at tjekke fakta og krav.
- Studievalg Danmark: Dette er et netværk af syv regionale vejledningscentre, der tilbyder gratis og uvildig vejledning om valg af videregående uddannelse og karriere. Deres vejledere er eksperter i optagelsesregler, SU, suppleringsmuligheder (herunder GSK), kvote 1 og 2, og kan hjælpe dig med at afklare dine tanker og lægge en plan. Du kan booke personlige samtaler – enten ved fysisk fremmøde, over telefonen eller via Zoom. Find dit nærmeste center og book tid på deres hjemmeside (studievalg.dk).
- eVejledning: Hvis du foretrækker vejledning online eller over telefonen, eller har brug for hjælp uden for normal arbejdstid, er eVejledning et godt tilbud. De tilbyder vejledning via chat, mail og telefon – også om aftenen og i weekenden. De kan hjælpe med alt fra hurtige spørgsmål til større afklaringsprocesser.
- Koordinatorskolerne og VUC’er: Når det kommer specifikt til GSK, kan du få meget konkret vejledning om fagudbud, holdstart, tilmelding og planlægning af dit forløb direkte hos de fem koordinatorskoler eller den lokale VUC/gymnasium, der udbyder GSK. Flere har dedikerede GSK-vejledere (f.eks. KVUC ).
Hvad kan du få hjælp til? Vejlederne kan hjælpe dig med at:
- Forstå de specifikke adgangskrav til de uddannelser, du overvejer.
- Afklare, om GSK er den rigtige løsning for dig, eller om alternativer som HF-enkeltfag eller kvote 2 er bedre.
- Forstå konsekvenserne af nedjusteringsreglen for din situation.
- Planlægge et realistisk suppleringsforløb (fag, niveauer, tidsramme).
- Finde de rigtige kurser og hjælpe med selve tilmeldingen til GSK.
- Få sparring på din kvote 1 vs. kvote 2-strategi.
- Få overblik over SU-regler og økonomi.
Mængden af information og de potentielle faldgruber (som nedjusteringsreglen og “ét forsøg”-princippet) gør det risikabelt at træffe beslutningen om supplering alene. Systemet anerkender dette ved at tilbyde et omfattende, gratis vejledningsnetværk. Din vigtigste opgave, udover at læse denne guide, er at bruge disse ressourcer aktivt. Tag kontakt, stil spørgsmål, og få den personlige sparring, der sikrer, at du træffer det bedst mulige valg for netop dig.
Konklusion
At stå efter gymnasiet og opdage, at vejen til drømmestudiet er blokeret af et manglende fag eller niveau, kan være frustrerende. Gymnasial Supplering (GSK) tilbyder en målrettet og ofte hurtig løsning på dette problem, især hvis du er nyuddannet og kan drage fordel af gratis undervisning og SU-muligheder.
Men som vi har set, er GSK ikke uden forbehold. Reglen om kun ét forsøg kræver en seriøs indsats, og for studenter efter 1. maj 2022 lurer risikoen for, at GSK kan trække kvote 1-gennemsnittet ned. Det er afgørende at huske, at GSK er til for at opfylde specifikke adgangskrav – det er ikke en smutvej til et højere gennemsnit.
Før du beslutter dig, er dit vigtigste skridt grundig research. Tjek de præcise adgangskrav på UddannelsesGuiden (ug.dk) og på de videregående uddannelsers egne hjemmesider. Undersøg derefter det aktuelle udbud af GSK-fag, holdtider og ansøgningsfrister hos den relevante koordinatorskole.
Valget mellem GSK, det mere fleksible (men ofte dyrere) HF-enkeltfag, en fokuseret kvote 2-strategi, eller måske endda en helt anden uddannelsesvej, er dybt personligt. Det afhænger af din baggrund, dine mål, din økonomi, din tidsplan og din mavefornemmelse.
Heldigvis behøver du ikke træffe beslutningen alene. Brug den viden, du har fået her, som et udgangspunkt, og ræk så ud til de professionelle vejledere hos Studievalg Danmark, eVejledning eller den lokale GSK-udbyder. De er klar til at hjælpe dig med at analysere din situation og finde den bedste vej fremad.
Du kan komme videre mod dit drømmestudie – det handler om at finde den rette vej for dig!
Privatlivspolitik
Artikler