Uddannelsesvalg

maj 1, 2025

HD og deltidsuddannelse: Guide til fleksibelt kompetenceløft

Drømmer du om at tage din karriere til næste niveau, men føles tanken om et fuldtidsstudie uoverskuelig midt i en travl hverdag med job, familie og fritid? Du er ikke alene. Mange ambitiøse danskere står over for præcis den udfordring: ønsket om faglig udvikling og nye kompetencer kolliderer med realiteterne i et allerede fyldt liv. Men der findes en løsning, der vinder stadig større popularitet – deltidsuddannelse.

I Danmark er der et bredt udbud af fleksible videregående uddannelser, som giver dig mulighed for at investere i din fremtid uden at skulle sætte karrieren på pause. Blandt de mest kendte og anerkendte er HD-uddannelsen (Handelsvidenskabelig Diplomuddannelse), en solid vej til dybere erhvervsøkonomisk indsigt og nye karrieremuligheder.¹ Men HD er blot én brik i et større puslespil af muligheder, der også tæller akademi-, diplom- og masteruddannelser samt fleksible enkeltfag.

Denne artikel er din guide til at navigere i landskabet af deltidsuddannelser i Danmark. Vi dykker ned i, hvad HD-uddannelsen specifikt indebærer, og hvilke alternativer der findes. Vi ser på, hvordan du balancerer de krævende, men givende, krav fra både job og studie, og hvilke konkrete karrieremæssige og økonomiske gevinster, du kan forvente. Du får praktiske værktøjer til studieteknik og planlægning, og vi afdækker de økonomiske støttemuligheder som SVU og Omstillingsfonden. Endelig sætter vi et særligt fokus på de ressourcer og den støtte, der er tilgængelig for dig, hvis du er ordblind, så du kan gennemføre dit studie på lige fod med alle andre.

At kombinere karriere og uddannelse er en investering – i tid, energi og økonomi. Men med den rette viden, planlægning og støtte kan det blive en af de mest værdifulde investeringer i din fremtidige karriere. Lad os udforske mulighederne sammen.

Hvad er HD og andre deltidsuddannelser i Danmark?

Når snakken falder på videreuddannelse ved siden af jobbet, dukker HD-uddannelsen ofte op som et centralt eksempel. Men det danske uddannelsessystem for voksne byder på et væld af muligheder, der spænder bredt i niveau, omfang og fagligt fokus. At forstå de forskellige typer og deres struktur er afgørende for at vælge den rette vej for netop dig.

HD-uddannelsen: To trin mod nye kompetencer (HD1 & HD2)

HD-uddannelsen er formelt set en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse og er struktureret som et samlet fireårigt deltidsforløb, der dog består af to selvstændige dele, som hver typisk tager to år.¹ Hver del udgør 60 ECTS-point, svarende til et års fuldtidsstudie.³

HD1 (Det erhvervsøkonomiske grundforløb): Denne første del sigter mod at give dig et bredt og solidt fundament inden for erhvervsøkonomi.³ Du får indsigt i fagområdets teori, metoder og begreber, hvilket kvalificerer dig til at analysere erhvervsøkonomiske problemstillinger og forbereder dig til en eventuel specialisering på HD2.¹ Fagene dækker typisk områder som erhvervsøkonomi, organisation, dataanalyse, erhvervsret og samfundsøkonomi.³ HD1 kan tages som et selvstændigt forløb og afsluttes ofte med et projekt.³ Selvom den samlede HD-uddannelse er på bachelorniveau, betragtes HD1 i sig selv ikke som en afsluttet videregående uddannelse i alle sammenhænge, f.eks. i forhold til Omstillingsfonden.⁷
HD2 (Specialisering): Efter en bestået HD1 (eller anden adgangsgivende uddannelse kombineret med erhvervserfaring) kan du fortsætte på HD2. Her specialiserer du dig inden for et specifikt erhvervsøkonomisk felt, der matcher dine karriereambitioner og interesser.⁴ Formålet er at opnå dybdegående viden, færdigheder og kompetencer, der kvalificerer dig til selvstændigt at analysere og løse komplekse, praksisnære opgaver inden for dit valgte område.⁴ Udbuddet af specialiseringer er bredt og varierer mellem uddannelsesstederne, men populære retninger inkluderer:
- Regnskab og Økonomistyring (HDR) ⁵
- Organisation og Ledelse (HDO) ⁵
- Finansiering ⁵
- Finansiel Rådgivning ⁵
- Marketing Management / Strategisk Salg og Marketing (HDSM) ⁵
- International Business (HDIB) – ofte engelsksproget ⁵
- Supply Chain Management – ofte engelsksproget ⁵
- Business (en mere generel retning) ⁵
Det er vigtigt at bemærke, at en afsluttet HD2-uddannelse, kombineret med den krævede erhvervserfaring, formelt set svarer til en bacheloruddannelse.⁴ HD2 afsluttes ligeledes med et større afgangsprojekt, typisk på 15 ECTS.⁴

Det er essentielt at forstå, at HD-uddannelsen ikke er en standardiseret pakke på tværs af landet. Selvom den overordnede ramme med HD1 og HD2 er den samme, kan det konkrete faglige indhold, udbuddet af valgfag og selv opbygningen af de enkelte semestre variere betydeligt mellem de fire primære udbydere: Copenhagen Business School (CBS), Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Universitet (AAU) og Aarhus Universitet (AU).³ For eksempel kan fag som ‘Business Intelligence’ findes på CBS, mens SDU fokuserer på ‘Dataanalyse’ i et lignende semester.³ AAU har en markant anderledes start med et stort 15 ECTS fag i ‘Forretningsforståelse’.³ Disse forskelle betyder, at din studieoplevelse og de specifikke kompetencer, du opbygger, kan afhænge af, hvilken institution du vælger. Derfor er det afgørende at undersøge de enkelte universiteters specifikke studieordninger og fagbeskrivelser grundigt, før du træffer dit valg.

Ligeledes varierer udbuddet af HD2-specialiseringer markant.⁵ Mens CBS tilbyder et bredt spektrum på op til ni forskellige specialiseringer ¹⁸, udbyder AAU eksempelvis kun to.¹⁰ Nogle specialiseringer, som International Business og Supply Chain Management, udbydes endda udelukkende på engelsk på visse institutioner ⁹, hvilket åbner internationale døre, men også stiller krav til dine sprogkundskaber. Dit valg af HD1-udbyder kan potentielt påvirke dine muligheder for HD2, medmindre du er parat til at skifte institution mellem de to dele. Det understreger igen vigtigheden af langsigtet planlægning og research: Hvilken specialisering sigter du mod, og hvor udbydes den?

Fleksible alternativer: Akademi, diplom, master og enkeltfag

Udover HD findes der en række andre deltidsuddannelser, der kan være relevante, enten som alternativer eller som supplement:

Akademiuddannelser (AU): Disse er kortere, typisk 2-årige deltidsuddannelser (60 ECTS), der ligger på niveauet under diplom/bachelor.¹⁹ De er meget praksisnære og modulopbyggede, hvilket giver stor fleksibilitet.¹⁹ Der findes et væld af retninger, f.eks. inden for ledelse, økonomi, kommunikation, IT, HR og socialpædagogik.¹⁹ En relevant AU kan, ofte med suppleringsfag, give adgang til en diplomuddannelse eller HD2.⁴ Adgangskravet er typisk en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring.²⁰
Diplomuddannelser (DP): Disse ligger på niveau med en bacheloruddannelse (60 ECTS) og bygger typisk oven på en akademi- eller erhvervsakademiuddannelse.⁴ Ligesom HD2 kræver de normalt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse.²¹ HD2 er teknisk set en diplomuddannelse.⁴ Der findes diplomuddannelser inden for mange fagområder, f.eks. ledelse, pædagogik, softwareudvikling og projektledelse.
Masteruddannelser (på deltid): Dette er videregående uddannelser på kandidatniveau (typisk 60 ECTS, nogle gange 90 ECTS).²¹ De henvender sig til personer, der allerede har en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse og ønsker at specialisere sig yderligere.²¹ Universiteterne udbyder masteruddannelser inden for mange felter, og det er ofte muligt at sammensætte et fleksibelt forløb med moduler fra forskellige uddannelser.²³
Erhvervskandidat: En særlig model, hvor du tager en fuld kandidatuddannelse (120 ECTS) på deltid over fire år i stedet for to.²⁴ Det afgørende krav er, at du samtidig har et relevant job på mindst 25 timer om ugen.²⁴ Fordelen er den tætte kobling mellem teori og praksis, hvor du kan anvende din nye viden direkte på arbejdspladsen og omvendt.²⁴ CBS udbyder f.eks. erhvervskandidatuddannelser inden for revision, finansiering, marketing og digital business.²⁴
Enkeltfag / Tompladsordning: Hvis du ikke har behov for en hel uddannelse, men ønsker at opkvalificere dig inden for et specifikt område, kan du tage enkeltfag fra både HD, akademi-, diplom- eller masteruddannelser.¹ Dette giver maksimal fleksibilitet og kan tages over en længere periode.¹ Tompladsordningen giver desuden mulighed for at følge fag på ordinære fuldtidsstudier, hvis der er ledige pladser.²³ Der er deltagerbetaling for enkeltfag.⁶

Hele systemet for voksen- og efteruddannelse i Danmark er designet til at være fleksibelt og modulært.²⁵ Du kan starte med et enkeltfag, bygge videre til en hel akademiuddannelse, og senere supplere med en diplomuddannelse eller HD2. Eller du kan gå direkte efter en Erhvervskandidat, hvis din baggrund og jobsituation tillader det. Denne fleksibilitet er en stor styrke, men den kræver også, at du sætter dig ind i de forskellige niveauer (Akademi ligger under Diplom/Bachelor, som ligger under Master/Kandidat) og forstår adgangskravene for at vælge det forløb, der bedst passer til dine mål og din nuværende situation.

Nedenstående tabel giver et hurtigt overblik over de mest almindelige typer af videregående deltidsuddannelser:

Uddannelsestype	Typisk Varighed (deltid)	ECTS	Typiske Adgangskrav (Uddannelse + Erfaring)	Eksempler på Udbydere
HD 1. del	2 år	60	Gymnasial udd. / tilsv. niveau (Ingen erfaring krævet)	CBS, SDU, AAU, AU
HD 2. del	2 år	60	HD1 / Relevant AU/AK/Bachelor + min. 2 års relevant erfaring	CBS, SDU, AAU, AU
Akademiudd. (AU)	2-3 år	60	Erhvervsudd./Gymnasial udd. + min. 2 års relevant erfaring	Erhvervsakademier, Professionshøjskoler
Diplomudd. (DP)	2-3 år	60	Relevant AU/AK/Erhvervsakademi + min. 2 års relevant erfaring	Professionshøjskoler, Erhvervsakademier, Universiteter
Master (deltid)	2-3 år	60-90	Bachelor/Professionsbachelor + typisk min. 2 års relev. erfaring	Universiteter
Erhvervskandidat	4 år	120	Relevant Bachelor + min. 25 t/uge relevant job	Universiteter (f.eks. CBS)
Enkeltfag/Tomplads	Varierende	Vari.	Afhænger af faget/uddannelsen	Alle typer institutioner

Bemærk: Kravene kan variere. Tjek altid den specifikke uddannelses adgangskrav hos udbyderen.

Adgangskrav, varighed og ECTS: Hvad kræves der?

Som tabellen antyder, varierer kravene til deltidsuddannelserne. Her er en opsummering af de typiske rammer:

HD1: Kræver en gymnasial baggrund (STX, HHX, HTX, HF, EUX eller lignende) eller en anden uddannelse på mindst samme niveau.³ Der er intet formelt krav om erhvervserfaring for at starte på HD1.²⁶ Dog anbefales det ofte, at man har matematikkundskaber svarende til B-niveau og gode engelskkundskaber, da en del litteratur kan være på engelsk.¹ Uddannelsen varer 2 år på deltid og giver 60 ECTS.³ Opfylder du ikke de formelle krav, er der ofte mulighed for at søge om dispensation baseret på en individuel vurdering af dine reelle kompetencer.⁵
HD2: For at blive optaget på HD2 skal du have en relevant adgangsgivende uddannelse – typisk HD1, men også relevante akademiuddannelser, erhvervsakademiuddannelser (f.eks. Finansøkonom), HA- eller Finansbachelor kan give adgang, eventuelt med krav om suppleringsfag.³ Derudover er det et centralt krav, at du har mindst 2 års relevant erhvervserfaring.³ Denne erfaring skal som hovedregel være opnået efter eller sideløbende med den adgangsgivende uddannelse.⁴ HD2 varer 2 år på deltid og giver 60 ECTS.⁴ Også her kan der søges dispensation eller realkompetencevurdering (RKV), hvis du ikke opfylder de formelle krav, men mener at have tilsvarende kompetencer.⁵
Andre deltidsuddannelser: Kravene varierer meget. Akademiuddannelser kræver typisk en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse plus 2 års relevant erfaring.²⁰ Diplomuddannelser kræver typisk en afsluttet akademi- eller erhvervsakademiuddannelse plus 2 års relevant erfaring.²¹ Masteruddannelser kræver en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse og ofte også 2 års relevant erfaring.²¹ Erhvervskandidatuddannelsen kræver en relevant bachelor samt et relevant job på mindst 25 timer om ugen.²⁴

Det gennemgående krav om relevant erhvervserfaring for HD2 og de fleste andre diplom- og masteruddannelser på deltid er værd at bemærke.⁴ Det adskiller disse uddannelser markant fra traditionelle fuldtidsuddannelser og understreger, at de er designet til folk, der allerede er aktive på arbejdsmarkedet. Formålet er netop at bygge bro mellem praktisk erfaring og teoretisk viden. “Relevans”-kriteriet betyder, at din erfaring skal have en faglig sammenhæng med den uddannelse, du søger ind på, hvilket vurderes af uddannelsesinstitutionen. Du kan altså ikke nødvendigvis gå direkte fra en bachelor til en HD2 uden først at have opnået den nødvendige praktiske erfaring.

Generelt gælder det for de fleste deltidsuddannelser, at de skal være afsluttet inden for en maksimal tidsramme, typisk 6 år fra studiestart.³

Find din uddannelse: Hvem udbyder hvad?

Udbuddet af deltidsuddannelser er stort og fordelt på forskellige typer institutioner over hele landet:

HD-uddannelsen: Udbydes primært af de fire store universiteter med business schools: CBS (København), SDU (Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse, online), AAU (Aalborg, Rungsted) og AU (Aarhus, Herning, online).³ Muligheden for at tage HD1 online hos SDU og AU øger fleksibiliteten.¹
Akademi- og Diplomuddannelser: Udbydes bredt af landets professionshøjskoler (f.eks. UCN, VIA, UCL, KP, Zealand) og erhvervsakademier (f.eks. EAAA, Cphbusiness, Dania).²⁵ Nogle universiteter udbyder også diplomuddannelser.²³
Masteruddannelser, Erhvervskandidat, Enkeltfag, Tomplads: Udbydes primært af universiteterne (f.eks. SDU, AU, KU, CBS, DTU).²¹

For at finde specifikke uddannelser og kurser kan du med fordel benytte de nationale portaler som UddannelsesGuiden (ug.dk) ³, Voksenuddannelse.dk ³ og Finduddannelse.dk ¹, samt besøge de enkelte uddannelsesinstitutioners egne hjemmesider for detaljeret information om fag, opbygning, adgangskrav og ansøgningsfrister.

Balancen mellem karriere, studie og fritid: Fordele og faldgruber

At kaste sig ud i en deltidsuddannelse ved siden af et fuldtidsjob er en stor beslutning, der påvirker alle aspekter af livet. Det er en rejse fyldt med både store gevinster og uundgåelige udfordringer. At have en realistisk forståelse af begge sider er afgørende for at kunne navigere succesfuldt gennem forløbet.

Gevinsterne: Hvorfor vælge deltidsstudier?

Selvom det kræver en ekstra indsats, er der mange gode grunde til at kombinere arbejde og studie:

Direkte praksiskobling: En af de mest markante fordele er muligheden for at bygge bro mellem teori og praksis.²⁴ Du kan afprøve teorier og modeller fra undervisningen direkte i dit daglige arbejde og omvendt bringe konkrete problemstillinger fra din arbejdsplads ind i dine studieopgaver og diskussioner med medstuderende.³⁷ Dette skaber en unik synergi, hvor læringen bliver mere relevant, konkret og anvendelig.²⁴ Det er ikke bare to separate spor, men elementer der gensidigt beriger hinanden og potentielt giver en dybere forståelse end et rent teoretisk studieforløb.
Erhvervserfaring på CV’et: Mens dine jævnaldrende på fuldtidsstudier måske først opbygger relevant erfaring efter endt uddannelse, akkumulerer du flere års værdifuld erhvervserfaring samtidig med, at du tager din uddannelse.² Dette kan give dig et markant forspring på arbejdsmarkedet og gøre dit CV mere attraktivt for fremtidige arbejdsgivere.²
Stærkere professionelt netværk: Du udvider dit netværk på flere fronter. Dels på din arbejdsplads, dels blandt dine medstuderende, som ofte kommer fra forskellige brancher og virksomheder, men deler ambitionen om faglig udvikling.³⁶ Dette netværk kan være guld værd for sparring, inspiration og fremtidige karrieremuligheder.
Økonomisk stabilitet: Ved at beholde dit fuldtidsjob bevarer du din indkomst under studietiden.³⁶ Dette giver en økonomisk tryghed, som fuldtidsstuderende på SU sjældent har, og kan muliggøre større investeringer som f.eks. boligkøb.²
Karriereafklaring og motivation: Arbejdet kan give dig en klarere idé om dine karrieremål og styrke din motivation for at tilegne dig specifik viden og kompetencer gennem studiet.³⁶ Du får mulighed for at afprøve fagområder i praksis og finde ud af, hvad der virkelig driver dig.
Personlig udvikling: At jonglere med de mange krav fra job, studie og privatliv kræver og udvikler stærke personlige kompetencer som selvdisciplin, tidsstyring, prioriteringsevne, ansvarlighed og evnen til at håndtere pres og deadlines.⁵ Det er færdigheder, der er værdifulde i alle livets aspekter.

Udfordringerne: Tidspres, stress og prioriteringer

Ingen medalje uden en bagside. At tage en deltidsuddannelse er krævende, og det er vigtigt at være forberedt på udfordringerne:

Tidsmangel: Dette er den mest åbenlyse og universelle udfordring.³⁶ Døgnet har kun 24 timer, og de skal fordeles mellem arbejde (typisk 37+ timer), undervisning (aftener/weekender), forberedelse, opgaveskrivning, eksamenslæsning, familie, venner, søvn og personlige behov. Det kræver benhård prioritering og effektiv planlægning at få enderne til at mødes.³⁶
Høj arbejdsbyrde: En HD eller lignende deltidsuddannelse er ikke et “light”-studie. Du skal forvente at bruge et betydeligt antal timer på studiet hver uge – ofte anslået til 15-25 timer ud over dit fuldtidsjob.³⁸ Perioder op til eksamener eller store afleveringer kan være særligt intense og kræve endnu mere tid.⁴⁵
Risiko for stress og pres: Den konstante balancegang og høje arbejdsbyrde øger risikoen for stress, pres og i værste fald udbrændthed.³⁶ Det er ikke uden grund, at nogle humoristisk (eller alvorligt) refererer til HD som “skilsmissestudiet” ⁴⁵, da presset kan tære på både personlig trivsel og relationer.⁴⁷
Sociale og personlige omkostninger: Tiden til studie og arbejde tages ofte fra fritid, sociale aktiviteter og tid med familie og venner.³⁶ Det kræver stor forståelse, tålmodighed og opbakning fra dit bagland at gennemføre et længerevarende deltidsstudie.⁵ Forventningsafstemning er essentiel.
Fokus og fagligt udbytte: Der er en reel risiko for, at det konstante tidspres kan betyde, at du må gå på kompromis med det faglige udbytte.³⁶ Måske når du ikke at læse alt pensum lige grundigt, springer øvelsesopgaver over eller deltager mindre aktivt i undervisningen.⁴⁵ Det kræver disciplin at fastholde det akademiske fokus, når arbejdet også trækker.
Ensidighed: Hvis dit job og dit studie ligger meget tæt op ad hinanden tematisk, kan det nogle gange føles ensformigt at beskæftige sig med de samme emner både på arbejde og i “fritiden”.³⁶

At lykkes med en deltidsuddannelse handler derfor om meget mere end blot faglig kunnen. Det kræver exceptionelle evner inden for planlægning, prioritering og selvledelse. Du skal være organiseret, disciplineret og i stand til at sige nej – både til ekstra opgaver på jobbet og til sociale arrangementer – når studiet kræver det.³⁶ Lige så vigtigt er et stærkt støttesystem. Opbakning fra din partner, familie, venner og ikke mindst din arbejdsgiver kan være altafgørende for, om du kommer succesfuldt i mål.⁵ Uden disse elementer på plads er risikoen for at blive overvældet, miste motivationen eller opnå et suboptimalt udbytte betydelig.

Mød [Mette]: Et realistisk eksempel på hverdagen som deltidsstuderende

Lad os forestille os Mette. Hun er 32 år, arbejder fuldtid som marketingkoordinator i en mellemstor virksomhed, bor sammen med sin kæreste og har en datter på 4 år. Mette er glad for sit job, men drømmer om at få mere strategisk ansvar og måske på sigt en lederrolle. Hun beslutter sig for at tage HD1 på CBS for at styrke sin erhvervsøkonomiske forståelse.

Hendes hverdag forandrer sig markant. En typisk uge ser nu sådan ud:

Mandag-fredag: Arbejde fra 8.00-16.00. Tirsdag aften er der undervisning på CBS fra 17.30-21.00. Hjemme igen skal der lige siges godnat til datteren, før Mette måske lige når at skimme noter eller svare på mails.
Aftener: Udover tirsdag, prøver Mette at klemme 1-2 timers læsning eller opgaveskrivning ind et par aftener om ugen, efter datteren er puttet. Det kræver viljestyrke at åbne bøgerne efter en lang arbejdsdag.
Weekend: Lørdag formiddag er dedikeret til studiet – typisk 4-5 timers koncentreret læsning og forberedelse til næste uges undervisning, mens kæresten tager sig af datteren.⁴⁵ Søndagen forsøger hun at holde helt fri til familien, men op til afleveringer eller eksamener må den ofte også inddrages.
Planlægning: Mette bruger flittigt sin digitale kalender til at skabe overblik over arbejdsopgaver, undervisning, studie-deadlines, private aftaler og familietid.³⁶ Hun planlægger ugens læsning i mindre bidder og forsøger at udnytte transporttiden i toget til at lytte til podcasts om faglige emner.³⁶
Udfordringer: Der er uger, hvor det hele ramler. En syg datter, en stor deadline på jobbet og en krævende studieopgave samtidig. Her føler Mette sig presset og må prioritere benhårdt – nogle gange må studiet vige, andre gange en social aftale. Hun har talt åbent med sin chef om studiet og har fået aftalt en vis fleksibilitet, især op til eksamener, mod at hun er fleksibel den anden vej i travle perioder på jobbet.³⁶
Motivation: Selvom det er hårdt, holder Mette fast. Hun kan mærke, hvordan den nye viden fra studiet giver hende et bedre overblik i jobbet. Diskussionerne med medstuderende, der står i lignende situationer, giver også energi. Og tanken om de fremtidige karrieremuligheder motiverer hende til at fortsætte, selv når trætheden melder sig.

Mettes historie er fiktiv, men den illustrerer de realiteter, mange deltidsstuderende oplever: Det er en krævende balanceakt, der kræver planlægning, kompromiser og opbakning. Men det er også en vej til faglig og personlig udvikling, som kan lade sig gøre.

Investering i fremtiden: Karriereboost og lønstigning

Motivationen for at kaste sig ud i en krævende deltidsuddannelse er ofte et ønske om at forbedre sine fremtidsudsigter – både fagligt og økonomisk. Men lever uddannelser som HD op til forventningerne om et karriere- og lønboost?

Nye døre åbnes: Kompetencer og karrieremuligheder

En af de primære gevinster ved en HD eller lignende videregående deltidsuddannelse er det markante kompetenceløft, den giver:

Styrket kompetenceprofil: Uddannelsen tilfører teoretisk dybde, analytiske metoder og et strategisk perspektiv til din praktiske erfaring.¹ Du lærer at forstå komplekse sammenhænge, analysere data, argumentere fagligt og træffe mere kvalificerede beslutninger.⁹ Specialiseringen på HD2 giver dig desuden ekspertviden inden for et specifikt felt.⁹
Bedre karrieremuligheder: Med en styrket profil åbnes der ofte døre til nye og mere ansvarsfulde stillinger. Det kan være specialistfunktioner, projektlederroller eller de første skridt ind i mellemlederlaget.¹⁴ Uddannelsen er et anerkendt kvalitetsstempel på dit CV, som værdsættes af mange arbejdsgivere i dansk erhvervsliv.¹ I nogle brancher, som f.eks. revision, er en bestemt uddannelsesvej (inkl. HD og senere Cand.merc.aud.) en forudsætning for autorisation.⁵¹
Øget mobilitet: Uddannelsen kan være springbræt til et internt avancement i din nuværende virksomhed eller facilitere et skift til en ny branche eller en anden type stilling.¹ Den viden og det netværk, du opbygger, kan give dig modet og kvalifikationerne til at søge nye udfordringer. Har du haft et studierelevant job undervejs, kan det endda føre direkte til en fastansættelse efter endt studie.³⁸

Betaler det sig? Lønstatistik og erfaringer

Spørgsmålet om det økonomiske afkast er naturligvis centralt for mange. Selvom det er svært at give et entydigt svar, peger data og erfaringer i retning af, at en deltidsuddannelse som HD er en god investering:

Generel tendens: Der er en klar og vel-dokumenteret sammenhæng mellem uddannelsesniveau og løn på det danske arbejdsmarked. Jo højere uddannelse, desto højere gennemsnitlig løn.⁵⁴ Danmarks Statistiks tal viser markante lønstigninger fra grundskole/gymnasialt niveau op til bachelor-, mellemlangt/langt videregående og forskerniveau.⁵⁴ En afsluttet HD (HD1+HD2), der svarer til bachelorniveau ⁴, placerer dig solidt i det midterste eller øvre lønsegment for mange funktioner.
Specifikt for HD/Diplom: En analyse fra CBS indikerer, at både Master- og HD-uddannelser giver et karriereløft og en mærkbar løngevinst.⁴⁹ Værktøjet Uddannelseszoom fra Uddannelses- og Forskningsministeriet indeholder specifikke data om dimittendledighed og lønniveau for en lang række videregående uddannelser, potentielt også for specifikke HD-linjer.⁵⁵ Lister over lønninger for djøf-uddannelser viser høje lønninger for kandidatuddannelser (som en HD kan give adgang til), f.eks. inden for økonomi, revision og forsikringsmatematik, hvilket indikerer det generelle lønpotentiale i de erhvervsøkonomiske fag.⁵¹ Erfaringsmæssigt nævner brugere online et typisk lønniveau for HD-uddannede på 35.000-50.000 kr. om måneden, afhængigt af job, branche, alder og erfaring.³⁷
Værdien af kombinationen: Det er vigtigt at forstå, at løngevinsten ikke kun kommer fra selve eksamensbeviset. Det er i høj grad kombinationen af den nye teoretiske viden og den fortsatte eller efterfølgende erhvervserfaring, der skaber værdi og retfærdiggør en højere løn.³⁷ En HD’er med flere års relevant erfaring kan i mange tilfælde være lige så attraktiv – eller mere – end en nyuddannet kandidat uden erfaring.⁵⁷ Dog skal man være opmærksom på, at nogle statistikker kan være påvirket af, at erfarne ledere tager en HD sent i karrieren, hvilket kan trække gennemsnitslønnen kunstigt op.³⁷
Sektorforskelle: Lønniveauet varierer også afhængigt af, om du arbejder i den private sektor, staten eller kommuner/regioner. Generelt er lønningerne for videregående uddannede højest i den private sektor, som også er den sektor, mange HD-uddannede retter sig mod.⁵⁴

Samlet set er der stærke indikationer på, at en HD-uddannelse eller en lignende deltidsuddannelse kan føre til en positiv lønudvikling. Det er dog ikke en automatisk lønstigning, men snarere en investering, der giver adgang til jobfunktioner med et højere ansvar og dermed højere lønpotentiale. Det reelle afkast afhænger af din indsats, din karrierevej, din branche, din erfaring og ikke mindst din valgte specialisering.

Din værktøjskasse til succes som deltidsstuderende

At navigere succesfuldt gennem en deltidsuddannelse kræver mere end blot faglig interesse. Det kræver en veludrustet værktøjskasse med effektive strategier for læring, planlægning og adgang til de rette støttemuligheder.

Knæk koden: Effektive studieteknikker og planlægningstips

Tiden er den mest knappe ressource for en deltidsstuderende. Derfor er det afgørende at optimere din studieindsats og bruge din tid klogt. Her er nogle teknikker, der kan hjælpe:

Struktureret planlægning: En opdateret kalender er din bedste ven.³⁶ Notér alle deadlines, undervisningsgange, arbejdstider og private aftaler. Lav en overordnet plan for semesteret og bryd den ned i uge- og dagsplaner.³⁶ Vær realistisk og indbyg “buffertid” til uforudsete hændelser – planlæg f.eks. kun 60-80% af din studietid for at bevare fleksibilitet.³⁶
Klare mål: Bryd store læsemængder og opgaver ned i mindre, overskuelige delmål.³⁶ Brug f.eks. SMART-modellen (Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske, Tidsbestemte mål) for at gøre dine mål konkrete og opnåelige.
Aktiv læsning og notatteknik: Gør op med passiv læsning. Engagér dig i teksten ved at stille spørgsmål, identificere kerneargumenter og relatere det til din egen viden og praksis.⁴⁴ Brug aktive notatteknikker som Cornell-metoden (opdeling i noter, nøgleord/spørgsmål, resumé), mindmaps eller konceptkort til at strukturere og bearbejde informationen.⁴⁴ At omformulere stoffet med dine egne ord er en effektiv måde at sikre forståelse og hukommelse.⁴⁴
Fokuseret tidsstyring: Brug teknikker som Pomodoro-metoden: Arbejd fokuseret i afgrænsede tidsblokke (f.eks. 25 minutter) efterfulgt af korte pauser.⁴⁴ Dette hjælper med at opretholde koncentrationen. Undgå multitasking, da det sjældent er effektivt.³⁶ Minimer distraktioner, især fra din telefon, når du studerer.³⁶
Udnyt “dødtid”: Brug tiden i toget, bussen eller venteværelset til lettere studieopgaver som repetition, planlægning eller lytning til faglige podcasts.³⁶
Optimer dit studiemiljø: Find et sted, hvor du kan arbejde uforstyrret.⁴⁴ Overvej, om du arbejder bedst i stilhed, med musik eller baggrundsstøj. Samarbejd med studiekammerater – diskussioner og fælles opgaveløsning kan styrke læringen for mange.⁴³
Eksamensstrategi: Start forberedelsen i god tid.³⁶ Prioritér at få fri fra arbejde op til og under eksamener. Øv dig i at formidle stoffet mundtligt, da det er anderledes end skriftlig forståelse. Skær ned på andre aktiviteter, men husk stadig at prioritere søvn, pauser og velvære for at kunne præstere optimalt.³⁶ Overvej eventuelt eksterne eksamensforberedende kurser, hvis du føler behov for det.⁴⁵

Fordi tiden er så begrænset, handler effektiv studieteknik for deltidsstuderende i høj grad om tidsoptimering og aktiv bearbejdning. Du skal være mere strategisk og bevidst om dine studievaner end en fuldtidsstuderende. Succes afhænger af din evne til at maksimere læringsudbyttet for hver time, du investerer.

Økonomisk rygstød: Forstå SVU, omstillingsfonden og andre tilskud

Deltidsuddannelser på videregående niveau er typisk forbundet med en deltagerbetaling.¹ En hel HD-uddannelse kan løbe op i 100.000 kr. eller mere (ca. 35-45.000 kr. for HD1 og 60-70.000 kr. for HD2).¹ Heldigvis findes der flere støtteordninger, som kan lette den økonomiske byrde, men reglerne kan være komplekse:

Arbejdsgiverbetaling: Mange arbejdsgivere er villige til at investere i deres medarbejderes kompetenceudvikling og betaler helt eller delvist for uddannelsen.¹ Tag en dialog med din leder om mulighederne.
SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte):
- Målgruppe: SVU er primært målrettet kortuddannede (typisk uden videregående uddannelse), der tager uddannelse på folkeskole- eller gymnasialt niveau.⁵⁸
- Videregående uddannelse: Du kan som hovedregel kun få SVU til videregående uddannelser (som HD eller Diplom), hvis uddannelsen er tilrettelagt som et fuldtidsstudie.⁵⁸ Dette er relevant, hvis du f.eks. tager HD1 på fuldtid over et år.⁵ Du kan normalt ikke få SVU, hvis du allerede har en videregående uddannelse, medmindre den er forældet (ikke brugt i 5 år).⁵⁹
- Andre krav: Du skal være i arbejde, have en aftale med din arbejdsgiver om orlov til uddannelse, være min. 25 år (dog 20 år for FVU/OBU) og have været ansat hos din nuværende arbejdsgiver i min. 26 uger.⁵⁸
- Støtte: SVU dækker tabt arbejdsfortjeneste (op til dagpengesatsen) og evt. deltagerbetaling på lavere niveauer.⁵⁸
- Ansøgning: Foregår digitalt via svu.dk og kræver medvirken fra både arbejdsgiver og uddannelsessted.⁵⁸
Omstillingsfonden:
- Målgruppe: En bredere målgruppe end SVU. Både faglærte/ufaglærte og personer med en videregående uddannelse op til og med professionsbachelorniveau kan søge.²⁹ Du må dog ikke have en afsluttet kandidat-, master- eller færdig HD2-uddannelse.⁷ Du skal være i beskæftigelse som lønmodtager (ikke selvstændig eller i studiejob).⁷
- Støtte: Dækker op til 10.000 kr. pr. kalenderår i deltagerbetaling til moduler på akademi- og diplomniveau.⁷ Dette inkluderer HD2-fag, men ikke HD1-fag, da HD1 ikke formelt er en diplomuddannelse.⁷ Der er en undtagelse: Personer med en kort videregående uddannelse eller professionsbachelor kan ikke få støtte til ledelsesfag på akademi- og diplomniveau via fonden.³⁰
- Ansøgning: Søges gennem uddannelsesinstitutionen, når du tilmelder dig et fag.²⁹ Du skal underskrive en tro- og loveerklæring om din uddannelsesbaggrund og beskæftigelse.⁷ Midlerne fordeles efter først-til-mølle-princippet, så det gælder om at søge tidligt på året og i god tid inden studiestart (typisk senest 4 mdr. før).⁷
Finanskompetencepuljen (via Finansforbundet):
- Målgruppe: Specifikt for ansatte i finanssektoren, der er omfattet af overenskomsten mellem Finansforbundet og Finans Danmark (arbejdsgiverforening).⁶⁷
- Støtte: Dækker omkostninger (kursusgebyr og materialer) til ét kursus på op til 15 ECTS pr. løbende år.⁶⁷ Puljen støtter udvalgte fag på HD2.⁶⁹ Både SDU og AU nævner Finansforbundet som en støttemulighed til HD.⁶
- Ansøgning: Via Finanskompetencepuljens hjemmeside.⁶⁷
Andre Kompetencefonde: Afhængigt af din branche og overenskomst kan der være andre relevante kompetencefonde, f.eks. Den Kommunale Kompetencefond, Den Statslige Kompetencefond eller Industriens Kompetenceudviklingsfond.²⁹ Undersøg mulighederne via din fagforening eller arbejdsplads.
Legater: I særlige tilfælde kan legater være en mulighed, f.eks. findes der legater specifikt målrettet ordblinde.⁷¹

Som det fremgår, er landskabet for økonomisk støtte komplekst. Hvilke muligheder du har, afhænger i høj grad af din specifikke situation: din uddannelsesbaggrund, din jobsituation, din branche/overenskomst og den konkrete uddannelse, du ønsker at tage. Der findes ingen universalløsning. Det kræver grundig research at afdække dine muligheder. Tal med uddannelsesstedet, din arbejdsgiver og eventuelt din fagforening for at få vejledning.

Søg støtte: Netværk, studiekammerater og din arbejdsplads

Ud over de formelle støtteordninger er den uformelle støtte fra dit netværk uvurderlig:

Din arbejdsplads: En åben dialog med din leder er afgørende. Diskutér mulighederne for fleksibilitet i arbejdstiden, især omkring eksamener.³⁶ Undersøg om arbejdspladsen vil dække (dele af) deltagerbetalingen.⁴⁶ Gør det tydeligt, hvordan den nye viden og kompetencer kan komme virksomheden til gode. En støttende arbejdsgiver kan gøre en verden til forskel.
Dine studiekammerater: Du er sjældent alene om at balancere job og studie. Brug dine medstuderende til faglig sparring, deling af noter, gensidig motivation og erfaringsudveksling.⁴³ Overvej at danne en studiegruppe for at holde hinanden fast på læsning og opgaver.
Dit personlige netværk: Involvér din familie og dine venner. Forklar dem, hvad studiet indebærer, og hvorfor det er vigtigt for dig. Deres forståelse og praktiske opbakning i hverdagen kan lette presset betydeligt.⁵ Forventningsafstemning er nøglen.
Uddannelsesstedet: Udnyt de ressourcer, institutionen stiller til rådighed. Tal med studievejledere om studieplanlægning, valg af fag og eventuelle udfordringer.⁶ Brug dine undervisere til faglig sparring. Og hvis du har særlige behov (f.eks. ordblindhed), så kontakt SPS-vejlederen tidligt.²⁷

At tage en deltidsuddannelse er ikke et soloprojekt. Aktivt at søge og modtage støtte fra både formelle og uformelle kanaler er en vigtig del af opskriften på succes.

Ordblind? Få den rette støtte til dit deltidsstudie

At være ordblind udgør en ekstra udfordring, når man kaster sig over et krævende videregående studie – især når det skal balanceres med et job. Heldigvis findes der i Danmark et veletableret system for specialpædagogisk støtte (SPS), som sikrer, at du som ordblind studerende har ret til en række hjælpemidler og støtteformer, så du kan gennemføre din uddannelse på lige vilkår med andre. Dette gælder også for deltidsuddannelser som HD.

SPS: Din ret til specialpædagogisk støtte (Hvad, hvorfor, hvordan?)

Hvad og hvorfor? SPS står for Specialpædagogisk Støtte. Det er en ordning under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der skal kompensere for de studiemæssige vanskeligheder, som din ordblindhed medfører.²⁷ Målet er at give dig de nødvendige redskaber og strategier til at kunne deltage i undervisningen, læse pensum, skrive opgaver og gå til eksamen på lige fod med dine medstuderende.²⁷ Det er en lovsikret ret for studerende på videregående uddannelser (og ungdomsuddannelser).⁷⁸
Hvem kan få SPS? Alle studerende, der er optaget på en SU-berettiget uddannelse (eller en anden uddannelse, der er godkendt til SPS, hvilket omfatter de fleste offentligt godkendte videregående uddannelser, herunder deltidsuddannelser) og som har en dokumenteret funktionsnedsættelse – i dette tilfælde ordblindhed – der giver betydelige vanskeligheder i studiesammenhæng, kan søge om SPS.²⁷
Dokumentation: For at få SPS på grund af ordblindhed, skal du kunne dokumentere din ordblindhed. Den mest almindelige dokumentation er Ordblindetesten, som bruges på tværs af uddannelsessystemet.⁷⁴
- Hvis testen viser et resultat i den røde kategori, er du som udgangspunkt berettiget til standardstøttepakken (IT-hjælpemidler, Nota, studiestøttetimer).⁷⁴
- Hvis resultatet ligger i den gule kategori (“usikker fonologisk kodning”), kan det kræve yderligere udredning via en SPS-leverandør for at vurdere støttebehovet.⁷⁴ En vigtig undtagelse er dog for studerende på universitetsuddannelser (lange videregående uddannelser), hvor en gul score også direkte berettiger til SPS.⁸⁰
- Har du fået taget en ordblindetest tidligere (f.eks. i folkeskolen eller på en ungdomsuddannelse), kan denne test ofte genbruges, uanset hvilken specifik test det var.⁷⁴ Du kan evt. finde din test via ordblindetest.dk.⁷⁴ Det er vigtigt ikke bare at få taget en ny test uden videre.⁷⁴
- Hvis du ikke er blevet testet, men har mistanke om ordblindhed, skal du kontakte SPS-vejlederen på dit kommende eller nuværende uddannelsessted. De kan vurdere, om du skal testes, og hjælpe med at ansøge om en test, som typisk udføres af en ekstern leverandør.²⁷
Sådan søger du: Processen starter hos SPS-vejlederen (eller SPS-koordinatoren/kontaktpersonen) på det uddannelsessted, du er optaget på eller søger ind på.²⁷
1. Kontakt SPS-vejlederen: Gør dette så tidligt som muligt! Gerne allerede når du søger om optagelse, eller umiddelbart efter du er blevet optaget.²⁷ Da sagsbehandlingen hos STUK kan tage tid, sikrer tidlig kontakt, at støtten er klar, når du starter.²⁷ At vente, til du føler dig presset, forsinker kun processen. Proaktivitet er nøglen.²⁷
2. Samtale og behovsafklaring: SPS-vejlederen vil tage en snak med dig om dine udfordringer og behov i forhold til det specifikke studie.
3. Dokumentation: Du skal fremlægge dokumentation for din ordblindhed (f.eks. Ordblindetesten). Vejlederen hjælper dig, hvis du mangler dokumentation eller skal testes.²⁷
4. Ansøgning: SPS-vejlederen udfylder og indsender selve SPS-ansøgningen digitalt til STUK på dine vegne.²⁷
5. Bevilling: Når STUK har behandlet ansøgningen, modtager du en afgørelse (bevilling) i din e-Boks.⁸¹ Herefter kan hjælpemidler bestilles, og studiestøttetimer planlægges.

Digitale hjælpere: IT-værktøjer og nota bibliotek

Teknologi er en uvurderlig hjælp for mange ordblinde studerende. Via SPS kan du få adgang til en række værktøjer:

Læse- og Skriveteknologi (LST): Det mest almindelige program, der bevilges via SPS, er IntoWords.⁷⁴ Det er et program til din computer (og evt. på USB-stik ⁷⁴), der kan hjælpe med:
- Oplæsning: Få læst tekster højt (f.eks. pensum, opgaver, emails).
- Ordforslag: Få hjælp til stavning og formulering, mens du skriver. Du får instruktion i at bruge programmet som en del af din SPS-bevilling.⁷⁴ Der findes også videovejledninger.⁷⁴ Andre mulige LST-værktøjer kan være C-pen (en pen, der scanner og læser tekst op linje for linje), en håndscanner til at scanne trykt materiale ind, og OCR-programmer (f.eks. FineReader) til at omdanne billeder af tekst til redigerbar tekst, som LST-programmer kan læse.⁷⁴ Også AI-baserede skriveværktøjer nævnes som en potentiel støttemulighed.⁷⁸
Computer og software: Hvis du ikke selv har adgang til en computer, der kan køre de nødvendige programmer, kan du i nogle tilfælde få bevilget en bærbar computer via SPS.⁷⁴ Dette kræver typisk, at du underskriver en erklæring om, at du ikke har adgang til en egnet computer.⁸⁰ Hvis dit uddannelsessted ikke stiller Office-pakken (Word, Excel etc.) til rådighed, kan denne også bevilges.⁸⁰
Nota Bibliotek: Nota er Danmarks nationale bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder.⁷⁶ Som dokumenteret ordblind kan du blive gratis medlem.⁸¹ Medlemskabet giver dig adgang til:
- Stort udvalg af studiematerialer: Tusindvis af fag- og studiebøger findes allerede som lydbøger eller tilgængelige e-bøger, som du frit kan downloade.⁷¹ Dette er en kæmpe hjælp til at komme igennem pensum.
- Produktion af nye bøger: Hvis en bog, du skal bruge, ikke findes i Notas samling, kan Nota producere den for dig som lyd- eller e-bog. Dette kræver dog, at du har en aktiv SPS-bevilling, som skal fornys hvert semester.⁸¹
- Eksamensmaterialer: Nota kan også lave dine eksamensopgaver (både skriftlige og mundtlige oplæg) i et tilgængeligt format, så du kan bruge dine hjælpemidler. Dette kræver også en aktiv SPS-bevilling og skal bestilles af din SPS-vejleder i god tid (minimum 4 uger før eksamen).⁷⁴

Disse digitale værktøjer og ressourcer kan gøre en markant forskel for din evne til at tilegne dig viden og formulere dig skriftligt på studiet.

Nedenstående tabel opsummerer de primære SPS-støttemuligheder relateret til IT og materialer for ordblinde på videregående uddannelser:

Værktøj/Støtte	Beskrivelse	Adgang/Hvordan
Læse-Skriveteknologi (LST)	F.eks. IntoWords (oplæsning, ordforslag)	Bevilges via SPS-ansøgning. Instruktion inkluderet.
Computer	Bærbar computer, hvis du ikke har adgang til en egnet	Søges via SPS, kræver typisk erklæring.
Office-pakke	Word, Excel etc., hvis studiestedet ikke stiller det til rådighed	Søges via SPS, ofte sammen med computer.
Nota Bibliotek (Medlemskab)	Adgang til eksisterende lyd- og e-bøger	Gratis medlemskab for dokumenteret ordblinde (uafhængigt af SPS).
Nota Bibliotek (Nyproduktion)	Produktion af studiebøger, der ikke findes i samlingen	Kræver aktiv SPS-bevilling (fornyes hvert semester). Bestilles via Nota.
Nota Bibliotek (Eksamensmat.)	Eksamensopgaver i tilgængeligt format	Kræver aktiv SPS-bevilling. Bestilles af SPS-vejleder min. 4 uger før eksamen.
Andre hjælpemidler	F.eks. C-pen, håndscanner, OCR-program	Kan søges via SPS efter individuel behovsvurdering.

Få hjælp til struktur og opgaver: Studiestøttetimer

Udover de teknologiske hjælpemidler er studiestøttetimer en central del af SPS-tilbuddet til ordblinde.²⁷ Det er individuel vejledning med en fast SPS-konsulent eller støttelærer, typisk tilknyttet dit uddannelsessted eller en ekstern leverandør (som f.eks. KVUC i hovedstadsområdet ⁷³).

Formålet med studiestøttetimerne er ikke at give lektiehjælp eller faglig undervisning, men derimod at give dig strategier og metoder til at håndtere de udfordringer, ordblindheden giver i forhold til studiet.⁷³ Det er “hjælp til selvhjælp”, der sigter mod at styrke dine egne studiekompetencer og din selvstændighed.

Indholdet af timerne tilpasses dine individuelle behov ⁷³, men kan typisk fokusere på:

Effektiv brug af IT-hjælpemidler: Få mest muligt ud af IntoWords og andre værktøjer.⁷³
Læsestrategier: Teknikker til at forbedre læseforståelsen af faglige tekster (f.eks. skimming, scanning, finde nøgleord, aktivere forforståelse, bruge grafiske modeller).⁷³
Skriveprocessen: Hjælp til at komme fra idé til færdig tekst (f.eks. brainstorm-teknikker, mindmapping, dispositioner, struktur i Word).⁷³
Skriftlig fremstilling: Arbejde med sprog, stil, sætningsstruktur, tegnsætning, sammenhæng (rød tråd) og stavning.⁷³
Studieplanlægning og struktur: Få hjælp til at skabe overblik over pensum og opgaver, planlægge din tid og strukturere dit studiearbejde – særligt relevant for deltidsstuderende med mange bolde i luften.⁷³
Eksamensforberedelse: Strategier til at overskue pensum, prioritere læsning, strukturere mundtlige oplæg og træne eksamenssituationen.⁷³

Omfanget af studiestøttetimer varierer efter behov, men et typisk udgangspunkt er omkring 20 timer pr. semester.⁸¹ Det er dog uklart i de tilgængelige informationer, hvordan timetallet præcist fordeles mellem fuldtids- og deltidsstuderende.⁸³ Da behovet for strategisk støtte kan være mindst lige så stort for deltidsstuderende på grund af tidspres, er det vigtigt, at du spørger din SPS-vejleder direkte, hvad normeringen er for netop dit studieforløb.

Gode råd fra ordblindeforeningen og andre studerende

Du står ikke alene som ordblind studerende. Der er hjælp og støtte at hente flere steder:

Ordblindeforeningen: En uvurderlig ressource, der tilbyder viden, rådgivning og et fællesskab.⁷¹ De har et Vejledningscenter, du kan ringe til (tlf. 69 13 80 07) med spørgsmål om rettigheder, støttemuligheder og studieliv.⁷¹ De har også udgivet specifikke guides til studerende, f.eks. “Mini guide til studiestøtte” og “Studiestrategi – Gode studie- og notatteknikker til dig, som er ordblind”, som kan downloades fra deres hjemmeside.⁸¹
Andre informationskilder: Hjemmesider som spsu.dk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) ²⁷, ug.dk (UddannelsesGuiden) ⁷² og Nota.dk ⁷² indeholder også relevant information. Ordblindhed.dk var tidligere en central portal, men lukker i juni 2025 og henviser til bl.a. emu.dk og Nvol.dk (Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder).⁷⁶
VUC (Voksenuddannelsescenter): Hvis du har brug for at blive testet for ordblindhed eller ønsker supplerende ordblindeundervisning (OBU), kan dit lokale VUC hjælpe eller henvise dig.⁷² OBU kan også give ret til SVU under visse betingelser.⁵⁸
Tal med andre: Udveksling af erfaringer og strategier med andre ordblinde studerende kan være meget givende.⁴³ Undersøg om der findes netværksgrupper på dit studie eller via Ordblindeforeningen.

Lad os tage et eksempel: Peter er 35 år, arbejder som IT-supporter og er startet på HD1 på deltid for at styrke sin forretningsforståelse. Han er ordblind og var bekymret for de store læsemængder. Efter en samtale med SPS-vejlederen på sit universitet og læsning af Ordblindeforeningens guide, fik han ansøgt om SPS. Nu bruger han IntoWords til at få læst store dele af pensum op, som han downloader fra Nota. Han har også fået bevilget studiestøttetimer, hvor han sammen med sin støttelærer arbejder med strategier til at strukturere sine skriftlige opgaver og planlægge sin tid effektivt. Selvom det stadig er hårdt at balancere job og studie, føler Peter sig nu bedre rustet til udfordringerne takket være den rette støtte.

Er en deltidsuddannelse det rette valg for dig?

At træffe beslutningen om at påbegynde en deltidsuddannelse er et stort skridt, der kræver grundig overvejelse. Det er en investering, der potentielt kan give store afkast, men som også stiller betydelige krav til din tid, energi og ressourcer.

Vigtige overvejelser før du beslutter dig

Inden du sender ansøgningen afsted, er det værd at reflektere over følgende punkter:

Din motivation: Hvad driver dig? Er det et ønske om specifikke nye kompetencer, et karriereskift, en forfremmelse, en højere løn, eller personlig udvikling?.³⁶ Jo klarere dit mål er, desto nemmere er det at holde motivationen oppe, når det bliver hårdt.
Tidsinvesteringen: Vær ærlig over for dig selv: Har du reelt den tid, der skal til (ofte 15-25 timer om ugen ud over jobbet)?.³⁶ Hvordan vil det påvirke dit familieliv, dine sociale relationer og dine fritidsinteresser? Har du opbakning fra din partner og familie?.⁵
Økonomien: Hvordan vil du finansiere deltagerbetalingen? Kan din arbejdsgiver bidrage? Har du undersøgt mulighederne for støtte fra Omstillingsfonden, Finanskompetencepuljen eller andre relevante fonde?.¹ Lav et realistisk budget.
Valg af uddannelse: Har du undersøgt de forskellige muligheder grundigt (HD, Diplom, Akademi, Master, enkeltfag)? Hvilket niveau og hvilken specialisering passer bedst til din nuværende baggrund og dine fremtidige mål? Har du sammenlignet de specifikke udbud hos forskellige institutioner? (Se afsnit 1).
Alternativer: Er en formel deltidsuddannelse den eneste vej til dit mål? Kunne kortere kurser, certifikater, internt avancement, mentorordninger eller et jobskifte være relevante alternativer eller supplementer?.²³
Særlige behov: Hvis du er ordblind eller har andre udfordringer, er du så klar over dine støttemuligheder (SPS), og er du parat til at tage de nødvendige skridt for at få støtten aktiveret? (Se afsnit 5).

Næste skridt: Sådan kommer du i gang med ansøgningen

Hvis du efter grundige overvejelser beslutter dig for, at en deltidsuddannelse er den rette vej for dig, er her de næste konkrete skridt:

Grundig research: Dyk ned i detaljerne for de specifikke uddannelser og institutioner, der har din interesse. Brug portaler som ug.dk, finduddannelse.dk og voksenuddannelse.dk, men besøg altid uddannelsesstedernes egne hjemmesider for de mest opdaterede informationer om fag, adgangskrav, priser og ansøgningsfrister. Overvej at deltage i online eller fysiske informationsmøder, som mange institutioner tilbyder.⁶
Søg vejledning: Tal med studievejledere på de relevante uddannelsessteder. De kan give personlig vejledning om valg af studie, adgangskrav, merit og ansøgningsproces.⁶ Tag også en snak med din leder om dine planer, muligheder for støtte og fleksibilitet.³⁶ Hvis du er medlem af en fagforening, kan de muligvis vejlede om relevante kompetencefonde.
Afklar evt. særlige behov: Hvis du er ordblind, så kontakt SPS-vejlederen på det ønskede studiested nu. Få afklaret dokumentationskrav, eventuelt behov for test, og start ansøgningsprocessen for SPS.²⁷
Forbered ansøgningen: Find de præcise ansøgningsfrister (ofte omkring 1. juli for efterårsstart og 1. december for forårsstart, men tjek altid!).⁶ Saml den nødvendige dokumentation (eksamensbeviser, dokumentation for erhvervserfaring etc.). Hvis du søger merit for tidligere beståede fag eller dispensation fra adgangskrav, skal dette typisk gøres i forbindelse med ansøgningen.⁶
Send ansøgningen: Ansøgningen foregår typisk digitalt via uddannelsesstedets egen ansøgningsportal.⁶
Søg økonomisk støtte: Husk at søge om tilskud fra f.eks. Omstillingsfonden samtidig med din tilmelding til fag på HD2 eller diplomniveau, da det ofte er et krav, og midlerne fordeles efter først-til-mølle.⁷ Undersøg også ansøgningsfrister og procedurer for andre relevante fonde.

Konklusion

At vælge at investere i en deltidsuddannelse som HD, Diplom eller en anden form for videregående efteruddannelse er en stor, men potentielt meget givende, beslutning. Det er en vej, der tilbyder unikke fordele som en tæt kobling mellem teori og praksis, opbygning af værdifuld erhvervserfaring sideløbende med studiet, et styrket professionelt netværk og muligheden for at opretholde en stabil økonomi. Disse faktorer kan give et markant løft til din karriere og åbne døre til nye, spændende muligheder.

Samtidig er det uomtvisteligt en krævende rejse. Udfordringerne med at balancere et fuldtidsjob, et krævende studie og et velfungerende privatliv er reelle. Tidspres, risiko for stress og behovet for benhård prioritering er vilkår, man må være forberedt på. Succes afhænger ikke kun af faglige evner, men i høj grad også af selvdisciplin, planlægningsevner og et stærkt støttesystem – både hjemme og på arbejdspladsen.

Heldigvis findes der en omfattende værktøjskasse til at håndtere disse udfordringer. Effektive studieteknikker og planlægningsværktøjer kan hjælpe med at optimere den knappe tid. En række økonomiske støtteordninger som Omstillingsfonden og branchespecifikke kompetencefonde kan lette den økonomiske byrde, selvom det kræver grundig research at navigere i reglerne. Og for studerende med ordblindhed sikrer SPS-systemet adgang til nødvendige hjælpemidler og individuel støtte, så ordblindhed ikke bliver en barriere for at nå sine mål.

En deltidsuddannelse er en investering i din fremtid. Det kræver engagement, vedholdenhed og vilje til at prioritere. Men med den rette forberedelse, de rigtige værktøjer og den nødvendige støtte, kan det være nøglen til at realisere dine karrieredrømme og opnå et markant kompetenceløft i et stadigt foranderligt arbejdsmarked. Hvis du overvejer denne vej, er næste skridt at dykke ned i den specifikke research, tale med vejledere og tage de første skridt mod din ansøgning. Din fremtidige karriere kan begynde her.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik