Hjernerytmer og ordblindhed: Ny forskning afslører neurologiske sammenhænge

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk betinget tilstand, der primært viser sig som vanskeligheder med at læse og stave korrekt . For mange, der kæmper med disse udfordringer, kan det føles som om bogstaverne danser på siden eller ordene glider væk. Men hvad sker der egentlig i hjernen hos en person med ordblindhed? Den seneste forskning peger i retning af, at hjernens naturlige rytmer, de såkaldte oscillatoriske funktioner, spiller en vigtig rolle i vores evne til at bearbejde sprog. Ved at dykke ned i disse hjernerytmer kan vi få en dybere forståelse af, hvorfor nogle mennesker har vanskeligheder med at læse, og hvordan vi bedst kan støtte dem. Denne artikel vil udforske den nyeste forskning i samspillet mellem hjernerytmer og ordblindhed, med særligt fokus på danske forhold og de ressourcer, der er tilgængelige for ordblinde i Danmark.  

Hvad er hjernerytmer, og hvordan påvirker de vores læseevne?

Hjernerytmer, eller oscillatoriske funktioner, refererer til de gentagne mønstre af neural aktivitet, der forekommer i hjernen. Disse rytmer opstår som et resultat af synkroniseret elektrisk aktivitet mellem store grupper af neuroner og kan måles ved hjælp af elektroencefalografi (EEG) . Man kan forestille sig hjernen som et orkester, hvor de forskellige rytmer repræsenterer samspillet mellem de forskellige instrumentgrupper, der arbejder sammen for at skabe en harmonisk helhed. Disse rytmer er ikke tilfældige, men spiller en afgørende rolle i en lang række kognitive processer, herunder opmærksomhed, hukommelse og sprogbearbejdning.  

Der findes forskellige typer af hjernerytmer, som hver især er forbundet med forskellige mentale tilstande og kognitive funktioner. Alfa-bølger (8-13 Hz) dominerer typisk i en afslappet tilstand med lukkede øjne, mens beta-bølger (14-30 Hz) er fremherskende under aktiv tænkning og koncentration . Gamma-bølger (>30 Hz) menes at være involveret i højere kognitive processer som perception og bevidsthed, delta-bølger (0,5-3 Hz) optræder under dyb søvn, og theta-bølger (4-7 Hz) er ofte forbundet med søvn og døsighed . Disse rytmer skaber et dynamisk landskab af neural aktivitet, der konstant tilpasser sig vores indre og ydre verden.  

Når det kommer til sprogbearbejdning, herunder læsning, er synkroniserede hjerneaktiviteter afgørende. Læsning er en kompleks proces, der involverer flere områder af hjernen, som skal arbejde sammen for at afkode bogstaver, genkende ord og forstå meningen i en tekst . Hjernerytmerne letter denne koordination ved at tillade forskellige neurale netværk at kommunikere og synkronisere deres aktivitet effektivt. Forestil dig det som forskellige sektioner i et symfoniorkester, der skal følge en fælles rytme for at musikken skal lyde harmonisk. Hvis rytmen er forstyrret, kan det føre til vanskeligheder med at integrere de forskellige aspekter af læseprocessen.  

Ordblindhed set fra et neurovidenskabeligt perspektiv: hvad viser forskningen?

Forskningen peger på, at ordblindhed er forbundet med nedsat aktivitet i specifikke dele af hjernen, der er involveret i sprogbearbejdning . Det er vigtigt at understrege, at denne forskel i hjerneaktivitet ikke har noget at gøre med nedsat syn eller lav intelligens . Selvom den præcise årsag til denne nedsatte aktivitet stadig undersøges, har neurovidenskabelige studier givet os værdifuld indsigt i, hvordan hjernen hos personer med ordblindhed fungerer anderledes.  

Norsk forskning har for eksempel vist, at ordblinde børn har mindre aktivitet i de områder af hjernen, der er forbundet med arbejdshukommelsen . Arbejdshukommelsen spiller en central rolle i læsning, da den bruges til at huske enkeltord, mens man læser og forstår en sætning . Den reducerede aktivitet i disse områder kan derfor bidrage til de vanskeligheder, ordblinde oplever med at huske ord og fastholde information under læsning . Denne forskning understreger, at ordblindhed ikke blot handler om problemer med at afkode skriftsproget, men også involverer udfordringer med arbejdshukommelsen .  

Hjernen hos personer med ordblindhed fungerer lidt anderledes i det sprogområde, der typisk findes i venstre hjernehalvdel . Dette område er ansvarligt for at omdanne bogstaver til ord i en hurtig og koordineret proces, der ofte beskrives som et samlebånd . Hos ordblinde kan der være forstyrrelser i denne proces, hvilket gør det sværere at knække bogstavkoden og læse flydende . Det er dog vigtigt at bemærke, at hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den har evnen til at ændre sig og danne nye forbindelser. Hvis et område i hjernen er mindre aktivt, kan andre områder trænes til at kompensere for dette .  

Forbindelsen mellem hjernerytmer og de kognitive udfordringer ved ordblindhed er et område, der aktivt forskes i. Selvom de præcise mekanismer endnu ikke er fuldt ud forstået, tyder forskning på, at ustabile eller usynkroniserede hjernerytmer kan forstyrre de kognitive processer, der er afgørende for læsning, såsom fonologisk bearbejdning og arbejdshukommelse. Fonologisk bearbejdning, evnen til at genkende og manipulere sproglyde, er ofte udfordret hos ordblinde . Det er muligt, at forstyrrelser i specifikke hjernerytmer påvirker effektiviteten af de neurale netværk, der er involveret i denne proces, hvilket resulterer i vanskeligheder med at koble bogstaver og lyde. Ligeledes kan problemer med arbejdshukommelsen, som også er fremhævet i forskningen , være relateret til dysreguleringer i hjernens oscillerende aktivitet, der er nødvendig for at fastholde og manipulere information kortvarigt.  

I Danmark understreger forsker dr. pæd. Bo Steffensen vigtigheden af at forstå samspillet mellem øjne og hjerne i læseprocessen . Han mener, at der i dansk forskning og undervisning måske ikke er tilstrækkeligt fokus på de underliggende årsager til læseproblemer, herunder de neurologiske aspekter . Selvom hans udtalelser ikke direkte omhandler hjernerytmer, peger de på et behov for en dybere neurovidenskabelig forståelse af ordblindhed i den danske kontekst.  

Nyeste forskningsresultater i Danmark: fokus på oscillatoriske funktioner

Den nyeste forskning i Danmark begynder at kaste lys over forbindelsen mellem hjernerytmer og ordblindhed, især i forhold til potentielle interventionsmetoder. Et interessant spor i denne forskning involverer brugen af neurofeedback. Selvom et specifikt studie nævnt i de tilgængelige materialer er hollandsk, er det relevant at nævne, da det indikerer potentialet i at træne selvkontrol af hjernebølger til at forbedre stavning hos ordblinde . EEG-undersøgelser har vist, at hjernebølgerne hos ordblinde børn i mange tilfælde er mere urolige og usædvanlige under læsning sammenlignet med ikke-ordblinde børn . Neurofeedback træning sigter mod at hjælpe hjernen med at udvikle mere stabile og hensigtsmæssige rytmer .  

Der er også igangværende dansk forskning i neurofeedback og ordblindhed, blandt andet et projekt med deltagelse af Ethan Weed fra Aarhus Universitet og EEGTRAINING . Dette projekt undersøger, hvordan neurofeedback kan påvirke hjernemønstre hos personer med ordblindhed og potentielt forbedre deres læse- og stavefærdigheder . Anne Hvas, der er involveret i projektet, har bemærket, at opmærksomhedsvanskeligheder og problemer med arbejdshukommelsen ofte følger med ordblindhed, og at neurofeedback muligvis kan have en positiv effekt på disse områder . EEGTRAINING er generelt involveret i flere forskningsprojekter, herunder et specifikt fokus på neurofeedback og ordblindhed i samarbejde med Aarhus Universitet, støttet af HELSEFONDEN . Conni Andersen, en pioner inden for neurofeedback i Danmark, ser også et stort potentiale i metoden til at hjælpe ordblinde børn ved at afhjælpe det mentale pres, de ofte oplever i skolen .  

For at sætte denne forskning i perspektiv er det vigtigt at se på statistikken om ordblindhed i Danmark. Nota estimerer, at 5-7% af den danske befolkning er ordblinde, hvilket svarer til omkring 400.000 mennesker . Ordblindeforeningen anslår et lignende tal på over 400.000 . Mere specifikt viser tal fra skoleåret 2021/2022, at 12% af eleverne i 9. klasse i de danske folkeskoler var blevet testet ordblinde i løbet af deres skoletid . Data fra den nationale ordblindetest indikerer, at 70% af de testede elever er ordblinde . Andre estimater peger på, at 6-8% af en børneårgang er ordblinde , og at det samlede antal ordblinde i Danmark potentielt kan være op til 700.000 . Den nationale ordblindetest blev indført i 2015 .  

Export to Sheets

Praktiske implikationer og hjælpemuligheder for ordblinde i Danmark

For ordblinde i Danmark er der en række organisationer og ressourcer, der tilbyder støtte og vejledning. Ordblindeforeningen er en medlemsforening, der arbejder aktivt for at hjælpe over 400.000 ordblinde og deres pårørende . Foreningen varetager interesser for mennesker med ordblindhed over for myndigheder og offentligheden, arbejder for generel anerkendelse af ordblindhed og udbreder kendskabet til vilkår og muligheder . De tilbyder blandt andet Ordblindemagasinet, rådgivning om skole, uddannelse og job samt lokale og landsdækkende arrangementer . Ordblindeforeningen er medlem af Danske Handicaporganisationer (DH), som er et fælles talerør for handicapområdet .  

En anden vigtig ressource er Nota, som er et bibliotek og videncenter, der beskæftiger sig med bøger og læsning for mennesker med syns- og læsehandicap . Nota estimerer, at 5-7% af den danske befolkning er ordblinde og tilbyder adgang til lærematerialer og litteratur i tilpassede formater som lydbøger og e-bøger . Ordblindeforeningen fremhæves også som en nøgleressource på flere hjemmesider, der tilbyder links til nyttig viden og hjælp for ordblinde .  

Teknologiske hjælpemidler spiller en stadig større rolle i at kompensere for de udfordringer, der er relateret til ordblindhed og potentielt også til de underliggende hjernerytmer. Der findes flere IT-værktøjer, der er specielt designet til at hjælpe ordblinde med læsning og skrivning, såsom IntoWords og AppWriter . Skrivsikkert er et andet eksempel på et værktøj, der bruger kunstig intelligens til at hjælpe med at korrigere stave- og grammatikfejl . Disse værktøjer kan aflaste hjernen ved læsning, så fokus kan rettes mod forståelsen af teksten .  

Ud over teknologiske hjælpemidler er der også forskellige læringsstrategier, der kan være gavnlige for ordblinde. Ordblindeforeningen og DU Ungdom har udarbejdet en mini-guide med gode studie- og notatteknikker, der anbefaler værktøjer som AudioNote til lydnoter, Google Docs med tale-til-tekst funktion og Mind Maps til visuel organisering af information . Disse metoder kan hjælpe med at strukturere læring og kompensere for udfordringer med hukommelse og skriftlighed.  

For at illustrere, hvordan denne viden og de tilgængelige ressourcer kan hjælpe ordblinde i praksis, kan vi se på følgende scenarier:

• En studerende med ordblindhed har svært ved at læse sine lektier. Ved at bruge tekst-til-tale software fra Nota eller et andet program nævnt i , kan han lytte til teksten samtidig med at han følger med visuelt. Da han ved, at arbejdshukommelsen kan være en udfordring , bruger han også et mind map program til at organisere informationen fra teksten på en visuel måde.  
• En voksen med ordblindhed søger job. Hun kontakter Ordblindeforeningen for at få rådgivning om, hvordan hun bedst kan informere potentielle arbejdsgivere om sin ordblindhed og hvilke hjælpemidler, som for eksempel dikteringssoftware eller ekstra tid til skriftlige opgaver, hun kan anmode om.  
• Forældre til et nyligt diagnosticeret ordblindt barn hører om den igangværende forskning i neurofeedback . De beslutter sig for at undersøge muligheden for at bruge neurofeedback som et supplement til den traditionelle specialundervisning for at se, om det kan hjælpe deres barn med at forbedre læse- og stavefærdighederne.  

Konklusion:

Den nyeste forskning i Danmark og internationalt peger på, at hjernens rytmer spiller en kompleks rolle i vores evne til at læse, og at forstyrrelser i disse rytmer kan være en del af det neurobiologiske grundlag for ordblindhed. Forskning i interventionsmetoder som neurofeedback viser lovende resultater, men der er behov for yderligere studier, især inden for den danske kontekst, for at validere effektiviteten og forstå de underliggende mekanismer fuldt ud .  

Det er afgørende at fortsætte med at støtte tidlig identifikation af ordblindhed og sikre adgang til de mange værdifulde ressourcer, der er tilgængelige i Danmark, såsom Ordblindeforeningen og Nota . Disse organisationer spiller en vigtig rolle i at tilbyde information, støtte og advocacy for de mange danskere, der lever med ordblindhed. Samtidig er den teknologiske udvikling med læse- og skrivestøtteværktøjer en vigtig faktor i at kompensere for de udfordringer, ordblinde møder i hverdagen og i uddannelsessystemet .  

Forskningen inden for neurovidenskab og læringsvanskeligheder er dynamisk, og der udvikles løbende nye teknologier og strategier for at støtte ordblinde. Ved at kombinere en dybere forståelse af de neurologiske aspekter af ordblindhed med praktiske hjælpemidler og ressourcer kan vi skabe bedre vilkår for de mange mennesker i Danmark, der kæmper med denne udfordring, og sikre at de får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale.