Hjernestimulering mod ordblindhed: TMS og tDCS som nye interventioner

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk betinget læringsvanskelighed, der primært kommer til udtryk som vanskeligheder ved præcis og/eller flydende ordgenkendelse samt dårlig stavning og afkodning. På trods af at det ikke er relateret til intelligens, påvirker ordblindhed en betydelig del af befolkningen i Danmark. Estimater tyder på, at mellem 7 og 12 procent af danskerne kæmper med denne udfordring, hvilket svarer til over 400.000 individer.¹ Blandt elever i 9. klasse viser de seneste tal, at omkring 12 procent er blevet testet ordblinde i løbet af deres skoletid.⁵ Denne udbredelse understreger vigtigheden af at udvikle og implementere effektive interventioner, der kan hjælpe ordblinde med at overkomme deres vanskeligheder og opnå deres fulde potentiale.

Traditionelt har støtten til ordblinde i Danmark fokuseret på specialundervisning, brug af læse-skriveteknologi og kompenserende strategier i undervisningen.⁶ Selvom disse metoder er værdifulde, er der et konstant behov for at udforske nye og innovative tilgange, der kan supplere de eksisterende interventioner. Et lovende område inden for dette felt er hjernestimulering, herunder teknikker som transkraniel magnetisk stimulation (TMS) og transkraniel jævnstrømsstimulering (tDCS). Denne artikel har til formål at give en grundig oversigt over den aktuelle forskning i TMS og tDCS som potentielle interventioner for ordblindhed, med særligt fokus på den danske kontekst og de ressourcer, der er tilgængelige for ordblinde i Danmark.

Forståelse af ordblindhed: Neurologiske perspektiver og dansk kontekst

Forskning inden for neurovidenskab har i stigende grad kastet lys over de neurologiske mekanismer, der ligger til grund for ordblindhed. Studier peger på, at ordblindhed kan være forårsaget af nedsat aktivitet i specifikke områder af hjernen, som er involveret i sprogbearbejdning, især den del af hjernen, der håndterer omsætningen af bogstaver til lyde.¹¹ Selvom den præcise årsag til denne nedsatte aktivitet endnu ikke er fuldt afklaret, og der fortsat forskes intensivt i emnet, er det fastslået, at ordblindhed ikke skyldes problemer med synet eller en generelt lav intelligens.¹¹ Derudover viser forskning, at der er et betydeligt sammenfald mellem ordblindhed og andre neuropsykiatriske tilstande, såsom ADHD, hvor omkring 25 procent af alle ordblinde også har ADHD.¹² Denne komorbiditet kan have implikationer for, hvordan interventioner designes og implementeres for den enkelte.

I Danmark er ordblindhed en relativt udbredt læringsvanskelighed, der påvirker individer i alle aldre og på alle uddannelsesniveauer. Som nævnt er omkring 12 procent af eleverne i 9. klasse testet ordblinde.⁵ En undersøgelse fra 2016 baseret på Ordblindetesten viste, at på tværs af 25.735 testede elever og studerende var 70 procent ordblinde, 19 procent usikre i fonologisk kodning og kun 11 procent ikke ordblinde.¹³ Fordelingen varierer dog på tværs af klassetrin og uddannelsesinstitutioner, som det fremgår af Tabel 1.

Tabel 1: Antal og procentdel af elever og studerende fordelt på klassetrin og testscore i Ordblindetesten (2016) ¹³

Klassetrin/Uddannelse	Ordblind (%)	Usikker fonologisk kodning (%)	Ikke ordblind (%)	Total
3. klasse	63	28	9	1.810
4. klasse	63	27	9	2.528
5. klasse	68	24	8	2.481
6. klasse	68	24	9	2.534
7. klasse	74	18	8	2.634
8. klasse	74	17	9	2.782
9. klasse	78	15	7	2.248
10. klasse	80	13	8	894
Ungdoms- og voksenuddannelse	68	16	16	7.812
Total	70	19	11	25.735

Konsekvenserne af ordblindhed kan være vidtrækkende for den enkelte. Ud over de direkte vanskeligheder med læsning og skrivning kan ordblindhed føre til udfordringer i forhold til uddannelse, jobmuligheder og social trivsel.³ Forskning viser, at ordblinde børn generelt klarer sig dårligere fagligt og har en lavere trivsel i skolen sammenlignet med deres ikke-ordblinde jævnaldrende.³ Derfor er tidlig opsporing og intervention afgørende for at minimere disse negative følger.⁶ Jo tidligere vanskelighederne identificeres og der sættes ind med den rette støtte, desto bedre er mulighederne for, at ordblinde kan udvikle effektive strategier og kompensere for deres udfordringer.²

I Danmark er der etableret flere ressourcer og organisationer, der tilbyder hjælp og støtte til ordblinde. Ordblindeforeningen er en central aktør, der arbejder for at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed gennem information, rådgivning og politisk advocacy.² Nota er det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder, som producerer og udlåner studiematerialer i tilpassede formater.³ SPS-ordningen (Specialpædagogisk Støtte) tilbyder forskellige former for støtte til ordblinde elever og studerende på ungdoms- og videregående uddannelser, herunder læse-skriveteknologi og studiestøttetimer.⁷ Nationalt Videncenter for Ordblindhed (NVOL) spiller en vigtig rolle i at indsamle, udvikle og formidle viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder til fagfolk, ordblinde og deres pårørende.¹⁶ NVOL arbejder blandt andet med at definere og implementere forskellige indsatsniveauer for at sikre, at ordblinde får den rette støtte afhængigt af deres behov.¹⁶ Det er dog bemærkelsesværdigt, at en gennemgang af materialet fra disse centrale danske ressourcer (Ordblindeforeningen, Nota, SPSU og NVOL) ikke umiddelbart nævner hjernestimulering som en mulig intervention for ordblindhed.⁷ Dette indikerer, at brugen af hjernestimulering som intervention for ordblindhed stadig er et relativt nyt og uudforsket område i dansk kontekst.

Transkraniel magnetisk stimulation (TMS) og ordblindhed: Forskning og potentiale

Transkraniel magnetisk stimulation (TMS) er en ikke-invasiv neurostimuleringsmetode, der anvender korte magnetiske pulser til at stimulere specifikke områder af hjernen.²⁸ Under en TMS-behandling placeres en elektromagnetisk spole tæt på personens hovedbund over det område af hjernen, der ønskes stimuleret. Når der sendes strøm gennem spolen, genereres et kortvarigt magnetfelt, som trænger igennem kraniet og inducerer en svag elektrisk strøm i det underliggende hjernevæv. Denne strøm kan modulere aktiviteten i de neurale netværk i det stimulerede område. Selve stimulationen varer typisk kun få minutter, og personen er vågen under hele proceduren.²⁸ I Danmark anvendes TMS primært som behandlingsform for visse psykiatriske lidelser, især svær depression og OCD, hvor metoden har vist sig at kunne påvirke hjernens aktivitet og forbindelser på en måde, der reducerer symptomerne.²⁸

Selvom TMS primært anvendes inden for psykiatrien i Danmark, har international forskning undersøgt potentialet i TMS som intervention for forskellige kognitive vanskeligheder, herunder ordblindhed. Studier har fokuseret på at stimulere hjerneområder, der spiller en central rolle i læseprocessen, såsom den venstre temporo-parietale cortex (TPC), som er kritisk for fonologisk bearbejdning.³⁵ Et nyligt studie af Turker et al. (2025) undersøgte effekten af faciliterende TMS til venstre TPC hos voksne med ordblindhed i kombination med en læseopgave under funktionel neuroimaging.³⁵ Resultaterne viste, at TMS-behandlingen førte til forbedringer i læsning af pseudord (ikke-eksisterende ord, der følger sprogets lydregler), reducerede bidraget fra højre hjernehalvdel under læsning og skabte betydelige ændringer i kommunikationen mellem de centrale læsenetværk og et udvidet netværk, der involverede højre cerebellum. Derudover blev en stærkere kobling mellem temporo-occipitale og frontale cortex direkte forbundet med forbedringer i pseudordlæsning. Dette studie giver evidens for den venstre TPC’s afgørende rolle i fonologisk afkodning og viser, at TMS succesfuldt kan modulere læsenetværk for at forbedre læsning hos personer med ordblindhed.

Andre internationale studier understøtter også TMS’s potentiale som intervention for ordblindhed. Forskning har vist, at TMS kan forbedre forskellige aspekter af læsefærdigheder, herunder læsehastighed og -nøjagtighed, samt fonologisk bearbejdning.³⁷ Mekanismerne bag disse positive effekter menes at involvere modulering af hjernens plasticitet, hvilket refererer til hjernens evne til at ændre sin struktur og funktion som respons på erfaring og stimulation.³⁵ TMS kan potentielt aktivere underaktive hjerneområder, der er involveret i de kognitive processer, der er nødvendige for læsning, såsom fonologisk bevidsthed og afkodning.³⁵

I en dansk kontekst er der allerede etableret TMS-klinikker, som primært tilbyder behandling for psykiatriske lidelser.²⁹ Disse klinikker har den nødvendige ekspertise og det udstyr, der kræves for at udføre TMS-behandlinger. Selvom der ikke umiddelbart findes specifikke danske studier, der undersøger effekten af TMS på ordblindhed i det fremsendte materiale, kan de positive resultater fra international forskning give anledning til at overveje muligheden for at udvide anvendelsesområdet for TMS i Danmark til også at omfatte intervention for ordblindhed. Dette kunne potentielt ske i samarbejde med danske forskningsinstitutioner og organisationer for ordblinde for at tilpasse metoden til danske forhold og undersøge dens effektivitet i en dansk population.

Transkraniel jævnstrømsstimulering (tDCS) og ordblindhed: Evidens og anvendelse

Transkraniel jævnstrømsstimulering (tDCS) er en anden ikke-invasiv neurostimuleringsmetode, der anvender en svag elektrisk strøm, typisk mellem 1 og 2 milliampere, som påføres hovedbunden via to elektroder (en anode og en katode) for at modulere hjernens aktivitet.²⁸ Afhængigt af elektrodernes placering og polaritet (anodal stimulering øger neuronal eksitabilitet, mens katodal stimulering hæmmer den) kan tDCS enten fremme eller hæmme aktiviteten i specifikke hjerneområder.³² Ligesom TMS er tDCS en sikker og veltolereret metode med få og milde bivirkninger.²⁸

International forskning har i de seneste år undersøgt effekten af tDCS på læsefærdigheder hos børn og unge med ordblindhed. Flere studier har vist lovende resultater, især når tDCS kombineres med målrettet kognitiv træning i form af læse- og staveøvelser.¹² Et vigtigt studie af Costanzo et al. (2016) undersøgte effekten af flere sessioner med tDCS kombineret med kognitiv træning hos børn og unge med ordblindhed.⁴⁶ Deltagerne modtog tre 20-minutters sessioner om ugen i seks uger med anodal stimulering over venstre parieto-temporale region og katodal stimulering over højre parieto-temporale region. Resultaterne viste, at den aktive tDCS-gruppe havde færre læsefejl ved lavfrekvente ord og hurtigere læsetider for non-ord sammenlignet med en sham-kontrolgruppe. Disse positive effekter var stabile selv en måned efter behandlingsperiodens afslutning.

Andre studier har ligeledes fundet, at tDCS kan forbedre forskellige aspekter af læsefærdigheder hos ordblinde børn og unge, herunder læsehastighed, læsenøjagtighed og fonologisk bearbejdning.⁴⁴ Det ser ud til, at kombinationen af tDCS med kognitiv træning er særlig vigtig for at opnå de bedste og mest varige resultater.⁴⁴ Den kognitive træning, der typisk fokuserer på at styrke de læse-relaterede færdigheder, som tDCS potentielt kan modulere, hjælper med at konsolidere de neurale ændringer og omsætte dem til forbedret læsefunktion. I Danmark nævner et forskningsprojekt om neurofeedback og ordblindhed (en relateret neurostimuleringsmetode) et samarbejde med Aarhus Universitet, hvilket indikerer en vis interesse for neurostimulering inden for læringsvanskeligheder i Danmark.¹²

Tabel 2: Udvalgte internationale studier om tDCS og ordblindhed

Studie	Deltagere	Stimuleringsparametre	Vigtigste resultater
Costanzo et al. (2016) ⁴⁶	Børn og unge med ordblindhed	3 sessioner/uge i 6 uger, 20 min/session, 1 mA, anodal venstre/katodal højre parieto-temporal	Reducerede læsefejl ved lavfrekvente ord og hurtigere læsetider for non-ord, effekter stabile efter 1 måned.
Lazzaro et al. (2021) ⁴⁶	Børn og unge med ordblindhed	1 session, 20 min, 1.5 mA, anodal venstre/katodal højre temporo-parietal	Forbedret læsehastighed for non-ord, korrelerede med alder og neuropsykologiske mål.
Marchesotti et al. (2020) ³⁷	Voksne med ordblindhed	1 session, 20 min, tACS 30 Hz over venstre auditive cortex	Forbedret fonologisk bearbejdning og læsenøjagtighed.
Battisti et al. (2022) ⁴⁶	Børn og unge med ordblindhed	10 sessioner over 2 uger, 20 min/session, 2 mA, anodal venstre/katodal højre temporo-parietal	Forbedret læsehastighed for non-ord og ord, effekter varede ved efter 1 måned.
Finnisguerra et al. (2019) ⁵⁴	Børn med ordblindhed	10 sessioner over 2 uger, 20 min/session, 1 mA, anodal venstre/katodal højre temporo-parietal kombineret med læsetræning	Signifikant forbedring i non-ord læsehastighed umiddelbart efter og 1 måned efter behandling.

Selvom tDCS generelt betragtes som en sikker metode, er der vigtige etiske overvejelser vedrørende brugen af hjernestimulering til kognitiv forbedring, især hos børn og unge.⁴⁷ Spørgsmål om autonomi, informeret samtykke fra forældre og potentielle langsigtede effekter på hjernens udvikling skal nøje overvejes. Der er en forskel mellem at bruge tDCS til at behandle en diagnosticeret læringsvanskelighed som ordblindhed og at bruge det til at forbedre kognitive færdigheder hos raske individer. I en dansk kontekst vil implementeringen af tDCS som intervention for ordblindhed kræve specialuddannet personale og standardiserede protokoller for at sikre sikker og effektiv anvendelse.

Ekspertudtalelser og etiske overvejelser vedrørende hjernestimulering og ordblindhed

En søgning i det fremsendte materiale giver ikke umiddelbart specifikke udtalelser fra danske forskere eller eksperter om potentialet og udfordringerne ved at bruge hjernestimulering (TMS eller tDCS) som intervention for ordblindhed. Dog er der danske forskningsinstitutioner som Københavns Universitet og Aarhus Universitet, der er involveret i bredere forskning inden for neurovidenskab og læsning.¹² For eksempel undersøger forskere ved Aarhus Universitet muligheden for at informere danskere i et stort forskningsprojekt om psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser, hvilket viser ekspertise inden for neurovidenskabelig forskning i Danmark.⁶⁶ Derudover er der danske eksperter inden for ordblindhed som Helle Bundgaard Svendsen, der forsker i undervisning af elever med læse- og stavevanskeligheder, og Marie Wolter Bertelsen fra Nationalt Videncenter for Ordblindhed, der har fokus på ordblindeundervisning for voksne.²² Selvom disse eksperter ikke direkte udtaler sig om hjernestimulering i det fremsendte materiale, repræsenterer de den relevante faglige ekspertise, der skal inddrages i en vurdering af hjernestimulerings potentiale i Danmark.

Brugen af hjernestimulering til kognitiv forbedring hos børn og unge rejser en række vigtige etiske spørgsmål.⁴⁷ Et centralt dilemma er spørgsmålet om autonomi. Børn kan ikke give informeret samtykke på samme måde som voksne, og beslutninger om interventioner træffes typisk af forældre. Derfor er det vigtigt at sikre, at enhver form for hjernestimulering er i barnets bedste interesse og ikke begrænser barnets fremtidige muligheder eller selvbestemmelse.⁵⁹ Der er også bekymringer omkring potentielle langsigtede effekter af hjernestimulering på den udviklende hjerne, som endnu ikke er fuldt ud forstået.⁴⁷ Derudover skal man nøje overveje forskellen mellem behandling af en diagnosticeret funktionsnedsættelse som ordblindhed og brug af hjernestimulering til at forbedre kognitive færdigheder ud over det normale niveau.⁵⁹ En afvejning af de potentielle fordele og risici er afgørende, og der er behov for en bredere samfundsdebat om de etiske grænser for denne type interventioner.⁴⁸

Fremtidig forskning spiller en afgørende rolle i at afklare effekten af TMS og tDCS på ordblindhed. Der er behov for større randomiserede kontrollerede studier med langsigtede opfølgninger for at bekræfte de lovende resultater fra de eksisterende studier.⁴³ Det er også vigtigt at undersøge de optimale stimuleringsprotokoller, herunder frekvens, intensitet og varighed af behandlingen, samt hvordan hjernestimulering bedst kombineres med kognitiv træning for at maksimere effekten.⁴³ Implementeringen af hjernestimulering i praksis kan også stå over for udfordringer i forhold til omkostninger, tilgængelighed af udstyr og behovet for specialiseret træning af fagfolk. Derfor er det vigtigt at adressere disse praktiske aspekter i fremtidig forskning og planlægning.

Praktiske implikationer og danske ressourcer for ordblinde vedrørende hjernestimulering

For ordblinde i Danmark, der er interesserede i at få mere information om hjernestimulering som en potentiel intervention, er der flere veje at gå. En mulighed er at søge i videnskabelige databaser som PubMed efter de seneste forskningsartikler om TMS og tDCS i relation til ordblindhed. Det kan også være relevant at kontakte forskningsinstitutioner, især universiteter med neurovidenskabelige forskningsmiljøer, for at høre om eventuelle igangværende eller planlagte forskningsprojekter i Danmark. Organisationer som Ordblindeforeningen og Nationalt Videncenter for Ordblindhed kan også være nyttige ressourcer, selvom de på nuværende tidspunkt ikke aktivt formidler information om hjernestimulering. Det er afgørende at konsultere sundhedspersonale, såsom læger eller speciallæger i neurologi eller psykiatri, for at få professionel rådgivning og vurdering af ens individuelle situation.

For at integrere viden om hjernestimulering i de eksisterende danske støttesystemer og organisationer for ordblinde, kan der tages flere initiativer. Nationalt Videncenter for Ordblindhed (NVOL) kunne spille en central rolle i at indsamle og formidle den nyeste forskning om hjernestimulering til fagfolk, læsevejledere og specialpædagoger. Dette kunne ske gennem informationsmateriale, workshops og konferencer. Ordblindeforeningen kunne også overveje at inkludere information om hjernestimulering på deres hjemmeside og i deres rådgivningstilbud. Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og disse organisationer vil være afgørende for at sikre en evidensbaseret og ansvarlig formidling af viden. Læsevejledere og specialpædagoger i skolerne bør også holdes opdateret om de nyeste forskningsresultater, så de kan rådgive ordblinde elever og deres forældre på et informeret grundlag.

Baseret på den aktuelle forskning er der nogle praktiske tips og råd, der kan gives til ordblinde og deres pårørende. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hjernestimulering som intervention for ordblindhed stadig er et forskningsområde i udvikling, og at det endnu ikke er en standardbehandling i Danmark. Hvis man overvejer hjernestimulering, er det afgørende at søge information fra pålidelige kilder og konsultere sundhedspersonale med ekspertise inden for området. Det er også vigtigt at understrege, at enhver form for intervention, herunder hjernestimulering, sandsynligvis vil være mest effektiv, når den kombineres med traditionelle støttemetoder, såsom specialundervisning og brug af læse-skriveteknologi, samt målrettet læsetræning.

Konklusion

Sammenfattende viser den internationale forskning et lovende potentiale for brugen af hjernestimuleringsteknikker som TMS og tDCS som interventioner for ordblindhed. Studier har indikeret, at disse metoder kan forbedre forskellige aspekter af læsefærdigheder, herunder fonologisk bearbejdning, læsehastighed og -nøjagtighed, især når de kombineres med kognitiv træning. Selvom der ikke umiddelbart findes omfattende danske studier på dette område, er der forskningsaktivitet inden for neurovidenskab og læring i Danmark, som potentielt kan danne grundlag for fremtidige undersøgelser.

Det er afgørende at fortsætte forskningen i effekten af hjernestimulering på ordblindhed, især i en dansk kontekst, for at afklare de optimale behandlingsprotokoller og sikre evidens for effektivitet og sikkerhed. Samtidig er det vigtigt at have en åben og informeret dialog om de etiske overvejelser, der er forbundet med brugen af hjernestimulering til kognitiv forbedring hos børn og unge. En ansvarlig tilgang kræver en nøje afvejning af potentielle fordele og risici samt respekt for den enkeltes autonomi.

På trods af at hjernestimulering endnu ikke er en etableret behandlingsform for ordblindhed i Danmark, repræsenterer det et spændende og potentielt revolutionerende område inden for interventioner. Ved at følge den internationale forskningsudvikling, inddrage danske forskere og eksperter og adressere de etiske og praktiske udfordringer, kan hjernestimulering i fremtiden muligvis tilbyde nye og mere effektive måder at støtte ordblinde i Danmark på og hjælpe dem med at overkomme deres læsevanskeligheder.

Vi støtter

SkrivSikkert arbejder for bedre muligheder for alle med læse- og skrivevanskeligheder.