Hørelse og ordblindhed: Nye perspektiver fra dansk audiologisk forskning

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en almindelig indlæringsvanskelighed i Danmark, der anslås at påvirke et betydeligt antal individer. Statistikker viser, at mellem 7 og 12 procent af den danske befolkning har læsevanskeligheder, der kan henføres til ordblindhed ¹. Mere specifikt blev 12 procent af eleverne i 9. klasse testet positive for ordblindhed i skoleåret 2021/2022 ¹. Nogle skøn antyder endda, at det samlede antal danskere med ordblindhed kan være så højt som 700.000 ⁴. Med en så udbredt forekomst er det afgørende at forstå alle de faktorer, der potentielt kan spille en rolle i udviklingen og oplevelsen af denne tilstand. Selvom ordblindhed primært karakteriseres ved vanskeligheder med fonologisk bearbejdning – evnen til at genkende og manipulere sproglyde – er det relevant at undersøge, om hørelsen også kan spille en rolle i denne komplekse problematik. Denne rapport vil derfor dykke ned i den aktuelle danske audiologiske forskning for at udforske forbindelsen mellem hørelse og ordblindhed. Formålet er at give en grundig oversigt over de nuværende perspektiver, identificere auditive faktorers potentielle betydning og tilbyde praktiske anbefalinger til dem, der er berørt af ordblindhed i Danmark.

Forståelse af ordblindhed og hørelsens rolle i sprogudviklingen

Ordblindhed defineres som en neurobiologisk betinget indlæringsvanskelighed, der primært kommer til udtryk som vanskeligheder med at afkode ord, hvilket fører til problemer med læsning og stavning ⁵. Kernen i ordblindhed ligger i udfordringen med at etablere en sikker kobling mellem bogstaver og de tilsvarende sproglyde ⁵. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke er et tegn på lav intelligens eller relateret til problemer med syn eller motorik ¹.

Hørelsen spiller en fundamental rolle i den tidlige sprogudvikling ¹⁶. Evnen til at opfatte, diskriminere og bearbejde sproglyde er afgørende for at lære at tale og udvikle sproglige færdigheder. Som det fremhæves, er lytning en aktiv proces, og hvis hørelsen ikke fungerer optimalt, kan det være meget krævende at lytte ¹⁶. Dansk forskning indikerer, at hørelsen kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af læsevanskeligheder som ordblindhed ¹⁶. Fonologisk bevidsthed, som er evnen til at genkende og manipulere lydene i sprog, er et centralt område, der forbinder lyde og bogstaver, og vanskeligheder her kan være et tegn på ordblindhed ¹. Selvom ordblindhed ikke primært er en hørelidelse, er de kognitive processer, der er involveret i fonologisk bearbejdning, tæt knyttet til auditive færdigheder. Effektiv læsning og stavning kræver en præcis opfattelse og manipulation af sproglyde, hvilket er direkte relateret til, hvordan hjernen bearbejder auditive informationer. Problemer med at opfange, bearbejde og lagre bogstavers og ords lyd kan derfor være et tegn på ordblindhed ¹, hvilket indikerer, at selvom ordblindhed ikke er en sensorisk hørelidelse, manifesterer den sig delvist som vanskeligheder med den auditive repræsentation af sprog.

Den nyeste audiologiske forskning i Danmark om sammenhængen mellem hørelse og ordblindhed

Den danske forskning anerkender i stigende grad, at hørelsen kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af læsevanskeligheder som ordblindhed ¹⁶. Undersøgelser tyder på en sammenhæng mellem ordblindhed og generelle auditive perceptions- og forarbejdningsproblemer ¹⁶. For eksempel har omfattende undersøgelser vist, at en præference for at bruge venstre øre, enten på grund af arv eller ensidig hørenedsættelse i højre øre under opvæksten, kan være forbundet med forskellige sproglige vanskeligheder, herunder ordblindhed ¹⁶. Dette skyldes, at sprogtone og sprogmelodi primært opfattes via venstre øre, som har tættere forbindelse til højre hjernehalvdel, der er vigtig for sproglig bearbejdning. Hvis hørelsen på denne “kanal” ikke fungerer optimalt, kan der opstå problemer med at opfatte talesprogets mere nuancerede aspekter. Forskningen peger på, at det ikke nødvendigvis er et generelt høretab, men snarere specifikke auditive bearbejdningsvanskeligheder, der kan være relevante for ordblindhed. Dette understreger vigtigheden af at undersøge mere nuancerede aspekter af hørelse ud over standard audiologiske tests, når man ser på ordblindhed.

Danske forskningsinstitutioner og eksperter inden for audiologi og ordblindhed

Københavns Universitet (KU) er et centralt dansk forskningsmiljø, der aktivt beskæftiger sig med forskning inden for både audiologi og læsning. Kandidatuddannelsen i audiologopædi ved KU giver de studerende en dybdegående forståelse af kommunikationsvanskeligheder relateret til hørelse samt skrevet og talt sprog hos både børn og voksne ¹⁷. Forskningen i læsning og stavning har i de seneste 20 år været samlet i Center for Læseforskning ved KU ¹⁷. Dette center giver mange studerende mulighed for at deltage i forskningsprojekter i løbet af deres uddannelse. Forskningen i audiologi ved KU har en stærk forankring i den anvendte sprogvidenskab og er særligt rettet mod sprogvidenskabelige beskrivelser af sprogvanskeligheder, deres årsager og mulige afhjælpning ¹⁷. Eksistensen af både et audiologopædisk uddannelsesprogram, der dækker skriftsprog, og et dedikeret Center for Læseforskning inden for samme institution indikerer et potentiale for tværfagligt samarbejde og forskning i sammenhængen mellem hørelse og ordblindhed. Desuden antyder tilstedeværelsen af et specialiseret felt som audiologopædi i Danmark en national anerkendelse af sammenhængen mellem hørelse, tale og skriftsprog, hvilket gør det sandsynligt, at eksperter inden for dette område bidrager til forståelsen af ordblindhed fra et audiologisk perspektiv.

Forekomst af ordblindhed i Danmark og potentielle auditive risikofaktorer

Statistikker over forekomsten af ordblindhed i Danmark viser, at det er en udbredt udfordring. Mellem 7 og 12 procent af den danske befolkning har læsevanskeligheder svarende til dysleksi ¹. I skoleåret 2021/2022 blev 12 procent af eleverne i 9. klasse testet ordblinde ¹. Det anslås, at det samlede antal ordblinde danskere kan være mellem 500.000 og 700.000 ⁴. Forekomsten af dysleksi i skolealderen er omkring 8 procent ¹⁰. De varierende tal for forekomsten af ordblindhed kan skyldes forskelle i definitioner og testmetoder, men de understreger alle, at det er en betydelig del af befolkningen, der er berørt.

Selvom de eksisterende statistikker primært fokuserer på selve forekomsten af ordblindhed, er der en mulighed for at undersøge, om der er kendte sammenhænge mellem ordblindhed og høreproblemer i danske data. Forskning tyder på, at visse auditive risikofaktorer kan øge sårbarheden for at udvikle ordblindhed. For eksempel er det velkendt, at gentagne mellemøreinfektioner i barndommen kan påvirke udviklingen af auditive bearbejdningsfærdigheder ¹⁸. Da disse færdigheder er vigtige for udviklingen af fonologisk bevidsthed, som er afgørende for læsning, er det muligt, at børn med en historik af hyppige mellemøreproblemer kan have en øget risiko for at udvikle ordblindhed senere i livet. Selvom de præcise danske statistikker, der direkte forbinder ordblindhed og høreproblemer, ikke er umiddelbart tilgængelige i det givne materiale, tyder den etablerede forbindelse mellem tidlige øreproblemer, auditive bearbejdningsvanskeligheder (APD) og indlæringsvanskeligheder på en plausibel auditive risikofaktor for nogle individer, der senere udvikler ordblindhed.

Auditive bearbejdningsvanskeligheder (APD) og deres forbindelse til ordblindhed: Dansk forskning

Auditive bearbejdningsvanskeligheder (APD) er en tilstand, der karakteriseres ved forstyrrelser i den måde, hjernen bearbejder auditive informationer på, selvom den perifere hørelse (øret) fungerer normalt ¹⁸. Et populært udtryk for APD er: “Ørerne hører, men hjernen forstår ikke” ¹⁸. Dansk forskning anerkender en betydelig sammenhæng mellem APD og ordblindhed ¹⁶. Indlæringsvanskeligheder, herunder ordblindhed (dysleksi), nævnes specifikt som en af de centrale faktorer, der tages i betragtning ved diagnosticering af APD i Danmark ¹⁸. Faktisk viser undersøgelser en overhyppighed af ordblindhed blandt personer diagnosticeret med APD, hvor op til 25 procent af APD-patienter også har ordblindhed ¹⁹.

Den danske APD-interessegruppe anbefaler, at børn med mistanke om APD gennemgår psykologiske og sproglige vurderinger for at udelukke andre årsager til deres vanskeligheder, før en endelig audiologisk diagnose stilles ¹⁸. Denne tværfaglige tilgang understreger erkendelsen af, at indlæringsvanskeligheder som ordblindhed og auditive bearbejdningsproblemer kan være tæt forbundet og kræve en samlet vurdering. Vanskeligheder med auditive processer, såsom fonologisk diskrimination (evnen til at høre forskel på sproglyde), auditiv hukommelse og evnen til at adskille lyd fra baggrundsstøj, kan have en direkte negativ indvirkning på udviklingen af læse- og stavefærdigheder. For eksempel kan problemer med at skelne lyd i støj (auditiv figur-grund) og hurtige lydmæssige ændringer, som ofte ses ved APD ¹⁸, gøre det vanskeligt at afkode sproglyde præcist og hurtigt, hvilket er essentielt for flydende læsning. Den betydelige overlapning og potentielle komorbiditet mellem APD og ordblindhed tyder på, at en undergruppe af individer med ordblindhed også kan have underliggende auditive bearbejdningsvanskeligheder, der bidrager til deres udfordringer med skriftsproget.

Audiologiske undersøgelser og metoder anvendt i Danmark til at forstå og hjælpe personer med ordblindhed

I Danmark anvendes audiologiske undersøgelser, der går ud over standard audiometri, til at identificere auditive bearbejdningsvanskeligheder hos personer med ordblindhed eller mistanke om APD. Den danske APD-gruppe har udviklet specifikke spørgeskemaer til dette formål ¹⁸. Derudover kan elektroaudiometriske undersøgelser (ERA), herunder hjernestammeaudiometri (ABR), udføres på de fleste klinikker, mens mere specialiserede og tidskrævende tests kan være tilgængelige på enkelte steder ¹⁸. For eksempel omfatter udredningen for APD ofte en fuld audiometri, måling af diskrimination af enstavelsesord (DS) og diskrimination af tal i støj (DSN), stapediusreflekser samt ABR for at udelukke auditiv neuropati ¹⁹. Specifikke APD-tests kan inkludere dichotisk lytning (hvor forskellige lyde præsenteres for hvert øre), test af evnen til at forstå filtreret eller forvrænget tale, vurdering af temporal integration (opfattelse af lydsekvenser over tid) og interaural integration (samarbejdet mellem de to ører) ¹⁹.

Resultaterne af disse audiologiske undersøgelser kan bidrage til en mere nuanceret forståelse af ordblindhed ved at identificere individer, hvor auditive bearbejdningsvanskeligheder spiller en mere fremtrædende rolle i deres læse- og staveudfordringer. For eksempel kan vanskeligheder med at forstå tale i støj, som ofte ses ved APD, gøre det sværere for en ordblind person at følge med i undervisningen eller deltage i samtaler, hvilket indirekte kan påvirke deres læring og sociale interaktioner. Informationen fra audiologiske undersøgelser kan potentielt også informere udviklingen af mere målrettede interventioner for ordblinde, der også har auditive bearbejdningsvanskeligheder. For eksempel kan brugen af FM-systemer, som forbedrer signal-støj-forholdet ved at sende lærerens stemme direkte til elevens øre, være særligt gavnligt for ordblinde med APD ¹⁸.

Synspunkter fra danske audiologer og specialister om vigtigheden af høreundersøgelser ved ordblindhed

Der er en stigende erkendelse blandt danske sprogforskere og specialister inden for læse- og stavevanskeligheder af, at hørelsen spiller en vigtig rolle i udviklingen af læsevanskeligheder hos mange børn ¹⁶. En underviser for voksne med høretab har for eksempel observeret, at nogle af disse voksne også synes at have dysleksi, hvilket kan udfordre den traditionelle definition af ordblindhed ⁷. Dette tyder på, at der kan være et samspil mellem hørenedsættelse og læsevanskeligheder, som fortjener yderligere undersøgelse. Selvom der ikke er konsensus om, hvorvidt rutinemæssige høreundersøgelser bør tilbydes alle med ordblindhed, er der enighed om, at en audiologisk vurdering kan være særlig relevant i visse situationer. Dette kan inkludere tilfælde, hvor en person med ordblindhed har en usædvanlig læseprofil, hvor vanskelighederne ikke primært synes at være fonologiske, eller hvor der er en mistanke om underliggende auditive bearbejdningsvanskeligheder. Perspektivet fra danske fagfolk peger i retning af, at en mere holistisk tilgang, der tager både auditive og kognitive faktorer i betragtning, kan føre til en bedre forståelse og mere effektiv støtte for personer med ordblindhed.

Praktiske råd og hjælpemidler for ordblinde med auditive udfordringer i en dansk kontekst

For ordblinde, der også oplever auditive udfordringer, er der flere praktiske råd og hjælpemidler, der kan være nyttige i hverdagen og i læringssituationer. Generelt kan det hjælpe at minimere baggrundsstøj i omgivelserne, både derhjemme og i klasseværelset. Det kan også være en god idé at bede folk om at tale tydeligt og eventuelt gentage information.

Teknologiske hjælpemidler spiller en afgørende rolle. Der findes flere danske IT-hjælpemidler, såsom AppWriter, IntoWords og CD-ORD, der tilbyder oplæsning af tekst (tekst-til-tale) og mulighed for at skrive ved hjælp af stemmen (tale-til-tekst) ²¹. Disse funktioner kan være særligt gavnlige for ordblinde, der har svært ved at afkode skriftsproget auditivt. Smartphones har også indbyggede tilgængelighedsfunktioner, der kan læse tekst op og omsætte tale til skrift ²². I visse tilfælde, især for individer med diagnosticeret APD, kan anvendelsen af FM-systemer være en værdifuld supplerende teknologi i undervisnings- eller arbejdsmiljøer, da de forbedrer klarheden af den talte stemme ved at reducere baggrundsstøj ¹⁸.

Der er mange danske ressourcer og organisationer, der tilbyder støtte og vejledning til ordblinde. Ordblindeforeningen Danmark er en landsforening, der arbejder for ordblindes rettigheder og tilbyder viden og vejledning https://www.ordblindeforeningen.dk/ ²³. Nota er et nationalt bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder, der tilbyder studiematerialer og lydbøger https://nota.dk/ ⁴. SPS (Specialpædagogisk Støtte) er en national ordning, der tilbyder hjælpemidler og støtte til ordblinde i uddannelsessystemet https://www.spsu.dk/ ⁵. Platformen Ordblindetest.dk tilbyder information om den nationale ordblindetest https://ordblindetest.dk/ ¹¹. Andre nyttige ressourcer inkluderer Hjælp til Ord https://hjaelptilord.dk/ ²⁹, BørneTelefonen (116 111) ¹, Emu.dk’s side om ordblindhed https://emu.dk/grundskole/saerlige-elevgrupper/ordblindhed ¹³, Skrivsikkert.dk https://skrivsikkert.dk/ ⁸, Ordklart.dk https://www.ordklar.dk/ ³² og Etlivsomordblind.dk https://etlivsomordblind.dk/ ³³.

Danske ressourcer og hjælpemuligheder for ordblinde

Konklusion

Sammenfattende viser den danske audiologiske forskning en voksende erkendelse af, at der kan være en sammenhæng mellem hørelse og ordblindhed. Selvom ordblindhed primært defineres som en fonologisk vanskelighed, tyder forskning på, at auditive bearbejdningsvanskeligheder kan spille en rolle hos nogle individer med ordblindhed. Københavns Universitet er et centralt forskningsmiljø i Danmark, der aktivt undersøger både audiologiske og læserelaterede problemstillinger. Statistikker viser, at ordblindhed er udbredt i Danmark, og der er indikationer på, at tidlige auditive faktorer, såsom gentagne mellemøreinfektioner, potentielt kan øge risikoen for senere læsevanskeligheder. Forbindelsen mellem APD og ordblindhed er særlig interessant, da mange med APD også har læse- og stavevanskeligheder. Audiologiske undersøgelser, der går ud over standard audiometri, kan hjælpe med at identificere auditive bearbejdningsvanskeligheder hos ordblinde og potentielt informere mere målrettede interventioner. Danske audiologer og specialister anerkender vigtigheden af at overveje hørelsen hos personer med ordblindhed, især i komplekse tilfælde. Praktiske råd og hjælpemidler, herunder teknologiske løsninger som oplæsningssoftware og FM-systemer, samt adgang til danske støtteorganisationer, er afgørende for at hjælpe ordblinde med auditive udfordringer. Fremtidig forskning bør fokusere på at kortlægge de specifikke auditive profiler hos forskellige undergrupper af ordblinde og undersøge effekten af auditive interventioner på deres læseudvikling. Der er også behov for longitudinelle studier for at forstå de udviklingsmæssige sammenhænge mellem auditive vanskeligheder i barndommen og risikoen for ordblindhed senere i livet. En øget forståelse af samspillet mellem hørelse og ordblindhed har potentiale til at forbedre livskvaliteten og læringsudbyttet for de mange danskere, der er berørt af denne indlæringsvanskelighed.