Hver dag smides der mad ud i danske hjem. Måske har du selv stået med et stykke brød, der er blevet for tørt, eller en bakke grøntsager, der har ligget for længe i køleskabet. Madspild er et omfattende problem, der belaster både pengepungen og miljøet. Men for nogle danskere kan det være en ekstra udfordring at undgå madspild, især når det handler om at holde styr på holdbarhedsdatoer. I Danmark anslås det, at mellem 5 og 8 procent af befolkningen er ordblinde 1. Ordblindhed er en læsevanskelighed, der gør det svært at koble bogstaver og lyde, hvilket kan give betydelige udfordringer med at læse og forstå skriftlig information. Det inkluderer også de små, men vigtige datomærkninger på vores fødevarer. Denne artikel er skrevet til dig, der er ordblind, og giver dig praktiske tips og henvisninger til danske ressourcer, der kan hjælpe dig med at holde styr på holdbarhedsdatoer og dermed mindske madspild i dit hjem.
Madspild i Danmark: Et omfattende problem
Mad produceres for at blive spist, men desværre ender en stor del som spild. Hvert år smider vi i Danmark mere end 814.000 tons mad ud 9. Spild af mad er ikke kun et tab af selve fødevaren, men også et spild af de ressourcer, der er brugt til at producere den, såsom vand, jord og energi 10. Når mad ender i skraldespanden, belaster det også klimaet på grund af den CO2-udledning, der er forbundet med produktionen. Undersøgelser viser, at private husholdninger i Danmark står for en betydelig del af dette madspild, anslået til omkring 247.000 tons 10 eller næsten 250.000 tons årligt 11, hvilket koster danske husholdninger mange milliarder kroner hvert år 12. Faktisk er det forbrugerne, der står for den største andel af madspildet i Danmark 12.
De primære årsager til madspild i danske hjem er mange. Ofte skyldes det, at maden er blevet dårlig, at man ikke får brugt hele råvaren, at holdbarhedsdatoen er overskredet, eller at man simpelthen har glemt, at man havde maden 10. Typisk er det brød, rå grøntsager, pålæg og rester fra aftensmaden, som ender i skraldespanden 10. En anden væsentlig årsag er forvirring omkring betydningen af datomærkninger, især forskellen på “Sidste anvendelsesdato” og “Bedst før” 13. Mange af de årsager, der fører til madspild, kan være særligt udfordrende for dig, der er ordblind. Vanskeligheder med at læse, planlægge og huske kan gøre det sværere at undgå, at maden bliver for gammel eller overskrider holdbarhedsdatoen.
Ordblindhed i Danmark: Mere udbredt end man tror
Ordblindhed er en læsevanskelighed, der er mere udbredt i Danmark, end mange måske er klar over. Selvom det præcise antal er svært at fastslå, estimerer man, at omkring 7 procent af den danske befolkning har læsevanskeligheder, der kan defineres som ordblindhed 2. Andre estimater peger på, at mellem 5 og 8 procent, eller over 400.000 til 700.000 danskere, er ordblinde 1. Det gør ordblindhed til den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn 2. Faktisk viste en undersøgelse fra skoleåret 2021/2022, at 12 procent af eleverne i 9. klasse i de danske folkeskoler var blevet testet positive for ordblindhed i løbet af deres skoletid 7. Dette understreger, at en betydelig del af befolkningen har udfordringer med skriftsproget.
| Kilde | Årstal | Estimeret Procentdel | Estimeret Antal |
| Nota | Nuværende | 5-7% | – |
| Kraka Economics | 2024 | ~7% (5-12% afhængig af alder) | ~500.000 – 700.000 |
| Ordblindeforeningen | Nuværende | ~7-8% | Over 400.000 |
| UVM (9. klasse 2021/2022) | 2022 | 12% (blandt testede elever) | – |
Ordblindhed påvirker primært evnen til at koble bogstaver og lyde, hvilket medfører, at læsning ofte bliver en langsom og besværlig proces 1. Det kan også give vanskeligheder med stavning og genkendelse af ord, især ord man ikke har set før 1. Selv om nogle med tiden udvikler en god læseforståelse, kan processen generelt være mere energikrævende end for ikke-ordblinde 24. Disse grundlæggende udfordringer med at afkode skriftsproget kan direkte påvirke din evne til at læse og forstå information som holdbarhedsdatoer på fødevarer.
Udfordringen: Når ordblindhed gør det svært at læse holdbarhedsdatoer
For dig, der er ordblind, kan de små skrifttyper og forkortelser, der ofte bruges på datomærkninger, være en reel udfordring. Det kan være svært at skelne mellem tal, især hvis de ligner hinanden, eller at forstå forkortelser som “dag,” “md.,” eller “år.” Der findes primært to typer datomærkninger på fødevarer i Danmark: “Sidste anvendelsesdato” og “Bedst før” 10. “Sidste anvendelsesdato” angives på fødevarer, hvor der er en sundhedsrisiko ved at spise dem efter den angivne dato. Disse varer skal smides ud, når datoen er overskredet 25. “Bedst før” mærkes på fødevarer, hvor kvaliteten gradvist forringes efter datoen, men som ofte stadig kan spises, hvis de ser fine ud, lugter godt og smager normalt 25.
Forveksling af disse to mærkninger kan have forskellige konsekvenser. Hvis du forveksler “Sidste anvendelsesdato” med “Bedst før,” risikerer du at spise mad, der kan være sundhedsskadelig. Omvendt kan en misforståelse af “Bedst før” føre til, at du smider mad ud, der stadig er helt fin at spise, og dermed bidrager til unødvendigt madspild.
Forestil dig for eksempel, at du skal læse en datomærkning, der siger “12-03-2025.” Hvis du har vanskeligheder med at læse tal eller let bytter om på dem, kan du måske læse det som “21-03-2025” eller endda “12-05-2025.” Disse små læsefejl kan have stor betydning for, hvornår du vurderer, at maden skal bruges eller smides ud. Ligeledes kan forkortelser som “md.” for måned være svære at genkende og forstå hurtigt. Selv om forskellen mellem de to typer datomærkninger måske virker tydelig for nogle, kræver det præcis læsning og forståelse, hvilket kan være en udfordring, når man er ordblind. Disse tilsyneladende små vanskeligheder kan samlet set gøre det svært at holde styr på, hvilken mad der skal bruges først, og hvornår den potentielt skal kasseres.
Praktiske tips og hjælpemidler til at holde styr på holdbarhedsdatoer
Selvom det kan være en udfordring at håndtere holdbarhedsdatoer, når man er ordblind, findes der heldigvis en række praktiske tips og hjælpemidler, der kan gøre det nemmere for dig i hverdagen.
En effektiv strategi er at bruge visuelle hjælpemidler. Du kan for eksempel bruge farvekodede klistermærker til at markere madvarer med forskellige udløbsdatoer. Grøn kan indikere, at varen skal bruges inden for de næste par dage, gul for den kommende uge, og rød for varer, der snart skal bruges eller måske allerede er overskredet “bedst før”-datoen. Piktogrammer eller simple tegninger kan også være nyttige 27. Du kan for eksempel have et billede af en mælkekarton med en grøn prik, der betyder, at den skal drikkes snart. Piktogrammer er visuelle symboler, der kan hjælpe med at tydeliggøre information uden at være afhængig af tekst 27. De kan være særligt gode til at skabe overblik over forskellige fødevarekategorier og deres typiske holdbarhedsmønstre.
Teknologiske hjælpemidler kan også være en stor hjælp. Mange smartphones har indbyggede oplæsningsfunktioner 32, som kan læse tekst højt fra skærmen. Der findes også apps, der er designet til at scanne stregkoder på fødevarer og give dig information om produktet, herunder holdbarhedsdatoen, ofte med mulighed for at få det læst højt 32. Du kan også indstille påmindelser i din telefon for madvarer, der nærmer sig udløbsdatoen. Der findes desuden apps, der specifikt hjælper med at organisere dit køleskab og din madplan, og som kan sende dig påmindelser om mad, der skal bruges snart.
En god organisering og opbevaring af dine madvarer kan også gøre det lettere at holde styr på holdbarheden. Brug “først ind, først ud” (FIFO)-princippet, hvor du placerer nye varer bag de ældre, så du husker at bruge dem, der har været der længst, først. Du kan også indrette særlige hylder eller beholdere til madvarer med kortere holdbarhed. Det kan være en god idé at lave en synlig liste over de madvarer, du har i køleskabet og i dine skabe, eventuelt med billeder eller farvekoder, og notere deres udløbsdatoer.
Når du køber ind, kan en god planlægning hjælpe med at undgå impulskøb af store mængder, som du måske ikke kan nå at spise. Lav en indkøbsliste hjemmefra 10, eventuelt en visuel en med billeder af de ting, du skal købe, eller brug stemmenoter på din telefon. Undgå at købe for mange tilbudsvarer, hvis du ikke er sikker på, at du kan bruge dem inden udløbsdatoen 10.
Danske ressourcer og organisationer der tilbyder hjælp til ordblinde
I Danmark er der flere organisationer og ressourcer, der kan tilbyde hjælp og støtte til dig, der er ordblind. Ordblindeforeningen 4 er en forening, der arbejder for at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed. På deres hjemmeside finder du masser af information, hjælpemidler og kontaktoplysninger. Du kan også ringe til deres vejledningscenter for gratis rådgivning. Nota 1 er det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder. Her kan du få adgang til lydbøger og andre lærematerialer, der kan gøre hverdagen lettere. På borger.dk 36 finder du også information om ordblindhed og muligheder for hjælp og støtte fra det offentlige. Hjælpemiddelbasen 33 er en database fra Socialstyrelsen, hvor du kan finde information om forskellige hjælpemidler og apps, der kan være relevante for dig.
For voksne med ordblindhed er der også mulighed for at få gratis ordblindeundervisning på de fleste Voksenuddannelsescentre (VUC) i Danmark 36. Her kan du blive testet for ordblindhed og få individuelt tilrettelagt undervisning, der fokuserer på at forbedre dine læse- og skrivefærdigheder og lære dig at bruge forskellige hjælpemidler og teknologier. Eksempler på VUC’er, der tilbyder specialiseret støtte til ordblinde voksne, er KVUC i København 39 og HF&VUC NORD i Nordjylland 40. Disse centre tilbyder ofte både test, undervisning i små grupper eller individuelt, samt hjælp til at søge om IT-hjælpemidler.
Supermarkedernes ansvar og muligheder for forbedring
Supermarkeder spiller også en vigtig rolle i forhold til at gøre information om fødevarer mere tilgængelig for alle, herunder dig, der er ordblind. I dag kommunikerer de fleste danske supermarkeder holdbarhedsdatoer ved hjælp af trykte etiketter på emballagen. Disse datoer er ofte angivet med små bogstaver og tal, og der bruges nogle gange forkortelser. Selvom mange supermarkeder tilbyder nedsatte priser på varer, der nærmer sig “bedst før”-datoen 9, er selve mærkningen stadig primært tekstbaseret.
Der er flere måder, hvorpå supermarkeder kunne gøre det lettere for ordblinde at identificere og forstå holdbarhedsdatoer. En mulighed er at bruge større og tydeligere skrifttyper på etiketterne. En anden forbedring kunne være at inkorporere visuelle elementer som ikoner eller farvekoder for at indikere typen af holdbarhedsdato (“Sidste anvendelsesdato” i rød og “Bedst før” i grøn, for eksempel). Man kunne også overveje at implementere QR-koder på emballagen, som kunne scannes med en smartphone og føre til en lydbeskrivelse af holdbarhedsinformationen. Disse relativt simple ændringer i måden, information præsenteres på, ville kunne gøre en stor forskel for dig og mange andre, der har læsevanskeligheder.
Konklusion
At holde styr på holdbarhedsdatoer kan være en ekstra udfordring, når man er ordblind. Vanskeligheder med at læse og forstå skriftlig information kan gøre det svært at skelne mellem forskellige datomærkninger og at huske, hvornår maden skal bruges. Madspild er et betydeligt problem i Danmark, og det er vigtigt, at alle har mulighed for at bidrage til at mindske det. Ved at bruge visuelle strategier, teknologiske hjælpemidler og organiseringsteknikker kan du gøre det nemmere for dig selv at håndtere holdbarhedsdatoer og reducere madspild i dit hjem. Husk, at der findes mange ressourcer og organisationer i Danmark, som er klar til at hjælpe dig med din ordblindhed. Søg information hos Ordblindeforeningen, Nota og din lokale VUC for at få den støtte og de værktøjer, der passer bedst til dine behov. Med de rette strategier og den rette støtte kan du sagtens holde styr på maden og bidrage til at mindske madspild.
Privatlivspolitik
Artikler