Uddannelsesvalg

april 29, 2025

Hukommelsesteknikker for studerende: Lær bedre med mindre arbejde

Følelsen er alt for velkendt: Du har siddet med næsen begravet i bøgerne i timevis. Siderne er blevet vendt, ordene er blevet læst, men når du lukker bogen, føles hovedet tomt. Eller måske kender du presset op til eksamen, hvor pensum virker uoverskueligt stort, og du tvivler på, om du nogensinde får det hele til at sidde fast? Mange studerende kæmper med at huske det, de lærer, og tror fejlagtigt, at løsningen er at bruge endnu flere timer på at læse det samme igen og igen. Men hvad nu hvis nøglen ikke er at studere hårdere, men smartere?.¹

Heldigvis findes der en hel værktøjskasse af effektive hukommelsesteknikker, der kan transformere din måde at lære på. Disse teknikker, baseret på viden om hjernens funktion og årtiers forskning, kan hjælpe dig med at lagre viden mere effektivt, genkalde den nemmere og opnå bedre resultater med mindre besvær og stress. Nogle afviser endda myter som, at vi kun bruger 10% af hjernen, og understreger, at potentialet ligger i hvordan vi bruger den.³

Denne artikel er din guide til at navigere i verdenen af hukommelsesteknikker. Vi dykker ned i, hvordan din hukommelse egentlig fungerer, og præsenterer en række kraftfulde metoder – fra det ældgamle Loci-princip (hukommelsespaladser) og den evidensbaserede Spaced Repetition til visuelle Mindmaps og den dybdegående Feynman-teknik. Vi ser på, hvordan du kan anvende disse teknikker helt konkret i din danske studiehverdag, uanset om du læser humaniora, naturvidenskab eller noget helt tredje. Og vi har et særligt fokus på dig, der er studerende med ordblindhed, med skræddersyede strategier og information om de unikke danske støttemuligheder som SPS og Nota.⁴ Gør dig klar til at opdage, hvordan du kan frigøre din hjernes potentiale, huske mere og måske endda få lidt mere fritid.²

Forstå din fantastiske (men travle) hjerne: Hvordan hukommelsen virker

Før vi kaster os over de specifikke teknikker, lad os tage et hurtigt kig ind i maskinrummet: din hjerne. At forstå de grundlæggende principper for, hvordan hukommelsen fungerer, er nemlig fundamentet for at kunne bruge hukommelsesteknikkerne effektivt.

Fra flygtig tanke til fast viden: Rejsen gennem hukommelsen

Forestil dig, at ny information er som post, der ankommer til dit mentale postkontor. Først lander den i sansehukommelsen – et lynhurtigt filter. Vigtig eller interessant post sendes videre til arbejdshukommelsen, din hjernes travle sorteringscentral. Her bliver informationen bearbejdet aktivt. Hvis den skal gemmes til senere brug, skal den pakkes om og sendes videre til det enorme lager, vi kalder langtidshukommelsen. Denne proces med at flytte information fra den midlertidige arbejdshukommelse til den mere permanente langtidshukommelse kaldes konsolidering, og det er her, den virkelige læring sker.⁸

Vores studier trækker på forskellige typer langtidshukommelse. Den semantiske hukommelse er vores lager af faktaviden – begreber, definitioner, historiske årstal, sprogregler. Det er den type viden, som uddannelsessystemet i høj grad bygger på.⁹ Den procedurale hukommelse gemmer på færdigheder – hvordan man cykler, løser en bestemt type matematikopgave eller udfører et laboratorieeksperiment. Den episodiske hukommelse er vores personlige erindringsbank – minder om specifikke begivenheder og oplevelser. Oplevelsesbaseret læring, hvor man selv er aktivt involveret, kan være særligt effektiv, fordi den engagerer denne del af hukommelsen stærkere.⁹

Det helt centrale i denne rejse fra flygtig tanke til fast viden er, at læring er en aktiv proces. Information flytter sig ikke passivt til langtidshukommelsen blot ved gentagen eksponering, som f.eks. at læse den samme tekst igen og igen. For at viden skal lagres solidt, skal den bearbejdes aktivt: Vi skal tænke over den, sætte den i relation til noget, vi allerede ved ¹⁰, visualisere den ⁹, forklare den for os selv eller andre ¹¹, eller organisere den på nye måder. Hukommelsesteknikkerne, vi skal se på, er netop designet til at facilitere denne aktive bearbejdning.

Arbejdshukommelsen: Din mentale arbejdsplads (og dens faldgruber)

Tænk på din arbejdshukommelse som et mentalt skrivebord. Det er her, du midlertidigt placerer og manipulerer den information, du arbejder med lige nu – hvad enten du læser en sætning, løser en opgave eller lytter til en forelæsning. Den danske hjerneforsker Kjeld Fredens beskriver arbejdshukommelsen som mødet mellem kort- og langtidshukommelsen og som den absolut vigtigste forudsætning for læring.¹⁵

Men dette mentale skrivebord har en afgørende begrænsning: pladsen er trang. Arbejdshukommelsen kan kun håndtere et begrænset antal informationsenheder ad gangen. Hvor mange afhænger af alder og træning – Kjeld Fredens peger på, at et børnehavebarn måske kun kan holde styr på én ting, mens en 16-årig kan håndtere omkring fem.¹⁵ Forsøger du at proppe for meget ind på én gang – f.eks. ved at multitaske under læsning ⁹ eller ved at tackle en meget kompleks opgave uden at bryde den ned – bliver skrivebordet overfyldt. Resultatet er kognitiv overbelastning: information går tabt, før den når at blive bearbejdet ordentligt og sendt videre til langtidshukommelsen.

Denne begrænsning er særligt relevant for studerende med ordblindhed. Fordi selve processen med at afkode bogstaver og lyde kræver mere mental energi og opmærksomhed for en ordblind, optager denne proces en større del af arbejdshukommelsens begrænsede kapacitet.¹⁶ Der er simpelthen mindre mental “plads” tilovers til at forstå og huske selve indholdet af teksten. Dette understreger vigtigheden af strategier, der enten aflaster arbejdshukommelsen (som f.eks. oplæsningsværktøjer) eller hjælper med at organisere informationen mere effektivt (som f.eks. mindmapping). For alle studerende gælder det, at teknikker som at opdele stoffet i mindre bidder (“chunking” ⁹) og at fokusere på én ting ad gangen er essentielle for at respektere arbejdshukommelsens grænser og optimere læringen.

Hvorfor glemmer vi? Knæk koden til glemsekurven

Har du nogensinde oplevet at lære noget nyt, føle at du forstår det, og så et par dage senere opdage, at det meste er forsvundet igen? Det er helt normalt. Allerede i slutningen af 1800-tallet påviste den tyske psykolog Hermann Ebbinghaus den såkaldte “glemsekurve”.⁸ Den viser, at vi glemmer ny information eksponentielt over tid, hvis vi ikke aktivt gør noget for at fastholde den. Det meste glemmes faktisk ret hurtigt – ofte inden for de første timer eller dage.

Glemsel er altså ikke et tegn på dårlig hukommelse, men en naturlig proces. Hjernen rydder løbende op for at gøre plads til ny information. Den gode nyhed er, at vi kan modvirke glemsekurven aktivt. Nøglen er repetition. Men – og det er et vigtigt men – det er ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår vi repeterer. Massiv repetition lige før en eksamen (“cramming”) kan måske hjælpe dig med at bestå på kort sigt, men informationen forsvinder hurtigt igen. For at opnå holdbar læring, der lagres i langtidshukommelsen, er timingen af repetitionerne afgørende. Forskning i “Spaced Repetition” (spredt repetition) og “distributed practice” (distribueret øvelse) viser entydigt, at det er langt mere effektivt at sprede repetitionerne ud over tid, med gradvist stigende intervaller.⁸ Ved at genbesøge stoffet lige før du er ved at glemme det, styrker du hukommelsessporet markant og fortæller hjernen, at denne information er vigtig at beholde. Dette kræver en mere langsigtet og strategisk tilgang til studierne end mange studerende er vant til, men gevinsten i form af bedre og mere holdbar læring er stor.

Guldgruben af hukommelsesteknikker: Vælg de rette værktøjer

Nu hvor vi har en grundlæggende forståelse for, hvordan hukommelsen fungerer, er det tid til at åbne værktøjskassen. Der findes et væld af hukommelsesteknikker, også kaldet mnemoteknikker, som kan hjælpe dig med at kode, lagre og genkalde information mere effektivt. Her præsenterer vi nogle af de mest kraftfulde og relevante teknikker for studerende.

Loci-metoden: Byg dit eget hukommelsespalads

En af de ældste og mest berømte hukommelsesteknikker er Loci-metoden, der går helt tilbage til antikkens Grækenland og Rom.²² Den kaldes også “Memory Palace”, “Mind Palace” eller på dansk “Ruteplan-metoden”.³ Metoden er forbløffende effektiv – forskning har vist, at deltagere kunne huske 95% af en liste på 40 ord efter blot én gennemgang ved hjælp af Loci.²²

Princippet er enkelt: Du kobler den information, du vil huske, til en række velkendte steder (loci betyder “steder” på latin) langs en imaginær rute.²²

Sådan gør du, trin for trin:

Vælg et velkendt sted og skab en logisk rute: Tænk på et sted, du kender ekstremt godt – dit barndomshjem, din lejlighed, din daglige cykelrute til universitetet, eller endda et detaljeret kort fra et computerspil.²³ Det vigtigste er, at du nemt kan visualisere stedet og en fast rute igennem det.²² Ruten skal have en række distinkte stop eller punkter. Eksempelvis: Hoveddør -> Entré -> Stue (sofabord) -> Køkken (køleskab) -> Soveværelse (seng) osv..⁹
Placer hvert informationselement på ruten: Tag de informationer, du skal huske (f.eks. hovedpunkter i et oplæg, historiske årstal, trin i en proces, anatomi), og placer dem mentalt ved hvert stop på din rute. Forbindelsen mellem informationen og stedet skal gøres så levende og mindeværdig som muligt. Brug din fantasi! Forestil dig bizarre, sjove, overdrevne eller multisensoriske billeder.¹⁰ Jo mere unikt og mærkeligt billedet er, jo bedre hænger det fast.⁹ Skal du huske rækkefølgen af planeterne? Forestil dig Merkur som en brændende kugle, der blokerer din hoveddør, Venus som en smuk statue i din entré, Jorden som en mudderpøl på dit stuegulv osv. Skal du huske en formel som 2πr (omkreds af en cirkel)? Forestil dig to svaner (2) svømme i en cirkelrund tærte (π) på dit køkkenbord, mens en racerbil (r) kører rundt om bordet.²²
Gå mentalt ruten igen og repeter: Når du har placeret alle informationerne, skal du mentalt “gå” ruten igennem flere gange.²² Ved hvert stop visualiserer du det billede, du har skabt, og den information, det repræsenterer. Når du senere skal genkalde informationen (f.eks. under en eksamen eller præsentation), går du blot ruten igennem i tankerne igen, og billederne – og dermed informationen – vil dukke op i den rigtige rækkefølge.

Hvorfor er Loci-metoden så effektiv? Den udnytter vores hjernes utroligt stærke evne til at huske steder og visuel information – en evne, der sandsynligvis er dybt forankret i vores evolutionære fortid, hvor det var afgørende at kunne huske vejen til fødekilder og farer.²² Metoden gør abstrakt information (som tal, navne eller begreber) konkret og visuel, hvilket gør den meget lettere at håndtere for hjernen.²² Effektiviteten afhænger i høj grad af din evne til at skabe stærke, personlige og kreative associationer. Vær ikke bange for at lave skøre eller absurde billeder – det er ofte dem, der huskes bedst! Det er din personlige mentale rejse, der tæller.

Spaced Repetition: Lær smartere, ikke hårdere, over tid

Vi har allerede talt om glemsekurven – den ubarmhjertige kendsgerning, at vi glemmer ting over tid, hvis vi ikke repeterer dem. Spaced Repetition (spredt repetition) er den mest intelligente måde at bekæmpe denne kurve på.⁸ Princippet er at repetere informationen med gradvist stigende intervaller, lige præcis når du er på nippet til at glemme den.

I stedet for at terpe det samme stof igen og igen på kort tid (kendt som “massed practice” eller “cramming”), spreder du dine repetitioner ud. Første repetition kommer måske efter en dag, næste efter et par dage, så efter en uge, så efter et par uger, og så videre. Hver gang du succesfuldt genkalder informationen, forlænges intervallet til næste repetition.¹⁹

Hvordan virker det? Hver gang du aktivt genkalder information, styrkes de neurale forbindelser i hjernen, der er knyttet til den viden. Ved at time repetitionerne optimalt – lige før glemslen sætter ind – tvinger du hjernen til at arbejde lidt hårdere for at hente informationen frem, hvilket cementerer den endnu bedre i langtidshukommelsen.⁸ Det er som at styrketræne: musklerne (eller her: hukommelsessporene) vokser sig stærkest, når de udfordres passende.

Hvordan implementerer du Spaced Repetition i praksis?

Flashcards: Den klassiske metode. Skriv et spørgsmål, begreb eller stikord på den ene side og svaret/definitionen på den anden.²⁵ Du kan bruge fysiske kort og organisere dem i bunker ved hjælp af Leitner-systemet: Nye/svære kort repeteres ofte (f.eks. dagligt), mens kort, du kan, flyttes til bunker, der repeteres sjældnere (f.eks. ugentligt, månedligt).⁸
Digitale Apps: Der findes mange apps, der automatiserer Spaced Repetition-algoritmen for dig. Anki er en meget populær (og gratis) mulighed, der lader dig oprette dine egne digitale flashcards og selv bestemme, hvor nem eller svær du fandt en genkaldelse, hvorefter appen planlægger næste repetition.¹⁹ Andre populære værktøjer inkluderer Quizlet og Memrise. Selv sprogindlæringsappen Duolingo bruger princippet i sin repetitionsfunktion.¹⁹

Fordelene ved Spaced Repetition er klare: det er en yderst effektiv metode til at lære og huske faktuel viden som gloser, definitioner, formler, årstal og anatomiske navne.⁸ Læringen er meget holdbar over tid.²⁰ Ulemperne er, at det kræver en vis disciplin og langsigtet planlægning – du skal i gang med repetitionerne tidligt i semesteret, ikke kun ugen før eksamen.⁸ Metoden er heller ikke i sig selv optimal til at opnå dybdegående forståelse af komplekse sammenhænge; her skal den suppleres med andre teknikker.⁸

Det er vigtigt at forstå, at Spaced Repetition virker bedst, når det kombineres med aktiv genkaldelse (også kaldet retrieval practice eller test-effekten).²⁰ Det handler ikke bare om passivt at se svaret på et flashcard igen. Handlingen med aktivt at forsøge at hente informationen frem fra din egen hukommelse, før du tjekker svaret, er det, der for alvor styrker hukommelsessporet. Spaced Repetition fortæller dig, hvornår du skal genkalde, mens aktiv genkaldelse er hvordan du gør det mest effektivt. Kombinationen af de to er en af de mest veldokumenterede og kraftfulde læringsstrategier, vi kender.²⁰

Mindmapping: Skab visuelt overblik og stærke forbindelser

Føler du dig nogensinde overvældet af store mængder tekst eller komplekse emner? Mindmapping kan være din redning. Et mindmap er et visuelt diagram, der organiserer information hierarkisk omkring et centralt emne.²⁶ Fra centeret udgår hovedgrene med undertemaer, som igen forgrener sig ud i specifikke detaljer, nøgleord, billeder og farver.¹

Fordelene ved mindmapping er mange:

Overblik: Giver et hurtigt visuelt overblik over selv komplekse emner og deres indbyrdes sammenhænge.¹
Struktur: Hjælper med at organisere tanker og information logisk.²⁶
Effektiv notetagning: Tvinger dig til at fokusere på nøgleord og essensen frem for lange sætninger, hvilket gør det hurtigere at tage noter under en forelæsning.²⁶ Målet kan være at få noter fra en hel forelæsning ned på ét ark papir.¹
Hukommelse: Den visuelle struktur, brugen af farver og billeder skaber stærke hukommelsesspor, der er lettere at genkalde end lineær tekst.²⁶
Kreativitet: Den ikke-lineære form kan fremme associationer og nye ideer.²⁶

Hvordan kan du bruge mindmaps i studierne?

Noter: Tag noter under forelæsninger eller mens du læser.²⁶ Start med emnet i midten og tilføj grene for hvert hovedpunkt.
Opsummering: Lav et mindmap over et kapitel eller en hel bog for at opsummere og repetere stoffet.²⁶
Planlægning: Brug mindmaps til at brainstorme og strukturere skriftlige opgaver, præsentationer eller eksamensbesvarelser.²⁶ Det hjælper med at sikre en logisk opbygning og at alle nødvendige punkter er dækket.
Repetition: Gennemgå dine mindmaps jævnligt for at genopfriske stoffet.¹

Gode tips til effektiv mindmapping:

Brug et centralt billede eller ord for hovedemnet.
Brug forskellige farver for hver hovedgren – dette er særligt vigtigt for at hjælpe hjernen med at adskille information, især for ordblinde.¹
Skriv kun ét nøgleord eller en kort frase pr. gren.
Brug billeder, symboler og ikoner, hvor det giver mening.²⁶
Lav buede, organiske grene frem for stive, lige linjer.
Brug digitale mindmapping-værktøjer (se senere afsnit) for nem redigering, tilføjelse af links og vedhæftninger.²⁶

Mindmapping er mere end bare en husketeknik; det er en metode til at tænke og lære. Ved at tvinge dig til aktivt at identificere kernekoncepter og deres relationer, fremmer mindmapping en dybere forståelse af stoffet.²⁶ Samtidig appellerer den visuelle og rumlige organisering stærkt til hjernens naturlige måde at behandle information på, hvilket skaber robuste hukommelsesspor. Denne kombination af struktur, visualisering og aktiv bearbejdning gør mindmapping til et særligt kraftfuldt værktøj for studerende, herunder dem med visuelle læringsstile eller ordblindhed.¹

Feynman-teknikken: Forstå dybt ved at forklare simpelt

Har du nogensinde prøvet at forklare et kompliceret emne for en ven, og opdaget at du pludselig forstod det meget bedre selv? Det er kernen i Feynman-teknikken, opkaldt efter den nobelprisvindende fysiker Richard Feynman, der var kendt for sin evne til at forklare komplekse videnskabelige koncepter på en enkel og intuitiv måde (“The Great Explainer”).¹¹

Teknikken er en fire-trins proces designet til at sikre dybdegående forståelse frem for overfladisk udenadslære ¹²:

Vælg et emne: Tag et koncept, en teori eller et princip, du vil forstå til bunds. Skriv navnet øverst på et blankt stykke papir.¹²
Forklar det simpelt: Forestil dig, at du skal forklare emnet til en person uden forudsætninger – f.eks. et barn eller en studerende fra et helt andet felt.¹² Skriv din forklaring ned med dine egne ord. Undgå fagjargon og komplicerede formuleringer. Brug simple analogier og eksempler.¹³
Identificer huller og uklarheder: Gennemgå din forklaring kritisk. Hvor går du i stå? Hvor bruger du kompliceret sprog, fordi du ikke helt forstår det selv? Hvor føles forklaringen tynd eller usikker? Vær ærlig over for dig selv – disse huller er guld værd, for de viser præcis, hvor du skal sætte ind.¹²
Udfyld huller, forenkl og gentag: Gå tilbage til dit kildemateriale (lærebøger, noter) og fokuser på de områder, du identificerede som svage i trin 3. Når du føler, du har bedre styr på det, så prøv at skrive din forklaring igen. Gentag processen, indtil du kan forklare emnet klart, præcist og enkelt, gerne ved hjælp af gode analogier fra hverdagen.¹² Som Einstein (eller måske Feynman selv) sagde: “If you can’t explain it simply, you don’t understand it well enough”.¹³

Feynman-teknikken virker, fordi den tvinger dig til at gå ud over passiv genkendelse af information. Du skal aktivt bearbejde, strukturere og omformulere stoffet for at kunne forklare det simpelt. Denne proces afslører nådesløst eventuelle misforståelser eller manglende viden.¹¹ Samtidig styrker den aktive bearbejdning og forenkling hukommelsen betydeligt.¹¹

Denne teknik er særligt værdifuld, fordi den fungerer som en form for meta-læring – den hjælper dig med at lære at lære.²⁰ Kernen er evnen til at evaluere din egen forståelse. Når du i trin 3 aktivt leder efter svagheder i din egen forklaring, træner du din evne til selvmonitorering. Du bliver bedre til at vurdere, om du virkelig har forstået noget, eller om du bare nikker genkendende til ordene i bogen. Denne evne er afgørende for at kunne studere selvstændigt og effektivt. Brug Feynman-teknikken, når du støder på særligt komplekse eller abstrakte emner, eller når du vil være helt sikker på din forståelse før en eksamen.

Flere esser i ærmet: Mnemonics, aktiv genkaldelse og visualiseringens kraft

Udover de fire store teknikker findes der en række andre nyttige strategier, du kan supplere med:

Mnemonics (Huskeregler): Dette er små tricks til at huske specifikke informationer, ofte lister eller rækkefølger. Det kan være akronymer (hvor forbogstaverne i en liste danner et nyt ord, f.eks. HUSK for kildekritik), akrostika (hvor forbogstaverne i en sætning repræsenterer det, du skal huske), eller rim og remser.⁹ Selvom de kan virke simple, kan de være effektive til at huske isolerede fakta. Hukommelseseksperten Oddbjørn By fokuserer netop på sådanne metoder.³
Aktiv Genkaldelse (Retrieval Practice): Som nævnt under Spaced Repetition, er selve handlingen at hente viden frem fra hukommelsen en utrolig effektiv måde at styrke den på – langt mere effektiv end passiv genlæsning.²⁰ Du kan praktisere aktiv genkaldelse på mange måder:
- Luk bogen og skriv alt ned, du kan huske om et emne.²⁵
- Stil dig selv spørgsmål til stoffet.
- Brug flashcards (uden at kigge på svaret med det samme).²⁵
- Lav små quizzer for dig selv eller sammen med din studiegruppe.²⁰
- Forklar stoffet for en anden (som i Feynman-teknikken).
Visualisering: Vores hjerner er utroligt gode til at huske billeder.¹⁰ Udnyt dette ved bevidst at skabe mentale billeder af det, du vil huske.⁹ Skal du huske et abstrakt begreb? Prøv at forbinde det med et konkret, levende billede. Jo mere usædvanligt eller følelsesladet billedet er, jo bedre hænger det fast.⁹ Dette princip er centralt i Loci-metoden, men kan bruges bredt.
Association: Forbind ny viden med noget, du allerede kender godt.¹⁰ Skal du huske et nyt navn? Tænk på en kendt person eller en ven med samme navn, og forestil dig de to hilse på hinanden.¹ Skal du lære et nyt begreb? Relatér det til et lignende begreb, du allerede forstår. Jo flere forbindelser du skaber, jo flere “kroge” har din hjerne at hænge den nye viden på.
Chunking (Opdeling): Som nævnt tidligere har arbejdshukommelsen begrænset kapacitet. “Chunking” handler om at gruppere information i mindre, meningsfulde enheder for at gøre den lettere at håndtere.⁹ Tænk på, hvordan du husker et telefonnummer – ikke som en lang række cifre, men som 2-4 mindre grupper. På samme måde kan du opdele et komplekst emne i undertemaer, eller gruppere en lang liste af punkter i logiske kategorier (f.eks. at gruppere en indkøbsliste efter varetype: mælkeprodukter, grøntsager, brød osv. ⁹).

Fra teori til din studiehverdag i Danmark

Det er én ting at kende til hukommelsesteknikkerne – noget andet er at integrere dem i din travle studiehverdag med forelæsninger, læsegrupper, opgaver og eksamener inden for det danske uddannelsessystem. Lad os se på, hvordan du kan gøre teknikkerne til dine trofaste studiepartnere.

Teknikker i praksis: Anvendelse på tværs af fag (fra humaniora til naturvidenskab)

Ingen enkelt hukommelsesteknik er perfekt til alt. Styrken ligger ofte i at vælge det rette værktøj til opgaven og det specifikke fag:

Sprogfag (Dansk, Engelsk, Tysk, etc.):
- Gloser og uregelmæssige verber: Spaced Repetition med flashcards (f.eks. Anki) er ideelt.¹⁹
- Grammatikregler: Feynman-teknikken kan bruges til at sikre dyb forståelse ved at forklare reglen simpelt. Mnemonics kan hjælpe med at huske undtagelser.
- Køn og bøjninger (fx i tysk): Loci-metoden kan bruges kreativt ved at placere ord med samme køn i bestemte rum i dit “hukommelsespalads”.
Historie, Samfundsfag, Sociologi, Antropologi:
- Årstal og begivenheder: Loci-metoden er fantastisk til at huske sekvenser. Placer begivenhederne langs en mental tidslinje eller rute.
- Teorier og begreber: Feynman-teknikken er guld værd til at forstå komplekse teoretikere (som Foucault, Bourdieu, Marx). Mindmapping kan give overblik over perioder, temaer eller teoretiske skoler.²⁶ Aktiv genkaldelse hjælper med at huske nøgledefinitioner.
Naturvidenskab (Biologi, Kemi, Fysik) og Medicin:
- Anatomi og processer: Loci-metoden er meget effektiv. Forestil dig at “gå” gennem kroppens systemer eller en biologisk proces og placer nøgleelementerne ved hvert stop. Visualisering er afgørende.
- Formler og terminologi: Spaced Repetition er uundværligt.²² Mnemonics kan hjælpe med at huske komplekse navne eller rækkefølger.
- Mekanismer og principper: Feynman-teknikken sikrer, at du forstår hvordan og hvorfor tingene virker, ikke bare hvad de hedder. Mindmapping kan bruges til at systematisere viden, f.eks. om forskellige stofgrupper eller sygdomme.²⁶
Jura:
- Paragraffer og domme: Loci-metoden kan bruges til at huske nøgleparagraffer eller vigtige domme ved at associere dem med specifikke steder.
- Lovstruktur og principper: Mindmapping giver overblik over lovhierarkier og retsområder.²⁶ Feynman-teknikken er essentiel for at forstå og kunne forklare grundlæggende juridiske principper.
Økonomi:
- Modeller og grafer: Visualisering og Feynman-teknikken til at forklare sammenhængene. Spaced Repetition til definitioner og formler. Mindmapping til overblik over økonomiske skoler eller teorier.

Lad os tage et illustrativt scenarie: Mette læser Sociologi på Københavns Universitet og kæmper med at få styr på Foucaults komplekse magtbegreber op til eksamen. Hun beslutter sig for at bruge Feynman-teknikken. Hun tager et blankt stykke papir og prøver at forklare begreberne “disciplinærmagt” og “biomagt” så simpelt, som hvis hun skulle forklare det til sin 12-årige lillebror. Hun opdager hurtigt, at hendes forklaring af forskellen mellem de to er uklar, og at hun bruger Foucaults egne ord uden helt at forstå dem. Dette er hendes identificerede hul (Trin 3). Hun går tilbage til lærebogen og sine noter (Trin 4), fokuserer på eksemplerne og finder en god analogi: Disciplinærmagt er som træneren, der former den enkelte atlet, mens biomagt er som sundhedsmyndighederne, der regulerer hele befolkningens sundhed. Nu føler hun, at hun forstår det bedre og kan forklare det enkelt. For at få et visuelt overblik laver hun også et mindmap, der viser relationerne mellem Foucaults forskellige magtformer.

Eksamensklar: Strategier til forskellige danske eksamenstyper

Hukommelsesteknikker er ikke kun til at terpe fakta; de er også uvurderlige til at strukturere din viden og præsentere den overbevisende – hvilket er essentielt i mange danske eksamensformer, der ofte vægter forståelse og analyse højere end ren udenadslære.¹⁰

Mundtlig eksamen: Her handler det om overblik, struktur og evnen til at forklare.
- Loci-metoden: Brug en mental rute til at huske din disposition eller de nøglepunkter, du vil dække i dit oplæg eller svar.³ Hvert “stop” på ruten repræsenterer et hovedpunkt.
- Mindmapping: Lav et oversigts-mindmap over hele pensum for at se sammenhænge og hurtigt kunne navigere mellem emner.²⁶
- Feynman-teknikken: Øv dig i at forklare centrale begreber og teorier simpelt og præcist. Det sikrer dyb forståelse og gør dig klar til at svare på uventede spørgsmål.¹¹
Skriftlig eksamen (f.eks. 4-timers prøve, hjemmeopgave, essay): Struktur og evnen til at hente relevant viden frem er afgørende.
- Mindmapping: Brug mindmapping i planlægningsfasen til at brainstorme ideer, organisere dine argumenter og skabe en klar struktur for din besvarelse.²⁶ Det hjælper med at sikre en rød tråd og logisk flow.
- Aktiv Genkaldelse: Træn din evne til at hente relevant viden frem under pres ved løbende at teste dig selv på pensum op til eksamen.²⁰
Multiple Choice-tests: Her er præcis faktuel viden ofte i fokus.
- Spaced Repetition: Brug flashcard-apps (Anki, Quizlet) til systematisk at indlære og repetere definitioner, begreber, formler og fakta.¹⁹
- Aktiv Genkaldelse: Sørg for, at du aktivt genkalder svaret, før du ser valgmulighederne, for at undgå falsk genkendelse.

Det er tydeligt, at hukommelsesteknikker bidrager med meget mere end blot memorering. De hjælper dig med at forstå stoffet dybere (Feynman), strukturere din viden logisk (Mindmapping, Loci til dispositioner), og hente den frem effektivt, når du har brug for den (Aktiv genkaldelse, Spaced Repetition). Disse kompetencer er helt centrale for at klare sig godt i det danske uddannelsessystem.

Find din personlige stil: Match teknikker til dine præferencer

Vi lærer alle forskelligt. Nogle er meget visuelt orienterede, andre lærer bedst ved at lytte, og nogle har brug for at have tingene i hænderne. Den gode nyhed er, at der findes hukommelsesteknikker, der appellerer til forskellige læringsstile:

Visuel: Loci-metoden og Mindmapping er oplagte valg, da de bygger på billeder og rumlig organisering.¹ Brug af farver, diagrammer og visualisering generelt vil være en styrke.
Auditiv: Feynman-teknikken (at forklare højt), at optage forelæsninger og lytte til dem igen ¹, eller at diskutere stoffet med andre i læsegruppen kan være effektivt. At lave rim og remser (mnemonics) ⁹ kan også hjælpe.
Kinæstetisk/Taktil: At tegne mindmaps i hånden, skrive fysiske flashcards, bruge bevægelse under læsning (f.eks. gå rundt mens du repeterer), eller bygge modeller kan forbedre hukommelsen.

Det vigtigste er at eksperimentere.¹ Prøv forskellige teknikker af i forskellige fag og find ud af, hvad der føles mest naturligt og effektivt for dig. Ofte er en kombination af flere teknikker den bedste løsning. Måske bruger du mindmapping til at få overblik, Loci til at huske specifikke detaljer, og Spaced Repetition til at fastholde det hele over tid. Husk også, at din motivation og interesse spiller en enorm rolle for, hvor godt du husker.¹ Prøv at finde en personlig krog eller relevans i stoffet – det gør det meget lettere at engagere sig og dermed huske det.

Ordblindhed og hukommelse: Strategier, støtte og styrker

At være studerende med ordblindhed (også kaldet dysleksi) i det danske uddannelsessystem kan medføre nogle særlige udfordringer, men også åbne op for unikke styrker og strategier. Med den rette viden, de rigtige værktøjer og adgang til den støtte, du har ret til, kan du navigere studielivet succesfuldt. Det er afgørende at huske: ordblindhed har absolut intet med intelligens at gøre.⁷ Det er en specifik indlæringsvanskelighed, der påvirker den måde, hjernen bearbejder sprog på.

Når hukommelsen udfordres: Særlige aspekter for ordblinde studerende

Ordblindhed viser sig primært som vanskeligheder med at lære at koble bogstaver og lyde hurtigt og præcist.⁴ Dette fører ofte til en række studierelaterede udfordringer:

Langsommere læse- og skrivehastighed: Det tager simpelthen længere tid og kræver mere mental energi at afkode tekster og formulere sig på skrift.⁷
Vanskeligheder med at huske det læste: Fordi selve afkodningen kræver så meget opmærksomhed og kapacitet i arbejdshukommelsen, er der mindre mental “båndbredde” tilovers til at forstå og lagre indholdet.⁴ Den fonologiske bearbejdning er ineffektiv, hvilket belaster systemet.¹⁸
Udfordringer med stavning og skriftlig formulering: Usikkerhed omkring bogstav-lyd-koblinger gør stavning svært, og det kan være vanskeligt at få tankerne struktureret og formuleret præcist på skrift.⁴
Struktur og organisering: Nogle ordblinde studerende oplever også udfordringer med at skabe overblik og struktur i noter, opgaver og læsning.⁴

Det er vigtigt at forstå, at ordblinde ofte kompenserer ved at bruge hukommelsen mere end andre, f.eks. ved at forsøge at genkende ordbilleder i stedet for at afkode lyd for lyd.¹⁶ Dette kan være en effektiv strategi, men det belaster også arbejdshukommelsen yderligere.

Effektive tilpasninger: Sådan virker teknikkerne bedst for dig

Heldigvis kan mange af de generelle hukommelsesteknikker tilpasses, så de virker særligt godt for ordblinde studerende. Nøglen er ofte at udnytte visuelle og auditive styrker og at aflaste den fonologiske bearbejdning:

Mindmapping: Som nævnt er mindmaps ofte et hit hos ordblinde. Den visuelle struktur, brugen af få nøgleord, farver og billeder passer godt til en visuel læringsstil og minimerer behovet for at læse og skrive lange tekster.¹ Husk at bruge forskellige farver for hver gren.¹
Loci-metoden: Denne teknik bygger primært på visuel og rumlig hukommelse, som ofte er en styrke hos personer med ordblindhed.¹⁸ At skabe levende, mentale billeder langs en kendt rute kan være en meget effektiv måde at huske lister, processer eller nøglepunkter på.
Lydstøtte (Teknologi): Brug af kompenserende læse-skriveteknologi (LST) er afgørende. Programmer som IntoWords, AppWriter og lignende kan læse tekster højt (oplæsning/TTS), mens du følger med.⁴ Dette frigør mental kapacitet fra afkodningen, så du kan fokusere på at forstå og huske indholdet. Ligeledes kan tale-til-tekst (diktering) være en stor hjælp til skriftlige opgaver.¹ Optagelse af forelæsninger (f.eks. med Audionote ¹ eller en simpel diktafon ³³) giver mulighed for at genhøre informationen.
Multisensorisk læring: Engager flere sanser samtidigt. Lyt til teksten, mens du læser med. Tegn et mindmap, mens du forklarer stoffet for dig selv. Brug farver og billeder aktivt. Jo flere sanseindtryk, jo stærkere hukommelsesspor.¹
Strukturværktøjer: Brug begrebskort til at få styr på nye eller lignende begreber ved at definere, hvad de er, og hvad de ikke er.¹ Brug skabeloner til opgaver og noter for at sikre en klar struktur.³⁶ Få hjælp til at lave dispositioner.

Illustrativt Scenarie: Rasmus er ordblind og læser til en krævende eksamen i Erhvervsret på Copenhagen Business School (CBS). Han ved, at det tager ham lang tid at læse de tunge lovtekster og domme. Han bruger derfor konsekvent IntoWords ⁴ til at få læst pensum op, mens han følger med i teksten på skærmen. For at få overblik over de forskellige retsområder laver han store, farverige mindmaps ¹ med nøgleord og små ikoner. De vigtigste paragraffer og domme husker han ved hjælp af Loci-metoden: Han har defineret en fast rute på sin cykeltur fra sin lejlighed til CBS-campus, og ved hvert markant punkt (f.eks. et bestemt gadehjørne, en statue, indgangen til metroen) placerer han et levende mentalt billede, der repræsenterer en paragraf eller en dom. Til den mundtlige eksamen planlægger han at bruge den samme Loci-rute til at huske sin disposition. Han bruger også sine studiestøttetimer (se næste afsnit) til at øve sig i at forklare de juridiske principper klart og tydeligt.

Vejen til hjælp: SPS, nota og andre danske ressourcer

Det danske uddannelsessystem tilbyder heldigvis målrettet støtte til studerende med ordblindhed gennem Specialpædagogisk Støtte (SPS). Formålet med SPS er at sikre, at du kan gennemføre din uddannelse på lige vilkår med dine medstuderende, ved at kompensere for de udfordringer din ordblindhed giver.³²

Den typiske SPS-støtte til ordblinde på videregående uddannelser omfatter ⁴:

Kompenserende Læse- og Skriveteknologi (LST): Adgang til programmer som IntoWords, AppWriter osv., ofte som download til din egen computer eller som en IT-startpakke (inkl. computer).
Instruktionstimer: Vejledning i, hvordan du bedst bruger LST-programmerne.
Studiestøttetimer: Timer med en specialiseret vejleder (f.eks. en læse-/skrivevejleder eller SPS-mentor).

Studiestøttetimerne er en særligt værdifuld ressource. Her kan du få individuel hjælp til at udvikle effektive strategier til ³¹:

Læsning og læseforståelse
Notatteknik
Skrivning af opgaver (struktur, formulering)
Planlægning og strukturering af dit studiearbejde
Eksamensforberedelse
Forbedring af indlæring og hukommelse gennem kompenserende strategier

Fokus i studiestøttetimerne er altså ikke kun på teknologien, men i høj grad på at give dig strategier og metoder til at håndtere de kognitive udfordringer, ordblindhed kan medføre, herunder påvirkningen på hukommelse og overblik.³¹ Målet er at gøre dig i stand til at hjælpe dig selv og mestre studiet selvstændigt.³¹ Udnyt disse timer aktivt til at arbejde med hvordan du lærer bedst.

En anden vigtig ressource er Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Som ordblind studerende (og ofte med en SPS-bevilling) kan du få adgang til Notas enorme bibliotek af studieegnede materialer i tilgængelige formater, primært som lydbøger og e-bøger.⁴ Hvis en bog ikke allerede findes, kan Nota producere den for dig (kræver som regel en aktiv SPS-bevilling).⁴⁰ Nota kan også hjælpe med at gøre eksamensmateriale tilgængeligt.⁴⁰

Ordblindeforeningen i Danmark er også en værdifuld kilde til information, rådgivning og netværk for ordblinde og deres pårørende.¹

Hvordan søger du SPS?

Processen starter typisk med, at du kontakter den SPS-ansvarlige (eller studievejledningen) på dit uddannelsessted.4 Du skal kunne fremvise dokumentation for din ordblindhed. Den mest almindelige dokumentation er Ordblindetesten, som du måske har fået taget tidligere i uddannelsessystemet.4 Hvis du har en test med resultat i “rød kategori”, er det som regel nok. Hvis du ikke er testet, kan uddannelsesstedet hjælpe med at arrangere en test.34 Vær opmærksom på, at sagsbehandlingen kan tage tid, så kontakt SPS-kontoret så tidligt som muligt, gerne allerede når du bliver optaget.33

Tabel 1: Oversigt over typisk SPS-støtte og hjælpemidler for ordblinde i Danmark (Videregående Uddannelser)

Støtteform/Hjælpemiddel	Beskrivelse	Typisk Målgruppe	Hvordan man søger
Studiestøttetimer	Individuel vejledning i læse-, skrive-, og studiestrategier, herunder hukommelse og struktur.³⁵	Ordblinde studerende (og andre med funktionsnedsættelser)	Via SPS-ansvarlig på uddannelsesstedet
LST-Software (fx IntoWords)	Programmer til oplæsning (TTS), ordforslag, OCR m.m..⁴	Ordblinde studerende	Via SPS-ansvarlig (kræver dokumentation/test)
Instruktion i LST	Vejledning i brugen af bevilget LST-software.⁴	Ordblinde studerende der får bevilget LST	Bevilges typisk sammen med LST via SPS-ansvarlig
Nota Adgang	Adgang til studiebøger som lydbøger/e-bøger; produktion af nye materialer.⁴	Ordblinde studerende (med dokumentation/SPS-bevilling)	Medlemskab via Nota.dk; nyproduktion via SPS-ansvarlig
Computer (IT-Startpakke)	Bærbar computer stillet til rådighed med LST-software installeret.⁴	Ordblinde studerende med behov	Via SPS-ansvarlig (vurderes individuelt)
Andre hjælpemidler	Fx Diktafon ³³, C-pen, Håndscanner ⁴, OCR-program.⁴	Ordblinde studerende med specifikke behov	Via SPS-ansvarlig (vurderes individuelt)

Teknologien som medspiller: Værdifulde digitale hjælpemidler

Udover de specifikke LST-værktøjer, som SPS kan bevilge, findes der en række andre digitale hjælpemidler, som alle studerende kan have gavn af for at understøtte hukommelsesteknikkerne. Mange ordblinde studerende vil finde disse særligt nyttige:

Oplæsning (TTS): Udover dedikerede programmer som IntoWords og AppWriter ⁴, har mange styresystemer og browsere indbyggede oplæsningsfunktioner. Microsoft Edge kan læse websider og PDF’er højt, og både MacOS og iOS har indbyggede “Læs op”-funktioner.³²
Ordforslag: Findes i mange LST-programmer ⁴ og i stigende grad også i standard tekstbehandlingsprogrammer og på smartphones.
Tale-til-tekst (Diktering): En funktion, der bliver stadig bedre. Google Docs har en indbygget funktion (“Voice Typing”) ¹, og det er også standard på de fleste Mac-computere og smartphones (iOS/Android).³² Kan være en enorm lettelse ved længere skriveopgaver.
OCR (Optical Character Recognition): Gør det muligt at konvertere billeder af tekst (f.eks. fra en fotokopi eller et foto taget med mobilen) til redigerbar og oplæselig tekst. Apps som Prizmo Go (iPhone) og Text Fairy (Android) kan dette.³² Nogle LST-programmer som AppWriter har også OCR ³², og mere avancerede programmer som FineReader kan også bevilges via SPS.⁴
Notat-apps med lyd: Programmer som Audionote lader dig optage lyd (f.eks. en forelæsning) og samtidig tage noter (eller blot skrive stikord/slidenumre), som synkroniseres med lyden. Når du senere klikker på en note, afspilles lyden fra det tidspunkt, du skrev noten.¹ Generelle notat-apps som Evernote, OneNote og Notion tilbyder også gode muligheder for at organisere noter, inkludere billeder og lydklip.
Andre fysiske/digitale hjælpemidler: Til specifikke behov kan redskaber som en C-pen (scanner tekst linje for linje og læser op) eller en Håndscanner være relevante.⁴

At finde og lære at bruge de rette teknologiske hjælpemidler kan markant reducere den kognitive belastning og frigøre mental energi til selve læringen og hukommelsesarbejdet.

Din digitale værktøjskasse: Apps og software der booster hukommelsen

Udover de specialiserede LST-værktøjer findes der en bred vifte af apps og software, som alle studerende kan bruge til at implementere og understøtte de hukommelsesteknikker, vi har gennemgået.

Populære apps til spaced repetition og flashcards i Danmark

Spaced Repetition er som skabt til digitale løsninger, der kan holde styr på repetitionsintervallerne for dig.

Anki: Sandsynligvis det mest kendte og kraftfulde (og gratis) Spaced Repetition-program.¹⁹ Det er open source, findes til computer, web og mobil (iOS-versionen koster dog penge), og er ekstremt fleksibelt. Du kan lave dine egne kort med tekst, billeder og lyd, eller downloade færdige “decks” lavet af andre brugere. Anki er meget populært blandt medicin- og sprogstuderende globalt, og bruges utvivlsomt også flittigt i Danmark.
Quizlet: En meget brugervenlig platform, der gør det nemt at oprette digitale flashcards og øve sig med forskellige spil-lignende metoder og tests. Quizlet har både gratis og betalte versioner og er populært på tværs af mange fag og niveauer.
Andre: Der findes mange alternativer som Memrise (fokus på sprog, bruger mnemonics), Brainscape (fokus på “confidence-based repetition”), og simplere flashcard-apps.

Digitale mindmapping-værktøjer

Mens mindmaps sagtens kan tegnes i hånden, tilbyder digitale værktøjer nogle klare fordele, såsom nem redigering, uendeligt lærred, mulighed for at indsætte links, billeder og noter, samt nem deling.²⁶

Populære valg: MindMeister (webbaseret, god til samarbejde), XMind (cross-platform, mange funktioner), SimpleMind (fokus på brugervenlighed, god på mobil/tablet), Coggle (webbaseret, simpelt og visuelt tiltalende). Mange tilbyder gratis versioner med begrænsede funktioner og betalte abonnementer for fuld adgang.

Smarte notat-apps (med lydoptagelse m.m.)

Gode noter er fundamentet for god repetition. Ud over traditionel tekstbehandling kan specialiserede notat-apps hjælpe med at organisere og berige dine noter.

Audionote: Som nævnt tidligere, genial til forelæsninger, da den synkroniserer dine skrevne noter (eller bare stikord/tegninger) med lydoptagelsen.¹
Evernote, OneNote, Notion: Disse er kraftfulde “alt-i-en” arbejdsrum, hvor du kan samle noter, PDF’er, billeder, links, to-do lister og meget mere. De har stærke søgefunktioner og synkroniserer på tværs af enheder, hvilket gør dem ideelle til at opbygge en personlig vidensbase. OneNote er en del af Microsoft Office-pakken, som mange studerende har adgang til.

Tabel 2: Anbefalede digitale værktøjer til hukommelsestræning og notetagning

Værktøj	Primær Funktion	Platform	Tilgængelighed/Pris
Anki	Spaced Repetition Flashcards	Web, Desktop (Win/Mac/Linux), iOS, Android	Gratis (undtagen iOS app)
Quizlet	Flashcards, Læringsspil, Tests	Web, iOS, Android	Freemium (Gratis + Betalt)
MindMeister	Digital Mindmapping (samarbejde)	Web, iOS, Android	Freemium (Gratis + Betalt)
XMind	Digital Mindmapping (mange funktioner)	Desktop (Win/Mac/Linux), iOS, Android	Freemium (Gratis + Betalt)
Audionote	Lyd-synkroniserede noter	Desktop (Win/Mac), iOS, Android	Betalt
OneNote	Omfattende notetagning, organisering	Web, Desktop (Win/Mac), iOS, Android	Gratis (del af Microsoft 365)
Notion	Fleksibelt arbejdsrum (noter, databaser m.m.)	Web, Desktop (Win/Mac), iOS, Android	Freemium (Gratis + Betalt)

Valget af værktøj afhænger af dine personlige præferencer, dit budget og de enheder, du bruger. Det vigtigste er at finde et par værktøjer, du trives med, og integrere dem i din studierutine.

Eksperternes bedste råd og dansk forskning

Hukommelsesteknikker er ikke bare smarte tricks; de bygger på solid viden om, hvordan hjernen lærer bedst. Lad os se på nogle indsigter fra danske forskere og den generelle kontekst for læring og ordblindhed i Danmark.

Indsigter fra danske hjerneforskere og pædagoger (fx om søvn, ‘kognitive knager’)

Flere danske forskere har bidraget med værdifuld viden om læring og hukommelse:

Kjeld Fredens (læge og hjerneforsker): Fredens understreger arbejdshukommelsens centrale rolle for al læring. Han påpeger, at denne kan trænes, men også at den er sårbar over for overbelastning og især søvnmangel. Han fremhæver, at børn i dag sover markant mindre end tidligere, hvilket kan hæmme udviklingen af arbejdshukommelsen og potentielt bidrage til stigningen i ADHD-diagnoser. Den dybe søvnfase er essentiel for at konsolidere minder.¹⁵ Fredens advokerer også for mere tid til refleksion og et lavere tempo i undervisningen, så eleverne kan blive kloge på, hvordan de lærer bedst. Han er kritisk over for overdreven eller uspecifik ros og anbefaler i stedet feedback, der guider eleven til selv at opdage fejl og løsninger. Han fremhæver også musikkens potentiale til at træne mange kognitive færdigheder, herunder hukommelse og koncentration.¹⁵
Andreas Lieberoth (ph.d. i pædagogisk psykologi): Lieberoth har forsket i brugen af spil i undervisningen og introducerer begrebet ‘kognitive knager’.⁴⁵ Det dækker over, hvordan særligt markante, følelsesladede eller unikke elementer i en oplevelse (f.eks. et sjovt eller “klamt” billede i et spil om kønssygdomme som LoveSick) kan fungere som stærke ankerpunkter i hukommelsen. Når man husker “knagen”, bliver det lettere at genkalde de øvrige detaljer og den viden, der er knyttet til oplevelsen. Dette princip minder om visualiseringens kraft i Loci-metoden og understreger værdien af at skabe meningsfulde og engagerende læringsoplevelser.⁴⁵
Generelle pædagogiske principper: Forskning og erfaring understøtter også vigtigheden af at knytte ny viden til eksisterende viden ¹⁰, værdien af oplevelsesbaseret læring ⁹, og betydningen af social interaktion for at konstruere viden og opnå dybere forståelse.⁴⁶ At diskutere stoffet i studiegrupper er altså ikke kun socialt, men også en effektiv læringsstrategi.

Tal der tæller: Ordblindhed og studievaner i Danmark

For at sætte behovet for effektive hukommelsesstrategier og støtte i perspektiv, er det relevant at se på udbredelsen af ordblindhed i Danmark:

Forekomst af ordblindhed: Man regner generelt med, at omkring 7% af den danske befolkning har ordblindhed eller tilsvarende læsevanskeligheder.⁴⁷ Nyere tal fra Børne- og Undervisningsministeriet (baseret på den nationale Ordblindetest foretaget mellem 3. og 9. klasse) viste i 2021, at 11% af de elever, der forlod 9. klasse det år, var blevet identificeret som ordblinde via testen.⁴⁴ Det er vigtigt at bemærke, at testen primært anvendes ved mistanke om ordblindhed.⁴⁴ Tidligere tal fra 2016 viste, at hele 70% af de elever og studerende, der blev testet med Ordblindetesten, faldt i kategorien “ordblind”.⁴³ Denne høje andel blandt de testede indikerer, at testen fanger de relevante vanskeligheder, men også at der sandsynligvis er et mørketal af udiagnosticerede ordblinde i systemet, da ikke alle med vanskeligheder nødvendigvis bliver testet. Uanset de præcise tal er det tydeligt, at en signifikant andel af studerende i Danmark har ordblindhed, hvilket understreger det store behov for viden om effektive læringsstrategier og adgang til støtte som SPS.
Studievaner: Selvom de tilgængelige materialer ikke indeholder specifikke statistikker om danske studerendes generelle studievaner, peger forskning fra bl.a. Norge på, at studerende ofte foretrækker læringsstrategier, der føles effektive (som passiv genlæsning), frem for dem, der er dokumenteret effektive (som aktiv genkaldelse og spaced repetition).²⁰ Dette understreger behovet for at oplyse studerende om evidensbaserede metoder.

Konklusion:

Rejsen gennem hukommelsens fascinerende landskab og de mange teknikker til at styrke den nærmer sig sin afslutning. Hovedbudskabet står klart: Du kan tage kontrol over din egen læring og hukommelse. Effektive hukommelsesteknikker som Loci-metoden, Spaced Repetition, Mindmapping og Feynman-teknikken er ikke forbeholdt nogle få “superhjerner”, men er tilgængelige værktøjer for alle studerende – inklusiv dig, der er ordblind.

Nøglen ligger i at bevæge sig væk fra passiv repetition og i stedet engagere sig aktivt med stoffet: Visualiser det, forklar det for dig selv, organiser det i nye strukturer, og test din egen viden løbende gennem aktiv genkaldelse. Husk, at timing er vigtig – spred din repetition ud over tid for at opnå holdbar læring.

Vi opfordrer dig til at se denne artikel som en startpakke. Eksperimenter med de forskellige teknikker. Find ud af, hvilke der passer bedst til din læringsstil, dine fag og dine personlige præferencer. Vær nysgerrig og tålmodig – det tager tid at indarbejde nye vaner.

Og hvis du er ordblind, så husk, at du ikke er alene. Der findes målrettet støtte og effektive strategier. Vær proaktiv: Undersøg dine muligheder for SPS, tag kontakt til dit uddannelsessteds SPS-vejleder, og udnyt de ressourcer som Nota og Ordblindeforeningen tilbyder. Brug teknologien som din medspiller.

At mestre hukommelsesteknikker handler i sidste ende om at “studere smart – ikke hårdt”.¹ Det handler om at investere din tid og energi, hvor det giver størst udbytte, så du ikke kun opnår bedre faglige resultater, men også får mere overskud og tid til alt det andet, studielivet (og livet generelt) har at byde på. Du har potentialet – nu har du også fået nogle af værktøjerne til at frigøre det. God arbejdslyst!

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik