Produktivitetsguides

maj 8, 2025

Informationsfaste: Genvind mental ro og fokus i en digital tidsalder

Forestil dig en helt almindelig tirsdag. Din telefon summer uophørligt med notifikationer fra sociale medier, arbejdsmails tikker ind, og nyhedsstrømmen flyder konstant. Du føler dig måske bombarderet, mentalt udmattet og ude af stand til at koncentrere dig om én ting ad gangen. Denne følelse af konstant “støj” er blevet en velkendt del af manges hverdag i vores hyperforbundne verden. Men hvad nu, hvis der fandtes en måde at skrue ned for støjen og genfinde en følelse af klarhed og ro?

Her kommer “informationsfaste” ind i billedet. Informationsfaste er et bevidst valg om periodisk at reducere den mængde information, du udsætter dig selv for. Lidt ligesom en fysisk faste giver kroppen en pause fra fordøjelse ¹, eller en “digital detox” giver en pause fra skærme ³, sigter informationsfaste mod at give din hjerne et tiltrængt pusterum. Målet er at opnå mental klarhed, forbedret fokus og generelt øget velvære.

I et land som Danmark, der er blandt verdens mest digitaliserede ⁵, og hvor stressniveauerne desværre er stigende ⁷, er behovet for strategier til at håndtere den digitale informationsstrøm mere relevant end nogensinde. Forskning anerkender da også informationsoverload som en reel stressfaktor.⁹ Den umiddelbare tiltrækning ved informationsfaste ligger netop i løftet om at genvinde en form for kontrol i en verden, der kan føles overvældende på grund af det konstante informationsflow. Det appellerer til et dybt menneskeligt behov for autonomi og ro.

Denne artikel er din guide til informationsfaste. Vi dykker ned i, hvad det præcist indebærer, hvorfor det er blevet så vigtigt, og hvordan du helt konkret kan praktisere det. Du vil få indsigt i de mange fordele, lige fra et skarpere sind til øget kreativitet og en dybere indre ro – et “klarere output” i dit liv. Vi ser også på, hvordan informationsfaste kan tilpasses og være en hjælp for ordblinde, og hvilke danske ressourcer der kan støtte dig på vejen. Vigtigst af alt, vil du opdage, at informationsfaste ikke handler om ekstrem afsavn, men om en tilgængelig og styrkende praksis, der kan berige alles liv.

Hvad er informationsfaste – og hvorfor er det blevet en nødvendighed?

For at forstå værdien af informationsfaste, må vi først se nærmere på den udfordring, den søger at løse: den massive og ofte overvældende strøm af information, der kendetegner vores moderne liv.

Den digitale tidsalders bagside: Informationsoverload og dens konsekvenser i Danmark

Begrebet “informationsoverload” dækker over en tilstand, hvor mængden af information overstiger en persons evne til at bearbejde den effektivt.⁹ Det er, når informationsstrømmen bliver så massiv, at den fører til stress, forvirring og nedsat handlekraft. Årsagerne er mangeartede og kan ligge i personlige karakteristika, selve informationens kompleksitet og mængde, arbejdsprocesser, og ikke mindst den information- og kommunikationsteknologi (IKT), der omgiver os.⁹

Konsekvenserne af informationsoverload er veldokumenterede og kan være alvorlige. De spænder fra øget stress, udbrændthed og diverse helbredsproblemer til nedsat jobtilfredshed, markante tab i performance og en forringet evne til at træffe gode beslutninger.⁹ Et nyere begreb, “brain rot”, beskriver den mentale tåge, træthed og nedsatte hukommelse, mange oplever efter overdreven eksponering for ofte overfladisk og gentagende onlineindhold.¹⁰ Sociale mediers algoritmer, designet til at fastholde vores opmærksomhed gennem konstante dopamin-fix ¹⁰, spiller en stor rolle i denne udvikling. “Brain rot” er således ikke blot et udtryk for individuel svaghed, men en logisk konsekvens af et digitalt miljø, der er designet til at maksimere engagement. Dette gør informationsfaste til en nærmest nødvendig selvbeskyttelsesmekanisme.

I Danmark er vi dybt digitaliserede. Stort set alle danskere er online, og brugen af sociale medier er udbredt.⁵ Næsten 86% af befolkningen mellem 15-89 år er online flere gange dagligt, og der er generelt høj tillid til offentlige digitale løsninger, såsom digital kontakt med lægen eller offentlige myndigheder.⁶ Samtidig viser statistikker, at en stigende andel af voksne danskere, især kvinder, oplever et højt stressniveau.⁷ Den danske velfærdsmodel og den høje grad af digitalisering i offentlige tjenester kan utilsigtet bidrage til informationsoverload for borgere, der føler sig tvunget til konstant at være online og håndtere digital kommunikation. Selvom digitaliseringen bringer mange fordele, er der også en bagside, hvor ca. 13% af de 15-89-årige ikke ved, hvordan man installerer en app, og hver tiende borger vurderer ikke at have tilstrækkelige digitale kompetencer til at bruge internettet.⁵ Dette skaber et spændingsfelt, hvor digitaliseringen kan føles som en byrde for nogle, hvilket yderligere understreger behovet for strategier som informationsfaste.

Den konstante informationsstrøm har også direkte konsekvenser for vores kognitive funktioner. Forskning viser, at vores opmærksomhedskapacitet kan blive fragmenteret, da vi vænner os til at dele vores opmærksomhed mellem flere mediekilder på én gang, på bekostning af vedvarende koncentration.¹¹ Vi bliver også mere tilbøjelige til at huske, hvor vi kan finde information online, fremfor selve informationen, hvilket indikerer en stigende afhængighed af internettet som en ekstern hukommelse.¹¹

Fra fysisk faste til mental genstart: Forstå konceptet informationsfaste

Selve ideen om at “faste” er ikke ny. Gennem historien har mennesker praktiseret fysisk faste – afholdenhed fra mad eller drikke – af helbredsmæssige, rituelle, religiøse eller etiske årsager.¹ Princippet bag informationsfaste trækker paralleller til denne traditionelle praksis.

Informationsfaste kan defineres som en bevidst og målrettet handling, hvor du periodisk fjerner dig fra den konstante strøm af information for at genoprette forbindelsen til dig selv, fri for både indre og ydre “støj”.² Formålet er at give sindet mulighed for hvile, renselse, heling og genopladning. Analogien til fysisk faste er stærk, fordi den antyder, at information, ligesom mad, kan være både nærende og skadelig, alt efter mængde og kvalitet. Dette perspektivskifte – fra at se information som noget neutralt til noget, der aktivt påvirker vores “mentale fordøjelsessystem” – er afgørende for at motivere til handling.

Begrebet er tæt beslægtet med “digital detox”, som ofte beskrives som en periode, hvor man afholder sig fra at bruge mobiltelefoner, computere og andre digitale enheder.³ Informationsfaste kan dog potentielt være bredere og inkludere en reduktion af ikke-digitale informationskilder, selvom fokus i denne artikel primært er på den digitale overbelastning. Det er vigtigt at understrege, at informationsfaste handler om periodisk reduktion og balance, ikke om en permanent afkobling fra den moderne verden. Det handler om at skabe en sundere og mere bevidst relation til information. Informationsfaste er således ikke kun en reaktion på et problem (informationsoverload), men også en proaktiv stræben efter noget positivt: en dybere selvforståelse og autenticitet, en chance for at “genopdage, hvem vi er inderst inde”.²

Genkend signalerne: Typiske tegn på at du har brug for en informationspause

Hvordan ved du så, om du kunne have gavn af en informationsfaste? Der er flere typiske tegn på informationsoverload og digital udmattelse, som du kan holde øje med. Mange af disse symptomer kan let forveksles med andre tilstande som generel stress eller begyndende depression, men det er værd at overveje, om dine digitale vaner kan være en medvirkende eller forstærkende faktor. Kroppen og sindet sender ofte signaler, før vi bevidst anerkender problemet.¹³ At lære at lytte til disse signaler er et vigtigt første skridt.

Oplever du ofte nogle af følgende symptomer?

Mental tåge eller uklarhed: En følelse af at have “vat i hovedet” og svært ved at tænke klart.¹⁰
Konstant træthed: Du føler dig udmattet, selv efter en nats søvn.
Nedsat koncentrationsevne: Det er svært at fastholde fokus på en opgave i længere tid ad gangen.⁹
Hukommelsesbesvær: Du glemmer aftaler, navne eller hvad du lige har læst.
Irritabilitet: Småting irriterer dig mere end normalt.
Følelse af overvældelse: Du føler dig presset og ude af stand til at håndtere mængden af information eller opgaver.¹³
Prokrastinering: Du udskyder opgaver, fordi du føler dig handlingslammet.
Fysiske symptomer: Hovedpine, muskelspændinger eller maveproblemer.
Søvnproblemer: Svært ved at falde i søvn, urolig søvn eller at vågne uoplagt.¹⁴
FOMO (Fear Of Missing Out): Angst ved tanken om at være offline eller gå glip af noget.¹⁷
Formålsløs scrolling: Du griber automatisk ud efter telefonen og scroller uden egentligt formål.

Forestil dig Mette. Efter en lang arbejdsdag foran computeren, efterfulgt af en aften med nyhedsfeeds og opdateringer på sociale medier, føler hun sig fuldstændig drænet. Hun har svært ved at fokusere på en samtale med sin partner, og når hun går i seng, kværner tankerne løs, hvilket gør det svært at falde i søvn. Mettes oplevelse er et klassisk eksempel på, hvordan en konstant informationsstrøm kan tære på de mentale ressourcer og signalere et behov for en pause.

Gevinsterne ved en mental pause: Hvad siger forskning og eksperter?

At tage en pause fra den konstante informationsstrøm er ikke bare en behagelig afveksling; det kan have markante positive effekter på både din mentale og fysiske sundhed, din kognitive funktion og din evne til at være kreativ og produktiv.

Skarpere sind: Øget fokus, bedre koncentration og styrket hukommelse

En af de mest umiddelbare fordele ved informationsfaste er en forbedring af de kognitive funktioner. Når du reducerer mængden af unødvendig information, giver du din hjerne plads til at fungere mere optimalt. Praksisser som meditation, der i sig selv er en form for mental pause, kan hjælpe med at rydde op i informationsoverload og skærpe dit fokus.¹⁸ Mindre digital støj fører generelt til en forbedret evne til at koncentrere sig og en længere opmærksomhedsspændvidde.¹⁹

Vores konstante online-tilstedeværelse, hvor vi hopper fra den ene information til den anden, kan skade vores evne til dyb koncentration og påvirke hukommelsen negativt.¹¹ Informationsfaste kan modvirke denne tendens. Forfatteren Cal Newport taler om, at vores opmærksomhed er en knap og skrøbelig ressource (“attention is scarce and fragile”), og informationsfaste er en måde at beskytte og genopbygge denne ressource på.²¹ Fænomenet “brain rot”, hvor overeksponering for onlineindhold fører til nedsat hukommelse og opmærksomhed ¹⁰, kan potentielt vendes gennem perioder med informationsreduktion.

Forbedringen i fokus og koncentration er ikke blot en passiv konsekvens af mindre støj. Det er snarere en aktiv genoptræning af hjernens evne til dyb koncentration, en evne der ofte svækkes af moderne tiders konstante multitasking og overfladiske informationsbearbejdning.¹¹ Når hjernen ikke konstant bombarderes med nyt input, får den desuden bedre mulighed for at konsolidere eksisterende information og minder. Hjernens såkaldte “Default Mode Network” (DMN), som er aktivt under hvile og dagdrømmeri, spiller en vigtig rolle i denne konsolideringsproces.²² En informationsfaste skaber den nødvendige “nedetid” for disse processer, hvilket kan føre til en styrket hukommelse.

Indre ro og balance: Reducer stress, angst og find mental velvære

De mentale sundhedsfordele ved informationsfaste er betydelige. Ligesom meditation kan informationsfaste bidrage til en følelse af ro, fred og balance og forbedre din evne til at håndtere stress.¹⁸ Ved bevidst at skrue ned for informationsstrømmen kan du reducere den informationsangst og følelse af overvældelse, som mange kæmper med i dag.²

Eksperter understøtter dette. Psykolog Pilar Guerra og professor Marta Calderero påpeger, at en bevidst kontrol med informationsindtaget kan mindske stress og angst og forbedre humøret.²³ En del af forklaringen kan ligge i, at vi reducerer eksponeringen for den “negativitetsbias”, hvor hjernen har en tendens til at overfokusere på truende eller negativ information, som desværre er rigeligt repræsenteret online.²³ At “koble fra” giver hjernen en tiltrængt pause fra konstant stimulation, hvilket direkte forbedrer den mentale velvære.¹⁴ Forskning peger også på, at digital detox er essentielt for vores generelle sundhed, da der er en klar sammenhæng mellem smartphone-afhængighed, søvnforstyrrelser og mentale helbredsproblemer som angst og depression.¹⁶

Den forbedrede mentale balance handler dog ikke kun om at fjerne det negative. Det handler i lige så høj grad om at genoprette forbindelsen til dig selv, dine egne tanker og følelser, uforstyrret af andres input og agendaer.² Det er en chance for at lytte indad og finde en dybere forankring.

Frigør din kreativitet og problemløsningsevne

Overraskende nok kan det at træde væk fra informationsstrømmen faktisk sætte gang i din kreativitet og forbedre din evne til at løse problemer. Når hjernen får lov til at “nulstille” uden konstant input, kan det forbedre den kreative tænkning.¹⁴ En digital detox kan give plads til nye ideer og indsigter, fordi den konstante multitasking og informationsfragmentering, der ofte følger med digitalt brug, hæmmer netop disse processer.²⁰

Neurovidenskaben peger på, at hjernens “Default Mode Network” (DMN), som er aktivt, når vi hviler, dagdrømmer eller lader tankerne vandre, er afgørende for kreativitet og idé-inkubation.²² Informationsfaste skaber det nødvendige mentale “tomrum”, hvor DMN kan arbejde uforstyrret, og hvor uventede forbindelser og nye ideer kan opstå. Kreativitet trives ofte, når sindet får lov at vandre frit, hvilket den konstante informationsstrøm effektivt forhindrer. Ved at træde væk fra skærmene og engagere dig i offline aktiviteter, giver du plads til denne form for mental udforskning.²² Problemløsningsevnen kan også forbedres, fordi en “renset” og mindre stresset hjerne er bedre i stand til at se mønstre, tænke kritisk og træffe velovervejede beslutninger, fremfor blot at reagere på umiddelbart input.²⁰

Fornyet energi og øget produktivitet i hverdagen

Det lyder måske paradoksalt, men at tage pauser og reducere informationsinput kan faktisk føre til øget energi og produktivitet. Når du minimerer distraktioner ved at “koble fra”, øger du din evne til at fokusere på de opgaver, der virkelig betyder noget.¹⁴ Dette understøttes af Cal Newports koncept om “Slow Productivity”. Han argumenterer for, at ved at “gøre færre ting”, “arbejde i et naturligt tempo” og “fokusere på kvalitet”, kan vi undgå “pseudo-produktivitet” – den overfladiske travlhed, der ofte præger moderne arbejdsliv – og i stedet opnå mere meningsfuldt og værdifuldt arbejde.²⁶ Informationsfaste understøtter disse principper ved at skabe rum for dybere, mere fokuseret arbejde.

Øget produktivitet er således ikke et resultat af at arbejde mere, men af at arbejde smartere og med større koncentration, hvilket en informationsfaste faciliterer. Det handler om at prioritere kvalitet frem for kvantitet af “synlig aktivitet”.²⁷ Den fornyede energi kommer ikke kun fra mental hvile, men også fra genopdagelsen af meningsfulde offline aktiviteter, som kan give en anden og mere vedvarende form for tilfredsstillelse end de flygtige dopamin-kick fra digitale stimuli.² Dette skaber en positiv cyklus, hvor offline engagement giver energi, der derefter kan bruges mere fokuseret og effektivt, når du vender tilbage til dine online opgaver.

Kom i gang med informationsfaste: En praktisk guide trin for trin

At implementere informationsfaste i dit liv behøver ikke at være en uoverskuelig proces. Med den rette forberedelse og nogle konkrete metoder kan du gradvist skabe mere ro og klarhed i din hverdag.

Forberedelsen: Skab de rette rammer for din informationsfaste

En vellykket informationsfaste starter før selve fasten – med mental forberedelse og en klar intention. Uden dette er risikoen for at falde tilbage i gamle vaner stor. Her er nogle skridt til at forberede dig:

Start med stilhed: Overvej at begynde med korte daglige meditations- eller mindfulness-øvelser. Dette kan hjælpe dig med at blive bedre til at observere og stilne dit sind, hvilket er en god base for en informationsfaste.²
Identificer dine kilder: Lav en liste over de informationskilder, der fylder i dit liv – sociale medier, nyhedssites, e-mails, tv, podcasts osv. Vær ærlig omkring, hvilke der dræner dig, og hvilke der reelt giver værdi.²
Sæt et mål: Beslut dig for, hvad du vil faste fra, og hvor længe. Det er klogt at starte småt, måske med en enkelt dag uden en bestemt app eller en aften uden nyheder.² Cal Newport foreslår i sin bog “Digital Minimalism” en 30-dages “digital oprydning”, hvor du fjerner alle ikke-essentielle digitale værktøjer.²⁸
Forbered dit miljø: Gør det lettere for dig selv ved at fjerne fristelser. Læg telefonen i et andet rum, afinstaller midlertidigt problematiske apps, eller find et roligt sted, hvor du kan være uforstyrret.²
Informer dine omgivelser: Fortæl venner, familie eller kolleger, at du i en periode vil begrænse din digitale tilgængelighed. Dette kan afbøde socialt pres og skabe forståelse og måske endda støtte.²⁸
Planlæg alternative aktiviteter: En af de største faldgruber er kedsomhed eller følelsen af et tomrum. Planlæg på forhånd, hvad du vil bruge den “frigjorte” tid på.²

Konkrete metoder: Sådan reducerer du informationsstrømmen effektivt

Når du er forberedt, er der flere konkrete metoder, du kan bruge til at reducere informationsstrømmen. Effektiviteten af disse metoder ligger i at flytte fra en reaktiv til en proaktiv tilgang til information. Det handler om at designe dit informationsmiljø, fremfor at lade det designe dig.

Sluk notifikationer: De fleste notifikationer er unødvendige forstyrrelser. Slå dem fra på din telefon og computer, især fra sociale medier og e-mail.¹⁰
Faste tjek-tider: I stedet for konstant at tjekke mails eller sociale medier, så afsæt specifikke, begrænsede tidsrum til det i løbet af dagen.¹⁰
Time blocking: Planlæg dit informationsforbrug i din kalender, ligesom du planlægger andre aftaler. Dediker f.eks. et bestemt tidsrum til at læse nyheder eller brancheopdateringer.¹⁹
Digital minimalisme: Vær kritisk over for, hvilke apps du har, hvilke nyhedsbreve du abonnerer på, og hvem du følger på sociale medier. Reducer antallet til det, der reelt giver værdi.¹⁹
“Not-To-Read List” og “So What?”-testen: Lav en bevidst liste over informationskilder, du vil undgå. Før du engagerer dig med et stykke information, så spørg dig selv: “Hvad så? Hvilken relevans har dette for mine mål eller mit velbefindende?”.¹⁹
Gradvis afkobling: Start med at faste fra én type information (f.eks. sociale medier i en weekend) og arbejd dig gradvist op til en mere omfattende digital detox, hvis du ønsker det.¹⁹
Fysiske barrierer: Læg din telefon eller tablet fysisk væk, når du ikke aktivt skal bruge den – i en skuffe, i et andet rum, eller i tasken.¹⁹
Tre-trins pause: Før du griber ud efter din telefon eller åbner en app, så stop op: 1. Overvej, om du reelt har brug for det, eller om det er en vane. 2. Tag en bevidst beslutning. 3. Brug teknologien målrettet, hvis du vælger at gøre det.²⁰

Husk, at selv små, konsekvente ændringer i dine vaner kan have en stor kumulativ effekt. Det handler om at opbygge nye, sunde vaner gradvist.

Genopdag nuet: Meningsfulde aktiviteter til din informationsfaste

En afgørende del af en succesfuld informationsfaste er at erstatte den tid, du normalt ville bruge på skærme, med noget andet meningsfuldt. Det handler ikke om at skabe et tomrum, men om at fylde tiden med aktiviteter, der nærer dig på en anden måde.² Valget af alternative aktiviteter bør ideelt set engagere dine sanser og din krop på måder, som skærmbrug typisk ikke gør, for at skabe en mere holistisk genopladning.

Her er nogle ideer til meningsfulde aktiviteter:

Bevægelse og natur: Gå en tur, løb, cykl, dyrk yoga, eller tilbring tid i naturen. Fysisk aktivitet og naturoplevelser er fantastiske til at klare hovedet og genoplade batterierne.²
Kreative sysler: Tegn, mal, spil et instrument, skriv, lav håndarbejde, eller gå i gang med et gør-det-selv-projekt. Kreativ udfoldelse er en god måde at fordybe sig på.²⁰
Socialt samvær (offline): Tilbring kvalitetstid med venner og familie ansigt til ansigt. Gode samtaler og fælles oplevelser er uvurderlige.¹⁴
Læsning (fysiske bøger): Genopdag glæden ved at fordybe dig i en fysisk bog uden forstyrrelser fra links og notifikationer.¹⁹
Mindfulness og refleksion: Mediter, lav åndedrætsøvelser, skriv dagbog, eller brug blot tid i stilhed til at reflektere.²
Lær noget nyt (offline): Tag et kursus, lær et håndværk, eller fordyb dig i et emne, der interesserer dig, uden brug af skærm.

Prøv at bytte en times aften-scrolling ud med en gåtur i kvarteret uden telefon. Læg mærke til lydene, duftene, lyset. Eller genoptag den bog, der har samlet støv på natbordet. Genopdagelsen af nuet handler også om at genlære evnen til at kede sig konstruktivt. Kedsomhed er nemlig ofte en katalysator for kreativitet og selvrefleksion – en tilstand mange af os konstant undgår ved at gribe ud efter digitale stimuli.

Her er en tjekliste, der kan hjælpe dig med at strukturere din egen informationsfaste:

Tabel 1: Kom i gang med informationsfaste: Din personlige tjekliste

Forberedelsesfase	Gennemførelsesfase	Refleksionsfase
☐ Definér dit ‘hvorfor’ (motivation)	☐ Sluk unødvendige notifikationer	☐ Hvordan føles det fysisk og mentalt?
☐ Identificér dine primære informationskilder	☐ Sæt faste ‘tjek-tider’ for e-mail/sociale medier	☐ Hvad savner du reelt (hvis noget)?
☐ Sæt et realistisk mål (tid/omfang for fasten)	☐ Brug fysiske barrierer (læg telefonen væk)	☐ Hvilke positive oplevelser eller indsigter har du fået?
☐ Informer dine nærmeste (hvis relevant)	☐ Praktisér ‘single-tasking’ (én ting ad gangen)	☐ Hvad har du genopdaget eller fået mere tid til?
☐ Planlæg meningsfulde alternative aktiviteter	☐ Vær opmærksom på dine digitale ‘triggere’ (f.eks. kedsomhed)	☐ Hvordan vil du integrere læringen fra fasten i din hverdag fremadrettet?

Denne tjekliste kan give dig en ramme, men husk at tilpasse den til dine egne behov og din egen situation.

Informationsfaste for ordblinde: Tips til en mere overskuelig digital hverdag

Den konstante strøm af digital information kan være en udfordring for alle, men for personer med ordblindhed kan den føles ekstra belastende. Heldigvis kan principperne bag informationsfaste tilpasses, så de også skaber en mere overskuelig digital hverdag for ordblinde.

Når informationsstrømmen udfordrer: Ordblindhed og digital overload

Ordblindhed påvirker primært læse- og skrivefærdigheder, men kan også have indflydelse på, hvordan man bearbejder information generelt. Forskning peger på, at ordblindhed kan påvirke den verbale arbejdshukommelse; hvis personer med ordblindhed for eksempel skal huske og navngive objekter, kan deres præstation falde, fordi de skal trække på verbale ressourcer.²⁹ Dette antyder, at en konstant strøm af tekstbaseret digital information kan være særligt kognitivt krævende.

Mange digitale platforme – fra sociale medier til nyhedssites og arbejdsplatforme – er overvejende teksttunge. For en person med ordblindhed kræver det ofte mere mental energi og tid at afkode og forstå denne information. Det hurtige tempo online, hvor man forventes at læse og reagere prompte på beskeder, kommentarer og opdateringer, kan derfor føles stressende og overvældende. Den “usynlige” anstrengelse, det kræver for en ordblind person at navigere i en teksttung digital verden, kan føre til hurtigere kognitiv træthed og dermed et endnu større behov for informationsfaste end for normallæsere. Ironisk nok kan selv nogle af de digitale værktøjer, der er designet til at hjælpe ordblinde (f.eks. tekst-til-tale-software), utilsigtet bidrage til informationsoverload, hvis de ikke bruges bevidst og med indlagte pauser. Det er stadig informationsmængden og hastigheden, der kan være problematisk, selvom formatet ændres.

Tilpas dine strategier: Informationsfaste med fokus på tilgængelighed

For ordblinde handler informationsfaste måske mindre om total digital afkobling og mere om at kuratere og transformere informationsinput til formater, der er mindre kognitivt belastende. Her er nogle tilpassede strategier:

Prioriter alternative formater: Hvor det er muligt og meningsfuldt, så vælg visuelle eller auditive medier frem for lange tekststykker. Det kan være dokumentarfilm i stedet for artikler, podcasts om relevante emner, eller infografikker der opsummerer komplekst stof.
Vær selektiv med kilder: Opsøg og prioriter informationskilder, der er kendt for at bruge et klart og enkelt sprog, have en god og overskuelig struktur, og som eventuelt tilbyder information i flere formater (f.eks. både tekst, video og lyd).
Brug “læs senere” kombineret med oplæsning: Mange browsere og apps har “læs senere”-funktioner. Gem interessante, men teksttunge, artikler her, og brug så tekst-til-tale-værktøjer til at få dem læst højt i dit eget tempo, når du har ro og overskud – og uden for de mest hektiske online-miljøer.
Indbyg hyppige pauser: Især når du skal læse eller bearbejde skriftlig information, er det vigtigt at tage korte, hyppige pauser for at undgå mental udmattelse.
Kommuniker dine behov: Vær ikke bange for at fortælle andre, hvis du har brug for mere tid til at svare i online samtaler, eller hvis du foretrækker at modtage information i et bestemt format.

Empowerment er nøglen. At give ordblinde konkrete strategier til at mestre informationsstrømmen kan have en markant positiv effekt på deres selvtillid, mindske stress og forbedre deres muligheder for at deltage fuldt ud i det digitale samfund.

Smarte værktøjer og apps: Teknologisk støtte til ordblinde

Der findes en række teknologiske hjælpemidler, der kan understøtte en mere overskuelig informationshverdag for ordblinde. Det er dog vigtigt at understrege, at disse værktøjer bør bruges bevidst som en del af en informationsfastestrategi – målet er ikke at konsumere mere information, men at gøre den nødvendige information mere tilgængelig og mindre belastende. Den bedste teknologiske støtte i denne kontekst er den, der fremmer selektivitet og dybde frem for hastighed og bredde i informationskonsumptionen.

Nogle eksempler på værktøjskategorier:

Tekst-til-tale (oplæsningsværktøjer): Findes ofte integreret i styresystemer, browsere (f.eks. Microsoft Edge’s “Læs højt”) eller som selvstændige apps og programmer (f.eks. Adgang for Alle, AppWriter, IntoWords).
Tilpasning af visning: Værktøjer der kan ændre skrifttype (f.eks. til Ordblindeskrift/Dyslexie Font), øge kontrast, justere linjeafstand eller fremhæve tekstlinjer for at forbedre læsbarheden på skærme.
Mindmapping-værktøjer: Programmer som MindMeister eller Coggle kan hjælpe med at organisere information visuelt som et alternativ eller supplement til teksttunge noter.
Diktatfunktioner (tale-til-tekst): De fleste smartphones og computere har indbygget diktatfunktion, der kan omsætte tale til tekst, hvilket kan lette skrivebyrden.
Fokus-apps: Apps der blokerer distraherende hjemmesider eller notifikationer (f.eks. Freedom, Forest) kan være særligt nyttige, når man skal koncentrere sig om at bearbejde information.

Det kan kræve tid og vejledning at lære at bruge disse værktøjer effektivt. Organisationer som Ordblindeforeningen og Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) kan tilbyde rådgivning og ressourcer.

Illustrativt eksempel: Mød Anders, der som ordblind bruger informationsfaste til at skabe overblik

Forestil dig Anders, en 24-årig studerende med ordblindhed. Han følte sig konstant bagud med det omfattende læsestof på sit studie og blev dagligt overvældet af notifikationer fra studiegruppens chat, mails fra undervisere og den endeløse strøm af opdateringer på sociale medier. Han oplevede ofte mental træthed og havde svært ved at samle tankerne.

Efter at have lært om principperne bag informationsfaste, besluttede Anders sig for at prøve at implementere nogle ændringer. Han startede med at dedikere to aftener om ugen til at være helt offline fra sociale medier og unødvendige nyhedsfeeds. Den tid brugte han i stedet på at lytte til lydbogsversioner af sit pensum via Nota eller på at diskutere stoffet i ro og mag med en studiekammerat. I weekenderne indførte han en “nyhedsfri lørdag”, hvor han helt undlod at tjekke nyhedssider og fokuserede på fritidsinteresser og socialt samvær.

Anders begyndte også at bruge en tekst-til-tale app på sin telefon til at få læst lange mails og artikler højt i et roligt tempo, når han sad i bussen eller havde en pause. Han slukkede for de fleste notifikationer på sin telefon og indførte faste tidspunkter for, hvornår han tjekkede sin studieportal og mail.

Resultatet? Anders føler sig markant mindre stresset. Han har fået et bedre overblik over sine studier, fordi han nu bearbejder informationen mere fokuseret og i formater, der passer bedre til ham. Vigtigst af alt har han genfundet en form for ro og glæden ved at kunne fordybe sig i et emne ad gangen, uden den konstante digitale støj. Anders’ eksempel viser, at informationsfaste for ordblinde ikke handler om at undgå information, men om at finde bæredygtige måder at engagere sig med den på, som respekterer ens individuelle kognitive profil og fremmer både læring og velvære.

Find støtte i Danmark: Ressourcer og fællesskaber til din informationsfaste

Selvom informationsfaste i høj grad er en personlig praksis, er der hjælp og inspiration at hente i Danmark, hvis du ønsker at skabe en bedre digital balance. Flere initiativer og organisationer arbejder med digital trivsel, og eksisterende støttetilbud kan også være relevante.

Danske initiativer og organisationer der fremmer digital balance

Der er en voksende bevidsthed i Danmark om de udfordringer, den digitale tidsalder medfører, især for børn og unge, men principperne er også relevante for voksne.

Billund Kommunes initiativ “Det balancerede digitale hverdagsliv” fokuserer på at fremme sunde digitale vaner hos børn og unge, med særlig vægt på vigtigheden af tilstrækkelig søvn, fysisk aktivitet og stærke fællesskaber.³⁰
Børns Vilkårs platform “On” er en stor national indsats, der sigter mod at styrke digital dannelse og trivsel hos børn og unge. Platformen tilbyder blandt andet programmer som ‘Ung til yngre’, hvor ældre elever underviser yngre elever i digital adfærd.³¹
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger om skærmbrug for både børn, unge og voksne. Selvom de ikke direkte omhandler informationsfaste, er rådene om at begrænse skærmtid, især før sengetid og i soveværelset, og at prioritere fysisk aktivitet og socialt samvær, tæt beslægtede med principperne for informationsfaste.³²
Forskning på danske universiteter undersøger effekten af “digital detox”. Et studie fra Københavns og Aalborg Universitet om digitale timeouts i undervisningssammenhænge indikerede, at selvom det ikke nødvendigvis førte til højere aktivitetsniveau blandt studerende, kunne det medføre oplevelser af styrket trivsel.⁴ Dette understreger, at målet med informationsfaste ikke kun er performance, men i høj grad også velvære.
SkrivSikkert.dk er et eksempel på en ressource, der omtaler “Mindful Tech Use” og vigtigheden af bevidst teknologibrug i en dansk kontekst.³³

Mange af disse danske initiativer fokuserer primært på børn og unge, hvilket peger på et potentiale for at udbrede lignende koncepter og støtte målrettet voksne. Selvom begrebet “informationsfaste” måske ikke er udbredt i alle disse initiativer, er de underliggende principper om balance, bevidsthed og trivsel i høj grad overlappende. Denne artikel kan forhåbentlig bygge bro mellem disse eksisterende danske rammer og det konkrete koncept informationsfaste.

Vejledning og hjælp: Her kan du søge støtte

Hvis du oplever, at digital stress eller informationsoverload bliver for overvældende, findes der forskellige steder i Danmark, hvor du kan søge hjælp og vejledning. Selvom mange af disse tilbud ikke er specifikt målrettet “digital stress”, kan de være yderst relevante, da symptomerne ofte overlapper med generel angst, stress og depression.

Foreninger for angst og stress: Organisationer som Angstforeningen tilbyder rådgivning, selvhjælpsgrupper og information, som kan være en stor hjælp, hvis du oplever angst eller stress relateret til digitalt pres og informationsoverload.³⁴
Internetpsykiatrien: Dette er et landsdækkende, gratis tilbud om online behandling for voksne med let til moderat depression eller angstlidelser som panikangst og socialfobi.³⁴ Dette kan være relevant, hvis informationsoverload har udviklet sig til mere alvorlige symptomer.
Generelle psykiatriske støttetilbud: Psykiatrifonden, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere og Det Sociale Netværk/headspace tilbyder forskellige former for rådgivning, kurser, gruppetilbud og støtte til mennesker med psykiske udfordringer og deres pårørende.³⁴
Telefonrådgivninger: Anonyme rådgivningslinjer som Psykiatrisk Rådgivningstelefon (Region Midtjylland: 78 47 04 70), Psykiatrifondens Telefonrådgivning (3925 2525), Startlinjen (3536 2600) og Livslinien (70 201 201) kan tilbyde en lyttende øre og akut vejledning.³⁴
Særligt for ordblinde: Ordblindeforeningen i Danmark er en interesseorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for ordblinde og kan tilbyde rådgivning og netværk. Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder giver adgang til et stort udvalg af lydbøger, e-bøger og andre tilgængelige materialer, som kan lette informationsbyrden betydeligt.

Behovet for mere specialiserede tilbud eller rådgivning omkring sund digital adfærd og informationshåndtering for voksne i Danmark er potentielt et område, der fortjener yderligere opmærksomhed.

Hvad siger danske eksperter?

Danske fagpersoner har også fokus på de udfordringer og muligheder, der ligger i vores digitale liv.

Aida Bikic, psykolog og lektor ved Syddansk Universitet, understreger vigtigheden af, at forældre observerer deres børns skærmbrug og sætter tidsgrænser. Hun påpeger, at skærme er designet til konstant at belønne, hvilket kan forhindre børn i at udvikle evnen til at udsætte belønning og styre impulser – færdigheder der er vigtige for bl.a. skoleparathed. Børn med ADHD kan være særligt sårbare over for skærmenes tiltrækningskraft.37 Hendes udtalelser, selvom de primært omhandler børn, understreger et generelt behov for bevidsthed om skærmenes påvirkning.

Forskere fra danske universiteter, herunder Katrine Ellemose Lindvig og Maria Hvid Stenalt, har undersøgt effekten af “digital detox” i undervisningssammenhænge. Deres resultater indikerer, at selvom digitale timeouts ikke nødvendigvis medfører et højere aktivitetsniveau, så kan de føre til oplevelser af styrket trivsel hos de studerende.⁴ Dette er en vigtig nuance, der understreger, at målet med at reducere digital støj ikke kun handler om performance, men i lige så høj grad om velvære.

Selvom specifikke udtalelser om “informationsfaste” for voksne fra danske eksperter er sparsomme i det tilgængelige materiale, kan man forestille sig, at en dansk psykolog eller stresscoach ville støtte principperne. En fiktiv, men plausibel, udtalelse kunne lyde: “Ifølge psykolog Hanne Jensen, specialist i digital stress, er informationsfaste et afgørende redskab i en tid, hvor vores hjerner konstant er ‘på’. Hun understreger, at ‘ved bevidst at skabe pauser, giver vi nervesystemet en chance for at falde til ro og genopbygge de kognitive ressourcer, der er essentielle for både vores arbejdsliv og privatliv. Det handler om at genvinde ejerskabet over vores egen opmærksomhed.'”

Nedenstående tabel opsummerer nogle af de danske ressourcer, der kan være relevante på din vej mod digital balance:

Tabel 2: Danske ressourcer: Veje til digital balance og støtte

Kategori	Organisation/Kilde	Fokusområde/Tilbud	Hjemmeside/Kontakt (Eksempler)
Initiativer for digital trivsel	Børns Vilkår “On”	Digital dannelse og trivsel for børn/unge	on-undervisning.dk
	Billund Kommune “Det balancerede digitale hverdagsliv”	Sunde digitale vaner for børn, unge og familier	(Søg på kommunens hjemmeside)
	SkrivSikkert.dk	Artikler og råd om mindful tech use	skrivsikkert.dk
Støtte ved digital stress/mistrivsel	Angstforeningen	Rådgivning, selvhjælpsgrupper for angst og stress	angstforeningen.dk
	Internetpsykiatrien	Gratis online behandling for angst og depression	internetpsykiatrien.dk
	Psykiatrifonden	Rådgivning, kurser, information om psykisk sundhed	psykiatrifonden.dk
Viden og anbefalinger	Sundhedsstyrelsen	Anbefalinger om skærmbrug for alle aldersgrupper	sst.dk
Særligt for ordblinde	Ordblindeforeningen i Danmark	Rådgivning, netværk, interessevaretagelse for ordblinde	ordblindeforeningen.dk
	Nota	Adgang til lydbøger, e-bøger og andre tilgængelige materialer for folk med læsehandicap	nota.dk

Fra faste til hverdag: Skab varig digital balance i dit liv

En vellykket informationsfaste kan give et tiltrængt pusterum og ny klarhed. Men den virkelige kunst ligger i at omsætte erfaringerne fra fasten til varige, positive ændringer i din hverdag. Målet er ikke kun kortvarige “detoxes”, men en grundlæggende sundere og mere bevidst relation til information og teknologi.

Gør principperne til en del af din rutine

At skabe varig digital balance kræver en fundamental ændring i dit mindset – fra at være en passiv forbruger af information til at blive en aktiv kurator af dit eget digitale liv. Det er en løbende proces, ikke en endelig destination.

Omfavn digital minimalisme: Lad dig inspirere af Cal Newports filosofi. Identificer, hvilke digitale værktøjer og informationskilder der reelt tilføjer værdi til dit liv. Vær modig nok til at fjerne resten, og optimer din brug af det, der er nødvendigt og meningsfuldt.²¹
Planlæg regelmæssige pauser: Integrer kortere, faste informationspauser i din daglige og ugentlige rutine. Det kan være skærmfri aftener, en halv dag offline i weekenden, eller faste tidspunkter uden notifikationer.³²
Etabler “digitale solnedgange”: Gør det til en vane at slukke for skærme mindst en time eller to før sengetid. Det “blå lys” fra skærme kan forstyrre din søvnrytme, og indtryk fra sociale medier eller nyheder kan gøre det svært at falde til ro.³²
Bevidst “reentry”: Efter en længere informationsfaste er det vigtigt at have en plan for, hvordan du vil vende tilbage til informationsstrømmen på en ny og mere bevidst måde. Hvad har du lært? Hvilke vaner vil du ændre?.¹⁹
Erstat gamle vaner: At skabe nye rutiner handler ofte om at erstatte gamle, uhensigtsmæssige vaner med nye, positive. Bliv bevidst om, hvad der typisk trigger din trang til formålsløs scrolling (f.eks. kedsomhed, stress, ventetid), og hav en plan for en alternativ, mere meningsfuld aktivitet klar.

Eksempler fra hverdagen: Sådan kan en uge med digital balance se ud

Hvordan kan en uge med fokus på digital balance så se ud i praksis? Her er et fiktivt, men inspirerende eksempel. Husk, at dette blot er til inspiration – din ideelle balance vil afhænge af dit liv, dit arbejde og dine personlige præferencer. En “balanceret uge” handler ikke om rigid overholdelse af regler, men om intentionel variation og rytme mellem perioder med digitalt engagement og digital hvile.

Mandag: Fokus på arbejdsopgaver med planlagte korte pauser væk fra skærmen hver time. Efter kl. 20 er der skærmfri tid, dedikeret til afslapning eller en hobby.
Tirsdag: Sociale medier tjekkes i en afgrænset periode på 20 minutter midt på dagen. Aftenen bruges på fysisk aktivitet eller socialt samvær.
Onsdag: “Nyhedsfri dag”. Fokus på dybdegående arbejde, læsning af en fysisk bog, eller en kreativ proces.
Torsdag: Bevidst brug af teknologi til at forbinde med venner eller familie (f.eks. et planlagt videoopkald), men undgå passiv scrolling på sociale medier.
Fredag: Lidt mere fleksibilitet med skærmtid, men stadig med bevidsthed om indholdets kvalitet og varigheden af brugen. Måske en film med familien.
Lørdag: En længere periode offline. Formiddag og eftermiddag bruges på udendørs aktiviteter, en udflugt, eller fordybelse i en hobby. Telefonen er lagt væk.
Søndag: Tid til rolig refleksion, planlægning af den kommende uge. Måske en kort, fokuseret informationssøgning på nettet om et specifikt emne, efterfulgt af skærmfri tid.

Selve processen med at planlægge din uge med digital balance kan i sig selv være en værdifuld øvelse. Det tvinger dig til at reflektere over dine prioriteter og værdier, hvilket er et centralt element i at tage kontrol over dit informationsflow.

Tålmodighed og tilpasning: Find din personlige vej til mindre digital støj

At ændre vaner tager tid, og vejen mod en bedre digital balance er en personlig rejse. Vær forberedt på, at der vil være dage, hvor det er sværere end andre, og hvor du måske falder tilbage i gamle mønstre. Det er helt normalt.

Vær tålmodig og selvmedfølende: Undgå at bebrejde dig selv. Se det som en læringsproces, og juster dine strategier undervejs.
Start småt og byg gradvist op: Små, vedvarende ændringer er ofte mere effektive end store, drastiske skift, der er svære at opretholde.²
Find din egen balance: Der findes ingen “one-size-fits-all” løsning. Eksperimenter med forskellige metoder og tidsrum for informationsfaste, indtil du finder en rytme, der fungerer for dig og din livssituation.
Evaluer løbende: Din “personlige vej” indebærer en løbende evaluering af, hvilke informationskilder og digitale vaner der reelt bidrager positivt til dit liv, og hvilke der dræner din energi eller skaber stress. Dette er en dynamisk proces, da dine behov og prioriteter kan ændre sig over tid.
Del dine erfaringer: At tale med andre om dine oplevelser – både succeser og udfordringer – kan være en stor støtte. Det kan være venner, familie eller måske endda et lille fællesskab af ligesindede. Som forfatter Jonathan Haidt påpeger, er håndtering af digitale udfordringer ofte et “kollektivt handlingsproblem”, der er lettere at løse sammen.³⁸

Målet er ikke digital perfektion, men en mere bevidst, mindre stressende og mere meningsfuld relation til den information og teknologi, der omgiver os.

Afslutning:

Vi lever i en tidsalder, hvor information er mere tilgængelig end nogensinde før. Men denne overflod har en pris. Informationsoverload er blevet en reel udfordring for mange danskere, med konsekvenser for vores mentale klarhed, vores velvære og vores produktivitet.

Heldigvis er der en vej frem. Informationsfaste – den bevidste, periodiske reduktion af informationsinput – tilbyder en kraftfuld strategi til at genfinde roen og fokusset. Som vi har set, er fordelene mange: et skarpere sind, reduceret stress, øget kreativitet og fornyet energi. Og principperne kan tilpasses, så de også gavner personer med ordblindhed i deres navigation i den digitale verden.

Den vigtigste pointe er, at du har magten til at forme din relation til information og teknologi. Start i det små, eksperimenter med de metoder, vi har beskrevet, og vær tålmodig med dig selv. Find din egen personlige vej til en sundere digital balance. Som Cal Newport formulerer det: “Digitalt rod er stressende. At drastisk reducere antallet af ting, du gør i dit digitale liv, kan i sig selv have en betydelig beroligende effekt”.²¹

At tage kontrol over dit informationsflow er ikke bare en trend; det er en moderne form for selvledelse og en essentiel kompetence i det 21. århundrede. Det handler om at investere i din egen mentale sundhed og trivsel. Den ultimative gevinst ved informationsfaste er ikke kun fraværet af støj, men tilstedeværelsen af noget langt mere værdifuldt: mental plads til dine egne tanker, din kreativitet og til dybere forbindelser – både med dig selv og med verden omkring dig. Ved at vælge bevidst, kan du skabe et mere fokuseret, roligt og meningsfuldt liv, selv midt i den digitale tidsalders informationsstorm.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik