Innovative løsninger: Blockchain verificerer læsestøtte til ordblinde

Ordblindhed er en udfordring, der berører en betydelig del af den danske befolkning. Det anslås, at mellem 5 og 8 procent, svarende til over 400.000 danskere, har ordblindhed.¹ Denne neurobiologisk betingede vanskelighed påvirker primært evnen til at læse, stave og afkode skriftsproget, hvilket kan skabe betydelige barrierer i uddannelse, på arbejdsmarkedet og i dagligdagen. For at imødekomme disse udfordringer spiller læse- og skriveteknologier (LST) en afgørende rolle. Disse værktøjer, der inkluderer apps og programmer til tekst-til-tale, tale-til-tekst og ordforslag, kompenserer i en vis grad for ordblindheden og giver mennesker med ordblindhed mulighed for at læse og skrive mere effektivt.² Selvom disse teknologier er en stor støtte, kan der være udfordringer forbundet med at verificere deres faktiske brug og effektivitet. I denne kontekst fremstår blockchain-teknologi som en nyskabende løsning, der potentielt kan transformere måden, hvorpå vi sikrer og verificerer brugen af læsestøtte for ordblinde i Danmark.

Den aktuelle situation for læsestøtte til ordblinde i Danmark

I Danmark er der etableret en række teknologier og støttesystemer for at hjælpe mennesker med ordblindhed. Blandt de eksisterende teknologier og hjælpemidler findes et bredt udvalg af LST, der er designet til at gøre læsning og skrivning lettere.² Disse omfatter programmer som AppWriter og IntoWords, der tilbyder oplæsnings- og skrivehjælp på tværs af forskellige platforme som Windows, Mac, Chrome, Edge, samt Android og iOS.⁶ Andre værktøjer inkluderer CD-ORD og ViTre, som primært er designet til Windows-computere og fokuserer på oplæsning, ordforslag og OCR-behandling.⁶ Smartphones og computere har også indbyggede funktioner som tale-til-tekst, der kan være særligt nyttige for ordblinde.⁵ Derudover findes apps som Prizmo Go (iOS) og Claro ScanPen OCR Reader (Android), der kan omdanne billeder af tekst til oplæst lyd.⁶ SubReader er en app, der giver mulighed for at få læst undertekster op i biografen og på streamingtjenester.² Endelig er Nota et nationalt bibliotek, der tilbyder lydbøger og e-bøger til ordblinde.⁵ For at få et bedre overblik over disse værktøjer, kan følgende tabel være nyttig:

For at finde information om yderligere hjælpemidler og apps kan man benytte Hjælpemiddelbasen, som drives af Socialstyrelsen.² Denne database indeholder detaljerede produktbeskrivelser og kontaktoplysninger til forhandlere.

Udover de teknologiske værktøjer er der også etableret forskellige støttesystemer og organisationer i Danmark. Ordblindeforeningen spiller en central rolle ved at tilbyde IT-vejledning til medlemmer og arbejde for at skabe bedre vilkår for ordblinde.² For studerende i uddannelsessystemet findes SPS (Specialpædagogisk Støtte), som kan omfatte tildeling af LST, studiematerialer fra Nota og studiestøttetimer.⁸ Ansøgningsprocessen for SPS afhænger af uddannelsesniveauet – i grundskolen skal man henvende sig til skolen, under uddannelse til SPS- eller studievejlederen, og i arbejde kan man sammen med arbejdsgiveren ansøge via jobcenteret.² Jobcenteret tilbyder også støtte i form af hjælpemidler til ordblinde i beskæftigelse.²

Trods de mange tilgængelige ressourcer er der stadig udfordringer og behov. Effektiviteten af LST kan variere betydeligt fra person til person, hvilket understreger behovet for individuelle tilpasninger.⁵ Derudover er grundig træning og instruktion i brugen af disse teknologier afgørende for at sikre, at de anvendes effektivt.² Regeringen og Folketinget har også anerkendt behovet for at styrke indsatsen over for ordblinde, blandt andet gennem Ordblindepakke III, der fokuserer på erhvervsuddannelserne.⁸ Dette indikerer en fortsat bestræbelse på at forbedre støtten til ordblinde i Danmark.

Hvad er blockchain-teknologi og hvordan kan den bruges til verifikation?

Blockchain-teknologi er fundamentalt set en decentraliseret, distribueret og uforanderlig digital hovedbog.¹⁴ I modsætning til traditionelle databaser, hvor data er lagret centralt, er en blockchain fordelt på mange computere i et netværk. Hver transaktion eller dataændring registreres i en “blok”, og disse blokke kædes sammen kryptografisk, hvilket skaber en kronologisk og uforanderlig kæde. Kryptografi spiller en central rolle i at sikre data i blockchainen, idet komplekse algoritmer bruges til at beskytte information og verificere transaktioner. For at sikre enighed om gyldigheden af nye blokke og transaktioner anvendes forskellige “konsensusmekanismer”, som sikrer, at alle deltagere i netværket er enige om tilstanden i blockchainen.¹⁶ Disse grundlæggende principper gør blockchain særdeles velegnet til verifikation og autentificering af data.

Blockchain-teknologi anvendes allerede inden for en række forskellige områder til verifikation og autentificering. Inden for produktautentificering giver blockchain producenter mulighed for at mærke fysiske varer med unikke digitale identiteter, hvilket gør det lettere at spore og verificere produkternes ægthed gennem hele forsyningskæden.¹⁴ Teknologien anvendes også i stigende grad til håndtering af digital identitet og digitale legitimationsoplysninger. Platforme baseret på blockchain giver individer kontrol over deres egne data og gør det muligt at verificere identiteter og kvalifikationer på en sikker og gennemsigtig måde.²⁴ Inden for uddannelsessektoren er der også eksempler på brug af blockchain til at verificere eksamensbeviser og akademiske udskrifter, hvilket gør det sværere at forfalske dokumenter og letter processen for arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner, der skal kontrollere kandidaters baggrund.²⁰ Derudover undersøges anvendelser inden for områder som finansiel service og afstemningssystemer for at forbedre sikkerhed og gennemsigtighed.¹⁵

Et centralt koncept inden for blockchain-baseret verifikation er Verifiable Credentials (VCs). En VC er en digital legitimation, der er kryptografisk sikret og kan verificeres uafhængigt.¹⁵ Den indeholder oplysninger (“claims”) om en person eller enhed, udstedt af en betroet kilde (“issuer”), og kan præsenteres for en verifikator (“verifier”) som bevis for visse egenskaber eller kvalifikationer. Decentralized Identifiers (DIDs) er en anden vigtig komponent. En DID er en unik, selvstyret digital identitet, der ikke er afhængig af en central myndighed.¹⁵ Kombinationen af VCs og DIDs giver individer mulighed for at kontrollere deres egne digitale identiteter og dele verificerbare oplysninger på en sikker og privatlivsbeskyttende måde.

Innovative anvendelser af blockchain til verifikation af læsestøtte

Blockchain-teknologi åbner for en række innovative muligheder for at verificere brugen og effektiviteten af læsestøtte for ordblinde i Danmark. En af de potentielle anvendelser er oprettelsen af verificerbare beviser for brugen af hjælpemidler. Dette kunne ske ved at udstede VCs, der dokumenterer, hvor ofte og hvordan en person med ordblindhed anvender specifikke LST.³¹ Data, der kunne inkluderes i disse VCs, er for eksempel hyppigheden af brugen, hvilke funktioner der anvendes (såsom tekst-til-tale eller ordforslag), og hvor længe værktøjerne bruges. Denne form for verificerbare data giver et objektivt billede af, hvordan individer interagerer med deres læsehjælp. En yderligere mulighed er at integrere brugsdata direkte fra LST-softwaren i en blockchain. Dette ville kræve et samarbejde med softwareudviklere og sikre, at brugerne giver samtykke til dataindsamlingen. En sådan integration ville øge nøjagtigheden af dataene og mindske behovet for manuel rapportering.

Blockchain kan også anvendes til at verificere effektiviteten af læsestøtte og de fremskridt, der gøres i læsefærdigheder. Dette kunne involvere at koble anonymiserede data fra læseprøver eller værktøjer til fremdriftssporing til en blockchain-registrering.⁴⁹ På denne måde kan man på en sikker og verificerbar måde følge virkningen af LST-interventioner. Smart contracts kunne også spille en rolle her ved automatisk at udløse visse handlinger baseret på verificerede fremskridt. For eksempel kunne en studerende få adgang til mere avancerede funktioner i et LST-program eller modtage yderligere støtte, når bestemte læseniveauer er opnået.

En anden fordel ved blockchain er potentialet for at forbedre datadeling og samarbejde. Ved at anvende en blockchain kunne anonymiserede data om brugen og effekten af læsestøtte deles sikkert mellem uddannelsesinstitutioner, støtteorganisationer og forskere. Dette ville kunne bidrage til en bedre forståelse af, hvilke interventioner der er mest effektive, og dermed informere om bedste praksis. For at sikre privatlivets fred og kontrol med data kunne man anvende en permissioned blockchain, hvor kun autoriserede enheder har adgang til specifikke datasæt.

Eksempel 1: En elev i grundskolen modtager læsestøtte gennem SPS-systemet. Data om brugen af den tildelte LST (hyppighed, anvendte funktioner) registreres automatisk på en privat blockchain. Elevens fremskridt i læsefærdigheder, målt gennem regelmæssige tests, kobles også til denne registrering. Disse verificerbare data kan bruges af læsevejlederen og forældrene til at tilpasse elevens støtte løbende og dokumentere effekten af indsatsen.

Eksempel 2: En voksen med ordblindhed anvender LST, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Verificerbare data om brugen af værktøjerne samt selvrapporterede forbedringer i arbejdsopgaver registreres på en blockchain. Disse data kan understøtte arbejdsgiverens investering i assistive teknologier og potentielt informere om behovet for yderligere tilpasninger på arbejdspladsen.

Databeskyttelse, sikkerhed og tilgængelighed ved brug af blockchain

Ved implementering af blockchain-teknologi til verifikation af læsestøtte er det afgørende at adressere aspekter som databeskyttelse, sikkerhed og tilgængelighed. I forhold til GDPR-overholdelse er der en iboende udfordring i blockchainens uforanderlighed, som kan kollidere med retten til at blive glemt.²³ Potentielle løsninger kan inkludere at lagre personhenførbare data uden for blockchainen og kun registrere hashes eller anonymiserede data på selve kæden.⁶³ Derudover er det essentielt at sikre informeret samtykke fra brugerne til registrering og deling af deres data. Transparens og kontrol over egne data er grundlæggende etiske hensyn.

Sikkerhedsmæssigt byder blockchain på flere fordele, herunder kryptografisk sikring og decentralisering.¹⁸ Dog er det vigtigt at være opmærksom på potentielle risici som håndtering af private nøgler, der giver adgang til data. Robuste sikkerhedsprocedurer er derfor nødvendige for at beskytte brugernes information.²¹

For at sikre tilgængelighed for ordblinde brugere skal blockchain-baserede verifikationssystemer designes med fokus på brugervenlighed.³¹ Dette indebærer intuitive brugergrænseflader, et klart og letforståeligt sprog samt kompatibilitet med eksisterende assistive teknologier. Teknologien skal være et redskab, der styrker ordblinde, og ikke skaber yderligere barrierer.

Danske perspektiver og ressourcer for ordblinde og teknologi

Som tidligere nævnt anslås det, at over 400.000 mennesker i Danmark har ordblindhed.¹ Der findes dansk forskning, der understreger den positive indvirkning af tidlig diagnosticering og intervention med teknologiske hjælpemidler.¹ Projekter som “It og Ordblindhed” har ligeledes bidraget med vigtige resultater inden for dette område.¹ Læsevejledere og SPS-vejledere spiller en central rolle i at støtte ordblinde elever i uddannelsessystemet.⁸ Nationale organisationer som Ordblindeforeningen er aktive i at fremme bedre vilkår for ordblinde.² Initiativer som Ordblindepakke III viser også et nationalt fokus på at forbedre støtten.⁸ Endelig sikrer den nationale ordblindetest en ensartet identifikation af ordblindhed, hvilket er et vigtigt grundlag for målrettet støtte.¹⁰ Disse eksisterende strukturer og ressourcer kan potentielt integreres med blockchain-baserede verifikationssystemer.

Fremtidsperspektiver og praktiske eksempler

Anvendelsen af blockchain-teknologi til verifikation af læsestøtte for ordblinde i Danmark rummer betydelige potentielle fordele. Det kan føre til øget ansvarlighed og gennemsigtighed i brugen af læsehjælp, forbedre individualiseringen af LST baseret på verificerede data, strømline verifikationsprocesser for uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere samt give ordblinde individer større kontrol over deres egne læringsdata. Derudover kan det understøtte forskning og udvikling af endnu mere effektive assistive teknologier.

Praktiske implementeringsskridt kunne omfatte pilotprojekter i uddannelsesmiljøer for at teste gennemførligheden og effektiviteten af blockchain-baseret verifikation. Dette bør ske i tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, teknologiudviklere og organisationer, der arbejder med ordblindhed. Udvikling af brugervenlige grænseflader og træningsmaterialer til ordblinde brugere er ligeledes afgørende. En mulighed kunne også være at undersøge integrationen med eksisterende nationale digitale identitetsløsninger som MitID, hvilket potentielt kan lette implementeringen og brugen.⁷¹ Fremtidig forskning bør fokusere på det optimale design og implementering af blockchain-løsninger til ordblindestøtte samt undersøge virkningen af blockchain-verificeret LST-brug på læringsresultater og trivsel hos ordblinde.

Konklusion

Blockchain-teknologi har et betydeligt potentiale til at revolutionere verifikationen af læsestøtte for ordblinde i Danmark. Ved at tilbyde en sikker, gennemsigtig og uforanderlig metode til at registrere og verificere brugen og effekten af LST, kan blockchain bidrage til en mere effektiv og individualiseret støtte. Det er dog vigtigt at håndtere udfordringer relateret til databeskyttelse, sikkerhed og tilgængelighed omhyggeligt. Med en gennemtænkt implementering kan blockchain-baserede løsninger bidrage til at skabe et mere inkluderende og retfærdigt samfund for mennesker med ordblindhed.