maj 3, 2025

Jobskifte og pension: Komplette guide til økonomisk tryghed

Indledning: Karriereskift som et økonomisk vendepunkt

Det danske arbejdsmarked er kendt for sin dynamik og fleksibilitet. Jobskifte er en almindelig del af mange danskeres arbejdsliv; statistikker viser, at en betydelig andel af lønmodtagerne skifter job hvert år.1 I 2023 startede næsten 30% af lønmodtagerne på Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) område i et nyt job, om end dette var et fald fra de rekordhøje niveauer i 2021 og 2022.2 Denne høje mobilitet, understøttet af en model, der gør Danmark til EU-mester i hurtigt at få ledige tilbage i job 6, giver mange muligheder for karriereudvikling.

Men et karriereskift er mere end blot en ny titel eller nye arbejdsopgaver. Det er også et kritisk tidspunkt for den langsigtede økonomiske planlægning, især når det kommer til pension. Valg – eller mangel på samme – i forbindelse med et jobskifte kan have vidtrækkende konsekvenser for den pension, man engang skal leve af. Uopmærksomhed på pensionsordningen i denne overgangsfase kan føre til unødige omkostninger, tab af værdifulde forsikringsdækninger og en lavere pensionsopsparing end forventet. Dette skyldes blandt andet effekten af renters rente, hvor selv små beløb sparet op tidligt, eller små omkostninger sparet løbende, kan vokse sig store over et langt arbejdsliv.7 Derfor er et karriereskift ikke blot et skift i jobfunktion, men et potentielt omdrejningspunkt for ens fremtidige økonomiske tryghed. Denne rapport guider dig gennem de centrale overvejelser og handlinger, der er nødvendige for at navigere pensionslandskabet succesfuldt under et karriereskift i Danmark.

Forstå det danske pensionssystem – fundamentet for din planlægning

For at kunne træffe informerede beslutninger om pension ved karriereskift er det essentielt at have en grundlæggende forståelse for det danske pensionssystems opbygning. Systemet, der ofte roses internationalt og af nogle betragtes som verdens bedste 10, er typisk opdelt i tre søjler, der tilsammen udgør fundamentet for indkomsten i alderdommen.10

De tre søjler kort fortalt: Folkepension, arbejdsmarkedspension og privat opsparing

Det danske pensionssystem illustreres ofte som en pyramide med tre lag, der hver især tjener forskellige formål 11:

  1. Søjle 1: Offentlige pensioner og ATP Livslang Pension. Dette er pyramidens brede base og sikrer en grundlæggende økonomisk tryghed for alle borgere.11 Kernen er folkepensionen, som er en skattefinansieret ydelse, der sikrer en basisindkomst til alle pensionister, dog afhængig af indkomst, formue og opholdstid i Danmark.10 Da den er skattefinansieret, indebærer den en omfordeling mellem borgere og generationer.10 ATP Livslang Pension er en lovpligtig ordning for langt de fleste lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster, der supplerer folkepensionen med en livslang, garanteret ydelse baseret på indbetalinger gennem arbejdslivet.10 Sammen udgør søjle 1 et værn mod fattigdom i alderdommen.11
  2. Søjle 2: Arbejdsmarkedspensioner. Dette midterste lag består af pensionsordninger, som typisk er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter (via overenskomst) eller mellem en virksomhed og et pensionsselskab.10 Formålet er at sikre en pensionsindkomst, der står i et rimeligt forhold til den løn, man havde under arbejdslivet, og dermed opretholde levestandarden.11 Indbetalingerne er ofte en fast procentdel af lønnen og er typisk obligatoriske for den ansatte.15 Arbejdsmarkedspensionerne spiller en stadigt stigende rolle i det samlede pensionssystem, efterhånden som ordningerne modnes.10
  3. Søjle 3: Individuel og privat pensionsopsparing. Toppen af pyramiden udgøres af frivillige, individuelle pensionsordninger, som man selv opretter i banker eller pensionsselskaber.10 Disse giver mulighed for at supplere de øvrige pensioner og tilpasse opsparingen til individuelle ønsker og behov, f.eks. gennem ratepension, livrente eller aldersopsparing.11 Opsparingen kan ske i skattebegunstigede ordninger eller som fri opsparing uden for pensionssektoren.10

Selvom systemet er internationalt anerkendt, er det ikke uden udfordringer og er genstand for løbende politisk debat og justeringer, f.eks. via pensionskommissioner.10

Fokus på arbejdsmarkedspensionen: Din vigtigste brik ved jobskifte

Netop arbejdsmarkedspensionen (søjle 2) er den mest centrale brik at forholde sig til ved et karriereskift for de fleste lønmodtagere. Det er primært gennem disse ordninger, at man flytter økonomiske ressourcer fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen for at sikre en passende levestandard.13 Der findes overordnet tre typer arbejdsmarkedspensioner 14:

  • Overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner: Aftalt mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer som en del af en overenskomst. Typisk for store grupper inden for bestemte brancher (f.eks. Industriens Pension, PensionDanmark).
  • Firmapensioner: Aftalt mellem en enkelt arbejdsgiver og et pensionsselskab for virksomhedens medarbejdere.
  • Tjenestemandspensioner: En særlig ordning for tjenestemænd ansat i stat, region, kommune eller Folkekirken.17

Grunden til, at arbejdsmarkedspensionen er så vigtig ved jobskifte, er, at det ofte er her, den største del af den løbende opsparing foregår. Et jobskifte medfører hyppigt et skift i pensionsordning eller som minimum en ændring i indbetalingerne til den eksisterende ordning.8 Dette skaber en række valg og potentielle faldgruber, som kræver aktiv stillingtagen.

Det er afgørende at forstå, at arbejdsmarkedspensioner ikke kun handler om opsparing til alderdommen. De indeholder også vitale forsikringselementer, der dækker ved f.eks. tab af erhvervsevne (invaliditet), visse kritiske sygdomme og død.10 Når man skifter job, og indbetalingerne til den gamle ordning stopper, vil disse forsikringsdækninger typisk ophøre eller blive væsentligt reduceret efter en kort periode, ofte tre måneder.20 At skulle tegne tilsvarende dækninger i en ny pensionsordning eller privat kan kræve, at man afgiver nye helbredsoplysninger.19 Hvis ens helbred er blevet dårligere siden den oprindelige ordning blev oprettet, kan det være vanskeligt eller umuligt at opnå samme dækning, eller det kan ske til en markant højere pris.19 Dækningerne i den nye ordning kan også have andre (og potentielt dårligere) vilkår end dem, man kom fra.19 Konsekvenserne af at stå uden dækning, f.eks. ved langvarig sygdom der fører til tab af erhvervsevne, kan være økonomisk ødelæggende.19 Derfor udgør risikoen for at miste eller forringe disse forsikringsdækninger ofte en større og mere umiddelbar økonomisk trussel ved et jobskifte end mindre udsving i afkastet på selve pensionsopsparingen. Forsikringsaspektet er således en kritisk, men undertiden overset, dimension af pensionsplanlægningen ved karriereskift.

Jobskifte og din arbejdsmarkedspension: Hvad sker der nu?

Når du skifter job, og indbetalingerne til din hidtidige arbejdsmarkedspension stopper, står du over for en række valgmuligheder. Det er vigtigt at træffe en aktiv beslutning, da passivitet kan have utilsigtede negative konsekvenser, især for dine forsikringsdækninger.

Dine muligheder: Beholde som fripolice, flytte med eller fortsætte indbetaling?

Grundlæggende er der tre scenarier for din gamle pensionsordning:

  1. Beholde som fripolice (passivitet): Hvis du ikke foretager dig noget aktivt, vil din pensionsordning typisk automatisk blive omdannet til en såkaldt fripolice eller indbetalingsfri ordning.20 Det betyder, at din opsparing fortsat står i det gamle selskab og bliver investeret, men der kommer ikke nye indbetalinger ind. Vigtigst er det, at de tilknyttede forsikringsdækninger (ved f.eks. invaliditet eller død) ofte bliver væsentligt reduceret eller bortfalder helt efter en kortere periode, typisk 3 måneder.20 For meget små opsparinger (under ca. 12.800 kr. i 2025) kan ordningen endda blive automatisk ophævet og udbetalt efter afgift.23
  2. Flytte opsparingen (aktiv handling): Du har som udgangspunkt mulighed for at flytte din opsparede pension fra dit gamle pensionsselskab over til den pensionsordning, du får hos din nye arbejdsgiver.14 Dette kræver, at du (eller oftere dit nye pensionsselskab på dine vegne) aktivt anmoder om overførslen. Fordelen er, at du samler din pension ét sted, hvilket kan give bedre overblik og lavere omkostninger.
  3. Fortsætte indbetaling (aktiv handling): Afhængigt af situationen kan der være mulighed for at fortsætte indbetalinger til den gamle ordning. Hvis din nye arbejdsgiver har en aftale med det samme pensionsselskab, kan indbetalingerne ofte fortsætte der.20 Hvis dit nye job ikke har en pensionsordning, kan du i nogle tilfælde selv vælge at fortsætte med at indbetale til din gamle ordning for at bevare opsparingen og især forsikringsdækningerne.8 En anden mulighed er at beholde forsikringerne i den gamle ordning i en periode ved at betale for dem direkte fra din opsparing, men dette reducerer naturligvis det beløb, der er til rådighed ved pensionering.20

Regler for flytning: Jobskifteaftalen, tidsfrister og gebyrer du skal kende

Flytning af arbejdsmarkedspensioner i forbindelse med jobskifte reguleres i høj grad af “Jobskifteaftalen”. Det er en frivillig rammeaftale mellem de fleste pensionsinstitutter i Danmark, oprindeligt udformet af brancheorganisationen Forsikring & Pension i 2005 og opdateret flere gange siden.24 Aftalen sætter fælles spilleregler for, hvornår og hvordan en pension kan flyttes.

Centrale regler og forhold at være opmærksom på:

  • Tidsfrist: Hvis værdien af din pensionsopsparing er over en vis grænse (ca. 60.300 kr. i 2025 – beløbet reguleres årligt), skal anmodningen om overførsel typisk ske senest 3 år (36 måneder) efter, du er fratrådt det job, som pensionen var knyttet til.24 Er værdien under denne grænse (ofte kaldet “klatpensioner”), gælder der som udgangspunkt ingen tidsfrist for flytning.24
  • Omkostninger ved flytning: Det koster typisk et mindre gebyr (ofte i niveauet 1500-2000 kr. 19) eller er gratis at flytte pensionen fra det afgivende selskab.14 For pensioner med en værdi under ca. 20.000 kr. er det lovbestemt gratis at flytte.17 Vær dog opmærksom på, at det modtagende selskab i nogle tilfælde kan opkræve et gebyr for at modtage pensionen.28 Nogle selskaber tager slet ingen gebyrer for hverken at afgive eller modtage.28
  • Kursværn: I perioder med uro på de finansielle markeder eller ved flytning fra visse produkttyper (især ældre med garantier) kan det afgivende selskab fratrække et såkaldt “kursværn”, som er en procentdel af opsparingen.28 Dette skal dække eventuelle tab ved salg af aktiver på et ugunstigt tidspunkt. Dit nuværende selskab kan oplyse, om de anvender kursværn.
  • Obligatorisk ordning: Nogle selskaber, især dem baseret på overenskomster, kan have som betingelse for flytning ud af selskabet, at den nye ordning også er en obligatorisk arbejdsmarkedsordning.21 Dette er for at sikre, at midlerne forbliver pensionsmidler.

Pas på faldgruberne: Garantier, forsikringsdækninger og helbredsoplysninger

Selvom flytning af pension kan virke simpelt, er der flere potentielle faldgruber, som det er vigtigt at være opmærksom på, før man træffer en beslutning:

  • Forsikringsdækninger: Som nævnt er dette et kritisk punkt. Sammenlign dækningerne i din gamle og nye ordning meget nøje.17 Er summerne ved invaliditet og død de samme? Er kriterierne for udbetaling ens? Er der nye karensperioder i det nye selskab, hvor du ikke er dækket?31 Vær opmærksom på, at selvom Jobskifteaftalen sigter mod at lette overførsel, garanterer den ikke nødvendigvis, at du kan få præcis samme dækning uden at skulle afgive nye helbredsoplysninger, hvis det nye selskabs standardprodukt eller regler er anderledes.19
  • Garantier: Ældre pensionsordninger, især dem med gennemsnitsrente, kan indeholde værdifulde garantier, f.eks. en garanteret minimumsforrentning eller en garanteret livslang ydelse af en bestemt størrelse. Disse garantier kan som hovedregel ikke flyttes med til en ny ordning, da den økonomiske værdi af de hensættelser, der ligger bag garantien, ikke overføres.19 At opgive en garanti kan være en dårlig forretning, især hvis man er tæt på pensionsalderen eller har en lav risikovillighed.19
  • Helbredsoplysninger: Hvis du skal afgive nye helbredsoplysninger for at blive dækket i det nye selskab, kan det være problematisk, hvis dit helbred har ændret sig.19 Det kan føre til afslag på dækning, forbehold (klausuler) eller en højere pris. Dette understreger vigtigheden af at undersøge mulighederne for at bevare dækning i den gamle ordning, enten via fortsat indbetaling eller betaling fra opsparingen, hvis man er i tvivl om sin helbredssituation.20
  • Tidligste udbetalingsalder: Pensionsreglerne har ændret sig over tid, og ældre ordninger kan have en lavere tidligste udbetalingsalder end nye ordninger. En flytning kan potentielt betyde, at den lavere udbetalingsalder går tabt for den overførte del, selvom der i nogle tilfælde er mulighed for at “videreføre” gamle rettigheder.24 Dette bør undersøges nøje.

Beslutningen om at flytte en pension involverer altså mere end blot en sammenligning af årlige omkostninger og forventet afkast. Det er en kompleks afvejning, hvor man potentielt bytter kendte, men måske dyrere, garantier og forsikringsdækninger for et løfte om lavere omkostninger eller højere afkast i fremtiden – med de usikkerheder, det indebærer. Man påtager sig potentielt en større risiko, f.eks. risikoen for at stå uden tilstrækkelig dækning ved invaliditet eller at få en lavere pension end den, der var garanteret. Denne afvejning mellem sikkerhed og potentiale er højst individuel og afhænger af faktorer som alder, helbred, risikovillighed, eksisterende formue og de specifikke karakteristika ved de involverede pensionsordninger.

Oversigt: Hvad sker der med din gamle arbejdsmarkedspension ved jobskifte?

For at give et struktureret overblik over de primære valgmuligheder og deres konsekvenser, præsenteres følgende tabel:

ValgmulighedKort beskrivelseTypiske FordeleTypiske Ulemper/RisiciVigtige Overvejelser
Behold som fripoliceOrdningen fortsætter uden nye indbetalinger. Sker typisk automatisk ved passivitet.Kræver ingen handling. Opsparingen investeres fortsat. Kan bevare visse rettigheder (f.eks. garantier).Forsikringsdækninger bortfalder/reduceres kraftigt efter kort tid.20 Bidrager til “klatpensioner” med løbende omkostninger.17 Ingen ny opsparing i ordningen.Omkostninger: Betales fortsat. Forsikring: Stort set tabt. Garantier: Bevares typisk. Afkast: Afhænger af selskabets investering. Krav: Ingen umiddelbar handling.
Flyt til ny ordningOpsparingen overføres til den nye arbejdsgivers pensionsselskab. Kræver aktiv handling.Samler pensionen ét sted.25 Potentielt lavere samlede omkostninger.25 Bedre overblik.25Tab af garantier fra gammel ordning.19 Risiko for dårligere forsikringsdækning.19 Kan kræve nye helbredsoplysninger.19 Evt. flyttegebyr/kursværn.19Omkostninger: Sammenlign ÅOP. Forsikring: Sammenlign dækninger nøje. Garantier: Går tabt. Afkast: Afhænger af nyt selskab/valg. Krav: Aktiv anmodning via nyt selskab inden for tidsfrist (for større ordninger).24
Fortsæt indbetaling (hvis muligt)Enten via ny arbejdsgiver (hvis samme selskab) eller ved selv at indbetale (hvis intet nyt job/ordning).Bevarer forsikringsdækninger.21 Fortsat opsparing i kendt ordning. Kan bevare garantier.Kræver aktiv handling/aftale. Kan være dyrt at indbetale selv. Ikke altid muligt. Reducerer opsparing hvis forsikring betales herfra.20Omkostninger: Fortsætter. Forsikring: Bevares (ved fortsat betaling). Garantier: Bevares. Afkast: Fortsætter som hidtil. Krav: Aftale med selskab/ny arbejdsgiver; økonomisk råderum til selv at betale.

Kilder: Baseret på.14

Klatpensioner: Skal du samle dine gamle ordninger?

Et hyppigt resultat af jobskifte gennem et arbejdsliv er, at man ender med flere mindre, hvilende pensionsordninger hos forskellige selskaber – de såkaldte “klatpensioner”.14 Spørgsmålet opstår da: Skal disse samles i den aktive pensionsordning?

Fordele ved at samle: Overblik, lavere omkostninger og potentielt større pension

Der er stærke argumenter for at samle sine klatpensioner:

  • Bedre overblik: Det er markant lettere at få et samlet overblik over sin pensionsformue og de forventede udbetalinger, når alt er samlet ét sted.25 Det forenkler planlægningen frem mod pensionisttilværelsen.
  • Lavere administrationsomkostninger: Hver pensionsordning, også de hvilende, har typisk årlige administrationsomkostninger.17 Ved at samle pensionerne betaler man kun omkostninger ét sted.25 Små klatpensioner risikerer over tid at blive “spist op” af gebyrer, så den reelle værdi udhules.26
  • Potentielt større pension: Besparelsen på omkostninger kan virke lille år for år, men over mange årtier kan effekten af renters rente gøre en markant forskel for den endelige pensionsudbetaling. Eksempelvis viser beregninger, at en årlig besparelse på 1.500 kr. i administrationsomkostninger ved at samle ordninger som 25-årig kan føre til ca. 72.000 kr. ekstra i opsparing ved pensionering. Selv for en 55-årig kan gevinsten være omkring 17.000 kr..9 Den samlede pensionsformue i Danmark er betydelig (næsten 3.700 mia. kr. i 2017), og selv små procentvise besparelser på omkostninger (f.eks. fra 0,9% til 0,8% af formuen) kan give milliardbesparelser samlet set.15
  • Undgå dobbeltforsikring: Man kan utilsigtet betale for de samme typer forsikringsdækninger i flere forskellige hvilende ordninger, selvom dækningen måske er minimal.25

Ulemper og særlige tilfælde: Hvornår det ikke altid betaler sig at samle

Selvom udgangspunktet er, at samling ofte er en god idé 30, findes der vigtige undtagelser og situationer, hvor man bør tøve eller helt undlade at samle sine pensioner:

  • Høje flytteomkostninger eller kursværn: Selvom det afgivende selskabs gebyr ofte er lavt eller nul, skal man undersøge eventuelle gebyrer hos det modtagende selskab og risikoen for kursværn, som kan gøre selve flytningen uforholdsmæssigt dyr.26
  • Tab af værdifulde garantier: Som nævnt tidligere, hvis en ældre klatpension indeholder attraktive garantier (f.eks. høj minimumsrente), vil disse med stor sandsynlighed gå tabt ved en flytning.19 Værdien af garantien skal vejes op mod de potentielle omkostningsbesparelser.
  • Tab af fordelagtige forsikringsvilkår: En gammel police kan indeholde forsikringsdækninger på vilkår (f.eks. pris eller dækningsomfang), som man ikke kan opnå i dag, især hvis ens helbred har ændret sig.26 At samle pensionen betyder, at den gamle police lukkes, og disse vilkår mistes.
  • Særlige rettigheder: Ældre ordninger kan have andre fordele, f.eks. en lavere tidligste udbetalingsalder, som kan gå tabt.30
  • Skat ved små livsvarige pensioner (engangsudbetaling): Dette er en vigtig undtagelse, især for personer tæt på pensionsalderen. Pensionsbeskatningsloven giver mulighed for, at små livsvarige pensioner (med en forventet årlig ydelse under en vis grænse, ca. 12.800 kr. i 2025), der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan blive udbetalt som et engangsbeløb mod betaling af en afgift på 40%, når man når sin pensionsudbetalingsalder (typisk 60 år for ældre ordninger).26 Fordi løbende pensionsudbetalinger ofte modregnes i offentlige ydelser som folkepensionens pensionstillæg, kan det være mere fordelagtigt at modtage et engangsbeløb (selvom det er afgiftsbelagt) end små løbende ydelser, hvor en stor del forsvinder i modregning og skat. Hvis man samler disse små pensioner med en større ordning, mister man muligheden for engangsudbetaling.26
  • Helbredsmæssige forhold: Hvis man er ramt af sygdom eller er i fleksjob, bør man altid søge rådgivning før flytning, da det kan have konsekvenser for forsikringsdækninger og rettigheder.30

Den udbredte anbefaling om at samle klatpensioner fokuserer ofte ensidigt på at minimere omkostningerne forbundet med selve opsparingsdelen. Denne tilgang risikerer at overse den potentielt betydelige værdi, der kan ligge i forsikringsdelen af ældre ordninger, eller de specifikke skattemæssige fordele, der i visse tilfælde opnås ved ikke at samle små livrenter.26 En blind sammenlægning, der udelukkende er motiveret af lavere administrationsomkostninger, kan derfor utilsigtet føre til tab af værdifulde rettigheder eller dækninger, hvis værdi potentielt overstiger de sparede omkostninger.19 En fornuftig beslutning kræver en helhedsvurdering, der balancerer de forventede omkostningsbesparelser mod værdien af de specifikke garantier, forsikringer og skattemæssige muligheder i hver enkelt klatpension.

Sådan bruger du PensionsInfo.dk til at få det fulde overblik

Det uundværlige første skridt i processen med at vurdere sine klatpensioner er at skabe et fuldt overblik. Her er hjemmesiden PensionsInfo.dk det centrale værktøj.26

  • Log ind: Ved at logge ind med MitID får man adgang til en samlet oversigt over stort set alle ens pensionsordninger i Danmark – både aktive og hvilende (fripolicer/klatpensioner) – på tværs af banker, pensionskasser og livsforsikringsselskaber.36
  • Find aftalerne: Under menupunktet ‘Dine aftaler’ kan man se, hvilke selskaber der administrerer ens pensioner.36 Dette er afgørende for at identificere alle potentielle klatpensioner.
  • Se detaljer: Man kan klikke sig ind på de enkelte aftaler for at se flere detaljer, herunder ofte opsparingens størrelse og forventede udbetalinger.36 Man kan også eksperimentere med forskellige pensionsaldre for at se prognoser for udbetalingerne.34
  • Begrænsninger: Selvom PensionsInfo.dk giver et uvurderligt overblik, er det vigtigt at være opmærksom på, at platformen ikke altid viser alle detaljer om en ordning. Specifikke oplysninger om f.eks. garanterede ydelser, særlige forsikringsvilkår eller præcise omkostningsstrukturer fremgår ikke altid tydeligt.19 Derfor er PensionsInfo et fremragende udgangspunkt, men det er ofte nødvendigt at kontakte de enkelte pensionsselskaber direkte for at få bekræftet de præcise vilkår for de gamle ordninger, før man træffer en endelig beslutning om eventuel sammenlægning.

Økonomiske konsekvenser af karriereskift for din pension

Et karriereskift kan påvirke din pensionsopsparing på flere måder, både direkte gennem ændringer i indkomst og indbetalinger, og indirekte gennem de valg, du træffer om dine pensionsordninger.

Ny løn, ny pension? Betydningen af lønstigning eller -fald

Den mest umiddelbare økonomiske konsekvens af et jobskifte for pensionen hænger sammen med lønnen. Da arbejdsmarkedspensionen typisk beregnes som en procentdel af lønnen, vil en ændring i lønnen direkte påvirke størrelsen af de månedlige pensionsindbetalinger, forudsat at indbetalingsprocenten er den samme.8

  • Scenarie 1: Lønstigning. Forestil dig Pia, der skifter til et job med højere ansvar. Hendes månedsløn stiger fra 40.000 kr. til 45.000 kr. Hendes arbejdsmarkedspension udgør fortsat 12% af lønnen (f.eks. 8% fra arbejdsgiver og 4% fra hende selv). Hendes månedlige pensionsindbetaling stiger dermed fra 4.800 kr. (0.12×40000) til 5.400 kr. (0.12×45000). Over tid vil denne stigning i indbetalingerne, kombineret med renters rente, resultere i en markant højere forventet pensionsopsparing.
  • Scenarie 2: Lønnedgang. Forestil dig Lars, der skifter branche for at forfølge en passion, hvilket indebærer en lavere løn. Hans månedsløn falder fra 50.000 kr. til 42.000 kr., men med samme pensionsprocent på 12%. Hans månedlige pensionsindbetaling falder fra 6.000 kr. (0.12×50000) til 5.040 kr. (0.12×42000). Hvis Lars ikke kompenserer for denne nedgang gennem f.eks. øget privat opsparing (søjle 3), vil hans forventede slutpension blive lavere som følge af jobskiftet.

Det er også vigtigt at undersøge selve pensionsprocenten i det nye job. Selv ved uændret løn vil en lavere pensionsprocent i den nye ordning føre til lavere indbetalinger og omvendt.

Huller i opsparingen: Håndtering af ledighed, orlov eller job uden pensionsordning

Et karriereskift kan også indebære perioder helt uden indbetaling til arbejdsmarkedspensionen. Det kan ske under ledighed mellem jobs, ved orlov uden løn, eller hvis man skifter til et job, der ikke har en obligatorisk pensionsordning tilknyttet.8

Konsekvensen af sådanne “huller” i opsparingen er indlysende: Den samlede pensionsformue ved pensionering bliver lavere, end den ellers ville have været. Effekten forstærkes over tid på grund af den manglende renters rente på de udeblevne indbetalinger.

For at afbøde denne effekt er det værd at overveje følgende:

  • Selvbetaling: Hvis økonomien tillader det, kan man selv vælge at indbetale til sin eksisterende pensionsordning (hvis muligt) eller oprette/indbetale til en privat pensionsordning (søjle 3) i perioder uden arbejdsgiverbetalt pension.8 Dette er især vigtigt, hvis man ønsker at bevare tilknyttede forsikringsdækninger.
  • Betaling af forsikringer fra opsparing: Som nævnt tilbyder nogle selskaber muligheden for at lade prisen for forsikringerne blive trukket direkte fra den eksisterende pensionsopsparing i en periode efter fratrædelse.20 Dette sikrer fortsat dækning, men det sker på bekostning af selve opsparingen, som dermed bliver mindre. Man skal være opmærksom på, at minimumsindbetalinger ofte kun dækker forsikringspræmien og ikke bidrager til yderligere opsparing.21

Langsigtede effekter: Illustrative eksempler på jobskiftes betydning for din slutpension

For at illustrere de langsigtede konsekvenser af forskellige tilgange til pension ved jobskifte, kan vi opstille nogle generaliserede eksempler:

  • Eksempel A: Den Stabile Karriere. Anna starter sit arbejdsliv tidligt og har kun få jobskift gennem karrieren. Ved de få skift sørger hun for hurtigt at få samlet eventuelle små klatpensioner og sikrer sig, at forsikringsdækningerne er intakte. Hendes indbetalinger er stabile over mange år. Resultat: Anna opnår en solid pensionsopsparing tæt på det potentiale, hendes lønindkomst giver mulighed for.
  • Eksempel B: Den Proaktive Jobhopper. Bo skifter job relativt ofte for at søge nye udfordringer og bedre løn. Han er dog meget bevidst om pensionen. Ved hvert skift bruger han PensionsInfo.dk, sammenligner vilkår, samler aktivt sine klatpensioner (efter at have tjekket for garantier/særlige vilkår) og justerer sin private opsparing, hvis der er perioder med lavere indbetaling. Resultat: Selvom hans karrierevej er mere omskiftelig, opnår Bo også en god pensionsopsparing, fordi han aktivt styrer sin pension ved hvert skift.
  • Eksempel C: Den Passive Jobhopper. Clara skifter også job jævnligt, men tænker ikke meget over pensionen. Hun lader sine gamle ordninger stå som fripolicer, hvor forsikringerne hurtigt udløber. Hun ender med adskillige klatpensioner hos forskellige selskaber, der hver især trækker administrationsomkostninger. Hun reagerer ikke på ændringer i løn eller indbetalingsprocent. Resultat: Claras slutpension bliver markant lavere end Annas og Bos, selvom hendes lønindkomst over arbejdslivet måske har været sammenlignelig. De manglende forsikringer udgør desuden en betydelig økonomisk risiko undervejs. Forskellen mellem potentialet og det faktiske resultat kan løbe op i mange tusinde kroner alene på grund af sparede omkostninger ved samling.9

Disse eksempler understreger, at den samlede økonomiske konsekvens af karriereskift for pensionen ikke kun bestemmes af de direkte effekter som lønændringer eller pauser i indbetalingerne. Den påvirkes i høj grad også af de indirekte effekter, der følger af de beslutninger, man træffer (eller undlader at træffe) undervejs: samler man sine pensioner, sikrer man sine forsikringsdækninger, kompenserer man for lavere indbetalinger via privat opsparing?.8 Proaktivitet og informerede valg kan i væsentlig grad modvirke de potentielle negative konsekvenser af jobskifte for pensionen og endda forstærke de positive, f.eks. ved at sikre lavere samlede omkostninger.

Proaktiv pensionsplanlægning ved karriereskift: 5 konkrete trin

For at navigere succesfuldt i pensionsjunglen ved et karriereskift og træffe de bedste beslutninger for din fremtidige økonomi, anbefales en proaktiv tilgang. Følgende fem trin kan guide dig gennem processen:

Trin 1: Skab overblik over din nuværende pensionssituation

Før du træffer beslutninger – ideelt set allerede inden eller lige efter et jobskifte – er det afgørende at have et fuldt overblik over din eksisterende pensionsopsparing.

  • Brug PensionsInfo.dk: Log ind på PensionsInfo.dk med MitID for at få en samlet oversigt over alle dine kendte pensionsordninger, både den aktive fra dit nuværende/seneste job og eventuelle hvilende klatpensioner fra tidligere ansættelser.26
  • Notér detaljer: For hver ordning, noter pensionsselskabet, ordningens type (f.eks. ratepension, livrente, aldersopsparing), den aktuelle opsparings værdi, og – så vidt det fremgår – de tilknyttede forsikringsdækninger (summer ved død, invaliditet, kritisk sygdom) og eventuelle garantier.
  • Kontakt selskaberne: Da PensionsInfo ikke altid viser alle detaljer, især om garantier og specifikke forsikringsvilkår, kan det være nødvendigt at kontakte de enkelte selskaber direkte for at få fuld klarhed over vilkårene i dine eksisterende ordninger.19

Trin 2: Analysér pensionsvilkårene i dit nye (eller potentielle) job

Lige så vigtigt er det at forstå pensionsordningen, der følger med dit nye job.

  • Undersøg grundigt: Spørg din nye arbejdsgiver eller HR-afdeling: Er der en pensionsordning? Hvilket pensionsselskab bruges? Hvor stor er den samlede indbetaling (din andel + arbejdsgivers andel i procent af lønnen)? Hvilke forsikringsdækninger er inkluderet som standard? Er der mulighed for at vælge andre investeringsprofiler eller tilkøbe ekstra forsikringsdækning?.8 Få gerne skriftligt materiale om ordningen.
  • Sammenlign: Hold vilkårene i den nye ordning op mod din hidtidige ordning. Vær særligt opmærksom på forskelle i forsikringsdækningernes størrelse og betingelser samt eventuelle forskelle i administrationsomkostninger (ÅOP – Årlige Omkostninger i Procent).

Trin 3: Træf en aktiv beslutning om dine eksisterende pensioner

Med overblikket fra trin 1 og 2 på plads, og med viden om regler, muligheder og faldgruber (som beskrevet tidligere), er tiden inde til at træffe aktive beslutninger om, hvad der skal ske med dine gamle pensionsordninger.

  • Beslut for hver ordning: Skal den gamle arbejdsmarkedspension flyttes over i den nye ordning? Skal den blive stående som en fripolice (med de konsekvenser det har for forsikringer)? Skal du forsøge at fortsætte indbetalinger eller betale for forsikringer fra opsparingen? Skal dine klatpensioner samles i den nye aktive ordning?.20
  • Husk tidsfrister: Vær opmærksom på 3-årsfristen for at anmode om flytning af større pensionsordninger via Jobskifteaftalen.24

Trin 4: Vurder behovet for at justere din private pensionsopsparing

Dit karriereskift kan påvirke den samlede pensionsopsparing, og det kan være nødvendigt at justere din private opsparing (søjle 3) for at holde kursen mod dine pensionsmål.

  • Kompenser for fald: Hvis din samlede månedlige pensionsindbetaling falder som følge af jobskiftet (f.eks. på grund af lavere løn, lavere bidragsprocent i den nye ordning, eller fordi det nye job slet ingen ordning har), bør du kraftigt overveje at øge dine egne indbetalinger til en privat pensionsordning (ratepension, livrente, aldersopsparing) for at kompensere for faldet.8
  • Suppler forsikringer: Hvis forsikringsdækningerne i din nye arbejdsmarkedspension ikke dækker dine eller familiens behov tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at supplere med private forsikringer (f.eks. en privat ulykkesforsikring eller forsikring ved visse kritiske sygdomme).

Trin 5: Søg kvalificeret rådgivning – hvornår og hvor?

Pensionsområdet er komplekst, og det er ikke altid let at overskue alle konsekvenser af et valg. Derfor kan det være en god investering at søge professionel rådgivning.

  • Hvornår er rådgivning særligt relevant? Overvej det kraftigt, hvis:
    • Du har pensionsordninger med garantier.
    • Du er usikker på dine forsikringsdækninger og konsekvenserne af et skift.
    • Du har mange klatpensioner med forskellige vilkår.
    • Du er tæt på pensionsalderen, hvor beslutninger har mere umiddelbar effekt.
    • Du generelt føler dig usikker på, hvad der er det rigtige valg for dig.16
  • Hvor kan du få rådgivning?
    • Pensionsselskaber: Både dit gamle og nye pensionsselskab tilbyder typisk gratis rådgivning.20 Vær dog opmærksom på, at deres rådgivning primært vil omhandle deres egne produkter og ikke nødvendigvis er uvildig.
    • Banker: Din bank kan også tilbyde pensionsrådgivning, men vil ofte fokusere på de pensionsprodukter, de selv udbyder.16
    • Uafhængige pensionsrådgivere: Der findes private rådgivere, som ikke er tilknyttet bestemte selskaber og derfor kan give uvildig rådgivning mod betaling af et honorar.38
    • Fagforeninger/A-kasser: Nogle organisationer tilbyder også en vis grad af pensionsvejledning til deres medlemmer.

Det er vigtigt at forstå, at pensionsplanlægning ved jobskifte ikke er en opgave, der løses én gang for alle. I et dynamisk arbejdsmarked med hyppige jobskift 1, bør disse fem trin betragtes som en cyklisk proces. Hver gang du står over for et karriereskift, er det en anledning til at genbesøge disse trin for at sikre, at din pensionsstrategi forbliver relevant og optimal i forhold til din aktuelle situation og dine langsigtede mål. Den optimale løsning kan ændre sig over tid i takt med ændringer i din indkomst, familiesituation, risikovillighed og ikke mindst ændringer i selve pensionsreglerne og -produkterne.

Fremtiden kalder: Jobmobilitet og din pension i et omskifteligt arbejdsmarked

Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved en usædvanlig høj grad af jobmobilitet sammenlignet med andre lande. Denne fleksibilitet har konsekvenser for, hvordan man bør tænke langsigtet pensionsplanlægning.

Tendenser i Danmark: Vi skifter job oftere end før

Statistikkerne taler et tydeligt sprog: Danskerne skifter job hyppigt.

  • Høj jobomsætning: I slutningen af 2023 var næsten 23% af de beskæftigede startet i deres nuværende job inden for det seneste år.1 Selvom tallet var faldet lidt fra toppen i 2022, er det stadig et højt niveau historisk set. Analyser fra DA viser, at tilgangen til nye jobs på deres område var omkring 30% i 2023, et niveau der minder om tiden før COVID-19 pandemien.4 Nogle opgørelser peger på, at op mod en million jobskift fandt sted på et enkelt år i perioden med højest aktivitet.41 August er traditionelt den måned med flest jobstarter.43
  • Hurtigt tilbage i job: Den høje mobilitet understøttes af, at Danmark i 13 år i træk har været det EU-land, der er bedst til at få ledige hurtigt tilbage i beskæftigelse. I 2023 kom 42% af de ledige i job inden for det efterfølgende kvartal.6 Selv i perioder med let stigende ledighed afsluttes en stor andel af ledighedsforløbene hurtigt.44
  • Alder og branche: Unge skifter traditionelt job oftere end ældre 1, selvom tendensen til at ønske længere ansættelser også ses blandt unge.45 Jobomsætningen varierer også markant mellem brancher, med højest omsætning i f.eks. Handel og transport samt Hotel og restauration, og lavest i Finansiering og forsikring samt Landbrug.1
  • Ønske om skift: En undersøgelse fra 2024 indikerer, at knap hver tredje dansker overvejer at skifte job inden for de næste 12 måneder, en stigning fra året før, især drevet af yngre generationer (Generation Z og Millennials).40 Motivationen for jobskifte er mangfoldig, men utilfredshed med chef, kedelige opgaver, manglende udvikling og ønske om bedre løn nævnes ofte.3

Hvad betyder et fleksibelt arbejdsmarked for din langsigtede pensionsstrategi?

Den høje jobmobilitet og det omskiftelige arbejdsmarked har klare implikationer for din pensionsstrategi:

  • Proaktivitet er altafgørende: I et marked, hvor jobskifte er normen snarere end undtagelsen, er en “sæt det og glem det”-tilgang til pension ikke holdbar. Hvert jobskifte er en potentiel ændring i dine pensionsvilkår og kræver aktiv stillingtagen for at undgå faldgruber og optimere opsparingen. Den løbende, proaktive planlægning, som beskrevet i de fem trin, bliver endnu vigtigere.
  • Løbende fokusområder: For at navigere succesfuldt i dette landskab kræver det en vedvarende opmærksomhed på:
    • Overblik: Regelmæssig brug af PensionsInfo.dk for at holde styr på alle ordninger.
    • Omkostninger: Aktiv stillingtagen til samling af klatpensioner for at minimere unødige gebyrer.
    • Forsikringer: Høj prioritet på at tjekke og sikre tilstrækkelig forsikringsdækning ved hvert jobskifte.
    • Privat opsparing: Fleksibilitet til at justere den private opsparing (søjle 3) for at kompensere for ændringer i arbejdsmarkedspensionen.
    • Rådgivning: Vilje til at søge kvalificeret rådgivning ved større ændringer, usikkerhed eller komplekse situationer.

Selvom et fleksibelt arbejdsmarked stiller krav til den enkelte om at være mere opmærksom på sin pension, er det værd at huske, at det danske pensionssystem grundlæggende er robust.10 Med de rette værktøjer og en proaktiv tilgang giver systemet gode muligheder for at opbygge en økonomisk tryg fremtid – også selvom karrierevejen indebærer flere skift undervejs. Nøglen ligger i at tage aktiv styring og træffe informerede valg ved hvert karrieremæssigt vejkryds.

Særlige ressourcer for ordblinde: Få hjælp til at navigere i pension

Pensionsoplysninger kan være komplekse, fyldt med fagtermer og ofte præsenteret i lange, teksttunge dokumenter. For personer med ordblindhed kan dette udgøre en særlig barriere for at engagere sig i pensionsplanlægning og træffe informerede beslutninger.48 Heldigvis findes der en række hjælpemidler og støttemuligheder i Danmark, der kan gøre processen mere tilgængelig.

  • Digitale Læse- og Skriveteknologier (LST): Mange computere, tablets og smartphones har indbyggede funktioner som skærmlæsere (oplæsning af tekst) og tale-til-tekst-funktioner. Derudover findes der specialiserede LST-programmer og apps (f.eks. AppWriter, IntoWords), der tilbyder avancerede funktioner til oplæsning, ordforslag, stavekontrol m.m., designet specifikt til at støtte personer med læse- og skrivevanskeligheder.48 Nyere teknologier som kunstig intelligens (AI) åbner også nye muligheder for støtte.51 Det er værd at undersøge mulighederne for at få adgang til og støtte til disse værktøjer via jobcenter (hvis man er i arbejde), kommune (hvis man er uden for arbejdsmarkedet eller pensionist) eller uddannelsesinstitution (hvis man er under uddannelse).48 Konstateret ordblindhed giver ret til relevante hjælpemidler på arbejdspladsen.49
  • Ordblindeforeningen: En landsdækkende interesseorganisation, der tilbyder information om ordblindhed, rettigheder, strategier og et netværk for ordblinde og deres pårørende.48 De har et vejledningscenter, der kan yde gratis professionel rådgivning om forskellige emner, og det kan være relevant at kontakte dem for at høre om mulighederne for vejledning specifikt omkring økonomi og pension.50
  • Nota Bibliotek: Nota er Danmarks nationale bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Hvis man har dokumenteret ordblindhed, kan man blive gratis medlem og få adgang til et stort udvalg af materialer som lydbøger, e-bøger og punktskrift.50 Dette kan være en uvurderlig ressource for at tilegne sig viden om pension og privatøkonomi på en mere tilgængelig måde – f.eks. ved at lytte til en guide i stedet for at skulle læse den.50
  • Læsogskrivbedre.dk: Et digitalt værktøj udviklet i et samarbejde, bl.a. med PensionDanmark, målrettet medarbejdere og virksomheder.50 Værktøjet giver en hurtig indikation af, om man kunne have gavn af at få testet sine læse- og skrivefærdigheder nærmere. Det guider også brugeren videre til de næste skridt, f.eks. kontakt til VUC for en officiel test og eventuel undervisning.55 PensionDanmark har aktivt promoveret værktøjet over for tusindvis af virksomheder for at nedbryde tabuer og hjælpe flere i gang med relevant støtte.55
  • VUC og AOF: Voksenuddannelsescentre (VUC) og AOF tilbyder gratis ordblindetestning for voksne.57 Hvis testen viser ordblindhed, har man ret til gratis ordblindeundervisning (FVU-læsning), der tilpasses den enkeltes niveau og behov, ofte på små hold eller som eneundervisning.57 Undervisningen fokuserer både på at forbedre læse- og skrivefærdigheder og på at lære at bruge kompenserende LST-værktøjer.58 Under visse betingelser kan man få SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) til at dække tabt arbejdsfortjeneste, hvis undervisningen foregår i arbejdstiden.57
  • Ordblindenetværket: Et online forum, hvor ordblinde, pårørende og fagfolk kan udveksle erfaringer, stille spørgsmål og finde information om arrangementer.59

Tilgængeligheden af disse mange specialiserede værktøjer, undervisningstilbud og støtteorganisationer betyder, at ordblindhed ikke behøver at være en uoverstigelig hindring for at kunne sætte sig ind i og planlægge sin pension effektivt. Udfordringen ligger ofte mindre i selve ordblindheden og mere i at have kendskab til de mange ressourcer, der findes, og i at tage skridtet til at benytte sig af dem.48 Ved at gøre brug af de rette hjælpemidler og søge den nødvendige støtte, kan personer med ordblindhed også tage aktiv kontrol over deres pensionsplanlægning ved karriereskift.

konklusion

Et karriereskift er en naturlig del af et moderne arbejdsliv i Danmark, men det udgør samtidig et kritisk tidspunkt for din langsigtede økonomiske planlægning. Din pensionsopsparing, som skal sikre din økonomiske tryghed i mange år efter arbejdslivets ophør, påvirkes direkte og indirekte af de valg, du træffer – eller undlader at træffe – når du skifter job.

Nøglen til at navigere succesfuldt i dette landskab er proaktivitet. Ved at forstå det danske pensionssystems tre søjler, med særligt fokus på arbejdsmarkedspensionen, og ved at kende reglerne og mulighederne for flytning af pension, kan du undgå dyre faldgruber. Det er essentielt at være opmærksom på de potentielle konsekvenser for både opsparing og, ikke mindst, de vigtige forsikringsdækninger, der ofte er knyttet til pensionsordningen.

Selvom det generelle råd ofte er at samle sine “klatpensioner” for at opnå overblik og spare omkostninger, viser analysen, at dette ikke altid er den bedste løsning. Værdifulde garantier, fordelagtige forsikringsvilkår eller særlige skattemæssige fordele ved små livrenter kan gå tabt ved en ukritisk sammenlægning. En grundig, individuel vurdering er nødvendig.

Den 5-trins planlægningsproces – skab overblik, analysér nye vilkår, træf aktive beslutninger, juster privat opsparing, og søg rådgivning ved behov – bør anvendes ved hvert karriereskift for at sikre, at din pensionsstrategi løbende tilpasses din situation. I et arbejdsmarked præget af høj mobilitet er løbende opmærksomhed afgørende.

For personer med ordblindhed findes der en bred vifte af værktøjer og ressourcer, fra digitale hjælpemidler til specialiserede biblioteker og undervisningstilbud, der kan gøre pensionsplanlægningen mere tilgængelig.

Opfordringen er klar: Tag aktivt kontrol over din pensionssituation i forbindelse med karriereskift. Brug de tilgængelige værktøjer som PensionsInfo.dk, vær opmærksom på både opsparing og forsikring, og tøv ikke med at søge kvalificeret rådgivning, når du er i tvivl. Ved at investere lidt tid og opmærksomhed på din pension nu, kan du lægge fundamentet for den økonomiske tryghed og frihed, du ønsker dig i fremtiden.

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Sidebar - Skrivsikkert.dk (Premium Gray)