Kæledyrspas for ordblinde: Guide til danske dyreejere med dysleksi

1. Introduktion

I Danmark er kæledyr en integreret del af mange familiers liv, og ansvaret for deres sundhed og velfærd indebærer blandt andet håndtering af dokumentation i form af kæledyrspas og regelmæssige besøg hos dyrlægen. Disse processer forudsætter ofte evnen til at læse og forstå skriftlig information, hvilket kan udgøre en betydelig udfordring for personer med ordblindhed. Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en neurobiologisk betingelse, der primært påvirker færdigheder inden for læsning og stavning ¹. Det anslås, at en betydelig del af den danske befolkning lever med ordblindhed, med estimater varierende fra 7% til over 11%, hvilket potentielt omfatter mere end 400.000 individer ³. Ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn, men fortsætter med at påvirke voksne i deres daglige liv ³.

For ordblinde kæledyrsejere kan håndteringen af information relateret til kæledyrspas og dyrlægebesøg være særligt vanskelig på grund af det store fokus på skriftlige materialer, herunder regler, instruktioner og dokumentation. Dette kan potentielt føre til stress, misforståelser og i værste fald manglende overholdelse af vigtige krav for kæledyrets sundhed og rejser. Denne rapport har til formål at undersøge de specifikke udfordringer, som ordblinde kæledyrsejere i Danmark møder i forbindelse med kæledyrspas og dyrlægebesøg, samt at identificere eksisterende ressourcer og potentielle løsninger for at forbedre informationshåndteringen for denne gruppe. Rapporten vil fokusere på de gældende danske regler og procedurer og de ressourcer, der er tilgængelige inden for landets grænser.

2. Gældende regler og procedurer

For kæledyrsejere i Danmark er der en række regler og procedurer, der skal følges i forbindelse med rejser med kæledyr og besøg hos dyrlægen. Disse involverer ofte dokumentation, vaccinationer og mærkning af kæledyret.

Kæledyrspas i Danmark

Ved rejser med kæledyr inden for EU gælder en række generelle krav. Kæledyret skal som udgangspunkt rejse sammen med ejeren, eller med en bemyndiget person maksimalt fem dage før eller efter ejerens egen rejse ¹⁰. Hensigten med rejsen må ikke være salg eller overdragelse af ejerskabet af dyret undervejs ¹⁰. Derudover er korrekt ID-mærkning af dyret med en mikrochip, der opfylder de europæiske standarder (ISO 11784/11785), påkrævet ¹⁰. Ejeren skal også medbringe et gyldigt EU-kæledyrspas, også kaldet pas til selskabsdyr ¹⁰. For at passet er gyldigt til rejser, skal kæledyret være vaccineret mod rabies mindst 21 dage før afrejsen, og dyret må tidligst vaccineres, når det er 12 uger gammelt ¹⁰. Som udgangspunkt må man maksimalt rejse med fem dyr af arterne hunde, katte og fritter, medmindre der er tale om deltagelse i konkurrencer eller sportsarrangementer ¹⁰. Det er vigtigt at kunne dokumentere over for myndighederne, at kæledyrets rejse hænger sammen med ejerens egen rejse, for eksempel ved at vise hotelreservationer eller billetter ¹⁰. Disse præcise krav og tidsfrister kan være vanskelige at huske og forstå for en person med læsevanskeligheder.

EU-kæledyrspasset udstedes af en autoriseret dansk dyrlæge og indeholder vigtige oplysninger om kæledyret, herunder ejerens kontaktoplysninger, kæledyrets ID (mikrochipnummer), vaccinationshistorik og information om eventuelle parasitbehandlinger ¹². Selvom passet i princippet er gyldigt i hele kæledyrets liv, skal rabiesvaccinationen fornyes regelmæssigt, typisk hvert tredje år, for at passet fortsat er gyldigt til rejser ¹². Denne sammenhæng mellem passets gyldighed og vaccinationsstatus er et vigtigt element, som en ordblind ejer potentielt kan overse.

ID-mærkning sker primært ved hjælp af en mikrochip, der er i overensstemmelse med ISO-standarderne ¹². En læselig tatovering, der er foretaget før den 3. juli 2011, kan også være gyldig ¹³. For hunde er det lovpligtigt at få dem mikrochippet inden de er otte uger gamle ¹⁵. Derudover skal hunde fra fire måneders alderen bære et hundetegn med ejerens navn og adresse ¹⁵. For katte er mikrochipping ikke lovmæssigt påkrævet, men det anbefales stærkt for at kunne bevise ejerskab og sikre registrering ¹⁵. Forskellen i lovkrav for hunde og katte vedrørende obligatorisk mærkning er en vigtig distinktion, som kan være svær at navigere i uden klar information.

Vaccination mod rabies er et centralt krav for rejse med kæledyr ¹². Der skal gå mindst 21 dage fra vaccinationen til den planlagte udrejse ¹². Udover rabiesvaccination anbefales ofte andre vaccinationer for at beskytte kæledyret mod almindelige sygdomme ²⁰. Det er vigtigt at skelne mellem de obligatoriske rejsevaccinationer og de generelt anbefalede sundhedsvaccinationer, og den 21-dages karensperiode efter rabiesvaccinationen er afgørende for rejseplanlægningen.

Ved rejser med kæledyr til lande uden for EU gælder særlige krav, som varierer afhængigt af destinationslandet ¹⁰. Nogle lande kræver forhåndsgodkendelse eller importtilladelser, og der kan være specifikke krav til sundhedsattester, vaccinationer, blodprøver og behandlinger mod parasitter, såsom bændelormskur for indrejse til Norge, Finland og Storbritannien ¹³. Da reglerne for rejser uden for EU er landespecifikke, er det nødvendigt for kæledyrsejere at undersøge de gældende krav i god tid før afrejsen.

Endeligt er det vigtigt at være opmærksom på, at visse dyrearter og hunderacer er forbudte at holde som kæledyr i Danmark og derfor heller ikke må indføres i landet ¹¹.

Dyrlægebesøg i Danmark

Et typisk dyrlægebesøg i Danmark starter ofte med en konsultation, hvor dyrlægen undersøger kæledyret og taler med ejeren om eventuelle symptomer eller medicinsk historie ²⁴. Vaccinationer gives ofte i forbindelse med et sundhedstjek ²⁰. Afhængigt af kæledyrets tilstand kan der blive foretaget diagnostiske procedurer som blodprøver, røntgenundersøgelser eller ultralydsscanninger ³⁰. I nogle tilfælde kan kirurgiske indgreb, såsom neutralisation, være nødvendige ²⁴. Under dyrlægebesøget udveksles information løbende mellem dyrlægen og ejeren ³¹. Dyrlægen vil forklare diagnoser, behandlingsmuligheder og give instruktioner om medicin, opfølgende aftaler og hjemmepleje. Denne verbale udveksling er vigtig, men ofte suppleres den med skriftlige instruktioner.

Vaccinationer spiller en central rolle ved dyrlægebesøg. Hvalpe og killinger modtager typisk en serie af kernevaccinationer mod almindelige sygdomme (f.eks. DHP for hunde og RCP/FeLV for katte) efterfulgt af årlige eller periodiske boostervaccinationer ²⁰. Rabiesvaccination gives ofte separat, især i forbindelse med rejseplaner ²¹. Alle vaccinationer dokumenteres i kæledyrspasset ¹².

Hvis kæledyret har brug for medicin, udskriver dyrlægen en recept ³⁴. Der er regler for, hvornår og hvordan dyrlæger må udskrive recepter, herunder krav om forudgående diagnose og begrænsninger i gyldighedsperioden, især for antibiotika ³⁴. Det er afgørende for kæledyrets velbefindende, at ejeren forstår receptens anvisninger korrekt.

For kæledyr med kroniske lidelser eller efter visse indgreb udarbejder dyrlægen ofte en behandlingsplan ³⁰. Disse planer kan omfatte medicinering, regelmæssige kontrolbesøg og justeringer i kæledyrets livsstil. Det er vigtigt, at behandlingsplanen er klar og let at følge for ejeren.

Efter operationer eller sygdomsforløb giver dyrlægen hjemmeplejeinstruktioner ²⁴. Disse instruktioner kan omfatte sårpleje, medicinadministration, restriktioner i aktivitet og andre relevante forhold for at sikre en god og hurtig helbredelse. Tydelige og forståelige hjemmeplejeinstruktioner er essentielle for et positivt udfald.

3. Ordblindhed i Danmark: Udfordringer i hverdagen

Ordblindhed er en udbredt indlæringsvanskelighed i Danmark, som anslås at påvirke mellem 7% og over 11% af befolkningen ³. Dette betyder, at et betydeligt antal danskere, potentielt over 400.000, har vanskeligheder med at læse og skrive ⁴. For disse individer kan hverdagen byde på adskillige udfordringer, især når det kommer til at læse og forstå skriftlig information ⁴⁶.

En af de primære udfordringer for ordblinde er vanskeligheden ved at koble bogstaver og lyde ¹. Dette resulterer ofte i en langsom og upræcis læsehastighed ². Ordblinde har også typisk problemer med stavning og kan have svært ved at stave korrekt, selvom de har set ordet mange gange ². Det er ikke ualmindeligt, at en ordblind person staver det samme ord forskelligt inden for samme tekst ².

Læring af fremmedsprog kan også være en betydelig udfordring for ordblinde ². Da ordblindhed primært påvirker de sproglige områder, kan det være svært at tilegne sig nye lyd-bogstav-kombinationer og stavemønstre på et fremmedsprog. Derudover kan ordblinde have vanskeligheder med at opsummere tekster og besvare skriftlige spørgsmål, hvilket kan gøre det svært at håndtere dokumentation og instruktioner ².

De konstante udfordringer med læsning og skrivning kan også have en negativ indvirkning på ordblindes selvværd og selvtillid ⁷. Frygten for at lave fejl og følelsen af ikke at kunne leve op til forventningerne kan føre til angst i situationer, der involverer skriftlig kommunikation. I hverdagen kan ordblinde udvikle strategier for at håndtere deres læsevanskeligheder, men vigtige dokumenter og informationer, som dem der relaterer sig til kæledyrspas og dyrlægebesøg, kræver ofte præcis forståelse, hvilket kan være en stor barriere.

4. Ressourcer og hjælpemidler

Heldigvis findes der i Danmark en række ressourcer og hjælpemidler, der kan støtte ordblinde i deres hverdag ⁵⁰. Disse inkluderer både teknologiske værktøjer og støtte fra organisationer og fællesskaber.

Teknologiske værktøjer

For at kompensere for læse- og skrivevanskeligheder kan ordblinde gøre brug af forskellige teknologiske hjælpemidler. Oplæsningssoftware, også kendt som tekst-til-tale, kan læse digital tekst højt, hvilket giver ordblinde mulighed for at tilegne sig information uden at skulle kæmpe med selv at afkode skriften ⁵⁰. Eksempler på sådanne programmer inkluderer AppWriter, IntoWords, CD-ORD, ViTre, Vital, ClaroRead, Oribi Speak, TalkingWeb, Typ-O, Vbookz PDF Voice Reader og Prizmo ⁵⁰.

Der findes også en række apps, der er designet til at hjælpe ordblinde. Prizmo Go og Claro ScanPen OCR Reader kan tage billeder af trykt tekst og læse det op ⁵⁰. SubReader kan læse undertekster på film højt ⁵⁰. Nota Bibliotek 2.0 giver adgang til lydbøger og e-bøger fra Nota ⁵⁰. AppWriter og IntoWords findes også som apps med oplæsnings- og skrivehjælp ⁵⁰. Mange smartphones og tablets har desuden indbygget tale-til-tekst funktionalitet, som gør det muligt at skrive ved at tale ⁵⁰. For at konvertere trykt tekst til digital form kan scannere og OCR-software (optisk tegngenkendelse) være nyttige værktøjer ⁵⁰.

Organisationer og støttegrupper

I Danmark er Ordblindeforeningen Danmark en national organisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med ordblindhed ⁴. Foreningen tilbyder rådgivning, information og et fællesskab for ordblinde og deres pårørende. Ordblindeforeningen har også et vejledningscenter, som kan kontaktes på telefonnummer 69 13 80 07 ⁴.

Nota er et nationalt bibliotek og videncenter, der tilbyder et stort udvalg af lydbøger, e-bøger og punktskriftbøger til personer med læse- og synshandicap, herunder ordblinde ⁴⁶. Medlemskab kræver dokumentation for ordblindhed. Nota kan kontaktes på telefonnummer 39 13 46 00 ⁵³.

Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVL) formidler viden og forskning om ordblindhed ¹. Specialpædagogisk Støtte (SPS) tilbyder hjælpemidler og støtte til ordblinde studerende i uddannelsessystemet ⁶⁰. DU – Dysleksi Ungdom er en underafdeling af Ordblindeforeningen for unge mellem 16 og 30 år ⁴³. Disse organisationer spiller en vigtig rolle i at tilbyde den nødvendige støtte og information til ordblinde i Danmark.

Ordblindhed i relation til sundhedsvæsenet og håndtering af vigtig dokumentation

Ordblinde kan opleve særlige udfordringer i sundhedsvæsenet, hvor information ofte præsenteres skriftligt ⁷. Forståelsen af medicinske instruktioner, patientinformation og samtykkeerklæringer kan være vanskelig. Derudover kan ordblinde være mere sårbare over for online svindel, da de kan have svært ved at spotte stavefejl og usædvanlige formuleringer i tekster ⁵⁷.

Der findes dog hjælp at hente i forhold til håndtering af vigtig dokumentation. Både jobcentre og kommuner kan tilbyde støtte til ordblinde i både arbejds- og privatliv ⁵⁷. Dette kan inkludere hjælpemidler og personlig assistance til at håndtere skriftlige opgaver. Det er vigtigt for ordblinde at være opmærksomme på disse muligheder for at sikre, at de kan håndtere vigtig dokumentation effektivt.

5. Tilgængelig kommunikation

Det er undersøgt, om der findes specifikke retningslinjer eller anbefalinger fra danske dyrlægeorganisationer eller myndigheder vedrørende kommunikation med klienter, der har læsevanskeligheder ⁴. De undersøgte kilder indeholder ikke eksplicit sådanne retningslinjer fra veterinære organisationer eller myndigheder ⁷⁴. Dog understreger flere artikler vigtigheden af klar og patientcentreret kommunikation generelt i sundhedssektoren ⁷³. Forskning viser, at mangelfuld information er et hyppigt rapporteret problem i sundhedsvæsenet, og at patienter efterspørger klarere kommunikation og mulighed for at stille spørgsmål ⁷⁷.

Manglen på specifikke retningslinjer for dyrlæger i forhold til klienter med læsevanskeligheder indikerer et område, hvor der er potentiale for forbedring. Det er vigtigt at sikre, at alle kæledyrsejere, uanset deres læsefærdigheder, kan modtage og forstå den nødvendige information om deres kæledyrs sundhed og rejser.

Der er flere måder, hvorpå information om kæledyrspas og dyrlægebesøg kan præsenteres mere tilgængeligt for ordblinde ⁵⁸. Generelt bør kommunikationen være klar, enkel og struktureret ⁵⁸. Lange tekster bør opdeles i korte afsnit, og vigtige punkter kan fremhæves ved brug af punktopstillinger ⁶⁶. Farvekontrasten mellem tekst og baggrund bør være tilstrækkelig for at forbedre læsbarheden ⁶⁶.

Specifikt i forhold til information om kæledyr kan brugen af billeder og piktogrammer være meget effektiv til at illustrere krav til kæledyrspas, såsom ID-mærkning med mikrochip og rabiesvaccination ⁶⁶. Ved dyrlægebesøg kan billeder og piktogrammer vise forskellige procedurer, typer af medicin og hjemmeplejeinstruktioner. Lydoptagelser af vigtig skriftlig information, såsom medicininstruktioner eller forberedelse før operation, kan også være en stor hjælp ⁸¹. Komplekse regler og instruktioner bør formuleres i korte og klare sætninger uden brug af unødvendige fagudtryk ⁹. Visuel mapping, såsom tankekort, kan være en god måde at organisere information på en ikke-lineær og visuel måde ⁴⁵. Endelig kan korte videodemonstrationer af, hvordan man for eksempel giver medicin eller plejer et sår, være meget instruktive.

Nedenstående tabel opsummerer anbefalinger til tilgængelig præsentation af information for ordblinde kæledyrsejere:

6. Erfaringer fra ordblinde kæledyrsejere

De tilgængelige kilder indeholder begrænsede direkte personlige beretninger fra ordblinde kæledyrsejere i Danmark, der specifikt omhandler håndtering af kæledyrspas og dyrlægebesøg ⁹. Dog fremgår det af en artikel, at en ordblind person har læst til dyrlæge, hvilket understreger, at ordblindhed ikke nødvendigvis er en barriere for at håndtere komplekse informationer inden for veterinærmedicin, særligt med de rette strategier og hjælpemidler ⁸⁵.

Generelt viser erfaringer fra ordblinde i uddannelses- og arbejdslivet, at de ofte udvikler kompensationsstrategier og har stor gavn af teknologiske hjælpemidler ⁸⁶. Online fora og fællesskaber kan også være værdifulde ressourcer, hvor ordblinde kan dele erfaringer og tips til at håndtere forskellige udfordringer ⁸⁹. Selvom der ikke er mange specifikke beretninger om kæledyrsejerskab i de undersøgte materialer, er det sandsynligt, at ordblinde kæledyrsejere står over for lignende udfordringer med at forstå skriftlig information og drage fordel af de samme typer af hjælpemidler og tilgængelighedsforanstaltninger som i andre områder af livet. Det ville være værdifuldt at indsamle flere specifikke erfaringer fra denne gruppe for at få en dybere forståelse af deres behov og de bedste måder at støtte dem på.

7. Anbefalinger og konklusion

Sammenfattende viser denne rapport, at ordblinde kæledyrsejere i Danmark kan stå over for betydelige udfordringer i håndteringen af information relateret til kæledyrspas og dyrlægebesøg på grund af den store mængde skriftligt materiale. Selvom der findes en række ressourcer og hjælpemidler til ordblinde i Danmark, er der et behov for at forbedre tilgængeligheden af specifik information inden for kæledyrspleje.

På baggrund af analysen fremsættes følgende anbefalinger:

Til dyrlæger:

• Tilbyd altid mundtlige forklaringer og præciseringer af skriftlig information ⁷⁷.
• Anvend et klart og enkelt sprog i skriftlige instruktioner og undgå komplekse sætninger og fagudtryk.
• Integrer visuelle hjælpemidler som billeder og piktogrammer i informationsmateriale, hvor det er relevant.
• Overvej at tilbyde lydoptagelser af vigtige instruktioner, især vedrørende medicinering og hjemmepleje.
• Vær tålmodig og giv ordblinde klienter ekstra tid til at stille spørgsmål og sikre forståelse.
• Øg personalets bevidsthed om ordblindhed og effektive kommunikationsstrategier for at imødekomme behovene hos klienter med læsevanskeligheder.

Til myndigheder (fødevarestyrelsen m.fl.):

• Udvikl tilgængelige formater (f.eks. lyd og video) af information om kæledyrspas online.
• Overvej at anvende en ordblindevenlig skrifttype og layout i skriftlige materialer på hjemmesider og i dokumenter.
• Sørg for, at alle relevante hjemmesider og apps overholder gældende retningslinjer for tilgængelighed (WCAG).
• Gør kontaktoplysninger til support og forespørgsler let tilgængelige.

Til organisationer (ordblindeforeningen, nota m.fl.):

• Udvikl specifikke ressourcer og vejledninger til ordblinde kæledyrsejere om håndtering af kæledyrspas og dyrlægebesøg.
• Etabler et samarbejde med dyrlægeorganisationer for at øge bevidstheden om ordblindhed og tilbyde relevant træning til veterinært personale.
• Faciliter peer support-netværk for ordblinde kæledyrsejere, hvor de kan udveksle erfaringer og gode råd.

Afslutningsvis er det afgørende at skabe et inkluderende miljø for alle kæledyrsejere, uanset deres læseevner. Små ændringer i kommunikationsmetoder og tilgængeligheden af information kan gøre en væsentlig positiv forskel i livet for ordblinde kæledyrsejere og deres elskede dyr.