Karriereudvikling

april 29, 2025

Karrierevedligeholdelse under orlov: 10 strategier til at forblive relevant

1. Introduktion: Karrierevedligeholdelse i en dynamisk arbejdsverden

Betydningen af proaktiv karrierepleje under orlov

Det moderne arbejdsmarked er kendetegnet ved konstant forandring. Teknologiske fremskridt, skiftende markedsdynamikker og nye arbejdsformer stiller løbende krav til professionelles kompetencer og relevans. I denne kontekst kan en orlovsperiode – uanset om det er barselsorlov, sabbatår, sygeorlov eller en anden form for fravær – opfattes som en potentiel risiko for karrieren. Uden en bevidst indsats er der fare for at miste fagligt momentum, blive overhalet af udviklingen eller opleve, at ens professionelle netværk svækkes.

Det er imidlertid afgørende at anskue orlov ikke blot som en pause fra arbejdet, men som en integreret og potentielt værdifuld del af en moderne karrierevej.¹ En orlovsperiode, håndteret strategisk, kan tilbyde unikke muligheder for både personlig refleksion og faglig udvikling. Den kan give tid til at genoverveje karrieremål, tilegne sig nye færdigheder eller styrke kompetencer, der indirekte gavner den professionelle rolle.² Proaktiv karrierepleje under orlov handler således om at transformere en potentiel udfordring til en mulighed for vækst og fortsat relevans.

Rapportens formål og struktur

Formålet med denne rapport er at udstyre professionelle i Danmark med konkrete, handlingsorienterede strategier og værktøjer til at vedligeholde og potentielt styrke deres karrieremæssige position under forskellige typer af orlov. Rapporten sigter mod at give praktisk vejledning, der er forankret i den danske kontekst, herunder relevant lovgivning og arbejdsmarkedspraksis.

Rapporten er struktureret som følger: Først gives en oversigt over de mest gængse orlovstyper i Danmark og de centrale juridiske rammer. Derefter præsenteres generelle strategier for at forblive relevant, efterfulgt af specifikke metoder til faglig ajourføring, netværkspleje og kompetenceudvikling under orlov. Rapporten adresserer også de udfordringer, der kan opstå, såsom huller i CV’et, og foreslår løsninger. Endelig diskuteres tilpasning af strategier til forskellige situationer, planlægning af en smidig tilbagevenden til arbejdspladsen, og det hele samles i et sæt praktiske, handlingsorienterede råd.

2. Forståelse af orlov i Danmark: Rammer og muligheder

En effektiv strategi for karrierevedligeholdelse under orlov begynder med en solid forståelse af de regler og muligheder, der gælder i Danmark. Lovgivningen sætter rammerne for fraværet, rettigheder og pligter, som både medarbejder og arbejdsgiver skal navigere i.

Oversigt over gængse orlovstyper

Barsels- og Forældreorlov: Danmark har et relativt omfattende system for barsels- og forældreorlov, som dog er underlagt detaljerede regler, der varierer afhængigt af, om man er lønmodtager, selvstændig eller ledig.⁴ Siden 2. august 2022 er der indført en model med ligedeling af orloven efter fødslen, hvor hver forælder som udgangspunkt har ret til 24 ugers orlov med barselsdagpenge.⁶ For lønmodtagere er 11 af disse uger (2 uger lige efter fødsel + 9 uger senere) øremærkede og kan som udgangspunkt ikke overdrages; de bortfalder, hvis de ikke afholdes inden for det første år.⁵ De resterende 13 uger kan overdrages mellem forældrene.⁵ Moderen har desuden ret til 4 ugers graviditetsorlov før forventet fødsel.⁶ Reglerne specificerer også muligheder for at forlænge eller udskyde dele af orloven, potentielt indtil barnet fylder 9 år, dog med forskellige betingelser for retsbaseret og aftalebaseret udskydelse.⁸ Fra 1. januar 2024 er der indført særlige regler, der giver LGBT+-familier mulighed for at dele den ikke-øremærkede orlov med op til to sociale forældre, og soloforældre kan overdrage dele af orloven til et nærtstående familiemedlem.⁶
Sabbatår: Dette er typisk en selvvalgt og selvfinansieret pause fra arbejde eller studier.¹⁵ Det er blevet en stadig mere udbredt norm blandt unge efter gymnasiet, hvor mange holder et eller to sabbatår.¹⁷ Aktiviteter i sabbatåret inkluderer ofte arbejde for at tjene penge (86% af dem, der planlægger sabbatår), rejser (73%), og tid til personlig refleksion og afklaring (53%).¹⁷ Andre bruger tiden på højskoleophold, frivilligt arbejde, at tage kørekort eller suppleringskurser.³ Selvom det primært er et ungdomsfænomen, kan konceptet om en længere, selvvalgt pause også være relevant senere i karrieren.
Sygeorlov (Langvarig): Ved længerevarende sygdom træder et system i kraft, der involverer både arbejdsgiver, medarbejder, læge og kommune/jobcenter.²³ Der er ret til sygedagpenge i en begrænset periode (typisk op til 22 uger inden for 9 måneder), hvorefter retten skal revurderes, og der kan eventuelt ske forlængelse under bestemte betingelser, eller overgang til et jobafklaringsforløb.²⁶ Processen indebærer typisk sygefraværssamtaler med arbejdsgiver ²³, brug af erklæringer som mulighedserklæringen (fokuserer på arbejdsmuligheder trods sygdom) ²⁴, og opfølgning fra jobcenteret.²³ Ved kroniske lidelser, der medfører hyppigt fravær, kan der indgås en § 56-aftale, som giver arbejdsgiveren refusion fra første sygedag.²⁵ Sygefraværet i Danmark var historisk højt i 2022 (11,0 dage pr. fuldtidsansat), men faldt til 10,2 dage i 2023, dog stadig højere end før pandemien.³³ Langvarigt sygefravær er særligt udbredt blandt lønmodtagere med hårdt fysisk arbejdsmiljø.³⁶
Anden Orlov: Lovgivningen giver også ret til orlov i andre specifikke situationer. Plejeorlov kan tages for at passe en nærtstående døende i hjemmet, typisk med ret til plejevederlag.³⁷ Sorgorlov giver ret til fravær ved tab af et barn.⁸ Omsorgsorlov (5 dage om året uden løn, medmindre andet er aftalt) giver ret til fravær for at yde personlig omsorg eller støtte til pårørende med alvorligt helbredsproblem.⁴² Der findes også regler for orlov til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom ²³, uddannelsesorlov (ofte aftalebaseret), samt orlov til borgerligt ombud eller værnepligt.¹

Nøgleaspekter af dansk lovgivning og praksis

Uanset orlovstypen er der nogle centrale juridiske og praktiske aspekter, man bør være opmærksom på:

Ret til Tilbagevenden: Efter endt barselsorlov har man ret til at vende tilbage til sin hidtidige stilling eller en tilsvarende stilling med hensyn til arbejdsopgaver, ansvarsniveau og løn.⁴⁴ Ligebehandlingsloven beskytter mod afskedigelse eller forringede vilkår begrundet i graviditet eller orlov.⁴¹ Denne beskyttelse udvides også til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, der holder overdraget orlov.⁴⁹
Varslingsfrister: Det er afgørende at overholde de gældende frister for at varsle sin arbejdsgiver og eventuelt Udbetaling Danmark om påbegyndelse og planlægning af orlov (f.eks. 3 måneder før termin for mor, 4 uger før for far ved barsel).⁶ Manglende overholdelse kan have konsekvenser for retten til ydelser eller refusion.⁶
Kommunikation og Aftaler: Især ved orlovstyper, der ikke er fuldt lovregulerede (som sabbatår eller aftalebaseret udskydelse af barsel), er klar kommunikation og skriftlige aftaler med arbejdsgiveren essentielle.¹ Aftalen bør specificere start- og slutdato, vilkår (med/uden løn), og eventuelle forventninger til kontakt under orloven.¹ Ved langvarig sygdom er løbende dialog med arbejdsgiver og jobcenter ligeledes central.²³

Kompleksiteten i især barsels- og sygeorlovsreglerne, med hyppige ændringer og mange administrative procedurer, stiller store krav til både medarbejdere og arbejdsgivere om at holde sig opdateret.⁴ Risikoen for fejl, der kan medføre tab af rettigheder som dagpenge eller refusion, understreger behovet for klar information og vejledning, f.eks. via borger.dk, fagforeninger eller HR-afdelinger.¹¹ Denne administrative byrde kan potentielt afholde nogle fra at udnytte de fleksibilitetsmuligheder, lovgivningen tilbyder.

Det er væsentligt at forstå, at orlov i Danmark ikke blot er fravær, men et reguleret fravær med både rettigheder og pligter.¹ Der er specifikke betingelser for at opnå orlov, krav om dokumentation ²⁴, varslingsfrister ⁶ og ret til ydelser.⁷ Samtidig følger der pligter med, såsom at deltage i opfølgningssamtaler ved sygdom.²³ Professionelle på orlov befinder sig i en juridisk defineret situation, der kræver aktiv deltagelse og overholdelse af regler for at sikre egne rettigheder og en problemfri proces.

3. Generelle strategier for at forblive relevant

Uanset orlovstype er en proaktiv tilgang afgørende for at vedligeholde sin karrieremæssige relevans. At lade stå til øger risikoen for at miste fagligt fodfæste og momentum.

Proaktivitet som nøgleprincip

En succesfuld håndtering af orlov kræver bevidst planlægning og handling før, under og efter fraværsperioden. Dette indebærer mere end blot at overholde de formelle krav; det handler om at tage ejerskab over sin karriereudvikling, også når man midlertidigt er væk fra den daglige arbejdsplads.

En central del af proaktiviteten er at afstemme forventninger – både med sig selv og med sin arbejdsgiver. Hvor meget kontakt ønsker eller forventer man at have under orloven? Hvilke typer af aktiviteter (faglig opdatering, netværk, læring) er realistiske og ønskværdige givet orlovens art og ens personlige situation? En åben dialog med lederen før orloven kan skabe klarhed og forebygge misforståelser.¹ Det kan f.eks. aftales, hvordan man holdes orienteret om væsentlige ændringer på arbejdspladsen.⁴⁴

Mentalitets-skift: Orlov som mulighed

Det er gavnligt at ændre sit mindset fra at se orlov som en potentiel trussel til at se den som en potentiel mulighed. Orlovsperioder kan tilbyde et unikt rum for refleksion over egne karrieremål, værdier og arbejdsglæde.² Mange bruger f.eks. sabbatåret til netop at blive klogere på sig selv, deres interesser og fremtidige retning.³

Denne periode kan også anvendes strategisk til kompetenceudvikling, enten gennem formelle kurser eller mere uformel læring.³ Selv aktiviteter, der ikke umiddelbart fremstår som karriererelaterede, kan bidrage til udviklingen af værdifulde færdigheder. Erfaringer fra rejser, frivilligt arbejde, eller endda den komplekse logistik i en småbørnsfamilie under barsel, kan styrke overførbare kompetencer som problemløsning, planlægning, kommunikation, tilpasningsevne og tidsstyring.⁵³ At anerkende og kunne italesætte værdien af disse erfaringer er en vigtig del af at forblive relevant. Karrierevedligeholdelse bør derfor omfatte et bredere perspektiv end blot snæver faglig opdatering; den personlige modning og udviklingen af bløde kompetencer under orloven har også stor værdi for den professionelle rolle.

4. Hold dig fagligt ajour: Viden, trends og teknologi

At holde sig opdateret med udviklingen inden for ens fagområde og branche er en central del af at bevare sin relevans under orlov. Det kræver en bevidst indsats, men kan gøres på mange niveauer af engagement.

Metoder til brancheovervågning

En effektiv måde at følge med på er gennem digitale kilder. Abonnementer på relevante branche-nyhedsbreve, regelmæssig læsning af online fagpublikationer, branchemedier og indflydelsesrige blogs kan give et godt overblik over aktuelle emner og diskussioner. Faglige podcasts er en anden fleksibel kilde til viden, som kan konsumeres under transport eller andre aktiviteter.

Professionelle netværk, især online platforme som LinkedIn, er uvurderlige til brancheovervågning. Ved at følge relevante virksomheder, organisationer og nøglepersoner (thought leaders) får man direkte adgang til nyheder, analyser og debatter. Aktiv deltagelse i faglige grupper på LinkedIn eller andre fora kan give dybere indsigt og mulighed for dialog (se afsnit 5).

Selvom man er på orlov, er det ofte muligt at bevare en vis tilknytning til sin arbejdsplads’ informationsflow. Man kan typisk beholde adgangen til virksomhedens intranet eller aftale med en leder eller kollega at modtage interne nyhedsbreve eller vigtige mails.⁴⁶ Dette hjælper med at holde sig orienteret om interne udviklinger og projekter. Endelig er traditionelle medier som fagblade, tidsskrifter og ny faglitteratur fortsat vigtige kilder til dybdegående viden.⁵⁵

Overvågning af teknologiske Fremskridt og markedsændringer

For mange fagområder er det afgørende at følge med i den teknologiske udvikling. Dette kan indebære at holde sig orienteret om nye softwareløsninger, platforme, automatiseringsværktøjer eller specifikke teknologier som kunstig intelligens (AI), der transformerer mange brancher.⁵⁶ At følge teknologimedier, analysefirmaer og deltage i relevante online diskussioner er gode metoder.

Ligeledes er det vigtigt at have en fornemmelse for markedsændringer. Dette kan omfatte at holde øje med konkurrenters aktiviteter (via offentligt tilgængelige kilder), identificere nye forretningsmodeller, forstå ændringer i lovgivning eller observere skift i kundebehov og -adfærd.

Lav-engagement muligheder

Det er essentielt at anerkende, at tid og energi kan være begrænsede ressourcer under en orlov. Derfor er lav-engagement strategier vigtige. Dette kan være at skimme overskrifter i nyhedsbreve, lytte til podcasts i baggrunden, eller fokusere på korte opdateringer via sociale medier som LinkedIn. Målet er ikke nødvendigvis dybdegående analyse, men at opretholde en grundlæggende bevidsthed om de vigtigste udviklinger.

Den enorme mængde tilgængelig information betyder, at en strategisk tilgang er nødvendig. Især under orlov, hvor ressourcerne er knappe, er det urealistisk at forsøge at absorbere alt. Effektiv faglig ajourføring kræver en bevidst udvælgelse og prioritering af de informationskilder og emner, der har størst relevans for ens specifikke rolle og fremtidige karriereambitioner. Det handler om at fokusere på det essentielle (“need to know”) frem for det perifere (“nice to know”). Det indebærer at definere sit informationsbehov klart og etablere en bæredygtig rutine for informationsindsamling, der respekterer orlovens rammer og formål, frem for at blive overvældet af informationsstrømmen.

5. Netværkspleje under orlov: Effektive tilgange

At vedligeholde og potentielt udvide sit professionelle netværk under orlov er en anden vigtig søjle i karrierevedligeholdelse. Det handler om at bevare relationer og synlighed på en måde, der er tilpasset orlovens vilkår.

Strategier for vedligeholdelse og udvidelse

Vedligeholdelse: Fokus bør primært ligge på at pleje eksisterende, værdifulde relationer. Dette kan gøres ved periodisk at række ud til nøglekontakter – tidligere og nuværende kolleger, ledere, mentorer, kunder eller andre brancheforbindelser. En kort, personlig e-mail eller en besked på LinkedIn, hvor man hører til deres situation eller deler en relevant observation, kan være tilstrækkeligt til at holde forbindelsen varm.⁶¹ Under barselsorlov kan et besøg på arbejdspladsen eller deltagelse i sociale arrangementer (hvis overskuddet er til det, og det ikke opfattes som arbejde) også være en god måde at vedligeholde relationer på.⁴⁴ Essensen er at vise fortsat interesse og holde kommunikationskanalerne åbne.
Udvidelse: Selvom intensiv “networking” sjældent er hovedfokus under orlov (især barsel eller sygdom), kan der opstå muligheder for at udvide netværket. Man kan identificere interessante nye kontakter via LinkedIn, f.eks. gennem fælles forbindelser eller deltagelse i grupper. Deltagelse i online arrangementer, webinarer eller konferencer kan også føre til nye bekendtskaber.

Online værktøjer og lav-engagement metoder

Online platforme er ideelle til netværkspleje under orlov, da de tilbyder fleksibilitet og mulighed for lav-engagement interaktion.⁶²

LinkedIn: Er det centrale værktøj. Det er vigtigt at holde sin profil opdateret, også under orlov.⁶¹ Regelmæssig, men ikke nødvendigvis tidskrævende, aktivitet kan opretholde synligheden. Dette kan inkludere at dele relevante artikler eller indlæg, kommentere på andres opslag, eller blot lykønske kontakter med mærkedage eller nye roller.
Faglige Online Grupper: Mange brancher og fagområder har dedikerede grupper på LinkedIn, Facebook ⁶⁵ eller andre platforme. At være medlem af relevante grupper giver mulighed for at følge med i diskussioner, lære af andres erfaringer og eventuelt bidrage med egne perspektiver, når overskuddet er til det. Organisationer som Dansk IT ⁵⁷, EGN ⁵⁸, IntraTeam ⁶⁶, K-forum ⁵⁹, DM Kommunikation ⁶⁰, NextLevel IC ⁶⁷ og Erhvervshus Nord ⁶⁵ faciliterer ofte sådanne online communities som en del af deres netværkstilbud.
Lav-engagement Tilgang: Prioriter asynkron kommunikation som e-mail og beskeder frem for tidskrævende realtidsmøder. Fokusér på kvaliteten af interaktionerne frem for kvantiteten. En velovervejet kommentar eller en personlig besked kan have større effekt end overfladisk deltagelse i mange fora. Autenticitet og ægte interesse i relationen er vigtigere end antallet af nye kontakter.

Deltagelse i relevante arrangementer

Selvom fysisk deltagelse kan være udfordrende under orlov, tilbyder det digitale landskab mange muligheder. Online webinarer, virtuelle konferencer (som ofte er billigere eller gratis end deres fysiske modstykker) og digitale faglige arrangementer, som f.eks. Dansk IT’s “Meet & Inspire” ⁵⁷, giver adgang til både fagligt indhold og netværksmuligheder fra hjemmet.

For dem, der søger en mere struktureret og kontinuerlig tilgang, kan medlemskab af en formel faglig netværksgruppe være en overvejelse værd. Organisationer som de tidligere nævnte (Dansk IT, EGN, K-forum etc.) tilbyder ofte medlemskaber, der inkluderer regelmæssige møder (både fysiske og online) og adgang til et dedikeret netværk af ligesindede.⁵⁷ Selvom det ofte indebærer en omkostning, kan det give en værdifuld ramme for løbende sparring, videndeling og relationsopbygning, som kan være særligt gavnlig under en længere orlovsperiode.

6. Udnyt orloven til læring og kompetenceudvikling

Orlovsperioden kan være en gylden mulighed for at styrke sine kompetencer, tilegne sig ny viden eller endda udforske helt nye faglige områder. Fleksible læringsformater gør det muligt at tilpasse udviklingsaktiviteterne til den enkeltes situation og energiniveau.

Fleksible læringsmuligheder

Det digitale landskab bugner af læringsmuligheder, der tilbyder stor fleksibilitet:

Online Kurser/E-learning: En bred vifte af kurser udbydes af kommercielle platforme (Coursera, edX, LinkedIn Learning), specialiserede udbydere (f.eks. inden for projektledelse som Mentorix ⁵², ledelse som CFL ⁵⁶, eller juridiske/HR-emner som JUC ⁴⁷ og Fokus Kurser ⁶⁸) samt via organisationer som Dansk IT (der tilbyder adgang til GoLearn og Skillsoft).⁵⁷ Den primære fordel er fleksibiliteten – man kan lære når og hvor det passer.⁵²
MOOCs (Massive Open Online Courses): Disse er ofte gratis eller meget billige kurser udbudt af universiteter (inklusive danske som CBS og SDU ⁵⁵) og andre institutioner.⁷² MOOCs er velegnede til at få en introduktion til et nyt emne eller opdatere viden inden for et specifikt felt. De findes i forskellige formater, fra helt selvstyrede (asynkrone) til mere strukturerede, instruktørledede forløb (synkrone).⁶⁹
Certificeringer: Mange online kurser, især inden for IT, projektledelse (f.eks. PRINCE2, Scrum, Agile PM ⁵²), og andre specialiserede områder, tilbyder muligheden for at opnå en formel certificering. Dette kan være en værdifuld tilføjelse til CV’et.⁷²
Webinarer: Kortere, fokuserede online præsentationer eller workshops om specifikke emner. De er ofte gratis og en god måde at få hurtig indsigt i et aktuelt emne.⁵⁷
Faglitteratur/Selvstudie: Den klassiske metode med at læse bøger, fagartikler eller forskningspapirer er stadig relevant og yderst fleksibel.⁵⁵ Det kræver dog en høj grad af selvdisciplin.

Identifikation af relevante kompetenceområder

For at sikre, at læringsaktiviteterne er meningsfulde, er det vigtigt at identificere de mest relevante kompetenceområder. Dette kan gøres ved at:

Reflektere over egne karrieremål og ambitioner.
Analysere trends og fremtidige behov i ens branche eller fagområde.
Bruge feedback fra tidligere medarbejderudviklingssamtaler (MUS).⁵¹
Undersøge jobbeskrivelser for de typer stillinger, man sigter mod i fremtiden.
Overveje både hårde, tekniske færdigheder (f.eks. nye softwareværktøjer, programmeringssprog) og bløde, overførbare kompetencer (f.eks. ledelse, kommunikation, projektledelse, konflikthåndtering, AI i HR).⁵⁶

Valg af udbydere og formater

Når relevante emner er identificeret, skal man vælge de rette udbydere og læringsformater. Kvaliteten kan variere betydeligt. Vurderingskriterier bør omfatte:

Relevans: Matcher kursets indhold ens læringsmål?
Kvalitet: Er underviserne eksperter?⁷² Er platformen brugervenlig og pædagogisk velfungerende?⁵² Hvad siger anmeldelser fra tidligere deltagere?⁷²
Omkostninger: Er kurset gratis, eller er der et gebyr? Er der mulighed for finansiering (f.eks. via Statens Kompetencefond for statsansatte ⁵¹)?
Fleksibilitet: Passer formatet (selvstyret, fastlagt skema) til ens tidsramme og læringsstil?⁶⁹
Dokumentation: Tilbydes der et certifikat eller anden form for bevis for gennemførelse?⁷²

Danske udbydere som JUC ⁴⁷ og Fokus Kurser ⁶⁸ kan være særligt relevante, hvis man ønsker opdatering på specifik dansk lovgivning, f.eks. de komplekse barselsregler.

Det store udbud af online læring ⁴⁷ er en fantastisk ressource, men succes afhænger af motivation og relevans. Da tid og energi under orlov ofte konkurrerer med andre vigtige prioriteter som familie, helbredelse eller personlige projekter, er det afgørende at vælge læringsaktiviteter, der reelt engagerer og matcher ens mål. Uden intrinsisk motivation kan det være svært at gennemføre, især ved selvstyrede formater som mange MOOCs.⁶⁹ Det kan derfor være klogt at starte i det små, vælge emner man brænder for, og eventuelt overveje formater med mere indbygget struktur, interaktion eller support (f.eks. SPOCs – Small Private Online Courses, eller instruktørledede kurser ⁷⁴), hvis selvdisciplin er en udfordring. Kvalitet bør prioriteres over kvantitet.

Mens gratis kurser er fremragende til at udforske nye områder, kan en investering (i tid og eventuelt penge) i et kursus, der afsluttes med et anerkendt certifikat, markant øge den karrieremæssige værdi af læringen.⁵² Et certifikat fungerer som et håndgribeligt bevis på de tilegnede kompetencer og signalerer engagement og proaktivitet over for nuværende eller fremtidige arbejdsgivere.

Tabel 1: Oversigt over Online Læringsformater

Format	Typisk Målgruppe	Adgang/Omkostning	Interaktion/Support Niveau	Certificeringsværdi (Generel)	Fleksibilitet	Egnethed under Orlov (Vurdering)
MOOC (Massive Open Online Course)	Bred (studerende, professionelle, livslang læring)	Ofte gratis adgang (audit), betaling for certifikat	Lav til moderat (fora)	Variabel, højere med certifikat	Høj (ofte selvstyret)	God til udforskning og grundlæggende viden. Kræver selvdisciplin. Vælg anerkendte udbydere/certifikater for CV-værdi.⁵⁵
COOC (Corporate Open Online Course)	Virksomhedens ansatte, partnere, kunder	Typisk gratis for målgruppen	Moderat (intern community)	Primært intern værdi	Høj (ofte selvstyret)	Mindre relevant for individuel karrierevedligeholdelse under orlov, medmindre det tilbydes af egen arbejdsgiver.⁷⁴
SPOC (Small Private Online Course)	Professionelle (ofte betalt af virksomhed)	Typisk betalt, begrænset adgang	Høj (mere personlig tutor)	Høj (ofte anerkendt)	Moderat til Høj	God til dybdegående læring og specialisering. Kan kræve mere fastlagt struktur. Værdifuldt for CV’et.⁷⁴
Anden E-learning (Selvstyret)	Professionelle, studerende	Variabel (gratis til dyr)	Lav (ofte ingen direkte)	Variabel, afhængig af udbyder	Meget Høj	Meget fleksibelt, godt til specifikke færdigheder. Kræver høj selvdisciplin. Vurder udbyderens troværdighed.⁵²
Online Instruktørledet Kursus	Professionelle	Typisk betalt	Høj (live interaktion)	Høj (ofte anerkendt)	Lavere (faste tider)	Giver struktur og interaktion, godt ved behov for mere support. Mindre fleksibelt tidsmæssigt.⁴⁷

7. Håndtering af udfordringer: CV-huller og tabt momentum

Selvom orlov byder på muligheder, medfører den også potentielle udfordringer for karrieren. Bekymringer om relevans, huller i CV’et og følelsen af at have tabt momentum er almindelige. Heldigvis findes der strategier til at håndtere disse barrierer effektivt.

Analyse af typiske barrierer

Mange professionelle oplever bekymringer i forbindelse med orlov. Frygten for at blive fagligt irrelevant, miste opøvede færdigheder, blive overhalet af kolleger, eller at orloven vil blive set negativt af nuværende eller fremtidige arbejdsgivere, er udbredt.² Især ved tilbagevenden efter barsel eller sygdom kan der være bekymring for, om man kan præstere på samme niveau som før.⁴⁶ Ved langvarig sygdom kan der desuden opstå bekymringer om jobsikkerhed.⁷⁹

Et konkret og ofte diskuteret problem er “huller” i CV’et – perioder uden traditionel lønnet ansættelse.⁵³ Uforklarede huller kan få rekrutteringsansvarlige til at drage negative konklusioner og potentielt sortere ansøgningen fra, måske endda uden at læse den.⁸⁰

Endelig er der udfordringen med tabt momentum eller rytme. Efter en længere periode væk fra den daglige arbejdsgang kan man føle sig “ude af loopet”, have mistet sine arbejdsrutiner og opleve en nedgang i faglig selvtillid.⁴⁶

Løsninger og strategier

Heldigvis kan disse udfordringer adresseres strategisk:

Positiv Framing på CV’et: Nøglen er at være ærlig, men at rammesætte orlovsperioden positivt. I stedet for blot at angive “Orlov” eller lade et hul stå tomt, bør man bruge en aktiv og meningsfuld betegnelse. Eksempler kunne være: “Forældreorlov med fokus på projektledelse af familielogistik og personlig udvikling”, “Sabbatår dedikeret til interkulturel kompetenceudvikling gennem rejse i Sydøstasien”, “Periode med målrettet kompetenceudvikling via online certificering i [relevant emne]”, eller “Helbredsorlov med fokus på rehabilitering og tilegnelse af nye stresshåndteringsteknikker”.⁵³
Fremhæv Kompetencer: Det er essentielt at “oversætte” de aktiviteter, man har foretaget sig under orloven, til konkrete, overførbare færdigheder, der er værdifulde på arbejdsmarkedet. Selv tilsyneladende ikke-arbejdsrelaterede aktiviteter udvikler kompetencer. Planlægning af en lang rejse styrker projektledelsesevner og budgetstyring. Frivilligt arbejde udvikler ofte kommunikations- og lederevner. Håndtering af en sygdomsperiode kan styrke modstandsdygtighed (resiliens) og problemløsningsevner. Pasning af børn udvikler tidsstyring, tålmodighed og organisatoriske færdigheder.⁵³
Funktionelt/Kompetence-CV: Ved mange eller lange huller i den kronologiske ansættelseshistorik kan et funktionelt CV være en fordel. Denne type CV struktureres omkring nøglekompetencer frem for en tidslinje, hvilket flytter læserens fokus til de færdigheder, der er relevante for den søgte stilling.⁵³
Forklar Huller Proaktivt (kortfattet): Det er bedre selv at adressere hullerne end at lade rekrutteringsansvarlige gisne. En kort, neutral forklaring i CV’et eller ansøgningen kan afmystificere perioden.⁸⁰ Det er afgørende aldrig at lyve om huller eller årsagerne hertil, da det kan have alvorlige konsekvenser, hvis det opdages.⁵³ Ved sygdom er man ikke forpligtet til at oplyse diagnosen, men kan vælge at nævne det kort for at forklare fraværet ærligt.⁵³
Planlagt Tilbagevenden: En velstruktureret plan for tilbagevenden til arbejdspladsen, gerne med gradvis opstart, kan effektivt modvirke følelsen af tabt momentum og lette overgangen tilbage til arbejdsrutinerne (dækkes i afsnit 9).

Erfaringer og analyser peger på, at ærlighed og proaktivitet er afgørende, når man skal håndtere huller i sit CV.⁵³ Det er typisk ikke selve fraværsperioden, der udgør problemet for arbejdsgivere, men snarere manglen på en forklaring eller et forsøg på at skjule perioden. Ved at adressere hullet åbent, men kortfattet, og fokusere på den læring og de kompetencer, der er udviklet i perioden, kan man imødegå potentielle negative antagelser. En strategisk og positiv framing kan endda i nogle tilfælde styrke ens profil ved at demonstrere initiativ, tilpasningsevne eller andre værdifulde egenskaber.

Det er også værd at bemærke, at samfundsmæssige tendenser påvirker arbejdsgiveres syn på huller i CV’et. Den stigende udbredelse af sabbatår blandt unge ¹⁷, et øget fokus på mental sundhed, stress og work-life balance ²⁴, samt hyppigere omstruktureringer og jobskifter ⁸¹, betyder, at flere mennesker oplever perioder uden for traditionel, kontinuerlig beskæftigelse. Dette bidrager gradvist til en større forståelse og accept fra arbejdsgivere ⁸⁴, forudsat at perioderne forklares på en meningsfuld og professionel måde. Selvom huller stadig kræver en forklaring, er det sandsynligt, at tabuet omkring dem er mindre i dag end tidligere.

Tabel 2: Eksempler på Positiv Framing af Orlovsperioder på CV’et

Orlovsaktivitet/Årsag	Positiv Betegnelse på CV	Kort Beskrivelse af Aktiviteter/Fokus	Udviklede Overførbare Kompetencer
Barsels-/Forældreorlov	Forældreorlov	Fuld tidsfokus på omsorg for spædbarn, herunder planlægning af dagligdag, budgetstyring og håndtering af uforudsete situationer.	Tidsstyring, planlægning, problemløsning, multitasking, empati, ansvarlighed, budgettering.
Sabbatår – Rejse	Sabbatår: Interkulturel Udforskning & Projektledelse	Selvstændig planlægning og gennemførelse af 6-måneders rejse i. Budgetansvarlig. Interaktion med diverse kulturer.	Projektledelse, budgetstyring, interkulturel kommunikation, problemløsning, selvstændighed, tilpasningsevne, sprogfærdigheder (hvis relevant).
Sabbatår – Frivilligt Arbejde	Sabbatår: Frivilligt Engagement i [Organisation/Projekt]	Koordinering af [aktiviteter] for [målgruppe]. Samarbejde i team. Fundraising/kommunikationsopgaver.	Teamwork, lederskab (hvis relevant), kommunikation, projektkoordinering, empati, organisatoriske færdigheder.
Sabbatår – Kompetenceudvikling	Periode med Fokuseret Kompetenceudvikling	Gennemført online certificering i [Emne] via [Platform]. Deltaget i webinarer om [Emne]. Selvstudie inden for [Fagområde].	Faglig specialisering, digital læring, selvdisciplin, initiativ, analytiske færdigheder (afhængig af emne).
Langvarig Sygeorlov – Rehabilitering	Helbredsorlov med Fokus på Rehabilitering	Periode dedikeret til genoptræning og helbredelse efter [årsag – kan udelades/generaliseres]. Fokus på stresshåndtering og work-life balance.	Modstandsdygtighed (Resiliens), selvindsigt, evne til at sætte grænser, fokus på sundhed. (Fokusér på læring frem for sygdomsdetaljer).⁵³
Langvarig Sygeorlov – Kompetenceudvikling	Helbredsorlov med Sideløbende Kompetenceudvikling	Under rekonvalescens gennemført online kursus i [Emne] på deltid. Vedligeholdt faglig viden via [metode].	Selvdisciplin, vedholdenhed, faglig nysgerrighed, evne til at tilpasse aktivitetsniveau. (Viser proaktivitet trods begrænsninger).
Ledighed (Jobsøgning)	Aktiv Jobsøgning & Faglig Opdatering	Målrettet jobsøgning inden for. Deltaget i netværksmøder og branche-events. Opdateret faglig viden via [metode].	Målrettethed, netværksfærdigheder, brancheindsigt, proaktivitet, kommunikation.

Bemærk: Formuleringerne skal altid tilpasses den enkeltes specifikke situation og den stilling, der søges.

8. Tilpasning af strategier: Orlovstype, varighed og branche

En effektiv strategi for karrierevedligeholdelse under orlov er ikke en standardløsning. Den skal skræddersys til den specifikke situation, herunder typen og varigheden af orloven samt den branche og jobfunktion, man befinder sig i.

Sammenligning af strategier baseret på orlovstype

Barselsorlov: Denne periode er primært dedikeret til omsorg for et spædbarn, hvilket naturligt begrænser tid og energi til karriererelaterede aktiviteter. Fokus bør derfor ligge på lav-engagement strategier for vedligeholdelse af netværk (f.eks. via LinkedIn, lejlighedsvise besøg på arbejdspladsen ⁴⁴) og faglig opdatering (f.eks. skimming af nyhedsbreve, lytte til podcasts). Kompetenceudvikling skal være yderst fleksibel, f.eks. korte online moduler eller selvstudie i eget tempo. Planlægning af tilbagevenden (reboarding) er essentiel, og der kan være behov for at aftale gradvis opstart eller ændrede arbejdstider/opgaver.²
Sabbatår: Her er der typisk større frihed og mulighed for mere målrettet planlægning. Sabbatåret kan bruges strategisk til at opnå specifikke karrieremål. Relevant arbejde eller praktik kan give værdifuld brancheindsigt og styrke CV’et, især hvis man søger ind på kvote 2.³ Længere rejser udvikler interkulturelle kompetencer og selvstændighed.⁸⁸ Højskoleophold kan tilbyde både personlig og faglig udvikling inden for specifikke interesseområder.¹⁵ Perioden kan også bruges til intensiv kompetenceudvikling via kurser eller certificeringer. Nøglen er god forhåndsplanlægning for at maksimere udbyttet.¹⁶
Langvarig Sygeorlov: Her er det primære fokus helbredelse og rekonvalescens. Alle karriererelaterede aktiviteter skal tilpasses den enkeltes energiniveau og altid ske i overensstemmelse med lægens anbefalinger og eventuelle aftaler med jobcenter/arbejdsgiver.²³ Mulighederne kan være meget begrænsede, men kan potentielt omfatte let faglig læsning, passiv deltagelse i online faglige fora, eller i nogle tilfælde aftalt, begrænset kompetenceudvikling som led i en fastholdelsesplan eller et jobafklaringsforløb.²⁵ Kommunikation med arbejdsgiver og kommune er central.²⁵ En §56-aftale kan lette situationen for både medarbejder og arbejdsgiver ved kronisk sygdom med forventet øget fravær.²⁵

Betydningen af orlovens varighed

Kort orlov (få uger til få måneder): Risikoen for at miste relevans er mindre. Fokus kan primært ligge på at holde sig orienteret om de vigtigste udviklinger på arbejdspladsen og i branchen samt at vedligeholde de nærmeste relationer i netværket. Behovet for decideret kompetenceudvikling er typisk begrænset.
Lang orlov (mange måneder til et år eller mere): Her er risikoen for at miste fagligt momentum og relevans betydeligt større. Det kræver en mere bevidst og struktureret strategi, der omfatter regelmæssig faglig opdatering, aktiv (men tilpasset) netværkspleje og eventuelt målrettet kompetenceudvikling. Planlægningen af tilbagevenden til arbejdsmarkedet bliver også mere kritisk og bør starte i god tid før orlovens afslutning.

Betydningen af branche/jobfunktion

Hurtigt Udviklende Brancher: I brancher som IT, teknologi, digital marketing og bioteknologi sker forandringerne hurtigt.⁵⁸ Her er løbende faglig opdatering og overvågning af nye trends og teknologier afgørende for at bevare relevansen, selv under orlov. Netværk spiller ofte en stor rolle for videndeling og karrieremuligheder.
Mere Stabile Brancher: I brancher med langsommere forandringstakt kan fokus under orlov måske i højere grad rettes mod vedligeholdelse af professionelle relationer, udvikling af bløde kompetencer eller dybere specialisering inden for et eksisterende felt.
Ledelsesroller: Ledere på orlov skal ikke kun holde sig ajour med faglige trends, men også med udviklingen inden for ledelsesteori og -praksis. Vedligeholdelse af relationer til eget team (hvis relevant og muligt), lederkolleger og andre nøgleinteressenter er vigtigt. Det er værd at bemærke den lovfæstede ret til at vende tilbage til samme ledelsesniveau efter barsel.⁴⁴

Det er tydeligt, at der ikke findes en universel opskrift på karrierevedligeholdelse under orlov. De forskellige formål og rammer for barsel, sabbatår og sygeorlov ⁴, kombineret med orlovens længde og den specifikke branchekontekst ⁹⁰, nødvendiggør en individuelt tilpasset strategi. En IT-udvikler på et års planlagt sabbatår har radikalt andre muligheder og behov end en sygeplejerske på seks måneders barsel eller en marketingchef på langvarig sygeorlov. Succes kræver derfor personlig refleksion over egen situation, tilgængelige ressourcer (tid, energi, økonomi) og langsigtede karrieremål for at kunne vælge og prioritere de mest passende og realistiske strategier.

9. Planlægning af tilbagevenden: Strategier for reintegration

En vellykket tilbagevenden til arbejdspladsen efter endt orlov er lige så vigtig som selve karrierevedligeholdelsen under orloven. En gennemtænkt reintegrationsproces, ofte kaldet “reboarding”, kan markant lette overgangen og sikre, at man hurtigt genfinder fodfæstet.

Trin for en g lidende vergang (Reboarding)

En effektiv reboarding-proces involverer typisk flere faser:

Før Tilbagevenden: Det er afgørende at genetablere kontakten med arbejdspladsen i god tid før den første arbejdsdag. Det anbefales at holde et møde med sin leder 1-2 måneder før orlovens afslutning.⁴⁴ Formålet er at afstemme forventninger, få klarhed over eventuelle ændringer i organisationen, teamet eller arbejdsopgaverne, og diskutere den kommende opstart.⁴⁶ Praktiske foranstaltninger som sikring af IT-adgang, opdateret udstyr og en klar arbejdsplads bør også være på plads.⁸⁵ At modtage en plan for den første dag eller uge kan reducere usikkerhed.⁸⁵
Første Tid Tilbage: Den første periode bør planlægges med fokus på en “blød landing”. Undgå at overbebyrde medarbejderen med information eller komplekse opgaver fra dag ét.⁸⁵ Prioriter i stedet genopbygning af relationer til kolleger, f.eks. gennem uformelle samtaler, en velkomstfrokost eller teambuilding-aktiviteter, især hvis der er kommet nye teammedlemmer til.⁸⁵ En gradvis optrapning af arbejdstid og ansvarsområde er ofte hensigtsmæssig, særligt efter stress eller langvarig sygdom, og bør aftales i en konkret plan.²⁸ Regelmæssige, korte opfølgningsmøder med lederen (f.eks. ugentligt i starten) er vigtige for at kunne justere planen og adressere eventuelle udfordringer.⁹²
Løbende: Det er vigtigt at have realistiske forventninger til sit eget præstationsniveau i begyndelsen; det tager tid at komme op i omdrejninger igen.⁴⁶ Åben kommunikation om egne behov, f.eks. ønske om øget fleksibilitet eller specifik støtte, er afgørende.⁸⁵ Man bør ikke tøve med at bede om hjælp, hvis man føler sig overvældet.⁹² Både medarbejder og leder bør løbende evaluere reboarding-processen og justere den efter behov.⁸⁵

Opdatering af CV og linkedIn-profil

Når man vender tilbage fra orlov, er det en god anledning til at opdatere sit CV og sin LinkedIn-profil. Eventuelle nye kompetencer eller erfaringer opnået under orloven (f.eks. fra kurser, frivilligt arbejde eller endda de overførbare færdigheder fra barsel eller sabbatår) bør integreres. Den nuværende stilling skal opdateres for at reflektere, at man er tilbage fra orlov.

Kommunikation og forventningsafstemning

Klar og ærlig kommunikation er essentiel for en god tilbagevenden. Medarbejderen bør være tydelig omkring sine ønsker og behov i forhold til arbejdstid, opgaver og fremtidig udvikling.² Samtidig er det vigtigt at have forståelse for arbejdsgiverens perspektiv og de ændringer, der måtte være sket på arbejdspladsen under fraværet.⁴⁶ En dialog om eventuelle behov for faglig opdatering, genopfriskning af viden eller specifikke kurser kan også være relevant.⁸⁵

Kend dine rettigheder

Ved tilbagevenden er det vigtigt at kende sine rettigheder:

Retten til at vende tilbage til samme eller en tilsvarende stilling/niveau.⁴⁴
Beskyttelsen mod forringede arbejdsvilkår eller opsigelse begrundet i orloven (jf. Ligebehandlingsloven).⁴⁶
Retten til at deltage i lønforhandlinger på lige fod med kolleger, også selvom man lige er vendt tilbage eller var på orlov under forhandlingsrunden.⁴¹
Retten til at anmode om ændrede arbejdstider eller -mønstre (f.eks. mere fleksibilitet), selvom arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at imødekomme anmodningen.⁴⁵

Erfaringer viser, at en struktureret og støttende reboarding-proces er afgørende for en succesfuld tilbagevenden efter længere tids fravær.⁴⁶ Det er en krævende overgang, og en planlagt proces, der inkluderer forberedelse, gradvis opstart, klar kommunikation og løbende opfølgning, letter overgangen betydeligt.⁴⁶ Både medarbejder og arbejdsgiver har et ansvar for at engagere sig aktivt i denne proces. Virksomheder, der prioriterer gode reboarding-forløb, kan forvente øget medarbejdertilfredshed, hurtigere reintegration og bedre fastholdelse.⁹³

Det er desuden vigtigt at anerkende, at tilbagevenden ikke kun er en praktisk øvelse, men også en dybt personlig og psykologisk proces. Bekymringer om præstationsevne ⁴⁶, usikkerhed, potentielt ændrede personlige værdier og prioriteringer efter en livsomvæltende begivenhed som barsel eller alvorlig sygdom ², samt behovet for at finde en ny balance mellem arbejde og privatliv, er alle væsentlige faktorer. En vellykket reintegration kræver derfor mere end blot logistik; den fordrer empati, fleksibilitet og et fokus på medarbejderens samlede situation og velbefindende fra arbejdsgiverens side, samt selvindsigt og åbenhed fra medarbejderens side.²

10. Handlingsorienterede råd: Praktiske tips til at bevare karrieremomentum

Baseret på de foregående analyser og indsigter, kan følgende praktiske tips og handlingsorienterede råd opsummeres for professionelle, der ønsker at bevare karrieremomentum under og efter orlov:

Tjekliste for Karrierevedligeholdelse under Orlov:

Før Orlov:

Planlæg Proaktivt: Definér formålet med orloven (hvis relevant, f.eks. sabbatår) og sæt realistiske mål for karrierevedligeholdelse.
Kend Reglerne: Sæt dig grundigt ind i de relevante regler for din orlovstype (barsel, sygdom etc.) og dine rettigheder/pligter.¹
Kommuniker med Arbejdsgiver: Overhold alle varslingsfrister.⁶ Aftal rammer for orloven, herunder forventninger til kontakt og eventuelle opgaver.¹ Indgå skriftlig aftale ved ikke-lovbestemt orlov.
Forbered Overdragelse: Sørg for en grundig overdragelse af arbejdsopgaver til kolleger eller vikar.

Under Orlov:

Vælg Tilpassede Strategier: Prioriter aktiviteter (faglig ajourføring, netværk, læring) baseret på din orlovstype, varighed, energiniveau og karrieremål. Vær selektiv – mindre er ofte mere.
Hold Dig Orienteret (Lav-engagement): Følg med i branchen via nyhedsbreve, podcasts eller LinkedIn. Aftal evt. at modtage vigtige interne mails.⁴⁶
Vedligehold Nøglerelationer: Hold kontakten med dit vigtigste netværk via lejlighedsvise, uformelle henvendelser (LinkedIn, e-mail).⁴⁴ Overvej medlemskab af en faglig netværksgruppe for struktur.⁵⁷
Udnyt Fleksibel Læring: Overvej online kurser, MOOCs, webinarer eller faglitteratur, hvis tid og energi tillader det. Fokusér på relevans og motivation. Overvej certificering for øget CV-værdi.⁴⁷
Dokumenter Aktiviteter: Notér kurser, læsning, projekter eller udviklede kompetencer – det er nyttigt til CV-opdatering og jobsamtaler.
Overhold Aftaler/Pligter: Husk eventuelle forpligtelser ift. jobcenter ved sygdom eller aftaler med arbejdsgiver.²³
Pas på Dig Selv: Prioriter helbred og restitution, især ved sygeorlov. Sæt realistiske grænser for karriererelaterede aktiviteter.

Mod Slutningen af Orlov:

Planlæg Tilbagevenden: Tag initiativ til møde med leder 1-2 måneder før start.⁴⁴ Afstem forventninger, opgaver og reboarding-plan.
Opdater Materialer: Opdater dit CV og LinkedIn-profil med erfaringer og kompetencer fra orloven.⁵³
Forbered Dig Mentalt: Reflekter over dine prioriteringer og forbered dig på overgangen tilbage til arbejdslivet.²

Efter Orlov (Reboarding):

Start Gradvist: Hvis muligt og nødvendigt, aftal en gradvis optrapning af timer og ansvar.²⁸
Kommuniker Åbent: Vær tydelig omkring dine behov og udfordringer i starten. Hold løbende dialog med din leder.⁸⁵
Vær Tålmodig: Accepter, at det tager tid at genfinde rytmen og præstere på fuldt niveau.⁴⁶
Evaluer og Juster: Følg op på reboarding-planen sammen med din leder og juster efter behov.⁸⁵
Kend Dine Rettigheder: Vær bevidst om din ret til samme/tilsvarende job, beskyttelse mod diskrimination og ret til lønforhandling.⁴¹

Ved at følge disse råd kan professionelle navigere mere trygt og strategisk gennem orlovsperioder og sikre, at fraværet ikke bliver en hindring, men snarere en integreret del af en succesfuld og bæredygtig karriere.

11. Konklusion:

Denne rapport har belyst en række strategier og overvejelser for professionelle i Danmark, der ønsker at vedligeholde deres karrieremæssige relevans under forskellige former for orlov. Hovedbudskabet er klart: Med proaktivitet, strategisk planlægning og et mindset, der ser orlov som en potentiel mulighed frem for en trussel, kan fraværsperioder navigeres succesfuldt uden tab af karrieremomentum.

Analysen viser, at det danske system tilbyder forskellige orlovsmuligheder, men også indebærer komplekse regler og administrative processer, især ved barsel og langvarig sygdom. En grundlæggende forståelse for disse rammer er essentiel. Samtidig understreges vigtigheden af at tilpasse sine strategier til den specifikke orlovstype, dens varighed og den branche, man opererer i. Lav-engagement metoder til faglig opdatering og netværkspleje, udnyttelse af fleksible online læringsmuligheder og en bevidst håndtering af potentielle udfordringer som CV-huller er centrale elementer i en vellykket strategi.

Evnen til at oversætte erfaringer fra orloven – hvad enten det er formel læring, rejser, frivilligt arbejde eller endda de personlige kompetencer udviklet gennem omsorgsopgaver – til værdifulde, overførbare færdigheder er afgørende. Ligeledes er en velplanlagt og støttende reboarding-proces essentiel for en smidig tilbagevenden til arbejdspladsen.

I sidste ende handler karrierevedligeholdelse under orlov om at tage aktivt ejerskab over sin situation. Det kræver en balancegang mellem at respektere orlovens primære formål – hvad enten det er omsorg, helbredelse eller personlig udvikling – og samtidig holde et vågent øje med den professionelle fremtid. Evnen til at navigere i disse perioder og vende styrket tilbage er ikke blot en måde at beskytte sin karriere på; det er i sig selv en værdifuld kompetence på et dynamisk og omskifteligt arbejdsmarked.

Det er forhåbningen, at denne rapport kan tjene som en praktisk guide og inspirationskilde for danske professionelle, så de kan planlægge og gennemføre deres orlov på en måde, der understøtter deres langsigtede karrieremål og sikrer fortsat relevans og arbejdsglæde.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik