Forældreressourcer

maj 1, 2025

Kedsomhed hos børn: Derfor er det godt at lade børn kede sig

1. Indledning: Kedsomhed – en undervurderet kraft i børns liv

Kedsomhed. Ordet fremkalder ofte billeder af gabende børn, rastløse fingre og den velkendte klagesang: “Jeg keeeeder mig!”. I en moderne hverdag, der ofte er præget af et højt tempo, strukturerede aktiviteter og en konstant strøm af digitale stimuli, er kedsomhed blevet en tilstand, mange forældre og børn aktivt søger at undgå.¹ Følelsen opfattes typisk som negativ, som spildtid eller endda som et tegn på, at noget er galt – at barnet ikke er tilstrækkeligt stimuleret eller underholdt.³

Dette skaber et dilemma for mange forældre. På den ene side er der en udbredt opfattelse og et vist pres – både indefra og udefra – for at sikre børns konstante engagement og glæde.² Mange føler sig forpligtede til at agere “underholdningsministre” i børnenes liv, klar med forslag, aktiviteter eller en skærm, så snart kedsomheden melder sig.³ Dårlig samvittighed kan let snige sig ind, hvis barnet udtrykker kedsomhed.³ På den anden side peger en voksende mængde forskning og ekspertudtalelser i retning af, at kedsomhed – når den håndteres hensigtsmæssigt – ikke blot er ufarlig, men potentielt værdifuld for børns udvikling.³ Der tales om fordele som øget kreativitet, styrket selvstændighed og mental restitution. Denne modstridende information skaber naturligt nok forvirring: Er kedsomhed godt eller skidt for børn?.¹⁰

Denne rapport har til formål at belyse emnet “børn og kedsomhed” ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv. Med afsæt i tilgængelig forskning og ekspertviden vil rapporten afdække, hvad kedsomhed egentlig er for en størrelse hos børn, undersøge dens potentielle positive og negative sider, analysere årsagerne til, at børn oplever (eller undgår) kedsomhed i det moderne samfund, og ikke mindst tilbyde konkrete, evidensbaserede strategier til forældre og andre omsorgspersoner. Målet er at give en nuanceret forståelse af kedsomhedens rolle i børns liv og redskaber til at guide børn konstruktivt igennem denne ofte misforståede følelse. Vi vil dykke ned i kedsomhedens psykologi, dens link til hjernens funktioner, sammenligne effekterne af konstant underholdning versus perioder med “tomgang”, og identificere faresignaler, hvor kedsomhed kan være et symptom på dybere problemer.

2. At forstå kedsomhed: Psykologiske perspektiver på børns oplevelse

For at kunne håndtere kedsomhed konstruktivt er det essentielt først at forstå, hvad følelsen dækker over fra et psykologisk synspunkt. Definitionerne spænder vidt, men fælles for mange er oplevelsen af et misforhold mellem ønsket om engagement og den aktuelle situation.

Definitioner af kedsomhed

Kedsomhed beskrives ofte som en ubehagelig og negativt ladet følelse.⁷ Kernen i oplevelsen er en længsel efter eller et ønske om at engagere sig i en tilfredsstillende, meningsfuld eller interessant aktivitet, kombineret med en manglende evne til at gøre det i den givne situation.³ Det er en følelse af utilfredshed med den manglende interesse, den aktuelle aktivitet eller tilstand vækker.¹⁵

Denne følelse opstår hyppigt, når barnet ikke kan finde mening i den situation, det befinder sig i, og samtidig mangler oplevelsen af handlemuligheder eller selvbestemmelse.⁴ Kedsomhed kan således ses som et signal om, at et grundlæggende psykologisk behov – for mening, autonomi eller kompetence – ikke bliver mødt.⁴ Det kan også indikere, at den aktivitet, barnet er engageret i (eller påtvunget), ikke stemmer overens med dets indre mål, værdier eller ønsker.¹⁰

Interessant nok kan kedsomhed ifølge nogle teorier opstå ved både understimulering (for få input, for lette opgaver) og overstimulering (for mange input, for svære opgaver).¹⁵ MAC-modellen (Meaning and Attentional Components) foreslår, at kedsomhed kan skyldes enten mangel på mening (M) i aktiviteten, eller opmærksomhedsproblemer (A), hvor der er uoverensstemmelse mellem barnets mentale ressourcer og opgavens krav.¹⁵ Mangel på mening fører ofte til rastløshed og ønske om distancering, mens opmærksomhedsproblemer kan vise sig som koncentrationsbesvær og dagdrømmeri.¹⁵

Fra et filosofisk perspektiv, inspireret af tænkere som Heidegger, kan kedsomhed ses som mere end blot en reaktion på ydre omstændigheder. Den beskrives som en grundlæggende menneskelig stemning, der farver vores oplevelse af verden og især af tid.¹⁹ Kedsomhed tvinger os til at forholde os til tidens gang – eller mangel på samme – og kan potentielt åbne for dybere eksistentielle spørgsmål om mening og væren.¹⁹ Vigtigt er det, at kedsomhed ikke er passivitet; det er en aktiv følelse af utilfredshed, et ubehag man forholder sig aktivt til.¹⁵

Typer af kedsomhed

For at navigere i kedsomhedens landskab er det nyttigt at skelne mellem forskellige former for kedsomhed, da de har forskellige årsager og konsekvenser, og kalder på forskellige reaktioner fra omgivelserne. En central skelnen går mellem “sund” og “usund” kedsomhed.⁴

Sund Kedsomhed: Denne type beskrives som en kortvarig, situationsbestemt følelse.²¹ Barnet oplever en lyst til, at der skal ske noget, men føler samtidig en frustration over ikke at vide hvad.⁴ Afgørende er, at barnet her har mulighed for selv at tage initiativ og handle.⁴ Der er et potentiale, et “rum”, for kreativitet og egen idéskabelse.⁴ Denne form for kedsomhed opstår typisk i situationer med frihed og selvbestemmelse, men hvor inspirationen eller idéerne midlertidigt mangler. Den kan ses som et startskud til handling.
Usund Kedsomhed: Denne form er kendetegnet ved at være langvarig og udspringer af en følelse af at være fastlåst i rammer uden mulighed for handling eller selvbestemmelse.⁴ Barnet oplever ikke, at det selv kan ændre situationen. Frustrationen kan her hobe sig op og udløse vrede, uhensigtsmæssig adfærd, mistrivsel og potentielt være sundhedsskadelig.⁴ Denne type kedsomhed ses ofte i skolesammenhæng, hvor elever kan føle sig tvunget til at deltage i aktiviteter, der opleves meningsløse eller ikke passer til deres niveau, uden mulighed for at vælge alternativer.¹³ En særlig form for usund kedsomhed er den apatiske kedsomhed, der beskrives som en tilstand af glædesløshed, energiforladthed og opgivenhed, som kan minde om tillært hjælpeløshed og potentielt føre til depression.²⁴
Eksistentiel Kedsomhed: Ud over de mere situationsbestemte former findes en dybere, mere gennemtrængende kedsomhed, der ikke nødvendigvis er knyttet til en specifik aktivitet eller mangel på samme.¹⁹ Den beskrives som en følelse af tomhed eller meningsløshed, der kan ramme selv midt i en aktivitet, f.eks. under formålsløs scrolling på sociale medier.²⁰ Denne form peger på dybere spørgsmål om livets indhold og retning.

Denne differentiering er afgørende. At møde “sund” kedsomhed med overdreven intervention (f.eks. konstant underholdning) kan bremse barnets egen kreative proces.⁴ Omvendt kræver “usund” kedsomhed en aktiv indsats for at ændre de rammer eller vilkår, der skaber følelsen af fastlåsthed og meningsløshed. At kunne identificere typen af kedsomhed er således første skridt mod en konstruktiv håndtering.

Hjernens rolle: Kedsomhed og ‘default mode network’ (DMN)

Neurovidenskaben giver yderligere indsigt i, hvad der sker, når vi keder os. Når vores opmærksomhed ikke er rettet mod en specifik ydre opgave – når vi dagdrømmer, stirrer ud i luften eller netop keder os – aktiveres et bestemt netværk i hjernen kaldet ‘Default Mode Network’ (DMN).¹ Dette netværk, som bl.a. involverer områder i pandelappen og tindingelappen, er altså hjernens “standardtilstand”, når den ikke er optaget af ydre krav.¹¹

Selvom det kan føles som “tomgang”, er hjernen langtfra inaktiv i denne tilstand. Tværtimod faciliterer DMN en række vigtige indre processer: Det er her, hjernen bearbejder og organiserer information, erfaringer og minder.⁷ Det er her, vi reflekterer over os selv, vores fortid og vores fremtid, og planlægger kommende begivenheder.¹¹ Kedsomhed kan ses som en slags mental oprydning og forberedelse.¹¹ Nogle forskere peger på, at kedsomhed kan udløse et fald i signalstoffet dopamin, hvilket igen aktiverer hjernens søgen efter nye stimuli og måder at opnå tilfredsstillelse på – en proces, der kan kickstarte kreativ tænkning og problemløsning.¹ Aktiveringen af DMN under kedsomhed er således tæt forbundet med de kreative og restituerende potentialer, som kedsomhed tilskrives.

Afgrænsning: Kedsomhed vs. andre tilstande

For yderligere at skærpe forståelsen er det relevant at afgrænse kedsomhed fra lignende, men distinkte, tilstande:

Kedsomhed vs. Afslapning: Selvom begge tilstande kan involvere fravær af ydre aktivitet, er der en væsentlig forskel. Afslapning er typisk en behagelig tilstand af hvile og genopladning, hvor der ikke er et pres for at skulle engagere sig.²⁹ Kedsomhed, derimod, er præget af en ubehagelig følelse af rastløshed og et ønske om at engagere sig i noget meningsfuldt, som man ikke kan finde eller udføre.¹⁵ Man har energien, men ved ikke, hvor man skal rette den hen.²⁹
Kedsomhed vs. Depression: Mens langvarig, apatisk kedsomhed kan have lighedstræk med og potentielt bidrage til depression ²⁴, er der afgørende forskelle. Depression er en klinisk diagnose karakteriseret ved vedvarende nedtrykthed, markant nedsat lyst eller interesse i næsten alle aktiviteter, betydeligt energitab, søvn- og appetitforstyrrelser, koncentrationsbesvær, følelse af værdiløshed eller skyld, og i alvorlige tilfælde tanker om død eller selvmord.³⁰ Disse symptomer skal være til stede det meste af dagen, næsten hver dag, i mindst to uger og medføre betydelig funktionsnedsættelse.³⁰ Kedsomhed er typisk mere situationsbestemt og knyttet til mangel på meningsfuld stimulation eller autonomi. Selvom et barn med depression kan virke apatisk og uinteresseret, er den underliggende følelsesmæssige tilstand dybere og mere gennemgribende end ved kedsomhed. Overdreven eller ubegrundet skyldfølelse er et typisk symptom ved depression hos børn, men ikke ved kedsomhed.³⁰ Irritabilitet kan dog ses i begge tilstande hos børn.³⁰ Det er vigtigt at være opmærksom på, at vedvarende, dyb kedsomhed, især den apatiske form, kan være et symptom, der kræver nærmere undersøgelse for eventuel depression.²⁴
Kedsomhed vs. Manglende Engagement/Motivation i Skolen: Kedsomhed i skolen er ofte mere end blot en følelse; det er et symptom på underliggende udfordringer.¹³ Det kan signalere, at undervisningen ikke opleves meningsfuld, at de faglige krav er uafstemte, at eleven mangler medbestemmelse, eller at de sociale relationer er problematiske. Knoop et al. (2016) beskriver kedsomhed i skolen som en “lille alarm”, der ikke bør overhøres, da den hænger sammen med dårligere læring og trivsel.¹⁵ At adressere skolekedsomhed kræver derfor ofte en indsats rettet mod disse bagvedliggende faktorer.

Sammenfattende er kedsomhed hos børn en kompleks psykologisk tilstand, der fungerer som et vigtigt signal om barnets oplevelse af mening, autonomi og passende stimulation. At forstå de forskellige typer af kedsomhed og hjernens reaktioner er fundamentet for at kunne vurdere, hvornår kedsomhed er en sund udviklingsmulighed, og hvornår den kræver opmærksomhed og intervention.

3. Kedsomhedens potentiale: Fordele for børns udvikling og trivsel

Selvom kedsomhed ofte opleves som ubehagelig, rummer den, især den “sunde” variant, et betydeligt potentiale for at fremme vigtige aspekter af børns udvikling. Når børn får lov til at opleve og navigere i kedsomhed uden øjeblikkelig indgriben udefra, kan det stimulere en række positive processer.

Kreativitetens vugge

Et af de mest fremhævede potentialer ved kedsomhed er dens evne til at fremme kreativitet og fantasi. Når hjernen ikke er optaget af ydre stimuli, går den i “tomgang” eller ‘default mode’.¹ Denne tilstand er ikke passiv, men derimod et rum, hvor hjernen kan associere frit, forbinde idéer på nye måder og lade fantasien få frit løb.¹ Studier har vist, at de hjerneområder, der er aktive under dagdrømmeri (en hyppig følgesvend til kedsomhed), overlapper med dem, der bruges ved kreativ tænkning.³ Forskning indikerer endda, at det at udføre en kedelig opgave kan øge præstationen på en efterfølgende kreativ opgave.¹¹

Børn demonstrerer ofte dette potentiale intuitivt. Når de keder sig og får plads, begynder de ofte at bruge deres fantasi til at skabe nye lege ud af simple materialer – en papkasse bliver et rumskib, pinde og sten bliver ingredienser i et magisk måltid.⁸ Kedsomheden skubber dem til at se nye muligheder i det velkendte. Den fungerer som en katalysator for opfindsomhed.¹ Som Goethe formulerede det, er kedsomheden “musernes moder”.¹

Kedsomhed kan også ses som et lille problem, der skal løses: “Jeg har det ubehageligt, og jeg mangler noget meningsfuldt at lave – hvad gør jeg?”. Når forældre eller andre voksne ikke straks serverer en løsning, tvinges barnet til selv at identificere problemet og udtænke strategier for at komme ud af den ubehagelige tilstand.³

Motor for problemløsning

Denne proces er i sig selv en værdifuld træning i problemløsning. Barnet lærer at tage initiativ, tænke selvstændigt og afprøve forskellige idéer, indtil det finder noget, der fanger interessen.³ Erfaringer med at håndtere små frustrationer og selv finde veje ud af kedsomhed opbygger barnets tro på egne evner til at tackle udfordringer. Forskning i risikofyldt leg, som ofte opstår i ustruktureret tid affødt af kedsomhed, peger også på, at det at navigere i små risici styrker børns problemløsningsevner og evne til at vurdere konsekvenser.³⁴

Vejen til selvstændighed

Når børn oplever kedsomhed og selv finder på noget at lave, styrkes deres selvstændighed markant.³ De lærer at “hænge på” deres egen indre drivkraft og fantasi.³ Processen kræver, at de mærker efter, hvad de har lyst til, formulerer egne idéer og sætter dem i værk – uden at en voksen styrer processen.³

Denne oplevelse af, at “ingen gør det for mig”, giver barnet en fundamental følelse af agens – af at kunne selv.³ Det styrker selvværdet og udvikler en indre robusthed og selvberoenhed.⁹ Barnet lærer at stole på egne ressourcer og bliver mindre afhængigt af ydre underholdning for at føle sig tilpas. At kunne underholde sig selv og finde mening på egen hånd er en vigtig kompetence gennem hele livet.

Mental ro og restitution

I en hverdag fyldt med indtryk og krav tilbyder kedsomhed en tiltrængt pause.² Det er en mulighed for mental “nulstilling” ¹, hvor hjernen får ro fra den konstante informationsstrøm og præstationspres. Denne “tomgang” er ikke spildtid, men en nødvendig periode for restitution og bearbejdning.⁷

Forskning peger på, at effekterne af at være fuldt til stede uden at lave noget specifikt minder om dem, man ser ved mindfulness-praksis.³ Det kan føre til forbedret søvn, øget følelsesmæssig stabilitet, generelt bedre velvære og en styrket evne til at håndtere stress og modgang.³ Kedsomhed lærer børn at finde ro i sig selv, at lade tankerne flyve frit og blot være til stede i nuet – en vigtig modvægt til en ofte hektisk omverden.³ Hjernen får simpelthen tid til at “fordøje” oplevelser og informationer.⁷

Det er dog vigtigt at understrege, at disse positive potentialer primært er knyttet til den “sunde” kedsomhed, hvor barnet har autonomi og handlemuligheder. Fordelene opstår ikke automatisk af selve følelsen, men af den konstruktive proces, barnet gennemgår for at overkomme den.³ Hvis kedsomheden skyldes en følelse af magtesløshed og fastlåsthed, som i den “usunde” kedsomhed, vil de positive effekter udeblive, og negative konsekvenser som frustration og mistrivsel vil dominere.⁴ Kedsomhed er altså ikke i sig selv en mirakelkur, men snarere en potentiel udviklingsmulighed, der kræver de rette betingelser – især barnets oplevelse af selv at kunne handle – for at folde sig positivt ud. Det er ikke passivitet, men en aktiv, indre proces, der bygger vigtige færdigheder, når rammerne tillader det.

4. Det moderne børnelivs dilemma: Hvorfor keder børn sig (eller undgår det)?

Mens kedsomhed potentielt kan være en kilde til udvikling, synes det moderne samfund på mange måder at modarbejde dens eksistens. Flere faktorer bidrager til, at børn i dag enten oplever mindre “sund” kedsomhed eller aktivt lærer at undgå følelsen for enhver pris.

Overflodens bagsider: Overstimulering og underholdningspres

Nutidens børn vokser op i en verden karakteriseret ved en hidtil uset mængde af stimuli og information.¹ Fra digitale medier til et væld af fritidsaktiviteter er der konstant noget, der kæmper om deres opmærksomhed. Dette “bombardement” ⁷ betyder, at mange børn sjældent oplever perioder med stilhed eller “tomgang” – de er konstant “på”.²

Samtidig er der opstået en kultur, hvor kedsomhed ofte betragtes som noget negativt, næsten en “synd” ¹, der skal bekæmpes. Der er en udbredt forventning om, at livet – og især barndommen – skal være fyldt med spændende oplevelser og formålsbestemte aktiviteter.⁸ Dette lægger et pres på forældre for konstant at arrangere, facilitere og underholde.² Fænomenet “intensivt forældreskab”, hvor forældre er dybt involverede i alle aspekter af barnets liv og udvikling ³⁷, kan utilsigtet bidrage til at minimere de ustrukturerede tidslommer, hvor kedsomhed naturligt kunne opstå. Resultatet kan være et nervesystem hos barnet, der er i konstant beredskab og har svært ved at finde hvile og falde til ro.²

Den tabte tid: Manglen på fri, ustruktureret leg

Parallelt med overstimuleringen ses en tendens til, at børns hverdag bliver mere skemalagt og voksenstyret. Den frie, ustrukturerede leg – legen uden et fast formål, uden voksenindblanding og uden præstationskrav – får mindre plads.² Hverdagen er effektiv, men sjældent præget af den ro og de “lommer”, hvor børn selv kan finde på, eksperimentere og lade fantasien råde.² Netop denne type leg er afgørende for udviklingen af kreativitet, sociale kompetencer og evnen til problemløsning – færdigheder, som kedsomhed kan være en igangsætter for.² Når tiden til fri leg reduceres, reduceres også de naturlige anledninger til at opleve og håndtere kedsomhed.

Skærmenes skygge: Digital underholdning vs. kedsomhed

Den måske mest markante faktor i den moderne flugt fra kedsomhed er den allestedsnærværende adgang til digital underholdning.¹ Smartphones, tablets og computere tilbyder en øjeblikkelig og uendelig strøm af spil, videoer og sociale medier, der effektivt kan “slukke” for kedsomheden, så snart den opstår.¹

Denne konstante adgang til “quick fixes” ²⁷ har flere potentielle konsekvenser. For det første kan det hæmme udviklingen af fantasi og kreativitet, da barnet vænnes til at konsumere færdiglavet underholdning frem for selv at skabe.⁶ For det andet forhindrer den konstante strøm af notifikationer og indtryk hjernen i at falde til ro i ‘default mode’, hvor vigtig mental bearbejdning og restitution finder sted.² Det beskrives som “tomme mentale kalorier”, der optager opmærksomheden uden at nære i dybden.¹² For det tredje kan det skabe en lavere tolerance over for kedsomhed og en forventning om øjeblikkelig behovstilfredsstillelse, hvilket kan gøre det sværere for barnet at fordybe sig eller udholde aktiviteter, der ikke giver umiddelbar belønning.²⁷

Paradoksalt nok peger nogle forskere på, at man også kan opleve en form for eksistentiel kedsomhed mens man bruger skærmen, f.eks. ved passivt og formålsløst at scrolle gennem feeds.²⁰ Her er der aktivitet, men den opleves måske ikke som meningsfuld eller tilfredsstillende, hvilket peger på en dybere form for kedsomhed, som skærmen ikke nødvendigvis kan afhjælpe.

Manglende mening og medbestemmelse (især i institutioner/skole)

Mens kedsomhed i fritiden ofte kan håndteres ved barnets eget initiativ, er kedsomhed i institutionelle rammer som skolen en særlig udfordring. Trivselsmålinger viser, at en betydelig andel af danske skoleelever ofte keder sig i undervisningen, og at problemet vokser med alderen.⁴

Årsagerne er ofte knyttet til strukturelle og pædagogiske faktorer. Elever keder sig, når undervisningen opleves som meningsløs, irrelevant eller uden forbindelse til deres liv og fremtid.¹³ Manglende medbestemmelse over arbejdsprocesser, emnevalg eller arbejdsformer bidrager også markant til kedsomhed.¹³ Ligeledes kan opgaver, der enten er for lette (manglende udfordring) eller for svære (følelse af håbløshed), føre til kedsomhed og demotivation.²⁴ Endelig spiller mangel på variation i undervisningsformerne også en rolle.²²

Det afgørende i skolesammenhæng er, at eleverne ofte har meget begrænsede muligheder for selv at handle sig ud af kedsomheden.²³ De er underlagt en fast struktur og dagsorden, og mange elever ved ikke, hvad de selv kan gøre for at gøre en kedelig time mere spændende, eller tør ikke sige det af frygt for konsekvenser eller for at såre læreren.¹⁴ Dette skaber grobund for den “usunde”, fastlåste kedsomhed, der kan have negative konsekvenser for både læring og trivsel. Kedsomhed i skolen bør derfor ikke affejes som et individuelt problem (“eleven må tage sig sammen”), men ses som et signal om, at der er behov for pædagogiske og måske strukturelle justeringer for at skabe mere engagerende og meningsfulde læringsmiljøer.¹⁴

Samlet set tegner der sig et billede af et moderne børneliv, hvor mulighederne for konstant underholdning og strukturerede aktiviteter er mange, mens rummet for ustruktureret tid og “sund” kedsomhed er under pres. Denne flugt fra kedsomheden, selvom den er velment, kan utilsigtet berøve børn vigtige udviklingsmuligheder. Det er et tveægget sværd, hvor bekvemmeligheden ved at undgå ubehaget kan have en langsigtet pris i form af manglende udvikling af indre ressourcer som kreativitet, selvstændighed og evnen til at finde ro.

5. Forældrerollen: Reaktioner, udfordringer og faldgruber

Forældres måde at møde og håndtere deres barns kedsomhed på spiller en afgørende rolle for, om kedsomheden bliver en kilde til udvikling eller frustration. Mange forældre oplever dog udfordringer og usikkerhed i mødet med barnets “Jeg keder mig!”.

Den typiske reaktion: At ville “redde” barnet

En meget almindelig og instinktiv reaktion hos forældre er at forsøge at fjerne barnets ubehag hurtigst muligt.³ Dette sker ofte ved enten at overøse barnet med forslag til aktiviteter (“Hvad med at tegne? Bygge med Lego? Gå udenfor?”) eller ved direkte at tilbyde underholdning, typisk i form af en skærm.³ Denne tilgang, som kan kaldes “brandslukning” ⁴, er ofte drevet af et ønske om at se sit barn glad og tilfreds.

Problemet med denne reaktion er, at den kan passivisere barnet.⁴ Barnet lærer, at kedsomhed er en ubehagelig tilstand, som andre skal løse for det. Det fratager barnet muligheden for selv at mærke efter, mobilisere egne ressourcer og finde en løsning. Kedsomhedskortet risikerer at blive et “fripas til underholdning” ⁴, hvor barnet lærer, at “jeg keder mig” er en effektiv måde at få adgang til passiv underholdning på.

Skyldfølelse og pres

Mange forældre kæmper med følelser af skyld eller utilstrækkelighed, når deres barn keder sig.³ Kedsomheden kan fejlagtigt tolkes som en kritik af forældreskabet – “Gør jeg ikke nok for mit barn?” eller “Burde jeg have planlagt noget bedre?”.⁴ Dette kan forstærkes af et samfundsmæssigt ideal om det “perfekte” børneliv fyldt med glæde og spændende aktiviteter, og et dominerende fokus på positive følelser.² Frygten for, at barnet “går glip af noget”, eller at kedsomhed i sig selv er skadeligt, kan også motivere en hurtig intervention. Disse følelser kan gøre det svært for forældre at holde igen og give barnet plads til selv at håndtere kedsomheden.

Konsekvenserne af konstant intervention

Når forældre konsekvent griber ind og “redder” barnet fra kedsomhed, kan det have utilsigtede negative konsekvenser på længere sigt:

Manglende mestring: Barnet får ikke øvelse i at udholde og håndtere den frustration, som kedsomhed kan medføre.⁴ Evnen til selvregulering og frustrationstolerance udvikles ikke i samme grad.
Hæmmet udvikling: Potentialet for at styrke kreativitet, problemløsning og selvstændighed gennem egen håndtering af kedsomhed går tabt.³ Barnet får ikke aktiveret og trænet disse indre ressourcer.
Afhængighed af ydre stimuli: Barnet kan blive vant til at blive underholdt udefra og få sværere ved at finde ro, fordybe sig og igangsætte aktiviteter på egen hånd.²
Uhensigtsmæssige forventninger: Barnet lærer, at kedsomhed er et problem, som andre (typisk voksne) er ansvarlige for at løse.⁴

Andre udfordringer

Ud over den direkte reaktion på barnets kedsomhed kan andre faktorer i familielivet spille ind:

Forældres egen skærmbrug: Hvis forældre selv konstant er optaget af skærme, påvirker det nærværet med barnet og sender et signal om, at digital adspredelse er normen.² Børn lærer af rollemodeller.
Forældres ressourcer: Stress, manglende overskud eller egne psykiske udfordringer kan gøre det vanskeligt for forældre at rumme barnets frustration og reagere tålmodigt og konstruktivt.⁴¹
Uenighed mellem forældre: Forskellige holdninger til opdragelse, skærmtid og håndtering af kedsomhed kan skabe konflikter og usikkerhed i hjemmet.⁴³

Det står klart, at forældres håndtering af børns kedsomhed er en kompleks balancegang. Det kræver en bevidst indsats at bevæge sig fra en reaktiv “brandslukning” til en mere proaktiv og udviklingsstøttende tilgang. Det handler om at finde balancen mellem at anerkende og støtte barnet i dets følelse og samtidig give plads og tillid til, at barnet selv kan finde vej ud af kedsomheden.³ Dette kræver tålmodighed, mod til at modstå barnets (og egen) umiddelbare trang til en hurtig løsning, og en grundlæggende tro på værdien af den proces, barnet gennemgår, når det lærer at mestre kedsomhed.

6. Guide til forældre: Støt dit barn gennem kedsomheden

At guide et barn konstruktivt gennem kedsomhed handler ikke om at eliminere følelsen, men om at hjælpe barnet med at udvikle sine egne strategier til at håndtere den. Her følger en række konkrete råd baseret på forskning og ekspertanbefalinger:

1. Anerkend Følelsen – Lyt og Valider:

Når dit barn siger “Jeg keder mig”, så start med at anerkende følelsen i stedet for straks at afvise den eller foreslå løsninger.4 Sig f.eks.: “Okay, jeg kan høre, du keder dig lige nu,” eller “Det lyder træls at kede sig.” Vis empati for, at det kan være en frustrerende eller ubehagelig følelse.4 Dette signalerer til barnet, at følelsen er legitim og okay at have.

2. Stil Spørgsmål, Giv Ikke (Mange) Svar:

Modstå fristelsen til at komme med en lang liste af forslag, som kan virke overvældende.4 Stil i stedet åbne spørgsmål, der opmuntrer barnet til selv at reflektere og tage initiativ:

“Hvordan føles det i din krop, når du keder dig?” ⁴
“Hvad har du mon lyst til?” ⁴
“Hvad tænker du selv, man kan gøre, når man keder sig?” ⁴
“Er der noget, der kunne gøre situationen lidt mere spændende for dig?” ³ Prøv sammen at finde ud af, hvad kedsomheden egentlig dækker over. Er barnet træt, sultent, mangler det idéer, eller ønsker det måske bare kontakt eller at deltage i en bestemt leg?.⁴ Når årsagen er klarere, er det nemmere at støtte barnet relevant.

3. Skab Rummet: Tid, Ro og Simple Materialer:

Vær proaktiv i at skabe rammer, der inviterer til kedsomhed og den efterfølgende kreative proces:

Planlæg “tom tid”: Sørg bevidst for, at der er “lommer” i hverdagen og weekenderne uden faste aktiviteter, skærme eller voksenstyret underholdning.² Tid til bare at “drive rundt” og være.
Tilbyd simple materialer: Gør simple, åbne materialer let tilgængelige. Det kan være papkasser, snor, stofrester, naturmaterialer (sten, pinde, kogler), forstørrelsesglas, klodser, maling, ler eller andre krea-ting.⁶ Disse materialer inviterer mere til fantasi og egen idéskabelse end meget færdigdefineret legetøj.
Skab ro: Reducer unødig baggrundsstøj fra TV eller radio. Sørg for fysiske rammer, der indbyder til ro og fordybelse, f.eks. en hyggelig læsekrog eller et fast sted til kreative sysler.

4. Navigering i den Digitale Verden:

Skærme er en realitet, men deres rolle i forhold til kedsomhed kræver bevidst håndtering:

Sæt grænser: Lav klare aftaler om skærmtid og etabler skærmfrie zoner (f.eks. ved spisebordet, på værelset om natten) og tidsrum (f.eks. den første time efter skole, timen før sengetid).² Inddrag gerne barnet i at lave aftalerne.²
Undgå skærm som standardløsning: Vær bevidst om ikke automatisk at tilbyde en skærm, når barnet keder sig.² Hjælp barnet med at finde andre strategier først.
Vær nysgerrig og guidende: Tal med barnet om, hvad det laver på skærmen. Vis interesse, men vær også klar til at guide og diskutere indhold, online-adfærd og tidsforbrug.²

5. Vær en Rolig Rollemodel:

Børn spejler sig i deres forældre:

Normaliser kedsomhed: Vis og fortæl, at det er normalt for voksne at kede sig indimellem, og hvordan du selv håndterer det (f.eks. ved at tage en pause, lave noget praktisk, lade tankerne vandre).⁴
Bevar roen: Reager roligt og neutralt, når barnet udtrykker kedsomhed. Undgå at blive irriteret eller tolke det som en personlig kritik.⁴
Vær et skærm-forbillede: Vær opmærksom på din egen skærmbrug, især når du er sammen med dit barn. Læg telefonen væk under måltider og samtaler.² Gå selv forrest med skærmfrie aktiviteter.⁴⁶

6. Hjælp med Opstart (hvis nødvendigt):

Hvis barnet virker helt fastlåst og ude af stand til at komme i gang:

Lav et “sceneskift”: Foreslå at flytte aktiviteten til et andet sted – gå udenfor, skift rum, sæt jer et nyt sted. En ny setting kan bryde frustrationen og åbne for nye idéer.⁴
Giv et lille skub: Tilbyd en lille, åben invitation eller et enkelt materiale (“Skal vi se, hvad vi kan bygge med de her klodser?”, “Jeg har fundet noget maling frem, hvis du får lyst”). Undgå at overtage eller styre legen.⁶

7. Tal om Kedsomhed:

Gør kedsomhed til et neutralt samtaleemne i familien. Tal om, hvad det er, hvordan det føles, og at det er en normal del af livet for alle.4 Forklar, at det kan være et signal om, at man har brug for en pause, eller at man skal finde på noget nyt.4

8. Vær Tålmodig:

At lære at håndtere kedsomhed tager tid. Accepter, at barnet måske brokker sig eller er frustreret i starten.3 Giv processen tid, og hav tillid til, at barnet på et tidspunkt vil finde på noget. Glæden ved selv at have fundet på en aktivitet er ofte langt større og mere udviklende end passiv underholdning.3

9. Konsulter Rådgivning ved Behov:

Hvis kedsomheden er vedvarende, påvirker barnets trivsel negativt, eller hvis du som forælder føler dig magtesløs, kan det være en god idé at søge råd og sparring. Organisationer som Børns Vilkår tilbyder ForældreTelefonen 48, og der findes andre familierådgivningstilbud, som kan hjælpe.43

Idébank til Skærmfri Aktiviteter:

Når kedsomheden melder sig, og inspirationen mangler, kan det være rart at have en liste med skærmfrie muligheder. Her er en idébank baseret på forslag fra forskellige kilder:

Kategori	Aktivitetsforslag	Kildereferencer
Kreativt	Tegne, male, lave kartoffeltryk, modellere (ler, trylledej), bygge med klodser/genbrugsmaterialer, lave collager, sy, strikke, lave smykker, skrive historier/digte, lave musik/synge, ansigtsmaling, lave cirkustricks, lære at tegne figurer.	²⁹
Fysisk/Udendørs	Gå tur (skov, strand, have), bygge huler, klatre i træer, cykle, løbe, spille bold, gemmeleg, fangeleg, forhindringsbane, samle naturmaterialer (sten, blade, kogler), lave bål, flyve med drage, bowling (indendørs/udendørs versioner).	⁸
Roligt/Fordybelse	Læse selv, højtlæsning, lægge puslespil, lytte til lydbøger/podcasts (f.eks. Radionauterne, Harry Potter), spille brætspil/kortspil (Yatzy, Uno, Klodsmajor, Afrikas Stjerne), bygge dominobaner, observere (skyer, insekter, skygger).	¹
Socialt	Spille brætspil/kortspil sammen, rollelege, lave teater/cirkusforestilling, fortælle historier, samtalelege, lave mad/bage sammen, have gæster/legeaftaler.	²⁸
Praktisk	Lave mad, bage (f.eks. pandekager), lave indkøbsseddel, havearbejde, rydde op, lave små reparationer, hjælpe med huslige pligter tilpasset alder.	³
Eksperimenter	Simple videnskabelige eksperimenter (find inspiration online eller i bøger), undersøge ting med forstørrelsesglas, undersøge naturens processer.	⁶

Denne liste er ment som inspiration. Det vigtigste er ikke hvad barnet laver, men at barnet får mulighed for selv at vælge, igangsætte og fordybe sig, drevet af egen nysgerrighed og fantasi.

7. På langt sigt: Konstant underholdning vs. perioder med kedsomhed

Valget mellem en hverdag præget af konstant stimulation og underholdning eller en hverdag, der bevidst giver plads til perioder med kedsomhed og “tomgang”, har potentielt vidtrækkende konsekvenser for barnets udvikling på en række centrale områder. Det handler ikke kun om øjeblikkelig trivsel, men om formningen af barnets fremtidige kompetencer og mentale robusthed.⁵⁵

Effekter på Selvregulering og Opmærksomhed:

En hverdag fyldt med konstante stimuli, hurtige skift og øjeblikkelig belønning, som ofte kendetegner digital underholdning, kan potentielt svække udviklingen af vigtige selvreguleringsfærdigheder. Børn vænner sig måske til at få deres behov mødt med det samme og kan få sværere ved at udvise tålmodighed, vedholdenhed og impulskontrol, når de møder opgaver eller situationer, der kræver en længerevarende indsats eller udsat behovstilfredsstillelse.2 Evnen til at fastholde opmærksomheden på én ting ad gangen kan blive udfordret.

Omvendt giver perioder med kedsomhed barnet mulighed for at træne evnen til at udholde fraværet af ydre stimuli og selv finde et fokus.3 Det at skulle mobilisere indre ressourcer for at komme ud af kedsomheden kan styrke evnen til koncentration, fordybelse og målrettet handling.15 Barnet lærer at “stå distancen”, selv når det er lidt kedeligt eller krævende.

Effekter på Kreativitet og Problemløsning:

Konstant underholdning, især af den passive slags, levner mindre mental plads til den frie association og “dagdrømmeri”, som er afgørende for kreativ tænkning.1 Når barnet primært er forbruger af andres idéer og indhold, trænes dets egen evne til at skabe og finde på i mindre grad.

Perioder med kedsomhed fungerer derimod som en katalysator for kreativitet og problemløsning.1 Når barnet selv skal finde på noget at lave, aktiveres fantasien, og evnen til at se nye muligheder og finde originale løsninger udvikles. At navigere succesfuldt ud af kedsomhed er i sig selv en problemløsningsproces, der styrker barnets handlekompetence.

Effekter på Mental Sundhed og Trivsel:

En konstant tilstand af at være “på”, med et højt niveau af stimuli og krav om engagement, kan føre til stress, overstimulering og en følelse af indre uro hos børn.2 Manglen på pauser til mental restitution og bearbejdning af indtryk kan på sigt belaste nervesystemet og påvirke det mentale helbred negativt.9

At lære at håndtere kedsomhed og finde ro i sig selv kan derimod styrke barnets mentale robusthed.3 Det giver erfaring med at regulere egne følelser, finde indre ro og håndtere frustration og modgang. Evnen til at være alene med sig selv uden konstant at søge ydre adspredelse er en vigtig faktor for langsigtet trivsel.

Effekter på Selvstændighed og Initiativ:

Hvis barnet vænner sig til, at kedsomhed altid bliver “fikset” af andre gennem underholdning eller strukturerede aktiviteter, kan det skabe en afhængighed af ydre kilder og hæmme udviklingen af selvstændighed og initiativ.3 Barnet lærer måske ikke i samme grad at stole på egne idéer og handlekraft.

Perioder med kedsomhed, hvor barnet selv får lov til at finde på, tvinger det derimod til at tage initiativ, mobilisere egne ressourcer og opleve glæden ved selv at skabe mening og aktivitet.3 Dette styrker troen på egne evner og fremmer en proaktiv tilgang til livet.

Sammenfattende kan man sige, at valget mellem konstant underholdning og en bevidst tilladelse af kedsomhed ikke blot påvirker barnets øjeblikkelige tilstand, men aktivt former udviklingen af essentielle livskompetencer. Mens en hverdag uden kedsomhed kan virke tiltalende på kort sigt, risikerer den at skabe passive og afhængige individer. En opvækst, der inkluderer rum til “sund” kedsomhed, og hvor barnet støttes i at håndtere den selv, er derimod en investering i barnets fremtidige evne til at tænke kreativt, løse problemer selvstændigt, regulere sig selv og finde indre ro og mening – fundamentale byggesten for et godt og dueligt liv.⁵⁵

8. Når kedsomhed bliver et problem: Advarselssignaler og risici

Selvom “sund” kedsomhed rummer et udviklingspotentiale, er det afgørende at kunne genkende situationer, hvor kedsomhed tipper over og bliver et symptom på eller en årsag til dybere problemer. Ikke al kedsomhed er gavnlig, og vedvarende eller apatisk kedsomhed kræver opmærksomhed.

Den “usunde” kedsomhed: Tegn og kontekst

Advarselssignalerne på problematisk kedsomhed inkluderer:

Varighed og Dybde: Kedsomheden er langvarig, vedvarende og gennemsyrer store dele af barnets hverdag. Den er ikke blot en flygtig følelse, men en mere konstant tilstand.⁴
Apatisk Præg: Barnet virker energiforladt, opgivende, glædesløst og uden initiativ. Der er ingen underliggende lyst til aktivitet, men snarere en følelse af resignation.²⁴
Fastlåsthed: Barnet oplever sig selv som ude af stand til at ændre situationen og finde meningsfuld beskæftigelse. Der er en følelse af magtesløshed.⁴
Negativ Adfærd: Kedsomheden ledsages af vedvarende frustration, irritabilitet, vrede eller anden uhensigtsmæssig adfærd.⁴

Denne type “usund” kedsomhed opstår ofte i kontekster, hvor barnet mangler oplevelsen af mening, autonomi og passende udfordringer.⁴ Skolen er en hyppig arena for denne type kedsomhed på grund af dens strukturerede rammer og potentielle mismatch mellem undervisning og elevens behov.¹⁴

Forbindelser til problematisk adfærd

Når kedsomhed bliver kronisk og uhåndteret, kan den fungere som en trigger for negativ eller risikofyldt adfærd. Den indre uro og frustration kan søge et udløb:

Aggression og Vrede: Den fastlåste frustration kan manifestere sig som vredesudbrud, trods eller aggressivitet over for omgivelserne.⁴
Risikoadfærd: Nogle studier peger på en sammenhæng mellem en høj tendens til at kede sig og øget risikoadfærd som f.eks. stofmisbrug, hasardspil eller farlig kørsel.¹⁰ Dette kan tolkes som en søgen efter spænding eller intens stimulation for at bryde kedsomheden. Et studie fandt endda en sammenhæng mellem induceret kedsomhed og øget sadistisk adfærd i en eksperimentel setting.¹⁰
Adfærdsforstyrrelser: Selvom adfærdsforstyrrelser har komplekse årsager (genetik, miljø, samtidige lidelser som ADHD) ³⁶, kan vedvarende mistrivsel, hvor kedsomhed og frustration er centrale elementer, være en medvirkende faktor eller et symptom, der forværrer billedet.

Forbindelser til læringsvanskeligheder og skolevægring

I skolesammenhæng er konsekvenserne af vedvarende kedsomhed særligt tydelige:

Nedsat Læring: Kedsomhed hæmmer direkte elevernes læringsudbytte og engagement.¹³ Elever, der keder sig, lærer mindre, husker dårligere og deltager mindre aktivt. Som Knoop et al. (2016) formulerer det: “Jo mere eleverne keder sig på en skole, des værre går det typisk også, hvad angår læring, social forbundenhed, troen på sig selv etc.”.¹⁵
Skolevægring: For nogle børn bliver kedsomheden og den tilhørende mistrivsel i skolen så udtalt, at de begynder at undgå skolen.²⁵ Skolevægring kan have mange årsager (social angst, faglige vanskeligheder, mobning), men oplevelsen af undervisningen som vedvarende kedelig, meningsløs eller overvældende kan være en væsentlig medvirkende faktor.⁴⁵ At blive hjemme bliver barnets (uhensigtsmæssige) strategi for at undgå ubehaget.⁴⁵

Forbindelser til psykisk mistrivsel

Langvarig, uhåndteret kedsomhed, især den apatiske form, kan være tæt forbundet med psykisk mistrivsel:

Depression: Som nævnt kan apatisk kedsomhed ligne og potentielt udvikle sig til en depression.²⁴ Følelsen af meningsløshed, energitab og opgivenhed er fællestræk. Statistiske sammenhænge mellem kedsomhed og depression (samt i yderste konsekvens selvmord) er også fundet.⁵⁸
Generel Mistrivsel: Vedvarende “usund” kedsomhed er i sig selv en form for mistrivsel.¹⁰ Den signalerer, at barnets grundlæggende psykologiske behov ikke bliver mødt, hvilket over tid kan påvirke det generelle mentale helbred negativt.⁵⁶

Hvornår bør man søge professionel hjælp?

Det er vigtigt for forældre og fagpersoner at reagere, hvis kedsomheden antager et problematisk mønster. Professionel hjælp bør overvejes, når:

Kedsomheden er vedvarende, dyb og apatisk, og barnet tydeligt mistrives og har nedsat funktionsniveau i hverdagen (f.eks. trækker sig socialt, opgiver interesser, har svært ved at komme op om morgenen).³⁰
Kedsomheden er ledsaget af markant negativ eller bekymrende adfærd (vedvarende aggression, trods, destruktivitet, selvskade).³⁶
Kedsomheden er forbundet med betydeligt skolefravær eller klare tegn på skolevægring.⁴⁵
Der er mistanke om underliggende psykiske lidelser som depression, angst, ADHD, autisme eller andre udviklingsforstyrrelser, som kan manifestere sig gennem eller forværres af kedsomhed.³⁰

I disse tilfælde kan man kontakte barnets læge, skolens sundhedsplejerske, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller søge privatpraktiserende psykolog eller psykiater for udredning og vejledning.³¹

Grænsen mellem “sund” og “problematisk” kedsomhed er ikke altid skarp, men afhænger af varighed, intensitet, kontekst og især konsekvenserne for barnets samlede funktion og trivsel. Enkeltstående episoder af kedsomhed er en normal del af livet. Men et barn, der sidder fast i en tilstand af kronisk, apatisk kedsomhed, som hæmmer dets udvikling og livsudfoldelse, har brug for hjælp til at bryde mønsteret og finde tilbage til engagement og mening.

9. Konklusion:

Kedsomhed hos børn er et komplekst og ofte misforstået fænomen. Denne rapport har belyst, at kedsomhed ikke er en entydig størrelse, men snarere en følelse med et dobbelt potentiale. På den ene side kan den “sunde”, kortvarige kedsomhed, der opstår i situationer med handlefrihed, fungere som en værdifuld motor for udvikling. Den kan nære kreativiteten, anspore til problemløsning, styrke selvstændigheden og give hjernen tiltrængte pauser til restitution og refleksion i en ellers overstimuleret verden.¹ På den anden side kan den “usunde”, langvarige og fastlåste kedsomhed, der ofte opleves i situationer præget af manglende mening eller autonomi (f.eks. i skolen), føre til mistrivsel, frustration, negativ adfærd og hæmmet læring.⁴

I det moderne samfund, med dets konstante strøm af underholdningstilbud og pres for aktivitet, er der en tendens til at ville eliminere kedsomhed for enhver pris. Men denne flugt fra kedsomheden kan utilsigtet berøve børn vigtige muligheder for at udvikle indre ressourcer. At tillade og endda aktivt skabe rum for perioder med “sund” kedsomhed fremstår derfor som en afgørende opgave for forældre og pædagoger. Det handler om at genopdage værdien i “tomgangen” – ikke som spildtid, men som et potentielt vækstpotentiale.

For forældre ligger nøglen i en balancekunst:

Hav tillid til barnets iboende evne til at finde på og overkomme kedsomhed.³
Udvis tålmodighed og accepter den frustration, der kan være en del af processen, uden straks at gribe ind med løsninger.³
Vær en støttende guide – anerkend følelsen, stil nysgerrige spørgsmål, skab de rette rammer (tid, ro, simple materialer) – men lad barnet selv finde vejen ud af kedsomheden.³
Find balancen mellem at være nærværende og give plads, og mellem at tilbyde struktur og tillade frihed.

At lære at håndtere kedsomhed på en konstruktiv måde er mere end blot en strategi til at få tiden til at gå. Det er en fundamental færdighed, der udstyrer børn med indre styrke, kreativitet, problemløsningsevne og selvstændighed. Det er evnen til at finde mening og engagement indefra, snarere end at være afhængig af ydre stimuli. Ved bevidst at give plads til kedsomhed – og guide børn igennem den med tillid og tålmodighed – investerer vi i deres evne til at navigere i livets udfordringer, udvikle et rigt indre liv og trives i en kompleks og omskiftelig verden.³ At genopdage værdien af kedsomhed er således en investering i vores børns fremtidige livsduelighed.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik