Kønsforskelle i ordblindediagnoser: Hvad forskningen afslører

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker færdighederne inden for læsning og stavning. Det er en tilstand, der har neurobiologisk oprindelse og som kan have betydelige konsekvenser for en persons skolegang, videre uddannelse og i mange tilfælde også arbejdsliv. I Danmark, ligesom i mange andre lande, er der etableret systemer til at identificere og støtte individer med ordblindhed, herunder den nationale ordblindetest, som har været i brug siden 2015 . Et spørgsmål, der ofte rejses i forbindelse med ordblindhed, er, om der er forskelle i, hvordan diagnosen stilles hos drenge og piger. Eksisterer der en tendens til, at det ene køn oftere diagnosticeres end det andet, og hvad kan forskningen i så fald fortælle os om årsagerne hertil? At forstå eventuelle kønsforskelle i diagnosticeringen af ordblindhed er afgørende for at sikre, at alle, der har behov for støtte, også modtager den, og at pædagogiske indsatser er så effektive som muligt for både drenge og piger. Denne artikel vil dykke ned i den tilgængelige forskning for at afdække, hvad der aktuelt vides om kønsforskelle i ordblindediagnoser i Danmark.

Hvad er ordblindhed, og hvor udbredt er det i Danmark?

Definition og kendetegn ved ordblindhed.

Ordblindhed defineres som en specifik indlæringsvanskelighed med neurobiologisk oprindelse . Den er karakteriseret ved vanskeligheder med sikker og/eller hurtig ordafkodning, stavevanskeligheder og problemer med at forbinde bogstaver og bogstavfølger med deres tilhørende lyde . Dette betyder, at personer med ordblindhed ofte kæmper med at udnytte skriftens lydprincip, hvilket er fundamentalt for at kunne læse og stave effektivt . Vanskelighederne kommer til udtryk ved en række kendetegn, herunder langsom og upræcis læsning, betydelige problemer med stavning og udfordringer med at læse ukendte ord . Læsefejl kan ofte være i modstrid med de almindelige lydregler for bogstaverne, og der er typisk ikke et konsistent mønster i de stavefejl, der forekommer . Disse grundlæggende vanskeligheder kan også have en afsmittende effekt på læseforståelsen og evnen til at udtrykke sig skriftligt . Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed ikke har noget at gøre med intelligens. Personer med ordblindhed har samme potentiale for intellektuel udvikling som alle andre .

Aktuel statistik om forekomsten af ordblindhed i Danmark.

Det præcise antal ordblinde i Danmark er svært at fastslå, men estimater peger på, at omkring 7% af befolkningen har læsevanskeligheder, hvoraf ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn . Andre estimater antyder, at op mod 8% af skolebørn og unge under uddannelse er ordblinde, og i visse undersøgelser nævnes tal, der spænder fra 500.000 til 700.000 danskere . Det er dog almindeligt anerkendt, at forekomsten kan variere afhængigt af definitionen og de anvendte metoder til at identificere ordblindhed. Siden 2015 har Danmark haft en national ordblindetest, som anvendes i folkeskolens 3.-10. klasse ved mistanke om ordblindhed . Denne test har bidraget til en mere systematisk tilgang til diagnosticering og har givet forskere adgang til et unikt datamateriale . I skoleåret 2021/2022 blev 12% af eleverne i . klasse testet ordblinde ved hjælp af denne nationale test 10, og i det efterfølgende skoleår steg dette tal til 13% . Disse tal indikerer, at en betydelig andel af eleverne i den danske grundskole identificeres med ordblindhed i løbet af deres skoletid.

Kønsfordeling i ordblindediagnoser: De seneste tal fra Ordblindetesten

Analyse af data fra Ordblindetesten for skoleårene 2015-2020 med fokus på kønsforskelle.

En rapport fra Undervisningsministeriet har analyseret brugen af den nationale ordblindetest i folkeskolen for skoleårene 2015/2016 til 2019/2020 . Denne analyse giver værdifuld indsigt i kønsfordelingen blandt de testede elever og dem, der blev diagnosticeret med ordblindhed. I skoleåret 2019/2020 blev der testet næsten lige mange drenge (51%) og piger (49%) for ordblindhed . Interessant nok lå andelen af drenge, der blev testet ordblinde med Ordblindetesten (59%), meget tæt på andelen af piger (61%) . Dette resultat indikerer, at der i denne periode ikke var en markant forskel i diagnosticeringen af ordblindhed mellem drenge og piger baseret på den nationale ordblindetest.

Nyere statistikker fra 2021/2022 og 2022/2023.

Selvom de detaljerede kønsopdelte data for de seneste skoleår (2021/2022 og 2022/2023) ikke er specificeret i de tilgængelige udklip, viser den generelle statistik, at andelen af elever i 9. klasse, der er testet ordblinde, fortsat er betydelig. I skoleåret 2021/2022 var 12% af. klasseeleverne testet ordblinde 10, og dette steg til 13% i 2022/2023 . Uden en kønsmæssig opdeling af disse nyere tal er det vanskeligt at konkludere, om den tendens til en næsten ligelig fordeling i diagnosticeringen, der blev observeret i 2019/2020, er fortsat. Det er dog værd at bemærke, at den generelle andel af diagnosticerede elever er steget let i de seneste år.

Hvorfor ses der (næsten) ingen markante kønsforskelle i diagnosticeringen?

Ligelig kønsfordeling blandt testede elever.

En mulig forklaring på den observerede lighed i diagnosefrekvensen mellem drenge og piger kan være den næsten lige store andel af drenge og piger, der henvises til og gennemgår Ordblindetesten . Hvis skoler og lærere er lige opmærksomme på potentielle tegn på ordblindhed hos begge køn og henviser dem til test i et lignende omfang, vil det naturligt føre til, at diagnosefrekvenserne også bliver sammenlignelige, forudsat at selve testen ikke er biased i forhold til køn.

Andelen af drenge og piger diagnosticeret med ordblindhed.

Det er også bemærkelsesværdigt, at blandt de elever, der testes, er andelen, der faktisk diagnosticeres med ordblindhed, meget tæt på hinanden for drenge og piger . I skoleåret 2019/2020 var det henholdsvis 59% af de testede drenge og 61% af de testede piger, der opfyldte kriterierne for ordblindhed. Denne overensstemmelse tyder på, at de diagnostiske kriterier, der anvendes i Ordblindetesten, vurderes og anvendes på en ensartet måde for begge køn.

“Flittige piger”: Skjuler nogle piger deres ordblindhed bedre?

Forskning i pigers tendens til at maskere læsevanskeligheder.

Selvom de officielle diagnosestatistikker fra Ordblindetesten indikerer en næsten ligelig fordeling mellem kønnene, er der forskning, der peger på, at piger muligvis er bedre til at skjule deres læsevanskeligheder end drenge . Dette kan skyldes flere faktorer, herunder en tendens hos piger til at være mere flittige og pligtopfyldende i skolen, hvilket kan hjælpe dem med at kompensere for deres vanskeligheder på måder, der ikke er lige så tydelige for lærerne . Derudover antyder nogle undersøgelser, at piger i højere grad forsøger at skjule deres ordblindhed, muligvis på grund af en større følsomhed omkring det at have læsevanskeligheder . Denne tendens til at maskere vanskeligheder kan resultere i, at pigers ordblindhed først opdages senere i deres skoleforløb, ofte ikke før de når gymnasiet, hvor læsebyrden bliver mere omfattende .

Ekspertudtalelser om mulige årsager til senere diagnosticering hos piger.

Flere eksperter på området understøtter ideen om, at pigers ordblindhed muligvis overses i de tidligere skoleår. Tilde Mette Juul, forskningsassistent ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, har i sin forskning observeret, at piger i højere grad indtager de forventede pigeroller i klassen, herunder flittighed og pligtopfyldenhed, hvilket kan gøre det sværere for lærere at identificere ordblindhed hos dem . Erik K. Rasmussen, formand for Ordblindeforeningen, genkender også denne tendens og bemærker, at det ofte først er, når pigerne kommer i gymnasiet og har svært ved at håndtere de lange tekster, at deres ordblindhed bliver tydelig . Han foreslår, at drenge måske opdages tidligere, fordi de har en tendens til at reagere mere udadvendt på deres læsevanskeligheder . Denne forskel i adfærd kan medvirke til, at lærere hurtigere bliver opmærksomme på drenges vanskeligheder.

Ordblindheds indvirkning på læsefærdigheder: Er der forskelle mellem drenge og piger?

Analyse af det faglige gab i læsning mellem drenge og piger og ordblindheds rolle heri.

Forskning viser generelt, at der er et fagligt gab i læsning mellem drenge og piger i den danske folkeskole, hvor pigerne i gennemsnit klarer sig bedre end drengene . Dette gab er moderat til stort og er til stede gennem hele skoleforløbet. Interessant nok indikerer en analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet, at ordblindhed har en tendens til at have en mere negativ indvirkning på drenges læseresultater end på pigers . Denne forskel ses især i . og . klasse, hvor ordblindhed ser ud til at ramme drenges læseevner hårdere. Selvom piger generelt er bedre læsere, ser det altså ud til, at når ordblindhed er til stede, kan det have en større negativ effekt på drenges læsefærdigheder.

Forskelle i støtte modtaget af drenge og piger med ordblindhed.

På trods af at diagnosefrekvensen for ordblindhed er relativt ens mellem drenge og piger, viser statistikker, at flere drenge end piger modtager ekstra støtte i skolen på grund af deres læsevanskeligheder . Faktisk er der næsten dobbelt så mange drenge som piger, der får en form for specialpædagogisk bistand relateret til ordblindhed . En mulig forklaring på dette kan være, at drenge, der kæmper med at læse, oftere udviser udadreagerende adfærd eller forstyrrer undervisningen, hvilket kan føre til, at deres behov for støtte bliver mere synlige for lærerne . En anden faktor kan være, at drenge måske henvises til test tidligere på grund af denne adfærd, mens pigers mere stille kamp med læsningen i højere grad overses.

Bias og fordomme omkring ordblindhed og køn

Eksisterer der kønsstereotype forventninger, der påvirker diagnosticeringen?

Selvom de direkte beviser for kønsstereotype forventninger, der påvirker diagnosticeringen af ordblindhed, er begrænsede i de tilgængelige udklip, er det muligt, at underliggende forventninger til drenge og pigers læsepræstationer kan spille en indirekte rolle. For eksempel, hvis der er en forventning om, at piger generelt er dygtigere til sprog og læsning 16, kan det potentielt føre til, at lærere er mindre tilbøjelige til at mistænke ordblindhed hos en pige, der kæmper lidt, da det måske tilskrives andre faktorer. Omvendt kan læsevanskeligheder hos drenge måske hurtigere blive set som et tegn på en underliggende problematik som ordblindhed. Den generelle tendens til, at piger klarer sig bedre i læsning 14 kan også påvirke læreres opmærksomhed på læsevanskeligheder hos piger.

Fordomme som ordblinde møder og hvordan de påvirker selvtillid og uddannelsesvalg.

Personer med ordblindhed møder desværre ofte fordomme i samfundet, herunder misforståelser om, at ordblindhed er forbundet med lavere intelligens eller dovenskab . Nogle oplever endda at blive beskyldt for snyd, når de bruger hjælpemidler i undervisningen . Disse fordomme kan have en negativ indvirkning på selvtilliden og selvværdet hos ordblinde . For piger kan det være særligt svært at håndtere stigmatiseringen, og nogle forsøger i højere grad at skjule deres ordblindhed, fordi de oplever, at det gør dem usikre . Frygten for at blive set som mindre kompetent kan påvirke deres motivation og tilbøjelighed til at vælge uddannelser, der kræver meget læsning .

Støtte og hjælpemuligheder for ordblinde i Danmark

Information om Ordblindeforeningen og andre relevante ressourcer.

I Danmark er der flere organisationer, der tilbyder støtte og information til personer med ordblindhed og deres familier. Ordblindeforeningen er en central aktør, der varetager interesserne for ordblinde over for myndigheder og offentligheden . De arbejder for at skabe bedre vilkår og øge forståelsen for ordblindhed i samfundet . En anden vigtig ressource er Nota (Danmarks bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder), som tilbyder et bredt udvalg af læremidler og litteratur i tilgængelige formater for ordblinde .

Specialpædagogisk støtte (SPS) og teknologiske hjælpemidler.

Elever og studerende med ordblindhed har ret til specialpædagogisk støtte (SPS) i det danske uddannelsessystem . Denne støtte kan omfatte specialundervisning, kompenserende hjælpemidler og teknologiske værktøjer, der kan lette læsning og skrivning . Eksempler på sådanne hjælpemidler er oplæsningssoftware, ordforslagsfunktioner og tale-til-tekst programmer . Formålet med SPS er at sikre, at ordblinde kan gennemføre deres uddannelse på lige fod med deres klassekammerater.

Konklusion

Forskningen i kønsforskelle i ordblindediagnoser i Danmark viser et interessant billede. Data fra den nationale ordblindetest for skoleåret 2019/2020 indikerer, at der ikke er en markant forskel i andelen af drenge og piger, der diagnosticeres med ordblindhed . Faktisk var der i denne periode en minimal overvægt af piger blandt de diagnosticerede. Dette resultat udfordrer den gængse opfattelse af, at ordblindhed primært er en diagnose, der stilles hos drenge.

Det er dog vigtigt at nuancere dette billede. Forskning antyder, at piger muligvis er bedre til at maskere deres læsevanskeligheder på grund af deres tendens til at være mere flittige og pligtopfyldende i skolen ¹². Dette kan føre til, at pigers ordblindhed overses i de tidligere skoleår og først diagnosticeres senere, ofte i gymnasiet ¹². Samtidig viser forskning, at ordblindhed ser ud til at have en mere negativ indvirkning på drenges læsefærdigheder sammenlignet med piger, selvom piger generelt klarer sig bedre i læsning ¹⁴. Derudover modtager flere drenge end piger støtte i skolen for deres ordblindhed ¹², hvilket kan skyldes forskelle i adfærd eller tidligere identificering hos drenge.

Samlet set tyder forskningen på, at mens diagnosefrekvensen for ordblindhed i Danmark er relativt ens for drenge og piger, kan der være forskelle i, hvordan og hvornår diagnosen stilles. Det er vigtigt, at undervisere og andre fagfolk er opmærksomme på, at ordblindhed kan manifestere sig forskelligt hos drenge og piger, og at piger, der kæmper stille med læsningen, ikke overses. Yderligere forskning kunne med fordel undersøge de langsigtede uddannelses- og karrieremæssige konsekvenser for piger, der diagnosticeres senere, sammenlignet med drenge, der ofte identificeres tidligere. I sidste ende er målet at sikre, at alle med ordblindhed, uanset køn, får den nødvendige støtte til at udvikle deres potentiale fuldt ud.