Indledning: Den kreative gnist i en struktureret hverdag – hvorfor er det så vigtigt, og hvordan kan vi understøtte den?
Kreativitet er en fundamental drivkraft i børns udvikling og en afgørende ressource for fremtidens samfund.1 Den er ikke blot evnen til at male smukke billeder eller skrive fængende sange; kreativitet er evnen til at tænke nyt, se muligheder, løse problemer og udtrykke sig på originale måder. I en verden i konstant forandring bliver disse kompetencer stadig vigtigere. Men hvordan trives den kreative gnist hos børn i en hverdag, der ofte er præget af strukturerede rammer, især i skolesystemet?
Den danske folkeskole, med dens Fælles Mål og faste skemaer, udgør en ramme, der på mange måder skal sikre kvalitet og ensartethed i undervisningen. Samtidig anerkendes det, at danske elever generelt har et højt niveau af kreativ tænkning, som det fremgår af internationale undersøgelser som PISA.2 Der er også et klart samfundsmæssigt ønske om at investere i og fremme kreativitet, da det ses som en vigtig motor for innovation og vækst.1 Alligevel peger forskning og elevers egne oplevelser på, at skolen for nogle børn kan føles demotiverende, hvis der ikke er tilstrækkelig plads til kreativ udfoldelse og meningsfuld læring.4 Denne potentielle kløft mellem anerkendelsen af kreativitetens værdi og den praktiske virkelighed i klasseværelset udgør en central udfordring. Vi ved, at kreativitet er vigtig, og at vores børn besidder et stort kreativt potentiale. Men vi risikerer at tabe nogle på gulvet, hvis vi ikke aktivt arbejder på at integrere kreative og engagerende læringsformer i deres hverdag.
Denne artikel har til formål at bygge bro over denne kløft. Den vil give dig som forælder, lærer eller pædagog den nødvendige viden, inspiration og konkrete redskaber til at identificere, støtte og nære kreative børn – også dem, der møder særlige udfordringer som ordblindhed – både i skolen og i hjemmet. For ved at forstå kreativitetens væsen og de dynamikker, der er på spil, kan vi bedre skabe miljøer, hvor alle børns kunstneriske sjæle kan blomstre.
Hvad kendetegner det kreative barn og den kunstneriske sjæl?
At forstå og genkende kreativitet hos børn er det første skridt mod at kunne støtte den. Kreativitet er et mangesidet begreb, der rækker langt ud over traditionelle kunstneriske færdigheder.
Mere end blot “god til at tegne”: Forstå kreativitetens mange facetter og udtryk
Kreativitet defineres ofte som kompetencen til at engagere sig produktivt i at generere, evaluere og forbedre idéer, der kan resultere i originale og effektive løsninger, fremskridt i viden eller virkningsfulde udtryk for fantasi.2 Ifølge Jørn Martin Steenhold, ophavsmanden til Kreativitetshjulet, er kreativitet en “mirakuløs blanding af elementer”, der opstår på baggrund af barnets energi, mod, nysgerrighed og fantasi.6 Denne model illustrerer, hvordan elementer som identitet, adfærd, leg, viden og følelser spiller sammen i den kreative udfoldelse.6
Kreativitetens stærkeste modstandere er ofte angsten for at fejle, en overdreven fornuft og en rigid ordenssans – faktorer, der utilsigtet kan forstærkes i et stramt struktureret miljø.6 Det er vigtigt at skelne mellem “little-c” kreativitet, som er den hverdagskreativitet, vi alle kan udvise (f.eks. at finde en ny løsning på et praktisk problem), og “Big-C” kreativitet, som er den banebrydende kreativitet, der ændrer verden.2 For børn handler det ofte om “little-c”: at se og forstørre det normale og almindelige, at turde tænke “på kanten af boksen” og kombinere kendte elementer på nye måder.1
At spotte potentialet: Tegn på kreativitet og kunstnerisk talent hos børn i hverdagen
Kreative børn udviser ofte en række karakteristiske træk. De er typisk meget nysgerrige, har intense og specifikke interesser, og en veludviklet evne til at tænke innovativt og løse problemer på utraditionelle måder.7 Mange udvikler tidligt sproglige færdigheder og bruger et avanceret ordforråd. De er ofte selvmotiverende, har en god hukommelse, udviser empati, og kan have perfektionistiske tendenser samt en stærk retfærdighedssans.7 Deres tænkning kan være abstrakt, og de har ofte en veludviklet humor.
I deres adfærd ses det, at de stiller mange spørgsmål, lærer hurtigt nyt stof og kan finde på at lege med børn, der enten er ældre (“opad”) eller yngre (“nedad”), hvor de selv kan styre legen.8 Nogle kreative børn kan udvise en såkaldt asynkron udvikling, hvor de intellektuelt er langt fremme, men følelsesmæssigt er mere alderssvarende, hvilket kan skabe indre konflikter.8 Kunstneriske sjæle finder ofte udtryk gennem forskellige medier – det kan være tegning, maling, musik, dans, skrivning eller digitale kreationer.9 De har en indre trang til at skabe og en lyst til selv at bestemme, hvordan tingene skal se ud og formes.9
Et fiktivt eksempel kunne være Maja på 8 år. Hun elsker at fordybe sig i at bygge komplekse og fantasifulde verdener med LEGO i timevis. Hun opfinder detaljerede baggrundshistorier for sine figurer og kan blive frustreret, hvis hendes visioner ikke kan realiseres præcist. I skolen skriver hun lange, eventyrlige historier, men hun kæmper bravt med stavning og tegnsætning, og har svært ved at følge de fælles regler i frikvarterets strukturerede lege.
Når kreativitet møder særlige behov: Et særligt blik på ordblinde kreative børn
Der eksisterer en sejlivet myte om, at ordblinde børn automatisk er mere kreative end andre. Forskningen understøtter dog ikke en direkte årsagssammenhæng, hvor ordblindhed i sig selv skaber øget kreativitet.11 Omvendt er det en velkendt observation, at mange succesfulde og anerkendte kreative personligheder er ordblinde.12 Hvordan kan denne tilsyneladende modsætning forklares?
Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der påvirker afkodningen af skriftsprog; det har intet med intelligens at gøre.11 Den traditionelle folkeskole, med sit store fokus på læsning og skrivning, kan derfor udgøre en betydelig udfordring for elever med ordblindhed. For at navigere i dette system og for at kunne udtrykke deres tanker og ideer, kan børn (og voksne) med ordblindhed, bevidst eller ubevidst, udvikle og styrke andre færdigheder. Det kan være en skærpet visuel eller rumlig tænkning, stærke mundtlige formidlingsevner, eller en særlig evne til at finde alternative og innovative løsninger for at omgå de skriftsproglige barrierer.12 Netop disse kompenserende strategier og styrkede færdigheder er ofte centrale inden for mange kreative discipliner. Det er derfor ikke nødvendigvis ordblindheden i sig selv, der er kilden til kreativiteten, men snarere den nødvendige tilpasning til et skriftsprogsdomineret miljø, der kan fremelske og forstærke bestemte kreative kompetencer. Denne forståelse har vigtige implikationer: Støttesystemer omkring ordblinde børn bør ikke kun fokusere på at kompensere for læse- og skrivevanskeligheder, men også aktivt identificere, anerkende og nære de kreative styrker, der kan være blomstret som et resultat af disse adaptive processer. Det er afgørende at anerkende både de udfordringer, ordblindhed medfører, og det unikke kreative potentiale, barnet besidder.
Den danske folkeskole: Rammer, muligheder og udfordringer for kreative elever
Den danske folkeskole udgør den primære arena for børns formelle læring og udvikling. Dens struktur og pædagogiske tilgange har stor betydning for, hvordan kreative potentialer kan udfolde sig.
Fælles mål og kreativitet: Balancegangen mellem struktur og fri udfoldelse i dansk pædagogik
Folkeskolens formålsparagraf slår fast, at skolen skal “udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi”.15 Derudover skal skolens virke være præget af “åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.10 Disse formuleringer signalerer en klar intention om at vægte kreativitet og fri tænkning højt. Fælles Mål, som er bindende mål for, hvad eleverne skal kunne på forskellige klassetrin 16, forsøger at omsætte disse intentioner til konkret undervisningspraksis. I fag som billedkunst, håndværk og design, og til dels dansk, er kreativitet ofte et eksplicit element i fagbeskrivelserne.5
Men hvordan opleves denne balance i praksis? Selvom intentionen bag Fælles Mål er at fremme kreativitet, kan den praktiske implementering, med et stærkt fokus på specifikke kompetencemål og målbare resultater, utilsigtet føre til en mere resultatorienteret og mindre procesorienteret undervisning. Lærere kan opleve, at kreativitet bliver en “bundet opgave”, og at den udfolder sig forskelligt afhængigt af fagets læreplan.5 Der kan opstå en spænding, hvor det at skulle nå mange faglige mål inden for en begrænset tidsramme levner mindre plads til de åbne, eksperimenterende og ofte mere tidskrævende kreative processer, som er nødvendige for dybdegående kreativ udfoldelse.20 Udfordringer som overfyldte læreplaner, et manglende systematisk fokus på vurdering af kreative kompetencer, og utilstrækkelig efteruddannelse af lærere i kreative pædagogikker kan yderligere forstærke denne problematik.2
Dermed kan Fælles Mål, afhængigt af hvordan de fortolkes og implementeres i den enkelte skole og af den enkelte lærer, både fungere som en støttende ramme, der sikrer, at kreativitet bliver adresseret, og som en utilsigtet spændetrøje, der begrænser den frie og dybe udfoldelse. Der er derfor et stort behov for pædagogisk frihed og klar vejledning til lærerne, så de føler sig klædt på til at integrere kreativitet på meningsfulde måder, fremfor blot at skulle “afkrydse” et kreativt element i årsplanen. Fokus på hvordan kreativitet integreres, er mindst lige så vigtigt som at den integreres. Heldigvis rummer folkeskolens tradition for problem- og projektorienteret arbejde, samt mulighederne for tværfagligt samarbejde (f.eks. inden for STEAM – Science, Technology, Engineering, Arts, Mathematics), gode potentialer for at skabe rum for kreativitet.2
Folkeskole, friskole, specialtilbud: Fordele og ulemper for det kreative barn
Når du som forælder skal vælge skole, er det vigtigt at overveje, hvilken type skolemiljø der bedst understøtter netop dit barns kreative potentiale og læringsstil.22 Kommuneskoler er ofte større institutioner med adgang til flere ressourcer og faciliteter. De kan dog også være præget af større klasser og mere bureaukrati, hvilket potentielt kan begrænse fleksibiliteten og den individuelle tilpasning.22 Nogle folkeskoler tilbyder “strukturklasser” eller lignende specialtilbud, men disse er typisk målrettet elever med andre primære udfordringer end et særligt kreativt behov.23
Friskoler er ofte mindre, hvilket kan skabe et tættere fællesskab og give plads til mere specialiserede pædagogiske retninger, herunder skoler med et eksplicit fokus på kreativitet, kunst eller projektbaseret læring.22 Til gengæld kan friskoler være forbundet med højere forældrebetaling og have færre fysiske faciliteter end kommuneskoler.22
Der findes ikke et entydigt svar på, hvad der er bedst. Overvej dit barns personlighed: Trives det bedst med klare rammer og forudsigelighed for at kunne udfolde sin kreativitet, eller blomstrer det i mere åbne og selvstyrende miljøer? Familien Hansen overvejer eksempelvis en friskole med fokus på projektbaseret læring til deres datter, Anna, som elsker at fordybe sig i egne projekter og trives bedst med åbne rammer. Imens overvejer Lars’ forældre, om den lokale folkeskole med et stærkt musikprogram og klare, forudsigelige skemaer er bedre for deres søn, der har brug for tydelig struktur for at kunne udfolde sit store musikalske talent uden at blive overvældet.
Typiske faldgruber: Hvordan kan strukturerede rammer utilsigtet hæmme kreativiteten?
Selv med de bedste intentioner kan visse aspekter af et struktureret skolemiljø utilsigtet komme til at hæmme børns kreative udfoldelse:
- Fokus på “rigtige svar”: Hvis undervisningen primært lægger vægt på at finde ét korrekt svar, kan det kvæle lysten til at eksperimentere og tænke alternativt. Kreativitet handler netop om at udforske mange mulige veje, ikke kun den forudbestemte.5
- Manglende tid til fordybelse og leg: Kreative processer kræver tid. Tid til at lege med ideer, tid til at lave fejl, og tid til at fordybe sig uden konstant pres for at producere et færdigt resultat.1 En tætpakket hverdag kan gøre det svært at finde dette rum.
- Frygt for at fejle: Hvis kulturen i klassen eller skolen ikke anerkender “skæve” ideer eller ser fejl som en naturlig del af læringsprocessen, kan børn blive bange for at tage chancer og tænke ud af boksen.6
- Kedsomhed eller overstimulering: Især højt begavede eller meget kreative børn kan kede sig, hvis undervisningen ikke er tilstrækkeligt udfordrende eller differentieret. Omvendt kan et konstant pres og mange input føre til overstimulering, hvilket også kan blokere for kreativ tænkning.7
- Underpræstation: Nogle kreative børn kan begynde at underpræstere, enten for at passe bedre ind socialt, eller fordi de simpelthen mister motivationen, hvis deres kreative behov ikke bliver mødt og anerkendt.8
At være opmærksom på disse faldgruber er første skridt til at kunne navigere uden om dem og skabe et miljø, hvor struktur og kreativitet kan gå hånd i hånd.
Sådan støtter du det kreative barn i skolen: Praktiske råd til lærere og pædagoger
Som lærer eller pædagog spiller du en afgørende rolle i at tænde og nære den kreative gnist hos børnene. Det handler om at skabe det rette miljø, anvende inspirerende metoder og have øje for den enkelte elevs behov.
Skab et kreativt, nysgerrigt og trygt læringsmiljø i klassen
Et fundamentalt element er at etablere et klassemiljø, hvor børn føler sig trygge nok til at turde eksperimentere, stille “dumme” spørgsmål og dele deres unikke ideer uden frygt for at blive dømt.1 Dette kræver en klasseledelse, der balancerer tydelige rammer og struktur med en anerkendende og lyttende tilgang.25 Ros og anerkend positiv adfærd og initiativ, også de små skridt.27 Opfordr aktivt eleverne til at stille spørgsmål og undre sig, fremfor kun at levere færdige svar.5 Det er afgørende at signalere, at “fejl” er en naturlig og værdifuld del af enhver lærings- og skabelsesproces – det er gennem fejltagelser, vi ofte lærer mest og finder nye veje.5
Pædagogiske metoder og undervisningsformer der fremmer fantasi, innovation og eksperimenter
Der findes et væld af pædagogiske greb, der kan integreres i undervisningen for at stimulere kreativ tænkning:
- Åbne opgaver: Stil opgaver, hvor der ikke findes ét facit, men hvor eleverne opfordres til at udforske forskellige løsninger og udtrykke sig på mangfoldige måder.5
- Procesorienteret arbejde: Læg vægt på selve den undersøgende og eksperimenterende proces frem for udelukkende at fokusere på det endelige produkt. Lad eleverne dokumentere deres arbejdsproces, reflektere over deres valg og udfordringer undervejs.5
- Benspænd: Introducer bevidste begrænsninger eller “benspænd” i opgaverne for at udfordre elevernes vanetænkning og tvinge dem til at finde nye, originale løsninger inden for en given ramme.5 Det kan være benspænd i forhold til materialer, tid eller specifikke elementer, der skal indgå.
- Problemløsningsopgaver: Tag udgangspunkt i autentiske, virkelighedsnære problemstillinger, som eleverne skal finde kreative løsninger på. Dette kan styrke deres handlekompetence og vise dem, hvordan faglig viden kan anvendes i praksis.5
- Legende tilgang: Integrer leg, rollespil og brug af sanserne i undervisningen. Lad eleverne bruge kroppen, uventede materialer og deres fantasi til at udforske faglige emner.5 Et eksempel fra en dansktime kunne være at lade eleverne smage på en melorm og derefter skrive kreativt om smagsoplevelsen, for efterfølgende at omskrive en sidekammerats tekst til en madanmeldelse.5
- Multimodale udtryksformer: Opfordr eleverne til at udtrykke deres viden og ideer gennem forskellige medier, såsom at lave film, podcasts, tegneserier eller “novel-engineering”, hvor de bygger en løsning på et problem fra en novelle.29
Differentieret undervisning i praksis: Tilpasning til den enkelte kreative elev (inkl. ordblinde)
Elever har forskellige tilgange til kreativitet; nogle trives bedst med klare rammer (resultatorienteret), andre er mere ambivalente, mens nogle blomstrer ved åbne, kreative opgaver (kreativt engageret).5 En succesfuld kreativ pædagogik kræver derfor differentiering, hvor du tilpasser opgaver, instruktioner, materialer og feedback til den enkelte elevs behov og forudsætninger.5
For elever med ordblindhed er det særligt vigtigt at anvende multimodale tilgange, hvor de kan udtrykke sig og tilegne sig viden gennem andre kanaler end skriftsproget. Fokus på mundtlighed, visuelle præsentationer, praktiske opgaver og brug af kompenserende IT-hjælpemidler er essentielt.14 Forestil dig et projekt om middelalderen: Nogle elever kan vælge at skrive en historisk fortælling, andre kan bygge en detaljeret model af en borg, mens elever med ordblindhed måske skaber en engagerende podcastserie om ridderlivet eller en stop-motion film, der dramatiserer en vigtig begivenhed fra perioden. Dette giver alle elever mulighed for at demonstrere deres forståelse og kreativitet på deres egne præmisser.
Værktøjskassen: Digitale og analoge hjælpemidler der understøtter kreative processer
Både digitale og analoge værktøjer kan være fantastiske ressourcer i den kreative undervisning. Digitale medier åbner op for skabelse af billeder, video, lyd, animationer og interaktive spil.9 Det er dog vigtigt, at du som lærer guider elevernes brug, så teknologien bliver et redskab for læring og kreativitet, og ikke en distraktion.9 Adgangen til den nødvendige teknologi og software kan dog være en udfordring på nogle skoler.20
De klassiske analoge materialer som papir i store ruller, gode tuscher, maling, lim og ler er stadig uundværlige i ethvert kreativt værksted.33 De giver børnene mulighed for at eksperimentere med farver, former og materialer på en taktil og umiddelbar måde.
Tilgængeligheden af kreative værktøjer, både digitale og analoge, er i dag stor. Udfordringen for dig som underviser ligger ofte i at vælge de rette værktøjer til den specifikke pædagogiske opgave og elevgruppe, og at integrere dem på en meningsfuld måde i undervisningen. Elever kan let blive overvældede af de mange muligheder eller komme til at bruge værktøjerne overfladisk uden den nødvendige pædagogiske rammesætning. Din rolle bliver derfor ikke blot at introducere værktøjer, men i høj grad at agere som en kurator, der nøje udvælger og tilpasser værktøjerne, og som en facilitator, der guider eleverne i at bruge dem til at understøtte dybere læring og kreativ udforskning. Dette forudsætter, at du selv har et godt kendskab til de forskellige værktøjers potentialer og begrænsninger, samt didaktiske strategier for deres anvendelse. Derfor er det vigtigt, at læreruddannelsen og efteruddannelsestilbud fokuserer på pædagogisk brug af kreative værktøjer, og at skolerne prioriterer adgang til disse vigtige ressourcer.
Forældrerollen: Styrk kreativiteten og den kunstneriske udvikling derhjemme
Som forælder har du en unik mulighed for at understøtte og nære dit barns kreativitet i de trygge rammer derhjemme. Det handler om at skabe plads, være en god sparringspartner og samarbejde med skolen.
Skab plads til fordybelse, fri leg og kreative eksperimenter i hjemmet
Kreativitet trives bedst, hvor der er plads til fri leg og fordybelse – leg for legens egen skyld, uden et specifikt mål eller produkt for øje.1 Tillad “rod” og det, der kan ligne uproduktive sysler. Det er ofte i disse øjeblikke af frihed, at de mest originale ideer opstår. Giv dit barn plads til at drømme og eksperimentere.6 Sørg for, at der er adgang til en bred vifte af materialer – det kan være traditionelle tegne- og maleredskaber, byggeklodser, men også genbrugsmaterialer, stofrester, ting fra naturen og hvad fantasien ellers kan inspirere til. Familien Jensen har for eksempel en stor “kreativ kasse” stående fremme, fyldt med paprør, gamle aviser, garnstumper, knapper og andet genbrugsguld. Børnene, Sofie på 6 og Emil på 9, elsker at dykke ned i kassen og opfinde alt fra rumskibe til fantasidyr, helt på egne præmisser.
Vær en nysgerrig, lyttende og støttende sparringspartner for dit barns idéer
Din rolle som forælder er ikke at styre eller bedømme, men at være en nysgerrig og støttende medspiller. Når dit barn kommer med en “skør” idé, så hop med på legen og udforsk den sammen.34 Lyt oprigtigt til dit barns tanker og følelser, og forsøg at forstå intentionen bag, før du eventuelt kommer med råd eller løsninger.35 Stil åbne spørgsmål, der opfordrer til videre refleksion og udvikling af ideen, f.eks. “Hvad nu hvis…?” eller “Hvordan kunne man også…?”.
Anerkend og ros dit barns indsats og den kreative proces, mindst lige så meget som det færdige resultat.36 Det er vigtigt, at barnet oplever, at det er okay at prøve sig frem og begå fejl. Hjælp dit barn med at håndtere den frustration, der naturligt kan opstå, når et kreativt projekt ikke lykkes i første forsøg, og opmuntr til at prøve igen eller finde nye veje.
Samarbejde med skolen: En fælles indsats for barnets trivsel og kreative udvikling
Et godt samarbejde mellem hjem og skole er afgørende for at skabe de bedste betingelser for dit barns trivsel og kreative udvikling. Indgå i en åben dialog med dit barns lærere om dets styrker, interesser og eventuelle udfordringer, både fagligt og socialt.37 Bak op om skolens initiativer, der sigter mod at fremme kreativitet, og vis interesse for de Fælles Mål, skolen arbejder efter.
Del gerne viden med skolen om, hvordan dit barn udfolder sin kreativitet derhjemme – det kan give lærerne værdifuld indsigt. Forældremøder kan også være en god platform til at drøfte, hvordan I som forældregruppe kan understøtte en positiv og kreativ kultur i klassen, herunder også i forhold til børnenes digitale liv og færden.39
Særlig støtte til kreative børn med ordblindhed i Danmark
Børn med ordblindhed udgør en betydelig gruppe i det danske skolesystem, og det er afgørende, at de modtager den rette støtte for at kunne udfolde deres fulde potentiale – også kreativt.
Forstå ordblindhed: Myter, fakta og den danske kontekst (inkl. statistik)
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært kommer til udtryk ved vanskeligheder med at afkode bogstaver og deres lyde. Dette påvirker evnen til at læse og skrive flydende og korrekt.11 Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed intet har med intelligens at gøre; ordblinde personer er lige så intelligente som alle andre.11
I Danmark estimeres det, at omkring 5-7% af befolkningen er ordblinde, hvilket svarer til, at der i gennemsnit sidder en til to elever med ordblindhed i hver skoleklasse.38 Ordblindhed er den mest udbredte specifikke indlæringsvanskelighed hos børn, og den ses oftere hos drenge end hos piger.42 Der er også en arvelig komponent, idet børn af ordblinde forældre har en markant højere risiko for selv at udvikle ordblindhed.11
Elever med ordblindhed kan opleve en række udfordringer i skolen. De bliver ofte hurtigere trætte ved læse- og skrivekrævende opgaver, kan miste overblikket, have svært ved at huske det, de har læst, og kæmpe med at omsætte tanker til skrift samt strukturere skriftlige opgaver.14
Vejen til afklaring: Den nationale ordblindetest og dens betydning
For at sikre en tidlig og ensartet identifikation af ordblindhed anvendes Den Nationale Ordblindetest i Danmark. Det er en digital test, der kan benyttes fra 3. klasse i grundskolen og opefter på tværs af ungdoms- og videregående uddannelser.41 Testen administreres af fagpersoner, typisk læsevejledere, og resultaterne opbevares i op til 15 år, så de kan følge eleven gennem uddannelsessystemet.41 Et testresultat i den såkaldte “røde kategori” indikerer ordblindhed og udløser typisk ret til Specialpædagogisk Støtte (SPS).14 I visse tilfælde kan elever i “gul kategori” også modtage støtte efter en konkret vurdering.14
Effektive IT-hjælpemidler og kompenserende strategier for ordblinde elever
Heldigvis findes der i dag en bred vifte af effektive IT-hjælpemidler, også kendt som læse-skriveteknologi (LST), der kan kompensere for læse- og skrivevanskelighederne og give ordblinde elever bedre muligheder for at deltage på lige fod med deres klassekammerater.32 Disse værktøjer gør det muligt at “læse med ørerne” og “skrive med stemmen”.
Populære computerprogrammer inkluderer AppWriter, IntoWords og CD-ORD, som tilbyder funktioner som tekst-til-tale (oplæsning), ordforslag under skrivning, tale-til-tekst (diktering), og OCR-behandling, der kan gøre billeder af tekst læsbare for programmerne.32 Der findes også mange nyttige apps til smartphones og tablets, f.eks. Prizmo Go og Claro ScanPen til hurtig oplæsning af fotograferet tekst, SubReader til oplæsning af undertekster på film, og Nota Bibliotek, der giver adgang til et stort udvalg af lydbøger og e-bøger.32
Udover teknologiske hjælpemidler er der også pædagogiske strategier, der kan støtte ordblinde elever. Det inkluderer at give korte, præcise beskeder, anvende gentagelser, opdele større opgaver i mindre delmål, give ekstra tid til opgaveløsning, arbejde med stilladsering af fagligt stof (f.eks. ved at introducere nøglebegreber på forhånd) og skabe forforståelse gennem mundtlige aktiviteter.29 Brug af lydbøger og “bog+bånd”-materialer, hvor eleven lytter og følger med i teksten samtidig, kan også være en stor hjælp.46
Nedenstående tabel giver et overblik over nogle af de mest anbefalede IT-hjælpemidler:
Tabel 1: Oversigt over anbefalede IT-hjælpemidler til ordblinde børn i Danmark
| Værktøj | Kernefunktioner | Platform(e) | Primær målgruppe/anvendelse |
| AppWriter | Oplæsning, ordforslag, tale-til-tekst, OCR, PDF-redigering | PC, Mac, Chrome, Edge, iOS, Android | Elever i grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser |
| IntoWords | Oplæsning, ordforslag, tale-til-tekst, OCR, skriveskabeloner | PC, Mac, Chrome, Edge, iOS, Android | Elever i grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser |
| CD-ORD | Oplæsning, ordforslag, avanceret tilpasning | PC (Windows) | Elever med behov for mange indstillingsmuligheder, studerende |
| Nota Bibliotek | Adgang til lydbøger, e-bøger, aviser og tidsskrifter i tilgængelige formater | Web, iOS, Android | Alle med dokumenteret læsehandicap |
| Prizmo Go | Hurtig OCR og oplæsning af fotograferet tekst | iOS | Mobil brug, hurtig adgang til oplæsning af trykt tekst |
| Claro ScanPen | OCR og oplæsning af fotograferet tekst ved markering | Android | Mobil brug, hurtig adgang til oplæsning af trykt tekst |
| SubReader | Oplæsning af undertekster på film og serier | iOS, Android, Web | Elever der har brug for støtte til at følge med i undertekster |
Kilder: 32
Det er vigtigt at huske, at brugen af disse hjælpemidler ikke er snyd, men en nødvendig kompensation, der giver ordblinde elever mulighed for at vise deres viden og færdigheder.
Her finder du hjælp: Danske ressourcer, foreninger og støttemuligheder
Der findes et solidt netværk af støtte og ressourcer for ordblinde børn og deres familier i Danmark:
- Specialpædagogisk Støtte (SPS): En statslig ordning, der sikrer, at elever og studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, kan få den nødvendige støtte og hjælpemidler til at gennemføre en uddannelse.14 Støtten tildeles via uddannelsesinstitutionerne.
- Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder: Tilbyder gratis adgang til et stort udvalg af skøn- og faglitteratur som lydbøger, e-bøger og punktbøger for personer med dokumenteret læsehandicap.32
- Ordblindeforeningen i Danmark: En interesseorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med ordblindhed. De tilbyder rådgivning, vejledning, kurser og netværk for både ordblinde, pårørende og fagfolk.48
- Andre relevante foreninger: Landsforeningen af Læsepædagoger, Danmarks Lærerforening og Pædagogisk LæringsCenterForening (PLC) arbejder også med aspekter af læsning, læring og pædagogik, der kan være relevante.48
- Kommunale tilbud: Alle kommuner har en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som kan inddrages i udredning og vejledning. De fleste skoler har desuden læsevejledere, der er specialiserede i at støtte elever med læse- og skrivevanskeligheder.38
- Ordblindepakkerne: Siden 2019 har Folketinget vedtaget flere “ordblindepakker”, som er politiske initiativer med det formål at styrke den tidlige opsporing, indsatsen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, samt at forbedre adgangen til hjælpemidler og kvalificeret støtte.41
Nedenstående tabel opsummerer nogle af de centrale danske organisationer og ressourcer:
Tabel 2: Vigtige danske organisationer og ressourcer for kreative og/eller ordblinde børn
| Organisation/Ressource | Beskrivelse af tilbud/formål | Website/Kontakt (eksempler) |
| Ordblindeforeningen i Danmark | Interesseorganisation for ordblinde. Rådgivning, kurser, netværk. | ordblindeforeningen.dk |
| Nota | Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Tilbyder bøger i tilgængelige formater. | nota.dk |
| SPSU.dk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) | Information om Specialpædagogisk Støtte (SPS) og ansøgningsprocedurer. | spsu.dk |
| EMU Danmarks Læringsportal | Undervisningsministeriets portal med viden og materialer om bl.a. ordblindhed og pædagogisk IT. | emu.dk |
| Børnekulturens Netværk | Rådgivning og støtte til kunst- og kulturaktiviteter for børn, herunder Huskunstnerordningen. | slks.dk (Slots- og Kulturstyrelsen) |
| Kommunernes PPR-kontorer | Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i den enkelte kommune. Udredning og vejledning. | Find via din kommunes hjemmeside |
| Skolernes læsevejledere | Fagpersoner på skolerne med specialviden om læse- og skrivevanskeligheder. | Kontakt den enkelte skole |
| SMILfonden | Kreative værksteder (SMILET) for børn og unge med tilknytning til Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. | smilfonden.dk |
| Nicolai for børn (Kolding) | Børnekulturhus med workshops, udstillinger, teater og musik for børn og familier. | nicolaikultur.dk |
Kilder: 14
Ved at kende til og benytte disse ressourcer kan både forældre og fagfolk sikre, at kreative børn med ordblindhed får den bedst mulige støtte til at trives og udvikle deres potentialer.
Inspirerende eksempler og veje frem for kunstneriske sjæle
På trods af udfordringer er der mange veje til et rigt og kreativt liv, også for dem, der kæmper med bogstaverne. Inspirerende rollemodeller og dedikerede organisationer viser vejen frem.
De klarede den: Kendte danske kreative profiler med ordblindhed
Historien er fuld af eksempler på mennesker, der har vendt deres udfordringer til styrker. I Danmark har vi en lang række kendte og succesfulde kreative personligheder, som åbent har fortalt om deres ordblindhed. Disse inkluderer krimiforfatteren Sara Blædel, komikeren Christian Fuhlendorff, den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon (designeren af Sydney Opera House), skuespillerinden Ghita Nørby, musikeren og X-Factor dommeren Thomas Blachman, TV-værten Bubber, og Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.13 Selv den folkekære digter H.C. Andersen kæmpede ifølge moderne analyser med, hvad der ligner ordblindhed.13
Disse personers historier er vigtige. For børn og unge, der selv kæmper med ordblindhed i et skolesystem, der ofte vægter skriftlighed højt, kan det være let at føle sig anderledes eller mindre dygtig. At se og høre om anerkendte og succesfulde mennesker, der har stået over for lignende udfordringer, kan have en enormt positiv psykologisk effekt. Rollemodellerne demonstrerer, at ordblindhed ikke er en hindring for at opnå store ting, og at udfordringerne ikke definerer ens potentiale. Mange af dem fremhæver netop, hvordan de har måttet udvikle andre styrker – som f.eks. en skarp hukommelse, stærke mundtlige evner eller en særlig kreativ tilgang til problemløsning – for at kompensere for deres læse- og skrivevanskeligheder.54 For kreative børn med ordblindhed kan disse eksempler validere deres ofte anderledes måder at tænke og arbejde på, og give dem håb, inspiration og en styrket tro på egne evner. Det er derfor vigtigt at fremhæve disse fortællinger, ikke kun for børnene selv, men også for de voksne omkring dem, så vi alle kan se potentialet bag udfordringerne.
Organisationer og initiativer der arbejder for børns kreativitet i Danmark
Heldigvis er der også mange organisationer og initiativer i Danmark, der aktivt arbejder for at fremme børns kreativitet og adgang til kunst og kultur:
- Børnekulturens Netværk, under Slots- og Kulturstyrelsen, spiller en vigtig rolle i at understøtte kunst- og kulturaktiviteter for børn, bl.a. gennem Huskunstnerordningen. Denne ordning giver skoler og SFO’er økonomisk tilskud til at invitere professionelle kunstnere ind som gæstelærere, hvilket giver børnene et unikt indblik i den kunstneriske proces.10
- SMILfonden har etableret Det Kreative Værksted (SMILET) på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Her kan indlagte børn, søskende og børn af indlagte forældre få et frirum til kreativ udfoldelse med maling, tegning, modellering og meget mere, guidet af børnekunstformidlere.52 Forskning viser, at kreative evner og fantasi ruster børnene til bedre at klare en barsk hverdag.52
- Nicolai for børn i Kolding er et eksempel på et dedikeret børnekulturhus, der tilbyder et væld af workshops, teaterforestillinger, koncerter og udstillinger, hvor børn introduceres til kunst og kreative processer inden for design, billedkunst, arkitektur, teater og musik.53
- Mange skoler har også egne initiativer, f.eks. ved at etablere sig som profilskoler med et særligt musisk eller kreativt fokus, eller ved at integrere kreative projekter i den daglige undervisning.1
- En positiv tendens ses også i statistikkerne for scenekunst, hvor andelen af produktioner og opførelser målrettet børn og unge er steget markant de senere år.55 Dette indikerer en øget anerkendelse af børns behov for kulturelle oplevelser og et voksende udbud af høj kvalitet.
Disse eksempler viser, at der er en bred anerkendelse af kreativitetens betydning og en vilje til at investere i børns kunstneriske og kulturelle dannelse.
Konklusion:
At støtte kreative børn i en verden, der både kræver struktur og hylder innovation, er en kompleks, men utrolig vigtig opgave. Denne artikel har belyst, at kreativitet er en mangfoldig kompetence, der rækker langt ud over traditionelle kunstneriske færdigheder, og som er afgørende for både individuel udvikling og samfundets fremtid. Vi har set, hvordan det danske skolesystem, med Fælles Mål som ramme, både rummer potentialer og udfordringer for de kunstneriske sjæle. Med den rette pædagogiske tilgang, der balancerer struktur med frihed, og som anerkender den enkelte elevs unikke behov, kan skolen blive et sted, hvor kreativiteten blomstrer.
Forældre og lærere spiller hver især, og i fællesskab, en nøglerolle. Ved at skabe trygge og inspirerende miljøer, tilbyde varierede og meningsfulde udfordringer, og ved at være lyttende og anerkendende sparringspartnere, kan vi hjælpe børn med at bevare deres nysgerrighed og skabertrang. En særlig opmærksomhed på kreative børn med ordblindhed er nødvendig, så deres specifikke udfordringer mødes med effektive kompenserende strategier og hjælpemidler, samtidig med at deres ofte unikke kreative styrker anerkendes og næres.
De positive resultater fra PISA-undersøgelsen, der viser danske 15-åriges høje niveau af kreativ tænkning, giver et solidt og optimistisk udgangspunkt.2 Det vidner om, at der allerede gøres meget godt i danske hjem og skoler. Men arbejdet stopper ikke her. Der er et fortsat behov for at udvikle og dele pædagogiske praksisser, der formår at integrere kreativitet meningsfuldt i alle fag, og som sikrer, at alle børn, uanset deres forudsætninger, får mulighed for at opleve glæden og styrken ved at tænke og handle kreativt.
Nøglen ligger i forståelse, målrettet støtte og et stærkt samarbejde mellem hjem, skole og de mange organisationer og ressourcer, der findes. Ved fælles hjælp kan vi sikre, at Danmarks kommende generationer af kunstneriske sjæle og kreative hjerner får de bedst mulige betingelser for at udfolde deres fulde potentiale – til gavn for dem selv og for samfundet som helhed. Fremtiden tilhører dem, der tør tænke anderledes. Lad os hjælpe dem på vej.
Privatlivspolitik
Artikler