Når bogstaver og ord på skilte, kort og informationsskærme bliver en uoverkommelig barriere, kan selv de mest simple gøremål i det offentlige rum forvandles til frustrerende udfordringer. For de mange danskere, der lever med ordblindhed, er dette en velkendt realitet. Forestil dig at stå på en travl banegård og forsøge at tyde afgangstiderne, eller at navigere i en fremmed by uden at kunne læse gadeskiltene. Disse situationer, som mange tager for givet, kan skabe betydelig usikkerhed og afhængighed af andres hjælp for personer med ordblindhed. I takt med at vores samfund bliver stadig mere visuelt orienteret og digitaliseret, øges behovet for alternative løsninger, der kan kompensere for disse læsevanskeligheder.
Lokationsbaserede teknologier, som udnytter vores smartphones og andre enheders evne til at registrere deres geografiske position, rummer et enormt potentiale for at imødekomme disse udfordringer. Ved at tilbyde information og navigation baseret på kontekst og sted, kan disse teknologier skabe en ny vej til øget selvstændighed og deltagelse i samfundslivet for ordblinde i Danmark. Denne artikel har til formål at udforske de mange muligheder og den aktuelle status for brugen af lokationsbaserede teknologier som en støtte for ordblinde i det danske offentlige rum. Vi vil se nærmere på, hvordan GPS og kort-apps kan tilpasses, hvilke eksisterende løsninger der findes, hvad eksperterne mener om potentialet, og hvilke udfordringer og løsninger der er forbundet med implementeringen af disse teknologier i en dansk kontekst.
Kortlagt: De teknologiske muligheder for ordblinde
For at forstå potentialet i lokationsbaserede teknologier er det vigtigt at have en grundlæggende indsigt i, hvordan de fungerer. Kernen i disse teknologier er evnen til at bestemme en enheds præcise position ved hjælp af forskellige metoder. Global Positioning System (GPS) er den mest kendte, hvor et netværk af satellitter sender signaler, der kan opfanges af enheder på jorden til at beregne deres breddegrad, længdegrad og højde. Andre teknologier supplerer GPS, især indendørs eller i tætte byområder, hvor GPS-signalet kan være svagt. Wi-Fi-positionering bruger placeringen af kendte Wi-Fi-netværk til at estimere en enheds position, mens Bluetooth-beacons er små enheder, der udsender signaler, som smartphones kan opfange for at bestemme deres relative position i forhold til beaconen. Disse teknologier er i dag integreret i de fleste smartphones og mange andre mobile enheder, hvilket gør dem bredt tilgængelige.
Disse positioneringsdata kombineres med omfattende kortdata, der indeholder detaljerede oplysninger om gader, bygninger, interessepunkter (POI’er) og ruter. Software og apps fungerer som bindeleddet, der fortolker og præsenterer disse data i et format, der er forståeligt for brugeren. For ordblinde ligger det særlige potentiale i at skabe tilpassede løsninger, der går ud over den traditionelle visuelle præsentation af kort og tekstbaserede instruktioner. Lokationsdata er utroligt alsidige og kan bruges til at levere kontekst-relevant information baseret på brugerens aktuelle position. Dette åbner for muligheden for at skabe personaliserede oplevelser, hvor information præsenteres i et format, der tager højde for den enkelte brugers præferencer og udfordringer 1. For eksempel kan en app tilbyde at læse information højt, bruge et forenklet sprog, justere skriftstørrelse og kontrast, eller fokusere på lydbaserede navigationsinstruktioner. Den stigende integration af basale hjælpefunktioner som tekst-til-tale i moderne mobiltelefoner skaber et solidt fundament for udviklingen af mere avancerede lokationsbaserede løsninger 2. Denne tendens betyder, at de grundlæggende teknologier bliver mere tilgængelige, hvilket potentielt sænker barrieren for adoption og øger rækkevidden af disse værktøjer for personer med ordblindhed 2.
Navigation uden besvær: Sådan kan GPS og kort-apps hjælpe
Standard GPS- og kort-apps, som mange danskere bruger dagligt, rummer allerede funktioner, der kan være til stor hjælp for ordblinde, og med yderligere tilpasning er potentialet endnu større. En af de mest umiddelbare fordele er muligheden for stemmebaseret navigation. Apps som Google Maps og Apple Maps tilbyder detaljerede turn-by-turn stemmeinstruktioner, der guider brugeren fra A til B uden behov for at læse et kort eller gadeskilte. For personer, der kæmper med at afkode skriftlig information, kan disse lydinstruktioner være en afgørende hjælp. Fremtidige forbedringer kan inkludere endnu mere detaljerede lydbeskrivelser af omgivelserne, for eksempel ved at integrere oplysninger om landemærker undervejs, såsom “Drej til højre efter bageriet” eller “Busstoppestedet er på venstre side”. Appen BlindSquare er et eksempel på en GPS-app, der er udviklet til blinde og svagsynede og kan beskrive omgivelserne og læse interessepunkter og vejkryds højt, hvilket understreger kraften i lydbaseret information 3. Google Translate tilbyder også en funktion, hvor man kan oversætte tekst på billeder øjeblikkeligt, og med mulighed for lydoutput kan dette være nyttigt til at forstå skilte og anden skriftlig information i det offentlige rum 4. Google Lens og Google Translate nævnes også som potentielt gode apps for ordblinde i hverdagsagtige situationer som indkøb, hvilket antyder deres bredere anvendelighed ud over ren navigation 5. Ved at udnytte og forbedre lydfunktionerne i eksisterende navigationsapps kan tilgængeligheden for personer med ordblindhed forbedres markant. Stemmenavigation eliminerer behovet for læsning, som er en primær udfordring, og klare, detaljerede lydinstruktioner og beskrivelser kan gøre navigationen mere intuitiv og mindre stressende.
Ud over lyd er der også potentiale i at optimere den visuelle præsentation af kort og information for at øge læsevenligheden. Klare og tilpasselige kortvisninger med store skrifttyper, høj kontrast og forenklede ikoner kan gøre det lettere for ordblinde at orientere sig. Muligheden for at reducere visuel støj på kortet og fokusere på den mest essentielle information kan også være gavnligt. Man kunne forestille sig “ordblindevenlige” kortstile eller temaer, der er designet med særligt fokus på læsbarhed. Webbrowseren OpenWeb-Dyslexia giver mulighed for at læse internettet med skrifttypen OpenDyslexic, hvilket indikerer fordelen ved specifikke skrifttyper for læsbarheden 6. Principperne bag “Forenklet Læser” (Immersive Reader) i Microsoft Word, som tilbyder justerbar tekststørrelse, linjeafstand og linjefokus, kunne også overføres til kort-apps 7. Ved at anvende principper for læsbarhed fra tekstbaserede hjælpeteknologier til visuelle navigationsinterfaces kan der gøres en betydelig forskel for brugere med ordblindhed. Mange af de udfordringer, der opstår ved læsning af tekst, såsom sammenklumpning og lav kontrast, kan også gøre det svært at tolke visuel information på kort. Funktioner, der forbedrer tekst- og visuel klarhed, kan gøre kort-apps mere tilgængelige.
Endelig er muligheden for personlige indstillinger og tilpasningsmuligheder afgørende. En universel tilgang vil sandsynligvis ikke være effektiv; individuelle præferencer og behov skal tages i betragtning 1. Brugerprofiler, der gemmer individuelle præferencer for navigation og informationsvisning, ville være en stor fordel. Dette kunne inkludere muligheden for at tilpasse detaljeringsgraden i navigationsinstruktioner og POI-information, samt at prioritere lyd over visuelle signaler eller omvendt, baseret på den enkeltes styrker 8. Personaliserede indstillinger er afgørende for at maksimere anvendeligheden af lokationsbaserede teknologier for personer med ordblindhed. Ordblindhed kommer til udtryk på forskellige måder og med varierende sværhedsgrad. Ved at give brugerne mulighed for at tilpasse deres oplevelse sikres det, at teknologien imødekommer deres specifikke udfordringer og læringsstile, hvilket fører til større selvstændighed og selvtillid.
Danske eksempler og international inspiration: Hvad findes der?
I Danmark findes der allerede flere apps og teknologier, der udnytter lokationsbaserede tjenester og tilbyder funktioner, som kan være nyttige for ordblinde. NaviLens er et system, der bruger scanningsbare markører til at give information, hvilket kan være særligt nyttigt i offentlige bygninger eller transportknudepunkter 3. Applikationer som Seeing AI og Google Lookout er designet til at hjælpe blinde og svagsynede ved at tilbyde objekt- og teksterkendelse samt navigation (navigation er under udvikling i Seeing AI) 3. Selvom disse apps primært er rettet mod synshandicappede, kan deres funktioner, såsom oplæsning af tekst og beskrivelse af omgivelser, også være til stor gavn for ordblinde. BlindSquare er en GPS-app, der er udviklet specifikt til blinde og svagsynede og kan beskrive omgivelserne via lyd, hvilket fremhæver potentialet i lydbaseret navigation for dem, der har svært ved tekst 3. Be My Eyes forbinder brugere med synshandicap med seende frivillige via videoopkald for at få visuel assistance, mens Envision AI kan scanne og læse tekst højt og beskrive billeder 3. Selvom disse ikke primært er navigationsfokuserede, kan de hjælpe med at forstå visuel information i det offentlige rum. KRAK-appen til Android viser kontaktoplysninger, når en fremmed ringer, hvilket er en lokationsbaseret service, men ikke direkte relateret til navigation af offentlige rum for ordblinde 6.
Inspiration kan også hentes fra løsninger, der er udviklet til personer med andre kognitive vanskeligheder. BlindSquare, som nævnt, er en navigationsapp til blinde og svagsynede med fokus på lydbeskrivelser 3. Under kategorien apps til kognitive handicap nævnes “GPS Navigation 2 – skobbler” og “Rejseplanen” (den danske rejseplanlægger til offentlig transport) 10, hvilket indikerer, at standard navigationsværktøjer også anses for at være nyttige. “Find mine venner” (en app til deling af lokation) er inkluderet under ADHD, hvilket viser brugen af lokation til sikkerhed og planlægning 10. Teknologier til personer med demens inkluderer elektroniske kalendere og medicinhuskere 11, hvilket antyder, hvordan lokationsbaserede påmindelser kunne tilpasses til navigation (f.eks. påmindelser om at stige af ved et bestemt stoppested). Et prototype-navigationssystem, der bruger visuelle signaler fra Google Street View til fodgængere med kognitive vanskeligheder, er et eksempel på, hvordan visuel information kan udnyttes på en tilgængelig måde 13. Eksisterende lokationsbaserede løsninger til andre kognitive funktionsnedsættelser giver værdifuld indsigt og potentielle modeller for udvikling af teknologier, der er skræddersyet til de specifikke behov hos personer med ordblindhed. Selvom de primære udfordringer er forskellige, er det underliggende princip om at bruge lokationsdata til at give rettidig og relevant assistance fælles. Ved at studere, hvordan teknologi understøtter navigation og informationsadgang for andre grupper, kan vi identificere overførbare strategier og funktioner til ordblinde.
Eksperternes syn på sagen: Ordblindhed og teknologi i Danmark
Ordblindeforeningen understreger, at teknologi kan kompensere for ordblindhed og er en betydelig støtte, når den er tilpasset individuelle behov og bruges med ordentlig træning 1. De fremhæver også ressourcer som IT-vejledning for medlemmer og information om hjælpemidler. Foreningens projekter inkluderer workshops om Apple-teknologi og kunstig intelligens, hvilket viser deres aktive engagement i teknologiske løsninger 14. CKV (Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi) fremhæver vigtigheden af læse- og skriveteknologi for personer med ordblindhed og tilbyder specialiserede IKT-konsulenter til at rådgive om passende løsninger 8. Disse organisationer har generelt en positiv holdning til teknologi og fremmer aktivt brugen af den som et kompenserende værktøj, hvilket indikerer et modtageligt miljø for lokationsbaserede løsninger.
Forskning i Danmark understøtter stærkt brugen af teknologi til at hjælpe personer med ordblindhed. Forskning fra Aarhus Universitet (DPU) om “Projekt It og ordblindhed” viser de positive effekter af IT-støtte på den sproglige og skriftlige udvikling hos elever med ordblindhed, men understreger også behovet for effektive strategier og træning i brugen af disse værktøjer 15. En litteraturgennemgang af dansk forskning om ordblinde elever i skolen fremhæver den udbredte brug af læse- og skriveteknologi og vigtigheden af at tilpasse teknologien til individuelle behov 17. Nyere forskning viser, at tidlig diagnose og adgang til læse- og skriveteknologi har en signifikant positiv indvirkning på den akademiske præstation og uddannelsesniveauet for elever med ordblindhed 18. Disse forskningsresultater giver et solidt grundlag for potentialet i lokationsbaserede løsninger til at øge selvstændigheden for ordblinde.
Statistikken taler sit tydelige sprog: Behovet for teknologisk støtte
Flere kilder giver et billede af udbredelsen af ordblindhed i Danmark, hvilket understreger behovet for effektive støtteteknologier. Nota anslår, at 5-7% af den danske befolkning er ordblinde 20, mens Ordblindeforeningen vurderer, at over 400.000 danskere lever med ordblindhed 23. Data fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at omkring 12-13% af eleverne i 9. klasse i de danske skoler er blevet testet som ordblinde 25. En rapport fra KRAKA Economics estimerer, at antallet af personer med ordblindhed i Danmark ligger mellem 500.000 og 700.000 28. Baseret på resultaterne af Ordblindetesten er 70% af de testede elever og studerende ordblinde 29.
| Kilde | Estimering/Statistik | Årstal(ler) |
| Nota | 5-7% af den danske befolkning | 2024 |
| Ordblindeforeningen | Over 400.000 mennesker i Danmark | N/A |
| Børne- og Undervisningsministeriet | 12-13% af 9. klasseelever testet som ordblinde | 2021-23 |
| KRAKA Economics | 500.000 – 700.000 mennesker i Danmark | 2023 |
| Børne- og Undervisningsministeriet | 70% af testede elever og studerende er ordblinde (Ordblindetesten) | N/A |
Det betydelige antal personer med ordblindhed i Danmark understreger det store potentielle impact af effektive lokationsbaserede hjælpeteknologier på at forbedre deres daglige liv og fremme inklusion. Med hundredtusinder af danskere, der anslås at have ordblindhed, har løsninger, der kan hjælpe dem med at navigere i offentlige rum og få adgang til information selvstændigt, potentialet til at gøre en reel forskel i stor skala og bidrage til et mere tilgængeligt og inkluderende samfund.
Fra idé til virkelighed: Udfordringer og løsninger ved implementering
For at lokationsbaserede teknologier for alvor kan gøre en forskel for ordblinde i det offentlige rum, er det afgørende at sikre, at de er brugervenlige og tilgængelige for alle. Intuitive interfaces, klare instruktioner (eventuelt lydbaserede) og tilpasselige indstillinger er vigtige for at sikre, at teknologien er nem at bruge for personer med varierende teknologiske færdigheder 3. Man skal også være opmærksom på potentielle udfordringer relateret til kognitiv belastning og informationsmængde. Grundig testning med den beo
Privatlivspolitik
Artikler