Sundhed & trivsel

maj 2, 2025

Lysdesign for velvære: 3-fase belysning til optimal mental tilstand

1. Introduktion

1.1 Lysets dobbeltrolle: Visuel perception og biologisk indvirkning

Lys er fundamentalt for menneskets eksistens og interaktion med verden. Traditionelt har fokus inden for belysningsdesign primært været rettet mod lysets visuelle funktion: at muliggøre syn, skabe æstetisk tiltalende rum og sikre tilstrækkelig belysning til specifikke opgaver. Denne tilgang anerkender lysets betydning for sikkerhed, orientering og udførelse af visuelle opgaver. Imidlertid har videnskabelig forskning over de seneste årtier afdækket en anden, lige så vigtig, rolle for lys – dets dybtgående non-visuelle, biologiske indvirkning på menneskers fysiologi og psykologi.

Denne biologiske påvirkning sker uafhængigt af vores bevidste synsopfattelse og involverer specifikke lysfølsomme celler i øjet, der sender signaler direkte til hjernens centrale ur og andre regulerende centre. Disse signaler påvirker en række essentielle processer, herunder reguleringen af vores indre døgnrytme (cirkadiske rytmer), produktionen af nøglehormoner som melatonin og kortisol, vores humør, energiniveau, søvnkvalitet og endda kognitive funktioner som opmærksomhed og hukommelse. Forståelsen af denne dobbeltrolle er afgørende for at skabe miljøer, der ikke kun er visuelt funktionelle, men også understøtter menneskers sundhed og velvære.

1.2 Definition af “lysdesign for velvære” (human-centric lighting – HCL)

Konceptet “Lysdesign for Velvære”, ofte internationalt betegnet som Human-Centric Lighting (HCL), bygger direkte på anerkendelsen af lysets dobbelte rolle. HCL defineres som en tilgang til belysningsdesign, der sigter mod at skabe lysmiljøer, som aktivt understøtter menneskers sundhed, velvære og ydeevne ved at tage hensyn til både de visuelle, biologiske og emotionelle behov.

Det er en holistisk tilgang, der søger at integrere og optimere samspillet mellem naturligt dagslys og kunstig belysning. Et centralt mål for HCL er at efterligne det naturlige dagslys’ dynamiske kvaliteter – dets skiftende intensitet og farvetemperatur i løbet af døgnet og året – for at understøtte kroppens naturlige rytmer. Ved at gøre dette stræber HCL efter at modvirke de negative effekter, som statisk og utilstrækkelig indendørs belysning kan have på vores biologiske ur og generelle velbefindende.

1.3 Introduktion til 3-fase belysningsstrategien

Inden for rammerne af HCL er der udviklet forskellige strategier til at implementere dynamisk belysning i praksis. En af de mest udbredte og koncepter er “3-fase belysningsstrategien”. Denne strategi fungerer som en praktisk model til at strukturere lysets dynamik over et døgn ved at inddele det i tre distinkte faser, hver med sit specifikke formål og tilhørende lyskarakteristika:

Morgen/Aktivering: Fokus på at stimulere og vække kroppen, fremme årvågenhed og energi.
Dag/Produktivitet: Fokus på at opretholde koncentration, ydeevne og visuel komfort i dagtimerne.
Aften/Afslapning: Fokus på at signalere hvile, fremme afslapning og forberede kroppen på søvn.

Denne model giver en struktureret ramme for at designe lysmiljøer, der aktivt understøtter den menneskelige døgnrytme og dermed den mentale tilstand gennem hele dagen.

1.4 Rapportens formål og struktur

Formålet med denne rapport er at levere en dybdegående, evidensbaseret analyse af 3-fase belysningsstrategien som et værktøj inden for lysdesign for velvære (HCL) til optimering af mental tilstand. Rapporten vil udforske de grundlæggende principper for HCL, detaljeret beskrive 3-fase modellen, analysere det videnskabelige grundlag for lysets påvirkning, evaluere strategiens specifikke fordele, undersøge praktiske implementeringsmetoder og teknologier, identificere udfordringer og begrænsninger, samt præsentere relevante case studies. Afslutningsvis sammenfattes nøgleindsigter og potentialet for 3-fase strategien i forhold til at forbedre mental velvære.

2. Grundlæggende principper for lysdesign for velvære (HCL)

Human-Centric Lighting (HCL) repræsenterer et paradigmeskifte i belysningsdesign, hvor fokus flyttes fra udelukkende at opfylde visuelle behov til at omfatte en dybere forståelse af lysets indvirkning på menneskers samlede velvære. Det er en designfilosofi snarere end blot en specifik teknologi, der kræver en integreret tilgang. Succesfuld HCL bygger på en række grundlæggende principper.

2.1 Kerneelementer: Visuelle, biologiske og emotionelle behov

HCL anerkender, at lys påvirker mennesker på tre primære niveauer, som alle skal adresseres i designprocessen:

Visuelle behov: Dette omfatter de traditionelle krav til belysning, såsom at sikre tilstrækkelig lysstyrke til at udføre opgaver sikkert og effektivt, god farvegengivelse så objekter fremstår naturligt, og minimering af visuelt ubehag som blænding. God visuel komfort er fundamentet for ethvert HCL-design.
Biologiske behov: Dette refererer til lysets non-visuelle effekter på kroppens interne biologiske processer. Centralt her er understøttelsen af den naturlige døgnrytme (cirkadisk rytme) gennem korrekt timing, intensitet og spektral sammensætning af lyset. Dette indebærer regulering af hormoner som melatonin (søvnhormon) og kortisol (stress/aktivitetshormon) for at fremme årvågenhed om dagen og god søvn om natten.
Emotionelle behov: Lys har en markant indflydelse på vores følelser og humør. HCL sigter mod at skabe lysmiljøer, der fremmer positiv stemning, reducerer stress og angst, og bidrager til en generel følelse af velvære og komfort. Dette kan opnås gennem variation i lyset, skabelse af atmosfære og brug af farvetemperaturer, der associeres med enten aktivitet eller afslapning.

Det er afgørende at forstå, at HCL ikke kan reduceres til et enkelt produkt eller en simpel teknisk specifikation. Det kræver en skræddersyet løsning baseret på de specifikke omgivelser og behov hos de mennesker, der skal opholde sig i rummet. En overfladisk implementering, der f.eks. kun fokuserer på justerbar farvetemperatur uden at tage højde for intensitet, lysfordeling, retning eller visuel komfort, lever ikke op til HCL-principperne og vil sandsynligvis ikke levere de ønskede velvære-effekter.

2.2 Efterligning af naturligt dagslys: Dynamik og variation

Mennesket har udviklet sig under solens dynamiske lys gennem årtusinder. Derfor er et centralt princip i HCL at efterligne det naturlige dagslys’ variationer indendørs ved hjælp af kunstig belysning. Dette indebærer:

Dynamisk Intensitet og Farvetemperatur: Lyset bør variere i både lysstyrke (intensitet) og farvetemperatur (Correlated Color Temperature – CCT) i løbet af dagen, ligesom solen ændrer sig fra den varme morgensol til det køligere, intense middagslys og tilbage til det varme aftenlys.
Variation i Rummet: Ud over den tidsmæssige dynamik er variation i selve rummet vigtig. Brug af både direkte og indirekte belysning (omgivelseslys), f.eks. ved at belyse lofter og vægge, kan forstærke den rumlige oplevelse og skabe visuel interesse. Accentbelysning på specifikke objekter kan yderligere bidrage til et levende og inspirerende miljø.
Prioritering af Dagslys: Hvor det er muligt, bør naturligt dagslys prioriteres som den primære lyskilde, da det er den mest potente regulator af vores døgnrytme. Kunstig belysning bør designes til at supplere og understøtte dagslyset.

2.3 Visuel komfort: Blænding, kontrast og lysfordeling

Selvom HCL udvider fokus til biologiske og emotionelle aspekter, må den grundlæggende visuelle komfort aldrig kompromitteres. Et HCL-system skal sikre:

Blændingskontrol: Undgåelse af ubehagelig eller invaliderende blænding, hvad enten den kommer direkte fra lyskilder, fra reflekser i blanke overflader eller fra for høje luminanser.
Passende Kontraster: Skarpe kontraster mellem lyse og mørke områder kan være anstrengende for øjnene. Belysningen bør skabe en afbalanceret luminansfordeling på rummets overflader.
Gennemtænkt Lysfordeling: Lyset skal fordeles hensigtsmæssigt i rummet for at understøtte de aktiviteter, der foregår, og skabe en behagelig rumlig oplevelse.

Overholdelse af anerkendte standarder for lysplanlægning, såsom den europæiske standard EN 12464-1 for belysning af arbejdspladser indendørs, er et vigtigt udgangspunkt for at sikre visuel komfort.

2.4 Energieffektivitet og bæredygtighed i HCL

Implementering af HCL behøver ikke at ske på bekostning af energieffektivitet. Tværtimod kan moderne HCL-løsninger designes til at være både effektive og bæredygtige:

LED-Teknologi: Brugen af energieffektive LED-lyskilder er en forudsætning for moderne HCL-systemer. LED-teknologi muliggør præcis styring af både intensitet og farvetemperatur med et relativt lavt energiforbrug.
Intelligent Styring: Integration af avancerede styresystemer med dagslys- og tilstedeværelsessensorer er afgørende for at optimere energiforbruget. Systemet kan automatisk dæmpe eller slukke det kunstige lys, når der er tilstrækkeligt dagslys, eller når et rum er ubenyttet.
Bæredygtighedsperspektiv: Ud over energieffektivitet er der et voksende fokus på bæredygtighed i HCL, herunder brugen af armaturer designet med henblik på cirkulær økonomi (genbrug, redesign).

En veludført HCL-installation balancerer således de menneskelige behov for visuel, biologisk og emotionel understøttelse med kravene til energieffektivitet og bæredygtighed.

3. Den 3-fase belysningsstrategi detaljeret

3.1 Konceptualisering af 3-fase modellen

3-fase belysningsstrategien er en praktisk og udbredt model til at implementere de dynamiske principper i Human-Centric Lighting (HCL). Den oversætter den komplekse, kontinuerlige variation i naturligt dagslys til en mere håndterbar, sekventiel model ved at opdele døgnet i tre primære faser, hver med et specifikt fysiologisk og psykologisk formål og tilhørende lyskarakteristika. Modellen er typisk baseret på den generelle udvikling i solens lys: en aktiverende morgenfase, en energigivende dagfase og en afslappende aftenfase.

Det er vigtigt at anerkende, at “3-fase” er et konceptuelt rammeværk snarere end en rigid, universel standard. De præcise tidspunkter for faseskift, de specifikke lysniveauer (intensitet) og farvetemperaturer (CCT) kan og bør tilpasses den specifikke anvendelse (f.eks. kontor, hospital, bolig), brugernes behov og den geografiske placering (årstidsvariationer). Fleksibiliteten ligger i at anvende principperne bag hver fase til at skabe et lysmiljø, der understøtter den ønskede mentale og fysiologiske tilstand på det pågældende tidspunkt af dagen.

En afgørende faktor for succesfuld implementering er ikke kun at definere de enkelte faser korrekt, men også at sikre glidende og gradvise overgange mellem dem. Naturens lys skifter ikke abrupt. Kroppens biologiske system reagerer bedst på en jævn og gradvis ændring, en proces kendt som “entrainment”, hvor det interne ur langsomt synkroniseres med de eksterne lyssignaler. Bratte skift i lysintensitet eller farvetemperatur kan opleves som forstyrrende og potentielt modvirke de ønskede effekter. Moderne HCL-styresystemer er designet til at håndtere disse glidende overgange automatisk, hvilket sikrer en mere naturlig og behagelig oplevelse for brugerne.

3.2 Fase 1: Morgen/Aktivering (stimulering)

Formål: Denne første fase har til formål at simulere solopgangen og signalere til kroppen, at en ny dag er begyndt. Det primære biologiske mål er at undertrykke produktionen af søvnhormonet melatonin, øge niveauet af aktivitetshormonet kortisol og stimulere frigivelsen af neurotransmitteren serotonin, som er forbundet med vågenhed og positivt humør. Dette hjælper med at fremme en hurtig og effektiv overgang fra søvn til vågen tilstand, øge energiniveauet og etablere en positiv start på dagen.
Timing: Fasen initieres typisk omkring det ønskede opvågningstidspunkt og strækker sig over de første timer af morgenen eller formiddagen. Eksempler på timing kan være fra kl. 06:00 eller 07:00 til omkring kl. 10:00. Timingen kan justeres baseret på individuelle døgnrytmer og daglige skemaer.
Lystekniske Karakteristika: Lyset i denne fase er dynamisk. Det starter ofte med en lavere intensitet og en varmere farvetemperatur (f.eks. omkring 2700K til 3000K), der gradvist øges i intensitet og skifter mod køligere farvetemperaturer (f.eks. op mod 4000K eller højere) i løbet af fasen. Nøgleelementet er en stigende eksponering for lys, især i det blålige spektrum, som er mest effektivt til at påvirke det cirkadiske system.

3.3 Fase 2: Dag/Produktivitet (vedligeholdelse af vågenhed)

Formål: Hovedformålet med dagfasen er at understøtte og opretholde et højt niveau af årvågenhed, koncentration, kognitiv ydeevne og produktivitet gennem de primære arbejds- eller aktivitetsperioder. Lyset skal modvirke den naturlige tendens til døsighed, især om eftermiddagen, og skabe et stimulerende miljø for kognitive opgaver.
Timing: Denne fase dækker typisk hovedparten af dagtimerne, f.eks. fra omkring kl. 10:00 til kl. 16:00 eller 17:00. I arbejdsmiljøer vil dette ofte korrelere med kerne arbejdstiden.
Lystekniske Karakteristika: Dagfasen kendetegnes ved relativt høje lysintensiteter og køligere farvetemperaturer. Målet er at levere et stærkt cirkadisk signal. Anbefalinger peger ofte mod et niveau på mindst 250 lux målt som Melanopic Equivalent Daylight Illuminance (MEDI) vertikalt ved øjet for at opnå en signifikant biologisk effekt. Farvetemperaturen ligger typisk i det kølige hvide område, f.eks. fra 4000K op til 6500K, hvilket svarer til naturligt dagslys midt på dagen og er rigt på de biologisk aktive blå bølgelængder.

3.4 Fase 3: Aften/Afslapning (Forberedelse til hvile)

Formål: Aftenfasen har til formål at signalere til kroppen, at dagen er ved at være slut, og at det er tid til at forberede sig på hvile og søvn. Lyset skal understøtte kroppens naturlige produktion af melatonin ved at reducere den blå lyskomponent og dæmpe den samlede lysintensitet. Dette fremmer afslapning, reducerer mental aktivering og gør det lettere at falde i søvn på det ønskede tidspunkt.
Timing: Denne fase starter typisk sent på eftermiddagen eller tidligt på aftenen og fortsætter indtil sengetid, f.eks. fra kl. 17:00 eller 18:00 til kl. 22:00 eller 23:00. Det er især vigtigt at begrænse eksponering for kraftigt, blåt lys i de sidste 2-3 timer før sengetid.
Lystekniske Karakteristika: Lyset i aftenfasen er kendetegnet ved en gradvist faldende intensitet (dæmpet belysning) og en gradvis overgang til varmere farvetemperaturer. CCT kan f.eks. falde fra omkring 3000K ned mod 2700K eller endnu lavere (ravfarvet/orange nuancer). Målet er at minimere indholdet af blåt lys for at undgå undertrykkelse af melatonin. Anbefalinger for maksimal MEDI i denne periode kan være så lave som 10 lux ved øjet.

3.5 Tabel 1: Karakteristika for en typisk 3-fase belysningsstrategi

Nedenstående tabel opsummerer de typiske karakteristika for hver fase i en 3-fase belysningsstrategi, baseret på de principper og data, der er diskuteret ovenfor. Det skal understreges, at værdierne er vejledende og kan variere afhængigt af den specifikke implementering og kontekst.

Fase	Primært formål	Typisk timing	Typisk CCT område (Kelvin)	Typisk intensitet (Relativ/Beskrivende)	Nøglehormonpåvirkning
1: Morgen/Aktivering	Stimulere opvågning, øge energi & humør	ca. 06:00 – 10:00	Stigende: ~2700K -> 4000K+	Gradvis stigende, moderat til høj	↓ Melatonin, ↑ Kortisol
2: Dag/Produktivitet	Opretholde årvågenhed, koncentration, ydeevne	ca. 10:00 – 16:00/17:00	Kølig: ~4000K – 6500K	Høj (fx >250 MEDI lux ved øjet anbefales)	Lav Melatonin, stabilt Kortisol
3: Aften/Afslapning	Fremme afslapning, forberede til søvn	ca. 17:00/18:00 – 23:00	Varm: ~3000K -> <2700K	Gradvis faldende, lav (fx <10 MEDI lux anbefales)	↑ Melatonin, ↓ Kortisol

Export to Sheets

Bemærk: CCT (Correlated Color Temperature), MEDI (Melanopic Equivalent Daylight Illuminance). Pilen (->) indikerer en gradvis ændring over fasen. Hormonpåvirkning er en forenklet repræsentation.

4. Videnskabeligt fundament: Lysets indvirkning på mennesket

Forståelsen og effektiviteten af HCL og 3-fase belysningsstrategier hviler på et solidt videnskabeligt fundament, der beskriver, hvordan lys – ud over at muliggøre syn – interagerer med vores biologi og påvirker vores fysiologi og psykologi.

4.1 Den non-visuelle lysvej: Fra oje til hjerne (ipRGCs, melanopsin, SCN)

Opdagelsen af en tredje type fotoreceptor i det menneskelige øje, ud over de klassiske stave og tappe der er ansvarlige for synet, revolutionerede forståelsen af lysets biologiske virkning. Disse celler kaldes “intrinsically photosensitive retinal ganglion cells” (ipRGCs) og indeholder et lysfølsomt protein kaldet melanopsin.

Melanopsin er særligt følsomt over for lys i den blå del af det synlige spektrum, med en peak følsomhed omkring 480-490 nanometer (nm). Når ipRGCs aktiveres af lys, sender de signaler via en specifik nervebane, Retinohypothalamic Tract (RHT), direkte til den Suprachiasmatiske Kerne (SCN) i hjernens hypothalamus. SCN fungerer som kroppens centrale “master clock” eller hovedur, der styrer de fleste af kroppens døgnrytmer. Nyere forskning tyder også på, at der kan være andre non-visuelle signalveje, f.eks. via habenula i thalamus, som potentielt medierer lysets direkte effekter på humør.

4.2 Regulering af døgnrytmen (cirkadiske rytmer)

SCN genererer en endogen (indre) rytme på cirka 24 timer, som styrer en lang række fysiologiske og adfærdsmæssige processer, herunder søvn-vågen cyklus, kropstemperatur, hormonudskillelse (f.eks. melatonin og kortisol), stofskifte og endda kognitiv funktion.

For at denne indre rytme kan forblive synkroniseret med den faktiske 24-timers dag på Jorden, har den brug for eksterne tidssignaler, såkaldte “Zeitgebers” (tysk for “tidsgivere”). Lys er den absolut vigtigste og mest potente Zeitgeber for mennesker. Informationen om lys og mørke fra ipRGCs bruges af SCN til dagligt at justere (“entrain”) det interne ur, så det passer med den omgivende verdens lys-mørke cyklus.

Lysets effekt på døgnrytmen afhænger kritisk af timing. Dette forhold beskrives af den såkaldte Phase Response Curve (PRC). Generelt gælder det, at lyseksponering om morgenen (efter kroppens temperaturminimum, typisk i de sene nattetimer/tidlige morgentimer) fremrykker døgnrytmen (får os til at blive trætte og vågne tidligere), mens lyseksponering om aftenen og den første del af natten forsinker døgnrytmen (får os til at blive trætte og vågne senere).

Denne regulering sker i høj grad via lysets påvirkning af hormonproduktionen. Blåt-beriget lys, især om morgenen og dagen, undertrykker produktionen af melatonin (søvnhormonet) i pinealkirtlen og stimulerer frigivelsen af kortisol (et hormon forbundet med stress og aktivitet) fra binyrerne. Omvendt, når lyset aftager om aftenen, og især fraværet af blåt lys, tillader det melatoninproduktionen at stige, hvilket signalerer til kroppen, at det er tid til at sove.

Moderne livsstil med udstrakt brug af kunstigt lys, især om aftenen og natten (inklusive lys fra skærme), kan forstyrre denne naturlige synkronisering. Denne “cirkadiske disruption” – et mismatch mellem det interne ur og de eksterne lyssignaler – er blevet forbundet med en lang række negative helbredsmæssige konsekvenser, herunder søvnforstyrrelser, humørsvingninger, nedsat kognitiv funktion, øget træthed og på længere sigt en øget risiko for mere alvorlige tilstande som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og visse former for kræft.

4.3 Lysets indvirkning på humør, angst og velvære

Lysets indflydelse på vores mentale tilstand er veldokumenteret. En central mekanisme menes at involvere neurotransmitteren serotonin, som spiller en rolle i reguleringen af humør, angst og velvære. Dagslys, især morgenlys, stimulerer produktionen af serotonin i hjernen. Mangel på lys, som det ses i vintermånederne på nordlige breddegrader, kan føre til lavere serotoninniveauer, hvilket menes at være en medvirkende faktor til Sæsonafhængig Depression (SAD), også kendt som vinterdepression.

Lysterapi (Bright Light Therapy – BLT), typisk med kraftigt hvidt lys (ofte 10.000 lux) administreret om morgenen, er en anerkendt og effektiv behandling af SAD og viser også effekt ved non-sæsonbestemt depression. Observationsstudier har desuden fundet en stærk sammenhæng mellem forstyrret døgnrytme og øget forekomst af alvorlig depression og bipolar lidelse. Ved at stabilisere døgnrytmen kan HCL potentielt bidrage til at forbedre humøret og reducere symptomer på depression og angst.

Ud over de indirekte effekter via døgnrytme og serotonin, tyder forskning på, at lys også kan have mere direkte effekter på humør og følelsesmæssig bearbejdning. Eksponering for blåt lys er vist at aktivere hjerneområder som amygdala, der er involveret i følelsesregulering. Generelt associeres det kølige, blå-berigede lys om dagen med øget årvågenhed og potentielt et mere positivt humør, mens det varmere, dæmpede lys om aftenen fremmer afslapning og ro.

4.4 Lysets indvirkning på kognitiv funktion og præstation

Lys spiller også en vigtig rolle for vores kognitive evner. Eksponering for lys, især om dagen og med et højt indhold af blåt lys, har vist sig at øge årvågenhed (alertness), forbedre opmærksomhed og reducere subjektiv søvnighed.

Flere studier indikerer, at passende lyseksponering kan forbedre forskellige aspekter af kognitiv funktion, herunder reaktionstid, koncentrationsevne, arbejdshukommelse og eksekutive funktioner (f.eks. planlægning og problemløsning). Mekanismerne menes at involvere både den generelle øgning i arousal (vågenhedsniveau) og potentielt mere direkte effekter på relevante hjerneområder. Implementering af HCL i skoler og på arbejdspladser har i nogle studier vist sig at føre til forbedret præstation og produktivitet. Omvendt er det velkendt, at forstyrret døgnrytme og den deraf følgende dårlige søvnkvalitet har en negativ indvirkning på kognitive funktioner.

4.5 Betydningen af timing, varighed og akkumuleret lyseksponering

Effekten af lys på vores biologi er ikke kun afhængig af lysets kvalitet (spektrum/farvetemperatur), men i høj grad også af kvantitet og timing:

Timing: Som nævnt under døgnrytme, er hvornår vi eksponeres for lys afgørende. Morgenlys (især blåt/køligt) er mest effektivt til at “nulstille” uret, fremrykke rytmen og øge årvågenhed. Aftenlys, især med højt blåt indhold, har den modsatte effekt – det forsinker rytmen og kan undertrykke melatonin, hvilket gør det sværere at falde i søvn og potentielt forringer søvnkvaliteten.
Varighed: Generelt gælder det, at jo længere tid vi eksponeres for lys af en given type og intensitet, jo større er den biologiske effekt. Forholdet er dog ikke nødvendigvis lineært, og selv relativt kortvarig eksponering for kraftigt lys kan have en målbar effekt på f.eks. melatoninundertrykkelse eller cirkadisk faseforskydning.
Intensitet/Dosis: Lysintensiteten, målt på en måde der afspejler den biologiske følsomhed (f.eks. som MEDI), er en kritisk faktor. Højere intensiteter har generelt en stærkere effekt. Der findes dog tærskelværdier, og selv moderat lys kan have en effekt over tid. Anbefalinger som 250 MEDI lux om dagen og under 10 MEDI lux om aftenen giver et fingerpeg om de niveauer, der anses for signifikante.
Akkumuleret Eksponering: Kroppens respons afhænger ikke kun af den aktuelle lyseksponering, men også af den samlede mængde og type lys, man har modtaget over en given periode (f.eks. i løbet af en dag). Modeller som Diurnal Circadian Lighting Accumulation (DCLA) forsøger at kvantificere denne akkumulerede effekt.

Det komplekse samspil mellem lysets intensitet, spektrum (farve), timing, varighed og den individuelle persons historik og følsomhed understreger, hvorfor en simpel tilgang, der f.eks. kun fokuserer på CCT, er utilstrækkelig for at designe effektiv HCL. En vellykket implementering kræver en holistisk forståelse og anvendelse af alle disse parametre i samspil, ideelt set understøttet af mere præcise metrikker for biologisk lyspåvirkning (se afsnit 7.4).

4.6 Tabel 2: Oversigt over lysets vigtigste psykofysiologiske effekter

Nedenstående tabel opsummerer de primære effekter af forskellige lyskarakteristika på centrale aspekter af menneskers psykofysiologi, baseret på den gennemgåede forskning.

Effektområde	Effekt af højt blåt Lys / Kølig CCT / Høj intensitet (Især morgen/Dag)	Effekt af lavt blåt lys / Varm CCT / Lavi intensitet (Især aften)	Nøgle mekanismer (Eksempler)
Døgnrytme (SCN)	Fremrykker fasen (morgen), undertrykker melatonin, øger kortisol	Forsinker fasen (aften), tillader melatoninproduktion	ipRGCs, Melanopsin, SCN, PRC
Søvn	Øger årvågenhed, kan forsinke søvnstart (hvis afteneksponering)	Fremmer afslapning, letter indsovning, kan forbedre søvnkvalitet	Melatonin, Kortisol, Døgnrytme
Humør/Velvære	Øger årvågenhed, kan forbedre humør (serotonin), potentiel anti-depressiv effekt (SAD)	Fremmer afslapning, kan reducere stress/angst	Serotonin, Dopamin, Amygdala, Habenula
Kognition/Præstation	Øger alertness, opmærksomhed, koncentration, reaktionstid, arbejdshukommelse	Reducerer mental aktivering	Arousal-systemer, Kognitive netværk

Export to Sheets

Bemærk: Tabellen er en forenkling. Effekterne er komplekse og interagerer. SCN (Suprachiasmatisk Kerne), PRC (Phase Response Curve), ipRGCs (intrinsically photosensitive retinal ganglion cells).

5. Fordele ved 3-fase strategien for mental tilstand

Ved at strukturere lysmiljøet i overensstemmelse med kroppens naturlige rytmer tilbyder 3-fase belysningsstrategien en række potentielle fordele for den mentale tilstand og det generelle velvære. Disse fordele opstår som et resultat af den målrettede understøttelse af fysiologiske processer gennem hele døgnet.

5.1 Målrettet understøttelse af mental balance gennem dagen

Strategiens opdeling i tre faser muliggør en differentieret og målrettet påvirkning af den mentale tilstand i løbet af dagen:

Morgen (Fase 1): Det gradvist stigende, køligere lys i morgenfasen hjælper med at ryste søvnigheden af sig, øge energiniveauet og fremme en positiv start på dagen. Stimuleringen af serotonin kan bidrage til et bedre grundhumør.
Dag (Fase 2): Det kraftige, kølige lys i dagfasen er designet til at opretholde et højt niveau af årvågenhed og koncentration, hvilket er essentielt for produktivitet og kognitiv ydeevne i arbejds- og læringssituationer. Det kan hjælpe med at modvirke den træthed, mange oplever om eftermiddagen.
Aften (Fase 3): Det gradvist faldende, varmere lys i aftenfasen signalerer til krop og sind, at det er tid til at geare ned. Dette kan fremme afslapning, reducere følelsen af stress og angst, og skabe en rolig atmosfære, der forbereder mentalt på søvn.

Samlet set sigter strategien mod at skabe en mere harmonisk overensstemmelse mellem det indre biologiske ur og de ydre krav og aktiviteter i løbet af dagen. Denne synkronisering kan føre til en forbedret følelse af balance og generelt velvære.

5.2 Forbedret søvnkvalitet og dens sekundære effekter

En af de mest markante fordele ved en velimplementeret 3-fase strategi er potentialet for forbedret søvnkvalitet. Ved at levere et stærkt “dag”-signal (kraftigt, blåt lys) og et tydeligt “aften/nat”-signal (dæmpet, varmt lys med lavt blåt indhold) hjælper strategien med at styrke og stabilisere døgnrytmen. Dette fører til en mere hensigtsmæssig timing af melatonin- og kortisolproduktionen.

Resultatet er ofte lettere indsovning, færre opvågninger i løbet af natten, og en dybere, mere genopbyggende søvn. Forbedret søvnkvalitet har en lang række positive sekundære effekter på den mentale tilstand, herunder:

Bedre humørregulering og øget følelsesmæssig stabilitet.
Forbedret kognitiv funktion, herunder hukommelseskonsolidering, læringsevne og opmærksomhed den følgende dag.
Øget modstandsdygtighed over for stress og pres.
Generelt højere energiniveau og mindre træthed i løbet af dagen.

Fordelene ved 3-fase strategien rækker således ud over de umiddelbare effekter i hver fase. Ved at stabilisere hele døgnrytmen skabes der en positiv feedback-loop: En velfungerende dag med passende lysstimulering fører til bedre nattesøvn, som igen danner grundlag for bedre funktion og velvære den følgende dag. Denne systemiske effekt, hvor de enkelte faser understøtter hinanden via den overordnede døgnrytmestabilisering, er sandsynligvis kernen i strategiens potentiale for at forbedre mental sundhed på lang sigt.

5.3 Potentiale for reduktion af Venterdepression (SAD) og træthed

I regioner med markante årstidsvariationer i dagslys, som f.eks. Skandinavien, kan manglen på naturligt lys i vintermånederne føre til vinterdepression (SAD) og generel vintertræthed hos en del af befolkningen. 3-fase strategien kan potentielt afhjælpe disse problemer:

Indbygget Lysterapi: Morgenfasens (Fase 1) kraftige, kølige lys kan fungere som en daglig dosis lysterapi, der kompenserer for manglen på naturligt morgenlys og modvirker de depressive symptomer forbundet med SAD.
Modvirkning af Træthed: Ved at sikre tilstrækkelig biologisk effektiv lysstimulering i løbet af dagen (Fase 2), selv i indendørs miljøer med begrænset adgang til dagslys, kan strategien hjælpe med at opretholde energiniveauet og modvirke den dvaskhed og træthed, der ofte følger med mørke perioder.

Ved at bringe dagslysets dynamiske kvaliteter indendørs tilbyder 3-fase strategien en proaktiv metode til at understøtte mental velvære året rundt, også når det naturlige lys er begrænset.

6. Praktisk implementering: Metoder og teknologier

Implementeringen af en 3-fase belysningsstrategi kræver specifikke teknologier og en gennemtænkt tilgang til design og styring. Valget af løsning afhænger i høj grad af den specifikke kontekst – om det er en arbejdsplads, en bolig, en sundhedsinstitution eller et uddannelsesmiljø – samt de specifikke mål for installationen.

6.1 Kerneteknologier: Tunable white LED og styresystemer

Grundlaget for at realisere dynamisk belysning som i 3-fase strategien er kombinationen af justerbare lyskilder og intelligente styresystemer:

Tunable White LED-armaturer: Disse armaturer indeholder LED-moduler, der kan justere både lysintensiteten (lysstyrken, typisk via dæmpning) og farvetemperaturen (CCT). De giver mulighed for at skifte mellem varmt hvidt lys (lav CCT, f.eks. 2700K) og koldt hvidt lys (høj CCT, f.eks. 6500K) samt alle nuancer derimellem, hvilket er essentielt for at efterligne dagslysets variationer. Nogle systemer kan endda gå ud over standard hvidt lys og inkludere farver (RGBW/RGBTW) for yderligere stemningsskabelse eller specifikke effekter.
Styresystemer: For at automatisere de dynamiske ændringer i lysintensitet og CCT i henhold til 3-fase modellen (eller andre HCL-profiler) er et styresystem nødvendigt. Der findes forskellige teknologier og protokoller:
- Kablede systemer: DALI (Digital Addressable Lighting Interface) er en udbredt international standard, især i professionelle installationer. DALI Device Type 8 (DT8) er specifikt designet til styring af farvetemperatur (Tunable White). DALI-2 repræsenterer en nyere version med forbedret interoperabilitet og funktionalitet, herunder integration af sensorer. KNX er en anden udbredt åben standard for bygningsautomatik, som også kan integrere lysstyring.
- Trådløse systemer: Teknologier som Casambi (baseret på Bluetooth Mesh) vinder frem, især til renoveringsprojekter eller mindre installationer, da de eliminerer behovet for nye styrekabler. Andre trådløse protokoller som Zigbee eller Z-Wave anvendes også, især i smart home-kontekst.
- Proprietære systemer: Mange producenter tilbyder deres egne integrerede systemer, der kombinerer armaturer, sensorer og styringsenheder, ofte med fokus på brugervenlighed og specifikke funktioner (f.eks. Esylux SymbiLogic , Ledvance BIOLUX HCL , Philips Hue , Glamox HCL , Nanoleaf ).
- Smart Home Integration: I boliger integreres HCL ofte med eksisterende smart home-platforme (f.eks. Google Home, Apple HomeKit, Amazon Alexa, Home Assistant ). Styring sker typisk via smartphone-apps, stemmekommandoer eller automatiserede tidsplaner og scener.

6.2 Implementering i arbejdsmiljøer (kontorer, industri)

I arbejdsmiljøer er hovedformålet med HCL og 3-fase strategier typisk at øge medarbejdernes produktivitet, koncentration og velvære, samt potentielt reducere træthed og antallet af fejl. Implementeringen bør tage højde for:

Zonering: Opdeling af arbejdsområdet i zoner med forskelligt lysbehov (f.eks. individuelle kontorer, åbne kontorlandskaber, mødelokaler, produktionsområder).
Arbejdspladsstandarder: Overholdelse af gældende standarder for belysning af arbejdspladser (f.eks. EN 12464-1 ) og eventuelt bygningscertificeringer som WELL Building Standard, der specifikt inkluderer krav til cirkadisk belysning.
Armaturvalg: Typisk anvendes panelarmaturer til nedhængte lofter , pendler for en kombination af direkte og indirekte lys , eller påbygnings-/indbygningsarmaturer afhængigt af loftstype og designønsker.

6.3 Implementering i boliger (Smart Home Integration)

I private boliger er fokus ofte mere på generelt velvære, forbedret søvn, humør og skabelse af den rette stemning til forskellige aktiviteter. Implementeringen er typisk mere brugercentreret:

Produkter: Smarte pærer og LED-lysbånd med Tunable White-funktion (og ofte RGB-farver) er populære løsninger, der kan installeres i eksisterende fatninger og armaturer (f.eks. Philips Hue , Nanoleaf Essentials ). Dedikerede wake-up lights simulerer solopgangen. Mere avancerede, integrerede systemer kan også installeres, ofte i forbindelse med nybyggeri eller større renoveringer.
Styring: Brugeren har typisk stor kontrol via smartphone-apps, hvor man kan indstille automatiske døgnrytmer (cirkadiske scener), oprette egne scener (f.eks. “hygge”, “koncentration”, “læsning”) eller styre lyset manuelt eller via stemmeassistenter. Platforme som Home Assistant eller kommercielle systemer som Control4 muliggør dybere integration med andre smart home-enheder.

6.4 Implementering i Specifikke Miljøer (Sundhedssektor, Uddannelse)

I miljøer som hospitaler, plejehjem og skoler er der ofte specifikke behov og mål for HCL:

Sundhedssektor: Her er fokus ofte på at forbedre patienters søvn, reducere uro og agitation (især hos patienter med demens eller psykiatriske lidelser), understøtte helingsprocesser og forbedre personalets arbejdsmiljø og døgnrytme (især ved skifteholdsarbejde). Implementeringen kræver ofte specialiserede løsninger med specifikke lysscener til f.eks. undersøgelser, behandling eller beroligelse. Blåfrit natlys er essentielt for ikke at forstyrre søvnen.
Uddannelsesinstitutioner: Målet er at skabe et optimalt læringsmiljø ved at forbedre elevers og studerendes koncentration, opmærksomhed og døgnrytme. Systemerne kan inkludere specifikke lysscener, som læreren kan aktivere, f.eks. et energigivende “fokuslys” under prøver eller et mere “roligt lys” under stillelæsning eller gruppearbejde.

Valget af teknologi og implementeringsstrategi varierer markant mellem disse kontekster. Mens smart home-løsninger ofte vægter brugerfleksibilitet og stemningsskabelse højt, prioriterer professionelle installationer i sundheds- og uddannelsessektoren typisk en mere automatiseret, evidensbaseret døgnrytmestyring, dog ofte med mulighed for manuel overstyring til specifikke situationer eller behov.

6.5 Sensorer og automatisering: Dagslys- og tilstedeværelsesstyring

For at optimere både HCL-effekten og energiforbruget er integration af sensorer afgørende:

Dagslyssensorer: Disse sensorer måler kontinuerligt niveauet af naturligt dagslys i et rum. Styresystemet kan derefter justere intensiteten af det kunstige lys for at opretholde et ønsket samlet lysniveau (konstantlysregulering) og maksimere udnyttelsen af gratis dagslys, hvilket sparer energi.
Tilstedeværelses-/Bevægelsessensorer: Disse sensorer registrerer, om der er personer til stede i et rum eller en zone. Lyset kan automatisk tændes ved ankomst og dæmpes eller slukkes efter en vis periode uden registreret bevægelse. Dette sikrer, at lyset ikke er tændt unødvendigt, hvilket giver betydelige energibesparelser. Nogle sensorer har avancerede funktioner som “anti-krybe zone” for at dække området direkte under sensoren.
Integreret Funktion: I et HCL-system arbejder sensorerne sammen med styringen for at sikre, at den korrekte lysintensitet og farvetemperatur leveres i henhold til døgnrytmeprofilen, samtidig med at der tages højde for dagslys og tilstedeværelse. Systemet skal intelligent balancere disse input for at opnå både velvære og energieffektivitet.

7. Udfordringer, begrænsninger og overvejelser

Selvom potentialet for HCL og 3-fase strategier er betydeligt, er der en række udfordringer, begrænsninger og overvejelser, der skal tages i betragtning ved planlægning og implementering.

7.1 Økonomiske aspekter: Investering, drift og tilbagebetalingstid

En primær barriere for udbredelsen af HCL er ofte de højere initiale omkostninger sammenlignet med traditionel LED-belysning. Tunable White-armaturer og de nødvendige avancerede styresystemer (hardware, software, programmering) medfører en merinvestering.

Argumentet for investeringen ligger dog i den potentielle Return on Investment (ROI), som ikke kun skal måles i energibesparelser, men også i de “bløde” værdier relateret til menneskelig performance og velvære. I erhvervsbygninger udgør lønomkostninger typisk omkring 90% af de samlede driftsomkostninger, mens energi kun udgør ca. 1%. Selv små forbedringer i medarbejdernes produktivitet, koncentration, reduktion i sygefravær eller fejlrate kan derfor have en markant positiv økonomisk effekt, der potentielt langt overstiger merinvesteringen i HCL. I sundhedssektoren kan fordele som kortere indlæggelsestid eller reduceret behov for beroligende medicin også have betydelige økonomiske implikationer.

Energibesparelser opnået gennem intelligent styring (dagslys- og tilstedeværelsessensorer, dæmpning) er en integreret del af de fleste HCL-systemer og bidrager til at reducere driftsomkostningerne og forbedre tilbagebetalingstiden. Nogle producenter markedsfører specifikt deres systemer som havende et “optimalt pris/ydelse-forhold” eller værende “prisbillige” i forhold til mere komplekse løsninger.

7.2 Teknisk kompleksitet og interoperabilitet

Design og implementering af effektive HCL-systemer kræver specialiseret viden, der går ud over traditionel lysplanlægning. Det involverer en forståelse for lysets biologiske effekter, kendskab til forskellige styresystemer og protokoller, samt evnen til at programmere og idriftsætte (commissioning) systemerne korrekt. Denne kompleksitet kan være en udfordring for både designere, installatører og bygherrer.

Manglende standardisering og interoperabilitet mellem forskellige producenters udstyr og systemer har historisk set været en barriere. At vælge løsninger baseret på åbne standarder som DALI (især DALI-2 og DT8) eller KNX kan afhjælpe dette problem og give større fleksibilitet i valg af komponenter og fremtidige opgraderinger. Trådløse systemer tilbyder installationsmæssige fordele, men kan have egne udfordringer med rækkevidde, stabilitet og interoperabilitet.

7.3 Individuelle forskelle og behov

Mennesker reagerer ikke ens på lys. Der er individuelle forskelle i:

Lysfølsomhed: Nogle mennesker er mere følsomme over for kraftigt lys eller blænding end andre.
Døgnrytmepræference: Forskelle mellem A- og B-mennesker (kronotyper) kan betyde, at en standardiseret døgnrytmeprofil ikke passer optimalt til alle.
Alder: Med alderen gulner øjets linse, og pupillen bliver mindre, hvilket reducerer mængden af lys – især blåt lys – der når nethinden. Ældre mennesker kræver derfor generelt højere lysniveauer for at opnå den samme visuelle og biologiske effekt som yngre personer.
Specifikke behov: Personer med visse lidelser (f.eks. migræne, øjensygdomme, bipolare lidelser ) kan have særlige behov eller begrænsninger i forhold til lys.

Disse individuelle forskelle understreger behovet for en vis grad af fleksibilitet og mulighed for personlig tilpasning i HCL-systemer, især i miljøer som kontorer eller boliger. Dette kan dog stå i modsætning til ønsket om fuldautomatiske systemer i f.eks. plejesektoren.

7.4 Standardisering og metrikker (MEDI, MDER, CS)

En væsentlig udfordring har været manglen på standardiserede og præcise metoder til at kvantificere og specificere lysets biologiske effekt. Traditionelle lysmetrikker som lux (fotopisk illuminans) og CCT er utilstrækkelige, da de ikke direkte afspejler den melanopiske stimulus. CCT er en særlig dårlig prædiktor for den biologiske effekt, da lyskilder med samme CCT kan have vidt forskellig spektral sammensætning og dermed forskellig påvirkning af melanopsin-systemet.

For at imødekomme dette behov har Den Internationale Belysningskommission (CIE) udviklet en ny international standard, CIE S 026:2018, der definerer et system af α-opiske metrikker baseret på følsomheden af alle fem fotoreceptortyper i øjet (stave, L-, M-, S-tappe og ipRGCs). For den non-visuelle, cirkadiske effekt er de vigtigste metrikker:

Melanopic Equivalent Daylight Illuminance (MEDI, enhed: lux): Denne metrik angiver den illuminans af standardiseret dagslys (CIE Illuminant D65, ca. 6500K), der ville give den samme melanopiske (cirkadiske) stimulus som den pågældende lyskilde ved en given fotopisk illuminans. Det er et mål for den absolutte biologiske lysstyrke. Anbefalinger fra eksperter og standarder som WELL Building Standard og DIN SPEC 67600 peger ofte mod et mål på mindst 250 MEDI lux vertikalt ved øjet i dagtimerne og maksimalt 10 MEDI lux i timerne før sengetid.
Melanopic Daylight Efficacy Ratio (MDER): Dette er et dimensionsløst forhold, der sammenligner en lyskildes evne til at stimulere melanopsin-systemet i forhold til dens evne til at stimulere det visuelle system (fotopisk luminans), relativt til standard dagslys (D65). En MDER-værdi på 1.0 betyder, at lyskilden er lige så effektiv som D65 til at skabe melanopisk stimulus pr. fotopisk lux. Højere MDER indikerer en større biologisk effekt for samme visuelle lysstyrke (typisk ved køligere CCT). MEDI kan beregnes ved at gange den fotopiske illuminans med MDER.

Andre metrikker som Circadian Stimulus (CS) og Equivalent Melanopic Lux (EML) (hvor MEDI≈0.9058×EML ) anvendes også, men MEDI og MDER baseret på CIE S 026 anses nu for at være den internationalt anerkendte standard. Udfordringen ligger i at få disse nye metrikker implementeret bredt i praksis af designere, producenter og bygherrer.

7.5 Risiko for forkert implementering

På grund af kompleksiteten og de mange faktorer, der spiller ind, er der en reel risiko for, at HCL-systemer implementeres forkert. Hvis timingen er upræcis, intensiteterne er for lave (eller for høje på forkerte tidspunkter), spektret ikke er optimeret, eller hvis den grundlæggende visuelle komfort (f.eks. blænding) ignoreres, kan de ønskede positive effekter udeblive, eller der kan endda opstå negative konsekvenser som forstyrret søvn eller ubehag. Vigtigheden af at involvere kvalificerede lysdesignere og rådgivere med ekspertise inden for HCL kan derfor ikke understreges nok for at sikre en vellykket implementering.

Den største overordnede udfordring er muligvis at bygge bro mellem den avancerede videnskab og teknologi på den ene side, og den praktiske, omkostningseffektive implementering i stor skala på den anden. Standardisering af både metrikker (MEDI/MDER) og system-interoperabilitet (f.eks. via DALI-2/DT8) er afgørende skridt for at overkomme denne udfordring. Samtidig er udviklingen af mere brugervenlige, “intelligente” og potentielt mere prisvenlige systemer vigtig for at gøre HCL tilgængeligt for et bredere marked. Det kræver dog en fortsat indsats for at uddanne markedet – fra designere og installatører til bygherrer og slutbrugere – i de grundlæggende principper, de nye metrikker og best practices for HCL, så potentialet for forbedret velvære og mental tilstand kan realiseres fuldt ud uden at gå på kompromis med kvaliteten.

8. Case studies og Projekter

Teorien og de videnskabelige principper bag HCL og 3-fase strategier understøttes af et voksende antal praktiske implementeringer og forskningsprojekter. Disse case studies giver værdifuld indsigt i de reelle effekter og erfaringer med dynamisk døgnrytmelys i forskellige miljøer, især inden for sundheds- og plejesektoren samt på arbejdspladser og i uddannelsesinstitutioner i Skandinavien og internationalt.

8.1 Oversigt over relevante Projekter (Fokus på Skandinavien)

Flere projekter i Danmark og Norge har undersøgt eller implementeret HCL/døgnrytmelys med fokus på velvære, søvn, humør, adfærd og produktivitet. Mange af disse har fundet sted inden for psykiatrien, demensplejen og på hospitaler generelt, hvor beboere og patienter ofte er særligt udsatte for døgnrytmeforstyrrelser på grund af begrænset adgang til naturligt dagslys og den indre uro, der kan følge med sygdom.

8.2 Case study: Døgnrytmelys i psykiatrien (f.eks. region midtjylland/Syddanmark/Aabenraa)

Flere psykiatriske afdelinger i Danmark har implementeret og evalueret døgnrytmelys. Projekter er nævnt i bl.a. Psykiatrien i Region Midtjylland og Region Syddanmark (specifikt Aabenraa Psykiatri). Selvom detaljerede forskningsresultater fra alle projekter ikke er tilgængelige i de givne kilder, tegner evalueringer og brugerundersøgelser et overvejende positivt billede.

En syntese af rapporterede resultater og erfaringer fra disse og lignende projekter (f.eks. demenspleje) viser følgende tendenser:

For Patienter/Beboere:
- Forbedret Døgnrytme og Søvn: Mere stabil døgnrytme, bedre søvnkvalitet, mere sammenhængende søvn, og mindre natlig uro og vandring.
- Forbedret Mental Tilstand og Adfærd: Reduceret depression, træthed og angst (signifikant i nogle studier ), forbedret humør, øget nærvær, opmærksomhed og social interaktion i dagtimerne, mindre agiterende, aggressiv eller udadreagerende adfærd.
- Kognitiv Funktion: Nogle undersøgelser peger på forbedringer i visse kognitive tests, f.eks. relateret til hukommelse og genkendelse.
- Reduceret Medicinbehov: Potentiale for at reducere behovet for visse typer medicin, f.eks. beroligende medicin.
For Personalet:
- Forbedret Velvære og Søvn: Personalet rapporterer om bedre søvnkvalitet efter aften- og nattevagter, mindre træthed, mere energi og færre tilfælde af hovedpine i dagtimerne.
- Bedre Arbejdsmiljø: Bedre visuelle forhold under plejeopgaver, en oplevelse af mere ro og et dæmpet toneleje på afdelingen, især om aftenen og natten.
Anvendelse af Lyset: Systemerne anvender typisk fuld-dynamisk døgnrytmelys, der automatisk justerer intensitet og farvetemperatur. Derudover benyttes ofte specifikke manuelle lysscener, f.eks. et “beroligende lys” (ofte med varme, orange nuancer) til at håndtere uro eller hjælpe med indsovning. Blåtfrit natlys fremhæves som vigtigt for at understøtte søvnen. Brugervenlig betjening via f.eks. touch-paneler er også en faktor.

Systemer som Chroma Zenit Døgnrytmelys nævnes specifikt i forbindelse med positive resultater på bl.a. Aabenraa Psykiatri og DemensCentrum Aarhus.

8.3 Case study: HCL på arbejdspladser/kontorer

Selvom der er færre detaljerede cases fra kontormiljøer i de givne kilder, nævnes det, at HCL implementeres i kontorer med det formål at forbedre medarbejdernes trivsel og produktivitet. Rapporter fra arbejdspladser, der har installeret HCL, indikerer et løft i både energi og motivation samt generelt bedre trivsel hos medarbejderne. Forskningsprojektet PILCS i Holland undersøgte specifikt effekterne på kontorarbejdere ved at udsætte dem for forskellige belysningsløsninger over tid.

8.4 Case study: HCL i plejesektoren/aldreboliger (f.eks. boligselskabet ABCD)

Et konkret eksempel på implementering i ældreboliger findes hos Boligselskabet ABCD på Nordfyn, specifikt på et demensafsnit. Her blev der installeret en trådløs Casambi-baseret løsning med døgnrytmestyring.

Teknologi: Armaturer med indbygget Casambi, Casambi PIR-sensorer til tilstedeværelsesdetektering i fællesarealer, Casambi relæer til styring af enkeltlys, og Casambi Xpress tryk til manuel betjening.
Erfaringer: Løsningen erstattede et system, hvor lyset enten var tændt eller slukket, hvilket gav store kontraster. Det nye system giver en mere ensartet dæmpning og sikrer korrekte farvetemperaturer i løbet af døgnet. Både beboere og personale har reageret positivt på det nye lys. En markant energibesparelse på over 60% blev opnået, samtidig med minimale drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Disse case studies, især de mere detaljerede fra sundheds- og plejesektoren, leverer stærk praktisk evidens, der underbygger de teoretiske og videnskabelige argumenter for HCL og 3-fase strategier. Observationerne af forbedret søvn, reduceret agitation, bedre humør og øget energi hos både de plejede og plejepersonalet stemmer overens med de forventede fysiologiske effekter af en stabiliseret døgnrytme og korrekt lysstimulering. Personalets positive oplevelser er desuden en vigtig faktor for succesfuld implementering og langsigtet brug af systemerne. Disse praktiske erfaringer demonstrerer potentialet for HCL som en værdifuld, non-farmakologisk intervention til at forbedre mental tilstand og velvære, især i miljøer hvor mennesker tilbringer meget tid indendørs eller er særligt sårbare over for døgnrytmeforstyrrelser.

8.5 Tabel 3: Udvalgte case studies med HCL/døgnrytmelys

Case/Lokation	Anvendelsesområde	Anvendt teknologi/System (Eksempel)	Observerede effekter (Patienter/Beboere)	Observerede effekter (Personale)	Energibesparelser	Kilde(r)
Aabenraa Psykiatri (Region Syddanmark)	Psykiatri	Chroma Zenit Døgnrytmelys	Fremmet naturlig døgnrytme & søvnkvalitet, mere ro, hyggelig stemning (vurderet af både patienter & personale)	Se patient/beboer vurdering. Anbefaler blåfrit natlys.	Ikke specificeret
DemensCentrum Aarhus (Aarhus Kommune)	Demenspleje	Chroma Zenit Døgnrytmelys	Forbedret stemningsleje, mere vågne/aktive, effekt på vrede/uro/dørsøgning/søvnproblemer, øget nærvær/glæde, mindre aggression/nattevandring, bedre appetit/energi	Meget tilfredse, mindre træthed, mere energi/ro, mindre “ør i hovedet”, positivt natlys, bedre søvn efter nattevagt	Ikke specificeret
Plejecenter	Demenspleje (svær demens)	Fuld-dynamisk døgnrytmelys, touch-system	Bedre søvnkvalitet (mere sammenhængende, mindre uro), øget opmærksomhed/tilstedeværelse, forbedret hukommelsestest, mindre agitation/rastløshed, øget social interaktion	Bedre søvn efter vagt, mindre hovedpine, bedre visuelle forhold, roligere afdeling, god brug af beroligende lys	Mulig (vågeblus)
Boligselskabet ABCD (Nordfyn)	Ældrebolig (Demensafsnit)	Casambi trådløs styring, PIR sensorer	Positiv respons (ikke specificeret yderligere)	Positiv respons (ikke specificeret yderligere)	>60%
Rigshospitalet Glostrup	Neurologi (Hjerne-/nervesygdomme)	Chroma Zenit Døgnrytmelys	Reduceret depression, træthed, angst; Forbedret døgnrytme (kortisol/melatonin), wellbeing (alt signifikant)	Mindre trætte, mere energi	Ikke specificeret
Valen Sygehus (Norge)	Psykiatri (Bipolare lidelser)	Døgnrytmelys (tilpasset behandling)	Positive første erfaringer (ikke specificeret yderligere)	Ikke specificeret	Ikke specificeret

Bemærk: Tabellen er baseret på de oplysninger, der er tilgængelige i de angivne kilder. Detaljeringsgraden varierer.

9. Konklusion

Denne rapport har analyseret konceptet “Lysdesign for Velvære” (Human-Centric Lighting – HCL) med et specifikt fokus på 3-fase belysningsstrategien som et middel til at optimere den mentale tilstand. Analysen bygger på en gennemgang af videnskabelig forskning, teknologiske muligheder, praktiske implementeringer og case studies.

9.1 Opsummering af 3fase strategiens potentiale

3-fase belysningsstrategien fremstår som en praktisk og effektiv metode til at implementere de dynamiske principper i HCL. Ved at opdele døgnet i tre faser – Morgen/Aktivering, Dag/Produktivitet og Aften/Afslapning – og tilpasse lysets intensitet og farvetemperatur til formålet i hver fase, kan strategien systematisk understøtte menneskets naturlige døgnrytme.

Det videnskabelige fundament viser tydeligt, at lys, via den non-visuelle pathway og ipRGCs, har en dybtgående indvirkning på SCN og dermed reguleringen af cirkadiske rytmer, hormonbalance (melatonin, kortisol), søvn-vågen cyklus, humør (via bl.a. serotonin) og kognitiv funktion (alertness, koncentration). 3-fase strategien udnytter denne viden ved at levere de “rigtige” lyssignaler på de rigtige tidspunkter: stimulerende, blåt-beriget lys om morgenen og dagen for at fremme vågenhed og ydeevne, og dæmpet, varmt lys med reduceret blåt indhold om aftenen for at fremme afslapning og forberede til søvn.

Potentialet for strategien ligger i dens evne til at:

Forbedre søvnkvaliteten: Ved at styrke døgnrytmen og sikre korrekt timing af melatoninproduktionen.
Stabilisere humøret: Ved at understøtte serotoninproduktionen og potentielt modvirke symptomer på depression (især SAD).
Øge kognitiv ydeevne: Ved at fremme årvågenhed og koncentration i dagtimerne.
Fremme generelt velvære: Ved at skabe en bedre overensstemmelse mellem det indre biologiske ur og det omgivende miljø, hvilket kan reducere stress og øge følelsen af balance.

Case studies, især fra sundheds- og plejesektoren, leverer overbevisende praktisk evidens for disse fordele, med rapporter om forbedret søvn, reduceret agitation, bedre humør og øget energi hos både patienter/beboere og personale.

9.2 Nøgleindsigter og anbefalinger

Rapporten har afdækket en række nøgleindsigter:

HCL er mere end teknologi: Det er en designfilosofi, der kræver en holistisk tilgang og integration af visuelle, biologiske og emotionelle behov.
Lysets effekt er multifaktoriel: Intensitet, spektrum, timing, varighed og historik interagerer komplekst. At fokusere på én parameter (f.eks. CCT) er utilstrækkeligt.
Korrekte metrikker er afgørende: CIE S 026-standarden med MEDI og MDER giver et mere præcist grundlag for at specificere og evaluere lysets biologiske effekt end traditionelle metrikker.
Implementering er kontekstafhængig: Løsninger skal tilpasses den specifikke anvendelse (bolig, kontor, sundhed, uddannelse) og brugernes behov.
Standardisering og viden er nøglen: Udbredelse af HCL afhænger af øget standardisering (metrikker, interoperabilitet) og øget viden hos alle aktører i byggebranchen.
Potentialet er velunderbygget: Både videnskabelig forskning og praktiske case studies peger på signifikante fordele ved korrekt implementeret HCL for mental tilstand og velvære.

Baseret på disse indsigter kan følgende anbefalinger gives til praktikere (lysdesignere, arkitekter, ingeniører, bygherrer, facility managers):

Prioriter HCL i relevante projekter: Overvej aktivt implementering af HCL-principper, især i miljøer hvor mennesker opholder sig i længere tid indendørs, og hvor velvære, søvn og kognitiv funktion er vigtige parametre (f.eks. kontorer, skoler, sundheds- og plejeinstitutioner, men også boliger).
Anvend evidensbaserede principper og metrikker: Baser designet på den aktuelle videnskabelige forståelse af lysets non-visuelle effekter. Stræb efter at anvende de nye CIE S 026 metrikker (MEDI, MDER) i specifikationer og evalueringer for at sikre biologisk effektivitet.
Vælg passende teknologi og styring: Invester i kvalitets Tunable White LED-armaturer og et robust, fleksibelt styresystem (gerne baseret på åbne standarder som DALI-2/DT8 eller KNX). Sørg for integration af dagslys- og tilstedeværelsessensorer for optimal funktion og energieffektivitet.
Overvej individuelle behov og fleksibilitet: Design systemer, der tager højde for individuelle forskelle (f.eks. alder) og tillader en vis grad af brugerstyring eller tilpasning, hvor det er relevant.
Sørg for korrekt implementering og commissioning: Samarbejd med kvalificerede fagfolk for at sikre, at systemet designes, installeres, programmeres og idriftsættes korrekt, så de ønskede effekter opnås, og visuel komfort opretholdes.

9.3 Fremtidsperspektiver for lysdesign for velvære

Feltet for Human-Centric Lighting er i hastig udvikling, drevet af fortsat forskning, teknologiske fremskridt og en stigende anerkendelse af lysets betydning for sundhed og velvære. Fremtiden vil sandsynligvis byde på:

Øget integration og standardisering: Større udbredelse af CIE S 026 metrikkerne og forbedret interoperabilitet mellem systemer.
Mere avancerede og “intelligente” systemer: Systemer, der endnu bedre kan tilpasse sig individuelle behov, lære brugerpræferencer og integrere data fra andre sensorer (f.eks. wearables) for en mere personaliseret lysoplevelse.
Lavere omkostninger: Som teknologien modnes, og markedet vokser, forventes prisen på HCL-løsninger at falde, hvilket gør dem mere tilgængelige.
Bredere anvendelse: HCL vil sandsynligvis finde vej ind i endnu flere bygningstyper og applikationer.
Integration med IoT: Lysstyring vil blive en endnu mere integreret del af det samlede “Internet of Things” (IoT) i bygninger, hvilket muliggør samspil med andre systemer som varme, ventilation og sikkerhed for at skabe et fuldt optimeret indendørsmiljø.

Samlet set repræsenterer 3-fase belysningsstrategien og HCL-principperne et vigtigt skridt mod at skabe indendørsmiljøer, der ikke kun opfylder vores visuelle behov, men aktivt understøtter vores biologiske rytmer og fremmer optimal mental tilstand og generelt velvære.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik