Karriereudvikling

maj 6, 2025

Medarbejdergoder i Danmark: Den komplette forhandlingsguide (2025)

Indledning: Mere end bare løn – nøglen til din drømmelønpakke

Forestil dig et arbejdsliv, hvor din kompensation rækker ud over den månedlige lønseddel. Et arbejdsliv, hvor din arbejdsgiver ikke kun anerkender din indsats med kroner og ører, men også investerer i din trivsel, udvikling og work-life balance gennem en attraktiv pakke af medarbejdergoder. På det moderne danske arbejdsmarked er dette ikke længere en fjern drøm, men en stigende realitet. Løn er selvsagt vigtig, men i kampen om de dygtigste medarbejdere og i ønsket om at skabe engagerede og loyale teams, spiller medarbejdergoder – eller benefits – en stadig mere central rolle.¹

Medarbejdergoder er gået fra at være simple “frynsegoder” som en symbolsk julekurv til at udgøre strategiske elementer i den samlede lønpakke.¹ De kan have en enorm indflydelse på din hverdag – både økonomisk og personligt. En velvalgt pakke af goder kan betyde mærkbare besparelser på private udgifter, give dig den fleksibilitet, du har brug for til at få familie- og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed, åbne døre til ny viden og karrieremuligheder, og bidrage positivt til din fysiske og mentale sundhed.¹

Alligevel er det et område, mange lønmodtagere overser eller undervurderer i forhandlingssituationer, hvor fokus ofte ensidigt rettes mod bruttolønnen. Det er en skam, for potentialet i velvalgte medarbejdergoder er stort. Denne guide er skabt til at ændre på det. Her får du den viden og de værktøjer, du skal bruge for at navigere i junglen af danske medarbejdergoder. Vi dykker ned i, hvilke typer goder der findes, hvordan de komplicerede skatteregler fungerer (med særligt fokus på de nyeste satser for 2025), og vigtigst af alt: hvordan du forbereder dig og succesfuldt forhandler dig til de fordele, der skaber mest værdi for netop dig.

Forestil dig en hverdag med mindre økonomisk pres, fordi din arbejdsgiver dækker din telefon og internet. Mere tid til familien, fordi du har forhandlet dig til ekstra feriedage eller fleksible arbejdstider. Bedre sundhed, fordi du har adgang til en god sundhedsforsikring eller et fitnessabonnement. Og nye karriereveje, fordi din arbejdsgiver investerer i din videreuddannelse. Det er muligt at opnå – det kræver blot viden, forberedelse og modet til at forhandle om mere end bare lønnen. Lad os komme i gang!

Hvad er medarbejdergoder, og hvorfor er de så attraktive?

Før vi dykker ned i forhandlingsteknikker og skatteregler, er det vigtigt at have en klar forståelse af, hvad medarbejdergoder egentlig er, og hvilken værdi de kan tilføre både dig og din arbejdsgiver.

Definition: Fra frynsegoder til strategiske benefits

Medarbejdergoder, også kendt som personalegoder eller benefits, dækker over enhver form for ydelse eller fordel, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine medarbejdere ud over den aftalte kontante grundløn.¹ Juridisk set defineres de i Danmark som formuegoder af pengeværdi, der ydes som led i en arbejdsaftale i en anden form end penge.⁶ Det kan være alt fra konkrete ting (naturalier) som en firmabil eller en computer, til sparet privatforbrug som fri telefon eller betalt internet, eller adgang til at benytte arbejdsgiverens faciliteter som et motionsrum eller en kantine.⁶ Det kendetegnende er, at godet i et eller andet omfang giver medarbejderen en fordel af privat karakter.⁶

Historisk set blev disse goder ofte betragtet som “frynsegoder” – små ekstra ting, der måske nok var rare at få, men ikke nødvendigvis noget, man forhandlede aktivt om. Den opfattelse har ændret sig markant. I dag ses medarbejdergoder i stigende grad som en integreret og strategisk del af den samlede kompensation.³ De afspejler ikke kun virksomhedens evne til at belønne sine medarbejdere, men også dens værdier og kultur – for eksempel et fokus på sundhed, udvikling, bæredygtighed eller work-life balance.

Værdien for dig som medarbejder

Attraktiviteten af medarbejdergoder ligger i den mangesidede værdi, de kan tilbyde dig:

Økonomisk værdi: Nogle goder giver direkte økonomiske besparelser i dit privatbudget. Tænk på udgifter til mobilabonnement, internet, transport eller frokost, som arbejdsgiveren dækker helt eller delvist.² Andre goder, som en favorabel pensionsordning eller en sundhedsforsikring, der dækker dyre behandlinger, kan have en enorm indirekte økonomisk værdi og give tryghed.
Work-life balance: I en travl hverdag kan goder, der skaber fleksibilitet og sparer tid, være uvurderlige. Muligheden for hjemmearbejde, flextid, ekstra feriedage eller en betalt frokostpause kan gøre en markant forskel for din evne til at balancere karriere og privatliv.¹
Udvikling og karriere: Adgang til betalt efteruddannelse, kurser, certificeringer, konferencer eller medlemskaber af faglige netværk er en investering i din fremtid. Det styrker dine kompetencer, øger din markedsværdi og kan åbne døre til nye karrieremuligheder.¹
Trivsel og sundhed: Goder, der fremmer din sundhed, er en investering i dit velvære. Det kan være alt fra den klassiske sundhedsforsikring og fitnessabonnementet til massageordninger på arbejdspladsen, frugtordninger eller adgang til psykologhjælp ved stress.²⁰

Værdien for virksomheden

Det er ikke kun medarbejderne, der drager fordel af gode personalegoder. For virksomhederne er de et vigtigt strategisk værktøj:

Tiltrækning og fastholdelse: I et arbejdsmarked med kamp om de bedste hoveder er en attraktiv pakke af medarbejdergoder afgørende for at kunne tiltrække nye talenter og – mindst lige så vigtigt – fastholde de nuværende værdifulde medarbejdere.³ Medarbejdere er i dag villige til at skifte job for at få de goder, de føler, de fortjener.³
Motivation og engagement: Når medarbejderne føler sig værdsat og oplever, at virksomheden investerer i deres behov og trivsel, kan det føre til øget motivation, engagement og produktivitet.¹³
Employer branding: En stærk og gennemtænkt profil på medarbejdergoder bidrager positivt til virksomhedens image som en attraktiv og ansvarlig arbejdsplads – et sted, hvor man tager sig godt af sine medarbejdere.¹²

Illustrativt scenarie: Mette og Mads’ forskellige behov

Lad os tage et kig på to fiktive danske medarbejdere, Mette og Mads, for at illustrere, hvordan værdien af medarbejdergoder er individuel:

Mette er mor til to små børn og arbejder som projektleder i en mellemstor virksomhed. For hende er fleksibilitet altafgørende. Muligheden for to faste hjemmearbejdsdage om ugen og flextid giver hende ro til at få hverdagslogistikken til at hænge sammen. En god sundhedsforsikring, der også dækker børnene og giver hurtig adgang til speciallæge, er en topprioritet for at mindske bekymringer. En god pensionsordning giver tryghed for fremtiden.
Mads er nyuddannet softwareudvikler i et tech-startup. Han er ambitiøs og karrierefokuseret. For ham er muligheden for betalt videreuddannelse og certificeringer inden for de nyeste teknologier ekstremt værdifuld. Han sætter også pris på et fitnessabonnement, som virksomheden tilbyder, og en attraktiv bonusordning, der belønner hans performance. Fri telefon og internet er praktiske goder, der sparer ham penge i hverdagen.

Scenariet viser tydeligt, at medarbejdergoder ikke er en “one-size-fits-all” løsning. Det, der er guld værd for Mette, er måske mindre relevant for Mads – og omvendt. Værdien af et gode er subjektiv og afhænger i høj grad af din individuelle livssituation, dine karrieremål og dine personlige prioriteter.⁴ Virksomheder, der anerkender dette og tilbyder en vis grad af fleksibilitet eller valgfrihed i deres godepakker, står stærkere.¹¹ For dig som medarbejder betyder det, at du med fordel kan målrette din forhandling mod de goder, der giver dig mest værdi.

Populære medarbejdergoder på det danske arbejdsmarked: Et overblik

Det danske arbejdsmarked bugner af forskellige medarbejdergoder – nogle er meget udbredte, andre mere nicheprægede. Her får du et overblik over nogle af de mest populære og eftertragtede goder, inddelt i kategorier, så du kan få inspiration til din egen ønskeliste.

Økonomiske goder

Disse goder har en direkte eller indirekte positiv effekt på din økonomi:

Pension: En arbejdsgiverbetalt pensionsordning er en af de mest værdifulde goder. Typisk indbetaler arbejdsgiveren en procentdel af din løn ud over din egen indbetaling.¹ Nogle nævner satser på 10% eller endda 16% fra arbejdsgiver.²¹
Bonusordninger: Kan være baseret på individuelle præstationer, teambaserede mål eller virksomhedens samlede resultat. Det kan være en årlig bonus, kvartalsvise udbetalinger eller engangsbonusser for særlig indsats.¹
Aktieoptioner/Medarbejderaktier: Giver dig mulighed for at købe aktier i virksomheden til en favorabel pris, hvilket kan være en langsigtet økonomisk gevinst, hvis virksomheden klarer sig godt.¹
Forsikringer: Udover den ofte tilbudte sundhedsforsikring kan pakken indeholde livsforsikring, forsikring ved kritisk sygdom, ulykkesforsikring eller lønsikring, der supplerer dagpengene ved ledighed.¹ En arbejdsgiverbetalt syge- og ulykkesforsikring kan være skattefri op til en vis dækningssum (f.eks. 500.000 kr. nævnt i ³⁰).

Goder der fremmer work-life balance

Disse goder handler om at skabe fleksibilitet og give dig mere kontrol over din tid:

Fleksibel arbejdstid (flextid): Muligheden for at møde og gå inden for bestemte tidsrammer, så længe det samlede timetal overholdes. Meget udbredt og værdsat.²
Hjemmearbejde: Muligheden for at arbejde hjemmefra en eller flere dage om ugen er blevet ekstremt populær, især efter COVID-19 pandemien.¹ En undersøgelse fra Dansk Industri viste i 2022, at hele 94% af de adspurgte virksomheder tilbød mulighed for hjemmearbejde.³² Det opleves at give mere frihed og bedre mulighed for fordybelse.³³
Ekstra feriedage/feriefridage: Udover de lovbestemte 5 ugers ferie tilbyder mange virksomheder ekstra betalte fridage, ofte kaldet den 6. ferieuge eller blot feriefridage.¹ Hver ekstra betalt fridag svarer til en lønforhøjelse på ca. 0,4%.¹
Betalt frokostpause/frokostordning: Enten en ordning hvor frokostpausen er inkluderet i arbejdstiden (og dermed betalt), eller en kantineordning hvor arbejdsgiveren subsidierer måltidet.¹ Vær opmærksom på, at en meget billig frokostordning kan blive skattepligtig, hvis værdien overstiger bagatelgrænserne for personalepleje.¹³

Udvikling og karriere

Goder, der investerer i din faglige og personlige udvikling:

Betalt uddannelse/kurser/certificeringer: En af de mest værdifulde goder på lang sigt. Det kan være alt fra kortere kurser til længerevarende uddannelser som en MBA eller en specifik certificering.¹ Uddannelsesudgifter er ofte skattefrie, hvis de har relevans for dit nuværende eller fremtidige arbejde hos virksomheden.⁸
Deltagelse i konferencer og seminarer: Giver faglig opdatering, inspiration og mulighed for at netværke.¹
Betalt medlemskab af faglige netværk/foreninger: Styrker dit professionelle netværk og faglige viden.¹

Sundhed og velvære

Goder med fokus på dit fysiske og mentale helbred:

Sundhedsforsikring: Giver hurtigere adgang til undersøgelser og behandlinger i det private sundhedsvæsen, herunder speciallæger, fysioterapi, kiropraktor m.m..¹ Kan være skattepligtig (A-indkomst), afhængigt af dækningen.⁸
Fitnessabonnement/adgang til motionsrum: Enten et tilskud til et eksternt fitnesscenter eller adgang til faciliteter på arbejdspladsen.⁴ Er typisk skattefrit, hvis det er på arbejdspladsen og tilgængeligt for alle (personalepleje), ellers kan det falde under bagatelgrænsen for mindre personalegoder.²²
Massage, fysioterapi, zoneterapi på arbejdspladsen: Tilbydes ofte for at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede gener som f.eks. ondt i ryggen.²¹ Er ofte skattefrit, hvis det er til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.²²
Frugtordning, kaffe/te: Meget udbredt og betragtes som almindelig personalepleje, hvilket gør det skattefrit.¹ Disse goder er så almindelige, at de næsten forventes af medarbejdere, og det kan møde modstand, hvis de fjernes.¹⁶ Dette understreger, hvordan “basislinjen” for, hvad der udgør en attraktiv godepakke, hele tiden udvikler sig.
Stressbehandling, psykologhjælp: Adgang til professionel hjælp ved stress eller andre mentale udfordringer. Kan være skattefrit, hvis det kan påvises, at stressen er arbejdsrelateret.²²

Praktiske goder i hverdagen

Goder, der letter hverdagen og kan give økonomiske besparelser:

Fri bil/firmabil: Arbejdsgiver stiller bil til rådighed for både erhvervsmæssig og privat kørsel. Et skattepligtigt gode (A-indkomst), men ofte meget attraktivt.¹
Fri telefon/mobil: Arbejdsgiver betaler for telefon og abonnement, som også må bruges privat. Skattepligtigt (A-indkomst) med en fast årlig værdi (3.300 kr. i 2025), men meget udbredt.¹
Betalt internet/bredbånd hjemme: Dækning af udgiften til internetforbindelse i hjemmet, ofte i kombination med fri telefon.¹ Kan være skattepligtigt afhængigt af opsætningen.
Computer/tablet til hjemmebrug: Arbejdsgiverbetalt computer eller tablet, der også må bruges privat.¹ Beskatningen afhænger af, om den primært stilles til rådighed for arbejdet eller privat brug.¹⁹
Parkering ved arbejdspladsen: Gratis parkeringsplads stillet til rådighed af arbejdsgiver er typisk et skattefrit gode.¹
Transporttilskud/betalt offentlig transport: F.eks. et betalt månedskort til bus eller tog, BroBizz eller lignende.¹ Et periodekort til offentlig transport mellem hjem og arbejde kan under visse betingelser være skattefrit.³⁰

Sociale og kulturelle goder

Goder, der styrker det sociale sammenhold og arbejdsmiljøet:

Firmaarrangementer: Julefrokost, sommerfest, teambuilding-aktiviteter og lignende betragtes som almindelig personalepleje og er typisk skattefrie for medarbejderne.⁸
Julegaver og andre lejlighedsgaver: Gaver fra arbejdsgiveren, f.eks. i anledning af jul, jubilæum eller runde fødselsdage. Der gælder specifikke beløbsgrænser for skattefrihed (se næste afsnit).⁸
Personaleforening/kunstklub: Foreninger på arbejdspladsen, der arrangerer sociale eller kulturelle aktiviteter, ofte med tilskud fra arbejdsgiveren.²⁸
Rabatter og indkøbsordninger: Adgang til rabatter på virksomhedens egne produkter eller gennem aftaler med andre virksomheder.⁹ Personalerabat på egne varer/tjenester er skattefri, så længe rabatten ikke overstiger virksomhedens avance.⁶

Det er svært at finde helt opdaterede og dækkende statistikker for udbredelsen af alle specifikke personalegoder i Danmark. Ældre data fra 2002/2003 viser dog, at goder som fri bil, fri telefon og sundhedsforsikringer allerede dengang var relativt udbredte.⁴⁷ Nyere tal fra Danmarks Statistik for 2023 viser, at værdien af personalegoder som lønkomponent (målt pr. standard time) udgør et gennemsnit på 2,07 kr. på tværs af alle sektorer. Der er dog markante forskelle: I den private sektor (“Virksomheder og organisationer”) er tallet 3,06 kr., mens det i staten kun er 0,21 kr. og i regioner og kommuner blot 0,06 kr..⁴⁸ Dette indikerer, at omfanget og typen af skattepligtige personalegoder varierer betydeligt mellem den private og offentlige sektor, hvilket er vigtigt at have in mente, når du forbereder din forhandling. Den lavere værdi i det offentlige kan skyldes, at flere goder her er standardiserede via overenskomst, falder under personalepleje eller er skattefrie, eller at der simpelthen tilbydes færre skattepligtige goder.

For at give et hurtigt overblik, opsummerer tabellen nedenfor nogle af de mest almindelige goder og deres typiske skattemæssige status. Husk dog, at reglerne kan være komplekse, og dette er en forenklet oversigt.

Tabel 1: Oversigt over almindelige medarbejdergoder og deres typiske skattemæssige behandling (2025)

Godetype	Typisk Skattemæssig Behandling (2025)	Vigtige Noter/Betingelser (Eksempler)	Relevante Kilder (Eksempler)
Fri telefon/mobil	Skattepligtig (A-indkomst, fast værdi)	Skattepligtig værdi: 3.300 kr./år	³⁵
Betalt internet (hjemme)	Ofte skattepligtig (kan indgå i multimediebeskatning/fri telefon)	Afhænger af konkret aftale og om det primært er til arbejde/privat	¹⁶
Fri bil (firmabil)	Skattepligtig (A-indkomst, % af værdi + miljøtillæg)	22,5% af værdi (min. 160.000 kr.) + 700% af ejerafgift	³⁵
Sundhedsforsikring	Skattepligtig (A-indkomst, værdi af præmie)	Gælder typisk forsikringer, der dækker behandling	⁸
Behandling (fysio, psykolog)	Skattefri (Betinget)	Skattefri hvis til forebyggelse/behandling af arbejdsrelateret skade/sygdom/stress	²²
Betalt uddannelse/kursus	Skattefri (Betinget)	Skattefri hvis arbejdsmæssig relevans (nuværende eller fremtidigt job hos arb.giver)	⁸
Hjemmearbejdsplads (udstyr)	Skattefri (Betinget)	Skattefri hvis primært stillet til rådighed for arbejdet (kan falde under arb.relateret bagatelgrænse ved privat brug)	⁶
Kantineordning	Skattefri (Personalepleje, betinget)	Tilskud/værdi må ikke være for høj (almindelig mad, rimelig egenbetaling, f.eks. < 5,16 kr./dag i 2023 for fuld skattefrihed)	¹³
Kaffe/Te/Frugt	Skattefri (Personalepleje)	Skal være på arbejdspladsen, for alle, uden væsentlig værdi	¹³
Firmafest/Julefrokost	Skattefri (Personalepleje)	Skal være et rimeligt arrangement for personalet	⁸
Julegave (tingsgave)	Skattefri op til 1.000 kr. (Indgår i 1.400 kr. grænse for smågoder)	Værdi over 1.000 kr. beskattes fuldt. Kontanter/gavekort beskattes altid.	³⁰
Andre smågaver (vin etc.)	Omfattet af bagatelgrænse for mindre personalegoder (1.400 kr.)	Beskattes fuldt, hvis samlet værdi af smågoder > 1.400 kr. (medarbejder selvangiver)	⁶
Arbejdsrelaterede smågoder	Omfattet af bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder (7.300 kr.)	Beskattes fuldt, hvis samlet værdi af arb.rel. goder > 7.300 kr. (medarbejder selvangiver)	⁶
Parkering ved arb.plads	Skattefri	Gælder P-plads stillet til rådighed af arbejdsgiver	³⁰
Fitness (på arb.plads)	Skattefri (Personalepleje, betinget)	Skal være på arbejdspladsen, for alle, uden væsentlig værdi	²²
Fitness (eksternt)	Omfattet af bagatelgrænse for mindre personalegoder (1.400 kr.)	Beskattes fuldt, hvis samlet værdi af smågoder > 1.400 kr.	²²

Skat på medarbejdergoder: Forstå reglerne og undgå ubehagelige overraskelser (2025-fokus)

Når du forhandler eller modtager medarbejdergoder, er det afgørende at forstå de skattemæssige konsekvenser. Et attraktivt gode kan hurtigt miste sin glans, hvis det udløser en uventet skatteregning. Heldigvis er reglerne, selvom de kan virke komplekse, til at forstå med den rette viden. Dette afsnit guider dig gennem de vigtigste skatteregler for personalegoder i Danmark med særligt fokus på de opdaterede satser og regler for 2025.

Hovedreglen: Goder er skattepligtige – men der er undtagelser

Udgangspunktet i dansk skattelovgivning er klart: Personalegoder betragtes som en form for løn og er derfor som hovedregel skattepligtige for modtageren.¹ Værdien af godet skal medregnes i din personlige indkomst og beskattes derefter.⁸

Heldigvis findes der en række vigtige undtagelser til denne hovedregel. Nogle undtagelser gælder for specifikke typer af goder (f.eks. arbejdsgiverbetalt uddannelse med relevans for jobbet), mens andre er mere generelle og omfatter mange forskellige goder. De mest centrale generelle undtagelser er de to bagatelgrænser og personaleplejefritagelsen.⁶

A-indkomst vs. B-indkomst: Hvad betyder det for dig?

For at forstå, hvordan et personalegode påvirker din skat og din udbetalte løn, er det vigtigt at kende forskel på, om godet betragtes som A-indkomst eller B-indkomst:

A-indkomst: Visse personalegoder sidestilles fuldt ud med løn og betragtes som A-indkomst. Det gælder typisk goder som fri bil, fri telefon, fri kost og logi, samt kontante tilskud og gavekort, der kan sidestilles med kontanter.⁶ For disse goder skal din arbejdsgiver indberette værdien til SKAT og indeholde både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af værdien, præcis som de gør med din almindelige løn.⁹ Det betyder, at skatten betales løbende via din lønseddel. Sundhedsordninger kan også være A-indkomst.³⁵
B-indkomst: Andre personalegoder, især tingsgaver (naturalier), betragtes som B-indkomst.⁶ Her har din arbejdsgiver pligt til at indberette værdien af godet til SKAT, men de skal ikke indeholde A-skat eller AM-bidrag.⁹ Det betyder, at du selv er ansvarlig for at sikre, at værdien af disse goder bliver indberettet korrekt på din årsopgørelse, og at skatten af dem bliver betalt.⁹ Som hovedregel skal der ikke betales AM-bidrag af B-indkomst personalegoder, men der er undtagelser for hovedaktionærer og visse direktører med væsentlig indflydelse på egen aflønning.³⁰

Forskellen er altså væsentlig: A-indkomst påvirker din løbende skattebetaling og nettoløn direkte, mens B-indkomst typisk først udløser en skattebetaling, når årsopgørelsen gøres op, og du skal selv være opmærksom på indberetningen.

Bagatelgrænserne i 2025: Din guide til skattefrie smågoder

To såkaldte bagatelgrænser spiller en central rolle for beskatningen af mange mindre personalegoder. Det er vigtigt at forstå, at der er tale om bagatelgrænser, ikke fradrag. Det betyder, at hvis den samlede værdi af de goder, der falder ind under en bestemt grænse, overstiger grænsen i løbet af et år, så bliver hele beløbet skattepligtigt – ikke kun det beløb, der overstiger grænsen.⁹ Satserne for 2025 er som følger:

Den arbejdsrelaterede bagatelgrænse: 7.300 kr. i 2025
- Denne grænse gælder for personalegoder, som din arbejdsgiver yder i overvejende grad af hensyn til dit arbejde.⁶ Med andre ord skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af dit arbejde.⁹
- Hvis den samlede værdi af alle sådanne arbejdsrelaterede goder, du modtager i løbet af året (også fra flere arbejdsgivere), holder sig under 7.300 kr. (7.000 kr. i 2024), er de skattefrie.¹ Overskrides grænsen, bliver hele værdien skattepligtig som B-indkomst.
- Eksempler på goder, der typisk falder ind under denne grænse, er: Gratis mad og drikke ved overarbejde, en arbejdsgiverbetalt avis til brug for arbejdet (hvis du ikke holder avis privat), influenzavaccination, beklædning med firmaets navn eller logo, vareafprøvning af virksomhedens nye produkter, kreditkortordninger, og delvist betalt kørekort, der skal bruges i jobbet.⁸ Også privat brug (ud over kørsel mellem hjem og arbejde) af et frikort til offentlig transport, som primært er givet til erhvervsmæssig befordring, kan være omfattet.⁸
- Vigtigt: Goder som fri bil, fri telefon og fri bolig, der beskattes efter særlige regler, tæller ikke med i denne bagatelgrænse.⁸
- Indberetning: Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt ikke indberette disse goder. Hvis grænsen overskrides, er det dit eget ansvar at oplyse den samlede værdi på din selvangivelse.³⁰
Bagatelgrænsen for mindre personalegoder: 1.400 kr. i 2025
- Denne grænse gælder for mindre personalegoder, belønninger og gaver, som ikke har en direkte, konkret sammenhæng med arbejdets udførelse.⁶
- Hvis den samlede værdi af alle sådanne mindre goder, du modtager i løbet af året (også fra flere arbejdsgivere), holder sig under 1.400 kr. (1.300 kr. i 2024), er de skattefrie.⁶ Overskrides grænsen, bliver hele værdien skattepligtig som B-indkomst.
- Eksempler på goder, der typisk falder ind under denne grænse, er: Gaver som vin, blomster, chokolade, biografbilletter, adgang til svømmehal, årskort til zoo eller museer (hvis arbejdsgiver ikke er sponsor), deltagelsesgebyr til motionsløb (kan dog også være skattefrit under andre regler), og julegaver (se særregel nedenfor).³⁵ Gavekort, der reelt er en tingsgave (f.eks. til en bestemt oplevelse eller butik), kan være omfattet, mens gavekort, der kan sidestilles med kontanter, ikke er.⁴⁵
- Vigtigt: Kontanter og gavekort, der kan sidestilles med kontanter, falder ikke ind under denne grænse og beskattes altid som løn.⁴⁵ Det samme gælder goder, der er omfattet af den arbejdsrelaterede bagatelgrænse, eller goder, der er helt skattefrie (f.eks. personalepleje).⁴⁵
- Indberetning: Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt ikke indberette disse goder, medmindre værdien af et enkelt gode overstiger 1.400 kr. Hvis den samlede grænse overskrides af flere små goder, er det dit eget ansvar at selvangive den samlede værdi.³⁰
Særregel for julegaver (tingsgaver): Skattefri op til 1.000 kr. i 2025
- Selvom julegaven tæller med i den samlede opgørelse for mindre personalegoder (1.400 kr.-grænsen), gælder der en særlig regel: En julegave i form af en tingsgave (ikke kontanter eller gavekort der kan sidestilles hermed) er skattefri, hvis dens værdi ikke overstiger 1.000 kr. (inkl. moms) i 2025 (900 kr. i 2024).⁹
- Dette gælder, selvom den samlede værdi af alle mindre personalegoder (inklusive julegaven) i løbet af året overstiger 1.400 kr..⁴¹
- Eksempel (baseret på ⁴¹): Du modtager en julegave til en værdi af 1.000 kr. og andre mindre personalegoder (f.eks. en flaske vin og en æske chokolade) til en samlet værdi af 500 kr. Den samlede værdi er 1.500 kr., hvilket overstiger 1.400 kr.-grænsen. Julegaven er dog stadig skattefri, da den er under 1.000 kr. Du skal derfor kun beskattes af de 500 kr. for de andre smågoder (og selv sørge for at indberette dem). Havde julegaven kostet 1.100 kr., ville hele værdien af julegaven (1.100 kr.) samt værdien af de andre smågoder (500 kr.) – i alt 1.600 kr. – være skattepligtig.

Disse bagatelgrænser er afgørende for mange af de små påskønnelser og goder, der gives i løbet af året. Tabellen nedenfor giver et hurtigt overblik over 2025-satserne.

Tabel 2: Bagatelgrænser for personalegoder i Danmark (2025)

Type Bagatelgrænse	Beløbsgrænse 2025	Hvad dækker den primært?	Konsekvens ved overskridelse	Relevante Kilder (Eksempler)
Arbejdsrelaterede personalegoder	7.300 kr.	Goder ydet i overvejende grad af hensyn til arbejdet (fx mad v. overarbejde, avis til arb.brug, beklædning m. logo)	Hele den samlede værdi af alle arbejdsrelaterede goder beskattes (B-indkomst, medarbejder selvangiver)	⁶
Mindre personalegoder	1.400 kr.	Mindre goder/gaver uden direkte arb.sammenhæng (fx vin, chokolade, biobilletter, tingsgavekort, julegave – se særregel)	Hele den samlede værdi af alle mindre goder beskattes (B-indkomst, medarbejder selvangiver)	⁶
Julegaver (tingsgave – særregel)	1.000 kr.	Årlig jule-/nytårsgave i form af en ting (ikke kontanter/kontantlign. gavekort)	Julegaven er skattefri op til 1.000 kr., selvom 1.400 kr.-grænsen samlet overskrides. Værdi > 1.000 kr. beskattes fuldt.	³⁰

Skattefri personalepleje: Kaffe, frugt og firmafester

En anden vigtig undtagelse fra skattepligten er den såkaldte personaleplejefritagelse.⁶ Denne regel betyder, at visse goder, der stilles til rådighed på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, er skattefrie.

For at et gode kan være omfattet af personaleplejefritagelsen, skal tre betingelser typisk være opfyldt ³⁴:

Godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi for den enkelte medarbejder.
Godet må kun være til rådighed på selve arbejdspladsen.
Godet skal være stillet til rådighed som led i almindelig personalepleje og typisk være tilgængeligt for alle medarbejdere (eller en defineret generel gruppe).

Eksempler på goder, der ofte falder ind under personaleplejefritagelsen, er:

Gratis kaffe, te og frugt på kontoret.¹³
En almindelig kantineordning, hvor medarbejderne betaler en del selv, og arbejdsgiverens tilskud ikke er urimeligt højt.¹³ Grænsen for, hvornår en kantineordning bliver skattepligtig, kan være flydende, men eksempler fra praksis nævner en egenbetaling på f.eks. 20 kr. pr. måltid som værende inden for rammerne.³⁴
Firmafester, julefrokoster og firmaudflugter af et rimeligt omfang.⁸
Adgang til et motionsrum på arbejdspladsen, hvis det er tilgængeligt for alle.²²
Visse sundhedstjek eller vaccinationer, der tilbydes på arbejdspladsen til alle medarbejdere.²²

Det er værd at bemærke, at f.eks. opladning af medarbejderens private elbil på arbejdspladsen ikke anses for et gode ydet på arbejdspladsen i denne sammenhæng og derfor ikke er omfattet af personaleplejefritagelsen (men kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder).³⁴

Værdiansættelse af goder: Hvad er godet reelt værd for SKAT?

Når et personalegode er skattepligtigt, skal værdien fastsættes for at kunne beregne skatten. Hovedreglen er, at godet skal værdiansættes til markedsværdien på det tidspunkt, du modtager det.¹ Markedsværdien defineres som det beløb, det må antages at koste dig selv at anskaffe det pågældende gode i almindelig fri handel.¹

Sparet privatforbrug: Hvis godet har karakter af et sparet privatforbrug (f.eks. betalt telefonabonnement), er den skattemæssige værdi det beløb, du sparer ved ikke selv at skulle afholde udgiften.⁶
Arbejdsgivers kostpris: I situationer, hvor det er svært at fastslå en præcis markedspris for dig som privatperson, kan værdien i praksis blive sat til arbejdsgiverens faktiske omkostninger (indkøbspris).¹⁰ Dette accepteres især, hvis du potentielt kunne have opnået en lignende pris gennem f.eks. en personalekøbsforening.¹⁰
Faste satser: For nogle af de mest almindelige og værdifulde goder har man forenklet værdiansættelsen ved at fastsætte faste årlige skattepligtige værdier. Det gælder især fri bil (beregnes som en procentdel af bilens værdi plus et miljøtillæg) og fri telefon (fast beløb, 3.300 kr. i 2025).⁷
Egenbetaling: Hvis du selv betaler en del af udgiften for et personalegode med dine egne, allerede beskattede penge (dvs. ikke via en lønnedgang), så skal din egenbetaling trækkes fra den skattepligtige værdi af godet.¹

Bruttolønsordninger: En smart vej til visse goder?

En bruttolønsordning, også kaldet lønomlægning eller flexløn, er en aftale, hvor du som medarbejder accepterer at gå ned i din bruttoløn (løn før skat) mod til gengæld at få stillet et eller flere personalegoder til rådighed af din arbejdsgiver.²⁹

Fordelen ved en bruttolønsordning opstår, hvis den skattemæssige værdi af det gode, du modtager, er lavere end den bruttolønnedgang, du accepterer.⁴⁶ Du betaler nemlig kun skat af godets fastsatte skattemæssige værdi, mens din lønnedgang reducerer din skattepligtige indkomst fuldt ud.

Eksempel: Du aftaler en bruttolønnedgang på 400 kr. om måneden for at få fri telefon. Den skattepligtige værdi af fri telefon er 3.300 kr. om året i 2025, svarende til 275 kr. om måneden.⁴¹ Du sparer dermed skat af differencen mellem lønnedgangen (400 kr.) og den skattepligtige værdi (275 kr.).

For at en bruttolønsordning er gyldig over for SKAT, skal visse betingelser være opfyldt ⁴⁶:

Der skal være tale om en reel, fremadrettet ændring af din lønaftale.
Aftalen skal typisk løbe i en bindingsperiode på mindst 12 måneder.
Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko forbundet med ordningen (f.eks. dække udgiften til godet, uanset om medarbejderen fratræder før tid).

Det er ikke alle goder, der egner sig til bruttolønsordninger. Typisk bruges de til goder med en fastsat, relativt lav skattemæssig værdi som fri telefon og internet, eller visse former for transport (f.eks. BroBizz, periodekort – dog med forbehold for specifikke regler). Tidligere var computerordninger populære, men ændrede skatteregler har gjort dem mindre fordelagtige i denne form.¹⁹ Det er afgørende, at aftalen er korrekt udformet for at opnå den skattemæssige fordel.¹³

Din indberetningspligt som medarbejder

Selvom din arbejdsgiver har pligt til at indberette værdien af de fleste skattepligtige personalegoder, hviler det endelige ansvar for, at din årsopgørelse er korrekt, på dig.⁹ Du bør derfor altid tjekke din årsopgørelse og sikre dig, at værdien af de modtagne goder er medregnet korrekt.

Dette er især vigtigt i situationer, hvor du selv har pligt til at selvangive værdien. Det gælder typisk, hvis du har modtaget:

Arbejdsrelaterede personalegoder, hvor den samlede værdi overstiger bagatelgrænsen på 7.300 kr. (2025).
Mindre personalegoder, hvor den samlede værdi overstiger bagatelgrænsen på 1.400 kr. (2025), og hvor arbejdsgiveren ikke har indberettet det fulde beløb (fordi intet enkelt gode oversteg grænsen).

Hold derfor selv løbende øje med værdien af de goder, du modtager, især dem der falder ind under bagatelgrænserne.

Søg rådgivning ved tvivl

Som det fremgår, kan skattereglerne for personalegoder være komplekse med mange detaljer, undtagelser og betingelser.⁶ Satser og regler ændrer sig desuden løbende, f.eks. justeres bagatelgrænserne og beskatningsgrundlaget for fri bil ofte.⁶ Denne artikel giver dig et solidt overblik over de generelle principper og de vigtigste regler for 2025. Er du i tvivl om beskatningen af et specifikt gode i din konkrete situation, eller overvejer du en mere kompleks ordning som en bruttolønsaftale, kan det dog være en god idé at søge professionel rådgivning hos f.eks. din fagforening, en revisor eller en skatteekspert.¹³ Det er bedre at spørge en gang for meget end at få en ubehagelig overraskelse fra SKAT.

For yderligere detaljer om specifikke godetyper og de nyeste opdateringer kan du altid konsultere SKATs egen hjemmeside, især sektionen om personalegoder for medarbejdere.¹

Forberedelsen er altafgørende: Sådan klæder du dig på til forhandlingen

En succesfuld forhandling – hvad enten det er om løn eller medarbejdergoder – starter længe før, du sætter dig ved forhandlingsbordet. Grundig forberedelse er nøglen til at opnå det bedst mulige resultat. Det styrker ikke kun dine argumenter, men giver dig også den nødvendige selvtillid til at fremlægge dine ønsker klart og professionelt. Samtidig signalerer det over for din arbejdsgiver, at du tager din karriere og din kompensation alvorligt.² Her er de vigtigste skridt i din forberedelse:

Kend din værdi: Research lønniveauer og godepakker i din branche

Før du kan formulere realistiske krav, skal du have en idé om, hvad din arbejdskraft er værd på markedet.

Markedsresearch: Undersøg lønniveauet og de typiske personalegoder for personer med en lignende profil (uddannelse, erfaring, stilling, ansvar) i din branche og geografiske område.²
Brug lønstatistikker og -beregnere: Mange fagforeninger (som Lederne ²⁷, Djøf ⁵⁶, IDA ⁵⁴, FOA ⁵⁷) og jobportaler (som Jobindex ²) tilbyder online værktøjer, der kan give dig et værdifuldt benchmark. Husk dog, at statistikker er vejledende og ikke kan stå alene som argument.⁵⁵
Netværk: Tal med folk i dit netværk, som arbejder i lignende stillinger eller virksomheder. Hvad er deres erfaringer med løn og goder?.²⁷
Virksomhedens lønniveau: Hvis muligt, prøv at få en fornemmelse af lønniveauet i den specifikke virksomhed. Nogle gange kan årsregnskaber give en grov indikation (samlet lønsum divideret med antal ansatte), men vær opmærksom på, at dette er et meget usikkert mål.²⁷

Analysér jobopslaget og virksomheden: Hvilke goder tilbydes eller kunne være relevante?

Hvis du forhandler i forbindelse med et nyt job, så nærstudér jobopslaget og virksomhedens profil.

Jobopslag: Nogle gange nævnes specifikke personalegoder direkte i opslaget.²⁷
Virksomhedskultur og -værdier: Hvad lægger virksomheden vægt på? Er der fokus på medarbejderudvikling, sundhed, work-life balance, socialt ansvar eller bæredygtighed? Dette kan give dig idéer til relevante goder at foreslå, som passer ind i virksomhedens profil.¹⁵
Virksomhedens situation: Hvordan er virksomhedens økonomiske situation og position i branchen? Er der vækst og overskud, eller er der sparetider? Dette påvirker naturligvis forhandlingsrummet.³⁷

Prioritér dine ønsker: Hvad er vigtigst for dig og din livssituation?

Som nævnt tidligere er værdien af medarbejdergoder subjektiv. Derfor er det afgørende, at du gør dig klart, hvad der er vigtigst for dig.

Selvrefleksion: Tænk over din nuværende livssituation, dine karrieremål og dine personlige behov. Hvilke goder ville reelt gøre en positiv forskel for dig – økonomisk, praktisk, sundhedsmæssigt eller udviklingsmæssigt?.²
Vær ærlig over for dig selv: Er fri bil virkelig et must, hvis du bor centralt og foretrækker at cykle?.¹⁹ Vil du reelt få brugt et fitnessabonnement?.¹⁹ Vælg goder, du rent faktisk vil værdsætte og benytte.
Livsfase: Dine behov ændrer sig gennem livet. Som nyuddannet er fokus måske på en god startløn, pension og muligheder for videreuddannelse. Senere i karrieren, måske med familie, bliver fleksibilitet, ekstra ferie og en solid sundhedsforsikring måske vigtigere.¹⁹
Prioriteret liste: Lav en konkret liste over dine ønsker – både ift. løn og specifikke goder. Prioritér dem: Hvad er absolutte “must-haves”, og hvad er “nice-to-haves”, som du kan bringe i spil som alternativer?.⁵⁷

Sæt realistiske mål og en smertegrænse

Baseret på din research og dine prioriteter skal du definere dine mål for forhandlingen.

Ønsket resultat: Formuler et ambitiøst, men realistisk mål for din samlede lønpakke (grundløn + værdi af goder). Vær klar til at sige det højt.²
Smertegrænse: Definer din absolutte nedre grænse. Hvad er det minimum, du vil acceptere for at sige ja til jobbet eller blive i din nuværende stilling? At kende din smertegrænse giver dig tryghed og handlekraft under forhandlingen.²

Forbered dine argumenter: Hvordan skaber du værdi for virksomheden?

Din argumentation er afgørende for at overbevise arbejdsgiveren om, at du er den ønskede løn og de ønskede goder værd.

Fokus på resultater og bidrag: Vær konkret! Dokumenter dine præstationer, succeser og ansvarsområder. Hvordan har du bidraget (eller hvordan vil du bidrage) til teamets eller virksomhedens mål, bundlinje, kundetilfredshed eller effektivitet?.² Brug gerne tal og eksempler.
Udvikling i jobbet: Hvis det er en årlig lønsamtale: Har du fået nye opgaver, mere ansvar, eller har du tilegnet dig nye kompetencer (f.eks. via kurser), som gør dig mere værdifuld for virksomheden?.²
Kobling til virksomhedens behov: Forklar, hvordan dine kompetencer og erfaringer matcher virksomhedens nuværende og fremtidige behov. Hvis du forhandler om goder som f.eks. uddannelse, så argumentér for, hvordan det også vil gavne virksomheden på sigt.¹⁷
Undgå dårlige argumenter: Fokuser på din egen værdi og dine resultater. Undgå at sammenligne dig direkte med navngivne kolleger (“Jens får X, så det vil jeg også have”), da det opfattes som usagligt og ukollegialt.³⁷ Undgå også trusler (“Hvis jeg ikke får X, så siger jeg op” – medmindre du reelt er parat til det) eller rent følelsesladede argumenter.³⁷

Husk, at forberedelsen handler om at bygge en stærk case for dig selv. Jo bedre du er forberedt, jo stærkere står du. Det handler ikke kun om at have argumenterne klar, men også om at have gennemtænkt hele forløbet, dine mål og dine alternativer. Dette helhedsperspektiv på din kompensation – hvor både løn og goder indgår – giver dig den bedste platform for en succesfuld forhandling.²

Illustrativt scenarie: Sofies forberedelse til lønsamtalen

Lad os se på Sofie, der skal til sin årlige lønsamtale som marketingkoordinator. Hun følger disse forberedelsestrin:

Research: Hun bruger sin fagforenings lønstatistik og en online lønberegner til at få et billede af lønniveauet for lignende stillinger med hendes erfaring.²
Resultater: Hun laver en liste over sine nøgleresultater fra det seneste år: succesfulde kampagner (med konkrete tal), nye ansvarsområder hun har taget på sig (projektledelse af internt nyhedsbrev), og positiv feedback fra samarbejdspartnere.²
Prioritering: Hendes primære mål er en lønstigning på 5%. Hun ved dog, at virksomheden lægger vægt på medarbejderudvikling. Derfor er hendes sekundære prioritet at få dækket et specifikt kursus i digital marketing, som vil styrke hendes kompetencer inden for et strategisk vigtigt område for virksomheden.¹⁴ Som “nice-to-have” har hun noteret sig muligheden for en ekstra ugentlig hjemmearbejdsdag.²
Mål & Smertegrænse: Hendes mål er 5% lønstigning eller 3% lønstigning plus det ønskede kursus. Hendes absolutte smertegrænse er en samlet pakke, der føles som en anerkendelse af hendes udvikling og resultater, minimum en 2% lønstigning.²
Argumenter: Hun forbereder konkrete argumenter, der kobler hendes resultater til afdelingens mål, og hvordan kurset vil gøre hende i stand til at bidrage endnu mere fremover.²

Sofie er nu klædt på til at gå ind til forhandlingen med klare mål, stærke argumenter og en plan B.

Selve forhandlingen: Teknikker til at få dine ønskede goder i hus

Du har lavet din research, prioriteret dine ønsker og forberedt dine argumenter. Nu er det tid til selve forhandlingen. Hvordan griber du samtalen an for at maksimere dine chancer for at få de ønskede medarbejdergoder – og en fair løn – i hus? Her er nogle teknikker og gode råd:

Timing: Hvornår er det bedste tidspunkt at forhandle goder?

Det rigtige tidspunkt at bringe løn og goder på banen kan variere:

Ved nyt job: Det ideelle tidspunkt er ofte, efter du har modtaget et konkret jobtilbud. Her har virksomheden valgt dig, og du står derfor stærkest i forhandlingspositionen.⁵⁵ Hvis arbejdsgiveren ikke selv bringer emnet op tidligere, kan du roligt vente.⁶¹ Dog spørger nogle arbejdsgivere ind til lønforventninger allerede ved første eller anden samtale for at afstemme forventninger.⁵⁴ I så fald er det vigtigt, at du er forberedt og kan give et kvalificeret og begrundet udspil. Undgå, hvis muligt, at være den første til at nævne et konkret beløb – vent på virksomhedens udspil, da det ofte giver et godt udgangspunkt.²⁷
Årlig lønsamtale/MUS: Dette er den mest almindelige og naturlige anledning til at forhandle både løn og goder i et eksisterende job.² Mange virksomheder har faste årlige cyklusser for lønregulering, ofte i foråret.⁶³ Husk dog, at lønforhandling også kan ses som en løbende proces, hvor du synliggør din værdi året rundt.⁵²
Ved ændrede ansvarsområder/forfremmelse: Får du markant nye opgaver, mere ansvar eller en ny titel, er det en oplagt mulighed for at bede om en samtale for at genforhandle din samlede lønpakke, inklusive goder.

Præsentér dine ønsker klart og selvsikkert

Når samtalen når til løn og goder, er det vigtigt at være tydelig og stå ved dine forberedte ønsker.

Vær konkret: Fremlæg dit ønskede lønniveau og nævn de specifikke personalegoder, du prioriterer højest.¹⁷
Skab en god stemning: Start gerne samtalen med lidt uformel snak for at løsne stemningen, men husk at bevare en professionel tilgang.⁵² En positiv atmosfære gør det ofte lettere at nå til enighed.

Lyt aktivt til arbejdsgiverens perspektiv og vær klar til kompromis

En forhandling er en tovejsproces. Det er afgørende, at du ikke kun fokuserer på dine egne krav, men også lytter til og viser forståelse for arbejdsgiverens situation.

Aktiv lytning: Lyt opmærksomt til arbejdsgiverens udspil, argumenter og eventuelle begrænsninger (f.eks. budgetrammer, virksomhedspolitikker).¹⁷
Vis forståelse: Anerkend arbejdsgiverens perspektiv, selvom du ikke er enig. At vise, at du kan se sagen fra begge sider, fremmer en konstruktiv dialog.⁶²
Vær kompromisvillig: Vær forberedt på, at du måske ikke får opfyldt alle dine ønsker. Vær åben for at finde alternative løsninger og indgå kompromiser, der tilgodeser begge parter.¹⁷

Argumentationsteknikker: Fokus på værdi og win-win

Gentag dine velforberedte argumenter, men tilpas dem gerne til samtalens forløb.

Fokus på værdi: Hold fokus på den værdi, du skaber (eller vil skabe) for virksomheden gennem dine resultater, kompetencer og engagement.²
Win-win: Forsøg at rammesætte dine ønsker, så de fremstår som en investering, der også gavner virksomheden. Eksempelvis: “Et kursus i projektledelse vil gøre mig i stand til at styre vores kommende projekter mere effektivt og potentielt spare ressourcer”.²
Brug forslag, ikke krav: I stedet for at stille ultimative krav, så brug forslag og åbne spørgsmål: “Hvad skal der til for, at jeg kan opnå [ønsket løn/gode]?” eller “Kunne vi undersøge muligheden for [alternativt gode]?”.²⁷

Håndtering af modstand og “nej”-svar

Det er sjældent, at alle ønsker imødekommes uden videre. Vær forberedt på at møde modstand eller få et “nej”.

“Nej” er starten: Se et “nej” som en invitation til at forhandle videre, ikke som en afvisning.⁵² Bevar roen og tag det ikke personligt.³⁷
Spørg ind: Spørg respektfuldt ind til begrundelsen for afslaget. Er det budgettet, timingen, virksomhedens politik, eller mangler der dokumentation for din værdi? Forståelse for årsagen kan hjælpe dig med at finde en løsning.
Præsenter alternativer: Hav din prioriterede liste med alternative goder klar (din Plan B).² Sig f.eks.: “Jeg forstår, at et lønløft på X% ikke er muligt lige nu. Kunne vi i stedet aftale [alternativt gode, f.eks. betalt efteruddannelse]?”
Aftal opfølgning: Hvis I ikke kan nå til enighed her og nu, så foreslå at tage emnet op igen efter en bestemt periode, f.eks. om 3 eller 6 måneder, når du har haft yderligere mulighed for at demonstrere din værdi.¹⁴

Forhandling af den samlede pakke – ikke kun enkeltstående elementer

Husk, at målet er at opnå den bedst mulige samlede lønpakke.

Helhedsperspektiv: Vurder værdien af hele pakken – grundløn, pension, bonus, og de forskellige personalegoder tilsammen.²
Fleksibilitet: Vær villig til at bytte lidt på et parameter for at opnå mere på et andet, der måske har større personlig værdi for dig. En lidt lavere lønstigning kan måske opvejes af markant øget fleksibilitet eller en værdifuld uddannelsesmulighed.

Få aftalen på skrift: Sikr dig dokumentation for de aftalte goder

Mundtlige aftaler er gode, men skriftlighed er bedst, når det kommer til ansættelsesvilkår.

Dokumentation: Sørg for, at alle aftaler om løn, tillæg og specifikke personalegoder bliver nedfældet skriftligt. Det kan være i selve ansættelseskontrakten, i et tillæg til kontrakten eller i et referat fra lønsamtalen, som begge parter godkender.⁵³
Klarhed: Skriftlighed forebygger misforståelser og uenigheder senere hen og sikrer, at både du og arbejdsgiveren er enige om, hvad der er aftalt.

Praktiske tips og eksempler på formuleringer:

“Baseret på min research af markedet for lignende stillinger og de resultater, jeg har opnået inden for [område], er mit udspil en månedsløn på X kr. samt [specifikt gode, f.eks. en udvidet sundhedsforsikring]. Jeg mener, det afspejler den værdi, jeg bringer til virksomheden.”
“Jeg sætter stor pris på muligheden for [eksisterende gode]. Som supplement vil jeg gerne foreslå, at vi tilføjer [nyt gode, f.eks. betalt deltagelse i branchekonference], da det vil styrke min faglige udvikling inden for [relevant område], hvilket også vil komme teamet til gode.”
“Jeg forstår, at der er begrænsninger i lønbudgettet i år. Hvis mit lønønske på Y kr. ikke kan imødekommes fuldt ud, vil jeg foreslå, at vi i stedet aftaler [alternativt gode 1, f.eks. 5 ekstra feriedage] eller [alternativt gode 2, f.eks. en forhøjelse af pensionsbidraget med Z%]. Hvad tænker du om det?”

At forhandle succesfuldt handler i høj grad om at mestre selve processen. Det er en færdighed, der kræver mere end blot at fremsætte krav. Det involverer strategisk tænkning, klare kommunikationsevner, evnen til at lytte og forstå modpartens perspektiv, og en vilje til at finde løsninger, der fungerer for begge parter.¹⁷ Overvej eventuelt at øve dig med en ven eller kollega inden samtalen.³⁷

Husk også, at din fagforening kan være en værdifuld ressource. De kan tilbyde sparring på dine argumenter, give indsigt i lønniveauer og typiske goder i din branche, og i nogle tilfælde hjælpe med selve forhandlingen eller juridisk rådgivning.³⁷ Processen kan variere afhængigt af, om du er privat eller offentligt ansat. I det offentlige forhandles lokal løn (tillæg ud over basislønnen) ofte kollektivt eller via din tillidsrepræsentant (TR), som forhandler på vegne af medlemmerne.⁵⁷ Det er derfor vigtigt at kende procedurerne på din arbejdsplads og eventuelt involvere din TR tidligt i processen.

Når lønnen sidder fast: Alternative goder der skaber værdi

Hvad gør du, hvis arbejdsgiveren melder klart ud, at der simpelthen ikke er plads i budgettet til den ønskede lønstigning? Betyder det, at forhandlingen er slut? Ikke nødvendigvis. Netop her kommer medarbejdergoderne for alvor i spil som et værdifuldt alternativ.²

Mange goder har en høj personlig værdi for dig som medarbejder, men repræsenterer en anden type omkostning for virksomheden end en direkte, permanent lønstigning. Nogle goder er måske endda skattefrie for dig eller kan finansieres på måder, der er omkostningsneutrale for virksomheden. Ved at tænke kreativt og fokusere på disse alternativer, kan du stadig opnå en markant forbedring af din samlede kompensation og arbejdssituation.

Fleksibilitet som et værdifuldt gode

For mange er tid og fleksibilitet lige så værdifuldt som penge. Her er mulighederne mange:

Mere hjemmearbejde: Kan du forhandle dig til en eller flere faste hjemmearbejdsdage om ugen? Det sparer transporttid og -omkostninger og kan give bedre mulighed for koncentration og fordybelse.¹ Med 94% af virksomhederne, der allerede tilbyder en form for hjemmearbejde ³², er det et anerkendt og ofte muligt gode at forhandle om.
Øget flextid/ændrede arbejdstider: Større frihed til selv at tilrettelægge din arbejdsdag kan have enorm værdi, især hvis du har børn, fritidsinteresser eller blot ønsker mere kontrol over din egen tid.²
Nedsat arbejdstid: Kan du forhandle dig til en kortere arbejdsuge, f.eks. 35 timer i stedet for 37, eventuelt mod en mindre lønreduktion? Eller måske en 4-dages arbejdsuge? Dette er en markant ændring, men kan være en mulighed i nogle virksomheder.²

Investering i din udvikling

Goder, der styrker dine kompetencer, er en investering i din fremtid – og ofte også en gevinst for virksomheden:

Kurser, uddannelse, certificeringer: Foreslå et specifikt kursus eller en uddannelse, som du ønsker, og argumentér for, hvordan det vil gøre dig bedre i stand til at løse dine nuværende eller fremtidige opgaver.¹ Da arbejdsgiverbetalt uddannelse med relevans for jobbet ofte er skattefri for dig ⁸, kan det være et attraktivt alternativ til en skattepligtig lønstigning.
Betalt deltagelse i konferencer eller faglige netværk: Giver adgang til ny viden, inspiration og værdifulde kontakter.¹

Bedre pensionsvilkår eller forsikringsdækning

Selvom det måske ikke mærkes på kontoen her og nu, kan forbedringer her have stor langsigtet værdi:

Højere pensionsindbetaling: Selv en lille stigning i arbejdsgiverens pensionsbidrag (f.eks. fra 10% til 12%) kan akkumulere til et betydeligt beløb over et helt arbejdsliv.¹
Bedre sundhedsforsikring: Måske kan du forhandle dig til en forsikring med bredere dækning, lavere selvrisiko, eller en der også dækker din partner og/eller børn.⁶⁷

Ekstra feriedage eller betalt frihed

Mere tid til restitution, familie og fritidsinteresser er et højt værdsat gode:

Ekstra feriedage/feriefridage: Selv en enkelt eller to ekstra betalte fridage om året kan gøre en mærkbar forskel for din trivsel.¹ Husk, at hver ekstra betalt fridag svarer til en lønforhøjelse på ca. 0,4%.¹

Mindre, men mærkbare goder i hverdagen

Nogle gange kan mindre justeringer eller tilføjelser til de daglige goder også have værdi:

Betalt mobil, internet eller computer: Hvis det ikke allerede er en del af pakken, kan det være et relativt nemt gode at forhandle sig til, som giver en direkte månedlig besparelse.¹
Bedre frokostordning: Måske kan kvaliteten af kantinemaden forbedres, eller tilskuddet øges?.¹
Transporttilskud: Et tilskud til dit pendlerkort eller en BroBizz kan lette transportudgifterne.¹
Avisabonnement: Hvis du kan argumentere for, at det er relevant for dit arbejde, kan et betalt avisabonnement være et skattefrit gode.¹

Eksempler på forhandling af alternative goder:

“Jeg er rigtig glad for mit arbejde her, men som vi talte om, er der desværre ikke rum til den lønstigning, jeg havde håbet på i år. Work-life balance er dog utrolig vigtig for mig i min nuværende situation. Kunne vi i stedet undersøge muligheden for at aftale to faste hjemmearbejdsdage om ugen? Det vil give mig mere ro og mulighed for fordybelse, hvilket jeg er sikker på også vil komme mit arbejde til gode.” (Inspireret af ²).
“Jeg forstår budgetudfordringerne. Et alternativ, som jeg tror, vil være en god investering for os begge, er, hvis virksomheden vil dække udgiften til [specifikt kursus/certificering]. Det vil give mig de nødvendige kompetencer til at håndtere [nye opgaver/teknologier], som vi står overfor.” (Inspireret af ²).

Nøglen er at forstå, at mange af disse alternative goder har en asymmetrisk værdi. Det vil sige, at den oplevede værdi for dig som medarbejder kan være langt højere end den faktiske omkostning for virksomheden. En ekstra ferieuge koster virksomheden din løn for den uge, men for dig kan værdien af en uges ekstra frihed være uvurderlig.¹⁹ Et kursus er en udgift, men også en investering i fremtiden.¹⁴ Øget fleksibilitet kan have en meget lav direkte omkostning for virksomheden, men en enorm positiv effekt på din trivsel og loyalitet.¹⁵ At forstå og udnytte denne forskel i værdiopfattelse er centralt, når du forhandler om alternativer til en direkte lønstigning.

En anden, mere avanceret mulighed for at opnå visse goder er via en bruttolønsordning (lønomlægning). Her aftaler du en lavere bruttoløn mod at få et gode stillet til rådighed, hvilket kan være skattemæssigt fordelagtigt for goder med en lav skattemæssig værdi (som f.eks. fri telefon).¹⁹ Dette kræver dog en korrekt opsat aftale og er ikke relevant for alle typer goder.

Så selvom svaret på dit lønkrav er “nej”, behøver samtalen ikke at slutte der. Ved at have alternative goder i baghånden og argumentere for deres værdi – både for dig og potentielt for virksomheden – kan du stadig opnå en forbedring af din samlede lønpakke.

Fremtidens medarbejdergoder: Trends og tendenser på det danske arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet er i konstant udvikling, og det samme er forventningerne til, hvad en attraktiv lønpakke indeholder. De medarbejdergoder, der var populære for ti år siden, er ikke nødvendigvis dem, der tiltrækker og fastholder talenter i dag og i fremtiden. Lad os se på nogle af de vigtigste trends, der former fremtidens personalegoder i Danmark.

Øget fokus på individualisering og valgfrihed

Tiden, hvor alle medarbejdere fik den samme standardpakke af goder, er ved at rinde ud. Fremtiden peger mod langt større individualisering og valgfrihed, hvor du som medarbejder i højere grad kan sammensætte den benefit-pakke, der passer bedst til netop dine behov og din livssituation.¹¹ Dette kendes også som “flexible benefits” eller “cafeteria-modeller”.

Fleksible budgetter: Inspireret af modeller i udlandet, som f.eks. i Holland, hvor medarbejdere får et fleksibelt budget, de kan bruge på alt fra ekstra feriedage til en ny cykel.¹²
Valgmuligheder før skat: Som i Tyskland, hvor medarbejdere kan vælge mellem forskellige goder via en bruttolønsordning for at optimere den skattemæssige fordel.¹²

Denne tendens kræver mere af virksomhedernes HR-systemer, men anerkender den grundlæggende pointe: Værdien af et gode er subjektiv.

Bæredygtige og grønne personalegoder

Med et stigende globalt og nationalt fokus på klima og bæredygtighed, begynder dette også at smitte af på medarbejdergoderne.²⁸ Virksomheder ser det som en måde at udvise ansvarlighed og styrke deres brand, og medarbejdere – især yngre generationer – efterspørger i stigende grad arbejdsgivere, der tager miljøansvar alvorligt.⁵⁹

Grøn mobilitet: Tilskud til offentlig transport, firmacykler (elcykler), etablering af ladestandere til elbiler på arbejdspladsen, eller incitamenter til samkørsel.⁴
Bæredygtig hverdag på jobbet: Fokus på mere plantebaserede og lokale råvarer i kantinen, affaldssortering, reduktion af energiforbrug.⁵⁹
Miljøprojekter: Mulighed for at deltage i eller støtte virksomhedens miljøinitiativer, f.eks. træplantning.⁵⁹

At tilbyde bæredygtige personalegoder er ikke kun godt for planeten, men kan også være en konkurrencefordel i kampen om talenter.⁵⁹

Mental og fysisk sundhed i højsædet

Trivsel på arbejdspladsen har fået markant øget opmærksomhed. Fremtidens sundhedsgoder vil i endnu højere grad have en helhedsorienteret tilgang, der omfatter både fysisk og – især – mental sundhed, samt fokus på forebyggelse frem for kun behandling.²²

Mental sundhedsstøtte: Udover traditionelle sundhedsforsikringer vil vi se flere tilbud om adgang til psykolog eller psykiater (som kan være skattefrit ved arbejdsrelateret stress ²²), coaching, stresshåndteringskurser, mindfulness-apps og digitale trivselsværktøjer.²² En undersøgelse viser, at medarbejdere med adgang til goder relateret til mental sundhed føler sig bedre støttet og er mindre tilbøjelige til at sige op.²³
Forebyggelse: Fokus på at skabe et arbejdsmiljø, der aktivt forebygger stress og mistrivsel gennem god ledelse, klare roller, indflydelse på eget arbejde og støttende relationer.²³
Fysisk aktivitet og ernæring: Fortsat fokus på motionstilbud og sunde kantineordninger, evt. suppleret med kostvejledning.²²

Teknologiens rolle: Digitale platforme for personalegoder

Digitaliseringen gør det nemmere og mere overskueligt at administrere og kommunikere personalegoder.

Benefit-platforme: Online portaler, hvor medarbejdere kan få et samlet overblik over deres goder, foretage valg (hvis der er fleksibilitet) og finde relevant information.¹²
Moderne lønsedler: Nye formater, der visualiserer løn- og godedata på en mere intuitiv og brugervenlig måde, så medarbejdere lettere kan forstå deres samlede lønpakke.⁷² Et eksempel er Salarys “Moderne Lønsedler” lanceret på mit.dk, som giver et visuelt overblik over indkomst, fradrag, feriedage m.m..⁷²
Fordele: Øget transparens, bedre medarbejderforståelse, nemmere administration for HR og færre henvendelser om lønspørgsmål.⁷²

Betydningen af formål og værdibaserede goder

Især yngre generationer søger mere end blot et job; de søger mening og formål i deres arbejde.¹⁵ Dette kan også afspejles i personalegoderne.

Goder der understøtter værdier: Tilbud der flugter med virksomhedens værdier (f.eks. bæredygtighed, socialt ansvar, læring) eller som understøtter medarbejdernes personlige udvikling og engagement i samfundet.
Prioriteringer i jobsøgning: Selvom løn fortsat er vigtigst for de fleste (44% i 2025 ifølge Ballisager ¹⁵), følger “gode kollegaer” (43%) og “fleksible arbejdstider/work-life balance” (39%) tæt efter. Faktorer som “virksomheden har gode værdier” (16%) og “udretter noget meningsfuldt” (10%) spiller også en rolle.¹⁵
Fokus på medarbejderoplevelsen: Globale trends peger på, at forbedring af den samlede medarbejderoplevelse (“Employee Value Proposition”) er en topprioritet for HR-ledere.⁷³

Disse trends indikerer, at fremtidens mest attraktive arbejdsgivere vil være dem, der formår at tilbyde en fleksibel, personaliseret og værdibaseret pakke af medarbejdergoder, der går ud over det traditionelle og imødekommer den moderne medarbejders behov for trivsel, udvikling, fleksibilitet og mening. For dig som medarbejder betyder det, at du med fordel kan bringe disse trends ind i din forhandling og argumentere for mere moderne og relevante goder.

Samtidig vil virksomheder i stigende grad anvende data og HR-analyser til at forstå, hvilke goder der skaber mest værdi og engagement hos deres specifikke medarbejdergruppe.²⁵ Dette kan føre til mere målrettede og effektive benefit-strategier. For dig betyder det, at velbegrundede ønsker, der stemmer overens med datadrevne HR-indsigter og bredere trends, potentielt kan have større gennemslagskraft i forhandlingen.

Afslutning:

Vi har nu været igennem en omfattende rejse i medarbejdergodernes verden – fra definition og værdi, over populære goder og komplekse skatteregler, til forberedelse, forhandlingsteknikker og fremtidens trends. Forhåbentlig står det klart, at din lønpakke er meget mere end blot det tal, der står på bundlinjen af din lønseddel hver måned.

Lad os kort opsummere de vigtigste pointer:

Medarbejdergoder er strategisk vigtige: De er en integreret del af din samlede kompensation og kan markant forbedre din økonomi, work-life balance, faglige udvikling og generelle trivsel. De er ikke længere blot “frynsegoder”.
Skat er afgørende: Forståelse for de danske skatteregler, herunder A- og B-indkomst, værdiansættelse og især de opdaterede bagatelgrænser for 2025 (7.300 kr. for arbejdsrelaterede goder, 1.400 kr. for mindre goder, og 1.000 kr. for skattefri julegave), er essentiel for at undgå ubehagelige overraskelser.
Forberedelse er nøglen: Grundig research af markedet, klarhed over dine egne prioriteter og stærke, værdibaserede argumenter er fundamentet for en succesfuld forhandling.
Forhandl hele pakken: Vær åben for at forhandle om alternative goder – fleksibilitet, uddannelse, pension, ekstra ferie – især hvis lønnen sidder fast. Den samlede værdi tæller.
Fremtiden er fleksibel og værdibaseret: Forvent mere individualisering, øget fokus på velvære (især mentalt), bæredygtighed og goder, der understøtter personlig udvikling og mening.

Denne guide har givet dig viden og værktøjer. Nu er det op til dig at bruge dem aktivt. Vær nysgerrig – undersøg hvilke goder der tilbydes i din branche og på din arbejdsplads. Vær reflekteret – prioritér de goder, der skaber mest værdi for netop dig i din nuværende situation. Og vær proaktiv – tag dialogen med din leder eller kommende arbejdsgiver, og forhandl om den samlede pakke.

Husk, at du altid kan søge råd og vejledning hos din fagforening eller professionelle rådgivere, hvis du er i tvivl om regler eller forhandlingsstrategi. Ressourcer som SKATs hjemmeside (skat.dk) er også uvurderlige for at få styr på de specifikke skattemæssige detaljer.

At tage styringen over din lønpakke handler om mere end at kræve mere i løn. Det handler om at forme en samlet kompensation, der anerkender din værdi, understøtter dine mål og bidrager til et godt og balanceret arbejdsliv. Med den rette viden og en proaktiv tilgang kan du skabe den bedst mulige aftale for dig – en aftale, der rækker langt ud over grundlønnen.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kom i gang med AI

Find artikler og guides der hjælper dig med at skrive bedre tekster med AI. Start her og bliv klogere på mulighederne.

Overblik