Danskerne bliver stadig mere opmærksomme på vigtigheden af at beskytte miljøet, og en stor del udtrykker vilje til at ændre adfærd for klimaets skyld.1 Faktisk viser en analyse, at hele 95% af danskerne enten har ændret deres vaner eller er parate til det for at mindske deres klimapåvirkning.1 Denne udbredte bevidsthed om miljøet er et positivt tegn på et samfund, der tager ansvar for den grønne omstilling. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at selvom viljen til at handle er stor, har fokus på bæredygtighed som emne i befolkningen oplevet et fald fra 75% i 2023 til 55% i 2024.1 Dette antyder, at der kan være en forskel mellem den generelle miljøbevidsthed og den vedvarende opmærksomhed på bæredygtighed i hverdagen.
De valg, vi træffer som individer i vores daglige liv, spiller en væsentlig rolle i bestræbelserne på at nå bredere miljømæssige mål.1 For at kunne træffe informerede beslutninger er forbrugerne ofte afhængige af produktmærkning, som kan guide dem i retning af mere miljøvenlige alternativer.3 Disse mærker og symboler giver oplysninger om produkters miljøpåvirkning og bæredygtighed. Imidlertid kan det for nogle grupper i samfundet være vanskeligt at dechifrere disse informationer. Personer med ordblindhed kan stå over for særlige udfordringer, når de skal fortolke teksttunge eller visuelt komplekse produktetiketter og miljøsymboler.13 Ordblindhed handler primært om vanskeligheder med at behandle skriftsprog, men det kan også påvirke evnen til at forstå visuel information.13 Selv tilsyneladende simple miljølogoer kan udgøre en barriere på grund af problemer med at skelne figurer fra baggrunden, visuelt rod eller behovet for hurtigt at forbinde et symbol med en abstrakt idé.
Denne artikel har til formål at undersøge, hvordan miljøbevidsthed og tilgængelig produktmærkning kan kombineres for at give personer med ordblindhed mulighed for at træffe mere miljøvenlige valg i deres hverdag. Vi vil se på den aktuelle status for miljøbevidsthed i Danmark, betydningen af produktmærkning, de udfordringer ordblindhed kan medføre i fortolkningen af denne information, og praktiske løsninger, der kan gøre miljøvenlige valg mere tilgængelige for alle.
Miljøbevidsthed i Danmark – status og tendenser:
Miljøbevidstheden er generelt høj blandt danskerne, hvilket understøttes af flere undersøgelser.1 En bemærkelsesværdig statistik viser, at 95% af danskerne er villige til at ændre adfærd for at gavne klimaet.1 Derudover føler et stort flertal, nemlig 82%, et ansvar for at vælge mere miljøvenlige produkter.4 Denne følelse af ansvar afspejles også i handling, da 65% af danskerne inden for det seneste år har foretaget bæredygtige ændringer i deres bolig.2 Disse tal indikerer en stærk grundlæggende interesse for miljøet og en villighed til at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
På trods af denne udbredte vilje til handling er der dog et fald i det faktiske fokus på bæredygtighed.1 Mens 75% af befolkningen i 2023 var optaget af bæredygtighed, er dette tal faldet til 55% i 2024.1 Denne udvikling kan skyldes forskellige barrierer, der forhindrer en konsekvent omsættelse af miljøbevidsthed til handling. Det antydes, at der kan eksistere en kløft mellem den indledende entusiasme og den vedvarende opmærksomhed på bæredygtige valg i hverdagen.1 Mange danskere oplever det som en udfordring at vurdere, om et produkt reelt er et bedre miljøvalg (80%), og der er en udbredt opfattelse (83%) af, at virksomheder ofte overdriver, hvor miljøvenlige deres produkter er.4 Denne mangel på tillid og vanskeligheden ved at gennemskue miljømæssige påstande understreger behovet for klar og pålidelig miljømærkning. For personer med ordblindhed bliver denne udfordring yderligere forstærket af potentielle vanskeligheder med at behandle den ofte komplekse tekstinformation, der er forbundet med miljømæssige påstande.
Der er også positive tendenser i danskernes miljøadfærd. Næsten otte ud af ti danskere sorterer deres affald 2, hvilket er en handling, der ifølge Miljøstyrelsen kan spare klimaet for betydelige mængder CO2-udledning, hvis alle husholdninger gjorde det.2 Danmark har desuden opnået international anerkendelse for sine klimaforanstaltninger, herunder bindende klimamål og en reduktion af CO2-udledninger.1 Denne anerkendelse kommer blandt andet fra Environmental Performance Index (EPI), der evaluerer landes miljøpræstationer.1
Samlet set viser billedet et Danmark, hvor miljøbevidstheden er stærk, men hvor der er behov for klar, troværdig og tilgængelig information for at omsætte denne bevidsthed til vedvarende bæredygtig adfærd. Dette gælder især for personer med ordblindhed, som kan have brug for særlig tilpasset information for at kunne træffe miljøvenlige valg.
Danske miljømærker og deres betydning:
For at hjælpe forbrugerne med at navigere i de mange produkter og træffe mere miljøvenlige valg findes der i Danmark en række miljømærker og -symboler. De to officielle danske miljømærker er det nordiske Svanemærke og det europæiske EU-Blomsten.3 Disse mærker er frivillige ordninger, der har til formål at mindske den samlede miljøbelastning fra produkter og tjenesteydelser gennem hele deres livscyklus, fra råvarer til produktion, brug og bortskaffelse.3 Svanemærket er kendt af 93% af danskerne, og 68% anser miljømærker generelt for at være en vigtig guide ved køb.3 Tilliden til Svanemærket er høj, idet henholdsvis 86% og 80% af danskerne har tillid til, at et produkt med Svanemærket er et bedre valg for miljøet og klimaet.4
Ud over de to officielle mærker findes der også andre relevante miljømærker og -symboler i Danmark.6 Ø-mærket er det danske mærke for økologi og stiller ofte lidt strengere krav end EU’s økologimærke.7 Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark fokuserer på at minimere risikoen for allergi ved at sikre, at produkter ikke indeholder unødige indholdsstoffer som farvestoffer og parfume.7 FSC-mærket (Forest Stewardship Council) garanterer, at træprodukter kommer fra bæredygtigt forvaltede skove.6 Derudover findes forskellige genbrugssymboler for papir og plastik, som RESY og de forskellige mærker for plasttyper som PETE, HDPE, LDPE, PP og PS.6
Både Svanemærket og EU-Blomsten garanterer generelt, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori.7 Der stilles krav til problematiske stoffer, herunder et forbud mod hormonforstyrrende stoffer. Kvaliteten af de mærkede produkter skal være i top, og der må ikke slækkes på kvaliteten for at opnå miljøforbedringer.7 Svanemærket inkluderer også specifikke klimakrav.7
Den store mængde af forskellige miljømærker og -symboler kan dog være overvældende for mange forbrugere, og det kan være særligt udfordrende for personer med ordblindhed at skelne mellem dem og huske deres betydning. Dette understreger behovet for forenkling og et fokus på de mest udbredte og troværdige mærker som Svanemærket og EU-Blomsten i den primære kommunikation, eventuelt med en kort oversigt over andre relevante mærker.
Miljømærker er vigtige redskaber til at guide forbrugerne mod mere bæredygtige valg, men deres effektivitet for personer med ordblindhed afhænger i høj grad af deres klarhed og hvor lette de er at forstå. En tabel over de mest almindelige danske miljømærker og deres betydning kan findes nedenfor:
Mærke Navn | Visuel Repræsentation | Nøgle Garantier/Kriterier |
Svanemærket | Hvid svane i en grøn cirkel | Mindst miljøbelastende inden for sin kategori, krav til sundhedsskadelige stoffer (hormonforstyrrende stoffer forbudt), klimakrav, god kvalitet. |
EU-Blomsten | Stiliseret blomst med 12 stjerner | Mindst miljøbelastende inden for sin kategori, hensyn til sundhed, god kvalitet. |
Ø-mærket | Rødt Ø | Dansk økologi, ofte strengere krav end EU’s økologimærke, særlige regler for produktionsmetoder og dyrevelfærd, kontrol af overholdelse. |
Den Blå Krans | Blå krans | Fokus på kontaktallergi, eksem og irritation, minimerer risiko for allergi, ingen unødige indholdsstoffer som farvestoffer og parfume, koncentration af alle indholdsstoffer vurderet i forhold til allergirisiko. |
FSC | Tekst “FSC” med et træ og et flueben | Sikrer bedre forhold for biodiversitet, vandmiljø, oprindelige folk og skovarbejdere, forhindrer afskovning, træ fra bæredygtigt forvaltede skove. |
Udfordringer ved symbolforståelse for ordblinde:
Ordblindhed er en medfødt funktionsnedsættelse, der primært påvirker evnen til at afkode og behandle skriftsprog på grund af fonologiske vanskeligheder.14 Dette betyder, at personer med ordblindhed kan have svært ved at omsætte bogstaver til lyde og genkende ord hurtigt.14 Læsehastigheden er ofte langsommere, og der kan forekomme flere fejl under læsningen.17 Disse grundlæggende udfordringer med skriftsproget kan også have indflydelse på fortolkningen af visuel information, herunder symboler.13
Nogle af de visuelle udfordringer, som personer med ordblindhed kan opleve, inkluderer forvirring mellem bogstaver, tal og symboler, der ligner hinanden (f.eks. at forveksle b og d eller p og q).13 Der kan også være vanskeligheder med den visuelle hukommelse, hvilket gør det svært at genkende det samme ord eller symbol gentagne gange.17 Nogle ordblinde personer beskriver endda visuelle forvrængninger eller en oplevelse af, at statisk tekst eller symboler bevæger sig under læsning.13
Når det specifikt gælder fortolkningen af miljømærker og -symboler, er det vigtigt at forstå, at selvom selve logoerne måske ikke udgør det største problem på grund af deres overordnede repræsentation af et koncept, indeholder mange etiketter tekst, der kan være vanskelig at behandle.18 Den visuelle kompleksitet af nogle etiketter med mange forskellige elementer kan også være overvældende.7 Derudover kan behovet for hurtigt at forbinde et symbol med en abstrakt idé, som f.eks. et stiliseret træ, der repræsenterer bæredygtighed, være en udfordring.
Det er også værd at nævne, at nogle personer med ordblindhed også kan have dyskalkuli, hvilket er vanskeligheder med talforståelse. Dette kan specifikt påvirke forståelsen af numeriske symboler på etiketter, såsom energimærker med effektivitetsratings.18
Samlet set betyder kombinationen af læsevanskeligheder og potentielle udfordringer med visuel bearbejdning, at personer med ordblindhed kan have brug for mere eksplicitte og forenklede visuelle signaler i miljømærkningen. Hvis man udelukkende stoler på tekstbeskrivelser af miljømæssige fordele eller komplekse visuelle hierarkier på etiketter, vil det sandsynligvis skabe barrierer for denne gruppe.
Ekspertperspektiver på tilgængelig miljømærkning:
For at skabe mere inkluderende produktmærkning og miljøinformation er det afgørende at anvende principperne for universelt design.23 Universelt design handler om at skabe produkter og miljøer, der kan bruges af så mange mennesker som muligt, uanset deres evner.24 Nogle af de centrale principper inkluderer retfærdig brug, fleksibilitet i brug, simpelt og intuitivt design, tydelig information, tolerance for fejl, lav fysisk anstrengelse samt passende størrelse og plads til brug.23
Anvendelsen af disse principper på produktmærkning indebærer blandt andet at prioritere tilgængelighed med klare og letlæselige etiketter.27 For synshandicappede kan taktile elementer som punktskrift eller prægede symboler forbedre oplevelsen betydeligt.27 Ved at bruge stor tekst med høj kontrast sikres bedre læsbarhed for svagtseende.27 Instruktioner bør være tydelige og letforståelige, og antallet af trin for at åbne emballagen bør minimeres.27
Der er også et stigende fokus på kognitiv tilgængelighed i design, hvilket er særligt relevant for neurodivergente brugere, herunder personer med ordblindhed.24 Dette indebærer brug af simpelt sprog uden fagudtryk og akronymer 24, klar og konsistent mærkning 24 samt supplering af tekst med billeder og ikoner.26 For online grænseflader er det vigtigt at give tydelige og hjælpsomme fejlmeddelelser.26
Eksperter inden for området understreger vigtigheden af at bruge sans-serif skrifttyper 28, sikre tilstrækkelig farvekontrast mellem tekst og baggrund 28, undgå udelukkende at bruge store bogstaver og kursiv for vigtig information 28 samt at bruge venstrejusteret tekst.30 Teksten bør være kortfattet med korte sætninger 28, og brugen af ikoner og billeder kan hjælpe med at forbedre forståelsen.26
Det er væsentligt at bemærke, at design, der er lettere at forstå for personer med kognitive handicap, også gavner en bredere gruppe af brugere. Enkel og tydelig mærkning med stærke visuelle signaler forbedrer forståelsen for alle, ikke kun dem med ordblindhed. Dette argumenterer yderligere for vigtigheden af at implementere principper for tilgængeligt design.
Vejen til mere tilgængelig miljøkommunikation:
For at gøre miljøkommunikation mere tilgængelig for personer med ordblindhed er der flere konkrete designpraksisser, der kan anvendes på miljømærker og informationsmaterialer.27
Scenarie 1: Redesign af et genbrugsmærke. I stedet for udelukkende at bruge teksten “Plastik – Type 1 (PET)”, kan man anvende et tydeligt ikon af en plastikflaske med tallet “1” i en stor, fed skrift, ledsaget af en kort og enkel tekstbeskrivelse som “Genbrug: Plastikflasker”.
Scenarie 2: Forbedring af energimærker. På etiketter for husholdningsapparater kan man bruge visuelle søjlediagrammer eller farvekodede skalaer (f.eks. grøn for mest effektiv, rød for mindst) ud over bogstavvurderingen (A+++ til G). Det er vigtigt at sikre, at skrifttypen for bogstaver og tal er stor og sans-serif.
Scenarie 3: Tilgængelig online information. For online produktbeskrivelser bør man anvende tydelige overskrifter, punktopstillinger og korte afsnit. Alle billeder og ikoner skal have beskrivende alt-tekst. Man kan også overveje at tilbyde en lydversion af teksten.
Brugen af symboler og ikoner som primære kommunikationsmidler kan være særligt effektivt, hvor det er relevant.26 Dette kan omfatte universelt forståelige symboler for begreber som “genanvendelig”, “økologisk” eller “energibesparende”. Det er dog vigtigt at sikre, at disse symboler er tydelige og ikke let forveksles.
En klar visuel hierarki og minimalt rod på etiketter og informationsmaterialer er også afgørende for at forbedre forståelsen.24 Endelig er der potentiale i smarte emballageløsninger, der kan give tilgængelig information via teknologier som QR-koder.27 Hvis QR-koder anvendes, skal man dog sikre, at den information, de linker til, også er tilgængelig.
En mere visuel og mindre tekstafhængig tilgang til miljømærkning, samtidig med at nødvendige detaljer gives i et tilgængeligt format, kan forbedre forståelsen markant for personer med ordblindhed. Dette kræver en bevidst indsats fra producenter og myndigheder for at prioritere klarhed og visuel kommunikation sideløbende med traditionel tekstinformation.
Praktiske tips og løsninger for ordblinde:
Personer med ordblindhed kan selv tage flere skridt for at navigere i miljøvenlige valg i Danmark.1
Tip 1: Fokus på kendte og troværdige mærker. Prioriter produkter med Svanemærket og EU-Blomsten, da disse er officielt anerkendte og har klare kriterier.3
Tip 2: Brug visuelle hjælpemidler. Kig efter produkter med tydelige og simple miljøikoner. Hvis du er i tvivl om betydningen af et symbol, kan du prøve at søge online ved hjælp af billedsøgning.
Tip 3: Søg efter genkendelige farvekoder. Nogle ordninger bruger farvekodning (f.eks. for energieffektivitet). Lær, hvad disse farver repræsenterer.
Tip 4: Spørg efter hjælp. Tøv ikke med at spørge personalet i butikkerne om hjælp til at finde miljøvenlige produkter eller forstå etiketter.
Tip 5: Udnyt digitale værktøjer. Undersøg, om der findes apps eller hjemmesider, der giver information om miljømærker og produkters bæredygtighed. Sørg for, at disse ressourcer selv er tilgængelige.
Tip 6: Engager dig i fællesskaber. Tag kontakt til organisationer som Ordblindeforeningen for støtte og udveksling af strategier.39 De kan have specifikke ressourcer eller tips relateret til forståelse af produktinformation.
Tip 7: Vær opmærksom på danske ressourcer. Brug ressourcer som Nota (det nationale bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) for at få adgang til tilgængelig information om miljøemner.15
Tip 8: Start småt. Fokuser på at lave en eller to bæredygtige ændringer ad gangen, såsom affaldssortering eller valg af produkter med tydelige miljømærker.
Der findes flere danske organisationer, der tilbyder støtte og vejledning til personer med ordblindhed 39, herunder Ordblindeforeningen 39, Nota 15 og WiseMe, der tilbyder specialiseret undervisning.42 Hjemmesiden Hjælp til Ordblinde er også en ressource skabt af og for ordblinde.43
At give personer med ordblindhed mulighed for at træffe miljøbevidste valg kræver en mangesidet tilgang, der kombinerer tilgængelig produktmærkning med individuelle strategier og støtte fra relevante organisationer. Det er ikke kun producenternes ansvar; det er lige så vigtigt at give forbrugerne de rette værktøjer og ressourcer.
Konklusion:
Denne analyse viser, at der er en høj grad af miljøbevidsthed i Danmark, og at produktmærkning spiller en vigtig rolle i at guide forbrugerne mod mere bæredygtige valg. Personer med ordblindhed står dog over for særlige udfordringer i fortolkningen af både tekst og visuelle elementer på disse mærker. Ved at anvende principperne for universelt design og kognitiv tilgængelighed er der et stort potentiale for at gøre miljøinformation og produktmærkning mere inkluderende. Dette vil ikke kun gavne personer med ordblindhed, men også en bredere del af befolkningen.
Det er nødvendigt med en fortsat indsats for at gøre miljøkommunikation mere tilgængelig gennem klarere visuelle signaler, enklere sprog og øget fokus på brugervenlighed. Producenter, politikere og forbrugere har alle et ansvar for at arbejde sammen mod en grønnere og mere inkluderende fremtid. Med et estimeret antal på omkring 500.000 ordblinde i Danmark, potentielt endda flere 60, er det tydeligt, at forbedret tilgængelighed af miljøinformation kan have en betydelig indvirkning på landets samlede bæredygtighedsbestræbelser. Ved at gøre det lettere for denne store gruppe at træffe informerede valg kan Danmark komme et skridt nærmere sine miljømål.