Ordblindhed er en udfordring, der berører en betydelig del af den danske befolkning. Det anslås, at omkring 5-7% af danskerne har ordblindhed 1, hvilket betyder, at der typisk er en til to elever med ordblindhed i hver skoleklasse 3. Dette svarer til over 400.000 mennesker på landsplan 4. For de individer, det drejer sig om, kan ordblindhed have mærkbare konsekvenser for både den faglige udvikling i skolen og den personlige trivsel 3. Vanskeligheder med at afkode ord og stave korrekt kan føre til frustration og i nogle tilfælde sociale udfordringer i skolesammenhænge 3.
Forskning understreger vigtigheden af, at ordblindhed diagnosticeres tidligt, så de berørte elever kan få adgang til de rette former for støtte og intervention 4. Studier viser tydeligt, at en tidlig diagnose og de særlige indsatser, der følger med, har en markant positiv effekt på elevernes skolegang og resultater, ikke kun i dansk, men også i matematik og naturvidenskab 5. En af de forskningsbaserede tilgange, der har vist sig lovende i arbejdet med ordblinde, er morfembaseret intervention. Denne metode fokuserer på at undervise i ordenes mindste betydningsbærende enheder, kaldet morfemer 3.
Morfembaseret intervention er relevant for ordblinde, fordi det tilbyder en alternativ strategi til den lydbaserede tilgang, som mange ordblinde har svært ved at mestre 3. Ved at forstå, hvordan ord er opbygget af præfikser, suffikser og rodmorfemer, kan ordblinde elever udvikle en dybere forståelse af ords betydning og struktur, hvilket kan forbedre både læseforståelse og stavning. Formålet med denne artikel er at give en grundig og forskningsbaseret oversigt over morfembaseret intervention i en dansk kontekst og at præsentere praktiske tilgange, der kan anvendes i undervisningen af ordblinde.
Forståelse af morfembaseret intervention
For at forstå, hvordan morfembaseret intervention kan hjælpe ordblinde, er det essentielt at have en klar definition af, hvad morfemer er. Morfemer er de mindste betydningsbærende enheder i et sprog 3. De kan være præfikser (forstavelser som u- i ulåst), suffikser (endelser som -lig i venlig) eller rodmorfemer (ordets kerne, som hus i byhus). At have viden om morfemer er vigtigt for både læsning og stavning. Når man kan genkende morfemer i et ord, bliver det lettere at forstå ordets betydning, især ved sammensatte og afledte ord. For eksempel kan ordet “umulighed” deles op i u- (ikke), mulig og -hed (tilstand), hvilket umiddelbart giver en forståelse af ordets samlede betydning. Ligeledes kan morfologisk bevidsthed bidrage positivt til stavning, da det hjælper med at forstå den underliggende struktur i komplekse ord 6.
Morfembaseret intervention kan være en værdifuld støtte for ordblinde elever på flere måder 3. For det første kan det forbedre afkodningen. I stedet for udelukkende at fokusere på lyd-bogstav-korrespondancer, som ofte er en udfordring for ordblinde, giver genkendelsen af morfemer en mere direkte vej til ordets betydning 6. For det andet kan det øge ordforrådet. Når elever forstår betydningen af de enkelte morfemer, bliver det lettere for dem at gætte betydningen af nye og ukendte ord, der indeholder disse morfemer 3. Dette fører naturligt til en bedre læseforståelse, da et større ordforråd gør det nemmere at følge med i teksten 3. Endelig kan morfologisk bevidsthed også støtte stavning. Ved at forstå, hvordan ord er bygget op, kan elever bedre huske stavelsen af de forskellige morfemdele, hvilket gør det lettere at stave længere og mere komplekse ord korrekt 3.
Dansk forskning i morfembaseret intervention for ordblinde
I Danmark er der en stigende interesse for at anvende morfembaseret intervention som en del af undervisningen for ordblinde. Dette afspejles blandt andet i et temaforløb om morfologisk baseret undervisning, som er udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet 11. Dette initiativ viser en national erkendelse af vigtigheden af at fokusere på ordstrukturer i undervisningen af elever med læsevanskeligheder. Forskning peger også i retning af, at en systematisk tilgang til morfemer kan forbedre læseforståelsen hos ordblinde 6. Et specifikt undervisningsforløb, der fokuserede på morfologisk opmærksomhed, har vist positive resultater i forhold til at forbedre læseforståelsen hos elever med ordblindhed 6.
Desuden indikerer forskning, at morfologisk bevidsthed kan føre til forbedringer i stavningen, især når det gælder morfologisk komplekse ord 6. Studier har vist, at elever med ordblindhed forbedrede deres evne til at stave ord, der består af flere morfemer, efter at have deltaget i et undervisningsforløb med fokus på dette område 6. Generelt understøtter forskningen ideen om, at undervisning i ordenes betydningsbærende dele styrker stavefærdighederne 10. Selvom nogle forskningsprojekter, som for eksempel studiet af Gellert et al. fra 2021 12, primært har undersøgt effekten af morfologisk intervention på elever med begrænset ordforråd generelt, er resultaterne stadig relevante for ordblinde. Ordblindhed er ofte forbundet med udfordringer i ordforrådet og læseforståelsen, og disse er netop de områder, hvor morfologisk intervention har vist sig at have en positiv effekt. Disse studier indikerer, at undervisning i morfemer kan have betydelige fordele for udviklingen af ordforståelse og læsefærdigheder, hvilket er særligt vigtigt for elever, der kæmper med ordblindhed.
Projektet “It og ordblindhed” 18 har primært fokuseret på, hvordan IT-støtte kan hjælpe ordblinde elever. Selvom projektets hovedfokus ikke var morfologisk intervention, understreges vigtigheden af, at eleverne udvikler effektive læse- og stavestrategier for at kunne udnytte IT-hjælpemidlerne optimalt 3. Her kan viden om morfemer spille en vigtig rolle, da det giver eleverne et redskab til at forstå og håndtere ord, også når de bruger teknologiske hjælpemidler. Den samlede forskning i Danmark peger således på, at morfembaseret intervention er en lovende og evidensbaseret tilgang, der kan bidrage væsentligt til at forbedre læse- og stavefærdighederne hos ordblinde elever.
Anvendelse af morfembaseret intervention i dansk undervisningspraksis
Der findes mange konkrete måder at integrere morfembaseret intervention i den danske undervisningspraksis 3. En grundlæggende metode er eksplicit undervisning, hvor læreren direkte forklarer og underviser i almindelige præfikser, suffikser og rodmorfemer 3. Det kan være nyttigt at starte med de mest frekvente morfemer og gradvist introducere mere komplekse enheder. Eleverne kan derefter træne i at identificere disse morfemer i forskellige ord og diskutere deres betydning 3. For eksempel kan man arbejde med ord som “genbruge” ved at fremhæve præfikset “gen-” og roden “bruge”.
En anden aktivitet kan være at øve sig i at skabe nye ord ved at kombinere kendte morfemer 3. Dette kan gøres gennem leg og eksperimenter med forskellige for- og endelser. For eksempel kan eleverne få udleveret en række rodmorfemer og præfikser/suffikser og se, hvor mange forskellige ord de kan danne. I arbejdet med sammensatte navneord kan man fokusere på at analysere, hvordan de er bygget op af to eller flere rodmorfemer, som for eksempel i “tandbørste” (tand + børste) 9. Man kan også arbejde specifikt med præfikser som u- og mis- for at forstå, hvordan de ændrer betydningen af et ord, som i “ulåst” (ikke låst) og “mishandle” (handle forkert) 9. Ligeledes kan undervisning i suffikser som -ig, -lig, -hed og -skab hjælpe eleverne med at forstå og stave afledte ord som “blodig”, “venlig”, “skønhed” og “venskab” 9.
Morfemer kan også bruges som en aktiv læsestrategi 3. Når elever støder på et ukendt ord, kan de lære at se efter kendte morfemer for at få en idé om ordets betydning. Dette kan være særligt hjælpsomt ved længere og mere komplekse ord. Endelig er der undervisning i stavning, hvor fokus på morfemernes ortografi kan være en effektiv tilgang 6. Ved at lære de faste stavemønstre for forskellige morfemer kan eleverne blive mere sikre i deres stavning.
Forestil dig en elev, der kæmper med ordet “umulighed”. Ved at blive guidet til at dele ordet op i dets morfemer – u- (der betyder ikke), mulig (som handler om at kunne lade sig gøre) og -hed (der indikerer en tilstand) – vil eleven sandsynligvis lettere kunne forstå, at ordet betyder “det at noget ikke er muligt” 3. Et andet eksempel kunne være en elev, der skal stave ordet “venlighed”. Hvis eleven har lært om roden “ven” og suffikserne “-lig” (som betyder “beslægtet med” eller “som”) og “-hed” (som angiver en tilstand), vil eleven have en bedre chance for at huske den korrekte stavning ved at tænke på ordets opbygning 3. I en læsesituation kan en elev støde på ordet “genlæse”. Ved at genkende præfikset “gen-” (der betyder igen) og roden “læse”, kan eleven hurtigt afkode betydningen uden at skulle kæmpe med lyd for lyd 3. Disse eksempler illustrerer, hvordan en bevidsthed om morfemer kan give ordblinde elever konkrete redskaber til at tackle udfordringer med både læsning og stavning.
Danske ressourcer og hjælpemidler
I Danmark er der et bredt udvalg af ressourcer og hjælpemidler tilgængelige for ordblinde og de fagfolk, der arbejder med dem. Ordblindeforeningen er en central organisation, som tilbyder viden, rådgivning og vejledning til ordblinde, deres familier og fagpersoner 4. De har blandt andet et vejledningscenter, som kan kontaktes telefonisk 4. Nota er et nationalt videnscenter for læsning, som også tilbyder information og ressourcer 1. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (emu.dk) udgiver en række materialer og informationer om ordblindhed, herunder temaforløb om morfologisk baseret undervisning og inspirationskataloger med konkrete undervisningsforslag 9. Videnomlaesning.dk er en anden vigtig vidensportal, der samler forskningsartikler og materialer om læsning og ordblindhed 8.
Flere forlag udgiver også undervisningsmaterialer specifikt rettet mod ordblinde. Alinea har for eksempel materialer, der fokuserer på systematisk undervisning i både lydprincipper og morfemer 6. Danmarks Pædagogiske Forening (DPF) tilbyder ligeledes materialer og kurser inden for området 28. På Center for Læseforskning ved Københavns Universitet (læse.hum.ku.dk) udvikles og stilles forskellige testmaterialer til rådighed, herunder Morfemlæseprøven, som specifikt undersøger evnen til at genkende og forstå ord med flere morfemer 12. For dem, der søger undervisningsmaterialer til selvstudie eller supplerende træning, kan hjemmesider som etlivsomordblind.dk og ordheltene.dk være relevante ressourcer 30. Ordheltene.dk tilbyder for eksempel et spilbaseret læremateriale, der er målrettet ordblinde og læsesvage elever. Endelig findes der også teknologiske hjælpemidler som Lexilens, der tilbyder specialbriller til ordblinde 32.
Når det kommer til testværktøjer, er den nationale ordblindetest et vigtigt redskab til at identificere elever med ordblindhed 5. Derudover findes Ordblinderisikotesten, som kan bruges til tidlig opsporing af elever i risiko for at udvikle ordblindhed 3. Morfemlæseprøven er, som nævnt, et specifikt værktøj til at vurdere færdigheder inden for morfologisk læsning 29. Kompenserende læse- og skriveteknologi (LST) spiller en afgørende rolle i støtten til ordblinde, og det er vigtigt, at både elever, lærere og forældre er godt instrueret i brugen af disse hjælpemidler 5. Elever med ordblindhed kan også være berettiget til specialpædagogisk støtte (SPS) 11, og for voksne med ordblindhed findes der særlige ordblindeundervisningsforløb (OBU) 33. Hjemmesiden etlivsomordblind.dk giver også et overblik over forskellige hjælpemidler, der kan være relevante 30. Samlet set er der et omfattende netværk af ressourcer tilgængeligt, som kan understøtte arbejdet med morfembaseret intervention og hjælpe ordblinde i Danmark.
Ekspertperspektiver og anbefalinger
Forskere og praktikere i Danmark er generelt enige om vigtigheden af en tidlig og målrettet indsats for at hjælpe ordblinde elever. Anne-Mette Veber Nielsen, specialkonsulent på videnscentret, understreger, at det er vigtigt at give støtte til alle elever med læsevanskeligheder, uanset hvor de ligger på ordblindetesten 5. Forskning af økonomerne Kristoffer Ibsen og Søren Albeck Nielsen viser tydeligt, at en tidlig ordblindediagnose og den efterfølgende støtte har en markant positiv indvirkning på elevernes faglige resultater 5. Samtidig peger udtalelser fra lærere og læsevejledere på de udfordringer, der stadig eksisterer i forhold til at sikre den nødvendige tidlige indsats 5.
Forfatterne bag undervisningsmaterialet “Ord”, Birgit Dilling Jandorf, Inga Thorup Thomsen, Mikael Højbjerg og Thomas Mose, fremhæver vigtigheden af en systematisk undervisning, der både fokuserer på lydprincipper og morfemer i sproget 6. Forskning indikerer, at mange ordblinde elever kan forbedre deres ordgenkendelse ved at fokusere på betydningselementer som morfemer 8. Derfor anbefales det at integrere explicit undervisning i morfemer som en fast del af den almindelige danskundervisning 3. Det er vigtigt at anvende varierede og multisensoriske tilgange for at gøre undervisningen så effektiv som muligt 8. Konkrete eksempler og illustrative scenarier er afgørende for at vise eleverne, hvordan de kan bruge deres viden om morfemer i praksis 3.
For at understøtte denne indsats er det vigtigt at gøre brug af de mange danske ressourcer og materialer, der er tilgængelige 28. Et tæt samarbejde mellem lærere, læsevejledere og forældre er essentielt for at sikre den bedst mulige støtte til den enkelte elev 3. Undervisningen bør differentieres, så den tager hensyn til den enkelte elevs specifikke behov og styrker 8. Kompenserende IT-hjælpemidler kan være et værdifuldt supplement til den morfologiske undervisning 6. Det er vigtigt at huske, at en effektiv morfembaseret intervention skal fokusere på både at forbedre afkodning, ordforståelse og stavning 3.
Konklusion
Sammenfattende kan det konstateres, at morfembaseret intervention repræsenterer en forskningsbaseret og lovende tilgang til at støtte ordblinde elever i Danmark. Ved at fokusere på ordenes betydningsbærende enheder, morfemerne, kan denne metode hjælpe med at forbedre både læse- og stavefærdigheder. Dansk forskning understøtter værdien af denne tilgang, især i forhold til at styrke ordforståelsen og stavningen hos ordblinde. Der findes allerede en række danske ressourcer og undervisningsmaterialer, som kan understøtte implementeringen af morfembaseret intervention i undervisningspraksis.
Fremadrettet vil det være værdifuldt at se mere forskning, der specifikt undersøger effekten af morfembaseret intervention på ordblinde i en dansk kontekst. Der er også behov for en fortsat udvikling af konkrete undervisningsmaterialer og metoder, som lærere og læsevejledere kan anvende i deres daglige arbejde. Endelig er det afgørende at sikre et øget fokus på implementering af disse forskningsbaserede tilgange i undervisningspraksis, således at alle ordblinde elever i Danmark får de bedste muligheder for at udvikle deres læse- og skrivefærdigheder. Morfembaseret intervention bør ses som en vigtig del af en helhedsorienteret tilgang til ordblindhed, hvor forskellige evidensbaserede metoder kombineres for at imødekomme den enkelte elevs unikke behov.
Tabel: Eksempler på danske morfemer og deres funktion
| Morfemtype | Eksempel på morfem | Funktion | Eksempel på ord med morfemet |
| Præfiks | u- | Negation (ikke) | ulæselig, umulig |
| Præfiks | gen- | Gentagelse | genlæse, genskrive |
| Rod | hus | Grundlæggende betydning af bolig | hus, byhus, lejlighedshus |
| Rod | læs | Grundlæggende betydning af at tilegne sig skriftlige informationer | læse, oplæse, læsning |
| Suffiks | -lig | Dannet af navneord og giver betydningen “beslægtet med” eller “som” | venlig, kærlig, menneskelig |
| Suffiks | -hed | Dannet af adjektiver og giver betydningen “tilstand” eller “egenskab” | skønhed, mulighed, tryghed |
| Suffiks | -dom | Dannet af navneord og giver betydningen “område” eller “tilstand” | kongedømme, barndom, visdom |
Privatlivspolitik
Artikler