Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en vedvarende udfordring for mange børn og voksne i Danmark. Det anslås, at et betydeligt antal danskere kæmper med at læse og skrive på grund af denne neurobiologiske tilstand.1 Vanskelighederne kan have vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes skolegang, videre uddannelse, jobmuligheder og generelle trivsel.1 I bestræbelserne på at forstå de underliggende årsager til ordblindhed og udvikle mere effektive metoder til diagnosticering og intervention, har neuroimaging vist sig som et lovende forskningsområde. Neuroimaging omfatter forskellige teknikker, der gør det muligt at visualisere hjernens struktur og funktion in vivo. Ved at anvende disse metoder kan forskere undersøge, hvordan hjernen hos personer med ordblindhed adskiller sig fra hjernen hos typiske læsere. En særlig interessant udvikling inden for dette felt er brugen af multimodale neuroimagingstudier, som integrerer information fra flere forskellige neuroimaging-teknikker, såsom funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI), elektroencefalografi (EEG) og magnetoencefalografi (MEG).4 Denne tilgang giver mulighed for en mere omfattende og nuanceret forståelse af de komplekse neurale processer, der er involveret i ordblindhed. I Danmark, hvor prævalensen af ordblindhed er estimeret til at være mellem 5 og 12 procent af befolkningen 1, er det afgørende at fremme forskning, der kan bidrage til bedre diagnosticering og mere målrettede interventionsstrategier. Ved at kombinere forskellige neuroimaging-teknikker kan forskere potentielt opnå en mere holistisk forståelse af de komplekse neurale processer, der er involveret i ordblindhed, end ved at se på enkelte teknikker isoleret.4
Hvad er multimodal neuroimaging, og hvorfor er det vigtigt i studiet af ordblindhed?
Multimodal neuroimaging refererer til brugen af to eller flere forskellige neuroimaging-teknikker i kombination for at studere hjernen. Hver teknik giver unik information om hjernens struktur og funktion, og ved at integrere disse informationer kan forskere opnå en mere komplet forståelse af komplekse neurologiske tilstande som ordblindhed.4
Funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI) er en neuroimaging-teknik, der måler hjerneaktivitet ved at detektere ændringer i blodgennemstrømningen. Når et område af hjernen er mere aktivt, øges blodtilførslen til dette område for at forsyne det med ilt.4 fMRI kan således identificere, hvilke områder af hjernen der er aktive under forskellige kognitive processer, herunder læsning og sprogbehandling. Forskning har vist, at fMRI kan afsløre forskelle i aktiveringen af sprogrelaterede områder hos personer med ordblindhed sammenlignet med typiske læsere.19 For eksempel har studier fundet reduceret aktivering i det venstre temporo-parietale område, som er vigtigt for fonologisk bearbejdning, hos ordblinde.19 Ved at bruge fMRI kan forskere således se hvilke områder af hjernen der er aktive under læsning og sprogbehandling, og hvordan dette adskiller sig hos personer med ordblindhed.
Elektroencefalografi (EEG) er en anden vigtig neuroimaging-teknik, der måler den elektriske aktivitet i hjernen ved hjælp af elektroder, der placeres på hovedbunden.5 EEG har en meget høj tidsmæssig opløsning, hvilket betyder, at det kan registrere hurtige ændringer i hjerneaktiviteten, der sker inden for millisekunder.6 Dette er særligt vigtigt for studiet af sprogprocesser, som foregår meget hurtigt. EEG-studier har påvist forskelle i hjerneaktiviteten hos ordblinde i forskellige frekvensbånd, såsom theta og alpha 19, og har også indikeret potentielle forstyrrelser i hjernebølgerne under læsning.23 EEG komplementerer fMRI ved at give information om timingen af hjerneaktiviteten under sprogbehandling, hvilket er afgørende for at forstå de dynamiske processer, der er påvirket ved ordblindhed.
Magnetoencefalografi (MEG) er en neuroimaging-teknik, der måler de magnetfelter, der produceres af den elektriske aktivitet i hjernen.5 MEG har en bedre rumlig opløsning end EEG og er mindre følsom over for ledningsevnen i hovedbunden, hvilket giver mulighed for en mere præcis lokalisering af hjerneaktivitet.6 MEG-studier har blandt andet været brugt til at undersøge funktionel konnektivitet, dvs. hvordan forskellige områder af hjernen kommunikerer med hinanden, hos personer med ordblindhed.26 MEG tilbyder således en bro mellem den gode rumlige opløsning fra fMRI og den høje tidsmæssige opløsning fra EEG, hvilket giver en mere præcis lokalisering af hurtige neurale begivenheder relateret til ordblindhed.
Diffusion tensor imaging (DTI) er en neuroimaging-teknik, der bruges til at kortlægge hjernens hvide substans og konnektivitet ved at spore bevægelsen af vandmolekyler langs nervefibrene.4 Den hvide substans består af nervefibre, der forbinder forskellige områder af hjernen og muliggør kommunikation mellem dem. DTI-studier har påvist reduceret integritet af den hvide substans i områder, der er vigtige for læsning, hos personer med ordblindhed.4 Dette indikerer, at de strukturelle forbindelser i hjernen, som er afgørende for effektiv informationsudveksling under læsning, kan være påvirket ved ordblindhed.
Kombinationen af disse forskellige neuroimaging-teknikker giver et mere komplet billede af de neurale mekanismer, der ligger til grund for ordblindhed.4 Ved at integrere information fra både funktionelle (fMRI, EEG, MEG) og strukturelle (DTI) metoder kan forskere få en dybere og mere nuanceret forståelse af, hvordan hjernen fungerer anderledes hos personer med ordblindhed. Multimodale studier har vist sig at kunne forbedre nøjagtigheden af diagnosticering og forudsigelse af ordblindhed.4
Tabel 1: Oversigt over multimodale neuroimaging-teknikker og deres bidrag til ordblindhedsforskning
| Teknik | Måleprincip | Styrker | Svagheder | Vigtigste fund relateret til ordblindhed |
| fMRI | Detekterer ændringer i blodgennemstrømningen relateret til neural aktivitet | God rumlig opløsning | Lav tidsmæssig opløsning | Forskelle i aktivering i sprogrelaterede områder, især reduceret aktivitet i temporo-parietale områder |
| EEG | Måler elektrisk aktivitet i hjernen via elektroder på hovedbunden | Høj tidsmæssig opløsning, relativt billig og tilgængelig | Lav rumlig opløsning | Forskelle i frekvensbånd (theta, alpha), potentielle forstyrrelser i hjernebølger |
| MEG | Måler magnetfelter produceret af elektrisk aktivitet i hjernen | Bedre rumlig opløsning end EEG, god tidsmæssig opløsning | Dyr og mindre tilgængelig end EEG | Indsigt i funktionel konnektivitet og hurtige neurale processer |
| DTI | Kortlægger hjernens hvide substans og konnektivitet ved at spore vandmolekylernes bevægelse | Viser strukturelle forbindelser i hjernen | Indirekte mål for neural aktivitet | Reduceret integritet af hvide substansbaner, der forbinder sprogområderne |
Neurale mekanismer ved ordblindhed afsløret gennem multimodal neuroimaging
Multimodale neuroimagingstudier har bidraget betydeligt til vores forståelse af de neurale mekanismer, der er involveret i ordblindhed. Forskningen peger på flere konsistente fund, der involverer både funktionelle og strukturelle forskelle i hjernen hos personer med ordblindhed.
En af de mest konsistente observationer er dysfunktion i det venstre temporo-parietale område af hjernen.18 Dette område, som inkluderer strukturer som sulcus temporalis superior og gyrus angularis, spiller en central rolle i fonologisk bearbejdning, dvs. evnen til at håndtere og manipulere sproglyde. Både fMRI- og EEG/MEG-studier har vist reduceret aktivering i disse områder under læsning hos ordblinde.19 Samtidig har DTI-studier påvist strukturelle ændringer i de hvide substansbaner, der forbinder dette område med andre sprogrelaterede områder.17 Kombinationen af disse fund understreger den centrale rolle, som det venstre temporo-parietale område spiller i ordblindhed, idet både funktionelle og strukturelle afvigelser observeres i denne region.
En anden vigtig observation er aberrant aktivering i den inferiore frontale gyrus (IFG).6 Denne region er involveret i flere sproglige processer, herunder fonologisk arbejdshukommelse og artikulation. Interessant nok har studier rapporteret både hypo- og hyperaktivering i IFG hos ordblinde, muligvis afhængigt af den specifikke læseopgave og de kompensatoriske strategier, som personen anvender.19 For eksempel har nogle studier vist øget aktivering i IFG hos ordblinde under fonologisk krævende opgaver, hvilket kan afspejle et forsøg på at kompensere for de primære fonologiske vanskeligheder. Den variable aktivering i IFG hos ordblinde understreger kompleksiteten i de neurale tilpasninger, der sker som følge af læseudfordringerne.
Multimodale studier har også konsekvent påvist reduceret integritet af visse hvide substansbaner hos personer med ordblindhed.4 Særligt fasciculus longitudinalis superior og arcuate fasciculus, som forbinder de temporale og frontale sprogområder, har vist sig at være påvirket.17 Disse baner er afgørende for den hurtige og effektive informationsudveksling mellem forskellige sprogområder, som er nødvendig for flydende læsning. Kombinationen af DTI-fund med resultater fra fMRI og EEG/MEG indikerer, at de funktionelle vanskeligheder ved ordblindhed hænger sammen med strukturelle forstyrrelser i disse vitale hvide substansbaner, hvilket kompromitterer kommunikationen mellem hjernens sprogområder.
Endelig tyder forskning på, at cerebellum, eller lillehjernen, også er involveret i ordblindhed.4 Cerebellum er traditionelt kendt for sin rolle i motorisk kontrol og koordination, men det er også involveret i timing og automatisering af bevægelser, herunder de præcise øjenbevægelser, der er nødvendige for læsning. Nogle multimodale studier har fundet reduceret aktivitet i cerebellum hos ordblinde under opgaver, der involverer rytmisk bearbejdning.4 Dette antyder, at vanskeligheder med timing og motorisk kontrol også kan spille en rolle i de læseudfordringer, som personer med ordblindhed oplever.
Et eksempel på et multimodal studie er undersøgelsen beskrevet i 4 og 16, hvor forskere kombinerede fMRI, DTI og T1-vægtede MR-scanninger med adfærdsmålinger hos voksne med og uden ordblindhed. Studiet viste, at ordblinde præsterede dårligere i fonologiske opgaver, og neuroimaginganalyser afslørede reducerede cerebellare responser på rytmiske stimuli samt strukturel desorganisation i flere hvide substansbaner og kortikale regioner, der tidligere er blevet kædet sammen med ordblindhed. Mest bemærkelsesværdigt var det, at en maskinlæringsmodel, der trænede på data fra alle tre MR-modaliteter, var bedre til at skelne mellem ordblinde og kontrolpersoner end modeller, der kun brugte data fra en enkelt modalitet. Dette understreger værdien af at integrere information fra forskellige neuroimaging-teknikker for at opnå en dybere forståelse af ordblindhed.
Dansk forskning i multimodale neuroimagingstudier af ordblindhed
Selvom der er en voksende international forskning i multimodale neuroimagingstudier af ordblindhed, er de danske bidrag til dette specifikke område måske ikke så omfattende i de tilgængelige informationer. Dog er der flere danske forskningsinstitutioner og forskere, der beskæftiger sig med neurobiologien bag ordblindhed ved hjælp af forskellige neuroimaging-teknikker.
Center for Læseforskning ved Københavns Universitet har for eksempel forsket i neurologiske korrelater til ordblindhed ved hjælp af magnetisk resonans scanning (MRI).32 Studier har indikeret en tendens til større symmetri mellem visse områder i venstre og højre temporallap hos svært ordblinde sammenlignet med normale læsere.32 Centret har også samarbejdet med MR-centret på Skejby Hospital om fMRI-studier af ordblindhed.32 Ordblindeforeningen i Danmark understreger også, at ordblindhed har et neurobiologisk grundlag og henviser til både national og international forskning, der understøtter denne forståelse.1
Derudover er der danske forskningsprojekter, der undersøger effekten af neurofeedback, en EEG-baseret intervention, på ordblindhed.34 Et projekt i samarbejde mellem EEGTRAINING, Foreningen Stronger-Brains og Aarhus Universitet undersøger for eksempel, om neurofeedback kan være en effektiv indsats for ordblindhed.34
Danske eksperter inden for læseforskning og ordblindhed anerkender vigtigheden af at forstå de neurobiologiske mekanismer bag ordblindhed. De understreger, at tidlig opsporing og målrettet intervention, baseret på den nyeste forskning, er afgørende for at minimere de negative konsekvenser af ordblindhed.14 Selvom specifikke udtalelser om integrationen af flere neuroimaging-teknikker i dansk forskning måske ikke er fremtrædende i det tilgængelige materiale, er der en klar forståelse af, at neurovidenskabelig forskning generelt spiller en vigtig rolle i at forbedre vores tilgang til ordblindhed.
Prævalens og statistikker for ordblindhed i Danmark
Prævalensen af ordblindhed i Danmark anslås at ligge mellem 5 og 12 procent af befolkningen.1 Det præcise antal er svært at fastslå, da det afhænger af definitionen af ordblindhed og de metoder, der anvendes til diagnosticering.11 Dog estimeres det, at over 400.000 danskere er ordblinde.1 Andelen af elever i 9. klasse, der er blevet testet ordblinde, er steget i de senere år og lå i skoleåret 2021/2022 på 12 procent.12 Dette kan delvist skyldes et øget fokus på tidlig opsporing og brugen af den nationale ordblindetest, som blev indført i 2015.3
Danske statistikker viser en positiv udvikling i forhold til ordblinde elevers gennemførelse af de obligatoriske prøver i 9. klasse. I skoleåret 2023/2024 gennemførte 80 procent af eleverne med ordblindhed prøverne, hvilket er en markant stigning fra 43 procent i skoleåret 2009/2010.41 Forskning har også vist, at elever, der diagnosticeres med ordblindhed og modtager den rette støtte, klarer sig bedre i skolen og i højere grad fortsætter på en ungdomsuddannelse.14 En rapport fra Kraka Economics har kortlagt ordblinde børns og unges situation i uddannelsessystemet og peger på, at tidlig indsats og den rette støtte kan gøre en stor forskel for deres faglige udvikling og trivsel.2
Praktiske implikationer og danske ressourcer for ordblinde
Multimodal neuroimaging-forskning har potentialet til at forbedre diagnosticeringen og interventionen af ordblindhed på flere måder. Ved at identificere specifikke neurale markører, der er karakteristiske for ordblindhed, kan forskere bidrage til udviklingen af mere præcise diagnostiske værktøjer.17 Dette kan føre til tidligere og mere sikre diagnoser, hvilket er afgørende for at iværksætte den rette støtte så tidligt som muligt.14 Derudover kan en dybere forståelse af de neurale mekanismer bag ordblindhed potentielt bane vejen for mere individualiserede interventionsstrategier, der er skræddersyet til den enkelte persons neurale profil.18
I Danmark er der flere vigtige ressourcer og hjælpemuligheder for ordblinde. Ordblindeforeningen er en medlemsforening, der arbejder aktivt for at forbedre vilkårene for ordblinde og deres pårørende.1 Nota er det nationale bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder og tilbyder adgang til litteratur i alternative formater som lydbøger og e-bøger.2 Den nationale ordblindetest er et vigtigt redskab til at identificere elever med ordblindhed i folkeskolen.3 Derudover spiller læse- og skriveteknologi (LST) en afgørende rolle i at støtte ordblinde i deres læse- og skrivearbejde i både skolen og på arbejdspladsen.1 Hjemmesider som videnomlaesning.dk og skrivsikkert.dk tilbyder yderligere information og ressourcer om ordblindhed.1
For en ordblind gymnasieelev, der skal læse en lang artikel til dansk, kan brugen af et oplæsningsprogram som IntoWords være en stor hjælp.40 Programmet kan læse teksten højt, hvilket gør det muligt for eleven at fokusere på at forstå indholdet i stedet for at kæmpe med afkodningen. Når eleven selv skal skrive en opgave, kan et tale-til-tekst program som Dictus hjælpe med at omsætte tanker til skrift uden at stavevanskelighederne bliver en barriere.40 Disse teknologiske hjælpemidler er eksempler på, hvordan praktiske løsninger kan understøtte ordblinde i deres hverdag.
Fremtidige retninger og udfordringer inden for forskningen
Fremtidig forskning inden for multimodal neuroimaging af ordblindhed står over for flere spændende muligheder og udfordringer. Et vigtigt område er undersøgelsen af ordblindhed hos tosprogede i Danmark ved hjælp af multimodale metoder.38 Det er essentielt at forstå, om de neurale mekanismer bag ordblindhed er de samme på tværs af forskellige sprog og hvordan læring af dansk som andetsprog påvirker hjernens læseprocesser hos ordblinde. Longitudinelle studier, der følger udviklingen af ordblindhed over tid og undersøger effekten af interventioner på hjernens struktur og funktion, vil også være værdifulde.14
Brugen af machine learning og kunstig intelligens (AI) til at analysere de store mængder data, der genereres i multimodale neuroimagingstudier, har et stort potentiale for at forbedre diagnosticeringen og forudsigelsen af ordblindhed.4 Ved at identificere komplekse mønstre i de neurale data, som det menneskelige øje måske ikke kan se, kan AI-algoritmer bidrage til mere præcise diagnostiske værktøjer. Integrationen af genetiske data med neuroimagingdata kan også give en mere holistisk forståelse af de biologiske faktorer, der bidrager til ordblindhed.18
Dog er der også betydelige udfordringer forbundet med multimodal neuroimaging-forskning. Disse studier er ofte dyre og teknisk komplekse, hvilket kan begrænse antallet af deltagere og de forskningsinstitutioner, der har mulighed for at gennemføre dem.5 Der er også behov for store datasæt for at opnå tilstrækkelig statistisk styrke og sikre, at resultaterne er generaliserbare.43 En anden udfordring er integrationen af data fra forskellige modaliteter, som har forskellig rumlig og tidsmæssig opløsning, hvilket kræver avancerede analytiske metoder.6 Endelig er der udfordringen med at fortolke de komplekse neurale data og omsætte dem til praktiske anvendelser, der kan gøre en reel forskel for mennesker med ordblindhed.19
Konklusion
Multimodal neuroimaging repræsenterer et kraftfuldt redskab i bestræbelserne på at forstå ordblindhedens komplekse neurale grundlag. Ved at integrere information fra forskellige neuroimaging-teknikker kan forskere opnå en mere omfattende og nuanceret indsigt i de funktionelle og strukturelle forskelle i hjernen hos personer med ordblindhed. Selvom dansk forskning inden for dette specifikke felt måske stadig er i sin vorden, er der en klar anerkendelse af vigtigheden af neurovidenskabelig forskning generelt for at forbedre vores forståelse af ordblindhed. Fremtidige studier, der fokuserer på at udvide vores viden om ordblindhed i forskellige undergrupper, udnytte potentialet i AI og integrere genetiske faktorer, vil være afgørende for at gøre yderligere fremskridt. På trods af de udfordringer, der er forbundet med multimodal neuroimaging-forskning, er potentialet for at udvikle mere præcise diagnostiske værktøjer og mere effektive interventionsstrategier i Danmark betydeligt. Forskning fortsætter med at forbedre vores viden om ordblindhed og dermed også mulighederne for at hjælpe de mange mennesker, der lever med denne udfordring.
Kontakt
GDPR