Det anslås, at over 400.000 danskere har ordblindhed 1. Dette betydelige antal understreger behovet for effektive metoder til at forstå og afhjælpe de udfordringer, som personer med ordblindhed møder. En lovende tilgang i denne sammenhæng er multisensorisk integration, som potentielt kan forbedre læring og læsefærdigheder hos denne gruppe. Ordblindhed er karakteriseret ved vanskeligheder med at koble bogstaver og lyde 3, hvilket kan gøre læsning og skrivning til en betydelig udfordring. Ved at aktivere flere sanser samtidigt kan multisensorisk undervisning skabe nye veje til læring og potentielt styrke de underliggende kognitive processer, der er involveret i læsning. Denne artikel vil udforske forskningsperspektiverne inden for multisensorisk integration i forhold til ordblindhed, med særligt fokus på danske forhold og ressourcer.
Hvad er multisensorisk integration og hvordan påvirker det læsning?
Multisensorisk integration refererer til hjernens evne til at kombinere information fra forskellige sanser for at skabe en samlet og meningsfuld perception. Dette er en fundamental proces, der ligger til grund for mange af vores daglige aktiviteter, herunder læsning.
Krydsmodale forskningsperspektiver på læsevanskeligheder
Begrebet “krydsmodal” er tæt forbundet med multisensorisk integration og henviser til interaktionen mellem forskellige sensoriske modaliteter. Forskning inden for dette område undersøger, hvordan syn, hørelse, følesans og kinæstetiske (bevægelsesrelaterede) sanser spiller sammen under læseprocessen 6. Studier har vist, at hos typiske læsere er der en klar sammenhæng mellem krydsmodal integration i hjernen og fonologisk opmærksomhed, evnen til at genkende og manipulere sproglyde 6. Interessant nok tyder forskning på, at denne kobling kan være svækket eller “afkoblet” hos personer med læsevanskeligheder, herunder ordblindhed 6. Dette antyder, at den måde, hvorpå hjernen hos ordblinde integrerer information fra forskellige sanser under læsning, kan være anderledes end hos ikke-ordblinde.
Yderligere forskning peger på et muligt underskud i den krydsmodale arbejdshukommelsesbindingsevne hos personer med ordblindhed 8. Dette betyder, at de kan have vanskeligheder med at sammenkæde visuel information (bogstaver) med auditiv information (lyde) i deres arbejdshukommelse. Et studie fra 2019 undersøgte dette fænomen hos børn med og uden læsevanskeligheder og fandt, at kontrolgruppen klarede sig signifikant bedre i opgaver, der krævede binding af non-ord til former, hvilket tyder på, at denne specifikke type krydsmodal integration er udfordret hos dem med læsevanskeligheder 8. Dette kan have direkte implikationer for indlæringen af lyd-bogstav-korrespondancer, som er afgørende for læsefærdigheder.
Hvordan hjernen integrerer sanser i læseprocessen
Læseprocessen er neurologisk kompleks og involverer et samspil mellem flere hjerneområder, der bearbejder visuel information fra bogstaverne, auditiv information fra de tilhørende lyde og motoriske færdigheder, der styrer øjenbevægelser og artikulation. Ofte ligger kernen i ordblindhed i vanskeligheder med fonologisk bearbejdning, altså evnen til at håndtere sproglyde effektivt 4. Multisensorisk undervisning sigter mod at styrke disse neurale forbindelser ved samtidigt at engagere flere sensoriske veje. Ved at kombinere synet af bogstaver med lyden af dem, følelsen af at forme dem og bevægelsen forbundet med at sige dem, kan der skabes en mere robust og tilgængelig repræsentation af skriftsproget i hjernen for personer med ordblindhed.
Dansk forskning i multisensorisk integration og ordblindhed
En anmeldelse i Folkeskolen.dk 10 fremhæver, at personer med ordblindhed og læsevanskeligheder kan have gavn af en multisensorisk undervisningstilgang. Anmeldelsen baserer sig på en rapport, der argumenterer for, at undervisningen bør tilpasses den enkelte elevs styrker og svagheder, en tilgang der ofte kaldes diagnostisk undervisning.
Aktuelle studier og resultater
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udgivet en rapport 11, der belyser de udfordringer, som ordblinde elever står over for i den danske folkeskole, herunder faglige vanskeligheder og sociale udfordringer. Selvom denne rapport ikke specifikt fokuserer på multisensorisk integration, understreger den behovet for effektive interventionsmetoder for denne elevgruppe. Rapporten viser blandt andet, at ordblinde elever udgør omkring 7% af en årgang og generelt klarer sig dårligere fagligt end deres ikke-ordblinde jævnaldrende 11.
Center for Læseforskning ved Københavns Universitet er en central aktør inden for forskning i læsning og skrivning i Danmark 12. Selvom de leverede uddrag ikke direkte nævner forskning specifikt i multisensorisk integration og ordblindhed fra dette center 12, er det sandsynligt, at de beskæftiger sig med relaterede områder inden for læsevanskeligheder. Forskning af Kristoffer Ibsen og Søren Albeck Nielsen 14 har påvist den positive effekt af ordblindhedsudredning og den efterfølgende støtte i danske skoler. Selvom dette ikke direkte omhandler multisensorisk integration, indikerer det vigtigheden af tidlig intervention og skræddersyet hjælp, hvilket kan inkludere multisensoriske metoder. Projektet “Unge Ordblinde” 16 har undersøgt unges oplevelser med ordblindhed i Danmark, men de tilgængelige oplysninger indeholder ikke specifikke detaljer om multisensorisk integration i dette projekt.
Selvom direkte dansk forskning specifikt på multisensorisk integration og ordblindhed i de fremlagte uddrag kan synes begrænset, understreger den bredere forskning i ordblindhed i Danmark vigtigheden af tidlig diagnose og individuelt tilpasset støtte, hvilket skaber en kontekst, hvor multisensoriske tilgange kan være værdifulde.
Ekspertudtalelser fra danske forskere
Marianne Borg-Hansen, forfatter til en rapport om neurologisk baserede læseproblemer og multisensorisk undervisning 10, anbefaler multisensorisk undervisning for personer med ordblindhed og læsevanskeligheder. Hun fremhæver vigtigheden af at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs styrker og svagheder gennem en såkaldt “diagnostisk undervisning” 10.
Anne-Mette Veber Nielsen, ph.d. og specialkonsulent, påpeger, at grænsen for ordblindetesten er arbitrær, og at alle elever med funktionelle læsevanskeligheder har gavn af støtte 14. Dette synspunkt understøtter indirekte ideen om at anvende forskellige tilgange, herunder multisensoriske metoder, for en bredere gruppe af elever med læseproblemer.
Eksperter som Thomas Mose og Mikael Højbjerg fra Ordblindetræning 17 har udviklet multisensoriske undervisningsmaterialer som “Fingernemt,” der anvender taktile elementer i læseundervisningen. Deres arbejde repræsenterer en praktisk anvendelse af multisensoriske principper i en dansk kontekst.
Samlet set indikerer udtalelser fra danske eksperter inden for feltet en anerkendelse af værdien af multisensoriske tilgange og individualiseret undervisning i arbejdet med ordblindhed.
Udfordringer og styrker hos ordblinde i forhold til multisensorisk integration
Personer med ordblindhed har ofte udfordringer, der kan påvirke deres evne til at lære at læse og skrive, men de har også styrker, som multisensorisk integration kan udnytte.
Fonologiske vanskeligheder og multisensorisk læring
Et centralt kendetegn ved ordblindhed er vanskeligheder med fonologisk opmærksomhed, evnen til at genkende og manipulere sproglyde 4. Multisensoriske teknikker kan hjælpe med at styrke forbindelsen mellem lyde og bogstaver ved at inddrage synet (bogstavernes former), hørelsen (lyden af bogstaverne) samt kinæstetiske og taktile sanser (f.eks. at spore bogstaver eller bruge konkrete materialer) 18.
Eksempler på dette inkluderer brugen af bogstavbrikker, hvor eleverne kan se og røre ved bogstaverne, mens de udtaler lydene. Tapping er en anden teknik, hvor eleverne bruger fingerbevægelser til at lydere ord og fastholde bogstavernes rækkefølge i arbejdshukommelsen 17. At skrive bogstaver i sand eller på en tavle, mens man siger lyden højt, er også en måde at engagere flere sanser på én gang og dermed potentielt styrke indlæringen af lyd-bogstav-korrespondancer.
Visuelle og auditive bearbejdningsfærdigheder
Selvom de primære udfordringer ved ordblindhed ofte er fonologiske, kan nogle individer også have forskelle i visuel bearbejdning [implicit understanding]. Multisensoriske tilgange kan tilpasses forskellige læringsstile og sensoriske styrker. For eksempel kan personer med stærkere visuelle færdigheder drage fordel af visuelle hjælpemidler og grafiske organisatorer, mens dem med bedre kinæstetisk sans kan lære gennem bevægelse og praktiske aktiviteter. Som Marianne Borg-Hansen fremhæver, er det vigtigt at tilpasse undervisningsmetoderne til den enkelte elevs styrker og svagheder 10. En fleksibel og personlig tilgang til multisensorisk undervisning kan derfor være særlig effektiv for at imødekomme de varierende behov hos personer med ordblindhed.
Praktiske eksempler på multisensorisk undervisning for ordblinde i Danmark
I Danmark anvendes flere multisensoriske metoder og teknikker i undervisningen af ordblinde.
Metoder og teknikker i klasseværelset
“Fingernemt”-metoden 18 er et konkret dansk eksempel på en multisensorisk teknik, hvor eleverne bruger tapping til at lydere ord og huske dem. Metoden kombinerer auditiv (lydning), taktil (fingertapping) og kinæstetisk (bevægelse) input for at styrke læseindlæringen.
Brugen af visuelle hjælpemidler er også almindelig. Dette kan inkludere farvekodning af bogstaver eller stavelser 20 for at gøre visuelle mønstre mere tydelige og hjælpe med afkodning. Inddragelse af bevægelse og fysisk aktivitet i læringen kan også være effektivt. For eksempel kan eleverne agere ord eller bruge kropsbevægelser til at repræsentere lyde, hvilket engagerer den kinæstetiske sans og kan gøre læringen mere memorabel.
Det er essentielt at give klare og konkrete instruktioner, anvende et enkelt sprog og benytte visuelle støtteelementer i undervisningen 20. At skabe et multisensorisk læringsmiljø ved hjælp af videoer, billeder, diagrammer og praktiske aktiviteter kan også hjælpe med at fastholde elevernes opmærksomhed og gøre læringen mere tilgængelig 20.
Brug af hjælpemidler og teknologi
Teknologi spiller en afgørende rolle i en multisensorisk tilgang til ordblindhed ved at tilbyde alternative måder at tilgå og bearbejde information 14. Læse- og skriveteknologi (LST) er et vigtigt redskab for mange ordblinde. Dette inkluderer lydbøger 20, der giver mulighed for at lytte til tekster i stedet for at læse dem. Tekst-til-tale-software 20 kan læse skrevet tekst højt, mens tale-til-tekst-software 20 gør det muligt at skrive ved at tale. Elektroniske ordbøger 20 med oplæsningsfunktion kan også være en stor hjælp.
Danske ressourcer som Nota Bibliotek 1 tilbyder et bredt udvalg af tilgængelige lærematerialer, herunder lydbøger og e-bøger. Ordblindelab tilbyder videoer 20, der viser, hvordan man bruger forskellige støtteteknologier. “IntoWords” og “AppWriter” 22 er eksempler på danske læse- og skrivestøtteværktøjer, der ofte integrerer multisensoriske elementer som visuel fremhævning af tekst, der læses højt.
Danske ressourcer og støttemuligheder for ordblinde
Der findes et omfattende netværk af ressourcer og støttemuligheder for ordblinde i Danmark.
Organisationer og foreninger
Ordblindeforeningen i Danmark 1 er en central organisation, der tilbyder vejledning, rådgivning og støtte til ordblinde, deres familier og fagfolk. De har et vejledningscenter, hvor man kan få gratis professionel hjælp 28. Foreningen tilbyder også forældrerådgivning, vejledningsvideoer og information om hjælpemidler. Medlemskab af foreningen giver adgang til et netværk, arrangementer og rabatter på relevante produkter og tjenester 27. Lokale kredse under Ordblindeforeningen skaber mulighed for fællesskab og erfaringsudveksling.
Nota Bibliotek 1 er en vigtig ressource, der tilbyder bøger og læsematerialer i tilgængelige formater for personer med læsevanskeligheder.
Testning og diagnosticering
Den nationale ordblindetest (“Ordblindetesten”) anvendes i Danmark til at identificere elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed 14. Testen tilbydes fra 3. klasse og fremefter 22. Statistikker viser, at en betydelig andel af de testede elever er ordblinde. For eksempel var i skoleåret 2022/2023 13% af eleverne i 9. klasse testet ordblinde 30. En undersøgelse fra 2016 viste, at 70% af de testede elever og studerende var ordblinde 29. Forskning indikerer, at tidlig diagnose har en positiv indvirkning på elevernes faglige udvikling 15. Der findes også “Ordblinderisikotesten” 11, som kan bruges til tidlig identifikation af elever i risiko for at udvikle ordblindhed i børnehaveklassen og 1. klasse.
Tabel 1: Prævalens af ordblindhed i Danmark (udvalgte statistikker)
Statistik | Procent/Antal |
Estimeret andel af den danske befolkning med ordblindhed | 5-7% |
Andel af testede elever og studerende, der er ordblinde (2016) | 70% |
Andel af 9. klasseelever testet ordblinde i skoleåret 2022/2023 | 13% |
Andel af testede elever i 3. klasse, der er ordblinde (2016) | 63% |
Andel af testede elever i 9. klasse, der er ordblinde (2016) | 78% |
Andel af testede på ungdoms- og voksenuddannelser, der er ordblinde (2016) | 68% |
Estimeret antal ordblinde i Danmark | Over 400.000 |
Pædagogisk støtte og undervisningstilbud
Differentieret undervisning i klasseværelset er afgørende for at imødekomme behovene hos ordblinde elever 21. Læsevejledere i skolerne spiller en vigtig rolle i at koordinere indsatsen og vejlede lærere og forældre 11. Der er udviklet forskellige undervisningsmaterialer og -programmer specifikt til ordblinde, såsom “VAKS” 33 og materialer fra Alinea 17, der ofte integrerer multisensoriske elementer. Specialundervisning 10 kan også være en mulighed for elever med betydelige læsevanskeligheder. For unge med ordblindhed findes der ordblindeefterskoler 16, der tilbyder et specialiseret undervisningsmiljø. Et tæt samarbejde mellem lærere, forældre og læsevejledere er essentielt for at sikre den bedst mulige støtte 20.
Konklusion
Multisensorisk integration fremstår som en lovende tilgang til at understøtte læring og læsefærdigheder hos personer med ordblindhed i Danmark. Forskning peger på, at ordblinde kan have en anderledes måde at integrere sanseinformation på under læsning, og at multisensoriske metoder kan hjælpe med at styrke de neurale forbindelser, der er afgørende for læseprocessen. Danske eksperter og undervisningsmaterialer understøtter brugen af multisensoriske teknikker, og der findes et solidt netværk af ressourcer og støttemuligheder for ordblinde i Danmark, herunder Ordblindeforeningen og Nota Bibliotek. Tidlig identifikation gennem nationale test og individuelt tilpasset undervisning, der ofte inkluderer multisensoriske elementer og brugen af hjælpemidler, er afgørende for at forbedre resultaterne for ordblinde elever. Fremtidig forskning i den danske kontekst kunne fokusere på den langsigtede effekt af specifikke multisensoriske interventioner og den optimale integration af teknologi i undervisningen af ordblinde. Det er vigtigt at fortsætte med at udvikle og implementere metoder, der anerkender og imødekommer de unikke læringsbehov hos personer med ordblindhed, så de kan opnå deres fulde potentiale.